Dialog og samskabelse by Akademisk Forlag

Af Ditte Høgsgaard

Af Mette Wichmand, Birgitte Ravn Olesen & Louise Phillips

7. Åben dialog som metode til samskabelse i et borgerinddragende perspektiv Af Michael Scheffmann-Petersen

8. Med dialog som metode og analysegenstand: Problematikker på tværs

Med afsæt i en dialogisk kommunikationsteoretisk tilgang viser Dialog og samskabelse, hvordan kontekst, magt, etik og relationer får betydning for den viden, der samskabes. De enkelte kapitler tager afsæt i konkrete projekter i blandt andet psykiatrien, sygehusvæsnet og på det socialpædagogiske område. Hvert kapitel introducerer en kritisk refleksiv metode, der kan bruges til at afdække spændingsfelter og bringe deltagernes viden og erfaringer i spil med det formål at kvalificere praksis. Dialog og samskabelse er skrevet til kandidat- og masterstuderende på social- og sundhedsuddannelserne, der arbejder med samskabelse, samt til praktikere og forskere inden for sektorer, hvor dialog og samskabelse er på dagsordenen.

Af Tine Rosenthal Johansen, Birgitte Ravn Olesen & Louise Phillips

Dialog og samskabelse

6. Dialogisk evaluering som metode til samskabelse i et produktionsteam

Dialog og samskabelse hilser denne tendens velkommen. Samtidig peger forfatterne på, at der altid opstår spændinger mellem forskellige aktører og stemmer i samskabende processer. Disse spændinger er lette at overse, fordi dialog og samskabelse oftest forbindes med noget ubetinget godt.

Birgitte Ravn Olesen, Louise Phillips & Tine Rosenthal Johansen (red.)

5. Fortælling som metode til samskabelse i det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet

”Samskabelse” og ”dialog” er plusord, der signalerer, at alle kan bidrage og blive taget alvorligt, når der skal udvikles ny viden og skabes praksisforandringer i offentligt-private partnerskaber, i borger- og patientinddragende processer og på arbejdspladsen.

Birgitte Ravn Olesen, Louise Phillips & Tine Rosenthal Johansen (red.) 1. Når dialog og samskabelse er mere end plusord Af Birgitte Ravn Olesen, Louise Phillips & Tine Rosenthal Johansen

2. Forumspil som metode til samskabelse i et undervisningsforløb Af Birgitte Ravn Olesen & Helle Merete Nordentoft

3. Kollaborative hverdagsfortællinger som metode til samskabelse i en specialpædagogisk praksis Af Tine Rosenthal Johansen

Metoder til en refleksiv praksis

4. Fælles lytning og analyse af institutionelle stemmer som metode til samskabelse i tværsektorielt samarbejde Af Jannie Uhre

WWW.AKADEMISK.DK

Akademisk Forlag

Dialog og samskabelse.indd 2

10/17/18 5:38 PM

Birgitte Ravn Olesen, Louise Phillips & Tine Rosenthal Johansen (red.)

Dialog og samskabelse â&#x20AC;&#x201C; metoder til en refleksiv praksis

Akademisk Forlag

Dialog og samskabelse.indd 3

10/17/18 5:38 PM

Dialog og samskabelse – metoder til en refleksiv praksis Birgitte Ravn Olesen, Louise Phillips & Tine Rosenthal Johansen (red.) © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont 1. udgave, 1. oplag, 2018 Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Omslag: Berger Joa Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print ISBN: 978-87-500-5237-1 På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning og udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Denne bog er fagfællebedømt. Akademisk Forlag Vognmagergade 11 1148 København K www.akademisk.dk

Dialog og samskabelse.indd 4

10/17/18 5:38 PM

Til minde om Marianne Winther JĂ¸rgensen Tak for inspiration og engagement

Dialog og samskabelse.indd 5

10/17/18 5:38 PM

Dialog og samskabelse.indd 6

10/17/18 5:38 PM

Indhold 1. Når dialog og samskabelse er mere end plusord . . . . . . . . . . . . . . . 11 Af Birgitte Ravn Olesen, Louise Phillips & Tine Rosenthal Johansen

Samskabelse som samfundsdagsorden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Når løsningen er samskabelse, hvad er så problemet? . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Bogens dialogiske kommunikationsteoretiske perspektiv på samskabelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 IFADIA som analyseramme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 De enkelte kapitler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 2. Forumspil som metode til samskabelse i et undervisningsforløb . . . .43 Af Birgitte Ravn Olesen & Helle Merete Nordentoft

Forskning i rollespil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Forumspil med sygeplejersker på specialuddannelsen i psykiatri. . . . . . . . 48 Teoretisk og metodisk afsæt for analysen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51 Analyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 En diskuterende konklusion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Refleksioner, som kan kvalificere arbejdet med forumspil . . . . . . . . . . . . 66 Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 3. Kollaborative hverdagsfortællinger som metode til samskabelse i en specialpædagogisk praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Af Tine Rosenthal Johansen

Kommunikation med mennesker med udviklingshæmning . . . . . . . . . . . Kollaborative hverdagsfortællinger som dialogisk metode . . . . . . . . . . . . Kroppen som dialogisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Analyse af to hverdagsfortællinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diskussion og konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

73 74 83 84 90 92

Dialog og samskabelse.indd 7

10/17/18 5:38 PM

Dialog og samskabelse

4. Fælles lytning og analyse af institutionelle stemmer som metode til samskabelse i tværsektorielt samarbejde . . . . . . . . . . . .95 Af Jannie Uhre

Tværsektorielt samarbejde i sundhedssektoren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97 Dialog som genstand og metode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100 Samskabte perspektiver – forforståelse og det nødvendige kendskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 Modstridende ytringskæder i den tværsektorielle samarbejdsrelation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109 Hvilke løsninger kan samskabes, og hvem skal høres?. . . . . . . . . . . . . . .114 Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .117 5. Fortælling som metode til samskabelse i det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet . . . . . . . . . . . . . . . 121 Af Ditte Høgsgaard

Teoretisk og metodisk afsæt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Fortælling som metode til samskabelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Sådan arbejdede vi med KN-fortælling som metode til samskabelse . . . 127 Analysekonklusion – forskel som drivkraft for samskabelse. . . . . . . . . . .135 Afslutning og refleksioner, som kan kvalificere dialogisk samarbejde . . . 136 Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .139 6. Dialogisk evaluering som metode til samskabelse i et produktionsteam. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141 Af Mette Wichmand, Birgitte Ravn Olesen & Louise Phillips

Evaluering af projekter i tværfaglige teams . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .141 Inddragende evaluering som felt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .143 En dialogisk evalueringsmetode. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Den dialogiske evalueringsmetode i brug. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148 Samarbejdskontrakten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Én workshop, men flere mål og interesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .154 Introduktion til kritisk refleksiv analyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .156 Diskussion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .160 Refleksioner, som kan kvalificere arbejdet med dialogisk evaluering . . . .161 Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .162

Dialog og samskabelse.indd 8

10/17/18 5:38 PM

Indhold

7. Åben dialog som metode til samskabelse i et borgerinddragende perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Af Michael Scheffmann-Petersen

Åben dialog som tilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166 Forskning i og effekt af Åben dialog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .168 IFADIA som teoretisk ramme og analysestrategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169 Casebeskrivelse: Åben dialog-forløbet og dets deltagere. . . . . . . . . . . . . . 171 Forskellige forståelser af et samarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Alle kan bidrage – hvis du har den løsning, vi søger . . . . . . . . . . . . . . . 180 Konklusion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 Refleksioner, som kan kvalificere dialogisk arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . 184 Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .187 8. Med dialog som metode og analysegenstand: Problematikker på tværs. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 Af Tine Rosenthal Johansen, Birgitte Ravn Olesen & Louise Phillips

Introduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 191 Med blik for dialog som medkonstituerende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192 Relationel etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 201 En udvidet forståelse af validitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208 Kvalificering af arbejdet med kritisk refleksive dialogiske analyser af samarbejdsprocesser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 Litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .215 Tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 219 Forfatterpræsentationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221 Register. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .223

Dialog og samskabelse.indd 9

10/17/18 5:38 PM

Dialog og samskabelse.indd 10

10/17/18 5:38 PM

Kapitel 1

Når dialog og samskabelse er mere end plusord Af Birgitte Ravn Olesen, Louise Phillips & Tine Rosenthal Johansen

Kun tre forfattere har overholdt deadline, og vi har hørt, at i hvert fald en af dem måtte melde fra en familiefødselsdag for at få skrevet. Hvad gør vi? Vi mangler tre andre kapitler, og de har alle gode grunde til at være forsinket – syge børn, ekstra undervisning på grund af syge kollegaer, og så er der selvfølgelig skrivekrampen og følelsen af ikke at kunne få formuleret sig klart nok. Faktisk er en af redaktørerne også selv bagud med sit kapitel, havde tænkt at skrive i nat. Skal vi udskyde deadline med en uge, men hvad så, hvis vi stadig mangler at få nogle kapitler, så skrider tidsplanen, og vi må også være ansvarlige over for dem, som har afleveret … Ovenstående er uddrag fra et redaktionsmøde, hvor vi tre redaktører følte os pressede af forskellige hensyn. Vi var fanget i spændingen mellem en pligt- og en omsorgsdiskurs, hvor vi gerne både ville vise os som ansvarlige redaktører over for dem, som overholdt deadline – og som rummelige over for dem, som af forskellige grunde ikke gjorde det. I arbejdet med denne bog oplevede vi også mange andre spændinger. For eksempel har vi som redaktører bestræbt os på at tage samskabelses- og dialogmetoder i brug i selve skrivningen af bogen. En bog om samskabelse og dialog bør jo udarbejdes i en samskabelsesproces og ud fra dialogteoretiske og dialogetiske principper! Det har gjort, at vi også har været i et spændingsfelt mellem vores ønsker om at skabe en demokratisk, dialogisk proces, som inddrog alle forfatterne, og vores ønsker om at respektere forfatternes og vores egne travle arbejdsliv, som begrænsede tiden til deltagelse.

Dialog og samskabelse.indd 11

10/17/18 5:38 PM

Dialog og samskabelse

Denne bog handler om samskabelse og dialog og er (sam)skabt af en gruppe forfattere, som arbejder med dialog, både teoretisk og praktisk. Det er vi mildest talt ikke de eneste, der gør. I disse år kan man på mange samfundsmæssige områder se en knopskydning af processer, der går under betegnelser som ’samskabelse’, ’samarbejde’ og ’dialog’. Eksempler på områder, hvor disse processer finder sted, er borger- og patientinddragende sociale sundheds- og socialpædagogiske indsatser, tværsektorielt, tværorganisatorisk og tværfagligt samarbejde, kollaborativ terapi, coaching og rådgivning, borgerinddragelse i byplanlægning og miljøtiltag, co-design i digital kommunikation, bottom up-organisationsforandring samt aktionsforskning og andre former for samskabende forskning. Målet med samskabelse er at producere viden og forandringer. Ofte udtrykkes der i informationsmateriale til borgere eller policy-papirer i kommunen en intention om at involvere mennesker på måder, så de får mulighed for at agere som medborgere, medskabere, deltagere, stakeholders, dialogpartnere eller medforskere. For eksempel står der helt fast i informationsmateriale i forbindelse med psykosociale og socialpædagogiske indsatser for unge, at medarbejderne samarbejder tæt med den unge for at sikre, at vedkommende oplever sig som medborger og bliver aktivt involveret i egen behandling. Der står endvidere jævnligt noget om, at indsatsen har fokus på samarbejde både med familien, civilsamfundet, frivillige organisationer og andre offentlige organisationer, samt at man i indsatsen vil styrke det tværsektorielle samarbejde. Dette er en forandring fra tidligere, hvor man talte om patienter, klienter, målgrupper, forbrugere, respondenter eller informanter som nogle, der skulle gøres noget ved eller for. I informationsmateriale, politiske taler og alskens policy-papirer tillægges ’samskabelse’, ’samarbejde’ og ’dialog’ oftest en udelukkende positiv betydning. De er blevet til plusord, som signalerer, at alle kan bidrage, og at alle bidrag tages alvorligt. Men netop fordi samskabelse, samarbejde og dialog er blevet til plusord, er det let at overse problemer knyttet til disse idealer. Det kan være svært at få øje på, hvordan magt også er til stede i en proces, der ses som et ubetinget gode. I denne bog søger vi bag om plusordene. Vores udgangspunkt er, at det både er vigtigt, komplekst og fyldt med spændinger at arbejde med 12

Dialog og samskabelse.indd 12

10/17/18 5:38 PM

Når dialog og samskabelse er mere end plusord

samskabelse. Begrebet ’spændinger’ refererer til en dialogisk kommunikationsteoretisk analyseoptik, som får os til at rette blikket mod, hvordan man i samskabende processer er spændt ud mellem forskellige hensyn, og hvordan der er magt i spil, når man i praksis søger at håndtere disse hensyn. I bogens kapitler viser vi, hvordan vi arbejder med dialog både som en praksis og som en analytisk tilgang i vores forskning. Man kan sige, at vi arbejder med dialog både som metodisk greb og teoretisk begreb. Det betyder, at vi i kapitlerne viser, hvordan man kan bruge dialogiske metoder, hvis mål er samskabelse, og hvordan man kan analysere de spændinger, der altid ligger i at samarbejde om at skabe ny viden og nye måder at videreudvikle praksis på. Analysen af spændinger skal bidrage til at kvalificere de processer, hvor vi skaber viden og forandring sammen. Vi forestiller os, at du, som sidder med denne bog, har interesse i at arbejde med samskabelse. Vi vil gerne vise, hvordan forskellige begreber og analysestrategier kan bidrage til at få fat i, hvad der er i spil, når man samarbejder. Bogen kan ses som en how to-bog i betydningen ’hvordan man metodisk kan arbejde med og samtidig forholde sig kritisk og analytisk til dialog i samskabelsesprocesser’. Dermed håber vi, at bogen bidrager til både metode- og teoriudvikling inden for forskningsfeltet ’samskabelse’ og til konkrete praksisforandringer inden for social- og sundhedsområderne samt de talrige andre felter, hvor idealet er samskabelse og dialog. Vores mål er at vise, hvordan samskabelse rummer gode muligheder for at inddrage borgere, patienter, medarbejdere, virksomheder, ngo’er osv., når der skal udvikles viden og praksisinnovationer. Samtidig peger vores brug af samskabelsesmetoder og analyser af samskabelsesprocesser på, hvordan samskabelse altid er kompleks og spændingsfyldt, fordi forskellige perspektiver og interesser er i spil. Vi vil også pege på, hvordan faglige, politiske og organisatoriske kontekster former og formes af samskabende kommunikationsprocesser. Særligt er vi optagede af at indfange, hvordan de måder, kontekster sættes i spil på i samskabende kommunikationsprocesser, har betydning for, hvordan man kan arbejde sammen, hvilke metoder der er passende, og hvilken viden og forandring man sammen har mulighed for at skabe. 13

Dialog og samskabelse.indd 13

10/17/18 5:38 PM

Dialog og samskabelse

I dette indledende kapitel gør vi først rede for samskabelse som samfundsdagsorden og bogens dialogiske kommunikationsteoretiske perspektiv. Derefter beskriver vi den specifikke dialogiske kommunikationsteoretiske tilgang, som alle kapitlerne arbejder med og videreudvikler. Endelig introducerer vi meget kort til de enkelte kapitler med fokus på, hvilke samskabelsesmetoder der beskrives og anvendes, og hvordan den kritisk refleksive analyse konkret udfoldes inden for netop den faglige kontekst, som kapitlets case berører.

Samskabelse som samfundsdagsorden Dette afsnit handler om, hvordan der tales om samskabelse og dialog i mange forskellige kontekster, og hvordan dette kan ses i sammenhæng med aktuelle politiske samfundsdagsordener. Når komplekse problemer skal håndteres, vender man sig i mange praksisfelter inden for den offentlige sektor, både i Danmark og internationalt, mod processer, der betegnes som ’dialog’, ’samskabelse’ (på engelsk ’co-creation’ eller ’co-production’) og ’samarbejde’ (på engelsk ’collaboration’). Fagfolk, frivillige, private virksomheder, patienter, borgere osv. inviteres til at tage del i dialoger inden for deres felt (se fx Bason et al., 2009; Bason, 2010; Jessen & Gottlieb, 2016; Madsen, 2015). Det kan for eksempel være i forbindelse med patientinddragelse på sundhedsområdet, recovery-tilgange i psykosocialt arbejde eller borgerinddragelse i boligsocialt arbejde, bæredygtig omstilling og integration af flygtninge. Inden for forskningsfeltet i offentlig styring (på engelsk public policy) ser man knopskydningen af samskabelsesprocesser som udtryk for et nyt offentligt styringsparadigme, New Public Governance (Hulgård et al., 2016; Krogstrup, 2017; Pestoff et al., 2015; Sørensen & Torfing, 2011; Torfing & Triantafillou, 2016, 2017; Tortzen & Agger, 2015; Tortzen, 2016; Aagaard et al., 2014). Dette paradigme kendetegnes ved princippet om, at offentlige aktører og borgere samarbejder om at finde velfærdsløsninger – sommetider sammen med private virksomheder og ngo’er. New Public Governance (NPG) ses som en afstandtagen fra og udfordring af styringsparadigmet New Public Management (NPM). 14

Dialog og samskabelse.indd 14

10/17/18 5:38 PM

Når dialog og samskabelse er mere end plusord

NPM karakteriseres blandt andet ved, at beslutninger bliver baseret på markedsprincipper. Mens borgere i NPM forstås som forbrugere, der aktivt træffer individuelle valg af offentlige ydelser, betragtes borgere i NPG som aktive deltagere i kollektive beslutningsprocesser i forbindelse med offentlige aktiviteter (Osborne, 2009; Pestoff et al., 2015; Torfing & Triantafillou, 2016, 2017). Intentionen i en NPG-tilgang er altså at sætte borgeren eller patienten i centrum i den forstand, at borgeren eller patienten og de fagprofessionelle går i dialog med hinanden og samarbejder om at tage beslutninger om, hvad der skal ske (Armstrong, 2011; Leplege et al., 2007; Scheffmann-Petersen, 2016; Sullivan, 2003). Desuden ses det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde som afgørende for et vellykket borger- eller patientinddragende forløb (Høgsgaard, 2017; Liberati et al., 2015; Reeves et al., 2010; Region Sjælland, 2015). Såvel i forhold til borger- og patientinddragelse som til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde er det den grundlæggende idealistiske antagelse, at dialog i samskabelsesprocesser kan generere viden, praksisforandringer og større fælles ansvarlighed ved at bygge bro på tværs af for eksempel faglige, organisatoriske, etniske, generations- og kønsmæssige forskelle. Kært barn har mange navne: Begreber som ’samskabelse’, ’samarbejde’, ’dialog’ og ’borgerinddragelse’ bruges ofte i flæng og signalerer, at der er tale om ligeværdige, demokratiske beslutningsprocesser. Samtidig vinder ’samskabelse’ frem som den foretrukne betegnelse i den offentlige diskurs i Danmark. Noget tyder på, at ’samskabelse’ er blevet betegnelsen for den tilstræbelsesværdige og ’rene’ proces. Begrebet konnoterer, at alle de involverede deltager på lige fod og bestemmer lige meget på alle stadier, fra problemudpegning over design til evaluering af løsning, mens ’borgerinddragelse’ implicerer, at de offentlige aktører sætter rammerne for borgernes deltagelse (Iversen, 2017; Tortzen, 2017). Begrebet ’samarbejde’ i offentlig sammenhæng anvendes især, når fokus er på tværfaglige, tværorganisatoriske og tværsektorielle tiltag og på tiltag, som involverer borgere og/eller virksomheder. ’Dialog’ bruges ofte i common sense-betydning til at betegne selve den interpersonelle kommunikation, der foregår, som ligeværdig og præget af gensidig respekt. 15

Dialog og samskabelse.indd 15

10/17/18 5:38 PM

Dialog og samskabelse

Når løsningen er samskabelse, hvad er så problemet? Den australske samfundsforsker Carol Bacchi (2012) har påpeget, at det altid er relevant at spørge, hvad det er for et problem, som for eksempel fokus på ’samskabelse’ og ’dialog’ skal bidrage til at løse. Som forskere i dialogisk kommunikation er vi derfor optagede af at undersøge, hvad der sker, når samskabelsesprocesser og borger- og patientinddragelse er blevet til de foretrukne velfærdsløsninger på policyniveau, både internationalt og i Danmark. Hvilke sociale dynamikker og magtrelationer kommer i spil med dette nye fokus, og hvordan bliver et fokus på samskabelse medkonstituerende af institutionelle vilkår i den offentlige sektor? Et kritisk blik på udviklingen

Inden for forskning i dialogisk kommunikation anlægger flere forskere et kritisk blik på, hvorledes betegnelser som samskabelse, dialog, samarbejde, patient- og borgerinddragelse samt patient- og borgerinvolvering er blevet til plusord, der ikke sættes spørgsmålstegn ved (fx Cooke & Kothari, 2001; Dutta & Pal, 2010; Hansen, 2013; Iversen, 2017; Phillips, 2011b, 2018; Tortzen, 2016, 2017). Sundhedsforskeren Helle Ploug Hansen fremhæver for eksempel, at plusordene kan ”forføre os til at tro, at vi ved, hvad hinanden mener, til at tro, at det er positive begreber, der kun bringer glæde” (Hansen, 2013: 27). Med et kritisk blik betragtes samskabelse som en kompleks proces, fordi der altid er magt på spil. Magt viser sig gennem eksklusions- og inklusionsdynamikker, hvor forskellige stemmer tilskrives betydning på forskellige måder (Kristiansen & Bloch-Poulsen, 2013; Phillips, 2011b; Phillips et al., 2013; Phillips & Napan, 2016). Når vi inddrager et magtperspektiv, udfordres den herskende idealiserede forestilling om samskabelse som et ubetinget gode, der er inkluderende og demokratisk. Kritiske analyser viser for eksempel, hvorledes New Public Management-paradigmet i den offentlige forvaltning lever side om side med New Public Governance og dermed skaber forskellige forventninger til, hvad formålet med samskabelse er. Meget kort sagt er målet med samskabelse inden for NPM økonomisk effektivitet, mens målet in16

Dialog og samskabelse.indd 16

10/17/18 5:38 PM

Når dialog og samskabelse er mere end plusord

den for NPG er deltagernes myndiggørelse og ligeværdige involvering (fx Phillips 2011b, 2011c; Tortzen 2016, 2017). Forskning viser, hvordan de forskellige mål i praksis kan betyde, at offentligt ansatte i for eksempel kommunalt initierede projekter og indsatser taler om samskabelse og dermed signalerer intentioner om alles ligeværdige deltagelse, men samtidig – i forlængelse af NPM – fastlægger rammer, der i høj grad begrænser deltagernes beslutningskraft og handlerum (fx Iversen, 2017; Tortzen, 2016, 2017). Et eksempel på dette ser vi i Ann-Merete Iversens ph.d.-afhandling, hvor hun følger en samskabelsesproces sat i gang af kommunen med involvering af en gruppe udsatte unge. Projektet kuldsejler, og blandt årsagerne hertil ser Iversen netop processens forankring i en formaliseret beslutningsstruktur, hvor retten til at træffe beslutninger er placeret et andet sted end blandt de samskabende aktører (Iversen, 2017). Den dialogiske vending

Udbredelsen af samskabelsesprocesser kan ses som udtryk for en ’dialogisk vending’. Den kendetegnes ved spredningen af dialogiske måder at skabe og kommunikere viden på med det formål at generere demokratisk funderede praksisforandringer (Aubert & Soler, 2006; Gomez et al., 2011; Phillips, 2011a, 2011b, 2011c; Phillips et al., 2012, 2013). I den dialogiske vending forstås videnskommunikation ikke som formidling af ekspertviden til en mindre vidende målgruppe, men som ’dialog’, hvor alle involverede parter skaber viden sammen på baggrund af de forskellige vidensformer, de hver især bringer på banen. Mens forskning i New Public Governance definerer ’samskabelse’ som processer, der finder sted mellem offentlige aktører og borgere med henblik på samproduktion af velfærdsydelser, arbejder man inden for dialogisk kommunikationsforskning med en bredere forståelse af ’samskabelse’. Her er også fokus på processer, der finder sted inden for praksisfelter som terapi, videnskabskommunikation, bottom up-organisations- og forandringskommunikation samt forskning på tværs af humaniora og samfundsvidenskaberne (Aubert & Soler, 2006; Gomez et al., 2011; Phillips, 2011a, 2011b, 2011c; Phillips et al., 2012, 2013; Phillips & Napan, 2016). 17

Dialog og samskabelse.indd 17

10/17/18 5:38 PM

Dialog og samskabelse

Den dialogiske vending kommer til udtryk i forskning, som gør brug af samskabelsesmetoder. Denne bølge af forskning, som man kan kalde for samskabende eller ’kollaborativ’, omfatter ikke kun aktionsforskning – som jo har en lang historie (se fx Reason og Bradbury, 2013) – men også forskning, der anvender en bred vifte af demokratiske, participatoriske metodologier med rødder i poststrukturalistisk, feministisk og postkolonial tænkning (Edwards & Brannelly, 2017a, 2017b; Gallagher, 2008; Phillips et al., 2013). Mikhail Bakhtins teori om dialog har især inspireret forskere inden for kommunikationsstudier, organisationsstudier og psykologi. Inden for kommunikationsstudier har dialogisk kommunikationsteori udviklet sig til en vigtig retning, hvor Bakhtins dialogfilosofi er fremtrædende sammen med tilgange, der bygger på især Martin Bubers, men også Hans-Georg Gadamers, Paulo Freires og David Bohms dialogfilosofier (Stewart, Zediker & Black, 2004). Fælles for alle dialogiske kommunikationsteorier er et syn på ’forskel’ som en dynamisk forandringskraft (Deetz & Simpson, 2004; Pearce & Pearce, 2004; Pearce, 2007; Roberts, 2002; Tsoukas, 2009). Heri ligger, at vi ikke kan skabe forståelser eller handlinger uden at forholde os til dem, de er forskellige fra. Den bagvedliggende teoretiske præmis er, at vores forståelse af verden, af os selv og af hinanden skabes relationelt igennem forskel i den sociale forhandling af betydning i kommunikationsprocesser – det vil sige i forhold til det, vi ikke er. For eksempel kan en forståelse af ’samskabelse’ konstrueres i kontrast til ’top down-beslutningstagen’, og en identitet som ’involverende fagperson’ kan skabes relationelt i kontrast til en identitet som ’formidlingsorienteret fagperson’. Desuden arbejder dialogiske kommunikationsteoretikere ofte ud fra en normativ præmis om, at dialog kan bygge bro på tværs af forskelle, hvis blot man behandler forskel som en dynamisk og positiv kraft. Denne normative præmis understøtter en normativ forpligtelse til at arbejde med perspektiver og metoder, som antager, at mennesker kan lære af hinandens forskelligheder (fx Deetz & Simpson 2004: 141; Poulos 2008: 122; Roberts 2002: 7). De dialogiske kommunikationsteoretikere Stanley Deetz og Jennifer Simpson fastslår derfor, at brugen af ”ordet ’dialog’ 18

Dialog og samskabelse.indd 18

10/17/18 5:38 PM

Når dialog og samskabelse er mere end plusord

frem for blot ’kommunikation’ sætter normative forhåbninger i forgrunden” (2004: 141, vores oversættelse).

Bogens dialogiske kommunikationsteoretiske perspektiv på samskabelse Denne antologi befinder sig inden for forskningsfeltet dialogisk kommunikation. Mens man i forskning i offentlig styring har fokus på velfærdsstyringsformer på institutionelt eller organisatorisk niveau, retter man i dialogisk kommunikationsforskning fokus på selve de kommunikationsprocesser, hvor forskellige aktører ’samskaber’. Det kan for eksempel være i samarbejdet mellem fagprofessionelle og borgere eller i forskellige fagprofessionelles samarbejde på tværs af fag- og/eller sektorgrænser. Udgangspunktet er socialkonstruktionistisk, idet kommunikation ses som konstituerende for den sociale virkelighed i den forstand, at det er i den sociale forhandling af betydning i kommunikationsprocesser, at viden, sociale relationer og identiteter skabes (Baxter, 2006; Phillips 2011c). Ud fra dette socialkonstruktionistiske perspektiv forstås ’kontekster’ som størrelser, der bliver til og opretholdes igennem betydningsforhandlinger frem for som eksterne strukturer, der begrænser udefra. Ved at spille ind i betydningsforhandlingerne har bestemte politiske konjunkturer og institutionelle og organisatoriske kontekster – herunder policy-dokumenter og direktiver – stor betydning for, hvad det er muligt for deltagerne at skabe sammen. I bogen ser vi således kommunikation som processer, hvor politiske, institutionelle og organisatoriske rammer, viden (inklusive forestillinger om ’samskabelse’, ’samarbejde’ og ’dialog’) og identiteter (som for eksempel ’sygeplejerske’, ’projektkoordinator’, ’patient’, ’borger’ og ’dialogpartner’) skabes igennem forhandlinger om, hvilke betydninger disse størrelser har. Vi har også øje for, hvilke politiske, institutionelle og organisatoriske sammenhænge forhandlingerne finder sted i. Et fællestræk ved alle kapitlerne er et fokus på, hvad der konkret sker i de kommunikationsprocesser, hvor samskabelse er et eksplicit mål, og i de kontekster, de finder sted i. Dette er, fordi vi antager, at begreberne får betydning gennem de måder, der tales om dem på i de rammer, der tales om dem i (Baxter, 2006; Phillips, 2011c, 2018). 19

Dialog og samskabelse.indd 19

10/17/18 5:38 PM

Dialog og samskabelse

Bag om plusordene

Alle kapitler i denne antologi er funderet på dialogisk kommunikationsteori. Det betyder, at vi både arbejder med dialog som et centralt teoretisk begreb og med dialogiske metoder, når vi som forskere faciliterer og analyserer praksisser, der af deltagerne betegnes som dialog eller samskabelse. Det betyder også, at vi tager afsæt i en antagelse om, at det langtfra er let og ligetil at arbejde med samskabelsesprocesser. Tværtimod er der altid spændinger mellem forskellige perspektiver, og derfor er processerne ofte udfordrende at tage del i. At se spændinger som en uundgåelig del af samskabelse står i kontrast til den herskende idealiserede forestilling om samskabelse som ubetinget gode. Hvis ens udgangspunkt er, at samskabelse bør være let og ligetil, kan man nemt komme til at kritisere facilitatorerne eller deltagerne for ikke at være kompetente nok, ikke at vide nok eller ikke at gide nok, når der opstår problemer i samarbejdet. På den baggrund vil vi med en kritisk refleksiv analyseoptik bidrage til at vise, hvorfor det oftest er både givende og udfordrende at samskabe. En sådan kritisk refleksiv tilgang kan åbne op for at forstå samskabelse som netop kompleks og spændingsfyldt. Målet er bestemt ikke at foreslå, at fagprofessionelle, forskere og studerende på den baggrund holder sig fra at arbejde med dialog og samskabelse. Tværtimod ønsker vi at bidrage til, at man med øje for kompleksiteten og modsætningerne kan kvalificere dette arbejde. Derfor viser forfatterne i denne bog, hvordan eksklusions- og inklusionsdynamikker skaber spændinger, og hvordan opmærksomhed på disse spændinger kan bruges til at kvalificere fremtidig praksis i samskabelsesprocesser. Målet med denne bog

Vi håber, at det nu er klart, at vores mål med bogen er at vise, hvordan man ved brug af ’dialog’ som teoretisk begreb og metodisk greb kan gå bag om plusordene og forstå, analysere og kvalificere samskabelse. Mere specifikt vil vi gerne vise: • hvordan man kan bruge en kritisk refleksiv, dialogisk kommunikationsteoretisk tilgang til at arbejde teoretisk og metodisk med spændingerne 20

Dialog og samskabelse.indd 20

10/17/18 5:38 PM

Når dialog og samskabelse er mere end plusord

i de komplekse kommunikationsprocesser, som samskabelse udspiller sig i • hvordan denne tilgang tilvejebringer en forskningsbaseret viden, som tager højde for den kompleksitet, der altid gør sig gældende i praksis, og udpeger både muligheder og udfordringer i samskabelse, som kan bruges til at kvalificere praksis • hvordan man kan fremanalysere, hvordan politiske og organisatoriske rammer har betydning for konkrete samskabelsesprocesser, og hvordan alle involverede aktører er med til både at forme og udfordre rammerne • hvordan dialog både kan udfoldes som metode og være genstand for analyse. De fleste kapitler refererer til forskningsprojekter, hvor forskeren har samarbejdet med andre aktører om sammen at skabe viden. De giver derfor forskellige bud på metoder til samskabelse, hvor ’dialog’ er et centralt begreb. Samtidig behandler alle kapitler ’dialog’ som analysegenstand, idet hver samskabelsesmetode indbefatter en analyse af, hvordan viden samskabes i processerne. Målet med at analysere de spændinger, der er på spil i samskabelsesprocesserne, er at kvalificere de involverede til at kunne forholde sig kritisk refleksivt og konstruktivt til disse spændinger, så de tænkes med som vilkår frem for som noget, det gælder om at opløse eller minimere. Vi håber, at du som læser ved at se en række forskellige dialogteoretisk funderede analyser får lyst til og føler dig klædt på til at arbejde med samskabelsesmetoder og analysere processerne. De forskellige kapitler illustrerer, hvordan man kan arbejde med en række forskellige samskabelsesmetoder. De viser også, hvordan man som en integreret del af metoderne kan lave analyser af brugen af metoderne. De metoder, vi præsenterer, er forumspil, kollaborative hverdagsfortællinger, fælles lytning og analyse af institutionelle stemmer, kreative nonfiktion-fortællinger, dialogisk evaluering samt ’Åben dialog’. Eksemplerne stammer fra forfatternes involvering i forskellige praksisfelter inden for social- og sundhedsområdet: undervisning, tværsektorielt samarbejde på sundhedsområdet, en specialpædagogisk indsats, et produktionsteam samt borgerinddragelse i en social- og sundhedsindsats. 21

Dialog og samskabelse.indd 21

10/17/18 5:38 PM

Dialog og samskabelse

Et fælles teoretisk afsæt

Alle kapitler har dét til fælles, at de omhandler dialogisk kommunikation i samarbejdsprocesser. De har alle en analytisk og praksisorienteret tilgang til et konkret felt. Det betyder, at de både udforsker kompleksiteten ved og de iboende spændinger i dialog og samtidig sigter mod at videreudvikle dialogprocesser ud fra en position, der ser en bestræbelse på at skabe dialog som værdifuld. Således udgør ’dialog’ både genstandsfeltet og metoden i alle kapitlerne. Dét, der adskiller dem, er, at de beskriver, analyserer og diskuterer forskellige samskabelsesmetoder og forskellige empiriske felter inden for social- og sundhedsområdet. Dialog som genstandsfelt

Alle kapitler har dialog som analysegenstand, i og med at forfatterne forholder sig kritiskrefleksivt til, hvordan ’dialog’ udspiller sig i samskabelsesprocesser blandt fagprofessionelle og/eller mellem fagprofessionelle og borgere. Det kan være blandt fagprofessionelle, eksempelvis i tværfaglige teams, eller på tværs af sektorer eller blandt universitetsforskere og de involverede fagprofessionelle. Den dialogiske kommunikationsteori, der trækkes på i kapitlerne, har rødder i Bakhtins forståelse af dialog som relationel betydningsdannelse, hvor betydning dannes på tværs af mange og indimellem modstridende stemmer (Bakhtin, 1981, 1986). I analyser af samskabelsesprocesser kigger vi i kapitlerne på, hvordan deltagerne forhandler om, hvad der skal tilskrives betydning, samt på, hvordan konteksten spiller ind i den sociale forhandling af betydning. Dialog som metode

I den forskning, vi skriver om i kapitlerne, ønsker vi ikke blot at analysere og problematisere dialog og samskabelse. Vi tager samskabende metoder i brug, som inviterer aktører i et praksisfelt til at tage aktivt del i et samarbejde om at producere ny viden, som er relevant for både dem og os. Viden skabt igennem brug af samskabende metoder adskiller sig fra andre former for viden ved, at ambitionen er, at den skabes i en demokratisk, inkluderende proces og er rettet mod at forandre praksis såvel som at bidrage til et forskningsfelt (Edwards & Brannelly, 2017a, 2017b; Gallagher, 2008; 22

Dialog og samskabelse.indd 22

10/17/18 5:38 PM

Når dialog og samskabelse er mere end plusord

Phillips et al., 2013). De måder, vi arbejder med samskabende metoder på, hænger tæt sammen med vores poststrukturalistiske videnssyn. Dette videnssyn baserer sig på præmissen om, at al viden – også forskningsbaseret viden – udgør kontingente, kontekstspecifikke repræsentationer af virkelighed frem for den objektive sandhed (Richardson & St. Pierre, 2008). Som nævnt ovenfor omfatter samskabende forskning både aktionsforskning og forskning, der bygger på poststrukturalistisk, feministisk og postkolonial tænkning (Edwards & Brannelly, 2017a, 2017b; Gallagher, 2008; Phillips et al., 2013). Fra poststrukturalistisk, feministisk og postkolonial forskning er vi inspirerede af metoder, der udgør forsøg på at forske i overensstemmelse med det poststrukturalistiske videnssyn. En ledende skikkelse inden for poststrukturalistisk kvalitativ forskning, Laurel Richardson, har kaldt disse metoder for creative analytic practices (Richardson, 1997; Richardson & St. Pierre, 2008). Hensigten er at relativere forskerens videnspåstande, reducere forskerens autoritet og skabe rum for multiple stemmer. Metoderne inkluderer blandt andet spaltede og autoetnografiske tekster (fx Bochner & Ellis, 2016; Ellis, 2004; Lather & Smithies, 1997; Olesen & Pedersen, 2013), praksisfortællinger, kreative nonfiktion-fortællinger (fx Inckle, 2010, Johansen, 2017) og poetiske fremstillinger (fx Hølge-Hazelton, 2003; Richardson, 2003; Scheffmann-Petersen, 2016; Ward, 2011). Fra aktionsforskning er vi inspirerede af det samskabende forskningsdesign, demokratiske idealer og praksisorienteringen (se fx Kristiansen & Bloch-Poulsen, 2017, 2018; Olesen, 2011; Reason & Bradbury 2013). Forskere fra forskningsinstitutioner og aktører i de felter, der undersøges, deltager i cykler af refleksion og handlen for at skabe viden og praksisinnovationer, der giver mening for alle deltagere. Således forsker man med frem for om folk. Man arbejder på tværs af forskellige former for viden på baggrund af en erkendelse af værdien af multiple former for viden som en platform for gensidig læring og praksisforandring (Herr & Anderson, 2014). Begreberne deltagelse og partnerskab bruges for at beskrive de sociale relationer blandt deltagerne, som skabes som grundlag for samskabelsen af viden og forandringer i praksis. Begreberne indebærer som ideal, at alle deltagere er involveret i at drøfte og forme forskningsspørgsmål og -design (Bradbury, 2010: 98). 23

Dialog og samskabelse.indd 23

10/17/18 5:38 PM

diAlog og sAmskAbelse

Samskabende forskningsprojekter varierer meget, i forhold til hvordan forskerne forstår og praktiserer ’samskabelse’, og hvordan deltagerne forstår og handler ud fra kategorier som deltager, medskaber, medforsker og partner. Der er stor forskel på, i hvor høj grad alle deltagere inviteres ind i fælles samskabelsesprocesser på de forskellige stadier af forskningsprocessen. Man kan sige, at samskabende forskning adskiller sig fra ikkesamskabende forskning, i og med at der i samskabende forskning i et eller andet omfang inddrages sociale aktører i samarbejdsbaseret vidensproduktion. Der foregår en vis udviskning af skellet mellem forskeren og de udforskede, idet sidstnævnte inviteres ind i processen som medforskere i en fælles vidensproduktion (Phillips et al., 2013). Forskeren og medforskerne samskaber materialet og analyserer sig frem til mulige fortolkninger. I kontrast hertil udgør informanterne og respondenterne i ikkesamskabende, kvalitativ forskning ’de udforskede’ i forskerens projekt, hvor rammerne er defineret af forskeren selv. For eksempel inviteres deltagere i fokusgrupper til at diskutere et emne, der er valgt af forskeren, og efterfølgende er det forskeren alene, der analyserer og fortolker gruppediskussionerne. Når vi taler om metoder til samskabelse, mener vi metoder, der åbner op for dialog. Metoder, der gør det muligt for forskeren og medforskerne at undersøge og reflektere over problemstillinger, som er relevante både for forskere og medforskerne. Metoder, hvor forskeren og medforskerne sigter mod at skabe ny viden sammen på tværs af de forskellige perspektiver, de bringer på banen. Vidensskabelse i et samskabelsesperspektiv handler således om mere end, hvordan verden opleves fra forskellige perspektiver. Den handler om at få forskellige forskeres teoretiske perspektiver og forskellige deltageres praksisperspektiver til at mødes og sammen på tværs af vidensinteresser og perspektiver at skabe ny viden, som er meningsfuld i – og kan bruges til at kvalificere – den konkrete praksis.

Dialog og samskabelse.indd 24

10/17/18 5:38 PM

Dialog og samskabelse.indd 2

10/17/18 5:38 PM

Af Ditte Høgsgaard

Af Mette Wichmand, Birgitte Ravn Olesen & Louise Phillips

7. Åben dialog som metode til samskabelse i et borgerinddragende perspektiv Af Michael Scheffmann-Petersen

8. Med dialog som metode og analysegenstand: Problematikker på tværs

Af Tine Rosenthal Johansen, Birgitte Ravn Olesen & Louise Phillips

Dialog og samskabelse

6. Dialogisk evaluering som metode til samskabelse i et produktionsteam

Birgitte Ravn Olesen, Louise Phillips & Tine Rosenthal Johansen (red.)

5. Fortælling som metode til samskabelse i det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet

Birgitte Ravn Olesen, Louise Phillips & Tine Rosenthal Johansen (red.) 1. Når dialog og samskabelse er mere end plusord Af Birgitte Ravn Olesen, Louise Phillips & Tine Rosenthal Johansen

2. Forumspil som metode til samskabelse i et undervisningsforløb Af Birgitte Ravn Olesen & Helle Merete Nordentoft

3. Kollaborative hverdagsfortællinger som metode til samskabelse i en specialpædagogisk praksis Af Tine Rosenthal Johansen

Metoder til en refleksiv praksis

4. Fælles lytning og analyse af institutionelle stemmer som metode til samskabelse i tværsektorielt samarbejde Af Jannie Uhre

WWW.AKADEMISK.DK

Akademisk Forlag