Følelsernes kompas

flap 90 mm

mødet med følelsesmæssigt

Følelser fortæller os, at der er noget

ubehag er det en naturlig

af konkret betydning på spil for os i

respons for os mennesker

at forsøge at fjerne eller undgå ubehaget. Både når vi møder det hos os selv og hos andre.

et konkret øjeblik. På den måde peger de på den forskel, der er mellem dér, hvor vi gerne vil være, og dér, hvor vi er. I stort og småt.

Følelser opstår i interaktion med

bange eller kede af det, og det

omverdenen og tilbyder netop derfor

håndtere, når en ven fortæller os om nederlag og skuffelser.

Da kan vi netop få trang til at mange væsentlige grunde til, at man ikke bare skal kigge den anden vej, når ubehagelige følelser melder sig.

information om både os selv og vores verden. På den måde fungerer de som et slags kompas, der peger på handlemuligheder.

Følelsernes kompas inviterer læseren til at kigge på sit følelsesliv fra nye vinkler og behandler spørgsmål som: Hvad er følelser? Hvad skal man gøre med dem? Og hvad betyder vores følelsesliv for sundhed og sygdom?

Omslagsdesign: Ulla Korgaard, Designeriet

UDDRAG FRA BOGENS FØRSTE KAPITEL

153 mm (bogblok 151 mm)

flap 90 mm

MIA SKYTTE O’TOOLE

226 mm høj

undgå ubehaget. Men der er

F LELSERNES KOMPAS

De færreste har lyst til at være kan også være vanskeligt at

11 mm

MIA SKYTTE O’TOOLE

I

153 mm (bogblok 151 mm)

Foto: Jesper Rais

MIA SKYTTE O’TOOLE

FØLELSERNES KOMPAS Om at kunne navigere i sit følelsesliv

er autoriseret psykolog og lektor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet. Mias forskning centrerer sig om det menneskelige følelsesliv, sådan som det ser ud hos raske personer og hos personer med angst og depression. For sine forskningsaktiviteter har Mia modtaget flere videnskabelige priser.

www.akademisk.dk

www.akademisk.dk

følelserne_flapper.indd 1

flap 90 mm

AKADEMISK FORLAG

153 mm (bogblok 151 mm)

11 mm

153 mm (bogblok 151 mm)

www.au.dk/mia@psy

flap 90 mm

27/05/2019 17.09

FØLEL SERNES KOMPAS

Til Adrian, Samuel og Patrick

2

Følelsernes kompas.indd 2

27/05/2019 14.20

M ia S kytte O’T oole

Følelsernes kompas Om at kunne navigere i sit følelsesliv

Akademisk Forlag

3

Følelsernes kompas.indd 3

27/05/2019 14.20

FØLEL SERNES KOMPAS

Følelsernes kompas.

Om at kunne navigere i sit følelsesliv Mia Skytte O’Toole Illustrationer: © Patrick O’Toole © 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/ undervisning.

Forlagsredaktion: Marianne Thorhauge Grafisk tilrettelægning: Carl H.-K. Zakrisson Sats: Demuth Grafisk Bogen er sat med: Lyon Omslag: Ulla Korgaard Forfatterportræt © Jesper Rais Tryk: Livonia Print

På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning om udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj faglig kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Denne bog er fagfællebedømt.

1. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN: 978-87-500-5331-6

www.akademisk.dk

4

Følelsernes kompas.indd 4

27/05/2019 14.20

Indhold Forord 7 Hvorfor skal man opleve ubehag? 11 Et brudt weekendritual 13

Ubehaget peger på vores anliggender 15 Kan ubehaget beskytte mod sygdom? 17 Udifferentieret ubehag 19

Følelser er forandringer 23

En kort omvej over det engelske sprog 24

Følelsernes komponenter og kendetegn 26 Vurdering: What’s in it for me? 27 Komponenterne 30 Kendetegnene 32

Alt det, følelser ikke er 33

Hvad er følelsernes essens? 37 Biologiske følelsesprogrammer 38 Intet sprog, ingen følelser 44 Følelser kalder på handling 47

Hvad gemmer sig i ubehaget? 53 Hverdagsfølelser 55 Frygt (og angst) 55 Vrede 57 Tristhed 60

Selvbevidste følelser 62 Skyld 62 Skam 64

Destruktive følelser 66 Misundelse 66 Jalousi 67

5

Følelsernes kompas.indd 5

27/05/2019 14.20

Fællestema er for følelser 68

Ud af én følelse vokser en anden 70

Hvad får kompasnålen til at slå ud? 73 Basale psykologiske behov 74

Autonomi 74 Mestring 75 Tilhør 76 Behovene er følelsernes klangbund 77

Værdier 78

Værdi-identifikation 81 Værdiorienterede mål 84 Gode og dårlige værdier 84

Følelsesmæssig klarhed 87

Uden ord for følelser 88 At fange de følelsesmæssige nuancer 90 Fra gennemsnit til situation 93 Fleksibel opmærksomhed 98

Rigtige og forkerte følelser 100

Følelsesregulering 103

Fem familier af reguleringsstrategier 104 Tidsvinduer 108

Er der gode og dårlige strategier? 109 Én tanke frem og to tilbage 112

Den, der bærer byrden 115

At arbejde med følelser i psykoterapi 119 Stress, angst og depression 120 Stress 120 Angstlidelser 121 Depression 123

Psykoterapi og handletilpasning 124 Snebolde, orkestre og husmaling 128 Afrunding 133

Epilog 135 6

Følelsernes kompas.indd 6

27/05/2019 14.20

Forord Denne bogs sigte er at give dig som læser indsigt i nogle af de mest grundlæggende forhold i det menneskelige følelsesliv og måske endda inspirere dig til at genbesøge velkendte steder eller rette opmærksomheden mod uudforskede områder i dit eget følelsesliv.

Som sådan tilbyder bogen dog ikke hjælp til selvhjælp, og til den, der eventuelt bokser med nogle følelsesmæssige problemer, er der ingen direkte gode råd at finde. Bogen har et andet ærinde, nemlig det at indvie læseren i det seneste årtis mest fremtrædende forskning inden for de såkaldte affektive videnskaber, altså de mange forskellige videnskabelige discipliner, der har følelser og andre affektive fænomener som deres primære genstand. Bogen vil behandle spørgsmål som: Hvad er følelser, hvad skal man gøre med dem, og hvad betyder vores følelsesliv for sundhed og sygdom? Det vil den gøre ved at invitere dig som læser med på besøg i forskellige teoretiske lejre med hver deres forskningsmæssige fund og centrale begrænsninger.

Jeg er i skrivende stund lektor i klinisk psykologi på Aarhus Universitet. Dér underviser og forsker jeg i følelser. Blandt andet forsker jeg i, hvordan vi mest hensigtsmæssig bruger vores viden om følelser i psykologisk behandling af mennesker, der oplever følelsesmæssige problemer som for eksempel stress, angst og depression. Jeg blev for alvor interesseret i det affektive felt efter et studieophold på Stanford University i Californiens Palo Alto i 2008. I hvad der blev et skønt og lærerigt semester, var jeg hver dag sammen med et hav af dygtige mennesker, der præsenterede og disku7

Følelsernes kompas.indd 7

27/05/2019 14.20

FØLEL SERNES KOMPAS

terede deres forskning om følelser og følelsesregulering. Dén interesse er nu blevet til et årti med fingrene nede i følelserne, både hvor de gør godt, og hvor de gør ondt.

Jeg har det sidste årti mødt nogle fremragende klinikere og forskere. På Klinik for OCD og Angstlidelser i Risskov mødte jeg chefpsykolog Nicole Rosenberg. Hun gav mig en grundig oplæring i kognitiv adfærdsterapi og lod sin ukuelige tro på min akademiske kunnen smitte af på mig, så jeg endte med at søge et ph.d.-­ stipendium. Her førte professor Esben Hougaard mig sikkert gennem ph.d.-tiden. Undervejs i ph.d.-forløbet havde jeg held til at lokke en prominent amerikansk forsker, professor Douglas Mennin, til at arbejde sammen med mig. Doug var på det tidspunkt undervejs med en stor klinisk afprøvning af den terapi, han havde udviklet til mennesker med generaliseret angst og depression: Emotion Regulation Therapy. Jeg tog derfor til New York i et års tid for at hægte mig på dén forskning og lære terapien under supervision af dens udviklere.

Hjemme igen og en ph.d.-grad rigere søsatte jeg mit postdocprojekt, hvor jeg sammen med Doug og hans samarbejdspartner, professor David Fresco, videreudviklede og tilpassede Emotionsreguleringsterapi, så vi kunne afprøve den på pårørende til kræftpatienter, der oplevede psykisk belastning i form af angst og bekymring. Dén afprøvning skete sammen professor Bobby Zachariae, som jeg med stor glæde fortsat arbejder tæt sammen med.

Som lektor har jeg nu fornøjelsen af selv at have ph.d.-­stu­de­rende. Nina Møller Tauber, Mai Mikkelsen og Emma Elkjær har tillidsfuldt involveret mig i deres spændende projekter, og vi afholder løbende ’akademisk legestue’, hvor vi ivrigt diskuterer nogle af de spørgsmål, som denne bog forsøger, hvis ikke at besvare, så i hvert fald at illustrere og undersøge. Mai og Emma har desuden været særdeles gode sparringspartnere i forbindelse 8

Følelsernes kompas.indd 8

27/05/2019 14.20

Forord

med tilblivelsen af denne bog, og en stor tak skal lyde til dem for deres uvurderlige hjælp.

En stor tak skal også lyde til min redaktør, Marianne Thorhauge, der tålmodigt har hjulpet mig igennem denne bogs tilblivelse og skriveproces og gavmildt indviet mig i den disciplin, det er at skrive en bog med videnskabeligt indhold, uden læseren skal være videnskabsmand for at forstå det. Jeg håber, dén opgave er lykkedes, så du som læser, uanset baggrund, kan lade dig inspirere og underholde af bogens eksempler og pointer.

9

Følelsernes kompas.indd 9

27/05/2019 14.20

Følelsernes kompas.indd 10

27/05/2019 14.20

kapitel 1

Hvorfor skal man opleve ubehag?

I mødet med følelsesmæssigt ubehag er det en naturlig respons for os mennesker at forsøge at fjerne eller undgå ubehaget. Både når vi møder det hos os selv og hos andre. De færreste har lyst til at være bange eller kede af det, og det kan også være vanskeligt at håndtere, når en ven fortæller os om nederlag og skuffelser. Da kan vi netop få trang til at undgå ubehaget. Men der er mange væsentlige grunde til, at man ikke bare skal kigge den anden vej, når ubehagelige følelser melder sig.

Allerede i den spæde optakt til konflikt kan vi i min familie på konfliktafværgende vis finde på at sige, at det er godt, vi alle sammen er forskellige. Så kommer vi ikke i uføre med hinanden, og samtalen rundes sikkert af inden en ubehagsvækkende udveksling af forskellige synspunkter. Men hvad hvis konflikten faktisk rummede meningsfulde forskelle i synspunkter? Når jeg hører en andens synspunkt, lærer jeg den anden bedre at kende. Jeg forstår måske bedre dennes bevæggrunde, og hvorfor denne anden bliver ked af det i nogle situationer og vred i andre. Men denne lærdom har en pris. Ubehag. For det føles givetvis ikke rart at være i tvivl, at være uenig med andre eller at indrømme fejl.

Hvad siger vi til vores børn, når de er kede af det? Vi finder ikke sjældent på at lokke deres opmærksomhed over på noget andet og mere behageligt. Noget sjovt i fjernsynet eller en bolle med smør.

Det er måske meget passende, hvis barnet pylrer lidt, fordi det er 11

Følelsernes kompas.indd 11

27/05/2019 14.20

FØLEL SERNES KOMPAS

træt inden sengetid. Men hvad når der faktisk er noget at være ked af? Når ubehaget peger på et relevant anliggende. Som for eksempel når storebror igen har stjålet ens yndlingslegetøj, og man som lillebror ser sin autonomi kørt ud på et sidespor. Som reaktion på tabet af noget vigtigt, i kombination med manglende handlemuligheder for at få det tilbage, er det måske både normalt og ganske passende at blive ked af det og at opleve dén form for ubehag.

Vi kan også finde på at sige til hinanden, at vi ikke skal dvæle ved det negative. Der kan jo ikke komme noget godt ud af at sidde og pille sig i navlen og have ondt af sig selv, siger vi. I løbet af de seneste år er der stødt mange børn til i min familie og omgangskreds. For nogle er børneproduktionen gået hurtigt, for andre af os var det forbundet med lang ventetid og fertilitetsbehandling.

Da kan man opleve voldsomt ubehag og synes, det er uretfærdigt, at man som den eneste i omgangskredsen ikke har fået et barn trods stort ønske og ihærdigt forsøg. Det følelsesmæssige ubehag er ikke altid let for ens omverden at håndtere, og man kan få råd som at forsøge at tænke positivt og fokusere på alt det gode i ens liv: det spændende arbejde og det forestående dykkerkursus. Men hvordan tager et menneske sig følelsesmæssigt bedst af et uopfyldt ønske om at blive forælder: Ved at læse teori om dykkersikkerhed eller ved at mærke smerten, der er forbundet med at ønske sig noget uden for sin egen kontrol? Der er selvfølgelig intet i vejen med at tage en dykkerkursus, men hvis det kommer til at sløre for den underliggende smerte, kan det blive problematisk. Det er vigtigt at kende og forstå smerten, så man for eksempel forstår og kan tilpasse sin reaktion, når smerten leder til irritation over, at andre forældre er overdrevet babyfokuserede, og til en holdning om, at grædende babyer burde forbydes adgang på oversøiske flyvninger (selvom begge dele måske kan være rigtige uanset).

12

Følelsernes kompas.indd 12

27/05/2019 14.20

1

Følelsernes kompas.indd 1

27/05/2019 14.20

flap 90 mm

mødet med følelsesmæssigt

Følelser fortæller os, at der er noget

ubehag er det en naturlig

af konkret betydning på spil for os i

respons for os mennesker

at forsøge at fjerne eller undgå ubehaget. Både når vi møder det hos os selv og hos andre.

et konkret øjeblik. På den måde peger de på den forskel, der er mellem dér, hvor vi gerne vil være, og dér, hvor vi er. I stort og småt.

Følelser opstår i interaktion med

bange eller kede af det, og det

omverdenen og tilbyder netop derfor

håndtere, når en ven fortæller os om nederlag og skuffelser.

Da kan vi netop få trang til at mange væsentlige grunde til, at man ikke bare skal kigge den anden vej, når ubehagelige følelser melder sig.

information om både os selv og vores verden. På den måde fungerer de som et slags kompas, der peger på handlemuligheder.

Følelsernes kompas inviterer læseren til at kigge på sit følelsesliv fra nye vinkler og behandler spørgsmål som: Hvad er følelser? Hvad skal man gøre med dem? Og hvad betyder vores følelsesliv for sundhed og sygdom?

Omslagsdesign: Ulla Korgaard, Designeriet

UDDRAG FRA BOGENS FØRSTE KAPITEL

153 mm (bogblok 151 mm)

flap 90 mm

MIA SKYTTE O’TOOLE

226 mm høj

undgå ubehaget. Men der er

F LELSERNES KOMPAS

De færreste har lyst til at være kan også være vanskeligt at

11 mm

MIA SKYTTE O’TOOLE

I

153 mm (bogblok 151 mm)

Foto: Jesper Rais

MIA SKYTTE O’TOOLE

FØLELSERNES KOMPAS Om at kunne navigere i sit følelsesliv

er autoriseret psykolog og lektor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet. Mias forskning centrerer sig om det menneskelige følelsesliv, sådan som det ser ud hos raske personer og hos personer med angst og depression. For sine forskningsaktiviteter har Mia modtaget flere videnskabelige priser.

www.akademisk.dk

www.akademisk.dk

følelserne_flapper.indd 1

flap 90 mm

AKADEMISK FORLAG

153 mm (bogblok 151 mm)

11 mm

153 mm (bogblok 151 mm)

www.au.dk/mia@psy

flap 90 mm

27/05/2019 17.09