I stedet for skældud

16,01 mm

Veje til at forebygge og mindske skældud i dagtilbud Børns livsglæde og legelyst nedsættes, når de skældes ud, og de risikerer at miste troen på deres eget værd. Alligevel skældes der ud i mange dagtilbud.

Næsten alle pædagoger har det skidt med at skælde ud. Det påvirker deres humør, selvbillede og selvtillid negativt. De føler skyld, afmagt og skam. Og de ved egentlig godt, at det ikke har nogen positiv indvirkning på børnene.

Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard tager fat i, hvem, hvornår og hvor der typisk skældes ud, og hvordan man som enkeltperson, som stueteam og som institution kan styre uden om de situationer, der typisk udløser skældud – eller håndtere dem på en anden måde.

I 2016 tog Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard sammen på en foredragsturné rundt i Danmark og Norden for ved fælles hjælp at sætte spot på de skadelige virkninger af skældud og vise alternative veje at gå. Det er på baggrund af dette samarbejde, at denne bog er blevet til.

Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard

I stedet for

skældud

Man bliver sådan lidt ked af det indeni.

Også nogle gange udenpå.

Nogle gange så græder man ikke, men så kommer der alligevel bare tårer ned, fordi man er ked af det.

6-årig dreng

Når de andre får skældud, stråler det på mig!

6-årig dreng At blive skældt ud er som at blive slået med ord.

Veje til at forebygge og mindske skældud i dagtilbud Skrevet i samarbejde med Julie Top-Nørgaard

www.akademisk.dk

Børn om at blive skældt ud:

Akademisk Forlag

5-årig pige

210,05 mm

Der er altså rigtig mange gode grunde til at skælde mindre ud. Denne bog giver inspiration til at arbejde fagligt med at begrænse skældud i daginstitutioner.

I stedet for skældud

Christina Abildgaard er uddannet pædagog og Marte Meosupervisor. Christina har dedikeret sit arbejdsliv til at sikre alle børns trivsel igennem udviklingsstøttende kommunikation, og hun har blandt andet arbejdet med dagplejebørn, børnehavebørn, børn med særlige behov, anbragte børn og unge og masser af børnefamilier. Hun er desuden en flittig foredragsholder for pædagogisk personale og forældre i både Danmark og Norden.

I stedet for skældud

Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard

Erik Sigsgaard er lærer og cand.pæd.pæd. Han har igennem sit lange arbejdsliv arbejdet både som lærer, lektor på pædagoguddannelsen og børneforsker. Han blev særlig kendt for sit såkaldte skældud-projekt (1994-2002), hvor han undersøgte og dokumenterede omfanget af skældud i danske børneinstitutioner samt undersøgte dennes skadelige effekt på børn. Han arbejder til stadighed for at sikre børns rettigheder og medindflydelse, og han er blandt andet engageret i Den Kritiske Pædagogiske Højskole, som kæmper for, at pædagogprofessionen både holder fast i og udvikler sine kerneværdier. Erik Sigsgaard har blandt andet skrevet Om børn og unges NEJ — Farvel til lydighedskulturen (2014) og Skældud (2002).

I stedet for skĂŚldud.indd 2

10/01/2019 13.13

Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard

I STEDET FOR SKÆLDUD Veje til at forebygge og mindske skældud i dagtilbud

Skrevet i samarbejde med Julie Top-Nørgaard

AKADEMISK FORLAG

I stedet for skældud.indd 3

10/01/2019 13.13

I stedet for skældud. Veje til at forebygge og mindske skældud i dagtilbud Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard © 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/ undervisning.

Forlagsredaktion: Signe Hastrup Sats: Demuth Grafisk Bogen er sat med: Gotham HTF og Kepler Std. Illustrationer: Berger Joa Omslag: Berger Joa Tryk: Livonia Print

1. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN: 978-87-500- 5257-9

www.akademisk.dk

I stedet for skældud.indd 4

10/01/2019 13.13

Indhold Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Hvorfor bliver der skældt ud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Rammer og vilkår – og det muliges kunst . . . . . . . . . . . 14 Hvordan kan denne bog bruges? . . . . . . . . . . . . . . . . 16

1 Hvad er skældud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Skældud og anerkendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Voksenperspektivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Ambitionsniveauet – de lavthængende frugter . . . . . . . . 27 Vores børnesyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Argumenter for skældud – og vores svar . . . . . . . . . . . . 28 ”Skældud viser barnet, hvad der er rigtigt og forkert” . . . 28 ”Skældud kan være lærerigt” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 ”Skældud er en del af opdragelsen” . . . . . . . . . . . . . . . 31 ”Barnet skal forstå situationens alvor” . . . . . . . . . . . . . 32

2 Hvem skælder ud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Pædagogens personlige triggere . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Pædagoger, der bruger skældud som ventil . . . . . . . . . . 37 Pædagogers personlige erfaringer og værdier . . . . . . . . 38 Pædagoger, som selv er blevet skældt ud som børn . . . . . 40 Ledelse og institutionskultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 En ikke-anerkendende tone mellem kolleger . . . . . . . . . 42 En ikke-anerkendende ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 5

I stedet for skældud.indd 5

10/01/2019 13.13

3 Hvem bliver skældt ud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Børn, der slår eller driller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Børn, der er ’ulydige’ eller ikke hører efter . . . . . . . . . . . 54 Børn, der klynker eller er klæbende . . . . . . . . . . . . . . . 55 Børn, der får meget skældud hjemme . . . . . . . . . . . . . 57 Vigtigheden af at sige undskyld . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 At hjælpe et barn, der bliver skældt ud . . . . . . . . . . . . 62 Nye signaler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

4 Hvornår skælder vi ud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Spisetider – at være sulten på klokkeslæt . . . . . . . . . . . 73 Spisesituationen som pædagogisk mulighed . . . . . . . . . 76 Madpakken som pædagogisk udfordring . . . . . . . . . . . 77 Samlingen – argumenter for og imod . . . . . . . . . . . . . . 79 Dagens program – planlægning og fleksibilitet . . . . . . . 82 Ventetid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

5 Hvor skældes der ud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Rummenes indretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89 Skab områder til fred og ro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Udearealer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92

6 Strategier til akutte situationer . . . . . . . . . . . . . 97 At trække vejret og bevare fatningen . . . . . . . . . . . . . . 97 Den fagligt funderede nysgerrighed . . . . . . . . . . . . . . . 98 For høje krav eller anvisninger, der kommer for sent . . . . 99 Skældud som et forsøg på at genvinde kontrol . . . . . . . 101 Skældud i ’skal-situationer’ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 Når barnet ikke ”hører efter” . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106 ”Der er telefon” – om at hjælpe hinanden . . . . . . . . . . 106 6

I stedet for skældud.indd 6

10/01/2019 13.13

At samle sig selv op, når det er gået galt . . . . . . . . . . . 108

7 Relationsarbejde i et fagligt fællesskab . . . . . . 117 At stå ved det, der er svært . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118 Hvorfra stammer frygten? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 At tage ansvar for sine reaktioner . . . . . . . . . . . . . . . 123 Plads til forskelligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 At få taget hul på samtalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Omsorg for de voksne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126 Personaleomsorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127 Kollegaomsorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128 Selvomsorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128

8 Forældreinddragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135 At få hul på samtalen med forældrene . . . . . . . . . . . . 137 Skældud af børn – og af forældre . . . . . . . . . . . . . . . . 141 En invitation til forældre – ikke andet . . . . . . . . . . . . 142 At hjælpe hinanden til at lytte . . . . . . . . . . . . . . . . . 143

9 Et forslag: Omsorgsplanen . . . . . . . . . . . . . . . 149 Omsorg som udgangspunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151 Første skridt i arbejdet med omsorgsplanen . . . . . . . . 154 Det videre arbejde med omsorgsplanen . . . . . . . . . . . 157

10 HVR-metoden – at komme Hele Vejen Rundt . 163 HVR forudsætter gensidig tillid . . . . . . . . . . . . . . . . 168 Den fælles praksis bliver genstand for faglig refleksion . . 170 Giv tegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 172 Hvad skal man lægge særligt mærke til? . . . . . . . . . . . 172 Den fælles refleksion på personalemødet . . . . . . . . . . 173 7

I stedet for skældud.indd 7

10/01/2019 13.13

Hvornår, hvor tit og hvor længe? . . . . . . . . . . . . . . . . 173 Er det for sårbart at lave HVR? . . . . . . . . . . . . . . . . . 174

11 Eksempel på HVR-forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . 179 Vognmandsparkens arbejde med HVR . . . . . . . . . . . . 179 Konflikten mellem Lise og Signe . . . . . . . . . . . . . . . . 181 Pædagogen Lises observationer og dagbogsnotater . . . 181 Kollegaen Maries observationer og dagbogsnotater . . . 183 Interview med Mille, 5 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Interview med Anne, 5 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 185 Interview med Signe, 5 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 Kollegaen Jespers observationer og dagbogsnotater . . . 187 Samtale mellem Signe og Lillian (leder) . . . . . . . . . . . 188 Hvad kaster dette HVR-forløb lys over? . . . . . . . . . . . . 188 Modsætninger træder frem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 192

Afrunding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 197 Referencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 199

8

I stedet for skældud.indd 8

10/01/2019 13.13

Forord Alt kan lade sig gøre uden at skælde ud, men det kan næsten ikke lade sig gøre aldrig at skælde ud.

Denne bog er til alle, der arbejder i dagtilbud, og som har lyst til og mod på at arbejde med at begrænse skældud.

Der er så mange engagerede og dygtige pædagoger i de danske dagtilbud. Det er vores erfaring efter at have arbejdet i praksis og forsket og undervist i feltet i mange år.

Samtidig er det pædagogiske arbejde så komplekst, at man aldrig bliver færdig med at udvikle sig som professionel, og at undgå skældud er en af de store udfordringer i pædagogisk praksis – for skældud gør stor skade på børn.

Når der bliver skældt ud i dagtilbuddene, er det, fordi noget er gået galt. Dette ’noget’ kan have vidt forskellig karakter. Det er det, denne bog handler om – og så handler den især om, hvad man kan sætte i stedet for skældud.

For vi tror i høj grad på, at der kan gøres noget. Vi tror, at pædagoger har den faglighed og det engagement, der skal til. Hvis ikke vi havde haft en helt grundlæggende tillid til pædagoger, ville vi ikke have skrevet bogen.

Bogen er altså funderet på et paradoks: Vi er både bekymrede og tillidsfulde. Vi er bekymrede for de børn, der lider under skældud, men vi har samtidig tillid til pædagogers muligheder for at nedbringe mængden af skældud.

Nogle gange møder vi argumentet: ”Det lyder meget godt, men alt det, I taler om, kan ikke lade sig gøre ude i 9

I stedet for skældud.indd 9

10/01/2019 13.13

virkeligheden.” Men vi lever i et land med mange muligheder, også for at lave om på tingene. Måske bliver vi nogle gange for optagede af, hvad der ikke kan lade sig gøre?

Vores ønske er at arbejde med et fremtidsperspektiv, hvor dagtilbuddene udvikles til livsarenaer for børns livsud­ fold­else, leg og venskaber. Og vi vil så gerne være med til at forebygge skældud i dagtilbud. Denne bog kan måske være et lille skridt i den rigtige retning.

København, februar 2019 Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard

10

I stedet for skældud.indd 10

10/01/2019 13.13

Indledning Hvorfor er det så vigtigt at forebygge skældud? ”Man bliver sådan lidt ked af det indeni. Også nogle gange udenpå. Nogle gange så græder man ikke, men så kommer der alligevel bare tårer ned, fordi man er ked af det.”

– Jens, 6 år Skældud gør så stor skade! Det vidner børns beretninger om. Skældud skader både de børn, der får skældud, og de børn, der overværer skældud. Som en dreng sagde: ”Når de andre får skældud, stråler det på mig!”

Vi er imidlertid tilbøjelige til at overse det, vi godt ved: nemlig at skaderne er dybe og langtrækkende. Måske fordi det er svært at se i øjnene, at vi begår alvorlige fejl – eller fordi det er svært at finde ud af, hvordan man skal undgå skældud.

Men at fortsætte med at skælde børn ud, når vi ved, hvor ødelæggende det er, er destruktivt og uansvarligt. Og skaderne begrænser sig ikke til den generation, der får skældud lige nu. Børn, der har fået meget skældud, risikerer også selv at komme til at skælde meget ud, når de som voksne selv får børn.

11

I stedet for skældud.indd 11

10/01/2019 13.13

At fortsætte med at skælde børn ud, når vi ved, hvor ødelæggende det er, er destruktivt og uansvarligt.

12

I stedet for skældud.indd 12

10/01/2019 13.13

Hvorfor bliver der skældt ud?

Skældud i dagtilbud er et dobbelt svigt: Dels skader vi børnene, når vi skælder ud, dels nægter vi dem den hjælp, de så gerne vil have fra os i situationen, og som de – på meget forskellige måder – viser os, at de har brug for.

Samtidig har de allerfleste pædagoger det dårligt med at skælde ud. En ny undersøgelse viser, at 90 % af pædagogerne har det dårligt eller meget dårligt med at skælde ud:1 Hvordan føles det, når du har skældt ud på et barn? ”Ubehageligt, utilstrækkelighedsfølelse, skyldfølelse, ked af det.” ”Jeg er ked af det. Irriteret på mig selv.” ”Ked af det, flov, fortryder.” ”Magtesløs, ked af det, brødebetynget.” ”Det er en væmmelig fornemmelse. Jeg har det dårlig bagefter.”

Sådan lød nogle af svarene, da Erik Sigsgaard undersøgte pædagogers egen oplevelse af at skælde ud. Det billede, der tegner sig, er meget klart: 9 ud af 10 har det dårligt med at skælde ud. Det påvirker deres humør, deres selvbillede og deres selvtillid negativt. De føler skyld, afmagt og skam. Og de oplever ikke, at det har nogen positiv indvirkning på børnene.

Både børn og voksne lider altså under skældud. Alligevel forsømmer vi at gøre noget ved det – der skældes stadig ud i de fleste dagtilbud, også af garvede og kompetente pædagoger og dagplejere. Man kan faktisk betegne 13

I stedet for skældud.indd 13

10/01/2019 13.13

skældud som en hemmelig pædagogik: den er en fast del af pædagogikken i mange dagtilbud, men den er ikke skrevet ind i nogen værdigrundlag eller institutionsbeskrivelser.

Hvorfor bliver der skældt ud? Skældud er sjældent den enkelte pædagogs skyld, ligesom det selvfølgelig ikke er barnets skyld. Vi har aldrig mødt en pædagog, der var glad for at skælde ud.

Vi betragter skældud som ’systemfejl’ af forskellig art: Dels kan skældud være en følge af den måde, dagtilbud tænkes, indrettes og styres på, dels kan det være en følge af den måde, pædagogerne både hver især og sammen forholder sig – eller ikke forholder sig – til deres eget relationsarbejde på. Og endelig kan skældud hænge sammen med pædagogens egen opvækst.

Rammer og vilkår – og det muliges kunst Der kan også være mere overordnede forhold på spil. Der skældes markant mere ud, når der er mangel på personale i dagtilbud. Antallet af voksentimer pr. barn er faldet drastisk, siden nedskæringerne på dagtilbudsområdet begyndte i firserne, og samtidig bruger pædagoger markant mere tid på papirarbejde nu end før. Der er simpelthen blevet kamp om et skød at sidde på.

Mindre tid til omsorg medfører mere skældud, blandt andet fordi pædagoger ikke i samme grad som tidligere har mulighed for at følge børns konflikter og frustrationer og hjælpe dem med at overkomme dem på en god måde.

Samtidig har dagtilbuddene i årenes løb udviklet sig.

Fra at have leg og omsorg i centrum er læring og skolefor14

I stedet for skældud.indd 14

10/01/2019 13.13

beredelse blevet centrale begreber. Denne ændring i fokus betyder, at pædagoger arbejder med bestemte, formelle mål for øje i højere grad end tidligere, og det kan gå ud over den måde, pædagogerne forholder sig til børnene på.

Det kan blive vigtigere at få tingene gjort, end hvordan man får dem gjort.

Normeringer, dokumentationskrav, tests, læreplaner og økonomisk styring påvirker den måde, man som pædagog kan udføre sit arbejde på. Rammer og vilkår vil ofte begrænse ens muligheder. På den måde er der altså strukturelt set blevet større risiko for skældud i danske dagtilbud.

Det kan man forholde sig til på flere måder. Man kan protestere mod de vilkår, man har – og det bør man efter vores vurdering gøre, hvis de er uacceptable.

Men man er også nødt til at agere i praksis. Og det er på denne præmis, at denne bog er skrevet. Vi må handle der, hvor vi står – også i en hverdag, der er presset på flere måder.

Vi ønsker ikke at bagatellisere disse vilkår og påstå, at den enkelte pædagog skal tage ansvaret på sig for grundlæggende, strukturelle problemer med for eksempel normering. Men vores tilgang er, at uanset vilkårene vil der altid være valg at træffe i pædagogisk praksis.

Det er i dette råderum, at denne bog bevæger sig. Inden for det muliges kunst. Vi håber derudover, at alle pædagoger samtidig råber vagt i gevær over for deres ledere og politikere, når arbejdsvilkårene ikke længere er forsvarlige. Det er en anden opgave – og en anden bog.

15

I stedet for skældud.indd 15

10/01/2019 13.13

Denne bog beskæftiger sig med det handlerum, som den enkelte – og personalegruppen i fællesskab – har.

Hvad kan lade sig gøre?

Hvordan kan denne bog bruges?

Skældud kan udløses af mange forskellige faktorer. Hvad der er udslagsgivende, varierer fra dagtilbud til dagtilbud.

Det kan være de fysiske rammer, en bestemt kultur blandt personalet, bestemte pædagogers personlige normer eller den pædagogiske linje.

Vores håb er, at pædagoger kan bruge bogen som en slags terrænkort over steder, man kan nærme sig, hvis man gerne vil nedbringe mængden af skældud. Vi håber og tror, at læseren kan forholde sig åbent og fordomsfrit til undersøgelsesarbejdet med at finde ud af, hvilke ’steder’ – mønstre, tendenser eller forhold – der især udløser skældud i det konkrete dagtilbud.

Vi forestiller os, at man i første omgang læser bogen fra ende til anden – og derefter forhåbentlig bruger den som opslagsværk og inspirationskilde, når der er bestemte elementer eller perspektiver, man vil gå i dybden med.

Hvert kapitel afrundes med en lille opsamling på kapitlets pointer (Godt at huske på), som kan inspirere til, hvordan man konkret kommer i gang med at arbejde med at nedbringe mængden af skældud.

Bogens første kapitler tager udgangspunkt i pædagogens perspektiv, og derefter arbejder vi os ’ indefra og ud’.

Det vil sige, at vi begynder med pædagogens egne, personlige vilkår og forudsætninger for at skælde ud. Derefter ser vi på barnet, der får skældud. Så fokuserer vi på det 16

I stedet for skældud.indd 16

10/01/2019 13.13

Skældud er dét, barnet oplever som skældud.

17

I stedet for skældud.indd 17

10/01/2019 13.13

pædagogiske miljø, og derefter ser vi på de fysiske rammer for børn og voksne. Undervejs i disse kapitler forholder vi os også til, hvad man eventuelt kan overveje at ændre på.

Derefter præsenterer vi nogle konkrete metoder til, hvordan man i fællesskab kan arbejde målrettet med skældud. Vi præsenterer en metode til at bringe skældud og relationer ind i den fælles faglige diskussion, vi introducerer Omsorgsplanen, og vi præsenterer HVR-metoden, som er en metode til at inddrage nye perspektiver på svære situationer.

I øvrigt: Vi bruger i bogen betegnelsen ’pædagog’ – men bogen henvender sig til alt omsorgspersonale, der arbejder med børn: pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere, private børnepassere, praktisk personale som køkkenassistent og pedel – og selvfølgelig pædagoger.

18

I stedet for skældud.indd 18

10/01/2019 13.13

I stedet for skĂŚldud.indd 2

10/01/2019 13.13

16,01 mm

Veje til at forebygge og mindske skældud i dagtilbud Børns livsglæde og legelyst nedsættes, når de skældes ud, og de risikerer at miste troen på deres eget værd. Alligevel skældes der ud i mange dagtilbud.

Næsten alle pædagoger har det skidt med at skælde ud. Det påvirker deres humør, selvbillede og selvtillid negativt. De føler skyld, afmagt og skam. Og de ved egentlig godt, at det ikke har nogen positiv indvirkning på børnene.

Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard tager fat i, hvem, hvornår og hvor der typisk skældes ud, og hvordan man som enkeltperson, som stueteam og som institution kan styre uden om de situationer, der typisk udløser skældud – eller håndtere dem på en anden måde.

I 2016 tog Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard sammen på en foredragsturné rundt i Danmark og Norden for ved fælles hjælp at sætte spot på de skadelige virkninger af skældud og vise alternative veje at gå. Det er på baggrund af dette samarbejde, at denne bog er blevet til.

Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard

I stedet for

skældud

Man bliver sådan lidt ked af det indeni.

Også nogle gange udenpå.

Nogle gange så græder man ikke, men så kommer der alligevel bare tårer ned, fordi man er ked af det.

6-årig dreng

Når de andre får skældud, stråler det på mig!

6-årig dreng At blive skældt ud er som at blive slået med ord.

Veje til at forebygge og mindske skældud i dagtilbud Skrevet i samarbejde med Julie Top-Nørgaard

www.akademisk.dk

Børn om at blive skældt ud:

Akademisk Forlag

5-årig pige

210,05 mm

Der er altså rigtig mange gode grunde til at skælde mindre ud. Denne bog giver inspiration til at arbejde fagligt med at begrænse skældud i daginstitutioner.

I stedet for skældud

Christina Abildgaard er uddannet pædagog og Marte Meosupervisor. Christina har dedikeret sit arbejdsliv til at sikre alle børns trivsel igennem udviklingsstøttende kommunikation, og hun har blandt andet arbejdet med dagplejebørn, børnehavebørn, børn med særlige behov, anbragte børn og unge og masser af børnefamilier. Hun er desuden en flittig foredragsholder for pædagogisk personale og forældre i både Danmark og Norden.

I stedet for skældud

Erik Sigsgaard og Christina Abildgaard

Erik Sigsgaard er lærer og cand.pæd.pæd. Han har igennem sit lange arbejdsliv arbejdet både som lærer, lektor på pædagoguddannelsen og børneforsker. Han blev særlig kendt for sit såkaldte skældud-projekt (1994-2002), hvor han undersøgte og dokumenterede omfanget af skældud i danske børneinstitutioner samt undersøgte dennes skadelige effekt på børn. Han arbejder til stadighed for at sikre børns rettigheder og medindflydelse, og han er blandt andet engageret i Den Kritiske Pædagogiske Højskole, som kæmper for, at pædagogprofessionen både holder fast i og udvikler sine kerneværdier. Erik Sigsgaard har blandt andet skrevet Om børn og unges NEJ — Farvel til lydighedskulturen (2014) og Skældud (2002).