Førerulve

FØRERULVE

FØRERULVE AKADEMISK FORLAG

Oversat af Joachim Wrang og bearbejdet af Jesper Juul

9788750050766_Forerulve.indd 2

1/13/17 3:03 PM

Jesper Juul

FØRERULVE Det livsvigtige lederskab i familien

AKADEMISK FORLAG

9788750050766_Forerulve.indd 3

1/13/17 3:03 PM

Førerulve – det livsvigtige lederskab i familien er oversat fra tysk efter Leitwölfe sein – Liebevolle Führung in der Familie af Joachim Wrang og bearbejdet af Jesper Juul © Verlagsgruppe Beltz, 2016, og for den danske udgave © 2017 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard Sats: Lumina Datamatics Ltd. Omslagslayout: Harvey Macaulay, Imperiet Tryk: Livonia Print Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-500-5076-6 www.akademisk.dk

9788750050766_Forerulve.indd 4

1/13/17 3:03 PM

INDHOLD Indledning 8

Kapitel 1 Børn har brug for voksne, som tager lederskab 19

En ny definition af personlig autoritet 22 At tage personligt ansvar 26 Selvfølelse som livseliksir 28 Gensidig læring 31 Dialoger med børn 36 Dialogeksempler 43

Kapitel 2 Du kan stole på dit barn 61

Alle børn vil gerne samarbejde 62 Nærvær og empati 64 Forældre spørger 67

Kapitel 3 Førerulven og det indre barn 71

Hvem er jeg? 71 Forældre spørger 76

Kapitel 4 Kvindeligt og mandligt lederskab 81

Et tilbageblik 82 Forældre spørger 85

Kapitel 5 At være kvinde og mor 91

Overvindelsen af angsten for at være egocentrisk 94 Kærlighed uden selvdestruktivitet 97

Indhold

9788750050766_Forerulve.indd 5

5

1/13/17 3:03 PM

Om personlig integritet og om retten til at sige nej 101 Hvad der i virkeligheden sker med de pæne piger 103 Mødre og døtre 106

Kapitel 6 Hvor er mændene og fædrene? 111

Sammen er vi stærke 112 Forældre spørger 117

Kapitel 7 Ønsker vi virkelig stærke og sunde børn? 123

At opdrage er at indgå i relationer 123 Fra gammelt til nyt 127

Kapitel 8 Hvad har magt med lederskab at gøre? 133

Magtens paradoks og hvordan forældre kan forholde sig til dette 134

Kapitel 9 Dit barns fremtid er nu! 141

Hvad ønsker du som forælder? 141 Hvad kan du selv gøre? 143 Hvad gør politikerne? 145 Vær personlig, og en ny verden vil åbne sig 147

Kapitel 10 Værdier som fører til lederskab 151

Værdier i familie og parforhold 151 Ligeværdighed 158 Integritet – personlige grænser, behov og værdier 160 Viljen til autenticitet 164 Ansvar – for fællesskabet og for sig selv 169 Emotionelt lederskab 173 Moralsk og etisk lederskab 175

6

Førerulve

9788750050766_Forerulve.indd 6

1/13/17 3:03 PM

Kapitel 11 Succes gennem tilpasning: Vores kollektive illusion 179

Hvad er et stærkt barn? 181 At sige ja til sig selv 184 Forældre spørger 186

Kapitel 12 Faldgruber for førerulve 193

Den nyromantiske stil: Harmoni frem for alt 196 Curlingforældre: Banen fri for små prinser og prinsesser 197 Den mindste modstands princip 199 Total overvågning 200 Mit barn som projekt! 203 Kunsten at skifte stil 204 Meningsfulde budskaber gør indtryk 208

Kapitel 13 Lederskab light: Teenagetiden og barnet som voksen 213

Efter barndommen 216 Bøger af Jesper Juul 219 Om forfatteren 221

Indhold

9788750050766_Forerulve.indd 7

7

1/13/17 3:03 PM

Indledning Vores verden forandrer sig hurtigere end nogensinde. Vi forsøger alle at følge med og at tilpasse os selv og vores børn forandringerne. Den gode nyhed er, at vi ofte har succes med dette. Et eksempel er vores brug af smartphones, tablets og andre elektroniske apparater og den indflydelse, som disse apparater har på det enkelte individs liv såvel som på familielivet. Vi har lagt den kritiske, bekymrede og defensive holdning, som for ti år siden herskede i vores syn på de mange teknologiske nyskabelser, bag os og er nået til et punkt, hvor skolebørn bliver opfordret til at tage skærmfrie dage eller uger, og hvor familier udtænker spændende måder, hvorpå de kan begrænse den tid, hvor alle familiemedlemmer hænger over hver sin skærm. Mange opdager på ny værdien af personlige interaktioner, og når forældre har det tilstrækkelige mod til at sætte nye mål, følger børnene beredvilligt med.

I mere end en generation har samfundet som helhed og også de fleste af dets borgere forsøgt at finde sig til rette med den kendsgerning, at vi alle i dag – uanset alder – er blevet betydeligt stærkere og betydeligt mere kompetente og selvbestemmende, end det tidligere forekom muligt. Min egen generation har stået i spidsen for betydelige forandringer af ældreplejen; børnehaver og skoler ser sig nødsaget til at foretage et kursskifte og tænke og agere på nye måder; og også ægteskabet og andre kærlighedsforhold mellem voksne kalder på nye måder at opfatte disse relationer på.

Denne søgen efter en sund ligevægt mellem på den ene side vores ønske om samarbejde og tilpasning og på den anden side vores behov for integritet og personlige grænser er i dag mere end nogensinde kommet i fokus. Er vi blevet for individualisti-

8

Førerulve

9788750050766_Forerulve.indd 8

1/13/17 3:03 PM

ske og egocentriske, eller er vi stadigvæk åbne for at anerkende de sociale fællesskabers betydning, også selv om de indimellem fører til problemer og skuffelse? Denne søgen er en stor eksistentiel udfordring, og mange mennesker, som i deres barndom blev forkælet og gjort til det absolutte midtpunkt i forældrenes liv, er nu – hvor de er blevet voksne – på udkig efter måder, hvorpå de kan bidrage konstruktivt til andre menneskers liv.

Uddannelsesforskere, pædagoger og folk som mig selv kan være uenige om mange ting, men der er dog én ting, vi ikke skændes om. Der er ingen tvivl og ingen diskussion om, at børn har brug for voksnes lederskab. Det ved vi, fordi børn, som lever uden dette lederskab, vantrives. Det gælder, hvad enten de er overladt til sig selv, kun omgås andre børn eller er overladt til forældre, som ikke kan eller vil lede.

En mor skrev engang til mig, at hendes toårige datter ikke ville i børnehave om morgenen. Når pigen ankom til børnehaven, gik alt godt, men før turen derhen nægtede hun at stige ind i bilen. En dag havde moren tilfældigt fundet tre eller fire vingummibamser i bilen og sagt: ”Hvis du kommer nu, får du vingummibamserne.” På det tidspunkt, hvor moren skrev brevet til mig, krævede hendes datter mindst en pose vingummibamser på 200 gram for at stige ind i bilen, og moren spurgte mig: ”Hvad skal jeg nu gøre?” Vi ved alle, at prisen stiger inden for nogle få måneder.

Hvordan skal man gribe dette problem an? Hvordan udviser man lederskab? Svaret er i grunden meget enkelt, men alligevel svært at omsætte til praksis. Det handler om at lære sig selv og sine børn at kende, at lære de personlige grænser at kende og respektere disse og omgås sine børn så autentisk som overhovedet muligt. Det er temaet for denne bog.

Børn har brug for forældre som førerulve, sådan at de kan finde sig til rette i livets skov. De har brug for forældre, som med

Indledning

9788750050766_Forerulve.indd 9

9

1/13/17 3:03 PM

mellemrum er villige og i stand til at sende klare signaler. Vi ser i dag mange familier, hvor forældrene er så bange for at skade eller såre deres børn, at børnene må overtage ansvaret og lederskabet. Det er ingen børn i stand til at gøre med helbredet i behold. Min generation troede, at det ville være let. Vi troede, at alt ville være i sin fineste orden, hvis blot vi gjorde det stik modsatte af, hvad vores forældre havde gjort. Men alt var ikke i sin fineste orden, og heller ikke de mænd og kvinder, som i dag bliver forældre, har gjort sig de store forestillinger om, hvordan man som familie kan leve sammen på en sådan måde, at alle kommer til deres ret. Man kan naturligvis bringe stærke værdier og normer med sig ind i en familie – værdier og normer fra sin egen familie eller fra sit miljø, sit land eller sin kultur – men der findes endnu ikke en række fælles danske værdier. Det gør naturligvis familielivet sværere.

Mange familier lever fra konflikt til konflikt, hvilket fører til, at der opstår et kæmpe behov for ”løsninger”, men der findes ingen generelle løsninger. Forældrene er nødt til at tænke over tingene. De er nødt til at tale sammen, og alle er nødt til at stille sig selv spørgsmålet: Hvad ønsker jeg som grundlag for min familie, hvad ønsker jeg som fundament for vores fælles hjem?

Og hvilke værdier mener jeg er så vigtige, at jeg gerne vil give dem videre til mine børn, fordi jeg tror, at de også er relevante om 20 eller 50 år? Disse spørgsmål er lette at stille, men de er ikke lette at besvare. Og som det gælder enhver krise, bringer også denne problemer og udfordringer såvel som potentiale for vækst og forandring med sig i sit kølvand. Jeg har i en tidligere bog – Livet i familien – beskrevet en håndfuld værdier som det kan være nyttigt at tage udgangspunkt i, tilslutte sig eller afvige fra.

Grundlaget for ethvert samfund er familien. Uagtet mangfoldigheden af familiekonstellationer og den høje skilsmisse-

10

Førerulve

9788750050766_Forerulve.indd 10

1/13/17 3:03 PM

rate handler det om relationer, som er dannet på et fundament af kærlighed. I Europa har vi siden Anden Verdenskrig set en gradvis udvikling fra det, vi kan kalde for ”vi-familier”, til ”jeg-familier”. Det er et af de forhold, som ofte får mennesker fra Mellemøsten og Asien til at mene, at familien ikke betyder noget for os. Familien er ikke længere det absolutte omdrejningspunkt for medlemmernes liv og tankesæt. Det enkelte familiemedlem har i dag adgang til en global verden, som tilbyder et uendeligt antal muligheder, og står således gennem hele sit liv over for mange mere eller mindre betydningsfulde valgmuligheder. Den enkeltes evne til at få mest muligt ud af disse valgmuligheder er i vidt omfang afhængig af individets selvfølelse og af værdier, som i løbet af individets udvikling måske bliver erstattet af andre eller holder ved. Et væld af faktorer – af økonomisk, sociologisk, psykologisk og demografisk karakter – driver denne forandringsproces.

I nogle lande kan man efterhånden se de første tegn på, at mennesker søger efter muligheder for at tilpasse jeg-familien, sådan at alle kan bidrage til og indgå på en ny måde i deres udvidede familie, det lokale fællesskab, indvandrergrupper eller andre sociale grupper. De økonomiske konjunkturer peger på det fornuftige i at bruge mere tid på plejen af vores ældre medborgere, og alle disse bestræbelser forudsætter, at vi tænker ud over begreber som ”dem, der giver” og ”dem, som tager”. Det gælder om at søge nye veje og lade vores tanker og handlinger være inspireret af værdier og principper som menneskets værdighed, personlige grænser, autenticitet og empati.

Et af denne bogs kapitler (kapitel 7) ser nærmere på spørgsmålet om, hvorvidt vi rent faktisk hjælper vores børn med at udvikle sig til stærke og sunde mennesker. Det samme spørgsmål kunne stilles i forhold til voksne. Den politiske dagsorden i Europa fremmer et fokus på præstation, konkurrence og indivi-

Indledning

9788750050766_Forerulve.indd 11

11

1/13/17 3:03 PM

dualisme, som er ekstremt usundt for børn og voksne. Hvis vi ikke automatisk skal tilpasse os disse sociale normer, kræver det klare værdier. Når grundlaget for samfundet ændrer sig, må også de gamle begreber efterses og i nogle tilfælde defineres på ny: personlig autoritet, individuel ansvarlighed (kapitel 1), magtens paradoks (kapitel 8). Hvordan formulerer vi de normer, som skal lægge til grund for vores liv? Hvilke ideer skal vi leve efter? Kort sagt: Hvem skal bestemme?

Siden den traditionelle vestlige kernefamilie som følge af den antiautoritære bevægelse og kvindernes kamp for ligestilling i 1970’erne begyndte at gå i opløsning, har begrebet ”forældres lederskab” befundet sig i en form for identitetskrise.

Tidligere var sagen klar: Patriarken var familiens leder, og som sådan ledte han familien – i hvert fald udadtil. Chefen ledte firmaet, og læreren bestemte, hvad der skulle ske i klasseværelset. Der er ingen tvivl om, at opgøret med den autoritære ledelsesstil, som statsoverhoveder, regeringer, bureaukrater, lærere og forældre stod for, var uomgængeligt. Det havde utallige positive konsekvenser for samfundet såvel for det enkelte individ.

Frem for alt førte det til, at det bestående magtbegreb blev sat under lup, og at der blev sat spørgsmålstegn ved dets iboende logik. Da denne politisk motiverede bevægelse blev ført videre af mennesker, som ikke kun var interesserede i politik, men også i forskellige psykologiske og eksistentielle problemstillinger – for eksempel af lærere og forældre, som havde ansvar for børn og unges sunde udvikling – affødte dette en lang række spørgsmål og skabte stor usikkerhed. I 1980’erne og 1990’erne blev det tydeligt, at det politiske alternativ til autokratiet og det autoritære – nemlig demokratiet – ganske vist var præget af mange konstruktive værdier, men at det ikke i særlig vidt omfang forsynede de mennesker, som var ved magten, med nye og bedre retningslinjer, værdier og måder at agere på.

12

Førerulve

9788750050766_Forerulve.indd 12

1/13/17 3:03 PM

Det, der så skete, var, at både den offentlige debat og enkeltindividers personlige overvejelser blev fanget i en polariseret begrebslighed: Begrebet ”autoritær” blev placeret i den ene ende af spektret, mens det retfærdige eller ”frie” samarbejde blev placeret i den anden ende. Det ”demokratiske” lå et sted derimellem. Det viste sig dog, at voksne og børns grundlæggende behov for nærhed såvel som for personlig og kollektiv udvikling ikke kunne forstås ud fra disse begreber. Det betød, at vi måtte tænke på tværs af disse kategorier for at kunne formulere et egentlig nyt alternativ. Vi måtte indtage et nyt perspektiv og formulere nye normer.

I løbet af de seneste 30 år er værdierne og kernen i dette nye perspektiv blevet stadig klarere – takket være de millioner af ledere, forældre og pædagoger, som har viet deres liv og arbejdsliv til den opgave, som det er at finde ud af, hvordan børn og voksne kan leve og arbejde bedre sammen. Børnenes feedback – såvel som deres udsagn og adfærd – har i den forbindelse været et uundværligt bidrag. Parallelt hermed har især neurovidenskaben, familieterapien og udviklingspsykologien frembragt vigtig viden og præsenteret data og perspektiver af uvurderlig værdi. Jeg havde på grund af min profession og min status som far og bedstefar det privilegium at være en del af denne forandring. Og selv om forandringsprocessen først lige er begyndt, vil jeg i denne bog forsøge at formulere nogle indsigter og retningslinjer. Jeg håber, at disse indsigter vil kunne tjene som inspiration for forældre og for andre voksne – erfarne såvel som uerfarne – som har ansvar for børn og unges udvikling.

Et centralt punkt er – som allerede nævnt – kvindernes kamp, som siden 1960’erne i den grad har været på dagsordenen og endnu ikke er løst. Jeg har både i mit arbejdsliv og privatliv som partner til kvinder taget del i mange forandringer –

Indledning

9788750050766_Forerulve.indd 13

13

1/13/17 3:03 PM

og jeg er gennem årene mange gange blevet opfordret til at skrive en bog om mødre. Det har jeg altid afvist alene af den grund, at jeg hverken er kvinde eller mor, og at min viden om dette således i bedste fald er andenhåndsviden. På den anden side har jeg i mit mangeårige virke som terapeut, familierådgiver og pædagog arbejdet sammen med mødre, kvindelige kolleger, lærere og mange andre kvinder og derigennem udviklet en temmelig omfattende forståelse af og indlevelse i kvinders perspektiver. Derfor er jeg nu kommet til den konklusion, at det måske ville være i orden at skrive om det. Det kan så være mit solidariske bidrag fra en mands perspektiv. Min umiddelbare inspiration til dette var forsiden på Time Magazine den 21. maj 2012, hvor man kunne se en mor amme sin seksårige søn, og alle de kontroverser, som denne forside affødte. Min egentlige motivation er dog den ofte meget forenklede måde, som mødre fremstilles i medierne på. Det er min erfaring, at kvinder og mødre har brug for alt den støtte udefra, de kan få til at skabe sig et godt liv og derigennem blive så gode partnere og mødre, som det er muligt.

De ændrede kønsroller og begge køns kamp for en tidssvarende nydefinering af kønsrollerne, som er til gavn for alle familiemedlemmer, hænger tæt sammen med spørgsmålet om forældres lederskab, som står i centrum for denne bog. Der er behov for nye svar på gamle spørgsmål – svar, som for ingen af parterne er lette at finde, og som også indebærer smertefulde processer. Hvis du er kvinde, håber jeg, at du bag det, som du måske opfatter som hårde og kritiske udsagn, mærker min omsorg og påskønnelse. Og hvis du er mand, vil jeg opfordre dig til at rette et alvorsfuldt blik mod den rolle, du har, og erkende og reflektere over den indflydelse, du har som søn, elsker, partner og forælder. For selv om nogle elementer af det fænomen, som gør det svært for kvinder og mødre at udfolde deres fulde men-

14

Førerulve

9788750050766_Forerulve.indd 14

1/13/17 3:03 PM

neskelige og mellemmenneskelige potentiale, kan forklares ud fra en social og politisk kontekst, står mænd over for de samme udfordringer, om end af andre grunde, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i kapitel 4 og 6.

Et nyt paradigme er ensbetydende med et nyt perspektiv. I stedet for at betragte tingene fra den samme gamle vinkel vælger vi at indtage et nyt perspektiv, og idet vi gør det, får vi øje på noget nyt og gør overraskende opdagelser. Spændende, ikke sandt? Virkeligheden synes at være, at mennesker generelt er ret konservative og sågar nostalgiske, og den kendsgerning, at den menneskelige hjerne fungerer sådan, at vi tænker i modsætninger snarere end i alternativer, gør det ikke lettere at pege på nye perspektiver. Ikke desto mindre er det nøjagtig det, jeg vil gøre i denne bog.

Du spørger måske dig selv, hvorfor jeg har ladet en førerulv indgå i bogens titel. Ulve bringer måske tankerne hen på alfadyr og aggression og ikke ligefrem på harmoni og balance. Men i takt med at ulvene igen trænger frem i Europa, ændrer vores billede af ulven sig på fascinerende vis. Ulve blev tidligere opfattet som onde og farlige, men i dag ved man, at de er i besiddelse af en høj social intelligens. Særlig fascinerende er dens intelligente ledelsesstrategi, for ulve er absolut familieorienterede og lever i en form for klassisk storfamilie. For ulve er det et spørgsmål om overlevelse, at gruppen fungerer godt og holder sammen. Jeg mener, at nøglen til vellykkede familier hos mennesker såvel som hos ulve er at finde i de relationer og den tillid, der er mellem de enkelte individer.

Vi kan lære meget af ulvenes familieliv, og begrebet ”førerulv” er for mig et positivt begreb. Jeg har i mange år brugt ”fyrtårn” som en sproglig metafor for karakteren af forældres lederskab og for børns behov for omsorg og vejledning, men det har tilsyneladende ikke givet så meget mening for den store gruppe

Indledning

9788750050766_Forerulve.indd 15

15

1/13/17 3:03 PM

forældre, man kritiserer for at være dovne, uvillige til at lede, bange for at sige nej og lignende.

Jeg er ikke tilhænger af at anvende ”metoder” i kærlighedsforhold, og der findes ingen nemme løsninger, når det handler om menneskelige relationer. De, der påstår det, er snarere gode marketingsfolk end mennesker med relations- og fagkompetence. I sidste ende er det dig, der afgør tingene. Vi lever i en verden, hvor det ikke kun er muligt, men nødvendigt at træffe personlige beslutninger. Valgfrihed medfører et personligt ansvar, og jeg håber, at du ved en lille smule mere om dig selv, når du har læst de følgende sider og mærket dig dine reaktioner.

16

Førerulve

9788750050766_Forerulve.indd 16

1/13/17 3:03 PM

9788750050766_Forerulve.indd 18

1/13/17 3:03 PM

JESPER JUUL er fornuftens faste, men absolut kærlige stemme.

Han gør os klogere på os selv og på, hvad der skal til for at blive mere autentiske forældre, som ikke krænker vores børns personlige integritet, men som samtidig tager bestik af egne følelser og personlige grænser.

Den erfarne familieterapeut indgiver mødre og fædre mod til at udvikle en moderne autoritetsforståelse, som alle vokser ved: det lille barn, teenageren og ikke mindst forældrene selv.

WWW.AKADEMISK.DK

FØRERULVE

Det er tvingende nødvendigt for børn at have forældre, der kærligt varetager deres førerrolle i familien. Som tager ansvar for relationen, skaber tillid, og som træffer beslutninger på familiens vegne – både de populære og de ikke populære.