Kierkegaards kabinet

AKADEMISK FORLAG

Til Sif og Sofus

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 2

3/22/17 10:08 PM

PIA SĂ˜LTOFT

Kierkegaards kabinet En nutidig introduktion

Akademisk Forlag

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 3

3/22/17 10:08 PM

Kierkegaards kabinet. En nutidig introduktion Pia Søltoft © 2017 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/ undervisning.

Forlagsredaktion: Marianne Thorhauge Grafisk tilrettelægning: Carl-H.K. Zakrisson Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Lyon Omslag: Harvey Macaulay | Imperiet Forfatterportræt: Christian Reinholtz | Lindhardt og Ringhof Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-636-0435-2

www.akademisk.dk

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 4

3/22/17 10:08 PM

Indhold Forord

9

Indledning 11 Genfortryllelsen 12 Hvad er et kabinet? 14 En ikke-guide 16 At læse Kierkegaard i dag

18

1. Politispionen 23 Kierkegaard og karrieren 24 Politiverdenen 27 Kierkegaards korps 29 Kierkegaards metode 31 Førstepersonsperspektivet 33 Begreb og fænomen 35 At afdække fænomenet 38 Hvad er det opbyggelige? 40 At lade sig opbygge 42 Tilegnelsen 44 Sandheden for dig 45

2. Mennesket

49

Sjæl og legeme 51

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 5

3/22/17 10:08 PM

Mennesket er ånd 54 Introvert vs. ekstrovert 56 Kierkegaards krop 58 Tungsindigheden 59 Hvad er talent? 62 At være kaldet 65 Autenticitet og karakter 67 Sammenligningens sideblik 70 Smålighedens smerte 72 Misundelsens utøj 74

3. Angsten 78 Angsten i dag 81 Frihedens svimlen 83 Fordømt til frihed 85 Angstens genealogi 88 Angsten i barnet 90 Angsten i den unge 94 Hvad er synd? 96 Den åndløse spidsborger 101 Det dæmoniske menneske 103

4. Gud(en)

108

Hvad er metafysik? 110 Gud er et forhold 112 Det mytiske 116 Modeller af Gud 120 Kongen og pigen 121 Kan Gud bevises? 123 Guden i tiden – paradokset 125

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 6

3/22/17 10:08 PM

Gud er kærlighed 129 Sorgen efter Gud 131 Er Gud død? 134

5. Samvittigheden 138 Den spidsfindige samvittighed 140 En selvopfunden samvittighed? 142 Den enkelte 146 Hvad er en livsanskuelse? 149 Det æstetiske 151 Det etiske 154 Valget 156 Suspension af det etiske 160 Det religiøse 163 Hvad er humor? 165 Humor som confinium 168 Humor og ironi 171

6. Fortvivlelsen 175 Sygdom og symptom 177 Selvtabet 180 Hvad er et selv? 183 Ikke at ville være sig selv 186 Tabet af frihed 187 Fortvivlelsens skikkelser 189 Forskruet selvkærlighed 192 Løgn og bedrag 196 Selvbedraget 198 Selvigennemsigtigheden 201

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 7

3/22/17 10:08 PM

7. Troen, håbet og kærligheden 204 Tro og mistro 207 Tro og tvivl 211 Den dialektiske svæven 215 Håb og fortvivlelse 218 Kampen om kærligheden 222 Kærlighedens gave 226 Den radikale kærlighed 229 Kan man elske af pligt? 231 Hvem er min næste? 233

8. Øjeblikket

236

Travlheden 239 Carpe diem 243 Erindring og gentagelse 245 Tidens fylde 249 Efterfølgelse og martyrium 253 Kirkekampen 258 Øieblikket 259 Kirkegården 262 Graven 265

Noter 269

Anvendt litteratur 291

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 8

3/22/17 10:08 PM

Forord Som dansker bør man kende sin Kierkegaard, som menneske bør man kende sig selv. Så enkelt kan begrundelsen bag udgivelsen af denne bog formuleres.

I 2013 havde jeg fornøjelsen af at være en af de ledende kræfter bag fejringen af Søren Kierkegaards 200-års jubilæum. Dengang slog det mig, hvor stor interessen stadig er for hans forfatterskab, men også hvor lille kendskabet til det egentlig er. Og nu hvor Kierkegaard-forskningen i Danmark er skåret ned til et minimum, vil jeg gerne gøre mit til, at Kierkegaards tanker kan blive tilgængelige for de fleste.

Jeg har derfor valgt en nutidig indfaldsvinkel, hvor jeg tager udgangspunkt i en række eksistentielle forhold, som Kierkegaard i særlig grad har præget. Ved at udlægge og forklare disse forhold i en aktuel kontekst håber jeg at kunne vise, at grunden til, at vi skal kende til Kierkegaard, er, at han kan være med til at åbne kendskabet til os selv.

I dag er tro og religiøsitet ofte omdiskuterede emner. Det samme gælder spørgsmålet om, hvorvidt der findes en mening, og hvad kærligheden og etik er. Mange af disse ”store” spørgsmål trænger sig på, fordi vi er udfordrede, både når det gælder vores selvforståelse og vores syn på medmennesket. Tiden trænger derfor til igen at tale om, hvad der giver livet mening, hvad der bestemmer vores menneskelighed, og hvorfor vi ofte føler os fremmedgjorte, opgivende, fortvivlede og går ned med stress, angst og andre diagnoser.

9

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 9

3/22/17 10:08 PM

KIERKEGAARDS KABINET

Kierkegaards tanker om mennesket, angsten, guden, samvittigheden, fortvivlelsen, tiden, troen, håbet og kærligheden kaster os tilbage på os selv og tvinger os til opmærksomhed og stillingtagen. Ved at beskrive alle disse forhold og flere til i en nutidig kontekst og i et lettilgængeligt sprog håber jeg at kunne åbne op for både selvindsigt og dialog i en tid, der trænger til igen at kunne finde hvile i verden.

Jeg vil gerne, med udgangspunkt i Kierkegaards forfatterskab og med inddragelse af en række andre tænkere, vise, at teologi og filosofi ikke er fortænkte og forældede discipliner, men levende overvejelser, der har at gøre med måden, hvorpå du og jeg tænker og agerer på i verden af i dag.

Pia Søltoft Østerbro, januar 2017

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 10

3/22/17 10:08 PM

Indledning I en verden, hvor ord som sandhed og gud har mistet deres betydning, og hvor fænomener som tro, håb og kærlighed er blevet hjemløse, kan det være nødvendigt at minde om, at disse ord og en lang række dermed forbundne fænomener for Søren Kierkegaard at se udspringer af en grundlæggende menneskelig spørgen efter mening og sammenhæng i livet. De opbevarer derfor en længsel efter svar. Svar, der skal være forståelige og kunne tale ind i den tid, vi aktuelt lever i.

Søren Kierkegaard er født den 5. maj 1813 og døde den 11. november 1855. I alt væsentligt blev hans forfatterskab til mellem 1838 og 1851, og det er, på trods af de over 200 år, der er gået, siden han fødtes på Nytorv i København, paradoksalt nok et godt sted at begynde, hvis man ønsker at gengive disse grundlæggende eksistentielle spørgsmål betydning, og hvis man ønsker svar, der taler ind i vores aktuelle tid.

At Kierkegaards forfatterskab har denne evige ungdommelighed skyldes to ting. For det første den måde, hvorpå han nærmede sig ethvert menneskeligt forhold: indefra og ud. Gennem sin indfølende iagttagelse af forskellige sindsstemninger, følelser, forhåbninger og forfærdelser evner han at finde ind til kernen i de eksistentielle spørgsmål, vi som mennesker stiller.

Og med sin sans for at slutte fra det enkelte til det almene magter han for det andet at almengøre sine iagttagelser på en sådan måde, at han kan bygge bro over både de tidslige og kulturelle gab, der skiller hans tid fra vor. At han anerkendes bredt for denne evne er den globale udbredelse af hans forfatterskab et tydeligt bevis på 11

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 11

3/22/17 10:08 PM

KIERKEGAARDS KABINET

den dag i dag. Og at det skulle blive sådan, ja, det var Kierkegaard selv helt forvisset om: … derfor vil just engang ikke blot mine Skrifter, men netop mit Liv, hele Maskineriets intrigante Hemmelighed blive studeret og studeret (SKS 20, 256).

Kierkegaard har endvidere en evne til at give en lang række eksistentielle erfaringer mund og mæle på en sådan måde, at de personificerer sig, antager overraskende eller genkendelige skikkelser, udtrykker sig, taler sammen og diskuterer. På denne vis bliver fænomenerne forunderligt levende. De genopstår af den glemsel og vanetænkning, der har fået dem til at forsvinde eller i hvert fald til at skjule sig. Og derfor er Kierkegaards forfatterskab et godt sted at begynde, hvis vi ønsker at vide mere om os selv og det spørgsmål om mening og sammenhæng i livet, vi ikke kan lade være med at stille.

Genfortryllelsen I 1905 udkom sociologen Max Webers (1864-1920) bog, Den Protestantiske Etik og Kapitalismens Ånd, hvori han argumenterede for, at i takt med naturvidenskabernes landvindinger ville verden blive affortryllet. Affortryllelsesteorien går kort fortalt ud på, at efterhånden som videnskaben rationelt vil kunne forklare alt, vil den samtidig tage magien ud af verden. Religionssociologen Peter L. Berger (f. 1929) gik siden videre af Webers linje og mente, at verden ville ende med at blive et univers af iboende, rationelle forklaringer, der udelukker forundringen og dermed religiøsiteten.

Denne tanke om affortryllelse var ikke Kierkegaard fremmed, selv om han levede i en verden, hvor naturvidenskaben var i sin vorden. Men Kierkegaard nøjedes ikke med at konstatere, at det 12

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 12

3/22/17 10:08 PM

INDLEDNING

underfulde var ved at forsvinde fra vores horisont. Han ønskede omvendt at genfortrylle verden. Det er en grundtanke for Kierkegaard, at i en verden, hvor vi er holdt op med at undre os, må det i sandhed underfulde genfremstilles. Ord som gud, mening og sandhed må gengives betydning, så de genvinder deres plads i vores bevidsthed og deres værdi i vores verden. I Christelige Taler lyder det: Er der Noget, man i disse Tider har glemt, saa er det det at forundre sig, derfor ogsaa det at troe og at haabe og at elske. Det Høieste forkyndes, det Vidunderligste, men Ingen forundrer sig (SKS 10, 118).

Genfortryllelsen finder sted på den måde, at Kierkegaard gennem sine iagttagelser genopdager vores forhold til for eksempel tro, håb og kærlighed, mening, sandhed og gud. Og han beskriver denne genopdagelse på en måde, så vi kan se os selv i beskrivelserne. Så vi kan genkende et savn, vi havde glemt, at vi havde.

Kierkegaard tager sit udgangspunkt i den menneskelige eksistens, sådan som den viser sig for os, sådan som vi oplever det at være menneske. Og han spørger for eksempel fra dette udgangspunkt: Hvad længes vi efter? Hvad frygter vi? Hvad glæder os?

Hvad bekymrer os?

Ord som sandhed og gud skal kunne tale ind i enhver tid for at kunne svare på de spørgsmål, som de er blevet til på baggrund af.

Svaret ligger i spørgsmålene selv. De eksistentielle spørgsmål, vi mennesker til enhver tid har stillet, fordrer og forventer svar, idet de udtales. De besvares ikke med et ja eller et nej eller med en konkret og rationel løsning, men i selve visheden om, at er der et spørgsmål, ligger der også et svar gemt et sted. Det er længslen efter svarene, der får os til at spørge. Og det er om disse spørgsmål og svar denne bog handler. Og om måden, hvorpå Kierkegaard 13

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 13

3/22/17 10:08 PM

KIERKEGAARDS KABINET

gennem sit forfatterskab formulerer begge dele på en sådan måde, at de taler til mennesker af i dag og evner at genfortrylle vores verden ved at få os til at genopdage det religiøse. I en journaloptegnelse fra 1847 siger Kierkegaard direkte, at han har ønsket at ”anskueliggjøre Samdrægtigheden, det Almene, det Fælles for Alle”. Og dette fælles kalder han ”det religiøse Anstrøg” (SKS 20, 13).

Dette religiøse anstrøg er ikke noget fremmed eller konstrueret.

For Kierkegaard udgør det religiøse et vilkår ved selve det at være menneske. Det er vores religiøse instinkt, der får os til at stille eksistentielle spørgsmål. Det vil sige, at for Kierkegaard er religiøsitet en umistelig del af selve det menneskelige. Ateisme eller nihilisme er konkrete valg, et menneske kan tage, når det vælger at forholde sig kritisk eller helt afvisende til det religiøse. At være eksempelvis kristen eller muslim er en anden konkret måde at forholde sig til religiøsiteten på ved at give den et bestemt indhold. Men selve religiøsiteten, trangen til at spørge efter mening og sammenhæng og forvente et svar, mener Kierkegaard er medfødt. Og det er grundet denne evne, at vi bliver ved med at stille spørgsmål, der ikke kan besvares rationelt, men alligevel aldrig kan slå os til tåls med, at svaret ikke skulle findes. Vi kan ganske enkelt ikke leve med, at alt skulle være meningsløst, tilfældigt, ligegyldigt.

Hvad er et kabinet?

Hvis man ser bort fra den politiske brug af ordet, hvor betegnelsen kabinet kan benyttes synonymt med en regering eller et ministerium, så er den almindelige betydning af ordet: et lille skab med mange rum, hylder eller skuffer.

Bogen her udgør på ingen måde en biografisk introduktion til Kierkegaards person. Der er derimod tale om en indføring i det kabinet, det lille skab fuld af eksistentielle spørgsmål og svar, som forfatterskabet udgør.

14

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 14

3/22/17 10:08 PM

INDLEDNING

Men bogen er samtidig en introduktion til det spejlkabinet, som forfatterskabet grundet dets mange fremvisninger af forskellige sider af de enkelte fænomener, former. Et spejlkabinet er et lille rum beklædt med spejle, der muliggør, at man kan se sig selv fra alle sider – også de ikke-flatterende. Og man kan blive opmærksom på vinkler, der ellers ville være blinde. Jeg spiller således på begge betydninger af ordet kabinet i denne bog: Et skab, der er stoppet med en lang række forunderlige fænomenbeskrivelser, der formelig vælter ud, når man åbner det. Og et spejlkabinet, der lægger op til læserens selvspejling. Det er således op til den enkelte læser at spejle sig i beskrivelsen af de eksistentielle vilkår, som bogens kapitler indeholder. Spejlingen skal til for at blive klogere, ikke på Kierkegaard, men på livet og først og fremmest på sig selv.1 Med Kierkegaards kabinet vil jeg således gerne slå til lyd for, at Kierkegaards forfatterskab er et godt sted at begynde, hvis man ønsker at lede efter den mening, der er blevet væk. Hvis man ønsker at genfortrylle verden som et sted, hvor mennesket kan være – sammen med andre mennesker – og ikke blot ønsker at se den som et sted, hvor konkurrencen, profitten og alles kamp mod alle sætter dagsordenen. Meget kan måles og vejes, men slet ikke alt. Og mange ting går helt i stykker, hvis vi prøver. Det gælder i særdeleshed meningen med menneskelivet. Og det gælder en lang række andre fænomener som for eksempel tro, håb, kærlighed, sorg, glæde, angst og fortvivlelse. Men skønt disse fænomener hverken kan måles eller vejes eller defineres gennem en fornuftig forklaring, så er de alligevel ganske virkelige i ethvert menneskes liv.

Men ingen af disse fænomener findes i sig selv. Der er ikke tale om objektive ståsteder eller værdier. For hverken troen, håbet eller kærligheden eller nogen af de andre fænomener, jeg behandler i denne bog, er noget i sig selv. Der er tale om forholdsmåder. Måder vi forholder os til os selv og andre og tilværelsen som sådan på. Det samme gælder ord som gud, mening og sandhed eller det gode og 15

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 15

3/22/17 10:08 PM

KIERKEGAARDS KABINET

det onde. Heller ikke disse ord har nogen betydning i sig selv, men betegner måder vi som mennesker forholder os på.

Vi elsker, frygter, tror og håber. Vi længes efter ”Sandheden” og guddommeliggør ofte stedet, hvor vi mener, den findes, hvad end det er i kunsten, karrieren eller kirken. Vi længes efter sammenhæng, bekymrer os for dagen i morgen og ængstes for meningsløs- og tilfældighed. Vi glædes over det gode og sørger over det onde. Vi harmes over uretfærdighed og smiler over venlighed og barmhjertighed. Vi forholder os til os selv, til andre, til livet, og vi spørger konstant efter meningen med det hele. Og derfor forsøger vi ofte selv at konstruere den, meningen. Og mislykkes det, fortvivler vi og går ned med stress, depression eller en anden form for eksistentiel udbrændthed.

En ikke-guide Kierkegaards kabinet er ikke en guide til Kierkegaards univers eller person. Den er en opfordring til at spejle sig selv og sin livsanskuelse i en lang række fænomener, som Kierkegaard særligt har præget gennem sin iagttagelse og beskrivelse.

Jeg benytter hele forfatterskabet, faktisk findes der ikke et værk, der ikke er med i denne bog. Jeg inddrager særligt ofte Kierkegaards opbyggelige taler og en række journaloptegnelser. Denne prioritering skyldes ikke, at jeg mener, at vi dermed kommer tættere på den ”egentlige” Kierkegaard. Det skyldes derimod tre meget enkle forhold. For det første er både talerne og journaloptegnelserne mere direkte i deres sprog og opbygning, hvilket letter tilgængeligheden for en senmoderne læser. For det andet udgør de en væsentlig brik i det genfortryllelsesprojekt, som man kan se hele Kierkegaards forfatterskab som båret af. Og for det tredje har Kierkegaards opbyggelige taler altid levet et skyggeliv i både forskningen og formidlingen af hans værker, hvilket jeg synes er både synd og skam og derfor gerne vil gøre mit til at lave om på.

16

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 16

3/22/17 10:08 PM

INDLEDNING

Jeg håber gennem min indføring at kunne gøre de beskrevne fænomener nærværende og tidssvarende for mennesket af i dag.

I hvert kapitel udfoldes endvidere en lang række beslægtede fænomener og deres grundmodsætninger. Jeg inddrager også andre tænkere end Kierkegaard til belysning af visse fænomener. Af og til beskriver jeg tillige Kierkegaards personlige forhold til de fænomener, der er i spil i det enkelte kapitel. Læseren vil således møde en smule biografi, men min tilgang er først og fremmest fænomenologisk. Det vil sige, at jeg gennem Kierkegaards analyser ønsker at afdække og beskrive en række eksistentielle erfaringer ud fra den måde, hvorpå de viser sig for os mennesker. Som nævnt er for eksempel tro, håb og kærlighed ikke noget i sig selv. Tro, håb og kærlighed har ikke værdi i sig selv og kan hverken iagttages eller beskrives objektivt. Men de eksisterer og har betydning og værdi for den, der tror, håber og elsker. Og det er Kierkegaards force, at han gennem sin eminente iagttagelse af menneskelivet evner at finde og beskrive en række genkendelige grundstrukturer i for eksempel det at tro, håbe og elske.

I bogens første kapitel, der bærer titlen Politispionen, beskriver jeg Kierkegaards evne til iagttagelse som det, der definerer hans metodiske indfaldsvinkel. De næste syv kapitler har ét fænomen (og en enkelt fænomenrække) i bestemt form som titel. Den bestemte form skyldes, at jeg med Kierkegaard forsøger at få en række af de grundbetydninger frem, der knytter sig til det enkelte fænomen. Hvorvidt det lykkes, er op til dig som læser at vurdere. Men vær opmærksom på, at det godt kan være, at dét, jeg med Kierkegaard kommer frem til, ikke svarer til dit, eller mit, eller den i tiden gængse opfattelse af det givne fænomen. Og det er heller ikke meningen.

Meningen er, at du skal mærke efter igen. Tage dig tiden til at fornemme, hvorvidt det, Kierkegaard har iagttaget og beskrevet vedrørende disse forskellige fænomener, stadig holder vand på 17

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 17

3/23/17 11:06 AM

KIERKEGAARDS KABINET

trods af, at det måske ikke passer med det i tiden accepterede begreb om dette eller hint forhold. Tanken er, at du i første omgang skal forsøge at sætte parentes om det, du allerede mener at vide om for eksempel angsten, fortvivlelsen eller kærligheden.

Og så lade dig overraske og måske opbygge. For det er jo ikke det, at beskrivelserne er Kierkegaards, der gør dem fantastiske. Genfortryllelsen indfinder sig først, hvis disse beskrivelser formår at indfange den måde, fænomenerne rent faktisk opleves på. Og måske endda evner at ændre den måde, du er blevet vant til at se på dem på, så du formår at (gen)se dem og dig selv med nye øjne.

At læse Kierkegaard i dag Der er mange forskellige måder at læse Kierkegaard på. Men der er alligevel et fællestræk. Som læser vil ens blik næsten af sig selv komme til at hvile på den etisk-religiøse opgave, som Kierkegaard mener, vi som mennesker er stillet, men som vi vægrer os ved at tage på os, eller som vi ganske har glemt. Opgaven er kort fortalt at påtage os ansvaret for os selv. Ikke for vores egen skyld. Men for vores medmenneskers skyld. Grunden til, at vi ikke af os selv påtager os opgaven, ligger i, at den besværliggør livet. Den fordrer, at vi tager stilling, engagerer os lidenskabeligt og modigt tør tage ansvaret for den, vi er, og det, vi mener. Men det er nemmere at lade være. Det er langt lettere at gøre som ”de andre”, forflygtige ansvaret, leve hen og forlade sig på, at det går sgu nok.

Det er denne uvilje mod at påtage sig den etisk-religiøse opgave, det er at være menneske, Kierkegaard skriver sit forfatterskab på baggrund af. Han forudsætter uviljen mod at ville være sig selv, uviljen mod at ville påtage sig ansvaret og møder os i denne uvilje.

Det er det, der ligger til grund for det nu så berømte hjælpecitat fra Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed: 18

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 18

3/22/17 10:08 PM

INDLEDNING

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv i en Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en Anden (SKS 16, 27).

Med sit forfatterskab ønsker Kierkegaard at møde læseren der, hvor han eller hun står og ud fra dette ståsted opbygge ham eller hende. At opbygge vil sige at bygge noget op fra et fundament, der allerede er til stede. Det fundament, Kierkegaard forudsætter, er alle de eksistentielle spørgsmål, jeg allerede har nævnt – og flere til, der udspringer af, at det religiøse er et menneskeligt vilkår, vi ikke kan undslippe. Men fordi vi vægrer os ved at stille disse spørgsmål, vægrer os ved at tænke dybere over os selv og vores liv, er de lidt efter lidt gået i glemme. Kierkegaard ønsker således at opbygge sin læser ved at anspore ham eller hende til at stille de spørgsmål, vi nok har glemt, men som alligevel trænger sig på, fordi de bor i selve det religiøse instinkt, der er menneskets.

Jeg interesserer mig omvendt ikke for at se Kierkegaard i kortene. Jeg er ikke ude efter at blotlægge en indre sammenhæng i forfatterskabet eller efter at fokusere på forskelle eller ligheder mellem Kierkegaards enkelte værker. Det er særligt den ældre Kierkegaardreception, der indtager dette perspektiv. Her fremstår forfatterskabet ofte som et hermetisk lukket og selvrefererende system, som den læsende aldrig rigtigt kommer ud af, og derfor holder jeg mig langt væk fra denne læsemåde, som jeg opfatter som konserverende og kustodeagtig. Man viser rundt i forfatterskabet. Peger ud og forklarer indre sammenhænge og lukker døren fast efter sig.

Vælger man at læse forfatterskabet for at få noget at vide om Kierkegaards person, søger man den biografiske læsemåde. En sådan 19

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 19

3/22/17 10:08 PM

KIERKEGAARDS KABINET

læsemåde fører eksistensanalyserne og beskrivelsen af både det humane og det kristelige tilbage på Kierkegaard selv. Denne indfaldsvinkel er frugtbar af to grunde. For det første fordi det er meget sparsomt, hvad vi ellers ved om Kierkegaard, hvis vi ikke anvender den biografiske indfaldsvinkel til værket. For det andet fordi Kierkegaards analyser ved at parres med det personlige, grænsende til det private, herved gengives den erfaringstæthed, de ofte savner i den konserverende læsemåde, jeg lige har nævnt. Men der er allerede skrevet mange og gode biografier om Kierkegaard, og det er både formålsløst og forstemmende lidet innovativt at gentage de samme pointer og myter om Kierkegaard igen og igen. Jeg inddrager derfor kun sporadisk den biografiske læsemåde, når jeg i nogle kapitler kommer ind på Kierkegaards eget personlige forhold – eller misforhold – til det fænomen, der beskrives i kapitlet.

Man kan også vælge en læsemåde, der ser på sammenhængen mellem Kierkegaards tanker og tidligere eller samtidige inspirationskilder. En sådan kildehistorisk læsemåde forsøger at efterspore indre referencer og påvirkninger i forfatterskabet for på den måde at åbne et intertekstuelt rum og skabe en dialog med diverse kilder i fortiden eller i Kierkegaards samtid. Er man interesseret i denne måde at læse Kierkegaard på, er bindene med realkommentarerne til udgaven Søren Kierkegaards Skrifter et godt sted at begynde. Jeg vil indimellem referere til samtidig litteratur, men det er undtagelsen frem for reglen.

Vælger man en receptionshistorisk læsemåde, forsøger man at kortlægge Kierkegaards indflydelse på andre senere og nutidige tænkere. Man fokuserer på, hvorledes Kierkegaards værk har været med til at påvirke filosofiske, teologiske, litterære eller andre strømninger i eftertiden. Denne læsemåde spiller ingen afgørende rolle i denne bog, men jeg berører den dog i forbindelse med den eksistentialistiske tradition, som jeg trækker med ind i min gennemgang.

20

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 20

3/22/17 10:08 PM

INDLEDNING

Med min læsning ønsker jeg at åbne Kierkegaards kabinet og lade den nutidige læser spejle sig i dets indhold. Men denne spejling er ikke ment som en narcissistisk øvelse i navlepilleri, men som en opfordring til læseren om gennem læsningen at blive klogere på sit eget selvforhold og sit forhold til andre. Derfor benytter jeg af og til direkte tiltale i bogen. Som også Kierkegaard selv yndede i sine tekster. Jeg taler ind imellem direkte til læseren, som du allerede har erfaret og kalder dig ”du”.

I denne fænomenbeskrivende og opbyggende læsemåde fletter jeg de forskellige værker sammen. Jeg læser Kierkegaard på kryds og tværs i min søgen efter en så præcis beskrivelse af det enkelte fænomen som muligt. Hvis man ønsker værkgennemgange og introduktioner til de enkelte pseudonymer, skal man derfor lægge denne bog fra sig og have fat i en anden.

Hvert kapitel kan læses som en selvstændig tekst, og man behøver ikke at følge kapitlernes rækkefølge, om end jeg krydshenviser imellem dem. Anden halvdel af første kapitel handler om Kierkegaards metode. Det er bogens tungeste del og kan springes over, hvis man vil give sig direkte i kast med eksistensanalyserne.

Noterne uddyber forhold i teksten og viser af og til andre tilgange til emnet.

Sigtet med denne bog er dobbelt. Først og fremmest vil jeg gerne med min læsning af Kierkegaard være med til at gengive betydning til en række af de fænomener, der er blevet hjemløse i vores materialistiske verden og dermed bidrage til en genfortryllelse af verden gennem en genopdagelse af vores religiøse trang.

Dernæst vil jeg gerne være med til at ryste posen inden for læsningen af Kierkegaards værker og lade lågen til Kierkegaards kabinet stå vidt åben og vise, at man med fordel kan tage det, man finder i dette righoldige kabinet, med tilbage til det liv, man lever nu og her. Kierkegaard var ikke en konservativ kustode i en støvet begrebsverden, men en fænomenal fænomenolog, der aflurer og 21

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 21

3/22/17 10:08 PM

KIERKEGAARDS KABINET

aflokker de fænomener, vi troede vi kendte eller måske for længst har glemt, en ny – eller rettere gammel – betydning.

I efterskriften til Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift og igen i forordet til den sidste samling af opbyggelige taler, som Kierkegaard udgiver, siger han, at det eneste, han har ønsket, er at ”læse de individuelle, humane Existents-Forholds Urskrift, det Gamle, Bekjendte og fra Fædrene Overleverede, igjennem endnu engang om muligt paa en inderligere Maade” (SKS 7,573; SKS 12, 281).

God læselyst!

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 22

3/22/17 10:08 PM

9788763604352_Kierkegaards kabinet.indd 1

3/22/17 10:08 PM

Som dansker bør man kende sin Kierkegaard, som menneske bør man kende sig selv.

Med udgangspunkt i Kierkegaards forfatterskab viser Pia Søltoft, at teologi og filosofi ikke er fortænkte og forældede discipliner, men levende overvejelser, der har at gøre med måden, hvorpå du og jeg tænker og agerer på i verden af i dag.

Læs hvad Kierkegaard har tænkt om • Mennesket • Angsten • Guden • Samvittigheden • Fortvivlelsen • Troen, håbet og kærligheden • Øjeblikket

og bliv klogere på Kierkegaard og dig selv.

W W W. A K A D E M I S K . D K