Innovative studerende

LILIAN ROHDE OG JENS BOELSMAND

INNOVATIVE STUDERENDE Arbejdsbog til professionsuddannelserne

AKADEMISK FORL AG

L IL I A N ROHDE OG JE NS BOE L SM A ND

Innovative studerende

A K A DEMISK FOR L AG

Innovative studerende Lilian Rohde & Jens Boelsmand © 2016 Akademisk Forlag – et forlag under Lindhardt & Ringhof, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler.

Omslag: Henriette Mørk Sats, figurer og illustrationer: Lisbeth Damgaard, Poetic AD Forlagsredaktion: Lene Kamuk Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-500-4593-9 Akademisk Forlag www.akademisk.dk

INDHOLD FORORD........................................................................................................10

DEL 1 FIRE-DESIGN 1

FIRE-Design – studerende designer løsninger til velfærdssektoren ...... 14 Behovet for innovative løsninger i velfærdssektoren ........................ 17 Om professionsinnovation .................................................................. 21 Kompetencer og læring i fremtidens samfund ................................. 24 At designe løsninger og udvikle kompetencer samtidigt ................. 32 Innovationsprocesser ............................................................................35 Det fysiske rum ......................................................................................37 FIRE-Design ............................................................................................ 38

2

FORSTÅELSE .............................................................................................. 46 Forståelsesfasen i hovedtræk ............................................................. 50 Proces F0: Formulering af det faglige problem.................................. 54 Arbejdet med proces F0 ........................................................................55 Proces F1: Forståelse af feltet gennem tilegnelse af eksisterende viden ............................................................................... 64 Proces F2: Forståelse af feltet gennem undersøgelser i og af verden ........................................................................................ 65 Bearbejdelse og organisering af viden ............................................... 67 Præcisering af problemformulering ................................................... 70

3

IDEUDVIKLING ........................................................................................... 72 Ideudviklingsfasen i hovedtræk ..........................................................74 Proces I1: Idegenerering ...................................................................... 78 Proces I2: Ideudvælgelse...................................................................... 80 Afrunding af ideudviklingsfasen ......................................................... 83

4

REALISERING ............................................................................................. 84 Realiseringsfasen i hovedtræk ............................................................ 85 Proces R1: Produktion og test af prototyper ...................................... 86 Proces R2: Præsentation af design for brugerne ...............................91 Afrunding af realiseringsfasen ............................................................ 93

5

EVALUERING .............................................................................................. 94 Evalueringsfasen i hovedtræk ............................................................. 95 Proces E1: Personlig refleksion over proces og læring ...................... 97 Proces E2: Erfaringsudveksling med andre .......................................100

6

PÅ TVÆRS AF MODELLEN .......................................................................104 Tværfaglige undervisningsaktiviteter ............................................... 105 Ekstracurriculære aktiviteter .............................................................108 Samskabelse .........................................................................................115 Velfærdssamfund, velfærdsuddannelser og innovation ................. 119

DEL 2 METODER 7

ET KREATIVT MINDSET ............................................................................122 FIRE-Design ...........................................................................................123 Spørgeskema: Er du kreativ og problemløsende? ............................126 Fysiske læringsrum ..............................................................................129 Brain breaks ......................................................................................... 131 Styrker ..................................................................................................135 7 ting, du kan gøre i morgen ...............................................................138 Mindset ................................................................................................ 140

8

FORSTÅELSE ..............................................................................................142 Nutid og fremtid ..................................................................................144 Faglige problemer............................................................................... 146 Idebanken ............................................................................................ 148 State of the art-søgning......................................................................149 Faglig viden........................................................................................... 151 Vidensvæg ............................................................................................155 Edderkoppespind .................................................................................156 Brugerkort ............................................................................................158 Empatikort ...........................................................................................159 Observation ......................................................................................... 160 Interview ...............................................................................................165 Tænk som rejsende i et fremmed land ............................................. 169 Etnoraid ................................................................................................ 171 Skygning ...............................................................................................173 Offentlig kridttavle ...............................................................................175 Dagbogsmetoden ................................................................................176 Rejsekort.............................................................................................. 178 Mønstre ................................................................................................179 Persona ................................................................................................. 181 Fortæl historier ....................................................................................182 Sekskanten: Den gode problemformulering .....................................183

Kritikeren ............................................................................................. 186 Orddans ...............................................................................................187 Digital forståelse ................................................................................ 189 9

IDEUDVIKLING ........................................................................................... 191 Tegne cirkelting....................................................................................193 Mix ........................................................................................................ 194 Uden ord ...............................................................................................195 Brainstorm .......................................................................................... 196 Terningkast .......................................................................................... 198 Bodystorming .....................................................................................200 Forbindelser ........................................................................................ 202 Fremtidshistorie.................................................................................. 203 Benspænd ........................................................................................... 205 A eller B ................................................................................................ 207 Elevatortale .........................................................................................209 Skema .................................................................................................. 210 100 spørgsmål ......................................................................................212 Rejseholdet...........................................................................................214 Skriv på væggen...................................................................................215 Tænkehatte ......................................................................................... 216 Verdenshjørner ................................................................................... 218 Idemodning ......................................................................................... 219 Digital ideudvikling ............................................................................. 220

10

REALISERING.............................................................................................. 222 Sandkasse ........................................................................................... 223 Materialeliste ...................................................................................... 224 Rapid prototyping............................................................................... 226 Prototyper ........................................................................................... 228 Fremtidsscenarier ............................................................................... 230 Provotyper ........................................................................................... 232 Projektstyring ..................................................................................... 234

Test med brugere ............................................................................... 235 Prototyper Q&A .................................................................................. 238 Aflevering af løsning ...........................................................................240 Digital realisering ............................................................................... 243 11

EVALUERING .............................................................................................246 Skriv...................................................................................................... 247 Evalueringsark .....................................................................................249 Pecha kucha .........................................................................................251 Posterpræsentation ........................................................................... 253 Refleksionscirkel ................................................................................. 255 Open Lab.............................................................................................. 257 Visuel evaluering................................................................................. 258 Video .................................................................................................... 262 Teater ................................................................................................... 264 Digital Evaluering ................................................................................ 265

12

STØRRE PROJEKTER ................................................................................268 Camp ....................................................................................................269 Den sociale kabale.............................................................................. 276 Social Business Model Canvas ........................................................... 277 Partnerskaber ..................................................................................... 279 Konkurrencer .......................................................................................280 Fundraising .......................................................................................... 282 ALFABETISK OVERSIGT OVER BOGENS METODER .............................284 LIT TERATUR ............................................................................................. 285

Forord Velfærdsprofessionerne og velfærdsuddannelserne udvikler sig markant i disse år, og det stiller krav om, at studerende på læreruddannelsen, pædagoguddannelsen, sundhedsuddannelserne osv. kan indgå aktivt i arbejdet med innovation og entreprenørskab, både i forbindelse med deres uddannelser og senere i deres professionsudøvelse. Der foregår allerede en række læringsaktiviteter på professionshøjskolerne med fokus på innovation og entreprenørskab, men flere studerende og undervisere har efterlyst undervisningsmateriale, der specifikt retter sig mod professionsuddannelserne. Innovative studerende er vores bud på et sådant materiale.

Denne bog tager udgangspunkt i den FIRE-Design-model, som Lilian Rohde og Anja Lea Olsen præsenterede i bogen Innovative elever (2013).

Innovative elever har fokus på skabelse af innovative og entreprenante kompetencer hos elever i folkeskolen, men det har vist sig, at bogen er blevet anvendt i andre sammenhænge også. Det har bestyrket os i relevansen af en bog, der med udgangspunkt i FIRE-Design-modellen retter sig mod studerende og undervisere på professionshøjskolerne. En stor tak til Anja Lea Olsen, der ikke har ønsket at deltage i skriveprocessen, men som beredvilligt har givet tilladelse til anvendelse af koncepter og elementer fra Innovative elever i denne bog.

En lang række af elementerne og metoderne i bogen er blevet afprøvet af studerende, undervisere og os selv. Tak til alle jer, der på den måde har givet os feedback i forhold til udvikling af de forskellige koncepter, elementer og metoder.

Vi har i processen trukket på vores mange forbindelser blandt undervisere, konsulenter og andre, der beskæftiger sig med innovation og entreprenørskab i professionsfaglig sammenhæng. Tak for samtaler, indspil og henvisninger, der har beriget vores indsigt og udsyn i forhold til de mange perspektiver, der er på innovation. En særlig tak til lærer og EMU-redaktør Rasmus Sune Jørgensen for hans input til digitale metoder, til innovationskonsulent ved UCN Anni Stavnskær Pedersen for hendes beredvillige henvisninger til litteratur og relevante initiativer på entreprenørskabsområdet og til lektor ved UCC Sabine Lam for hjælp med billeder af innovative studerende.

Desuden tak til Lene Kamuk og Morten Melsen på Akademisk Forlag for god behandling og super professionelt redaktørarbejde samt til vores familier for stor tålmodighed i skriveprocessen.

Innovation og entreprenørskab er kommet for at blive, og mange har beskæftiget sig med området. Vi har sidst i bogen udarbejdet en liste med henvisninger til andre, der har leveret gode bidrag på området, i form af bøger, artikler, links til internettet og andre koncepter end FIRE-Design.

Vi håber, at Innovative studerende kan medvirke til innovation og entreprenørskab gennem prototyper og nyskabelser, og vi glæder os til at se resultaterne af arbejdet med bogen.

DEL 1

Design

Kapitel 1

FIRE-Design – studerende designer løsninger til velf rds sektoren ”Hellere tænde et lys end klage over mørket.”

(Kinesisk ordsprog)

Denne bog handler om, hvordan man som studerende gennem en styret arbejdsproces kan designe innovative løsninger, som kan gøre en forskel i velfærdssektoren, og som samtidig fører til professionslæring på velfærdsuddannelserne. Målet med processen i uddannelsessammenhæng er altså tosidet: De studerende skal både skabe reelle løsninger, der sættes i værk, og lære noget om deres profession. Med velfærdsuddannelser mener vi uddannelser til for eksempel pædagog, lærer, sygeplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver, diætist, tegnsprogstolk, administrationsbachelor og andre faggrupper, der uddannes fra professionshøjskolerne.

Bogen er en håndbog i brug af modellen FIRE-Design, som kan anvendes både i den enkeltfaglige undervisning, i tværfaglige og tværprofessionelle forløb og til større opgaver som for eksempel bacheloropgaven.

Modellen kan anvendes i undervisning såvel som i selvstyrede læreprocesser. FIRE-Design beskriver en proces bestående af fire faser, hvor der designes innovative løsninger. Hvert bogstav i navnet dækker over en fase: F for forståelse, I for ideudvikling, R for realisering og E for evaluering. Ordet design er centralt, eftersom processen skal resultere i, at man som studerende designer løsninger på væsentlige problemer og ud-

14

fordringer i sektoren. Det må meget gerne være løsninger på det, som nogle kalder ’wicked problems’, der kan defineres som et socialt eller kulturelt problem, der er svært eller nærmest umuligt at løse af forskellige årsager: 1) Begrænset eller modstridende viden på området, 2) mange involverede personer og meninger i forhold til løsningen af problemet og 3) problemets forbindelse til andre problemer. Desuden skal løsningerne skabe merværdi for en eller flere brugere og for samfundet som helhed.

Modellen er en slags grundopskrift, som kan ændres i forhold til den aktuelle brug på de enkelte fag. Der er mange begreber i spil inden for dette felt. I denne bog anvender vi begreberne kreativitet, innovation, entreprenørskab og intraprenørskab samt iværksætteri. Med kreativitet forstår vi evnen til at kombinere kendte elementer i nye sammenhænge, hvilket er en grundlæggende kompetence for hele vores tænkning og for arbejdet i alle fire faser.

innovation forstår vi som nyskabelse, både den lille og den store, hvor der skabes værdi ud fra et givet parameter. Det kan være traditionel værdi i økonomisk forstand, men i vores sammenhæng er der typisk tale om kvalitativ værdiskabelse i forbindelse med professionsudøvelsen. Et eksempel kan være en ændring i en pædagogisk praksis i et dagtilbud, som medfører, at børnene trives bedre, og at færre børn derfor har behov for ekstra støtte.

15

entreprenørskab forstår vi som, at ideer omsættes til handling, der skaber værdi for andre. Typisk vil det ske i en eller anden form for organisatorisk sammenhæng. I den klassiske entreprenørskabsforståelse vil dette ske via etablering af en ny virksomhed (iværksætteri), og det er også en mulighed for studerende på velfærdsuddannelserne. Det mest typiske vil dog være værdiskabelse i forbindelse med en ændring i eller mellem eksisterende organisationer (skole, børnehave, hospital osv.), og det ville mere præcist kunne kaldes intraprenørskab.

Bogen er opdelt i to dele. Den første del indeholder grundlæggende teori, en beskrivelse af hver af de fire faser i FIRE-Design-modellen, samt mulige anvendelsesområder for modellen i forskellige sammenhænge.

Bogens anden del indeholder metoder til de fire faser og mere generelle metoder, som er lige til at anvende for både undervisere og studerende.1

1

16

Der kan i øvrigt henvises til bogen Innovative elever, som nærværende bog bygger på, for uddybende forklaringer og andre metoder, der egner sig til børn.

Behovet for innovative løsninger i velf rdssektoren Velfærdssamfundet er under pres, fordi økonomien er under pres. Nogle mener, at vi som samfund ikke har råd til at fortsætte den udvidelse af det økonomiske grundlag for vores velfærd, som har kendetegnet de sidste 50 år. Der er samtidig udbredt politisk enighed i Danmark om, at vi ønsker et velfærdssamfund, hvor der er grundlæggende og gratis ydelser til alle borgere inden for uddannelse, sundhed og sociale områder. Hvis det skal kunne hænge sammen, er det nødvendigt at kunne innovere på de produkter og procedurer, der i øjeblikket er gældende på velfærdsområdet, og for velfærdsmedarbejderen kan en af løsningerne være ’to work smarter, not harder’. Hvad kan vi udvikle, så velfærdstilbuddene bliver på højde med eller endnu bedre end dem, vi kender i dag, og samtidig er økonomisk opnåelige?

Det er desuden et godt uddannelsesmæssigt sigte, at man som professionel inden for velfærdsområdet er i stand til at handle på sin faglige viden. Vi har skrevet denne bog for at anspore til, at professionelle i deres faglighed er i stand til at innovere feltet og være en vægtig stemme i en faglig udvikling. Desuden stilles der større krav til den professionelles kompetencer, når der er ønske om, at man i stadig højere grad inddrager brugerne, eleverne, børnene, borgerne eller patienterne i udformningen af professionsydelserne, også kaldet samskabelse. Det giver en høj faglig selvtillid at kunne handle og deltage aktivt i sit felt og at have indflydelse på feltets udvikling, og denne selvtillid må gerne blive opbygget allerede i studietiden.

I en verden i hastig forandring er det nødvendigt at kunne udvikle både sig selv og sin omverden, og man kan måske tale om en ny dannelsesforståelse, som sætter fokus på det menneske, der sammen med andre kan løse de store udfordringer, verden har. Mennesker har til alle ti-

17

der opfundet nye ting og måder at gøre noget på og har derfor bevæget sig fra enkle til mere komplekse samfundsformer med flere muligheder, men også med flere komplekse udfordringer. Man kan hævde, at ønsket om at gøre tilværelsen lettere, mere retfærdig, mere indholdsrig eller at sikre bedre livsbetingelser generelt, har været drivkraften bag den menneskelige udviklingshistorie (jf. Kirketerp 2010). Set i det lys kan man forstå mennesket som et grundlæggende entreprenant væsen i den brede betydning af ordet, at vi ønsker at ændre tingenes tilstand til det bedre.

Dette er også drivkraften for mange – måske de fleste – af de studerende, der vælger at tage en velfærdsuddannelse og arbejde med velfærdsprofessionerne: ønsket om at gøre en forskel for andre mennesker.

Mange af velfærdsprofessionerne har en lang historie bag sig og har derfor udviklet en meget håndfast professionsidentitet, hvor hver enkelt profession har en klar opfattelse af, hvad der er god eller dårlig professionspraksis. I forhold til sundhedsuddannelserne har dette udmøntet sig i et decideret autorisationskrav, hvor de enkelte professioner både nationalt og internationalt stringent forsøger at fastholde bestemte kvalitetskrav, der er meget svære at ændre på. Der er ingen tvivl om, at disse høje kvalitets- og autorisationskrav har været relevante, for eksempel i bekæmpelse af kvaksalveri. På den anden side har disse krav også medvirket til en form for konservatisme, hvor det er blevet meget svært at ændre på professionsudøvelsen og den dertil svarende uddannelse, uanset om der sker forandringer i den måde, som for eksempel det offentlige varetager lærings-, sundheds- og omsorgsopgaver på.

Professionsudøvelse har historisk udspillet sig i en række institutioner: skolen, børnehaven, fritidshjemmet, hospitalet og socialforvaltningen, og tidligere var der en én-til-én-relation mellem profession og institution: lærer/skole, børnehavepædagog/børnehave, sundhedsprofessioner/hospital, socialrådgiver/socialforvaltning osv. Her kunne nærmest iagttages en form for monopol på professionsudøvelsen i den enkelte institution. I de sidste 30-40 år er der sket en gradvis opløsning af disse stramme former, hvor de enkelte institutionstyper langsomt åbner op. Det sker dels ved at ’indlemme’ andre professioner i de enkelte institutionstyper og

18

dels gennem en generel åbning i forhold til det omgivende samfund gennem inddragelse af pårørende, frivillige, samarbejdspartnere og private virksomheder. Et eksempel er folkeskolen, hvor andre professioner som især pædagoger, men også socialrådgivere og sundhedspersonale er blevet inddraget via etablering af børnehaveklasse, oprettelse af SFO’er og nye opgaver i forhold til social inklusion og forebyggelse. Det fordrer i alle sammenhænge et forøget fokus på samarbejde mellem forskellige professioner i forbindelse med de nye opgaver.

Disse ændringer i betingelserne for professionsudøvelse er specielt efter år 2000 blevet kraftigt forstærket. Der er både tale om nye organiseringer af velfærdsydelserne og om hyppigere revisioner af de tilknyttede uddannelser. Disse ændringer bliver til dels italesat ud fra politiskideologiske mål, men også ud fra et nødvendighedsperspektiv, som for eksempel at velfærden er for dyr, at der er for mange ældre, eller at institutionerne er ineffektive. Af konkrete eksempler på nye rammebetingelser kan nævnes: •

Kommunalreformen i 2007 med nye større kommuner og indførelsen af regioner på bekostning af amterne

•

Ny folkeskolereform og nye arbejdstidsaftaler i folkeskolen fra 2013

•

Nye supersygehuse i regionerne, der bliver sat i drift i de kommende år

•

Nye koncepter for ældrepleje i form af ’længst muligt i eget liv og hjem

•

Forøget fokus på inklusion af børn og voksne med særlige behov og udfordringer som for eksempel handicappede, socialt belastede, flygtninge/indvandrere og så videre.

Der er knappe ressourcer til at implementere disse nye tiltag, hvilket betyder, at den hidtidige måde at organisere velfærdsydelserne på, skal erstattes af nye smartere måder at gøre tingene på. Desuden er der en række nye udfordringer, som velfærdssamfundet skal håndtere:

19

•

En demografisk udvikling, hvor vi i Danmark i fremtiden får færre i den arbejdsduelige alder og flere ældre.

•

Stadig større problemer med at integrere en restgruppe på arbejdsmarkedet, da ufaglærte arbejdspladser bliver færre og færre

•

Større udgifter til sundhed, blandt andet på grund af den demografiske udvikling, usund levevis med fedme og alkohol, bedre og dyrere behandlingsformer, psykiatri med mere.

•

En folkeskole, der bliver udfordret på et stadig større antal opgaver, samtidig med, at der sker en nedslidning af arbejdskraften i skolen

•

En forøgelse af antallet af indvandrere og flygtninge, der giver udfordringer i forhold til integration i uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og det civile samfund.

Alt dette kræver nytænkning i opgaveløsningen på velfærdsområderne.

20

præsenterer en metode til at designe projekter, som gør en forskel i velfærdssamfundet, det vil sige skaber merværdi i virkelighedens verden. Undervejs trænes de studerendes innovative kompetencer til at nytænke ydelser, produkter og processer, som skaber værdi for borgerne i samfundet.

Metoden er bygget op om modellen FIRE-Designs fire faser: ORSTÅ DÉUDVIKLE EALISERE VALUERE Første del af bogen beskriver modellens faser og forklarer begreber som kreativitet, innovation, entreprenørskab, intraprenørskab og iværksætteri. Anden del giver undervisere og studerende en række konkrete metoder og redskaber til de fire faser.

Bogen er henvendt til studerende og til praksis - pædagoger, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og andre faggrupper fra professionsuddannelserne. FIRE-Design er oplagt i både undervisning og selvstyrede læreprocesser samt til større opgaver som for eksempel bacheloropgaven.

LILIAN ROHDE , lektor ved læreruddannelsen UCC med erfaring inden for grund-, efterog videreuddannelse samt udviklingsprojekter både nationalt og internationalt. Medforfatter til blandt andet Innovative elever (2013, sammen med Anja Lea Olsen).

JENS BOELSMAND , lektor og projektleder i innovation og entreprenørskab ved UCN’s Forsknings- og Udviklingsenhed. Har gennemført en række udviklingsprojekter på innovationsområdet, herunder udvikling af uddannelsesmoduler i en række velfærdsuddannelser. Tidligere afdelingsleder ved pædagoguddannelsen i Aalborg og initiativtager til en profil af pædagoguddannelsen med fokus på innovation og entreprenørskab.