MARTHA MOTTELSON
MARTHA MOTTELSON
IND I PÆDAGOGIKKEN IND I PÆDAGOGIKKEN
Ind i pædagogikken Martha Mottelson © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Morten Tinning Sørensen og Martin Blok Johansen Omslag og sats: Peder Hovgaard www.ph7.dk Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter(e). Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til ophavsretsloven. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om aftale var indgået. På Akademisk Forlag benytter vi både anonym og kendt fagfællevurdering (peer review) af manuskripter i forbindelse med beslutning om udgivelse og i den videre redigeringsproces. Det bidrager til lærebøger af høj faglig kvalitet og efterkommer Forsknings- og Innovationsstyrelsens krav til forskeres publiceringspoint. Denne bog er fagfællebedømt.
1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN: 978-87-50052-10-4 www.akademisk.dk
Ind i pædagogikken-0118.indd 2
21/02/2018 17.13
Martha Mottelson
Ind i PÆDAGOGIKKEN
Ind i pædagogikken-0118.indd 3
21/02/2018 17.13
Ind i pĂŚdagogikken-0118.indd 4
21/02/2018 17.13
Indholdsfortegnelse Indledning ....................................................................................7 På vej til en pædagogisk profession ............................................7 Pædagogisk faglighed ................................................................8 Bogens kapitler........................................................................10 Kapitel 1 Pædagogik som fag .....................................................................13 Pædagogik i tre dimensioner ...................................................14 Opdragelse .........................................................................18 Idéer om opdragelse ...........................................................19 Undersøgelser af opdragelsen .............................................20 Viden og kompetencer i pædagogisk praksis ............................22 Kapitel 2 Idéer om opdragelse ................................................................ 25 Tre forskellige figurer for den pædagogiske indsats ..................26 Pædagogik som kunst ..............................................................27 Citatbokse ..........................................................................28 Flere personer ....................................................................31 Kritik og diskussion ............................................................35 Pædagogik som kald ................................................................36 Religiøst kald .....................................................................37 Verdslige kald .....................................................................39 Citatbokse ..........................................................................39 Flere personer ....................................................................41 Kritik og diskussion ............................................................45 Pædagogik som håndværk .......................................................46 Citatbokse ..........................................................................48 Indholdsfortegnelse | 5
Ind i pædagogikken-0118.indd 5
21/02/2018 17.13
Flere personer ....................................................................50 Vægt på indlæring ..............................................................50 Vægt på dannelse ...............................................................52 Forsøg på at bygge bro mellem indlæring og opdragelse .....54 Kritik og diskussion ............................................................54 Afrunding................................................................................56 Kapitel 3 Pædagogik som professionel praksis .........................................57 Børn og unges liv i det 21. århundrede .....................................57 Samfundsmæssiggørelse af opdragelsen ..................................58 Opdragelse som professionelt anliggende ................................59 Kapitel 4 Pædagogik som videnskab .........................................................63 Teori og praksis .......................................................................65 Forventninger til pædagogisk forskning ...................................66 Forskningens plads i de pædagogiske uddannelser ..................68 Kapitel 5 Pædagogiske temaer...................................................................69 Barn og barndom ....................................................................69 Autonomi og selvbestemmelse .................................................73 Magt og autoritet.....................................................................75 Individ, fællesskab og socialitet ...............................................77 Natur og kultur........................................................................80 Målsætning, vurdering og præstationer ...................................82 Intentioner og virkelighed .......................................................84 At stryge med eller mod hårene ...............................................87 Afrunding ....................................................................................91 LITTERATUR ...............................................................................93
6 | Ind i pædagogikken
Ind i pædagogikken-0118.indd 6
21/02/2018 17.13
Indledning
Denne bog sigter mod at give en nogenlunde lettilgængelig introduktion til det pædagogiske fagområde. Den henvender sig til enhver, som er nysgerrig efter at finde ud af, hvad faget og fænomenet pædagogik egentlig er for noget. Især henvender bogen sig til studerende i uddannelser, som enten rummer pædagogiske dimensioner, eller som specifikt er rettet mod en af de pædagogiske professioner. Meningen med bogen er at invitere læseren ind i det univers af tanker, idéer, traditioner og praksisser, som er oparbejdet inden for faget. Herigennem er det bogens ærinde at give læseren lyst til at bruge pædagogisk tænkning, erfaringer og metoder aktivt i forbindelse med egne iagttagelser, analyser og stillingtagen til pædagogiske temaer.
På vej til en pædagogisk profession De fleste, som vælger at skrive sig ind på en pædagogisk professionsuddannelse, gør det, fordi de har nogle forestillinger om arbejdets karakter og fornemmelser omkring, hvordan de selv vil kunne finde sig til rette i det professionelle arbejdsfællesskab. Alle har førstehåndserfaringer med pædagogisk professionelle fra egen børnehave og/eller skolegang, og nogle kan måske endda huske noget fra deres tid som barn i en vuggestue. På den måde har alle en viden om, hvordan pædagogers og læreres arbejde ser ud. Og man har måske også forestillinger om,
Indledning | 7
Ind i pædagogikken-0118.indd 7
21/02/2018 17.13
hvordan man ser sig selv fremtidigt i den professionelles sko – hvilken type pædagog eller lærer man kunne tænke sig at blive, hvilken slags institution eller skole man vil søge arbejde i, og hvilke ressourcer og styrker hos sig selv man regner med at kunne trække på i arbejdet. Den viden, man har om det pædagogiske arbejde, kan også stamme fra erfaringer fra et lønnet arbejde som pædagogmedhjælper og/eller lærervikar. Gennem sit eget levede liv har man således en omfattende viden om de pædagogiske professioner og om de lokaliteter, hvor arbejdet udføres. Men selve den faglighed, de professionelle trækker på, har ikke nødvendigvis fremstået særlig tydeligt.
Pædagogisk faglighed At arbejde i en pædagogisk profession eller på anden vis at være involveret i en praksis med pædagogiske dimensioner, kalder langt hen ad vejen på handling. Man gør noget med nogen, og der er en hensigt med det, som gøres. Praktikeren skal derfor fortløbende tage stilling til sine handlinger og korrigere eller afgøre, hvad der skal gøres netop nu, ud fra en kvalitativ vurdering af en proces, der hele tiden er i gang. Hvad er i denne situation det rigtige at gøre? Hvad passer her? Vil det have den tilsigtede virkning, hvis man gør sådan? Og kan man forsvare sin praksis eller argumentere for, at der var tale om et godt valg? Alt dette hører under kategorien ”pædagogisk faglighed og professionel dømmekraft”. En faglighed, der for de fleste vil udvikle sig hen over det professionelle og levede liv, men den vil også langt hen ad vejen kunne udvikle sig gennem en orientering fra og med pædagogik som fag. Gennem det at arbejde med faget vil man over tid opleve, at man må tage stilling til en lang række af temaer, problemstillinger og eksempler, som udfordrer og udvikler ens forestillinger omkring, hvori det pædagogiske består, og omkring hvad man kan og vil i den pædagogiske praksis.
8 | Ind i pædagogikken
Ind i pædagogikken-0118.indd 8
21/02/2018 17.13
Som fagområde, der optræder i en række videregående uddannelser, og som tillige har plads i forskningsverdenen, er pædagogik både et relativt nyt, men også et sammensat fag. Faget trækker på indsigter, teorier og metoder fra en vifte af etablerede, ældre og mere velkendte faglige traditioner som for eksempel psykologi, sociologi og filosofi. Disse fag kan siges at være relativt velkendte, og deres genstandsfelter og afgrænsning vil de fleste have en vis viden om. Langt færre kender formentlig noget til faget pædagogik, også selv om pædagogikken emnemæssigt beskæftiger sig med noget, alle har førstehåndserfaringer med, nemlig opdragelse, undervisning og uddannelse. Hvad faget som vidensområde egentlig spænder over, hvad der afgrænser faget, og hvilke særlige teorier, spørgsmål og problemstillinger som er centrale for faget, udgør måske i mindre grad en almenviden. Og det er netop, hvad denne bog har sat sig for at præsentere. Helt konkret vil bogen forsøge at give et kortfattet svar på to spørgsmål: • •
Hvad er pædagogik? Hvorfor og hvordan er pædagogik som fag relevant for pædagogisk praksis og for pædagogiske professioner?
Som introduktion til et bredt fagområde bliver der selvsagt ikke tale om en udtømmende præsentation af alt, hvad der er at sige om pædagogik. Men intentionen med bogen er at levere en struktur og nogle grundsten til at forstå, hvad pædagogik som fagområde dækker. Det er endvidere bogens hensigt at indbyde læseren til selv at involvere sig i samt gøre sig tanker med og om det pædagogiske. Holdningen bag bogen er, at når man gør dette med anvendelse af og inspiration fra den pædagogiske faglighed, vil der åbne sig et
Indledning | 9
Ind i pædagogikken-0118.indd 9
21/02/2018 17.13
helt univers af nye idéer, refleksioner og handlemuligheder, som dels er relevante for en pædagogisk praktiker, dels gør det endnu mere spændende at beskæftige sig med, tænke over og arbejde med pædagogiske forhold. Således vil bogen introducere til det sæt af idéer, praksisser og videnskabelige synsvinkler, som er oparbejdet inden for det pædagogiske fagområde, og som forekommer relevante for en nybegynder i faget. Det er ikke en bog om pædagogikkens historie eller en systematisk præsentation af pædagogisk teori. Derimod forsøger bogen at holde sit fokus på, hvad faget kan og skal tilbyde den, som er på vej til eller allerede er involveret i en pædagogisk praksis og/eller profession. Bogen tager afsæt i, at det er relevant og spændende for enhver, der på den ene eller den anden måde er i berøring med opdragelse, undervisning eller uddannelse, at dykke ned i en nysgerrig undersøgelse og endevendelse af, hvad det egentlig er, der er på spil i situationen. Hvad vil de implicerede parter, hvordan oplever de det, der foregår, hvad fører det til, og hvilken betydning har det, at tingene gøres på bestemte måder? Det er den slags spørgsmål, pædagogikfaget kan bidrage til at kvalificere i det pædagogiske arbejde.
Bogens kapitler Bogen er, foruden denne indledning, disponeret i fem kapitler. Første kapitel introducerer bredt til det pædagogiske fagområde. Hvad handler faget om, og hvilke spørgsmål og temaer er centrale i faget? I dette kapitel præsenteres bogens opdeling af pædagogikken i tre delområder. Der er tale om en struktur til forståelse af faget, der er baseret på en grundlæggende skelnen mellem 1) pædagogik som idéer om opdragelse, undervisning, dannelse og uddannelse, 2) pædagogik som det at udøve opdragelse, uddannelse med mere, og endelig 3) pædagogik som det at undersøge den opdragelse, undervisning, dannelse og uddannelse, som finder sted. Denne
10 | Ind i pædagogikken
Ind i pædagogikken-0118.indd 10
21/02/2018 17.13
tredeling og sondring mellem idéer om opdragelse, praktisering af opdragelse og undersøgelse af opdragelsen står som en central pointe for bogens præsentation af faget. I andet kapitel gives en introducerende oversigt over nogle af de mange idéer om opdragelse, som gennem tiden har været fremsat. Frem for at være kronologisk i fremstillingen er de forskellige idéer om opdragelse, som præsenteres her, ordnet tematisk ud fra en vurdering af, hvad det er for en type pædagogisk projekt, idéerne kan siges at forfølge. Der tages udgangspunkt i tre forskellige figurer for det pædagogiske, som er formuleret som henholdsvis pædagogik som kunstnerisk udøvelse, pædagogik som kald og pædagogik som håndværk. Til hver præsentation gives en beskrivelse af den måde at tænke opdragelse på, som hører til den pågældende figur, en kort opsummering af eksempler på pædagogiske tænkere, som kan henføres til figuren, og en afrunding med kritisk diskussion af idéernes relevans for nutidig pædagogisk praksis. I tredje kapitel stilles der skarpt på den pædagogiske praksis. Fokus for kapitlet er på den særlige pædagogiske praksis, der udføres som professionelt arbejde. De særlige samfundsmæssige og institutionelle vilkår, som professionelt pædagogisk arbejde praktiseres under, bliver i dette kapitel søgt afklaret, tematiseret og diskuteret. I fjerde kapitel præsenteres pædagogik som videnskabeligt forehavende. Her tematiseres de forventninger, der kan være til pædagogik som videnskab, og de dilemmaer, der kan være for faget i den henseende. Endvidere diskuteres og tematiseres den måde, hvorpå pædagogik som videnskab kan eller bør bidrage til løsning af de udfordringer, de pædagogiske professioner står over for. Bogen afsluttes med et femte kapitel, hvor en række pædagogiske grundtemaer bliver præsenteret og diskuteret. Det drejer sig om dilemmaer eller modsigelser, der på én eller anden måde altid vil
Indledning | 11
Ind i pædagogikken-0118.indd 11
21/02/2018 17.13
være i spil, både når man gør sig tanker om pædagogik, men i særlig grad, når man medvirker i en pædagogisk praksis eller arbejder på at undersøge den. På den måde er der tale om en række temaer, som enhver, som engagerer sig i pædagogisk praksis, vil støde ind i og skulle reflektere over. Konkret drejer det sig om: • • • • • • • •
barn og barndom autonomi og selvbestemmelse magt og autoritet individ, fællesskab og socialitet natur og kultur målsætning, vurdering og præstationer intentioner og virkelighed at stryge med eller mod hårene.
Under disse overskrifter gives små præsentationer, der inviterer læseren til at gøre sig tanker om og diskutere de paradokser, dilemmaer og problemstillinger, som præsentationerne rummer. Hver præsentation er forsynet med forslag til videre læsning.
12 | Ind i pædagogikken
Ind i pædagogikken-0118.indd 12
21/02/2018 17.13
Ind i pĂŚdagogikken-0118.indd 4
21/02/2018 17.13
Ind i pædagogikken anlægger en undersøgende vinkel og forsøger at inddrage læseren i de mange overvejelser, dilemmaer og selvmodsigelser, som kan være knyttede til pædagogiske problemstillinger og udøvelse af pædagogisk praksis. Bogen egner sig samtidig til studie- og studiegruppeaktiviteter, da der lægges op til, at læseren selv skal tænke videre over de problemstillinger, der bliver præsenteret.
IND I PÆDAGOGIKKEN
Bogen tager udgangspunkt i en tredeling af det pædagogiske fagområde. Første del handler om den praktiserede opdragelse og undervisning, som indgår i alle samfund. Dernæst følger en del, der diskuterer de mange idéer, teorier og forestillinger omkring pædagogisk virksomhed, der gennem tiden er blevet fremsat. Endelig præsenteres en del, der handler om, hvad det vil sige at undersøge pædagogiske problemstillinger og skabe viden om pædagogiske forhold. Bogen afsluttes med en række temaer, der er aktuelle og relevante at forholde sig til, når man arbejder inden for det pædagogiske felt.
MARTHA MOTTELSON
Ind i pædagogikken giver en kort og lettilgængelig introduktion til området og faget pædagogik. Bogen henvender sig til alle, som er nysgerrige på, hvad faget rummer, men især til nystartede studerende på uddannelser, som rummer pædagogiske dimensioner. Et særligt fokus for bogen er, hvordan pædagogikfaget kan være relevant for de pædagogiske professioner.