Den gode elevsamtale

Page 1

Foto © Jonas Raabye

”Bogen viser på forbilledlig vis læseren, hvordan man med relativt simple og meget virkningsfulde redskaber kan professionalisere samtalen med eleven og møde ham eller hende med respekt og anerkendelse og samtidig være en passende forstyrrelse. Bogen er fremragende og burde læses af alle, som arbejder med unge mennesker!”

”Lotte Juul Lauesens bog fremstår som et ambitiøst terningekast. Den er særdeles relevant, inspirerende og brugbar for alle, der arbejder professionelt med vejledning.” Uddannelsesbladet

Rikke Reipurth, lærer, Odder Gymnasium

Den gode elevsamtale viser, hvordan man kan bruge en coachende tilgang i samtaler med unge. Lotte Juul Lauesen brænder for undervisning og har siden 1985 undervist børn, unge og voksne ud fra devisen ”walk the talk”. Hun har specialiseret sig i at undervise undervisere og træne dem i at inspirere, engagere og motivere. Siden hun i 2005 stiftede firmaet Inter-mezzo, har hun undervist flere tusinde gymnasielærere i ungdomscoaching, elevsamtaler og mentoring både i eget regi, på gymnasier, HF og VUC, i rektornetværk og på Undervisningsministeriets SIP-konferencer. Hun afholder både foredrag, workshops og længerevarende kursusforløb og arbejder som konsulent med udvikling, systemisk arbejde, supervision og coaching.

”Indholdet er veldisponeret og relevant med et fantastisk billedsprog. Bogen giver redskaber, som direkte kan overføres til mit job som gymnasielærer.”

Bogen er fyldt med levende eksempler på situationer, som vil være genkendelige for de fleste, der har med unge mennesker at gøre, og giver konkrete værktøjer til, hvordan man kan gennemføre – også de svære – samtaler på en konstruktiv måde.

Pia Borch Hansen, lærer, Silkeborg Gymnasium

Denne 2. udgave er opdateret i forhold til den nyeste lovgivning og er udvidet med kapitler om evalueringssamtalen, formativ feedback, klassesamtaler og klassekonflikter.

”Bogen er ganske fremragende og vedkommende. Den er brugbar, fordi man umiddelbart vil kunne spejle sig i situationerne og hente inspiration i den dialog, der beskrives, og de efterfølgende refleksioner.”

Den gode elevsamtale henvender sig først og fremmest til undervisere og vejledere på de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, VUC og FGU, men vil også være oplagt for efterskolelærere og lærere i folkeskolens afgangsklasser. Endelig er bogen oplagt til pædagogikum og på lærerstudiet.

Hans Peter Søgaard, lærer, Silkeborg Gymnasium

”Det lykkes forfatteren at komme godt ud af spagaten mellem på den ene side en fagligt begrundet og teoretisk veldokumenteret beskrivelse og analyse og praktisk anvendelige spørgsmål og eksempler på den anden side.”

Lotte har læst nordisk litteratur på Aarhus Universitet og har en 5-årig uddannelse i bevægelseskunsten eurytmi. www.inter-mezzo.dk

Michael Skjoldborg, studievejleder, Struer Gymnasium, HG og HF WWW.AKADEMISK.DK

2. UDGAVE

AKADEMISK FORLAG


Den gode elevsamtale.indd 2

7/26/18 3:01 PM


Lotte Juul Lauesen

Den gode elevsamtale En coachende tilgang til mødet med unge 2. udgave

Akademisk Forlag

Den gode elevsamtale.indd 3

7/26/18 3:01 PM


Den gode elevsamtale En coachende tilgang til mødet med unge Af Lotte Juul Lauesen © 2018 Akademisk Forlag – Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Signe Hastrup Omslag: Berger Joa Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine Sats: Pamperin Tryk: Livonia Print 2. udgave, 1. oplag 2018 ISBN: 978-87-500-5231-9 www.akademisk.dk

Den gode elevsamtale.indd 4

7/26/18 3:01 PM


Indhold Forord til 2. udgave �����������������������������������������������������������������11 Forord ���������������������������������������������������������������������������������������� 13 Indledning �������������������������������������������������������������������������������� 17 Kapitel 1 • Unges livsverden �������������������������������������������������� 21 Ungdomsårene er mulighedernes land �������������������������������������������� 21 Voksnes rolle i den unges liv ������������������������������������������������������������ 22 Lærerens rolle i den unges liv ���������������������������������������������������������� 23 De mange aktører, der har aktier i de unges valg ���������������������������� 25

Kapitel 2 • Mening og metode i elevsamtalen ������������������27 Lærerens dobbelte opgave: uddannelse og almen dannelse ������������29 Slå ørerne ud ������������������������������������������������������������������������������������ 31 Samme problem – forskellige årsager �������������������������������������������� 35 Læreren som fagspecialist og hjælper ����������������������������������������������36 Ressourcesamtalen �������������������������������������������������������������������������� 38 SMART �������������������������������������������������������������������������������������������� 41 Skalering ������������������������������������������������������������������������������������������ 41

Kapitel 3 • Den anerkendende tilgang i praksis ��������������43 Fra problem- til mulighedsfokus ������������������������������������������������������ 43 Eksempel på en coachende samtale ������������������������������������������������44 Refleksioner over samtalen �������������������������������������������������������������� 47 Baggrunden for den anerkendende tilgang ������������������������������������48 AI – Appreciative Inquiry ����������������������������������������������������������������49 At finde drømmen, som problemet står i vejen for �������������������������50 Hvad er anerkendelse så – egentlig? ������������������������������������������������ 52 Anerkendelse og hjælpekunst ����������������������������������������������������������54 5

Den gode elevsamtale.indd 5

7/26/18 3:01 PM


Kapitel 4 • Spørgsmålet som nøgle til den coachende samtale ����������������������������������������������������������������55 Spørgsmålets magi �������������������������������������������������������������������������� 55 At respektere ”gæstebuddet” og den blinde plet ���������������������������� 57 Hvad er coaching, og hvor kommer det fra? �����������������������������������59 Coachingens rødder i filosofi ���������������������������������������������������������� 61 Coaching versus terapi ��������������������������������������������������������������������62 Coachingens psykologiske rødder ���������������������������������������������������� 63 Den systemiske tænkning ����������������������������������������������������������������65 4D-metoden ��������������������������������������������������������������������������������������66 LØFT ������������������������������������������������������������������������������������������������ 67 Narrativ tilgang �������������������������������������������������������������������������������� 67

Kapitel 5 • Coaching af unge ������������������������������������������������69 Coachingens muligheder og begrænsninger ����������������������������������69 Hvad siger lærerne om elevsamtalerne? ������������������������������������������70 Vækstmodellen som evalueringsredskab �����������������������������������������71 Hvad siger de unge om elevsamtalerne? ������������������������������������������ 74 At yde hjælp til selvhjælp ����������������������������������������������������������������80

Kapitel 6 • Forventningsafstemning og rammesætning ������������������������������������������������������������������������ 81 Hvad er det for en slags samtale, vi skal have? �������������������������������� 81 Procesniveau og indholdsniveau ������������������������������������������������������ 82 Åbne og lukkede kontrakter for elevsamtalen ��������������������������������86 Rollefordelingen i den coachende samtale ��������������������������������������92

Kapitel 7 • Faserne i samtalen ��������������������������������������������93 At komme i gang med samtalen ������������������������������������������������������93 Basismodellen som guide til coachende elevsamtaler ��������������������96 Passende og upassende tilgange i de enkelte faser �������������������������112

6

Den gode elevsamtale.indd 6

7/26/18 3:01 PM


Kapitel 8 • Forskellige elevtyper ���������������������������������������� 113 Typer og stereotyper �����������������������������������������������������������������������113 Fornyeren �����������������������������������������������������������������������������������������114 Administratoren ����������������������������������������������������������������������������� 117 Den resultatorienterede �����������������������������������������������������������������119 Integratoren ������������������������������������������������������������������������������������ 122 Om typerne – og deres variant i det andet køn ���������������������������� 125

Kapitel 9 • Kunsten at lytte ������������������������������������������������ 127 Samtalens musiske element �����������������������������������������������������������127 At lytte på flere niveauer ���������������������������������������������������������������� 129

Kapitel 10 • Konkrete samtaleredskaber – de gode spørgsmål ������������������������������������������������������������ 137 Fra samtaleteknik til samtalekunst �����������������������������������������������137 Åbne og lukkede spørgsmål ���������������������������������������������������������� 138 Maturanas domæner i kommunikationen �������������������������������������141 Karl Tomms fire hovedgrupper af spørgsmål �������������������������������� 142 Karl Tomms spørgsmål i praksis ���������������������������������������������������� 144 Eksempler på Karl Tomms spørgsmålstyper �������������������������������� 148 Anbefalinger i forhold til brug af spørgsmålstyper ���������������������� 150

Kapitel 11 • Evalueringssamtalen �������������������������������������� 152 Evalueringssamtalens betydning for lærerens arbejde ������������������ 152 Meningen med evalueringssamtalen – Hvorfor? �������������������������� 153 Tilrettelæggelse af evalueringssamtalen – Hvordan? ������������������� 154 Evalueringssamtalens indhold – Hvad? ���������������������������������������� 156 Den gode og den mindre gode evalueringssamtale ���������������������� 159 Studieretningsvalget – en øvelse i at træffe et valg ���������������������� 160 Elevens afklaring præger tilgangen til samtalen ����������������������������161 Evalueringssamtalen med Karl Tomms spørgsmål ������������������������ 163 Studiehjulet som redskab til afklaring ������������������������������������������ 166

7

Den gode elevsamtale.indd 7

7/26/18 3:01 PM


Kapitel 12 • Metoder til at motivere ����������������������������������168 Motivation, forandringsparathed og niveauer for forandring ������ 168 Pisk eller gulerod ���������������������������������������������������������������������������� 169 Livshjulet og studiehjulet �������������������������������������������������������������� 170 Handlings- og adfærdsniveau �������������������������������������������������������� 176 Indstillingsniveau: at arbejde med mindset �����������������������������������177 MARS – et redskab til at sætte sig mål ������������������������������������������ 179 Målkassen – velegnet til at indkredse og   fastholde forandringsområdet �����������������������������������������������������181 Giv en udfordring �������������������������������������������������������������������������� 182

Kapitel 13 • Feedback og feedforward i formativ evaluering ��������������������������������������������������������������184 Motiverende evaluering ���������������������������������������������������������������� 184 Eleven, der ligger i bund, men går efter toppen ���������������������������� 185 Eleven, der synes, at lidt under middel er fint nok ���������������������� 187 Burgermodellen – hjælper med at gøre feedbacken konkret �������� 189 Elever, der vil forhandle om karakterer ���������������������������������������� 190 Formuleringens betydning i feedback og feedforward �������������������191 Fra karakter- til læringsfokus. Forskellige  succeskriterier ���������������������������������������������������������������������������� 192 Et bredere læringsfokus ���������������������������������������������������������������� 195

Kapitel 14 • Lærerens udfordring – de svære samtaler ��������������������������������������������������������������198 Den ”glatte”, der gerne vil gøre læreren glad �������������������������������� 198 Den lukkede, der vil skjule sine problemer ���������������������������������� 199 Den dygtige elev uden problemer �������������������������������������������������� 201 Den urealistiske ����������������������������������������������������������������������������202 Den stille perfektionist ������������������������������������������������������������������204 Den massivt udfordrede med store problemer ������������������������������206

8

Den gode elevsamtale.indd 8

7/26/18 3:01 PM


Kapitel 15 • Den coachende samtale med klassen ����������������������������������������������������������������������������210 Gruppen som social organisme ������������������������������������������������������ 210 Maturanas tre domæner i samtalen �����������������������������������������������211 Kontrakt, rammesætning og visuelle stilladser ���������������������������� 214 Vertikal og horisontal tilgang �������������������������������������������������������� 216 Tragtmodellen �������������������������������������������������������������������������������� 221 Sprogets betydning i klassesamtalen �������������������������������������������� 224 Basismodellen i klassecoaching ���������������������������������������������������� 225 Klassecoaching i praksis ���������������������������������������������������������������� 226 Anbefalinger i forhold til den coachende samtale   med klassen �������������������������������������������������������������������������������� 231

Kapitel 16 • Konflikthåndtering i klassen ����������������������� 232 Hvad forstår vi ved en konflikt? ���������������������������������������������������� 232 Konflikten i et systemisk anerkendende perspektiv ����������������������234 Rammesætning, når man faciliterer en samtale om konflikt ��������236 Hvor meget fylder problemet? Skalering som markør ������������������ 237 Hvad skal vi kalde problemet? ������������������������������������������������������ 238

Kapitel 17 • Læreren som professionel samtaleleder ������������������������������������������������������������������������� 242 Fra fagekspert til samtaleleder ������������������������������������������������������ 242 Privat, personligt og professionelt ������������������������������������������������ 243 Kontrakten som afgrænsning ��������������������������������������������������������245 Hvor tæt skal man gå på eleven? ���������������������������������������������������� 247 Underviserens nye rolle ������������������������������������������������������������������250 Livsmestring – at vokse som voksen �������������������������������������������� 251 Forskellige formål med elevsamtalen �������������������������������������������� 252

Tak ������������������������������������������������������������������������������������������� 254 Litteratur ��������������������������������������������������������������������������������255 Stikord ��������������������������������������������������������������������������������������257 9

Den gode elevsamtale.indd 9

7/26/18 3:01 PM


Den gode elevsamtale.indd 10

7/26/18 3:01 PM


Forord til 2. udgave Af Birgitte Veje Bredahl

Jeg mødte Lotte Juul Lauesen første gang i 2013. Som nyansat uddannelsesleder havde jeg fået til opgave at udvikle en mentorordning, så alle elever på skolen fik løbende samtaler med en lærer om deres faglige udvikling. Helt tilfældigt kom Lottes bog ind ad døren næsten samtidig, og vi besluttede derfor at invitere hende til et møde for at høre nærmere. Det blev starten på et givende samarbejde, som førte til, at ikke blot lærerne udviklede deres samtalekompetencer, men også at vi udviklede os som organisation. En bog om, hvordan vi taler med og bidrager til faglig og personlig refleksion og udvikling hos unge mennesker, vil altid være aktuel. At bogen nu er blevet revideret og tilføjet kapitler om de nye temaer i den nye gymnasiereform, som trådte i kraft i 2017, gør den imidlertid højaktuel og til et uvurderligt redskab til at løfte reformens nye krav. Som ledere, studievejledere og lærere har vi virkelig brug for input til, hvordan vi håndterer og kvalificerer eksempelvis evalueringssamtaler, formativ feedback og arbejdet med klassernes trivsel. Hvordan arbejder vi med et læringsrettet fokus? Hvordan taler vi med eleverne (og hinanden) om læring og udvikling frem for præstation, resultater og vurdering? Den nye gymnasiereform stiller krav om flere samtaler med eleverne. Samtalerne skal føre til refleksion over såvel faglig som personlig udvikling og trivsel, men også til, at eleverne arbejder med valgkompetence – det at kunne og turde træffe et valg af for eksempel studieretning. Valget skal helst både være realistisk og lystbetonet. At kunne stille gode spørgsmål, som fører til dette, og lytte ordentligt til de svar, eleverne giver, er

11

Den gode elevsamtale.indd 11

7/26/18 3:01 PM


ikke altid let. Her bidrager Lottes bog nu også med praksiseksempler og konkrete værktøjer til at sikre rammer for og kvalitet i evalueringssamtaler, formativ evaluering og klassesamtaler, så disse giver anledning til refleksion og efterfølgende udvikling hos den enkelte elev. Rigtig god læselyst. Odense 2018 Birgitte Veje Bredahl Uddannelsesleder, Nyborg Gymnasium

12

Den gode elevsamtale.indd 12

7/26/18 3:01 PM


Forord Af Steen Hildebrandt

En samtale med et andet menneske kan være noget af det mest berigende i et menneskes liv. Det kan være en samtale mellem et barn og en kærlig mor. Det kan være en samtale mellem to unge, hvor noget pludselig åbner sig. Det kan være en samtale mellem bedstefaren og barnebarnet. En samtale mellem to elskende. Det kan være en samtale, hvor et menneske pludselig oplever det – for mange mennesker uvante – at møde ubetinget anerkendelse fra et andet menneske. Tusindvis af de samtaler, som føres dagen igennem imellem mennesker, er nok ikke særlig bevidste, og mange af dem sætter sig måske ikke varige spor. Men tag ikke fejl: Fordi en given samtale ikke opfattes som særlig vigtig for den ene samtalepart, kan den meget vel være af meget stor betydning for den anden part i samtalen. Og selv den mest betydningsløse samtale – overfladisk set – kan sagtens betyde noget, som ingen af parterne umiddelbart er bevidste om. Jeg har været lærer hele mit liv, og jeg ville ønske, at jeg havde læst denne bog for mange år siden. Jeg har ikke typisk ført samtaler med de unge mennesker, som denne bog handler om, men med unge på universitetsniveau – men forskellene er ikke så store. Utallige både formelle og uformelle vejledningssamtaler, mange mentorsamtaler af meget forskellig karakter, mange undervisningstimer, der ofte efterfølges af samtaler, der ikke bare handler om det faglige, men også om det, som i denne bog vil gå ind under begrebet ”dannelsessamtaler”. Få, om nogen, rigtige samtaler er udelukkende faglige; der indgår et dannelseselement i de fleste af den slags samtaler, som jeg her tænker på. Det vil sige samtaler, som med Lotte Juul Lauesens ord er karakteriserede ved begreber som ”empati”, ”intuition”, ”lytning” og ”musikalitet”.

13

Den gode elevsamtale.indd 13

7/26/18 3:01 PM


Alle mennesker, der underviser og vejleder, betyder noget for andre. En samtale, som et ungt menneske har med sin lærer eller vejleder, kan få afgørende betydning for dette unge menneskes liv. Tænker læreren og vejlederen på det, når hun eller han – måske i en lidt fortravlet hverdag – lige har en samtale med et ungt menneske? Det unge menneske har set frem til samtalen, har tænkt meget over den på forhånd og vejer efterfølgende hvert et ord, der er blevet sagt. Jeg er indimellem blevet mindet om betydningen af sådanne samtaler, når en studerende, måske adskillige år efter, ved et tilfældigt møde siger: ”Det, du dengang sagde, har haft stor betydning for mig.” Umiddelbart er vi måske tilbøjelige til at opfatte det at tale eller kommunikere med andre mennesker som et udadvendt fænomen. Men der går noget forud for det udadvendte. For måske skal man først lytte til sit eget indre, før man kan lytte til et andet menneske, og før man kan tale med eller kommunikere med andre mennesker. Det vil sige, at en indre dialog går forud for det ydre udtryk. Først når der er en indre ro i personen, det vil sige, når personen er i forbindelse med sit eget selv gennem en indre dialog, kan personen i sandhed lytte til et andet menneske og selv formulere sig autentisk. Før det er der måske en indre uro og så meget indre støj, at det er svært overhovedet at lytte til sig selv og et andet menneske. Det betyder, at man ikke hører, hvad det andet menneske siger. Man er højst i færd med at projicere sine egne billeder, opfattelser, ideer, forudfattede meninger m.v. over på det andet menneske, som man foregiver at lytte til. En lærer, en leder, en forælder, der lytter til en elev, et barn, en medarbejder eller kollega, skal ud fra en sådan forestilling først lytte til sit eget indre, sine egne indre impulser m.m. Ved at gøre det kommer personen i kontakt med sit eget selv og bliver derved bevidst om den baggrundsstøj, hvorfra den pågældende persons egen tale kommer. Når denne støj har lagt sig, og der er opstået en indre ro, kan personen lytte sandt. Ligesom sproget har det at lytte flere dimensioner. Først er der det faktuelle. Sproget er en formulering af det faktuelle. Den anden dimension

14

Den gode elevsamtale.indd 14

7/26/18 3:01 PM


er det intentionelle. Her drejer det sig om at lytte til det, der ligger bag ved det, der siges. Og endelig er der den tredje og meget mere indviklede dimension, den transformationelle dimension. Sproget har en alkymi, siger den indisk-amerikanske forfatter D. Chatterjee, der kan transformere ”the heart and the mind of the listener”. Transformation opstår hos den, der lytter, gennem en proces, der kan benævnes empati. Når en person lytter intenst og dybt, kommer den person, der lytter, i kontakt med det åndelige bag de talte ord. Sagt på en anden måde: Personen lytter med sit hjerte. Den, der lytter, har ikke længere fokus på selve ordene eller på intentionen bag ordene, men på, hvad Chatterjee kalder ”the raw energy of the words”. Den bevidste og vågne person har en evne til at lytte simultant i alle tre dimensioner: den faktuelle, den intentionelle og den transformationelle. Tak til Lotte Juul Lauesen for denne meget læseværdige, vigtige og tankevækkende bog om den gode elevsamtale og – i en udvidet forstand – om den gode samtale. God læselyst. Aarhus 2013 Steen Hildebrandt Professor, ph.d., Aarhus Universitet

15

Den gode elevsamtale.indd 15

7/26/18 3:01 PM


Den gode elevsamtale.indd 16

7/26/18 3:01 PM


Indledning At have med unge mennesker at gøre i dag er væsensforskelligt fra for blot en generation siden. Vi har opdraget vores børn til at være centrum for opmærksomhed, og vi har skabt et samfund, hvor forventningerne til de unge er meget høje. De unge forventes at være modtagelige for undervisning, målrettede, motiverede, ansvarlige og vedholdende. Er de ikke det, stiller det krav til de voksne omkring dem i forhold til at fremme disse kvaliteter. Opgaven er således klar nok, mens løsningen hidtil har været op til den enkelte lærers fantasi og fornemmelse for de unge. En stadig større del af lærernes arbejde på ungdomsuddannelserne går ud på at fastholde og motivere eleverne, dels i de fastlagte elevsamtaler, dels i forhold til skriftligt og fysisk fravær. Det er mit indtryk, at mange lærere oplever sig famlende og usikre, når de skal føre disse ikke-faglige elevsamtaler. De fleste lærere, jeg har mødt og undervist, stiller store faglige krav til sig selv, som de også kan honorere takket være deres fagspecifikke uddannelse. Når det gælder samtalerne med de unge, oplever de til gengæld, at de mangler redskaber til at kunne imødekomme denne del af deres læreropgave med samme professionalitet. I en akademisk forståelsesramme arbejder man primært ud fra evidensbaseret viden. I forhold til mødet med den enkelte elev er det evner som empati, intuition, musikalitet og lytning, der er behov for. Her må den rationelle evidensbaserede tilgang erstattes med en cirkulær multiverstænkning, der anerkender, at der på det personlige udviklingsplan er ”mange veje til Rom”. Med andre ord: Den enkelte elevs motivation skal opdages i eleven selv og kan ikke instrueres udefra. Jeg har skrevet denne bog, fordi jeg er optaget af, hvordan vi bedst hjælper og guider unge mennesker til at finde vej ind i og igennem ungdomsuddannelserne og videre ud i livet. Med baggrund i min erfaring

17

Den gode elevsamtale.indd 17

7/26/18 3:01 PM


med samtaler med unge og undervisning af lærere i coaching og den coachende samtale vil jeg give eksempler på problemstillinger, udfordringer og muligheder for – sammen med den unge – at finde løsninger, som kan omsættes og oversættes til den praksis, der passer for den enkelte lærer. Jeg vil med andre ord vise konkrete måder at føre coachende samtaler med de unge på, tilpasset rammerne og den kontekst, ungdomsuddannelsen giver. Med denne 2. udgave af bogen, som udkommer fire år efter den første, forsøger jeg at imødekomme nogle af de ønsker til bogen, der i årenes løb er dukket op fra læsere og kursister. Hele bogen er blevet grundigt revideret og opdateret. Den er desuden blevet udstyret med et stikordsregister og en mere udførlig indholdsfortegnelse, således at den er mere overskuelig og anvendelig som opslagsværk i dagligdagen. Bogen er derudover blevet udvidet med fire nye kapitler. To af de nye kapitler handler om den nu lovpligtige evalueringssamtale forud for valg af studieretning og samtaler om formativ evaluering, som nu for alvor også har vundet indpas i skolesammenhæng. I begge kapitler vil jeg vise eksempler på, hvordan relationen danner grundlag for den coachende tilgang og kan overføres i den mere fagligt orienterede samtale, således at ejerskabet forbliver elevens. De to andre nye kapitler handler om henholdsvis den coachende samtale med klassen og konflikthåndtering i klassen. Disse kapitler har jeg tilføjet, fordi talrige lærere har efterspurgt konkrete redskaber til at omsætte den coachende tilgang til klassesammenhænge, og fordi en velfungerende klasse er afgørende for den enkelte elevs trivsel, udvikling og læring og derfor giver rigtig god mening også at sætte fokus på. Med disse fire nye kapitler bevæger jeg mig således længere ind i klasserummet og den faglige praksis – med fuld bevidsthed om, at denne i højere grad vil farves af den enkelt lærers faglige baggrund. Jeg håber dermed at kunne inspirere læreren til at finde sin egen vej, snarere end at træde i mine fodspor. Man er bedst, når man er sig selv. Skønt mange lærere giver udtryk for, at de efter at have stiftet bekendtskab med den coachende tænkning har kunnet benytte denne i deres

18

Den gode elevsamtale.indd 18

7/26/18 3:01 PM


undervisning, er det vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at jeg ser denne bog som et bidrag til at professionalisere samtalerne med de unge, mere end at tale ind i lærernes undervisningspraksis. Skulle læseren alligevel blive inspireret til sin undervisning, er det blot en ekstra bonus. Jeg har i bogen tilstræbt at lade de levende eksempler i form af cases tale først for derefter at begrunde dem teoretisk og til sidst anvise konkrete metoder og modeller for samtalerne. Eksemplerne er hentet fra min egen praksis med et helt liv som underviser af børn, unge og voksne og med arbejdet som ekstern underviser og supervisor. Metoderne er primært hentet ud fra den systemiske teori og er gængse og afprøvede coachmodeller tilpasset uddannelsesrammen. Jeg forestiller mig, at såvel eksemplerne som metoderne kan inspirere og supplere den praksis, de fleste lærere i forvejen har. Læseren vil støde på flere gentagelser i bogen. Disse skal læses som et grundmotiv, på samme måde som et stykke musik vil være opbygget med variationer over et tema: Hver gang temaet viser sig, vil det være ud fra en ny vinkel, i en ny kontekst, hvor det vil tage sig anderledes ud. Således vil der i forlængelse af metaforen ”mange veje til Rom” være beskrivelser af den centrale plads i Rom ud fra de mange indgange, man kan nå denne fra. De elever, læseren vil møde i bogen, har fået andre navne, således det kun vil være de unge selv, der kan genkende historierne. Til dem, der måtte genkende sig selv i bogen, ønsker jeg blot at takke for, at jeg har fået lejlighed til at lære af jer og give jeres historier videre. Jeg har valgt at kalde den unge for ”elev”, vel vidende at bogen henvender sig til både elever i gymnasier, på hf-kurser og folkeskolens afgangsklasser og til kursister, studerende og ”bare unge”. På samme vis har jeg valgt at omtale den voksne som ”lærer”, selvom bogen i lige så høj grad henvender sig til studievejledere, uddannelsesledere, mentorer, elevcoaches og pædagoger. I samtalesituationen omtaler jeg desuden, alt efter sammenhængen, den voksne som enten samtaleleder eller facilitator frem for coach for at understrege ansvarsfordelingen i samtalen og det faktum, at

19

Den gode elevsamtale.indd 19

7/26/18 3:01 PM


man som lærer over for den unge ikke er coach, men fører en coachende samtale. Bogen henvender sig til lærere på de gymnasiale uddannelser, studerende på pædagogikum, studievejledere og hf-lærere, da de fleste eksempler er hentet herfra. Desuden vil den være relevant for lærere i folkeskolens afgangsklasser, efterskolelærere, undervisere på FGU, erhvervsuddannelserne og VUC, studerende på lærerseminarier samt alle med interesse for at føre coachende samtaler i en professionel kontekst. Selvom jeg er klar over, at man ikke bliver uddannet til at føre professionelle samtaler af at læse en bog, er det mit håb, at jeg med denne bog kan bidrage til at gøre hverdagen lidt lettere for den lærer, der som en del af sit arbejde ønsker at føre samtaler med unge, der kan hjælpe dem til at finde vejen igennem sig selv og ud i livet.

20

Den gode elevsamtale.indd 20

7/26/18 3:01 PM


Den gode elevsamtale.indd 2

7/26/18 3:01 PM


Foto © Jonas Raabye

”Bogen viser på forbilledlig vis læseren, hvordan man med relativt simple og meget virkningsfulde redskaber kan professionalisere samtalen med eleven og møde ham eller hende med respekt og anerkendelse og samtidig være en passende forstyrrelse. Bogen er fremragende og burde læses af alle, som arbejder med unge mennesker!”

”Lotte Juul Lauesens bog fremstår som et ambitiøst terningekast. Den er særdeles relevant, inspirerende og brugbar for alle, der arbejder professionelt med vejledning.” Uddannelsesbladet

Rikke Reipurth, lærer, Odder Gymnasium

Den gode elevsamtale viser, hvordan man kan bruge en coachende tilgang i samtaler med unge. Lotte Juul Lauesen brænder for undervisning og har siden 1985 undervist børn, unge og voksne ud fra devisen ”walk the talk”. Hun har specialiseret sig i at undervise undervisere og træne dem i at inspirere, engagere og motivere. Siden hun i 2005 stiftede firmaet Inter-mezzo, har hun undervist flere tusinde gymnasielærere i ungdomscoaching, elevsamtaler og mentoring både i eget regi, på gymnasier, HF og VUC, i rektornetværk og på Undervisningsministeriets SIP-konferencer. Hun afholder både foredrag, workshops og længerevarende kursusforløb og arbejder som konsulent med udvikling, systemisk arbejde, supervision og coaching.

”Indholdet er veldisponeret og relevant med et fantastisk billedsprog. Bogen giver redskaber, som direkte kan overføres til mit job som gymnasielærer.”

Bogen er fyldt med levende eksempler på situationer, som vil være genkendelige for de fleste, der har med unge mennesker at gøre, og giver konkrete værktøjer til, hvordan man kan gennemføre – også de svære – samtaler på en konstruktiv måde.

Pia Borch Hansen, lærer, Silkeborg Gymnasium

Denne 2. udgave er opdateret i forhold til den nyeste lovgivning og er udvidet med kapitler om evalueringssamtalen, formativ feedback, klassesamtaler og klassekonflikter.

”Bogen er ganske fremragende og vedkommende. Den er brugbar, fordi man umiddelbart vil kunne spejle sig i situationerne og hente inspiration i den dialog, der beskrives, og de efterfølgende refleksioner.”

Den gode elevsamtale henvender sig først og fremmest til undervisere og vejledere på de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne, VUC og FGU, men vil også være oplagt for efterskolelærere og lærere i folkeskolens afgangsklasser. Endelig er bogen oplagt til pædagogikum og på lærerstudiet.

Hans Peter Søgaard, lærer, Silkeborg Gymnasium

”Det lykkes forfatteren at komme godt ud af spagaten mellem på den ene side en fagligt begrundet og teoretisk veldokumenteret beskrivelse og analyse og praktisk anvendelige spørgsmål og eksempler på den anden side.”

Lotte har læst nordisk litteratur på Aarhus Universitet og har en 5-årig uddannelse i bevægelseskunsten eurytmi. www.inter-mezzo.dk

Michael Skjoldborg, studievejleder, Struer Gymnasium, HG og HF WWW.AKADEMISK.DK

2. UDGAVE

AKADEMISK FORLAG


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.