Børn og skriveglæde

Christina Englund

Forfatter Christina Englund har igennem mange år udviklet en lang række skriveøvelser og opgaver, som hun bruger på sine skrivehold for børn i alderen 7 til 17 år.

I Børn og skriveglæde præsenterer hun øvelser og skriveforløb, så de er lige til at gå til for andre, mens hun løbende deler sine erfaringer og tanker om, hvordan og hvorfor de virker, som de gør.

Bogen giver ideer til, hvordan læreren kan arbejde med fiktionsskrivning – også med børn der er mindre skriftstærke. Øvelserne handler frem for alt om at finde ind til børnenes grundlæggende begejstring for at finde på og udtrykke sig gennem ord. Øvelser og overvejelser er primært tilpasset børn mellem 10 og 13 år, men bogen rummer også konkrete forløb for de 7 til 10-årige og de 13 til 17-årige. Alle øvelser kan trækkes ud og tilpasses tid, sted og aldersgruppe efter behov.

Christina Englund

Børn og skriveglæde er skrevet som supplement og inspiration til danskundervisningen for børn på alle grundskolens tre trin, og for alle andre der arbejder med børn og skriftlighed.

Christina Englund (f. 1974) er cand.mag. og skønlitterær forfatter. Christina har i de seneste 15 år undervist børn og unge i at skrive fiktion.

Hun har desuden arbejdet som indlæser, oversætter og radiovært på DR.

www.akademisk.dk

Ideer og øvelser til undervisning i kreativ skrivning

Akademisk Forlag

SkriveglĂŚde-1018-v4.indd 2

19/11/2018 23.15

Christina Englund

BØRN OG SKRIVEGLÆDE – ideer og øvelser til undervisning i kreativ skrivning

Skriveglæde-1018-v4.indd 3

19/11/2018 23.15

BØRN OG SKRIVEGLÆDE – ideer og øvelser til undervisning i kreativ skrivning Christina Englund © 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Morten Tinning Sørensen Omslag: Berger Joa Forfatterfoto: Kajsa Gullberg Sats: Peder Hovgaard www.ph7.dk Tryk: Livonia Print Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme honorar i henhold til loven om ophavsret. Skulle der mod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om der var indgået aftale.

For enkelte illustrationer kan det have været umuligt at finde frem til den retmæssige copyright­indehaver. Såfremt vi på den måde har krænket ophavsretten, er det sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelse i forvejen.

1. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN: 978-87-500-5205-0 www.akademisk.dk

Skriveglæde-1018-v4.indd 4

19/11/2018 23.15

Indholdsfortegnelse Forord: Glæd dig til at undervise i skrivning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Undervisning i skrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Tid til undervisning i skrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Håndskrift eller tekstbehandling? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Skrivefærdigheder og skriveglæde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Hvem er bogen til? – Forskellen på at være forfatter eller lærer, hold eller klasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Hvordan skal bogen læses? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Del 1: At åbne døren ind til fantasiens rum – skrivning som leg . . . 19 Flere forskellige veje. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Særlige hensyn og hjælpemidler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Praktiske forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Hvad skal med i tasken?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Præsentation og ramme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Respekt for rummet og alle mulighederne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Kilometer i benene, præsentationsrunde og rollefordeling. . . . . 25 Yndlingsbøger, små særheder og personligt stof . . . . . . . . . . . . . 26 Hvem er de ellers?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 En ting med hjemmefra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Skæve børn og stor spredning i børnegruppen . . . . . . . . . . . . . . . 28

INDHOLDSFORTEGNELSE

Skriveglæde-1018-v4.indd 5

5

19/11/2018 23.15

Kreativ/kritisk fase. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Den overordnede struktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 To og to eller fælles. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Konstruktiv feedback på holdet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Vekslen mellem teori og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Plads og mod. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 (Selv)kritik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Hvis klappen går ned . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Den mundtlige fortælling som indgang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Fri snak. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Tekstværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Plads til meta-refleksion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Del 2: Tilrettelæggelse af undervisning og beskrivelse af øvelser. . 41 Præsentationsskriveøvelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Opvarmning til musik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Sanserne – et godt sted at begynde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Sansedigte og lyde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skriveøvelser med sanser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kold/våd tekst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Robottekst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tekst om ting. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

46 47 48 49 49

Karakterudvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Omskrivning af karakterer fra tekst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mand i træ – karakter ud fra billede. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skema-karakter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Scenarier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Masker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tableau og synsvinkler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6

Skriveglæde-1018-v4.indd 6

50 50 51 52 53 54

BØRN OG SKRIVEGL ÆDE

19/11/2018 23.15

Hilsen fra en karakter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Dialog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Genrer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Genre-banko. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Kliche og volumen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Lyrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Haiku. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Verselære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fra prosa til lyrik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Digtmaskinen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

59 59 59 60

Eget stof. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Erindringsliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ting, jeg ved noget om . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tidsmaskinen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Interview-øvelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

62 63 63 64

Komposition. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Klip i side 1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Opklippet tekst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Tidslinje-øvelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

Plot og struktur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Fisk i tre dele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Aristoteles. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hjem-ude-hjem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Broen og fisken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Begyndelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skriv historien færdig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Plot i tre dele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Byt rundt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Plot i fire dele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Beretter-modellen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fællestekster. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tilfældets magt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

INDHOLDSFORTEGNELSE

Skriveglæde-1018-v4.indd 7

68 69 70 70 71 71 71 73 73 76 76 78

7

19/11/2018 23.15

Oplæsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Rundt om bordet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Oplæsning to og to . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79 Oplæsningsarrangement. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Redigering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81 Rekvisitter – styrken i det specifikke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82 Jagtgeværet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82

Tid til rådighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83 Del 3: Konkrete forløb. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85 Forløb A: (7-10 år) 4 x 2 timer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 1. undervisningsgang: Brug af sanser og den gode historie . . . . . .

2. undervisningsgang: Personer, rekvisitter og tone. . . . . . . . . . . .

3. undervisningsgang: Genrer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4. undervisningsgang: Tekstværker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

91 93 97 99

Forløb B: (10-13 år) 4 x 2 timer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 1. undervisningsgang: Sanser og karakterer. . . . . . . . . . . . . . . . .

2. undervisningsgang: Karakterer og synsvinkler. . . . . . . . . . . . .

3. undervisningsgang: Genrer, sammensatte tekster og haiku . . .

4. undervisningsgang: Spænding og plot. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

103 106 109 111

Forløb C: (13-17 år) 4 x 2 timer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 1. undervisningsgang: Sanser og karakterudvikling. . . . . . . . . . .

2. undervisningsgang: Karakterer og synsvinkler. . . . . . . . . . . . .

3. undervisningsgang: Genrer og personligt stof . . . . . . . . . . . . .

4. undervisningsgang: Plot. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

117 120 122 124

Gode måder at slutte forløb af på . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Litteratur til forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133 Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135

8

Skriveglæde-1018-v4.indd 8

BØRN OG SKRIVEGL ÆDE

19/11/2018 23.15

Forord Glæd dig til at undervise i skrivning Af læsekonsulent Lis Pøhler Det er lige til at blive glad i låget af at læse Christina Englunds bog om skriveglæde. Jeg bliver glad i låget, fordi jeg kan mærke, at Christina glæder sig over samværet og samspillet med eleverne. Jeg bliver glad i låget, fordi jeg kan se elevernes engagement for mig. Jeg bliver glad i låget, fordi jeg kan genkende de fleste aktiviteter. Jeg har selv prøvet mange af dem med elever, og jeg har set dygtige lærere sætte de andre aktiviteter i gang. Der er med andre ord meget kendt stof – og noget ukendt. Og det er lige nøjagtig den mest ideelle kombination, når man skal lære nyt: 90 procent skal være velkendt, 10 procent skal nok være nyt, men det skal kunne sættes i relation til det kendte.

Det er netop i det spændingsfelt, man lærer mest!

Christina er ikke lærer. Hun er en forfatter, som blandt andet kommer ud i skolerne og laver skrivekurser primært for elever på mellemtrinnet. Hun kan koncentrere sig om det faglige: at sætte gang i skriveglæden hos eleverne.

Christina har ideer til mange og inspirerende skriveøvelser, og hun giver dem gerne fra sig: Værsgo! Der er serveret. Det er bare at tage for sig af retterne.

Men hvor skal man starte, og hvor skal man slutte? Og hvordan skal det passes ind i alt det andet, som også skal nås i løbet af et skoleår?

Børn og skriveglæde er alletiders håndbog, som du lige kan række ud efter, når du mangler inspiration til den næste lektion eller de sidste 10 minutter af en time. Hvis du er bekendt med bogens indhold, vil du nemt kunne finde noget, som passer lige nøjagtig ind i den ramme, du i forvejen har sat. Aktiviteterne er alsidige og på mange måder situationsuafhængige. De er ikke egnet som vikarmateriale, dertil kræver det for meget viden om læse- og

FORORD

Skriveglæde-1018-v4.indd 9

9

19/11/2018 23.15

skriveprocesser og om eleverne. Men de er særdeles velegnede som selvstændige korte forløb eller supplerende aktiviteter i den danskundervisning, du allerede har planlagt rammerne for.

Undervisning i skrivning Vi ved fra studier (Graham & Hebert, 2010), at undervisning i skrivning understøtter læsningen, hvis eleverne: 1. skriver om de tekster, de læser 2. og undervises i både skrivefærdigheder og skriveprocesser 3. og skriver mere.

Det er især i forhold til det sidste punkt, at Børn og skriveglæde, kan være inspirerende og på nogle felter også befriende. Der er ikke hint og anvisninger til arbejdet med fonologi, morfemer, tegnsætning eller dobbeltkonsonanter. Der er ”kun” ideer til, hvordan man får elever til at ville og turde skrive. Og så er der ideer til, hvordan man giver respons på det skrevne. Men inde i aktiviteterne er beskrevet undervisning i fx karakteristik, genrer, plots og komposition. De faglige elementer, som er beskrevet i Fælles Mål, især inden for kompetence­ området Fremstilling, bliver så rigeligt dækket ind. Ikke i formel færdighedsorienteret undervisning men i funktionelle sammenhænge, hvor beherskelse af færdighederne bliver en hjælp for eleven til at få budskabet frem.

Men kan arbejdet med elevens skriveglæde trækkes ud af en sammenhæng? Ja, især hvis arbejdet med skrivning også trækkes ind i andre sammenhænge med de skriftsproglige aktiviteter. For eleverne skal have undervisning i fonemer og morfemer. De skal også undervises i ord- og sætningskonstruktion, og de skal undervises i stavefærdigheder. Ikke kun fordi det står i Fælles Mål, men også fordi vi fra forskningen ved, at undervisning i disse områder har stor effekt på udvikling af hhv. flydende læsning og ordlæsning.

Man kan altså ikke bare lade eleverne skrive derudaf og så regne med, at resten kommer af sig selv. Jo, for nogle elever vil det faktisk være nok; de vil intuitivt lære sig staveregler og opsuge viden om ord- og sætningskonstruk­ tioner. Men de elever, som ikke bare intuitivt suger det hele til sig, har brug for struktureret og eksplicit undervisning i hvert enkelt fagområde.

10

Skriveglæde-1018-v4.indd 10

BØRN OG SKRIVEGL ÆDE

19/11/2018 23.15

Tid til undervisning i skrivning Mange dansklærere har det lidt svært med undervisning i skrivning, ikke fordi de mangler ideer, men fordi de oplever det efterfølgende arbejde med at rette elevernes tekster som en opgave, som nemt suger alle timerne til forberedelse – og lidt flere! Børn og skriveglæde viser vejen frem, for her lader man eleverne skrive, uden de nødvendigvis skal have (lærer)respons på alt. I de fleste klasser vil det nok kræve en periode, hvor eleverne først skal ”aflæres”; de er simpelthen så vant til, at læreren ser alt, hvad de har lavet, godkender, kommenterer, roser og vejleder. Eleverne oplever sig set af læreren, når de får konkret respons på det, de har skrevet. Og hvem vil ikke gerne ses? Christina viser i sine mange eksempler, hvordan man kan flytte fokus fra produkt til proces, så eleverne føler sig set undervejs, uden at læreren er nede i alle tekster.

Et nyere studie (Graham et al., 2018) viser, at hvis tiden til arbejdet med skriftsproget fordeles nogenlunde 50/50 mellem læsning og skrivning, så vil elevernes udbytte af undervisningen stige markant – både inden for læsning og skrivning – sammenlignet med udbyttet for elever, som har modtaget under­visning med markant overvægt af enten læsning eller skrivning. Studiet viser også, at selv om de to processer hænger uløseligt sammen og gensidigt understøtter hinanden, så behøver undervisningen i dem ikke at hænge sammen. Man kan sagtens arbejde med ét fokusområde i skriveundervisningen og et andet i læseundervisningen.

Håndskrift eller tekstbehandling?

Langt de fleste af de aktiviteter, som er beskrevet i Børn og skriveglæde, kan klares med, at de skriver i hånden, men selvfølgelig kan skriveøvelserne også gennemføres på computer eller tablet. Udvikling af en letlæselig og hurtig håndskrift er en færdighed, som eleven kan have glæde af gennem hele livet, og i og med mange af øvelserne ikke lægger op til at skulle rettes og redigeres bagefter, så er håndskriften oplagt at bruge her. I øvrigt er mange af øvelserne også kortvarige, 5-10 minutter, så også dét kan tale for, at det er håndskriften, der får lov at dominere.

Af Fælles Mål fremgår, at eleverne skal kunne beherske både håndskrift og tekstbehandling allerede fra de første skoleår. Til folkeskolens prøve i skrift-

FORORD

Skriveglæde-1018-v4.indd 11

11

19/11/2018 23.15

lig fremstilling skal de dog anvende et tekstbehandlingsprogram, men det er også langt mere hensigtsmæssigt, når der skrives lange tekster, som skal bearbejdes og redigeres. Det er således ikke et spørgsmål om enten-eller, men et spørgsmål om både-og.

Benyt lejligheden og lad eleverne gribe blyanten igen. Den er hurtig, sikker i drift og praktisk at have ved hånden, når du og dine elever sammen kaster jer over skriveglædens mange udfordringer!

12

Skriveglæde-1018-v4.indd 12

BØRN OG SKRIVEGL ÆDE

19/11/2018 23.15

Indledning Bogen, du sidder med, beskriver mit arbejde med at finde og dyrke børns glæde ved at skrive kreativt. Den henvender sig til alle, der i større eller mindre omfang beskæftiger sig med børns skrivning. Især de, der savner ideer eller måske har lyst til at gå nye veje. Bogen består af forslag til konkrete øvelser og beskrivelser af de tanker, der ligger bag. Den forsøger desuden at diskutere, hvorfor det kan være godt for børn at arbejde med at skrive fiktion.

For mig begyndte interessen for at finde på historier, længe før jeg startede i skole. Som lille elskede jeg at få læst højt og forsvinde ind i bøgernes verden.

Jeg kan huske, at jeg grublede over, hvor magien mon sad henne, og prøvede at finde ud af, hvordan ordene var stykket sammen, siden de i den grad kunne rive mig med. En historie var et rum, jeg kunne gå ind i. Et sted, hvor alt kunne ske. Det fyldte mig med en stor og særlig glæde.

Da jeg som 17-årig debuterede som skønlitterær forfatter, var det da også med en samling tekster, der rummede meget af alt det legende og intuitive, jeg havde dyrket, siden jeg var barn.

Skrivefærdigheder og skriveglæde Glæden ved at skrive har jeg som voksen forsøgt at give videre. Det er omkring 15 år siden, at jeg begyndte at arbejde med at lade børn skrive fiktion, og jeg har haft rigtig mange på skrivehold. Alligevel er jeg stadig spændt, hver gang jeg møder en ny gruppe for første gang. Hver flok har sin egen dynamik, hvert barn er forskelligt. For det meste er de som minimum en lille smule nysgerrige. Lykkes det at fange den nysgerrighed og få dem til at springe ud i skriveriet, sker der ofte spændende ting.

Jeg lover dem, at det her ikke kommer til at ligne noget, de plejer at lave i skolen, at det, de nu skal skrive, ikke ligner noget, de plejer at skrive. Jeg lover også, at det nok skal blive sjovt.

INDLEDNING

Skriveglæde-1018-v4.indd 13

13

19/11/2018 23.15

Hjemmefra har jeg lagt et program, med øvelser og teori, jeg gerne vil forklare undervejs, vel vidende at min plan sjældent kommer til at holde hundrede procent. Jeg fylder derfor tasken med lidt af hvert, klar til at improvisere og ændre retning, hvis tingene skulle udvikle sig anderledes, end jeg havde forestillet mig (Det gør de som regel. Og det er kun godt!).

For mange børn er det at skrive sårbart. Måske endda grænseoverskridende. Selvfølgelig kan jeg ikke få fat i alle, det ved jeg. Der vil næsten altid sidde en skeptisk gut allerforrest med hætten trukket frem over ansigtet eller et par storfnisende piger nede i bagerste hjørne, som nærmest ikke kan skelnes fra hinanden, fordi de har det samme tøj på, den samme frisure, det samme fnis.

Men efterhånden ved jeg også, at de piger sagtens kan vise sig at være nogle af de mest iderige på holdet, at ham den hårdkogte gut på forreste række måske ender med at sidde bøjet over et haikudigt eller en gyserhistorie, fuldstændig opslugt, selvom de andre for længst er gået ud for at holde pause.

Som skriveunderviser er jeg heldig at være velsignet med tre egenskaber.

For det første er jeg nysgerrig. Jeg har oprigtigt lyst til at finde ud af, hvad der foregår inde i hovedet på Fie, Anders og Tabita og alle de andre børn, jeg møder.

For det andet er jeg nem at begejstre. Jeg kan altid finde noget positivt at sige om en tekst.

For det tredje synes jeg faktisk selv, at det er sjovt at stille uret på 5 minutter og skrive løs ud fra et billede eller et par stikord. Det gør det lettere at bede en flok børn om at gøre netop det. Ja, grundlæggende synes jeg bare, det er sjovt at skrive. Så længe jeg kan huske tilbage, har det at finde på historier været en af de allerbedste lege, jeg kunne vælge. Og jeg er endnu aldrig løbet tør for nye måder at gribe det an på.

På mine hold skal vi desuden sjældent nå noget bestemt. Der er ikke som sådan et endemål eller et danskdidaktisk sigte. Men det betyder ikke, at der ikke godt kunne være det. Selvom jeg lægger vægten på det legende, kan de jo godt samtidig lære noget. Arbejdet med at lade børnene bruge deres fantasi og opleve, at der ikke er én bestemt måde at løse opgaverne på, har flere sidegevinster. Der er masser af latter, plads og rum til forskellighed, men i det rum vokser modet til at formulere sig på skrift også.

14

Skriveglæde-1018-v4.indd 14

BØRN OG SKRIVEGL ÆDE

19/11/2018 23.15

Jeg mener derfor, at det at lade børnene skrive fiktion sagtens kan være et supplement til den mere traditionelle danskundervisning og i øvrigt godt ville kunne målrettes mere og sættes i system. Når skriveglæden hos børnene først er vakt, er der virkelig noget at bygge videre på.

Hvem er bogen til? – Forskellen på at være forfatter eller lærer, hold eller klasse I arbejdet med denne bog har jeg overvejet, hvor meget det betyder, at jeg er forfatter. Er det en fordel, når man forsøger at hjælpe andre til at skrive fiktion? Kan man kun arbejde på den her måde, hvis man selv har udgivet bøger? Selv har prøvet kræfter med at udvikle karakterer og bakse med at få en dialog til at flyde?

Det er klart, at jeg indimellem trækker på mine egne erfaringer med at sidde foran en tom skærm eller at have kæmpet med en tekst, der ikke hang sammen. Men i virkeligheden er det ikke så vigtigt.

Min største force tror jeg, er, at jeg vover at bevæge mig ud på tynd is og bruge min fantasi. At jeg tør lege med sproget og se, hvor ord og indfald, lyde og billeder måtte tage mig hen. At jeg nyder at improvisere og arbejde uden fast endemål eller facitliste. Og at jeg synes, det er sjovt. Det tror jeg, er det allervigtigste at få formidlet til børn; hvor sjovt det kan være at skrive.

Jeg er desuden overbevist om, at det skærper børns forståelse af alle typer tekster selv at skulle skabe dem. For at kunne skrive en god analyse af en artikel eller et velargumenteret essay er det slet ikke nogen ulempe at have lavet en tekst fuld af sanseindtryk eller en dramatisk fortælling om en familie, der punkterer i Knuthenborg Safaripark.

Det, at de selv prøver at sidde med fingrene nede i sproget, skærper børnenes sans for nuancerne, for alt det, sprog kan. Så hver gang vi taler om noget teoretisk, tester vi det også i praksis. Hvis vi fx taler om, hvad der kende­tegner forskellige genrer, prøver vi også at skrive i flere af dem.

Det hjælper selvfølgelig, hvis børnene selv har mod på at kaste sig ud i at lege med sproget og finde på historier. Det er ikke det samme at undervise en flok, der har meldt sig frivilligt på et hold efter skoletid, som en klasse, hvor

INDLEDNING

Skriveglæde-1018-v4.indd 15

15

19/11/2018 23.15

alle så at sige er tvangsindlagt, fordi skolen syntes, det var en god ide med en skriveworkshop. Men jeg har oplevet masser af glimt af uventet lys og gejst i begge lejre.

I en almindelig klasse, hvor alle kender hinanden i forvejen, kan det at skrive fiktion give nye muligheder. Pludselig kan der åbne sig et felt for nogle af dem, der normalt markerer sig meget lidt i timerne, som måske føler sig udenfor og kører deres eget løb, fordi de ikke lige har fundet en bedsteven eller måske på grund af problemer derhjemme.

Ofte er det faktisk ikke dem, der normalt får høje karakterer, som klarer sig bedst på mine hold. Flere gange har jeg set klassens stille dreng vokse af stolthed, fordi hans tekst virkelig rørte de andre eller fik dem til at le de rigtige steder. Og jeg har hørt flere lærere sige, at den her slags forløb har det med at få en anden type elever ”frem i lyset”.

I bund og grund gælder det om at dyrke det legende og møde børnene, der hvor de hver især er. Det fantastiske er jo, at det at skrive fiktion kan være et frirum, hvor målet for en gangs skyld ikke er at ramme det rigtige svar eller løse opgaven korrekt. Der er ikke noget rigtigt svar! Tværtimod gælder det om at turde bruge sin fantasi, slippe forventningerne og se, hvad der sker, når man bevæger sig ud på dybt vand, tynd is og gyngende grund.

Det handler om at vække en basal trang til at udtrykke sig i det enkelte barn. At få barnet til at opdage sit særlige potentiale, lege med ordene og henvende sig til andre med det, der kommer ud af det.

Det er naturligvis noget helt andet at have ansvaret for en klasse til daglig.

Jeg er klar over, at jeg på mange måder står i en luksusposition. Jeg har kun børnene i forløb på få timer ad gangen hen over nogle uger, en måned, måske to. Som regel har jeg stort set frie hænder. Jeg skal ikke have nogen igennem et bestemt pensum eller op til eksamen. Jeg kan fjolle og lave fis, bruge mig selv og min egen historie, presse børnene (en smule) mere, end de havde regnet med, og tage masser af chancer undervejs, for lige om lidt er jeg væk igen.

Jeg skal ikke have flere forskellige kasketter på, sådan som man skal som lærer eller pædagog. Der er en masse, jeg slipper for at forholde mig til – ansvar, overblik og planer, man som lærer eller pædagog står med til daglig.

16

Skriveglæde-1018-v4.indd 16

BØRN OG SKRIVEGL ÆDE

19/11/2018 23.15

Jeg håber imidlertid, at nogle af denne bogs værktøjer og øvelser kan vække inspiration og vise sig at være frugtbare for andre, fx når man som pædagog varetager understøttende undervisning på den enkelte skole, eller man som dansklærer gerne vil ryste posen i skriveundervisningen.

Hvordan skal bogen læses?

Bogen er baseret på min viden og mine oplevelser med at holde kurser i fiktionsskrivning for børn. Det er ikke en præcis anvisning på, hvordan man får børn til at skrive fiktion, men et indblik i, hvordan jeg plejer at gribe det an, og hvilke metoder jeg oplever, har god effekt. Øvelser og overvejelser er i første omgang rettet mod børn i alderen 10-13 år, dvs. omkring skolens mellemtrin. Meget kan dog justeres, så det passer til børn, der er enten yngre eller ældre. Sidst i bogen gennemgår jeg tre konkrete forløb med skriveøvelser og beskrivelser af, hvordan de kan eksekveres. Her er der også forløb for børn, der er henholdsvis ældre og yngre end de 10-13-årige. De tre forløb er forskellige, men øvelser eller emner kan plukkes ud efter behov og arbejdes med alene eller i andre kombinationer. Øvelserne til de mindste børn kan som regel omformes, så de passer til de ældre – og vice versa.

Bogen består af tre hoveddele.

I første del beskriver jeg tankerne bag mit arbejde og de overordnede elementer, mine forløb i kreativ skrivning består af. Hvor kan det være godt at begynde og hvorfor? Hvilke muligheder er der?

I anden del går jeg i dybden med forskellige øvelser, der kan benyttes efter behov i arbejdet med en lang række emner, som fx karakterudvikling, lyrik og plot. Som jeg ser det, giver det ikke mening at stille det at lære at skrive fiktion op i en bestemt orden eller rækkefølge. Det er derfor tanken, at man som lærer eller pædagog frit kan springe rundt og slå op på en eller flere af øvelserne i anden del og få en mere grundig beskrivelse af, hvilke dele øvelserne består af, og hvad jeg mener, er godt at have med. Det er her muligt at nøjes med en enkelt øvelse eller bruge flere efter behov.

I tredje og sidste del gennemgår jeg tre konkrete forløb på fire gange to timer for henholdsvis de 7-10-årige, 10-13-årige og 13-17-årige. Forløbene

INDLEDNING

Skriveglæde-1018-v4.indd 17

17

19/11/2018 23.15

er tilrettelagt, så de enkelte øvelser, emner og tekster, der bruges undervejs, passer til den enkelte aldersgruppe, men det meste kan i princippet blandes og tilpasses, så det giver mening i en hvilken som helst gruppe af børn.

De tre forløb rummer præcise tidsangivelser for de enkelte øvelser og beskriver forløbene, sådan som jeg kunne finde på at lave dem. De angivne tider er imidlertid kun vejledende. Det enkelte forløb og den tid, man bruger på hver enkelt opgave, kan naturligvis også justeres. Måske er der overordnet kortere eller længere tid til rådighed. Måske er der et bestemt område, som fx det at arbejde med sanser eller metaforer i tekster, som børnene har brug for at fokusere på. Måske kan gruppen af børn simpelthen ikke nå at få skrevet, hvis de kun får 5 minutter til hver øvelse. Så kan der selvfølgelig skrues op (eller evt. ned) for tiderne. Mere om det i tredje del.

Efter gennemgangen af de tre forløb vil jeg afslutningsvist diskutere de perspektiver og værktøjer, jeg mener, skriveundervisningen giver børnene, og hvorfor jeg mener, det er så vigtigt at få lov at skrive kreativt. Hvad er det, der bliver vakt til live i børnene, når de får lov at bruge deres fantasi, og hvorfor giver det mening at bruge tid på fiktionsskrivning, også i skoleregi?

Det er mit håb, at denne bog kan give inspiration og ideer til, hvordan man finder ind til en helt basal skriveglæde, som er guld værd i så mange forskellige situationer, ikke kun alle de år man går i skole, men gennem hele livet.

Tak til alle, som gennem årene har gået på mine skrivehold og været modige nok til at dele deres tekster med mig og med hinanden. En særlig tak til Alba, Mads, Ea, Anders, Sara og Anna, fordi jeg måtte låne jeres tekster til denne bog.

18

Skriveglæde-1018-v4.indd 18

BØRN OG SKRIVEGL ÆDE

19/11/2018 23.15

SkriveglĂŚde-1018-v4.indd 2

19/11/2018 23.15

Christina Englund

Forfatter Christina Englund har igennem mange år udviklet en lang række skriveøvelser og opgaver, som hun bruger på sine skrivehold for børn i alderen 7 til 17 år.

I Børn og skriveglæde præsenterer hun øvelser og skriveforløb, så de er lige til at gå til for andre, mens hun løbende deler sine erfaringer og tanker om, hvordan og hvorfor de virker, som de gør.

Bogen giver ideer til, hvordan læreren kan arbejde med fiktionsskrivning – også med børn der er mindre skriftstærke. Øvelserne handler frem for alt om at finde ind til børnenes grundlæggende begejstring for at finde på og udtrykke sig gennem ord. Øvelser og overvejelser er primært tilpasset børn mellem 10 og 13 år, men bogen rummer også konkrete forløb for de 7 til 10-årige og de 13 til 17-årige. Alle øvelser kan trækkes ud og tilpasses tid, sted og aldersgruppe efter behov.

Christina Englund

Børn og skriveglæde er skrevet som supplement og inspiration til danskundervisningen for børn på alle grundskolens tre trin, og for alle andre der arbejder med børn og skriftlighed.

Christina Englund (f. 1974) er cand.mag. og skønlitterær forfatter. Christina har i de seneste 15 år undervist børn og unge i at skrive fiktion.

Hun har desuden arbejdet som indlæser, oversætter og radiovært på DR.

www.akademisk.dk

Ideer og øvelser til undervisning i kreativ skrivning

Akademisk Forlag