Børn med eksplosiv adfærd

GRY BASTIANSEN G RY B A S T I A N S E N

BØRN MED E K S PLO S I V A D FÆ R D ET KURSUS I POSITIV UDVIKLING

BØRN MED EKSPLOSIV ADFÆRD

5 6 8 7 4 9 12 3 “Hvad skete der?”

“Der skete ...”

“Der skete ...”

“Hvad skete der?”

0-100 km på en time?

0-100 km på et sekund?

A K A D E M I S K F O R L AG

A K A D E M I S K F O R L AG 27/06/13 15 35

B Ø R N M E D E K S PLO S I V A D FÆ R D E T KU R S U S I P O S I T I V U DV I K L I N G

Gry Bastiansen

© 2013 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk Omslag og grafisk tilrettelægning: Lisbeth Damgaard Sats og illustrationer: Lisbeth Damgaard Fotos: Silje Olsgaard Bastiansen Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2013 ISBN: 978-87-500-4361-4 www.akademisk.dk

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 2

02/07/13 13.03

GRY BASTIANSEN

BØRN MED E K S PLO S I V A D FÆ R D ET KURSUS I POSITIV UDVIKLING

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 3

02/07/13 13.03

INDHOLD TAK . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 SÅDAN LÆSES BOGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 KAPITEL 1 HISTORIEN OM DE EKSPLOSIVE BØRN . . . . 9 Baggrunden for materialet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Benjamins historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 KAPITEL 2 INTRODUKTION TIL BOMBEKURSET . . . . . 21 Gennemgang af tegningen med barnet Om forløbene . . . . . . . . . . . . .

Det individuelle forløb . . . . . . . . .

Gruppeforløb . . . . . . . . . . . . . .

Før du går i gang . . . . . . . . . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

KAPITEL 3 HVAD ER EKSPLOSIV ADFÆRD? . . . . . . . .

At forstå den eksplosive adfærd. . . . . . . .

Den tredelte hjerne . . . . . . . . . . . . .

Hvad sker der, når barnet bliver vredt? . . .

Krybdyrhjernens overlevelsesstrategier . . .

Det smitter . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Google-effekten . . . . . . . . . . . . . . .

1-2-3-altid. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skyld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Positivitet – en god investering . . . . . . . .

Eksplosive børn og positivitet . . . . . . . .

Når nøglestyrkerne bliver vores værste fjende Allergier over for andre . . . . . . . . . . . .

Bundstyrker . . . . . . . . . . . . . . . . .

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 4

. . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . .

21 24 24 25 25 29

. . . . . . . . . . . . .

29 31 33 34 36 37 38 39 39 42 43 45 45

02/07/13 13.03

KAPITEL 4 INTRODUKTION TIL FORLØBET . . . . . . .

Førskole og indskoling . . . . . . . . . . . . .

Mellemtrinnet . . . . . . . . . . . . . . . . .

Udskolingen . . . . . . . . . . . . . . . . . .

De voksne i teamet . . . . . . . . . . . . . . .

De professionelles samarbejde med forældrene

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

. . . . .

47 . . . . .

KAPITEL 5 FØRSKOLE OG INDSKOLING . . . . . . . . . .

Introduktion for gruppen: Dukketeater . . . . . . . . . .

Historien om Kurt Krudt og Den funky fe Mona . . . . .

Måling med følelsestermometer i gruppen og individuelt .

Det individuelle forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sociale historier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pyt med det for de yngste . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

51 . . . . . .

KAPITEL 6 MELLEMTRINNET . . . . . . . . . . . . . . . .

Præsentation af forløbet for barnet . . . .

Supplerende tiltag i det individuelle forløb Tændstikkerne . . . . . . . . . . . . . . .

Gruppeforløbet . . . . . . . . . . . . . .

Rollespil – den vigtige træning . . . . . . .

Pyt med det for større børn . . . . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

. . . .

AFRUNDING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

51 53 62 63 65 67 69

. . . . . .

KAPITEL 7 OVERBYGNINGEN . . . . . . . . . . . . . . . .

Er det for barnligt at tale om bomber og tændstikker?

Samtaler i det individuelle forløb . . . . . . . . . . .

Indsigt i styrker og reaktionsmønstre . . . . . . . . .

Gruppeforløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

47 47 48 48 49

69 71 71 73 74 75 79

. . . .

79 80 81 83 85

Supplerende materialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 OM FORFATTEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

89

LITTERATUR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

91

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 5

02/07/13 13.03

TAK store tillid at lade Min største tak skal gå til alle jer børn og unge, der har vist mig den er jeres glæde og mig hjælpe jer med at styre jeres personlige temperamentsbomber. Det tak til familierne og engagement, der har været drivkraften bag mit arbejde. Også en stor t. Jeres respons de professionelle voksne, der har samarbejdet med mig om Bombekurse lyde til Benjamin har været vigtig for mig i udviklingen af materialet. En særlig tak skal jeres erfaringer Olsen, hans familie og lærere fra Bække Skole, fordi I vil bidrage med indsigtsfuld til min bog. Jeg er sikker på, at jeres historie vil give læseren en god og sen. Tak til Helle oplevelse. Tak til min redaktør Lene Kamuk for samarbejdet og respon Bastiansen og Rikke Fisker, Micki Sunesen, Liselotte Christensen, Birgitte Jepsen, Brian unge, der har ladet Birkeland for jeres respons i forbindelse med bogen. Tak til de børn og som har taget sig fotografere til denne bog. En særlig tak til Silje Olsgaard Bastiansen, e, fordi I endnu billeder til bogen, og til Mai Bastiansen for tegningen. Tak til min famili hele vejen. en gang har støttet mig i min skriveproces og givet mig energi og glæde

BØ R N M E D E KS PLOS IV AD FÆ R D

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 6

02/07/13 13.03

INDLEDNING Denne bog er skrevet til lærere, pædagoger og forældre. Den giver konkrete bud på, hvordan man kan arbejde med børn og unge, der har udviklet et meget hidsigt temperament. Disse børn og unge udfordrer de professionelle voksne i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer i daginstitutionen og skolen. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog, da målgruppen er meget bred, og samtidig har jeg erfaret, at både professionelle og forældre omkring et eksplosivt barn sjældent har overskud til at fordybe sig i litteraturen for at finde tiltag, der kan bryde eller ændre mønstret.

Jeg er ikke tilhænger af en specifik tilgang inden for pædagogisk praksis og vil derfor også gøre opmærksom på, at selv om jeg synes, at denne metode er helt fantastisk, så skal den være en af mange metoder, lærere og pædagoger kan anvende i arbejdet med børn og unge, for metoder har deres fordele, men også deres begrænsninger. Derfor giver jeg også flere forskellige forslag til tilgange og metoder undervejs i bogen. Jeg har igennem de seneste ni år arbejdet med dette forløb og har haft over 100 børn og unge på ‘Bombekursus’. Kun ganske få af disse har jeg ikke kunnet hjælpe med denne metode til at lære at styre deres temperament. Det er ikke ensbetydende med, at de ikke har fået det bedre, der skulle bare andre metoder til. Jeg har i mine mange forløb mødt børn og voksne, der i den grad var modløse og opgivende i forhold til det hidsige temperament. Til de, som sidder i denne situation, børn, forældre eller professionelle voksne, er mit ønske, at denne bog vil inspirere og give mod på at gøre tingene anderledes, så energien og glæden i hverdagen kan vende tilbage.

SÅDAN LÆSES BOGEN Jeg har skrevet bogen, således at man ikke behøver at læse alle kapitler. Kapitel 1-4 giver en indføring i og viden om den eksplosive adfærd og Bombekurset. Kapitel 5-7 er henvendt til forskellige aldersgrupper, så der kan man læse om den aldersgruppe, der har interesse. Der hvor en metode kan bruges i flere aldersgrupper, er der henvisninger til de respektive kapitler. Bogen kan naturligvis også læses i sin helhed, da de forskellige metoder kan inspirere læseren til at anvende dem på sin egen måde.

I N D LE DN I N G

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 7

02/07/13 13.03

BØ R N M E D E KS PLOS IV AD FÆ R D

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 8

02/07/13 13.04

KAPITEL 1 HISTORIEN OM DE EKSPLOSIVE BØRN BAGGRUNDEN FOR MATERIALET Jeg er uddannet lærer og har siden 2007 arbejdet som udviklingskonsulent i forhold til trivsel og inklusion. Jeg vejleder lærere, pædagoger og forældre i, hvordan alle børn trives i en klasse. Før det har jeg arbejdet som lærer i folkeskolen, i efterskolen og i det specialpædagogiske område. På min vej som lærer er jeg stødt på en gruppe af børn, der har det særlig svært: de eksplosive børn. Begrebet det eksplosive barn har jeg fra Ross W. Greenes bog Det eksplosive barn. Det er en meget rammende betegnelse for de mennesker, der, når de møder modstand, reagerer eksplosivt ved at råbe eller tale med et meget grimt sprog, slå eller ødelægge ting. Det skaber store frustrationer både hos den, der gør det, og hos omgivelserne. Disse børn har fra starten af mit arbejdsliv vakt min interesse, dels fordi deres triste historier ramte mig hårdt, dels fordi jeg blev nysgerrig efter at finde ud af, hvordan jeg kunne gøre det bedre for disse børn og unge mennesker, så de kunne blive en del af klassens fællesskab. Denne bog handler om mine erfaringer med den eksplosive adfærd i skole, børnehave og som forælder. Jeg har selv et barn med tourette, hvis største udfordring er det eksplosive temperament, men kun hjemme.

Derfor har jeg også personlig erfaringer med, hvad det vil sige at være forælder til et eksplosivt barn, og hvilke udfordringer man står over for i hverdagen. Jeg vil ikke redegøre for dette på det personlige plan, blot understrege, at de metoder, jeg anbefaler i denne bog, er noget, der har hjulpet min egen familie samt mange andre familier, jeg har samarbejdet med.

Her i bogen vil jeg beskrive, hvordan jeg har haft stor succes med at fjerne den eksplosive adfærd hos børn og unge (og nogle gange deres forældre) gennem det, jeg kalder et Bombekursus.

Jeg har valgt at kalde forløbet for et Bombekursus og har haft spekulationer om, hvorvidt dette er pædagogisk korrekt og anerkendende. Mine erfaringer med børnene og de unge mennesker er, at de godt kan lide, at det K A PITE L TELKST ER | BØ NO MM E DD E KS PLOS IVIV AD D K A PITE 1 | HH I STO R I ERN E KS PLOS E FÆ B Ø RN

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 9

02/07/13 13.04

hedder sådan. Det handler om at blive bombeekspert på sin egen temperamentsbombe. Modstanden mod ordet Bombekursus har jeg kun mødt hos nogle få lærere og pædagoger. Derfor vælger jeg her i bogen at kalde det et Bombekursus og lader det så være op til hver enkelt, om man vil bruge denne betegnelse, når man omtaler forløbet eller formidler det til børnene.

Når et barn er eksplosivt, er det på tålt ophold i gruppen. Samarbejdet i forældregruppen og mellem forældre og institution er af afgørende betydning, når vi skal inkludere et eksplosivt barn eller ungt menneske. Det kræver hos alle børn og voksne stor åbenhed og forståelse for, hvad det eksplosive barns særlige behov er. I mine første år som lærer syntes jeg, at det var svært at vide, hvad jeg kunne gøre, når jeg stod over for disse problematikker.

Jeg oplevede ikke, at der var nogen overskuelige og tilgængelige metoder, jeg kunne anvende. Det var netop overskuelighed og anvendelighed, jeg som lærer havde brug for, når jeg skulle arbejde med et eksplosivt barn.

Mit samarbejde med forældrene til disse eksplosive børn gav mig også en anden indsigt i problemet: Forældrene var mindst lige så desperate som jeg over, at de ikke kunne hjælpe barnet med den eksplosive adfærd. Jeg har kun mødt forældre, der var interesserede i at hjælpe deres børn, men hvordan skulle man gøre, og hvad med de dage, hvor overskuddet i familien var brugt op? I en hverdag med arbejde, børn, fritid og praktiske gøremål er overskuddet ikke altid stort nok til at hjælpe de eksplosive børn. Det kræver ekstra tid, energi og resurser at løfte forældreopgaven til et eksplosivt barn, og det høje konfliktniveau slider på familieforholdene.

Jeg har gennem årene mødt mange samarbejdsproblematikker mellem hjem og skole, der handler om eksplosive børn og unge. Alle vil gerne, at barnet skal trives, og at den eksplosive adfærd forsvinder. Når det ikke lykkes, opstår der en afmagtsfølelse hos de ansvarlige voksne, der ofte fører til beskyldninger om, at den anden part ikke gør nok eller gør det forkerte.

Fokus på fejl og mangler hos hinanden fører ikke til det samarbejde, der skal til for at løfte opgaven: et samarbejde, hvor de voksne er udviklingsstøttende over for barnet. Det kræver et tæt samarbejde, baseret på gensidig tillid, når man skal afvikle en eksplosiv adfærd. Det kræver også, at vi som voksne handler rimelig ens, og at vi også er parate til at forandre vores handlemåder over for barnet med den eksplosive adfærd.

10

BØ R N M E D E KS PLOS IV AD FÆ R D

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 10

02/07/13 13.04

I 2003, da jeg var AKT-lærer (Adfærd, Kontakt og Trivsel) i Esbjerg Kommune, fandt jeg på en idé, der har vist sig at være en god løsning på problemet med den eksplosive adfærd – jeg opfandt et Bombekursus. Jeg har udviklet og tilpasset programmet undervejs, og det fremstår her i materialet i den form, som jeg har erfaret, virker bedst.

Programmet kan bruges til at fjerne den eksplosive adfærd helt eller delvist hos børn og unge inden for normalområdet eller med en diagnose.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at det er det, Bombekurset kan. Når den eksplosive adfærd er reduceret eller væk, kræver det, at de voksne omkring barnet eller den unge arbejder videre både pædagogisk og psykologisk. Dette Bombekursus er ikke løsningen på alle problemer, kun på den eksplosive adfærd. Dog skal det nævnes, at jeg gang på gang oplever, at flere problematikker forsvinder, når den eksplosive adfærd er væk. Der vil være situationer, hvor programmet ikke egner sig, hvilket jeg beskriver i min introduktion til forløbet.

Børn og unge med eksplosiv adfærd har ofte andre problematikker, der skal arbejdes videre med, og det er langt lettere, når den eksplosive adfærd ikke spænder ben for dette arbejde. Jeg kommer her i bogen med nogle forslag til, hvad man kan arbejde videre med i forhold til disse børn og unge.

De eksplosive børns historie har gjort dybt indtryk på mig. Mine samtaler med de mange børn og unge, jeg har mødt igennem tiden, fortæller den samme historie. Disse børn og unge har en følelse af: • • • • • • •

at de ikke er gode nok at de ødelægger meget for andre at de gør mor og far kede af det at have mindst én person imod sig skyldfølelse at ville lade være med at eksplodere, men ikke at kunne at blive uretfærdigt behandlet.

K A PITE L 1 | H I STO R I E N O M D E E KS PLOS IV E B Ø R N

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 11

11 02/07/13 13.04

Man skal huske på, at alle børn gør det bedste, de kan. Det er ikke sådan, at disse børn møder op i skolen og tænker: “I dag vil jeg smide en stol efter Anders og kalde læreren for en dum ko.”

Inden jeg præsenterer mit Bombekursus, vil jeg dele en af de mange helt fantastiske oplevelser, jeg har haft med Bombekurset med mine læsere. Grunden er, at jeg gerne vil give et budskab videre: Vi kan godt forandre tingene i fællesskab, selv i situationer, hvor vi nærmest finder det umuligt.

Og selv små fremskridt kan være store succeser for den enkelte.

BENJAMINS HISTORIE Jeg vil her fortælle en historie om Benjamin. Det er eksempler som dette, der i den grad har motiveret mig til at skrive denne bog.

Benjamin er et af de mange børn, som jeg har arbejdet med, og hans historie er meget almindelig i forhold til de børn, som jeg møder i forbindelse med mine bombekurser. Benjamin bor sammen med sin mor og stedfar og to storesøstre. Han besøger sin far i weekender og ferier. Benjamin gik i 3. klasse, da forløbet startede, og i dag (2013) går han i 5. klasse. Jeg har undervejs haft et tæt samarbejde med klassens lærere, der selv efterfølgende har arbejdet videre med Bombekurset i andre klasser. Jeg vil her gengive uddrag af mine interview med Benjamin, Benjamins mor og stedfar samt de tre lærere Alice, Line og Charlotte.

12

BØ R N M E D E KS PLOS IV AD FÆ R D

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 12

02/07/13 13.04

BENJAMIN: Det var specielt at have så stor en temperamentsbombe, som jeg havde. De venner, jeg havde, følte jeg ikke, var mine rigtige venner, for de turde ikke komme og sige til mig, hvis der var noget galt, fordi de var bange for, at jeg blev vred. Efter jeg var færdig med kurset, fik jeg et helt andet forhold til mine venner, så turde de komme og sige det hele. De havde fundet ud af, at nu var jeg anderledes.

Efter min klasse havde fået at vide, hvordan det med Bombekurset virkede, så var der faktisk flere i min klasse, der blev hjulpet af det. Min lærer spurgte ud i klassen, om der var flere, der kunne blive sure, og det var der. På den måde lærte de det også. Der var også nogle, der kunne se, at de var tændstikker. Ibrahim fra min klasse sagde, at han godt kunne se, at han indimellem var en tændstik, der satte ild til min bombe, så det stoppede han med. Jeg har også fået et andet forhold til mine forældre og mine søskende.

Før jeg fik Bombekurset, var jeg nok meget gal hver eller hver anden dag, jeg blev tit vred. Så da jeg skulle lære Bombekurset, så hørte jeg efter, hvad Gry sagde, og så oplevede jeg, at mine lærere bakkede mig op, da jeg skulle lære det. Jeg tror, at det var det, der hjalp. Jeg oplevede, at mine kammerater virkelig forandrede sig. Ibrahim og jeg har fundet ud af det nu, hvor han også ved, at han kan være en tændstik. Nogle gange kan vi godt skændes stadigvæk, men så går vi bare fra hinanden en halv times tid, og så er vi klar. Vi kan også godt tale sammen og finde ud af, hvis fejl det var. Vi kommer videre i livet henne på min skole.

Nogle gange så er det stadigvæk for sent for mig at gå – så springer min temperamentsbombe, men det er yderst sjældent. Men det er også mere normalt, når det er sjældent, og jeg kommer på rette spor igen. Nu er mine venner også gode til at hjælpe mig, og hvis det sker sammen med en anden i klassen, så holder de os væk fra hinanden. Jeg har faktisk nogle ret gode klassekammerater. Der er også en anden i min klasse, der har det svært. Det er én, som begyndte at gå til specialundervisning. Vi har lært at tale åbent om tingene i klassen, og vi synes også, at personen klarer sig rigtigt flot. Når man taler åbent om tingene, så kan man jo bakke hinanden op, selv om det godt kan være lidt svært at tale åbent om tingene, så hjælper det.

Jeg kan godt stadigvæk blive gal, og jeg synes virkelig, det er svært at sige: “Pyt med det”, for når jeg bliver gal, er det altså ikke pyt, og jeg får K A PITE L 1 | H I STO R I E N O M D E E KS PLOS IV E B Ø R N

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 13

13 02/07/13 13.04

14

BØ R N M E D E KS PLOS IV AD FÆ R D

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 14

02/07/13 13.04

virkelig lyst til at klappe vedkommende, der har generet mig, en på siden af hovedet, men gør det ikke mere. Nu kan jeg gå min vej, og mine søskende og klassekammerater respekterer det, og så er det meget lettere at komme ned på jorden igen. Før turde dem i min klasse ikke sige noget til mig, fordi de var bange, når jeg blev vred. Men nu der siger de bare stop til mig, og så går det aldrig galt, for det kan jeg godt tåle at få at vide. Det var lidt mærkeligt i starten, for der var jeg ikke vant til, at der var nogen, der hjalp mig. Men så gik der et par uger, og så kunne jeg godt tage imod hjælp fra andre, og i dag er det bare helt naturligt for mig at gøre, det er standard.

Før følte jeg tit, at jeg fik skylden for det hele. Nogle gange kunne jeg få skældud over noget, som jeg ikke havde gjort. Så blev jeg hevet uden for klassen, og så fik den bare hele armen. Efter Bombekurset så kunne lærerne godt finde på at tage mig uden for døren. Så kunne jeg stå der og være meganervøs, og så sagde de bare, at jeg havde gjort noget godt. Det var vildt mærkeligt, og det skulle jeg vænne mig til. Det var en stor mundfuld at få ros.

Jeg følte ikke, at det var naturligt, og jeg sagde på et tidspunkt til min lærer, at nu måtte hun snart sige nogle negative ting om mig, for jeg kunne seriøst næsten ikke klare det. Nu har jeg heldigvis vænnet mig til det, og i dag kan de bare komme an, for det går helt vildt godt. I dag er det også sådan, at hvis jeg bliver sur på en lærer, så går jeg bare, og så går det over. Det er ikke godt, hvis lærerne ikke lader mig gå, for så bliver jeg sur. Mine lærere og alle mine venner har lært, at jeg bare skal have lov til at gå, når jeg bliver sur, og jeg skal nok komme, når jeg er klar. Jeg har faktisk et andet forhold til min lærer, Line, for hun kan godt komme ud til mig og høre, om jeg er o.k., uden at det gør noget – hun er god til at bakke mig op.

Jeg har også fået et helt andet forhold til min far. Jeg tror også, at det har hjulpet ham bare at høre det, der blev fortalt på Bombekurset. Før fik jeg at vide to forskellige ting af mine forældre. Min mor sagde, at jeg ikke måtte slå, og min far sagde, at hvis nogen gjorde mig noget eller irriterede mig, så skulle jeg bare slå, for sådan havde han det også selv. Nu kan min far og jeg bare snakke om tingene, og han siger ikke noget om at slå. Det har forandret tingene, for før, da jeg havde så meget temperament, følte jeg mig sådan lidt indelukket, så det betød meget, at min far var med til Bombekurset.

Det var rart at få hans opbakning.

K A PITE L 1 | H I STO R I E N O M D E E KS PLOS IV E B Ø R N

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 15

15 02/07/13 13.04

BENJAMINS MOR:

16

Benjamin har haft en temperamentsbombe, siden han var helt lille, men det har både hans far og jeg også, så det er jo ikke så sært, at han har det så slemt, når han har temperamentet fra os begge.

Før Benjamin lærte at styre sit temperament, oplevede jeg, at det godt kunne være svært nogle gange. Man vidste jo aldrig, når man sendte ham af sted i skole eller hjem til andre, om de ringede, fordi nu var Benjamin tændt af. Men det var også svært, fordi alle andre lige skulle blande sig og komme med gode råd, fordi de mente, at jeg gjorde det forkert.

Men jeg var den eneste, der vidste, hvordan Benjamin skulle tackles. Jeg vidste godt, hvad der hjalp ham, men alle andre syntes, at det var mærkeligt, at jeg gjorde, som jeg gjorde. Jeg var den eneste, der kunne nå ind til Benjamin, når han blev gal. Det var der ikke andre, der kunne, og jeg havde det også bedst med selv at gøre det. Herhjemme var det mest ham og hans storesøster, der kom op at skændes og slås, og de har temperament begge to, så der handlede det om at skille dem ad.

Det tager selvfølgelig lidt tid at tage til møderne på skolen i forbindelse med Bombekurset. Men den mindste del af det hele var at deltage i møderne og samtalerne om Bombekurset. For før det blev jeg kaldt hjem fra arbejde, fordi Benjamin var blevet vred. Nu var det jo bare nogle møder om Benjamins temperamentsbombe, så nu kunne jeg pludselig planlægge min arbejdsdag. Før blev jeg ringet op på mit arbejde i tide og utide, det gør jeg ikke mere. Det var også frustrerende at kunne udpege de drenge, der tændte ham af, men når jeg så sagde det til lærerne eller andre, så var det, som om de ikke troede på det, for det var jo Benjamin, der tændte af. Bombekurset hjalp virkelig meget, og det stoppede de drenge, der plejede at drille Benjamin.

I dag, når lærerne ringer, så er det ikke længere for at klage over Benjamin, det er for at rose ham for noget, han har gjort. Ret hurtigt, efter kurset var begyndt, stoppede de også med at ringe til mit arbejde. Det var rigtig rart, for jeg gik og var så nervøs for, hvad Benjamin nu havde gjort. Jeg vidste jo aldrig, hvad der skete. Inden forløbet kunne jeg jo næsten udpege de drenge, der var med til det, men som ikke var en del af konflikten, fordi lærerne og andre forældre var overbevist om, at det var Benjamins egen skyld.

Kurset har også gjort, at jeg er blevet bedre til at læse ham, så jeg nu kan se på ham, hvornår det er tid til, at han skal stoppe, og så er det bare at sige det til ham. På den måde kan vi også undgå, at det går galt.

BØ R N M E D E KS PLOS IV AD FÆ R D

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 16

02/07/13 13.04

BENJAMINS STEDFAR: Der gik ikke lang tid efter møderne, før Benjamin lærte at styre sit temperament. I de to et halvt år, jeg har kendt Benjamin, er det to vidt forskellige drenge før og efter kurset. Det er kun, når Benjamin spiller fodbold, at jeg bliver mindet om, at han har et temperament i dag, men det er vist ikke værre end alle andre mænd, der har med fodbold at gøre.

Da først Benjamin fik sat ord på, hvad der foregik, og omverdenen også fik en forståelse for det, var det, som om det tog noget af gassen.

Benjamin var før så indelukket – det siger jo næsten sig selv, en bombe – men det forsvandt, da vi fik en forståelse for, hvad der foregik.

ALICE, BENJAMINS LÆRER: Før Bombekurset havde Benjamin mange frustrationer, som han lukkede inde. Han havde en eksplosiv adfærd og eksploderede i tide og utide. Det var efterfølgende meget svært at tale med Benjamin om det, der var sket. Han var bare så vred, og i dag ved jeg også, at det var det forkerte tidspunkt at tale med Benjamin, lige efter han var blevet vred. Han havde heller ikke en særlig høj status i klassen. De andre børn var bange for ham og så ned på ham, fordi han eksploderede. Alt i alt havde Benjamin det ikke godt med sig selv, og jeg tror, han følte, at både lærerne og eleverne så ned på ham.

Allerede mens Benjamin var i opstarten af forløbet, kunne vi mærke, der skete noget. Benjamin følte sig som noget særligt, for der blev gjort noget særligt for at hjælpe ham. Der blev lige pludselig lagt et andet fokus på ham, der var mere positivt, og det hjalp meget, at tændstikkerne blev inddraget og gjort ansvarlige for det, de gik og gjorde ved Benjamin. Vi fik vendt det positivt og fik set på Benjamin med andre øjne, at det måske ikke altid var ham, der gik og skabte problemerne. Vi gjorde meget ud af, at det var almindeligt, det der med, at vi alle kan være bomber og tændstikker, og det gjorde også, at Benjamin ikke følte sig forkert og anderledes, men var stolt over at være blevet udvalgt til at deltage i Bombekurset. Faktisk nåede vi så langt, at Benjamin selv valgte, at han ville fortælle alle børnene til morgensang om Bombekurset. Han holdt foredrag for 100 andre børn helt alene, hvor han fortalte om bomber og tændstikker, og hvad det havde betydet for ham at have lært det. Han var så stolt over, at han kunne, og han oplevede også at få positiv respons fra de andre elever i klassen. Det løste også nogle K A PITE L 1 | H I STO R I E N O M D E E KS PLOS IV E B Ø R N

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 17

17 02/07/13 13.04

problemer, som Benjamin havde med sin far. Vi oplevede, at han fik sagt fra i nogle situationer, og han fik sat ord på sine følelser, så det har forløbet også lært Benjamin: at kunne fortælle, hvad han føler. Forløbet forandrede fuldstændig Benjamins status i klassen. De andre børn var meget positive og bakkede Benjamin op, og i dag har han en høj status i klassen.

LINE, BENJAMINS LÆRER: Jeg har prøvet en lignende situation med en elev, Kaj, i en anden klasse også.

Hans kammerater var også meget bange for ham. Her havde klassen lært sig nogle evakueringsteknikker, så når de kunne se, at han var ved at tænde af, så forlod de lokalet, hvis de kunne nå det. Vi lærere var faktisk bange for, at Kaj en dag ville springe på en og først stoppe, når der ikke var mere puls.

Han havde også været voldelig over for en lærer. Det var Alice, der kom ind i klassen og gav Kaj Bombekurset, og vi arbejdede med hele klassen, så tændstikkerne også blev stoppet. Kaj fandt sig et sted, hvor han kunne gå hen, og det var rigtig stort for ham, for normalt kunne vi jo ikke få ham ud, uden at der kom nogen og bar ham væk. Kaj har fundet ud af, at hvis han beder de voksne om hjælp, så får han det, og det er nok det bedste, vi har fået ud af den her proces. Kaj er gået fra at være nummer et problem i klassen til at være en dreng, der aldrig bliver nævnt. Min klasse er ikke den klasse, der har færrest tændstikker. Faktisk har vi en dreng, der ikke kan aflæse andre folk, og han er i den grad alles tændstik, men på trods af det har Kaj altså lært at styre sit temperament.

18

BØ R N M E D E KS PLOS IV AD FÆ R D

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 18

02/07/13 13.04

CHARLOTTE, BENJAMINS LÆRER: Jeg var klasselærer for Benjamin, da han startede forløbet op. På et senere tidspunkt fik jeg i en anden klasse en dreng, Niels. Han kom fra en skole, hvor det var gået rigtig dårligt med ham grundet eksplosiv adfærd. Jeg valgte at starte op fra dag et med Bombekurset, hvor klassen og forældrene blev informeret.

Det var en succes fra dag et, og nu hvor han har været her længe, er der kun to gange, hvor hans temperamentsbombe har været ved at springe i luften, og hvor han ville have gjort en anden noget, hvis ikke jeg havde nået at gribe ind. Niels’ klasse var virkelig god til at hjælpe Niels i gang på den nye skole, og jeg oplevede, at hans kammerater skærmede ham fra de værste tændstikker i parallelklassen. Niels træner det faktisk hele tiden, for en af de allerstørste tændstikker, der er på skolen, er Niels’ storebror. De snakke, jeg havde med Niels i starten, viste også, at det bundede i, at han blev prikket til hele tiden af sin storebror, og der var ikke nogen, der lyttede, før han sprang i luften. Så jeg så det egentlig som ren overlevelse, at Niels havde den eksplosive adfærd, for det var det eneste, der gav ham plads. Den plads fik han også ved, at han fik Bombekurset. Arbejdet med klassen har haft stor betydning for Niels, for vi fik også en dreng ind i klassen, der var usikker på, hvad man kunne gøre i stedet for at blive vred, når man gerne ville have opmærksomhed. Her var kammeraterne gode til at fortælle, hvad de godt kunne lide, Niels gjorde. I min optik er han en rigtig god dreng, der bare kunne tage det her til sig. Det er vigtigt at huske, når man får de eksplosive børn ind i klassen: at tage hånd om problematikken med det samme og ikke vente og se, hvordan det går. Jeg synes, at forløbet også hjalp med at lære eleverne at bede om hjælp, hvilket er en stor ting at lære.

K A PITE L 1 | H I STO R I E N O M D E E KS PLOS IV E B Ø R N

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 19

19 02/07/13 13.04

5 6 8 7 4 9 12 3 “Hvad skete der?”

“Der skete ...”

“Der skete ...”

“Hvad skete der?”

0-100 km på en time?

0-100 km på et sekund?

BØ R N M E D E KS PLOS IV AD FÆ R D

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 20

02/07/13 13.04

ISBN9788750043614_INDMAD_Gry Bastiansen.indd 1

02/07/13 13.03

G RY B A S T I A N S E N

Forfatteren har mange års erfaring som konsulent for AKT og inklusion i skoler og daginstitutioner.

9 788750 043614 www.akademisk.dk

ISBN 978 87 500 4361 4 OMSLAG G

B

i

i dd 1

A K A D E M I S K F O R L AG

ISBN: 978-87-500-4361-4

BØRN MED EKSPLOSIV ADFÆRD

Denne bog giver indsigt i og konkrete forslag til, hvordan lærere, pædagoger og forældre kan arbejde med børn og unge med et voldsomt temperament.

De udadreagerende børn og unge udfordrer de professionelle voksne i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer i daginstitutionen og skolen. Men med denne bogs metode kan en negativ spiral vendes til en positiv udvikling, hvor barnet og omgivelserne forstår og tager ansvar for det eksplosive temperament.

Barnet bliver i løbet af et ‘bombekursus’ ekspert i sit eget temperament, og de professionelle omkring barnet, klassekammeraterne og forældrene involveres, så de forstår at støtte barnet i forløbet.

Metoden tager afsæt i samtaler om en tegning, en fiktiv fortælling, et rollespil og nogle arbejdsbøger tilpasset de forskellige alderstrin i skolen. En del af materialet ligger som kopiark på bogens hjemmeside.