Maja Lisa Engelhardt (1956) er bosat i Frankrig. Hun er repræsenteret på flere danske museer og har udsmykket 30 kirker i Danmark og senest også Calvary Chapel, Biola University nær Los Angeles. Et af kunstnerens væsentligste værker til danske kirker er hendes monumentale bronzeport til Viborg Domkirke. Porten blev støbt i Italien, og kunstneren arbejdede i lang tid med skitser, som relaterede til den kommende port. Disse værker kredsede om temaet en indgang til kirken som også er dens udgang. Et rum udenfor ind mod kirkens hellige rum. En tærskel. Hovedtanken for kunstneren var at knytte an til den væsentlige begivenhed i Det Nye Testamente, hvor Kristus gennembryder forhænget ind til det helligste og står frem som det nye og ultimative offer, er den nye pagt. Maja Lisa Engelhardt skabte en række monotypier med dette forhæng som motiv. Da hun blev bedt om at gennemtænke et omslag til Johannes Værges bog, valgte hun et af disse motiver som indgang til bogen. Kunstneren ønskede lige ledes at lade monotypier med variationer af for hænget være indgange til de tolv kapitler.
Johannes Værge er kendt for en sjældent vellykket formidling i et klart sprog, og hans forfatterskab er anerkendt for at være teologisk fornyende. Maja Lisa Engelhardt bidrager med en serie billeder til bogen, særligt udvalgt af kunstneren til Johannes Værges tekst.
Johannes Værge Det ufærdige menneske og Gud
Maja Lisa Engelhardt
Kristendommen er en fortælle-, billed- og tankeverden, som er blevet uklar og fjern for mange. I Det ufærdige menneske og Gud giver Johannes Værge sit bud på, hvad kristendom er. Han viser kristendommen som en vej med stadig mere at tilegne sig, en livsrejse for det ufærdige menneske med det endemål at blive et sandt menneske. Støv rystes af bibelcitater, og indsigter fra oldkirken, som i dag er fortrængt, graves frem.
JOHANNES VÆRGE Det ufærdige menneske og Gud En bog om kristendommen Monotypier Maja Lisa Engelhardt
Forfatterportræt © Huset Mydtskov
Johannes Værge (1946) er cand. theol. fra Aarhus Universitet. Gennem mange år sognepræst ved Københavns Domkirke. Desuden teologisk medarbejder ved Weekendavisen 1983-2010. Medlem af oversættergruppen bag Det Nye Testamente i den autoriserede Bibel fra 1992. Forfatter til ny række morgen- og aftenbønner i Den Danske Salmebog 2003. Johannes Værge er forfatter til Det betroede menneske. Opgør med forvreden kristendom, Anis 2011; Guds skrøbelige arvinger. En bog om menneskets fald og fuldendelse, Anis 2014; Guddommelig uorden. En bog om regnskabet med Gud, Eksistensen 2016, og Rygter om Gud. En bog om gudsbilleder på godt og ondt, Eksistensen 2018. Læs mere på : www.johannesvaerge.dk.
www.akademisk.dk
Akademisk Forlag 110399_cover_det ufærdige menneske_r1.indd 1
28/02/2019 11.28.20
Det ufaerdige menneske.indd 2
01/03/2019 10.12
johannes vĂŚrge
Det ufĂŚrdige menneske og Gud En bog om kristendommen
Monotypier af Maja Lisa Engelhardt
Akademisk Forlag
Det ufaerdige menneske.indd 3
01/03/2019 10.12
Det ufærdige menneske og Gud. En bog om kristendommen Johannes Værge Alle bogens monotypier: © Maja Lisa Engelhardt © 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/ undervisning.
Forlagsredaktion: Marianne Thorhauge Grafisk tilrettelægning: Carl-H.K. Zakrisson Sats: Demuth Grafisk Bogen er sat med: Lyon Text og Gill Sans Forfatterportræt: © Huset Mydtskov Omslag: Maja Lisa Engelhardt i samarbejde med Narayana Press Reproarbejde: Narayana Press Tryk: Livonia Print
1. udgave, 1. oplag, 2019
ISBN: 978-87-500-5269-2
www.akademisk.dk
Det ufaerdige menneske.indd 4
01/03/2019 10.12
Forfatteren og forlaget ønsker at rette en varm tak til Maja Lisa Engelhardt for at skabe omslaget til denne bog og for de 12 monotypier til hvert af bogens kapitler.
Det ufaerdige menneske.indd 5
01/03/2019 10.12
Det ufaerdige menneske.indd 6
01/03/2019 10.12
Indhold Indledning 11 Kapitel 1: Vejen 17 Måltidet 22 Livsrejsen 24 Kapitel 2: Guds rige 29 Gud, den skjulte kilde 32 Gud giver afkald. Inkarnationen og korset 35 ”Tiden er inde” 36 Et større liv 39 ”Ikke af denne verden” 41 Helvede 43 Kapitel 3: Guds søn og menneskenes bror 49 ”Undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria” 52 Skiftende tolkninger 54 Kristus flyttes til Himlen 59 Modtræk 60 Kapitel 4: Skriften: Hvad er Bibelen for en slags bog? 65 ”Skrifterne” får en forlængelse 68 Evangelierne: Fra mundtlig overlevering til skrift 70 Fælles om det meste, variation i sigtet 72 Indre dialoger i Bibelen 75 Kapitel 5: Skabelsen og livsgåden 79 Skabelsesfortællingernes art 82 Skabelsen og pagten 85 Verdens tvetydighed, dens ufærdighed. Godt og ondt 87
Det ufaerdige menneske.indd 7
01/03/2019 10.12
Kapitel 6: Mennesket skabt i Guds billede – og dog 93 Menneskets sammensatte væsen 97 Synderen – eller det ufærdige menneske 100 Det ufærdige menneskes modning 103 Visionen: Sande mennesker 105 Kapitel 7: Du har ansvar! 109 Et nyt syn på barmhjertighed 114 Det betroede menneskes behov for normer 117 En impuls til opmærksom bevægelse 121 Kapitel 8: ”Påske og pinse udsprang af jul”. Kristendommens høje tider 125 Fra epifanifest til fødselsfejring 128 Påsken og korsets gåde 129 Jesus som syndebuk eller påskelam? 133 For menneskenes skyld 135 Pinsen og derefter 138 Kapitel 9: Mødestedet. Kirken og gudstjenesten 143 Dåben 146 Gudstjenesten, liturgien og de store ord 150 Arkitektur, kunst, musik 154 Kapitel 10: Tro, bøn, velsignelse 157 Bønnen som nærvær over for Gud 161 Fadervor 164 Velsignelsen: Du er set 166 Kapitel 11: Kristendom i menneskehænder 169 Kirke med magtambitioner 172 Kristendom gjort til byrde 174 Særlige ofre for kirkeligt magtmisbrug 176 Kristendom, naturmisbrug og klimakrise 177
Det ufaerdige menneske.indd 8
01/03/2019 10.12
Kapitel 12: Fuldendelsen 183 Det individuelle perspektiv: Evighedslivet 187 ”Vi skal alle forvandles” 189 Dommen 191 Genoprettelsen i opstandelsen 197 ”Kødets” opstandelse 201 Gensyn efter døden 203 Navneregister 206 Noter 208 Udvalgt litteratur 209
Det ufaerdige menneske.indd 9
01/03/2019 10.12
Det ufaerdige menneske.indd 10
01/03/2019 10.12
Indledning En skribent henvendte sig til mig, fordi han havde lagt mærke til, at der var en øget interesse for, hvad kristendommen gik ud på, og nu tænkte han på en udgivelse, hvor der blev talt for og imod kristendommen. Han havde derfor brug for en person, der ville forsvare kristendommen. Det var ikke tilfældigt, at han talte om at forsvare kristendommen. Han luftede ganske bestemte meninger om, hvad ”de kristne” tror på, og det blev klart for mig, at det, der skulle forsvares, var fordomme om kristendommen. Han mente blandt andet, at kristne mennesker havde alvorlige problemer med naturvidenskaben, og at kristne nødvendigvis lukkede af for tvivl, altså at tro var det samme som et sæt urokkelige meninger. Han var utilfreds med, at jeg ikke gav ham ret, og vi kom ikke til at samarbejde. At kristendommen er under anklage, er ikke usædvanligt. Undertiden sker det endda på kvalificeret måde, ikke kun ud fra fordomme. En af dem, der har talt med den personlige erfarings vægt, er den tyske psykolog Tilmann Moser (født 1936), forfatter til en klassiker på feltet, Gudsforgiftning. Den lille bog udkom på tysk i 1976 og er oversat til mange sprog. Moser voksede op i landlige, katolske omgivelser i Sydtyskland, hvor hans forældre tilhørte et lille luthersk mindretal. Forældrene var stærkt engagerede i menighedens liv, som udspillede sig i et beskedent kælderlokale på landsbyens skole. Den klare minoritetsbevidsthed skærpede tilsyneladende den inderlighed, som prægede den lille menighed, og da han var barn og ung, var en fundamentalistisk præget gudstro centrum i Mosers tilværelsesforståelse. Som voksen ser Moser tilbage på en opvækst, hvor han har løbet 11
Det ufaerdige menneske.indd 11
01/03/2019 10.12
Det ufærdige menneske
efter Gud ”som en tigger” og har fornægtet sig selv. Han føler raseri over det, han blev udsat for, og skam over, at han godtog det. Det gudsbillede, der blev indpodet i ham, karakteriserer han som ”en nej-figur”, der fik ham til at føle sig værdiløs. Gud lå hele tiden på lur, hørte og så alt, kendte hans inderste tanker. Arvesynden blev indskærpet, så ”vi troede fuldt og fast på vores egen usselhed”. Gud blev ”et destillat af alle tidlige, uforløste anelser og rædsler”. Der var sadistiske træk i billedet af Gud som den, der ofrede sin søn på korset, og det indskærpedes, at ofringen skete ”for mig, arme synder. Det gør selvsagt indtryk: hvor ussel må ikke jeg være, når der skal noget så drastisk til for at frelse mig”. Denne følelse af at være værdiløs har, vurderer han, givet ham en beskadigelse, der har stået i vejen for hans evne til hengivenhed og nærvær. Samtidig undrer det ham, at ingen fattede mistanke til, at der var noget galt med Gud, sådan som han her blev fremstillet, snarere end at fejlen skulle ligge hos menneskene. Til sidst i bogen giver Tilmann Moser udtryk for, at det har hjulpet ham at få luft for sin vrede, uden at det har givet ham tillid til Gud. Dog henvender han sig nu direkte til Gud: ”Men jeg ved også, at du har mødt mange andre på en venligere måde”. En tilsvarende sprække i sine forestillinger om Gud viser Moser i den sentens, han har sat på markant plads allerførst i bogen: ”Glæd jer, hvis jeres Gud har været venligere.” Ja, andre har ganske rigtigt gjort erfaringer med en ”venligere” Gud, en anderledes tolkning af kristendommen. Og derved får kristendommen andre virkninger end dem, Tilmann Moser blev udsat for. En kristendomsform som den, Moser voksede op med midt i 1900-tallet, vil i vore dage være sjælden, i sin rene udgave begrænset til mere sektlignede miljøer. Men den gør sig fortsat stærkt gældende i de fordomme, mange har – det gælder især dem, der har sparsom eller ingen praktisk berøring med kirken: Kristendommen er en dyster byrde for dem, der ikke har gjort sig fri; den kristne Gud er en overvågnings-gud, et menneske-kritisk øje i det høje; kristen 12
Det ufaerdige menneske.indd 12
01/03/2019 10.12
Indledning
dommen handler om at tale mennesket ned som en elendig synder, og så videre. Særlig beklageligt, ja rystende er det forhold, som sygehuspræster fortæller om: Når et menneske rammes af kritisk sygdom, er der en påfaldende tilbøjelighed til at give sig selv skylden – og ofte at inddrage Gud på negativ måde i sagen: Kan sygdommen være Guds straf for forseelser, jeg har begået tidligere i mit liv? Har Gud holdt kritisk øje med mig, ført regnskab, og nu kommer så hævnen, betalingen? Derved bliver gudstroen en belastning i en i forvejen kritisk situation. En form for gudsforgiftning, hvor der er tale om en gud med lille g; det har ikke med den kristne Gud at gøre, snarere med det, man på Bibelens tid ville kalde en ond ånd. Forholdet til kristendommen er ikke harmløst. Det kan antage mange former, til byrde eller til glæde. Kristendommens egen karakteristik af sit budskab er evangelium, glædeligt budskab. Et budskab, som Første Johannesbrev sammenfatter på den måde, at ”Gud er lys, og der er intet mørke i ham”, og længere fremme: ”Gud er kærlighed”. Og til modsigelse af billedet af Gud som et vogtende regnskabs-øje er der blandt andet Guds tilkendegivelse gennem profeten Esajas: ”Jeg udsletter dine overtrædelser som en sky, dine synder som et skylag” (Es 44,22). Forståelsen af Gud som den, der holder sin favn åben over for ethvert menneske og tilgiver, løber som den røde tråd i evangelierne – og hos Paulus: Den guddommelige kærlighed ”tåler alt … udholder alt” (1 Kor 13,7). Ikke desto mindre er kristendommen blevet brugt i alverdens dystre og udspekulerede magtspil, fra politik til børneopdragelse, og navnlig i middelalderen udviklede kirken et magtsprog, som udpenslede den fortabelse, mennesker kunne møde i døden, og samtidig understregede kirken sit monopol på frelse fra rædslerne. Der indgik tidsbestemte faktorer; sådan forkynder kirken ikke mere, men der lever fortsat rester af denne dystre kristendomsvariant i den kollektive, mentale undergrund. Det er, som vi så, til skade for mange mennesker. For andre ytrer det sig typisk på den måde, at 13
Det ufaerdige menneske.indd 13
01/03/2019 10.12
Det ufærdige menneske
de tænker og agerer som kristne, men afstår fra at kalde sig kristne eller troende for ikke at blive sat i bås med det, man forestiller sig om kristne mennesker. Kristendommen er et historisk trosfællesskab med en vis spændvidde, altid i samspil med historiske og kulturelle faktorer, derved med præg mere af bevægelse end af endestation. Der er altid mere at tilegne sig. Dertil kommer, at Bibelen, kristendommens grundskrift, har karakter af billedfortælling snarere end manual og som sådan åben for variation i tolkningen, og op gennem kirkens historie har der været uenigheder og tydelige forskydninger i det, man har lagt vægt på. Kristendommen er altså ikke en entydig sag. Det betyder ikke, at det hele flyder. Den rette tolkning kan ikke bevises, men nogle tolkninger er bedre underbyggede end andre, mere troværdige end andre. Den kristne tro udtrykker sig ikke primært i et system af læresætninger. Den er først og fremmest en fortælle- og billedverden at gå ind i og tilegne sig mere og mere af – i samspil med de erfaringer, livet i øvrigt byder på. Denne betoning af det billedlige betyder ikke, at kristendommen er fjendtlig over for tankemæssig sammenhæng. Af tro følger eftertanke. Troen bunder i dét gådefulde, vi kalder det guddommelige, det hellige; men at noget er gådefuldt, betyder ikke, at det principielt unddrager sig forståelse, derimod indebærer det, at der hele tiden er mere at se for sig og komme til forståelse af. Denne bogs opgave er at lede læseren ind i den kristne fortælle- og billedverden, så forholdet til kristendommen ikke beror på dunkle anelser, men bygger på et oplyst grundlag. Ambitionen om at tilvejebringe oplysning indebærer imidlertid ikke, at bogen tilstræber et distanceret, klinisk portræt af kristendommen. Bogen er skrevet fra en position inden for den kristne erfaringsverden og har et personligt præg i den forstand, at den er 14
Det ufaerdige menneske.indd 14
01/03/2019 10.12
Indledning
skrevet ud fra et engagement i sagen. Som det vil gælde enhver bog om kristendommen, er også denne bog en tolkning, og ingen ved sine fulde fem vil hævde, at han eller hun med sin tolkning har sagt det endegyldigt sidste ord og fået det hele med. I denne bog forekommer der her og der elementer af ”genbrug” fra mine tidligere bøger. Det har været en stor tilfredsstillelse at få anledning til at videreudvikle tidligere pointer og formuleringer og indføje dem i nye sammenhænge. Overalt vil læseren finde bibelske referencer. Citaterne vil langt overvejende være fra Det Danske Bibelselskabs autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992. Der benyttes de forkortelser, som findes på en liste bagest i denne udgave af Bibelen. Når der efter et citat står “f.”, hører det følgende vers med, mens “ff.” henviser til flere følgende vers. Nogle gange, hvor der gøres opmærksom på det, vil citaterne være fra den friere oversættelse af Det Nye Testamente kaldet Den Nye Aftale fra 2007, fra Begyndelsen og tænkeren. Første Mosebog og Prædikerens Bog på nudansk fra 2014 og endelig Tak. Salmernes Bog på nudansk fra 2017. Også disse tre oversættelser er udgivet af Det Danske Bibelselskab.
Det ufaerdige menneske.indd 15
01/03/2019 10.12
Det ufaerdige menneske.indd 16
01/03/2019 10.12
Det ufaerdige menneske.indd 2
01/03/2019 10.12
Maja Lisa Engelhardt (1956) er bosat i Frankrig. Hun er repræsenteret på flere danske museer og har udsmykket 30 kirker i Danmark og senest også Calvary Chapel, Biola University nær Los Angeles. Et af kunstnerens væsentligste værker til danske kirker er hendes monumentale bronzeport til Viborg Domkirke. Porten blev støbt i Italien, og kunstneren arbejdede i lang tid med skitser, som relaterede til den kommende port. Disse værker kredsede om temaet en indgang til kirken som også er dens udgang. Et rum udenfor ind mod kirkens hellige rum. En tærskel. Hovedtanken for kunstneren var at knytte an til den væsentlige begivenhed i Det Nye Testamente, hvor Kristus gennembryder forhænget ind til det helligste og står frem som det nye og ultimative offer, er den nye pagt. Maja Lisa Engelhardt skabte en række monotypier med dette forhæng som motiv. Da hun blev bedt om at gennemtænke et omslag til Johannes Værges bog, valgte hun et af disse motiver som indgang til bogen. Kunstneren ønskede lige ledes at lade monotypier med variationer af for hænget være indgange til de tolv kapitler.
Johannes Værge er kendt for en sjældent vellykket formidling i et klart sprog, og hans forfatterskab er anerkendt for at være teologisk fornyende. Maja Lisa Engelhardt bidrager med en serie billeder til bogen, særligt udvalgt af kunstneren til Johannes Værges tekst.
Johannes Værge Det ufærdige menneske og Gud
Maja Lisa Engelhardt
Kristendommen er en fortælle-, billed- og tankeverden, som er blevet uklar og fjern for mange. I Det ufærdige menneske og Gud giver Johannes Værge sit bud på, hvad kristendom er. Han viser kristendommen som en vej med stadig mere at tilegne sig, en livsrejse for det ufærdige menneske med det endemål at blive et sandt menneske. Støv rystes af bibelcitater, og indsigter fra oldkirken, som i dag er fortrængt, graves frem.
JOHANNES VÆRGE Det ufærdige menneske og Gud En bog om kristendommen Monotypier Maja Lisa Engelhardt
Forfatterportræt © Huset Mydtskov
Johannes Værge (1946) er cand. theol. fra Aarhus Universitet. Gennem mange år sognepræst ved Københavns Domkirke. Desuden teologisk medarbejder ved Weekendavisen 1983-2010. Medlem af oversættergruppen bag Det Nye Testamente i den autoriserede Bibel fra 1992. Forfatter til ny række morgen- og aftenbønner i Den Danske Salmebog 2003. Johannes Værge er forfatter til Det betroede menneske. Opgør med forvreden kristendom, Anis 2011; Guds skrøbelige arvinger. En bog om menneskets fald og fuldendelse, Anis 2014; Guddommelig uorden. En bog om regnskabet med Gud, Eksistensen 2016, og Rygter om Gud. En bog om gudsbilleder på godt og ondt, Eksistensen 2018. Læs mere på : www.johannesvaerge.dk.
www.akademisk.dk
Akademisk Forlag 110399_cover_det ufærdige menneske_r1.indd 1
28/02/2019 11.28.20