Fortælleværksted

Lene Brok & Jane Hyldgaard FORTÆLLEVÆRKSTED

Fortælle værksted Kreativt sprogarbejde med børn

k ld d Akademisk Forlag

Fortælleværksted Kreativt sprogarbejde med børn Lene Brok & Jane Hyldgaard © 2017 Akademisk Forlag, København — et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Illustration side 66: John Bauer Foto side 8: Scanpix/Martin Dam Kristensen Øvrige fotos: Torben Bakgaard Forlagsredaktion: Lene Kamuk Omslag og sats: Lisbeth Damgaard Bogen er sat med: North Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-500-5081-0 www.akademisk.dk

n2

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

1.

At være barnets sproglige forbillede . . . . . . . . . . . . . 9

2.

Giv barnet sprog! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

3.

Giv barnet fortællinger! . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

4.

Mundtlig fortælling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

5.

Den mundtlige fortællings sprogudviklende kvaliteter . 43

6.

Dukken i græsset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7.

Giv barnet eventyr! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

8.

Eventyrets fortryllelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

9.

Eventyr og barnets udvikling af identitet . . . . . . . . . 85

10.

Leg, læring og sproglig udvikling . . . . . . . . . . . . . 95

11.

Fortælledukken – et redskab til sproglig udvikling . . . 103

12.

Fortælleværksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

51

Forberedelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 158

n4

Forord Denne bog henvender sig til pædagoger, der ønsker inspiration til sprogarbejdet med børn fra 4-7 år, det vil sige til pædagoger i dagtilbud og indskoling.

Sproget har stor betydning for barnets læring i skolen og senere i uddannelsessystemet. Men dets betydning rækker langt videre. Sproget præger barnets personlighed, dets selvfølelse og identitet.

Det er vigtigt, at man stimulerer barnet sprogligt i en tidlig alder, for eksempel ved at man introducerer det for alfabetets bogstaver, og at det opbygger et stort ordforråd. Men sproget vil altid være større end dets enkeltdele, og ambitionen bør være, at små børn får mulighed for at tilegne sig et sprog for livet.

Samfundet, forældrene og dagtilbuddet har mange forventninger og krav til, hvad det lille barn skal lære, inden det begynder i skolen. Det gælder også på det sproglige område. I denne bog tager vi udgangspunkt i barnets ret til at udvikle sig ud fra egne forudsætninger og udviklingsbehov.

Når man skal arbejde effektivt med sprog, må man medtænke hele barnets udvikling. Det er vigtigt at anerkende barnets følelser og indrette pædagogikken således, at barnet kan tilegne sig sproget på en legende, lystfyldt og meningsfuld måde.

Børn har brug for voksenkontakt og nærvær for at kunne udnytte deres læringspotentiale. Det stiller krav til forældre og pædagoger om at være nærværende sproglige forbilleder. Børnene skal kunne indgå i sproglige samspil med voksne, kompetente sprogbrugere både i hverdagssituationer og i forløb i mindre grupper.

Vi har i en årrække samarbejdet med børn og pædagoger i dagtilbud rundt om i landet. Her har vi erfaret vigtigheden af at skabe mening, kontinuitet og grundighed i det sprogpædagogiske arbejde. Det er på baggrund af disse erfaringer, vi har udarbejdet dette sprogmateriale.

n5

n6

I bogens første kapitler kan man læse om de teorier, der ligger til grund for det praktiske sprogarbejde, som beskrives i Fortælleværksted i bogens sidste kapitel. Den metode, der anvendes i fortælleværkstedet, tager udgangspunkt i nogle elementer, som alle børn behøver for at kunne tilegne sig et sprog for livet: leg, fortællinger, eventyr og de voksnes nærvær.

De sprogredskaber, der anvendes i fortælleværkstedets metode, er mundtlig fortælling, en eventyrfilm og børnenes egne fortælledukker.

Vi anbefaler, at du begynder med at se eventyrfilmen Dukken i græsset for at blive inspireret til det videre arbejde. Inviter en kollega med, så I kan være flere om at gennemføre et værkstedsforløb. Øv jer derefter i at genfortælle eventyret, og lav en fortælledukke. Når det er gjort, kan I gå i gang med at inddrage børnene i værkstedsforløbet.

Vi vil gerne takke Marianne Baasch fra Børnehaven Hedelyngen i Herlev og alle børnene og pædagogerne i børnehaven Højbohus i Ringsted.

Vi håber, at I får nogle fornøjelige og lærerige stunder med børnene, og at I kan bruge nogle af erfaringerne fra fortælleværkstedet til det øvrige sprogarbejde i institutionen.

God fornøjelse!

Lene Brok & Jane Hyldgaard Januar 2017

n7

n8

ì1ì At være barnets sproglige forbillede Jeg læste morgen, middag og aften. Jeg læste simpelthen alt, hvad jeg kom i nærheden af. Jeg slugte bøger.

Er det da ikke fantastisk, at der findes så mange ord at opdage og lære for et barn! (…)

Jeg kan ikke forestille mig en større lykke end at være sammen med et barn, som er ved at opdage sit sprog. Da vi var børn, elskede vi at lege med sproget, sådan som alle børn gør.

(Astrid Lindgren i samtale med Margareta Strömstedt i Astrid Lindgrens klogebog, 2016).

n9

Et privilegium Det er et privilegium at være forælder og pædagog, for så er man tæt på det lille barn og dets utrolige udvikling. Det er fascinerende at være vidne til, hvordan barnet på ganske få år tilegner sig en masse ord, og ordene bliver til sætninger, og pludselig har barnet et sprog og kan udtrykke sig og kommunikere nuanceret med andre. Den periode, hvor barnet erobrer nye ord, rummer en glæde ikke bare hos barnet, men også hos dets nære voksne.

For det er i det tætte samspil, at personer, genstande, hændelser og følelser får navn og bliver en del af barnets sprog.

Den svenske sprogforsker Ragnhild Söderberg fortæller i sin bog Læse, skrive, tale. Barnet erobrer sproget (2011) om den glæde, hun oplever sammen med sit elleve måneders barnebarn, der sidder i barnevognen, mens de går en tur i skoven. Barnet udpeger og benævner mennesker, dyr, cykler, hunde og fugle. Da det er forår med mange fuglestemmer, nøjes hun ikke med at anvende det generelle ord “pipfugl”, men siger: “Hør! det var en krage, en solsort, en vipstjert, en ugle, en gøg, en måge”. Söderberg undersøgte siden barnebarnets ordforråd, frem til hun var halvandet år, og fandt, at det lå over gennemsnittet for svenske børn. Det var specielt inden for kategorierne dyr, fugle og mennesker, at ordforrådet var omfattende.

Söderberg konkluderede, at det sætter spor i det aktive ordforråd, når børn og voksne er sammen om noget, begge parter finder interessant.

Børn lærer altså i disse situationer. Til at begynde med lærer de at forstå, hvad de ser, senere selv at kommentere det med sprog. Men hvorfor lærer de? Vi har allerede nævnt betydningen af rutinen, gentagelsen, de tilbagevendende ytringer med betonede og fremhævede ord. Men det vigtigste er nu alligevel glæden ved at være sammen, glæden over den fælles interesse. (Söderberg 2011: 30)

n 10

Et ansvar Vi ved, at den tidlige sprogstimulering betyder meget for kvaliteten af barnets sprog. Derfor må såvel forældre som pædagoger påtage sig ansvaret for at være barnets “nære og kære” ledsagere ind i sprogets verden.

Selv om det kan forekomme banalt, er det nødvendigt at blive mindet om udgangspunktet for al udvikling: at det lille barn lærer (her: modersmålet) i tæt relation til sine nære voksne. Kærligheden, lysten og den fælles interesse har stor betydning for ikke blot, hvor mange ord og begreber barnet tilegner sig, men også hvor levende og facetteret sproget bliver. Der er forskel på, om ordene benævnes i en atmosfære af gensidig interesse og nærvær, ledsaget af smil og engagement, eller om barnet skal tilegne sig ord i samspil med mentalt fraværende voksne, der har deres opmærksomhed rettet mod andre ting end det aktuelle samvær med barnet.

Som pædagog må man stille sig selv spørgsmålene: Hvordan skal jeg, som en af barnets nære voksne, møde barnet som sprogligt forbillede?

Hvordan skal vi som institution indrette den konkrete hverdag ud fra den faglige indsigt, vi har om sprogets afgørende betydning for udvikling og trivsel?

Der er mange måder, man kan gøre sprogarbejdet levende og meningsfyldt på i institutionerne. Det sker, når der sættes ord og fortælling på dagligdagens rutiner og samværssituationer samt i tilrettelagte forløb med fokus på sprogudvikling. Og det sker på ture, for eksempel i naturen eller til biblioteket.

Jeg overværede engang en situation, som gjorde indtryk på mig.

En ung mandlig pædagog var på besøg på børnebiblioteket med en gruppe børn. Pigerne tiggede og bad, om han ikke nok ville læse en bog for dem. Det skulle være Askepot, en billedbogsudgave af Disney. Man kunne ane en vis træthed i hans ansigt. Man kunne næsten se, at han tænkte: Åhhh nej, ikke den igen! Men så sagde han: O.k., unger! Så skal I høre! Han satte sig i en stor sofa, omringet af børnene, der havde lys i øjnene. Drengene fløj lidt

n 11

rundt på gulvet i nærheden og var ikke rigtig med. Men da pædagogen rømmede sig og med høj røst begyndte at fortælle: “Der var engang en rig mand, hvis kone blev syg…” sluttede drengene sig til gruppen. Sjældent har jeg set og hørt så engageret en oplæser.

Stemmen kunne høres over hele biblioteket. Børnene nød i den grad, at deres pædagog læste op på den måde. Han havde overgivet sig til eventyret og formidlede det, som ungerne ville have det, med hengivelse og levende stemmeføring. De andre besøgende på biblioteket stillede sig op tæt ved gruppen og lyttede med. Smilende og med små øjekast, det var herligt at overvære situationen. En lille ældre dame med indkøbsposer i begge hænder, udbrød pludselig: “Det er eventyr!” Hun havde også for en stund glemt tid og sted.

(Lene Brok, Vanløse Bibliotek, efterår 1999)

Om materialet Denne bog rummer et sprogmateriale, der gør det muligt for pædagoger at skabe stunder med børnene, hvor fællesskab, leg og glæde spiller sammen med sprogarbejdet. I bogens første del (kapitel 1-11) kan du læse om de teorier og refleksioner, der ligger til grund for det praktiske sprogarbejde.

Og om, hvorfor vi har valgt at arbejde med folkeeventyret Dukken i græsset.

Selve det sprogpædagogiske arbejde beskrives i kapitel 12: Fortælleværksted.

n 12

Introduktion til fortælleværkstedsmetoden I det følgende introducerer vi til fortælleværkstedsmetoden, som giver en række pædagogiske fordele i sprogarbejdet. Metoden gør det nemlig muligt at:

. . . . .

arbejde med flere af børnenes sprog (det talte sprog, kropssprog og billedsprog) tage hensyn til børnenes forskellige måder at lære på tilfredsstille børnenes behov for at opleve skønhed, glæde og nydelse pirre børnenes nysgerrighed og lyst til at udforske sproget fremme et sprogligt miljø, hvor legen er i centrum.

Sprogredskaber Fortælleværkstedet anvender tre sprogredskaber:

. . .

Mundtlig fortælling af eventyret Dukken i græsset.

Dukkefilmen, der er skabt ud fra samme eventyr.

Barnets egen fortælledukke.

n 13

Et typisk forløb For overskuelighedens skyld skitserer vi her et værkstedsforløb, der strækker sig over fem formiddage. I kapitel 12 kommer vi med inspiration til, hvordan man kan arbejde med sprog på de enkelte værkstedsdage.

1.

2.

3.

4.

5.

Børnene lytter til eventyret Dukken i græsset, som fortælles mundtligt. Derefter følger dialog og tegning.

Børn og voksne fortæller eventyret efter hukommelsen. Derefter ser man eventyrfilmen. Efterfølgende er der samtale og dramatisering.

Dukkeværksted. Børnene skaber hver en fortælledukke.

Dukkeværkstedet fortsætter og afsluttes.

Børnene leger eventyrleg med deres fortælledukker.

I værkstedsmetoden tages der hensyn til, at man kan stimulere børnene sprogligt gennem flere ‘kanaler’. Børn har forskellige måder at lære på, en erkendelse, der de senere årtier har udmøntet sig i begrebet om forskellige ‘læringsstile’ (Illeris 2016: 212).

Nogle gange lærer børn bedst ved at indgå i læreprocesser, hvor de lytter og taler. Andre gange er det ved at kunne se ting for sig. Især for de mindste børns vedkommende er det at kunne bevæge sig og have ting i hænderne befordrende for læring. I en børnegruppe kan der således være forskellige måder at percipere (opfatte) og få nytte af en læringssituation på.

Metoden, der anvendes i fortælleværkstedet, tager hensyn til forskellige måder at percipere på:

n 14

Auditiv perception Børnene lytter til eventyret, når det fortælles mundtligt. I filmen hører de eventyret igen ledsaget af eventyrlig musik.

Visuel perception Børnenes ser fortællerens mimik og kropssprog under den mundtlige fortælling. De ser dukkefilmen. De ser hinandens og pædagogens kropssprog og mimik under dramatisering.

n 15

Taktil perception Børnene stimuleres taktilt (berøringsmæssigt), når de får noget ‘i hænderne’ og skaber deres fortælledukke.

Kinæstetisk perception Børnene stimuleres kinæstetisk (gennem krop og muskler), når de dramatiserer og leger med fortælledukken på gulvet.

n 16

Om at være ambitiøs Man kan ikke have for høje ambitioner, når det drejer sig om at være med til at give små børn et godt og levende sprog. Når man har ansvar for de læreprocesser, børnene skal indgå i, kræver det refleksion og tilegnelse af konkrete redskaber. I bogens første del kan du som sagt finde stof til refleksion, og i sidste kapitel er der konkrete anvisninger på, hvordan du gennemfører et fortælleværksted med en gruppe børn. Blandt andet skal du beregne tid til forberedelse, herunder:

. .

lære at genfortælle eventyret Dukken i græsset forberede og gennemføre et dukkeværksted.

Man skal ikke være en øvet fortæller for at kunne fortælle eventyret levende for børnegruppen. Alle, der har lyst, kan gøre det. Du kan finde inspiration ved at lytte til, hvordan eventyret bliver fortalt i dukkefilmen.

Eventyret findes i en kort version bagerst i bogen. I kapitel 12: Fortælleværksted er der konkrete råd til, hvordan du trin for trin lærer at fortælle det mundtligt. Når du skal lave dukkeværkstedet, kan du ligeledes i kapitel 12 finde konkrete anvisninger på, hvordan du skaber en fortælledukke sammen med børnene. Vi har også lavet en instruktionsvideo for hvert trin i dukkefremstillingen. For links til instruktionsvideoerne, se side 157.

n 17

n 18

Et godt sprog har stor betydning for børns udvikling og læring. Særligt eventyret med dets legende og magiske sprog kan fange børnenes fulde opmærksomhed og tage dem langt med ind i sprogets verden.

Fortælleværksted er en metode til sprogarbejdet i dagtilbud og indskoling, der tager afsæt i netop fortællingen, eventyret og legen med sproget. Gennem mundtlig fortælling, en dukkefilm og et værksted, hvor børnene laver deres egne dukker, udvikler børnene deres sprog ved at lytte, se, røre og bevæge sig.

J

Jane Hyldgaard er pædagog, dukkespiller og dukkemager, skriver manuskripter og laver dukkeforestillinger samt holder workshops om dukker som pædagogisk redskab.

ISBN: 9788750050810

9

788750

050810

www.akademisk.dk

y g

Lene Brok er cand.psych., historiefortæller og fortællekonsulent i en række kommuner med fokus på at styrke børns identitet og sproglige udvikling. Hun har bl.a. skrevet bøgerne Fortæl! Fortæl! (2005) og At fortælle sig selv (2012).