Følelsesstorme

Predrag Petrović

Følelsesstorme Emotionel ustabilitet og hjernen

Akademisk Forlag

Folelsesstorme.indd 2

9/14/16 1:01 PM

Predrag Petrović

FØLELSESSTORME E MOTIONEL

USTABILITET OG HJERNEN

På dansk ved Lone Østerlind

Akademisk Forlag

Folelsesstorme.indd 3

9/14/16 1:01 PM

Følelsesstorme af Predrag Petrović er oversat efter Känslostormar ©2015 Predrag Petrović och Natur & Kultur, Stockholm Published by agreement with Stiftelsen Natur & Kultur, Sweden, and Licht & Burr Literary Agency, Denmark.

Copyright for den danske udgave © 2016 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/ undervisning.

Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Oversættelse: Lone Østerlind Illustrationer: Airi Iliste Forside: Klor|Anders Bundgaard Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Adobe Garamond Pro Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978-87-500-4637-0 www.akademisk.dk

Folelsesstorme.indd 4

9/14/16 1:01 PM

Indhold

forord

9

Indledning: Hvad er emotionel ustabilitet?

13

En alvorlig folkesygdom 14 En omdiskuteret terminologi 15 ADHD- og hjerneforskningen giver nye svar 20

Kapitel 1 Om følelser og hvordan de styrer os

23

Grundfølelser og komplekse følelser 23 Valens, intensitet og tid 26 Belønning og risiko styrer vores adfærd 29 Tillært adfærd 30 Kan følelser være ubevidste? 32 Følelser er også adfærd 32 Følelsesadfærd som social kommunikation 34 Neuroøkonomi – følelsesprocesser, der styrer vores beslutninger og valg 36 Betydningen af systemer i balance 39 Sammenfatning 42

K apitel 2 Verden omkring os

43

Kognitiv neurovidenskab 43 De primære sanser kortlægger vores verden 47 Netværk i stor skala bearbejder indtryk 49 Kontrol med og regulering af hjernens arbejde 51 Gyrus cingularis anterior – opdager og løser konflikter Pandelappen – sæde for regelsæt og mål 57 Basalganglierne automatiserer vores adfærd 60

Folelsesstorme.indd 5

55

9/14/16 1:01 PM

Neuromodulatoriske systemer kan påvirke hele hjernen 62 Sammenfatning 64

K apitel 3 Dårligere kognitiv regulering ved ADHD 65 Fokus på opmærksomhedsproblematik 65 ADHD-symptomer i et eksperimentelt miljø 67 Hvordan er sammenhængen mellem ADHD-symptomer og hjernens funktion? 70 Dopaminsystemet og ADHD 73 ADHD-symptomer er normalfordelt i befolkningen 75 Sammenfatning 77

K apitel 4 Verden inden i os

79

Den ydre og den indre verden 79 Smerte signalerer en trussel mod kroppen 81 Insula – kroppens spejl 82 Gyrus cingularis anterior og følelsen af ubehag Abstrakte former for smerte 87 Fra smerte til følelser 90 Smerte og emotionel ustabilitet 94 Sammenfatning 96

85

K apitel 5 Trusler og farer har formet hjernen 99 Antilopen og frysning 99 Den basolaterale amygdalakerne opdager trusler 101 Den centrale amygdalakerne reagerer på trusler 104 Hvilken relevans har dette for mig? 105 Overaktive følelsesprocesser ved emotionel ustabilitet 107 Antilopen og aktiv frygt 108 Aktiv frygt opstår i det dorsolaterale PAG 109 Aktiv frygt i det moderne samfund 112 Følelsen af skræk og frygt 115 Sammenfatning 116

Folelsesstorme.indd 6

9/14/16 1:01 PM

K apitel 6 Belønninger og gl æde

117

Viljen til at opnå og følelsen ved at få 117 Dopamin skaber viljen til at opnå belønninger 118 Kortsigtede belønninger og basalganglierne 121 Langsigtede belønninger og den orbitofrontale pandelap 123 Oplevelsen af en belønning 128 Kortsigtede belønninger foretrækkes ved emotionel ustabilitet 131 Sammenfatning 132

K apitel 7 At regulere følelser

135

Følelseskonflikter 135 Den emotionelle Stroop-test 139 Emotionelle konflikter og den rostrale gyrus cingularis anterior 140 Højere regulering ved betingning 141 Kognitiv omtolkning af følelsesindtryk 144 Kognitiv omtolkning og den orbitofrontale pandelap 144 Placeboeffekten består af forventning og emotionel regulering 146 Kolde og varme eksekutive funktioner 150 Sammenfatning 150

K apitel 8 Biologien bag emotionel ustabilitet 153 Ligheder og forskelle i forhold til ADHD 153 Svarer modellen til symptomerne? 155 Hvordan er ADHD relateret til emotionel ustabilitet? 158 De samme resultater ses blandt raske mennesker 161 Nedsat aktivering af emotionelle reguleringssystemer 162 Reduceret hjernevolumen i emotionelle reguleringssystemer 165 Der kan ses tendenser til emotionel ustabilitet i den ”raske” hjerne 166 Konkurrence mellem interoceptiv og eksteroceptiv regulering 168 Reduceret volumen i hjernestrukturer, som bearbejder følelser 169 Ændret dopaminsystem ved emotionel ustabilitet? 172 Konklusion 175 Sammenfatning 176

Folelsesstorme.indd 7

9/14/16 1:01 PM

Epilog

177

Den kategoriske diagnoses problematik 177 Emotionel ustabilitet og andre diagnoser 180 Emotionel ustabilitet og personlighed 187

Appendiks

191

Litter atur R egister

Folelsesstorme.indd 8

193

213

9/14/16 1:01 PM

Forord

Da jeg studerede medicin, hørte jeg om en gruppe patienter, som regel kvinder, der manipulerede og skabte splittelse i personalegruppen. De tog plejeressourcer fra andre og var ofte indlagt på sygehuset, selv om det ikke var nødvendigt. De kom ind på den medicinske eller kirurgiske akutafdeling, fordi de havde skadet sig selv – nogle gange i form af selvmordsforsøg.

Men deres handlinger blev ikke altid taget alvorligt; den destruktive adfærd var en ”lade som om”-adfærd eller skyldtes et ønske om at opnå en eller anden form for opmærksomhed. Ofte blev end ikke selvmordsforsøgene taget alvorligt – selv om disse patienter ikke altid overlevede. Ikke sjældent blev de beskrevet med nedladende kommentarer af det frustrerede plejepersonale.

Og det var måske heller ikke så mærkeligt: Man betragtede dem som raske unge mennesker, der havde hele livet foran sig. Med andre ord: Det var svært for udenforstående at begribe, hvad de lavede på sygehuset, hvor de kæmpede om pladsen med patienter, der havde fået hjerteanfald eller var kommet til skade i trafikulykker. Det blev også beskrevet, hvordan de inddrog personalet på et personligt niveau, og hvordan de ofte fremkaldte uro og konflikter. Personalet blev bragt ud af deres vante og trygge objektive rolle – som personer, der gerne vil hjælpe, men samtidig opretholder en vis afstand. Disse mennesker tog 9

Folelsesstorme.indd 9

9/14/16 1:01 PM

– Følelsesstorme –

altså ikke bare tid og plads. De lagde også beslag på følelsesmæssige ressourcer.

Da jeg i forbindelse med min speciallægeuddannelse i psykiatri mødte disse mennesker gennem længere tid og for alvor fik mulighed for at lytte til deres egne fortællinger, fik jeg et helt andet billede end det, jeg tidligere havde fået som medicinstuderende. Deres livshistorier mindede påfaldende ofte om hinanden. De fortalte, hvordan de i løbet af én og samme dag kunne opleve en umådelig lykke i det ene øjeblik og en time senere føle en så voldsom angst, at de ikke ønskede at leve mere.

Så blev alt sort, meningsløst, og der bredte sig en uhyre stor tomhed. Nogle gange kunne de se en forbindelse mellem deres følelsesudsving og bestemte ydre omstændigheder, men andre gange var de slet ikke i stand til at finde nogen årsag. Netop det konsekvente ved deres beretninger, at de var så tydelige og saglige i deres beskrivelser, passede dårligt sammen med forestillingen om, at de blot manipulerede og digtede. På det tidspunkt havde jeg selv gennem længere tid forsket i, hvordan følelser og smerte kan styres af forskellige systemer i hjernen. Langsomt begyndte der at spire en tanke i mig, hvor jeg kombinerede min viden om hjernens følelsesprocesser og følelsesregulering med det kliniske billede, jeg kunne iagttage. Patienternes ukontrollerede stormvejr mellem ekstreme følelsessituationer måtte kunne forklares ved hjælp af biologi og kognition (hvordan hjernen bearbejder og tolker informationer). Og det er noget, som vi kan studere og forstå med nutidens moderne hjerneforskning. En sådan forskning ville kunne forklare disse menneskers oplevelser og adfærd. En større viden om de bagvedliggende årsager til disse bratte omslag mellem følelsestilstande ville kunne hjælpe de ramte mennesker i deres selvbillede. Og

10

Folelsesstorme.indd 10

9/14/16 1:01 PM

– Forord –

forskningen ville kunne hjælpe samfundet med at finde frem til nye, effektive behandlingsformer.

Vores viden om den menneskelige hjerne og de processer, der skaber og regulerer adfærd, er vokset meget hurtigt i det seneste årti. I dag kan videnskaben forklare, hvorfor vi har følelser, hvordan de er repræsenteret i vores hjerne, og hvordan de styres. Med andre ord: Der er gode muligheder for, at vi også kan komme til at forstå, hvorfor nogle mennesker har svært ved at regulere deres følelser.

Jeg vil i denne bog prøve at forklare, hvordan moderne hjerneforskning kan bidrage til forståelsen af emotionel ustabilitet.

Vi vil dykke ned i hjernens og følelsernes fantastiske verden. Vi vil forsøge at forstå den evolutionsmæssige baggrund for følelserne, og hvorfor de faktisk har øget vores chancer for at overleve siden tidernes morgen. Derefter vil vi følge op på denne fascinerende viden om hjernen og vores følelsessystem med en model af, hvad emotionel ustabilitet er set fra et hjerneperspektiv, og hvordan vi kan studere tilstanden ved hjælp af moderne hjerneskanningsteknik og teorier om hjernens funktioner. Forhåbentlig kan en større viden om biologien bag emotionel ustabilitet gøre os bedre i stand til at møde og behandle mennesker, der lider af emotionel ustabilitet.

Predrag Petrović Stockholm, maj 2015

11

Folelsesstorme.indd 11

9/14/16 1:01 PM

Folelsesstorme.indd 12

9/14/16 1:01 PM

Indledning

Hvad er emotionel ustabilitet?

Den tilstand, der beskrives i forordet, klassificeres som en personlighedsforstyrrelse, nemlig borderline personlighedsforstyrrelse. Der har i lang tid været en voldsom debat både om betegnelsen borderline personlighedsforstyrrelse og om, hvordan man skal definere selve diagnosen (se faktaboks på s. 16). I denne bog vil jeg argumentere kraftigt imod diagnosebetegnelsen borderline personlighedsforstyrrelse. Men jeg vil også slå fast, at tilstanden eksisterer, og opponere imod den opfattelse, at de ramte blot ”finder på” og ”manipulerer”, når de giver udtryk for deres problemer. Jeg vil vise, at der foreligger et biologisk fundament for den adfærd og lidelse, som de viser. Det er med andre ord ikke nogen ”opdigtet” lidelse, men kan sammenlignes med en hvilken som helst anden fysisk sygdom. Hvis forbindelsen til biologien bliver gjort mere tydelig, bliver det også sværere at afvise disse menneskers problematik, sådan som mange tidligere desværre tit har gjort med henvisning til, at lidelsen blot er fabrikeret.

13

Folelsesstorme.indd 13

9/14/16 1:01 PM

– Følelsesstorme –

En alvorlig folkesygdom Borderline personlighedsforstyrrelse (modvilligt bruger jeg dette udtryk her til at begynde med) er en alvorlig tilstand. Det er også en folkesygdom, der rammer mennesker på et tidligt tidspunkt i deres liv, og man antager, at omkring to procent af befolkningen har diagnosen. Og netop dette faktum gør det til en folkesygdom – en definition på en folkesygdom er, at mindst én procent af befolkningen lider af sygdommen. De fleste, der har fået diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse, er kvinder; ifølge visse studier forekommer tilstanden hele tre gange hyppigere blandt kvinder end blandt mænd. Der kan være flere forklaringer på denne skæve kønsfordeling, hvilket vi vil se nærmere på i bogens sidste kapitel. Op imod 80 procent af de ramte har forsøgt at begå selvmord, og – hvad værre er – for cirka 10 procent af dem er det lykkedes. Det vil sige, at tilstanden med hensyn til dødelighed kan sammenlignes med de fleste ondartede kræftformer. Man kan for eksempel sammenligne den med brystkræft, som også oftest rammer kvinder, og som er den mest almindelige kræftform blandt kvinder, med en dødelighed på cirka 20 procent. Men i modsætning til brystkræft er de fleste kvinder, der får diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse, unge, mens den gennemsnitlige alder for at blive ramt af brystkræft er omkring 60 år. Hvis de dør på grund af deres sygdom, dør de i en langt yngre alder end dem, der får brystkræft. Dertil kommer, at deres lidelse både er voldsom og kronisk gennem en stor del af deres liv, og deres livskvalitet vurderes som meget lav. Alligevel er der ikke megen forskning, der beskæftiger sig med at forsøge at forstå de bagvedliggende biologiske årsager.

Hvis man betragter spørgsmålet ud fra et økonomisk perspektiv, er tilstanden forbundet med kæmpestore samfunds14

Folelsesstorme.indd 14

9/14/16 1:01 PM

– Indledning –

mæssige omkostninger. En hollandsk undersøgelse har beregnet, at hver person med borderline personlighedsforstyrrelse koster samfundet hundredtusindvis af kroner hvert år – alene i udgifter til sundhedsvæsenet. Dertil kommer tabte arbejdsressourcer og færre år på arbejdsmarkedet på grund af for tidlig død. Der tegner sig altså et ganske dystert billede – men der er ingen, der bærer lyserøde bånd eller sløjfer for denne gruppe kvinder. På trods af de meget store omkostninger stiller samfundet meget begrænsede midler til rådighed til at nå frem til en forståelse af de biologiske processer, der fremkalder denne sygdomstilstand.

Forskningsmidlerne kommer ikke i nærheden af de ressourcer, der tildeles forskellige former for kræftforskning.

En omdiskuteret terminologi Og så var der lige det her med selve begrebet ”borderline personlighedsforstyrrelse”. Hvad skulle der være i vejen med det? Jo, for det første er ordet ”borderline” helt misvisende set ud fra et videnskabeligt synspunkt. Det bygger på forældede psykoanalytiske forestillinger, som simpelthen ikke passer.

Da psykiatrien for mange årtier siden begyndte at interessere sig for disse mennesker, havde man problemer med at klassificere tilstanden. Man mente, at den både indeholdt elementer af angstforstyrrelse (neurose) og psykose, og at det derfor drejede sig om en slags mellemtilstand i grænseområdet mellem disse to tilstande – det vil sige en ”grænsetilstand” eller en ”borderline-tilstand”. I dag klassificerer vi psykiske tilstande på en anden måde og ved, at der ikke eksisterer nogen klar forbindelse mellem emotionel ustabilitet og psykoser som skizofreni. Ganske vist kan disse personer i ekstremt stressede situationer få nogle psykotiske symptomer. Men problemet 15

Folelsesstorme.indd 15

9/14/16 1:01 PM

– Følelsesstorme –

er, at de fleste mennesker kan få psykoselignende symptomer efter ekstrem stress eller træthed. Ordet ”borderline” svarer simpelthen ikke til den viden, vi har i dag.

Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline) I den nye svenske udgave af DSM (DSM-5, den nye diagnosemanual fra APA (American Psychiatric Association), der blev udgivet i 2014) kaldes emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse eller borderline personlighedsforstyrrelse for personlighedssyndrom, borderline. I den ældre version (DSM-IV, som de fleste af dem, der har fået diagnosen, er blevet diagnosticeret efter) kaldes den borderline personlighedsforstyrrelse. Der er altså sket et bemærkelsesværdigt navneskifte i den svenske version, hvor personlighedsforstyrrelse er blevet erstattet af personlighedssyndrom – et navneskifte, der ikke afspejles i den engelske originaludgave af DSM-5 (her findes betegnelsen Borderline personality disorder stadig efter DSM-IV).1 Ifølge definitionen i DSM-5 er dette en tilstand, der indeholder impulsivitet, ustabilitet i relationer, selvbillede og affekter. Derudover skal fem ud af ni forskellige kriterier være opfyldt, heriblandt undgåelse af separation, ustabile sociale interaktioner, ustabilt selvbillede/ identitet, impulsivitet (her menes ofte emotionel impulsivitet), selvskade- eller selvmordsadfærd, ustabile affek1 I Danmark, hvor man benytter WHO’s ICD-10, er den officielle betegnelse ”Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type” (https://sundhedsstyrelsen.dk/), men ”forstyrrelser” benyttes, ligesom ”borderline” også anvendes (red.).

16

Folelsesstorme.indd 16

9/14/16 1:01 PM

– Indledning –

ter, kronisk tomhedsfølelse, unormalt heftig vrede samt paranoide forestillinger eller dissociation. Som man let kan se, kan én person altså få samme diagnose som en anden person, selv om denne kun overlapper med et enkelt symptom. Der er altså tale om en kategorisk diagnose, som man vurderes til enten at have eller ikke have.

Det gennemgående træk er, at der foreligger en emotionel dysregulering, der fører til funktionsnedsættelse eller klinisk signifikant lidelse, og som er stabil allerede tidligt i voksenalderen eller kort tid inden.

Det officielle diagnosesystem i Europa og Sverige hedder ICD-10. Her betegnes samme tilstand som emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse. Den inddeles i to varianter: en impulsiv og en borderline-type. Også i ICD-10 er det den emotionelle dysregulering, der er det grundlæggende problem.

For det andet mener jeg, at ordet ”personlighedsforstyrrelse” er krænkende. I vores almindelige hverdagssprog bruges ”forstyrret” ofte som skældsord. Men hvad mener man med ”forstyrret”? Hvad betyder det egentlig? Ganske vist kan man have mentale problemer af forskellige årsager, men betyder det, at man er ”forstyrret”? Det bliver især problematisk, hvis man kombinerer ordet ”personlighed” med ”forstyrrelse”. Derved giver man indtryk af, at der findes personligheder, som er rigtige, og andre, som er forkerte. Sådan forholder det sig naturligvis ikke. At personligheder skal være støbt ifølge på forhånd fastlagte former, og at man har en sygelig tilstand, hvis man ikke holder sig inden for disse rammer, er en farlig argumentation. I stedet bør man fokusere på, hvad den enkelte person oplever som sit problem. I dette tilfælde handler det ikke om personligheden i sig selv, men om problemer, der har at gøre med evnen 17

Folelsesstorme.indd 17

9/14/16 1:01 PM

– Følelsesstorme –

til at regulere følelsesoplevelser. Men selv om man kan og bør kritisere termen ”personlighedsforstyrrelse”, er det en term, som vi er nødt til at bruge, så længe de internationalt vedtagne officielle diagnosesystemer bruger den, så vi overhovedet har et sprog for det, vi udreder, behandler og forsker i.

Derimod synes jeg, at ordet ”personlighed” passer godt ind i definitionen. Moderne psykiatrisk forskning har i stadig højere grad været i stand til at vise, at de fleste tilstande inden for psykiatrien ikke er sort-hvide. Det er ikke sådan, at man enten har en tilstand eller ikke har den. Der er snarere tale om tendenser til det, der kan klassificeres som psykiatriske symptomer – også hos personer, der ikke opfylder kriterierne for en psykiatrisk diagnose.

Man kan for eksempel se, at visse særlige kendetegn blandt patienter også findes hos deres nærmeste, uden at disse har et psykiatrisk problem, der giver dem et handicap, hvilket tyder på, at der kan være tale om en biologisk sårbarhed i familien. Mange af disse egenskaber følger en såkaldt normalfordeling i befolkningen – et emne, der senere vil blive diskuteret i denne bog. Det betyder, at vi alle, også du og jeg, befinder os et sted på en skala, når det drejer sig om en bestemt egenskab. De mest indlysende eksempler på en biologisk normalfordeling i befolkningen er fysiske egenskaber, for eksempel højdeforskelle mellem forskellige mennesker. Men også forskellige aspekter af personligheden ser ud til at være normalfordelt, eksempelvis hvor intro- eller ekstroverte vi er i sociale sammenhænge. For de fleste af os bliver dette en del af vores måde at være på. De forskellige egenskaber danner tilsammen den personlighed, vi faktisk har. Hvis man derimod lander for langt ude i periferien af normalfordelingen og viser alt for meget eller alt for lidt af en bestemt personlig egenskab, kan det give problemer. Det er blandt disse ekstremer i fordelingen, at man kan skønne, at personlighedsegenskaber kan gå hen og blive et reelt psykiatrisk 18

Folelsesstorme.indd 18

9/14/16 1:01 PM

– Indledning –

problem. Hvis noget skal klassificeres som en psykiatrisk tilstand, må den pågældende egenskab føre til problemer, der påvirker mulighederne for at leve et velfungerende liv. Hvis problemerne bliver så store, at vedkommende for eksempel ikke længere kan klare sit arbejde eller sine studier og ikke fungerer i sit sociale miljø, kan egenskaberne klassificeres som et psykiatrisk problem. Inden for psykiatrien plejer man her at tale om funktionsnedsættelse. Årsagen til, at disse egenskaber ofte er normalfordelt i befolkningen, er kompleks og indbefatter et samspil mellem arv og miljø.

Man ved, at den genetiske komponent ved borderline personlighedsforstyrrelse er stor, omkring 60 procent. Samtidig ser en række ydre faktorer ud til at forværre tilstanden. Ofte kommer traumer eller misbrug oveni, som sender personen ind i en ond cirkel. Hvis man da allerede har en dårlig emotionel regulering, bliver man endnu hårdere ramt af det, man bliver udsat for. Man kan derfor tale om en biologisk sårbarhed i denne gruppe.

Gælder argumentet om normalfordeling også for evnen til emotionel regulering? Er der en spredning blandt raske mennesker, når vi taler om evnen til at regulere følelser? Repræsenterer ekstremerne i denne spredning det, vi kalder emotionel ustabilitet? Senere i bogen vil jeg præsentere resultater fra moderne hjerneforskning, som direkte støtter denne idé. Derfor mener jeg også, at udtrykket ”personlighed” har en plads i definitionen af den tilstand, vi her beskæftiger os med.

Hvad kan man så bruge for udtryk i stedet for ”borderline personlighedsforstyrrelse”? Hvad skal man kalde denne emotionelle tilstand? Undertiden kaldes den officielt også ”emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse” (jf. faktaboks, s. 16). De fleste individer med diagnosen oplever, at deres følelsesliv er ustabilt og svinger alt for hurtigt og for voldsomt, uden at de har kontrol over det. Men man kan stadig have samme indvending som tidligere i 19

Folelsesstorme.indd 19

9/14/16 1:01 PM

– Følelsesstorme –

forhold til ordet ”personlighedsforstyrrelse”. Måske kunne ”emotionel ustabilitet” være et bedre begreb? Det er også et udtryk, som kan indbefatte dem, der har lignende problemer, men ikke i så stort omfang, at de får en diagnose. Fordelen er, at man så kan problematisere personers oplevede symptomer, selv om de ikke opfylder alle de kriterier, der kræves for en klinisk diagnose. Ulempen er, at definitionen kan udvandes, og at man ikke skiller dem ud, der har de største problemer. I denne bog vil jeg i det følgende bruge udtrykket ”emotionel ustabilitet”, når jeg taler om den generelle problematik, og ”emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse”, når jeg taler om den specifikt definerede psykiatriske tilstand (den alternative officielle diagnostiske betegnelse). Ordet ”borderline” vil jeg ikke nævne herefter.

ADHD- og hjerneforskningen giver nye svar Emotionel ustabilitet har tydelige ligheder med en tilstand, der er blevet diskuteret flittigt i de seneste år, nemlig ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder). Et vigtigt tema for både ADHD og emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse er problemer med at regulere og kontrollere informationsbearbejdning. Symptomer, der er kendetegnende for ADHD, synes også at være normalfordelt på en måde, der minder om det, vi ser i forbindelse med emotionel ustabilitet. Jeg vil vise, at der formentlig er tale om nært beslægtede tilstande, som er tættere biologisk relaterede indbyrdes, end mange hidtil har troet. Måske burde emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse snarere klassificeres som en følelsesmæssig neuropsykiatrisk tilstand, en emotionel variant af ADHD. Der findes allerede repræsentanter for den tanke, at der eksisterer en emotionel ADHD-variant ved siden af den klassiske ADHD. Jeg vil vise, at de har ret, og 20

Folelsesstorme.indd 20

9/14/16 1:01 PM

– Indledning –

at emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse er en mere ekstrem variant af emotionel ADHD! Hvis vi antager, at ADHD og emotionel ustabilitet er biologisk beslægtede, kan vi lære meget om emotionel ustabilitet ud fra den solide ADHDforskning, der allerede foreligger.

21

Folelsesstorme.indd 21

9/14/16 1:01 PM

Følelser er komplekse. For en del mennesker er de også overvældende, ukontrollerbare og meget svingende.

Omgivelserne betragter ofte den, der ikke kan styre sine følelser, som besværlig, overdramatiserende og manipulerende. Men denne tilstand er ikke nogen opdigtet lidelse – følelsesmæssig ustabilitet, ofte kaldet borderline, har en biologisk forklaring.

I Følelsesstorme viser læge og forsker Predrag Petrovic, ´ hvordan hjernen opfatter følelser, og hvad der sker, når hjernen ikke kan regulere følelserne. Denne viden giver håb om bedre hjælp til dem, der kæmper med følelsesstorme.

“En vigtig bog, der kombinerer klinisk praksis og helt ny neurovidenskab i et velformuleret og levende sprog.

Følelsesstorme er neurovidenskabens meteorologi, som giver en dybere forståelse for, hvor, hvornår og nogle gange endda hvorfor de følelsesmæssige lyn slår ned, til gavn for både klinikere og interesserede patienter.”

Göran Rydén Overlæge, autoriseret psykoterapeut og leder af Norra Stockholms Psykiatri

www.akademisk.dk