Feedback informed treatment

Susannaenn (red.)

Bargm

FEEDBACK INFORMED

K C A B D E FE RMED O F IN ATMENT TRE

g o b d n u En gr

Akademisk Forlag

Feedback Informed Treatment.indd 2

12/8/16 10:39 PM

SUSANNE BARGMANN (RED.)

FEEDBACK INFORMED TREATMENT EN GRUNDBOG

AKADEMISK FORLAG

Feedback Informed Treatment.indd 3

12/8/16 10:39 PM

FEEDBACK INFORMED TREATMENT. EN GRUNDBOG Susanne Bargmann (red.) © 2017 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Signe Hastrup Oversættelse af forord: Susanne Bargmann Oversættelse af kapitel 6 og 12: Lone Østerlind Grafisk tilrettelægning: Tine Christoffersen/C-Grafik Sats: Lumina Datamatics Omslag: Rydendahl Mediegrafisk Bogen er sat med: Charter ITC, Katarina Light CE, Katarina Bold CE Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-500-4595-3 www.akademisk.dk

Feedback Informed Treatment.indd 4

12/8/16 10:39 PM

Indhold

Forord

11

Indledning 15 Af Susanne Bargmann Bogens opbygning 17 Litteratur 18 DEL 1: INTRODUKTION TIL FIT Kapitel 1: Baggrunden for FIT

19 21

Af Susanne Bargmann Behandling har en stor effekt 21 Sådan virker psykoterapi 22 Klientfaktorer og ekstraterapeutiske faktorer 23 Problemer for terapi- og behandlingsarbejde 26 Indikationer på, at behandlingen har effekt 28 Sådan hjælper rutinemæssig feedback (FIT) 29 Opsummering 30 Litteratur 31

Kapitel 2: Anvendelsen af FIT 33 Af Susanne Bargmann Outcome Rating Scale (ORS) 35 Klinisk cut-off for ORS 36 Forventet treatment response (ETR) 37 Session Rating Scale (SRS) 39 SRS-cut-off 39 At skabe en feedbackkultur 40

Feedback Informed Treatment.indd 5

12/8/16 10:39 PM

At introducere FIT for en klient 41 De bedste behandlere og feedbackkultur 42 Anvendelse af ORS 42 Anvendelse af SRS 47 FIT for børn – CORS/CSRS og YCORS/YSRS 50 FIT for grupper – GSRS 54 Opsummering 56 Litteratur 57

DEL 2: FIT I BEHANDLINGSKONTEKSTER Kapitel 3: FIT i børnehøjde

59

61

Af Marlene Stokholm og Anders Kallesøe Med barnet i fokus 62 FIT-skemaerne som kompas i familiearbejde 69 FIT som dialogredskab – ikke som diagnostisk redskab FIT for børn 78 Litteratur 79

78

Kapitel 4: FIT i korttidsbehandling 81 Af Henrik Holm Hansen og Catja Steiniche Mosgaard Hvornår er det rigtigt at afslutte et forløb? 81 Hvornår skal vi stoppe ineffektive forløb? 85 Hvordan hjælper FIT til tidligt at målrette og engagere? 87 Hvordan hjælper FIT til vigtige dialoger? 90 Hvilke dilemmaer er der ved at bruge FIT i korttidsbehandling? 91 Litteratur 94 Kapitel 5: FIT i gruppebehandling af patienter med spiseforstyrrelser Af Bruno Vinther og Annika Helgadóttir Davidsen Kort om forskningsprojektet F-EAT 98 Den terapeutiske relation i gruppen 99 At gå i gang med FIT 101 FIT i grupper – hvordan? 101 Introduktionen af FIT 102 ORS – hvordan? 102

Feedback Informed Treatment.indd 6

97

12/8/16 10:39 PM

Dialoger om ORS 104 GSRS – hvordan? 106 Dialoger om GSRS 108 Organisatoriske begrænsninger for FIT Afslutning og perspektivering 112 Litteratur 113

109

Kapitel 6: FIT i misbrugsbehandling – klienten som vejviser Af Gun Eva Andersson og Elin Westermark FIT i mødet med klienter med misbrug 116 Hvad fortæller klienterne os? 118 Tillid til klientens ressourcer 124 Synliggørelse af ikke-hjælpsomme forløb 125 FIT-supervision – med klienten som deltager 126 Klienten og teamets betydning 129 Hvad har klienterne lært os? 130 Vores anbefalinger 131 Litteratur 132

115

Kapitel 7: Klienters og kontaktpersoners oplevelse af FIT 133 Af Gritt Graugaard Bonde, Else Charlotte Brunvand, Jonas Friedrichsen og Sten Erik Schrøder Anna – FIT blev en hjælp i kampen mod depression 134 Karen, Jens og Mikkel – om at blive taget alvorligt 138 Mathias – må man godt have det godt? 144 Thomas – at blive en del af behandlingen 147 Afsluttende overvejelser 151 DEL 3: FIT I PSYKOSOCIALT OG SOCIALPÆDAGOGISK ARBEJDE Kapitel 8: FIT i en døgnkontekst

153

155

Af Mikala Frølich Hvordan passer FIT ind i et døgninstitutionsmiljø? 156 Vores overvejelser om implementeringen af FIT 156 Implementeringsprocessen på Hvidborg 157 Brug af FIT i dagligdagen 159

Feedback Informed Treatment.indd 7

12/8/16 10:39 PM

Implementering af skemaer og grafer på ugentlige indsatsmøder 162 Erfaringer og udfordringer ved at implementere FIT i døgnmiljøet 163 Afsluttende tanker 166

Kapitel 9: FIT i den psykosociale indsats 169 Af Helle Obbekær, Kenny Rasmussen og Irene Bendtsen Fra socialpsykiatri til recovery og psykosocial rehabilitering 169 Teoretisk baggrund 170 FIT på Danmarksvej, et §107-bofællesskab 170 FIT i Idrætshuset, et § 104 aktivitets- og beskæftigelsesrettet dagtilbud 178 Implementeringsprocessen i de psykosociale indsatser 183 Opsummering 184 Litteratur 185 DEL 4: IMPLEMENTERING AF FIT

187

Kapitel 10: FIT-implementering i teori og praksis Af Susanne Bargmann Implementeringsvidenskab 190 Implementering af FIT – trin for trin Konklusion – otte gode råd 205 Litteratur 206

189

194

Kapitel 11: Implementering af FIT – beretninger fra praksis Af Thomas Bjørn Hansen Feedback mellem behandler og klient 208 Feedback mellem behandler og sag 216 Feedback mellem behandler og organisation 221 Opsummering 223 Afsluttende bemærkninger 223 Litteratur 225 Kapitel 12: Implementering af FIT i Stange Kommune Af Birgit Valla Filosofien bag implementeringen 229 1. Definér markedet 229

Feedback Informed Treatment.indd 8

207

227

12/8/16 10:39 PM

2. Interessér jer for resultaterne 235 3. Opbyg en mulighedernes kultur med store ambitioner Implementeringens strukturer 242 Forandring 245 Litteratur 245

DEL 5: FIT-SUPERVISION OG FAGLIG UDVIKLING Kapitel 13: FIT-supervision

237

247

249

Af Susanne Bargmann Definition af supervision 249 Forskning i supervision 250 Grundlæggende principper i FIT-supervision 251 Administrativ og klinisk supervision 252 En model for FIT-supervision 254 FIT-supervision og fortsat faglig udvikling 263 Brug af statistiske data i FIT-supervision 265 Når tingene ikke bliver bedre 270 Opsummering 271 Litteratur 272

Kapitel 14: FIT-konferencer – et forum for faglig sparring og udvikling Af Laura Tang Jensby og Rasmus J. Møller FIT-konference – hvad er det? 276 At lede en FIT-konference som intern medarbejder 276 At skabe en fejlcentreret kultur 277 At få mandat til at lede andre i en udviklingsproces 278 FIT-konferencen i Familie- og Ungecenteret 280 En sag tages op på FIT-konference 281 FIT-konferencernes betydning for arbejdet med FIT 286 Litteratur 287

275

Kapitel 15: FIT i fremtiden 289 Af Susanne Bargmann FIT og forebyggelse af magtanvendelser inden for socialpsykiatrien 289 FIT i arbejdet med traumatiserede flygtninge 290

Feedback Informed Treatment.indd 9

12/8/16 10:39 PM

FIT i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) 290 FIT i arbejdet med myndighedssagsbehandling 292 FIT i sundhedsplejerskers arbejde 292 FIT i arbejdet med funktionsnedsættelser 293 FIT nu og i fremtiden 294

Om forfatterne

Feedback Informed Treatment.indd 10

295

12/8/16 10:39 PM

Forord

It is the big choices we make that set our direction. It is the smallest choices we make that get us to the destination.

Shad Helmstetter

Et af tidens nøgleord er dokumentation – både af det konkrete arbejde, den professionelle leverer, og af effekten af indsatsen. Træning, certificering og hårdt arbejde er ikke længere nok. Professionelle inden for terapi- og behandlingsarbejde skal kunne bevise, at deres arbejde er virksomt og effektivt. Kravet er opstået som en del af et verdensomspændende fænomen, som ikke knytter sig specifikt til særlige lande eller finansieringssystemer. For at sige det på en enkel måde: De, som modtager, og de, som betaler for ydelserne, vil have konkret bevis for, at de får valuta for pengene (Lambert, Whipple, Hawkins, Vermeersch, Nielsen & Smart, 2003).

Kravet om dokumentation har blandt behandlere ført til: (1) en omfattende stigning i mængden af registreringer og skemaer mv., de skal udfylde, og (2) begrænsninger i deres professionelle autonomi. I USA viser et forsigtigt skøn, at medarbejdere inden for psykiatrisk behandling bruger cirka 30 % af deres arbejdstid på papirarbejde, de er pålagt af finansieringskilder og lovgivningsinstanser – i nogle tilfælde op imod 50 % af deres arbejdstid (Miller & Hubble, 2011). Samtidig er både længden og typen af behandling, terapeuter er i stand til at tilbyde, ramt af stigende begrænsninger og nedskæringer. For at imødegå dette krydspres har professionelle organisationer og politiske styrelser rundt om i verden udformet oversigter over de terapier og tilgange, som anses for at være ”evidensbaserede” (for eksempel NICE guidelines, Socialstyrelsens oversigt over ”dokumenterede metoder” eller Sundhedsstyrelsens ”nationale kliniske retningslinjer”). Med tiden er disse guidelines blevet hjørnesten i politik, praksis og finansiering.

Selv om begrebet ”evidensbaseret praksis” (EBP) på nogle måder er blevet synonymt med implementering af og nøje overholdelse af manualer, protokoller og behandlingsmetoder, peger den egentlige definition i en fuldstændig anden

© AKADEMISK FORLAG

Feedback Informed Treatment.indd 11

| 11

12/8/16 10:39 PM

retning. Professionelle organisationer rundt om i verden har i vid udstrækning vedtaget den definition af EBP, som først blev beskrevet af The Institute of Medicine i 2001. For eksempel beskrives EBP i en hensigtserklæring publiceret af den amerikanske psykologforening (APA) i 2006 som ”integrationen af den bedste forskning med klinisk ekspertise i konteksten af patientkarakteristika, kultur og præferencer” (s. 280). Ingen steder i erklæringen gives særlige behandlingstilgange ”særstatus”. Ingen steder i erklæringen nævnes udviklingen af lister over evidensbaserede behandlingstilgange, eller at behandlere kun skal bruge de officielt godkendte metoder. Faktisk advarer APA-erklæringen specifikt imod sådanne tiltag ved at bemærke, at ”risikoen er, at disse guidelines kunne blive brugt uhensigtsmæssigt (…) til at diktere specifikke typer af behandling og dermed begrænse patientens adgang til at få hjælp” (s. 271). Både den originale definition og nutidige definitioner gør det klart, at EBP ikke er et tillægsord, men et verbum – en holdning, professionelle kan indtage, når de går til deres arbejde, snarere end en metode til at udføre arbejdet. Ifølge definitionen må hver terapeut anvende sin kliniske ekspertise til at tilpasse det, vi ved om effektiv behandling, til den individuelle klient.

I løbet af de seneste 15 år har talrige forskningsundersøgelser fundet, at indsamlingen af formel og løbende feedback fra klienter om den terapeutiske alliance og effekten af behandlingen samt anvendelsen af informationen til at skræddersy behandlingen forbedrer effekten, reducerer dropoutraten og forværringsraten og forkorter behandlingstiden. Feedback Informed Treatment (FIT) er en transteoretisk tilgang, som ikke bare er overensstemmende med, men som operationaliserer definitionen af EBP. FIT inkluderer ”monitorering af patientens fremskridt (og ændringer i patientens omstændigheder – for eksempel fyring eller alvorlig sygdom), som kan gøre det relevant at tilpasse behandlingen … (for eksempel på grund af problemer i den terapeutiske relation eller i implementeringen af målene for behandlingen)” (APA, 2006, s. 276-277). I 2013 betød den forskning, som understøtter FIT, at FIT blev inkluderet på listen over evidensbaserede tilgange for The National Registry of Evidence-based Practices and Programs i USA. Politiske styrelser i andre lande fulgte hurtigt efter og inkluderede FIT på lister over anbefalede tilgange.

Med FIT’s stigende internationale popularitet og udbredelse er det vigtigt at sikre, at den praktiske anvendelse af FIT tilpasses de lokale forhold. Nærværende bog er det første værk om FIT i skandinavisk sammenhæng. Jeg mødte redaktøren

12 |

FORORD

Feedback Informed Treatment.indd 12

12/8/16 10:39 PM

af denne bog, psykolog Susanne Bargmann, for mere end 15 år siden på min første rejse til Danmark, hvor jeg skulle undervise i FIT-tilgangen. På det tidspunkt havde meget få hørt om FIT, og endnu færre havde anvendt det i praksis. Siden da er meget sket. FIT er nu en udbredt metode inden for flere behandlingssammenhænge i Sverige, Norge og Danmark, og stadig flere ledere, behandlere og klienter får øjnene op for metodens potentiale. Redaktøren og bidragyderne til denne bog har alle været med til at afprøve, tilpasse og forankre FIT i Skandinavien. I denne bog øser de af deres viden om og erfaringer med, hvordan FIT bedst bidrager til at forbedre kvaliteten og effekten af behandlingen i skandinavisk sammenhæng. Tak til Susanne, til bidragyderne og til læseren!

Scott D. Miller Udvikler af FIT og direktør for International Center for Clinical Excellence (ICCE) Chicago, IL, januar 2017

Litteratur APA Presidential Task Force on Evidence-Based Practice (2006). Evidence-Based Practice in Psychology. American Psychologist, 61(4), 271-285.

Institute of Medicine (2001). Crossing the quality chasm: A new health system for the 21st century. Washington, DC: National Academy Press.

Lambert, M., Whipple, J., Hawkins, E., Vermeersch, D., Nielsen, S. & Smart, D. (2003). Is it time for Clinicians to Routinely Track Patients Outcome? A Meta-Analysis. Clinical Psychology: Science and Practice, 10(3), 288-301.

Miller, S.D. & Hubble, M. (2011). The Road to Mastery. Psychotherapy Networker Magazine.

FORORD

Feedback Informed Treatment.indd 13

| 13

12/8/16 10:39 PM

Feedback Informed Treatment.indd 14

12/8/16 10:39 PM

Indledning A f Su s a n n e B a r g m a n n

I løbet af de seneste 10 år har mange ting ændret sig, når det gælder betingelserne for behandlingsarbejde (for eksempel offentlig familiebehandling, misbrugsbehandling og psykiatrisk behandling) og psykosocialt arbejde. Professionelle inden for disse kontekster bliver i dag i langt højere grad bedt om at dokumentere og måle effekten af det arbejde, som foregår. Samtidig er der et øget fokus på at inddrage modtagerne af hjælpen mere direkte, når behandlingen tilrettelægges, evalueres og justeres. Disse strømninger har betydet, at der i hele Skandinavien er kommet større fokus på, hvordan professionelle kan opfylde disse nye omverdenskrav, uden at det går ud over den tid, de bruger på selve behandlingen. Hvordan kan man opfylde kravene om at dokumentere og måle, samtidig med at den professionelles autonomi og det frie metodevalg bevares? En af de metoder, som de seneste år har vundet indpas i Skandinavien, er Feedback Informed Treatment (FIT), som gør det muligt for behandleren på en enkel måde at sikre modtageren maksimal indflydelse på den hjælp, han eller hun modtager, samtidig med at behandleren på en systematisk måde kan dokumentere effekten af behandlingsarbejdet.

FIT blev udviklet for mere end 20 år siden af amerikanerne Scott D. Miller og Barry Duncan som et alternativ til tidens fremherskende ideer om ”evidensbaseret praksis” forstået som ”manualbaseret behandling til særlige diagnoser eller problemstillinger” (Duncan et al., 2004). I et grundigt studie af psykoterapiforskningen kunne Miller og Duncan ikke finde belæg for den udbredte forestilling om, at visse metoder inden for psykiatri, familiebehandling, misbrugsbehandling mv. er mere effektive end andre. De forslog derfor et alternativt perspektiv. I stedet for at fokusere på at udvikle specifikke metoder til specifikke diagnoser foreslog Miller og Duncan, at behandlerne skulle fokusere på at måle, om den enkelte klient oplevede sig hjulpet af den behandling, vedkommende modtog (ibid.). De foreslog, at fokus på den enkelte klient og dennes præferencer og ønsker ville gøre det muligt at skræddersy behandlingen til den enkelte og dermed øge effekten af hjælpen. De

© AKADEMISK FORLAG

Feedback Informed Treatment.indd 15

| 15

12/8/16 10:39 PM

udviklede derfor to enkle måleredskaber, The Outcome Rating Scale (ORS) og The Session Rating Scale (SRS), som skulle hjælpe behandleren til løbende at holde øje med klientens oplevelse af effekten af behandlingen og klientens oplevelse af samarbejdet med behandleren. Med udgangspunkt i klientens feedback på disse måleredskaber kunne behandleren i samråd med klienten drøfte og eventuelt justere behandlingen.

I Skandinavien begyndte interessen for FIT at spire allerede omkring år 2000.

Små grupper af ildsjæle begyndte at arbejde med FIT i deres forskellige kontekster, men det forblev små græsrodsprojekter indtil 2008, hvor det blev politisk besluttet, at Familievernet i Norge skulle indføre FIT i alt deres arbejde. I 2009-2010 begyndte de første danske kommuner mere systematisk at arbejde med at implementere FIT i den kommunale familiebehandling, og siden 2012 har også flere svenske kommuner påbegyndt implementeringsprojekter. Det er med andre ord en tilgang, som vinder mere og mere indpas i Skandinavien.

I alle de skandinaviske lande har interessen for FIT især været stor inden for arbejdet med børn, unge og familier. Men gradvist har interessen spredt sig til andre kontekster, og i dag anvendes FIT også inden for socialpsykiatri, misbrugsbehandling, behandlingshjem for børn placeret uden for hjemmet, psykiatri, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), arbejde med traumatiserede flygtninge mv. Der er lige nu implementeringsprojekter i gang i kommuner og på arbejdspladser i hele Skandinavien.

I takt med at interessen for og udbredelsen af FIT er vokset i Skandinavien, er der opstået et behov for ny litteratur og viden om anvendelsen af FIT i de skandinaviske lande. Selv om de seks manualer om FIT endelig er blevet tilgængelige på svensk og dansk (Miller & Bertolino, 2014; Miller & Bertolino, 2016), er informationen i disse manualer ikke tilpasset arbejdet med FIT i en skandinavisk kontekst. Baggrunden for og drivkraften bag denne antologi er at bidrage til udbredelsen af FIT og sikre en optimal implementering af metoden i skandinavisk sammenhæng.

Antologien behandler både teori og praksis i forhold til arbejdet med FIT. Bogen består dels af teoretiske grundkapitler, som introducerer læseren til metode, implementering, supervision og faglig udvikling. Dels af praksiskapitler, hvor praktikere med afsæt i konkrete eksempler deler erfaringer, overvejelser og dilemmaer i deres arbejde med FIT. Alt klientmateriale i bogen er anonymiseret, og alle personhenførbare data er fjernet fra beskrivelserne. Det er mit håb, at læseren i denne

16 |

INDLEDNING

Feedback Informed Treatment.indd 16

12/8/16 10:39 PM

bog kan finde inspiration til, på hvilken måde FIT kan give mening i hans eller hendes konkrete arbejdssammenhæng, og hvilke skridt der er nødvendige at tage for at implementere FIT.

Bogens opbygning Bogen er inddelt i fem dele, der behandler FIT fra forskellige vinkler: Del 1: Introducerer den forskningsmæssige baggrund for FIT og giver læseren en grundlæggende introduktion til FIT’s bestanddele.

Del 2: Omhandler FIT i forskellige behandlingskontekster. Her beskrives arbejdet med FIT i kommunal familiebehandling, i en korttidsterapeutisk studenterrådgivning, i et gruppeterapeutisk tilbud på et psykiatrisk center, der behandler spiseforstyrrelser, samt inden for behandling af alkohol- og stofmisbrug. Delen afsluttes med et kapitel om brugernes oplevelser af at arbejde med FIT. Del 3: Omhandler brugen af FIT i psykosocialt og socialpædagogisk arbejde. Først beskrives arbejdet med FIT på en kommunal døgninstitution, som arbejder med børn, der er placeret uden for hjemmet. Institutionen har en dobbelt opgave i både at tilbyde børnene miljøterapeutisk behandling og at tilbyde en undersøgelse og vurdering af barnets trivsel samt af forældrenes evne til at passe på barnet. Dernæst beskrives arbejdet med FIT på henholdsvis et socialpsykiatrisk bosted og i et socialpsykiatrisk rehabiliteringstilbud med fokus på at hjælpe borgeren med at få en tilknytning til uddannelse og arbejde.

Del 4: Omhandler implementering af FIT. Først får læseren en grundlæggende introduktion til implementering af FIT i praksis. Kapitlet bygger på forskning i og erfaringer med implementering og giver læseren en struktur for, hvad der skal til for, at implementering af FIT lykkes. Derefter beskrives refleksioner om lederens rolle i implementeringsprocessen baseret på konkrete implementeringserfaringer. Kapitlet tager udgangspunkt i interviews med flere ledere af danske organisationer, som har implementeret FIT, og bidrager med refleksioner og tanker til ledere, som ønsker at komme i gang med implementering af FIT. Delen afsluttes med et kapitel, som beskriver konkrete implementeringserfaringer og -overvejelser fra en norsk kommune, som har arbejdet med implementering af FIT de sidste fire år.

INDLEDNING

Feedback Informed Treatment.indd 17

| 17

12/8/16 10:39 PM

Del 5: Omhandler FIT og faglig udvikling. Her beskrives først en FIT-supervisionsmodel, som hjælper med at gøre borgerens feedback til en central del af faglige diskussioner. I kapitlet beskrives ligeledes, hvordan arbejdet med FIT, med inspiration fra den nyeste viden og forskning, kan give mulighed for faglig udvikling for den enkelte praktiker og for hele arbejdspladsen. Dette efterfølges af et eksempel på arbejdet med denne struktur i en kommunal familiebehandlingskontekst.

Bogen afsluttes med et kapitel, som samler op, gør status og skitserer de videre perspektiver i arbejdet med FIT.

Litteratur Duncan, B.L., Miller, S.D. & Sparks, J. (2004). The Heroic Client (2nd edition). San Francisco, CA: Jossey- Bass.

Miller, S.D. & Bertolino, B. (red.) (2014). Feedback-informerad terapi. FIT. Lund: Studentlitteratur.

Miller, S.D. & Bertolino, B. (red.) (2016). Feedback Informed Treatment. Danske manualer.

Chicago, IL: The International Center for Clinical Excellence.

18 |

INDLEDNING

Feedback Informed Treatment.indd 18

12/8/16 10:39 PM

Feedback Informed Treatment.indd 2

12/8/16 10:39 PM

FEEDBACK INFORMED TREATMENT En grundbog

Det, jeg ville med FIT, var to ting. Dels dokumentere det, vi gjorde, og dels sikre, at terapeuterne hele tiden blev ved med at udvikle sig – det er det, FIT kan (…) det kunne de andre dokumentationsmetoder ikke – det var ren dokumentation.

– leder af familiecenter

FIT er intuitiv og enkel at anvende og har derfor hurtigt vundet indpas i mange forskellige behandlingssammenhænge.

ISBN 978-87-500459-5-3

www.akademisk.dk

9 788750 045953

En grundbog

Dette er den første grundbog om FIT i skandinavisk sammenhæng.

Bogen giver en komplet indføring i alle facetterne af FIT og retter sig mod professionelle behandlere inden for terapeutisk, psykosocialt og socialpædagogisk arbejde.

TREATMENT

Feedback Informed Treatment (FIT) er en evidensbaseret metode, der sikrer borgeren maksimal indflydelse på den hjælp, han eller hun modtager. Samtidig kan behandleren på en systematisk måde dokumentere effekten af behandlingsarbejdet.

Bargmann (red.)

Det tvang mig til rent faktisk at fundere over, om jeg fik noget ud af det. I stedet for bare at sige, så havde vi været der, så gik vi videre. På en eller anden måde gav det mig muligheden for at tage ansvar for at få noget ud af det.

– mor i familiebehandling