Lad sproget baere

172 mm

BRITT JOHANSSON

DIDAKTIK | SERIEN AKADEMISK FORLAG

LAD SPROGET BÆRE

LAD SPROGET BÆRE Genrepædagogik i praksis 2. UDGAVE

+ DVD

BRITT JOHANSSON OG ANNIQA SANDELL RING

200 SIDERS EKSTRA MATERIALE

bog2601-Lad-sproget-bĂŚre_2-udgave.indd 2

19-03-2015 14:00:29

BRITT JOHANSSON & ANNIQA SANDELL RING

LAD SPROGET BÆRE Genrepædagogik i praksis

På dansk ved Morten Visby

PROFESSIONS|SERIEN AKADEMISK FORLAG

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 3

19-03-2015 14:00:29

LAD SPROGET BÆRE Genrepædagogik i praksis er oversat fra svensk efter Låt sproket bära. Genrepedagogik i praktiken, 3. udgave af Morten Visby © 2010, 2012 Författarne och Hallgren & Fallgren Originalforlag: Hallgren & Fallgren Studieförlag AB, Box 92 192, 12009, Stockholm, Sweden.

For den danske udgave: © 2012, 2015 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk Faglig bearbejdning: Fie Høyrup og Ruth Mulvad Omslag og grafisk tilrettelægning: Lonnie Hamborg | Imperiet Sats: Pamperin & Bech Grafisk Trykkeri: Livonia Print 2. udgave, 1. oplag, 2015 Rettigheder: Side 139, Skilt: Scanpix/Karsten Schnack Side 168, Vibeæg: Lene Kamuk Side 183, Computer: iStockPhoto Side 185, Rådyr: Photos.com/Martina Berg Side 199, Omslagsillustration til Dragerytteren: Christian Højgaard Side 204, Pige læser: Polfoto/Gorm Olesen Øvrige illustrationer: Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til ophavsretsloven. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om aftale var indgået.

ISBN: 978-87-500-4405-5

www.akademisk.dk

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 4

19-03-2015 14:00:29

Indhold

Tak 9 Forord af Ruth Mulvad 11 Forord af John Polias 15 Introduktion 17 1 Indledning 19 Den funktionelle grammatiks sprog 21 Definitioner 22 Kildehåndtering 22 2 Hvad er genrer og genrefamilier?

23

3 Hvad er genrepædagogik? 27 Teori og praksis 30 En teori om læring 30 En teori om sprog 32 En pædagogisk model 32 Dekonstruktionsdiagrammer som hjælpemiddel i den genrepædagogiske undervisning 40 4 Samarbejde, planlægning og evaluering – genrepædagogisk værktøj Samarbejde mellem forskellige lærerkategorier 45 Planlægning ud fra Fælles Mål 50 At synliggøre fagets sprog 51 Evaluering – en naturlig del af undervisningen 53 Lærerens evaluering af den gennemførte undervisning 61

45

INDHOLD

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 5

| 5

19-03-2015 14:00:29

5 Beretterfamilien 65 Personligt berettende genre 66 Formål 66 Tekstens struktur 66 Tekstens sproglige træk 67 Dekonstruktion af personligt berettende genre 69 Klasseeksempel 71 Funktionel grammatik 75 Narrativ 78 Formål 78 Tekstens struktur 78 Tekstens sproglige træk 79 Dekonstruktion af en narrativ 81 Klasseeksempel 87 Funktionel grammatik 95 6 Faktafamilien 99 Historiske tekster 100 Formål 101 Tekstens struktur 101 Tekstens sproglige træk 102 Dekonstruktion af historiske genrer 104 Eksempler fra klasselokalet 108 Tema: Sverige i 1700-tallet 115 Funktionel grammatik 118 Forklaringer 122 Formål 122 Tekstens struktur 122 Tekstens sproglige træk 124 Dekonstruktion af forklaringer 126 Klasseeksempel 128 Funktionel grammatik 133 Instruktioner 138 Formål 138 Tekstens struktur 138

6 |

INDHOLD

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 6

19-03-2015 14:00:29

Tekstens sproglige træk 139 Dekonstruktion af instruktioner 141 Klasseeksempel 146 Funktionel grammatik 153 Informerende beskrivelser 156 Formål 156 Tekstens struktur 156 Tekstens sproglige træk 157 Dekonstruktion af informerende beskrivelser Klasseeksempel 165 Funktionel grammatik 170

160

7 Evalueringsfamilien 175 Argumentationer 176 Formål 176 Tekstens struktur 176 Tekstens sproglige træk 177 Dekonstruktion af argumentationsgenrer 179 Klasseeksempel 183 Funktionel grammatik 194 Responser 197 Formål 198 Tekstens struktur 198 Tekstens sproglige træk 198 Dekonstruktion af responsgenrer 200 Klasseeksempel 204 Funktionel grammatik 208 8 Den systemisk funktionelle grammatik Sprogets forskellige lag 213 Konteksten 214 Semantik 218 Leksikogrammatik 220 Fonologi 221 Sprogets tre metafunktioner 222

211

INDHOLD

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 7

| 7

19-03-2015 14:00:29

Den ideationelle metafunktion 222 Den interpersonelle metafunktion 233 Den tekstuelle metafunktion 241

9 Ekstramateriale

247

Ă˜velser 251 Ordliste 255 Litteratur 273

8 |

INDHOLD

bog2601-Lad-sproget-bĂŚre_2-udgave.indd 8

19-03-2015 14:00:29

Tak

At skrive en bog som Lad sproget bære har været en langt større udfordring, end vi havde forestillet os. Vi vil derfor rette en varm tak til de familiemedlemmer og nære venner, som har bakket os op undervejs og haft tålmodigheden til at lytte og vente. Udtrykket ‘jeg skal bare lige …’ har været hyppigt anvendt det seneste års tid. Især vil vi gerne takke Anna-Malin Karlsson og John Polias for deres uvurderlige synspunkter på visse dele af kapitlet om systemisk funktionel grammatik.

Endelig vil vi gerne fremhæve vores fagredaktør Carin Rosander, som har været en meget betydningsfuld person for os. Hun har tålmodigt støttet os, når vi tvivlede på projektet, og generøst bidraget med sin faglige og litterære kompetence.

Tusind tak for et godt samarbejde, Carin!

TAK

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 9

| 9

19-03-2015 14:00:29

bog2601-Lad-sproget-bĂŚre_2-udgave.indd 10

19-03-2015 14:00:29

Forord af Ruth Mulvad

I Danmark er der et skarpt fokus på at arbejde med sproglig udvikling og fagsprog i grundskolen. Med folkeskolereformen af 2014 er det et krav i fagenes Fælles Mål, at faglærere skal arbejde med læsning og fagsprog som en integreret del af fagdidaktikken – en forpligtelse, som understreges med indførelsen af det nye tværgående emne Sproglig udvikling. Og i Læreruddannelsen af 2012 indgår faglig læsning og faglig/sproglig udvikling i kompetencemålene for de enkelte fag.

Det kræver om- og nytænkning af faglærernes opgaver. Mange lærere vil skulle skaffe sig ny viden om sprog og om, hvordan der kan undervises sprogbaseret.

Skal denne udfordring løftes med succes, må nye didaktiske principper for undervisningen baseres på udvikling og forskning i, hvordan fagenes sproglige dimension kan integreres i fagdidaktikken, hvilket allerede foregår i Danmark.

Også internationalt er der fokus på at styrke fagsproget. Og der findes mange udenlandske forsknings- og udviklingsarbejder i skolen, som vi kan trække på i Danmark. Det er denne bog et eksempel på. Britt Johansson og Anniqa Sandell Ring har skrevet den i tæt tilknytning til et konkret projekt, der udvikler genrepædagogikken på Knutbyskolan i Sverige, og på grundlag af mange års erfaring fra en forberedelsesklasse. Netop den tætte tilknytning til praksis har givet bogen en enestående karakter af håndbog eller vejledning i, hvordan lærere kan bruge genrepædagogikken i den daglige undervisning.

Men hvad er egentlig det særlige ved den genrepædagogiske måde at integrere et fags sproglige dimension i undervisningen på? Jeg skal her nævne nogle af de vigtigste elementer, som denne bog formår at omsætte til praksisrettede undervisningsmetoder: • Genrepædagogikken kan anvendes i alle fag. Bogen viser da også eksempler fra mange forskellige fag. Det genrebegreb, der er på spil, er imidlertid anderledes end det, vi er vant til fra skolens danskfag. Faktisk kan man sige, at genrepædagogikken ikke – sådan som navnet kan lægge op til – har som mål at lære

FORORD AF RUTH MULVAD

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 11

| 11

19-03-2015 14:00:29

eleverne at beherske genrer. Genrepædagogikken har som mål at styrke fagligheden i skolen. Det er således fagenes måde at bruge sprog og tekster på, der er i fokus, fordi det er så central en del af det at lære fag.

• Eleverne lærer et metasprog om det faglige sprog. Men dette metasprog er af en anden art end de grammatiske termer, som vi er vant til fra skolegrammatikken.

Systemisk funktionel lingvistik (SFL, Mulvad 2012) er en sprogteori, som kan beskrive, hvordan sproget skaber betydning i forskellige kontekster, og således også i forskellige fag. Metasproget sikrer, at eleverne selv kan bruge fagsproget aktivt og bevidst, mundtligt såvel som skriftligt.

• Eleverne skriver hele tekster, også i fag, hvor der ikke er tradition for det. Det er et centralt træk i genrepædagogikken. Forskning viser, at ikke alene øges elevers læseforståelse markant, når de undervises i at bruge skriftsproget (Graham 2010), men også deres faglige forståelse styrkes, når de skriver hele tekster (Kabel, Mulvad & Bremholm 2010. Tobiassen 2014, Jacobsen & Mulvad (in progress)).

• Pædagogikken er grundlæggende dialogisk og stilladserende: Eleverne føres gradvist ind i den faglige og fagsproglige verden, trin for trin, i dialog med hinanden, med læreren og med teksterne, både dem, de selv producerer, og dem, de læser. Det er således ikke alene undervisning i teksternes sprog, som er karakteristisk for genrepædagogikken, men også at den pædagogiske tilrettelæggelse er sprogbaseret ud fra devisen om at lære er at lære sprog, at lære gennem sprog og at lære om sprog.

SFL-baseret pædagogik er gået verden rundt. Den indeholder tre konstituerende elementer: systemisk funktionel lingvistik (SFL), en tekst- eller genreteori samt en sprogbaseret pædagogik. De vægtes ofte forskelligt i forskellige versioner af SFLbaseret pædagogik. Herhjemme kender vi – foruden genrepædagogikken , som vægter genreteorien – bl.a. Beverly Derewiankas funktionelle tilgang, som vægter sprogbrugssituationer i undervisningen. Hun betegner disse sprogbrugssituationer ved hjælp af SFL-termerne felt, relation og måde (Derewianka 1990).

Den version af SFL-baseret pædagogik, som denne bog præsenterer, bygger på Jim R. Martins genreteori. Det særlige ved Knutbyskolans genrepædagogik er imidlertid, at den betoner brobygningen mellem elev- og fagsprog i tilrettelæggelsen af aktiviteter i klasserummet (Gibbons 2006 og 2010, Polias 2011).

Britt Johanssons og Anniqa Sandell Rings bog er en guldgrube af ideer og input

12 |

FORORD AF RUTH MULVAD

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 12

19-03-2015 14:00:29

til, hvordan lærere kan arbejde med SFL-baseret pædagogik i praksis. Ved at gentænke fagdidaktikken, så undervisningen ses som et sæt af tekster, mundtlige såvel som skriftlige, og ved at få de forskellige sprogbrugssituationer til at spille sammen i en dialogisk praksis bygger bogens metode bro mellem elevsprog og fagsprog. Det bidrager til, at elever trives med den metasproglige undervisning, der er nødvendig for, at alle får en chance for at opbygge viden og tage del i det fælles ansvar for, hvad der foregår i klasserummet – en udfordring, som elever synes at påtage sig med glæde.

Den oprindelige svenske udgave af Lad sproget bære var allerede kendt af mange lærere i Danmark, og de tog meget hurtigt den danske 1. udgave med den korrekte danske fagterminologi til sig. Med den nye læreruddannelse og den seneste skolereform er det fortsat en bog, vi har hårdt brug for i praksis såvel som i læreruddannelsen. Og med denne 2. udgave følger der over 200 siders ekstra materiale, der gør bogen endnu mere anvendelig i praksis og i forhold til de nye Forenklede Fælles Mål. Lad således sproget bære eleverne længere ind i skolefagligheden.

Ruth Mulvad Søborg, marts 2015

Referencer Derewianka, Beverly (1990). Rocks in the Head: Children and the Language of Geology. I: R. Carter (red.). Knowledge about Language and the Curriculum. London: Hodder & Stoughton.

Gibbons, Pauline (2006). Stärk språket, stärk lärandet. Språk- och kundskabsutvecklande arbejdssätt för och med andraspråkselever i klassrummet. Stockholm: Hallgren & Fallgren.

Gibbons, Pauline (2010). Lyft språket, lyft tänkandet. Språk och Lärande, Stockholm: Hallgren & Fallgren.

Graham, Steve & Michael A. Hebert (2010). Writing to Read: Evidence for How Writing Can Improve Reading. Washington DC: Alliance for Excellent Education.

Jacobsen, Grethe Kjær & Ruth Mulvad (in progress): Hvorfor skriver man i skolen? Evaluering af elevtekster efter første projektår: Sprogbaseret undervisning i Køge Kommune.

Køge Kommune.

Kabel, Kristine, Ruth Mulvad & Jesper Bremholm (2010). Evaluering af fagsprog. Nordand 2/2010. Oslo: Fagbokforlaget.

Mulvad, Ruth (2012). Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag. Funktionel lingvistik. København: Akademisk Forlag.

FORORD AF RUTH MULVAD

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 13

| 13

19-03-2015 14:00:29

Polias, John (2011). Samarbejde mellem engelsklærere og faglærere: aktuelle forandringer i den pædagogiske praksis i Hong Kong. I: Viden om Læsning 10/2011, tema: Jorden læser. København: Nationalt Videncenter for Læsning. www.videnomlaesning.dk.

Tobiassen, Helle (red.) 2014: Løft læringen – brug sproget. Erfaringer fra Projekt Uddannelsesløft. Aalborg. Uddannelsesloeft.dk

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 14

19-03-2015 14:00:29

Forord af John Polias

“Alle lærere er sproglærere.” Det er sikkert ikke første gang, du hører nogen sige det! Og du har sikkert også hørt en række forskellige, positive og negative, reaktioner på det. Problemet med dette udsagn er, at det er let nok at sige, men langt sværere at diskutere på en måde, der giver mening. Der forekommer at herske stor forvirring omkring udsagnet, og det skyldes måske, at mange af dem, der går rundt og siger sådan, ikke ved, hvad der egentlig ligger i det. Selv hvis den talende rent faktisk ved, hvad udsagnet indebærer, kan vi ikke være sikre på, at modtageren ved det.

En af grundene til denne forvirring, tvivl, mistillid og ligefrem fjendtlighed synes at være, at man traditionelt har talt om sprog på en måde, som ikke altid er dækkende for, hvordan man kan tale om sprog med sigte på skolefagene. Faglærerne har haft fokus på indholdet, og det har de typisk stadig. For nu at være lidt storsindet kunne man sige, at de fokuserer på betydning. Efter faglærernes opfattelse er sproglærerne ikke interesserede i betydning på samme måde: De beskæftiger sig kun med sproget på en ‘betydningsløs’ måde. Faglærerne ville sige, at sproglærerne er mindre interesserede i indholdet og snarere lægger vægt på nøjagtig kommunikation, hvorimod faglærerne er mere interesserede i indholdet og mindre i den sproglige nøjagtighed. Når man fortæller folk, der tænker sådan, at de faktisk selv underviser i sprog, vil det naturligvis ikke blive mødt med begejstret tilslutning. Før nu.

Disse fejlopfattelser hos begge parter kan man forholde sig til ved hjælp af en sprogmodel, der gør det muligt at anskue betydning og sprog som to sider af samme sag eller i det mindste at se sproget som den primære, men ikke den eneste kilde til betydning. Hallidays systemisk funktionelle model (Halliday & Matthiessen 2004), som er den sprogteori, der ligger til grund for denne bog, sætter os i stand til at gøre netop det – at se sproget som en ressource, hvorfra sprogbrugerne kan udvælge forskellige elementer afhængigt af konteksten. Den hævder også, at viden opstår gennem sproget, og faktisk opfatter den kognition som en sproglig

FORORD AF JOHN POLIAS

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 15

| 15

19-03-2015 14:00:29

proces. Her har vi altså endelig en teori om sprog og betydning, der tillader os at begynde at opfatte alle lærere som undervisere i betydning og undervisere i sprog.

Straks man anerkender sproget som en ressource for betydningsdannelse, vil man se, at der er mønstre i denne ressource, og at disse mønstre spænder over alt fra lyde og bogstaver til tekster – alt sammen inden for en kontekst.

De betydningsmønstre, der bliver diskuteret og illustreret i denne bog, er mønstre, der udspiller sig igen og igen i mange forskellige undervisningssammenhænge – de er skolens genremønstre. Genrepædagogik indebærer, at man baserer det, der skal læres og indlæres, på disse genremønstre. Det er det, der forener – og adskiller – de forskellige skolefag, og det er det, der sætter alle lærere i stand til at begynde at tale med hinanden på en meningsfuld måde om selve kernen i uddannelse, undervisning og læring. Endelig har lærerne fået en fælles måde at tale om disse ting på, et fælles metasprog for pædagogikken. Og det gælder alle lærere og alle elever. Det er relevant i alle sammenhænge, hvor formålet er læring.

Der er efterhånden en hel del publikationer, der har beskrevet de vigtigste genrer for de forskellige skoletrin. Der foreligger ressourcer for opstillingen og udforskningen af den systemiske sprogmodel (for eksempel Hedeboe & Polias 2008).

Der findes ligeledes ressourcer, der benytter modellen, men kun flygtigt forklarer de sproglige ressourcer (for eksempel Gibbons 2006). Lad sproget bære kombinerer dem alle: Den anlægger et funktionelt perspektiv på sproget, den beskriver undervisningens aktiviteter som genrer, således at man kan anskue stoffet (forstået som sproglig proces) holistisk og udvide rammerne for de mikro-interaktioner, der støtter op om de lærende. Bogens styrke er, at Britt Johansson og Aniqa Sandell Ring kan tilbyde en praktisk guide til lærere, fordi de selv har skrevet og afprøvet dette materiale over lang tid. De har været igennem samme proces som mange af bogens læsere. De har søgt svar på de samme spørgsmål, som læserne vil stille sig selv om genrepædagogik: Hvad er det? Hvorfor er det interessant for mig? Hvordan kan man bruge det i praksis? Denne bog er deres svar på disse spørgsmål.

Når vi siger, at alle lærere er sproglærere, vil vi altså fremover have en fælles forståelse af, hvad det indebærer. Og på det grundlag vil alle lærere kunne samarbejde om at forbedre læringen hos eleverne i deres klasselokaler. Denne bog tilbyder en stærkt tiltrængt ressource for alle lærere.

John Polias

16 |

FORORD AF JOHN POLIAS

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 16

19-03-2015 14:00:29

Introduktion

For os som lærere ligger der en stor udfordring i at give alle elever adgang til skolens sprog, så de kan opfylde læseplanens mål og på længere sigt skaffe sig de fornødne forudsætninger for at blive aktive medborgere i et demokratisk samfund.

Hver dag møder vi elever med forskellige baggrunde, kompetencer og behov. Vores fælles læreropgave er at skabe mulighed for, at hver og en af dem kan komme ordentligt igennem alle fagene. Uanset om de kommer fra hjem, hvor læsning og skrivning har haft en naturlig plads eller ej, uanset om undervisningen foregår på deres første- eller andetsprog, og uanset om de har haft en sporadisk skolegang eller måske slet ingen.

Vi, der har skrevet denne bog, har lang erfaring som lærere i klasser, hvor elevernes sociokulturelle baggrund er stærkt varierende. I vores daglige arbejde og under vores studier i lingvistik og svensk som andetsprog har vi udviklet tanker, modeller og ideer, som vi gerne vil dele med andre.

Vi giver mange praktiske eksempler på, hvordan man kan støtte elever med forskellig baggrund i at opnå skolens mål. Alle bogens klasseeksempler er autentiske, og arbejdet er udført af lærere, der selv har erfaring med integrering af fag- og sprogundervisning. De beskrevne eksempler kan konverteres til elever i forskellige aldre og på forskellige udviklingsniveauer. Arbejdet kan forenkles eller gøres mere avanceret efter behov.

Undervisere i forskellige fag undersøger sammen med deres elever, hvordan man kan bruge sproget til at skabe betydninger i forskellige sammenhænge og i forskelligt øjemed. Derigennem udvikler eleverne både fagsprog og strategier til lettere at kunne forstå og skrive tekster inden for forskellige genrer. Et andet vigtigt led i denne arbejdsform er, at lærere og elever tilegner sig et metasprog, et fælles sprog, som de kan bruge til at tale om, hvordan sproget skaber betydninger. Tilegnelsen af det funktionelle metasprog er en stor udfordring, dels fordi det indebærer, at man lærer et ‘nyt’ sprog med nye begreber, dels fordi man er nødt til at tænke lidt anderledes over sammenhængen mellem, hvordan man normalt ud-

INTRODUKTION

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 17

| 17

19-03-2015 14:00:29

trykker sig, og hvordan man formulerer sin viden inden for forskellige fag. Man skriver ikke en fortælling på samme måde som en tekst om et land eller en redegørelse for, hvorfor det regner. Ligesom al anden sprogindlæring kræver det tålmodighed, indtil man så småt begynder at få greb om det. Men blot nogle få begreber er nok til, at man sammen med eleverne begynder at kunne mærke den pædagogiske nytte og glæde ved at undersøge sproget i et funktionelt perspektiv i stedet for ensidigt at fokusere på sproglig korrekthed og form.

Hidtil er det fortrinsvis lærere på skoler med mange flersprogede elever, der har udviklet den genrepædagogiske model, vi beskriver her i bogen, og derfor stammer eksemplerne fra klasser, hvor et flertal af eleverne er flersprogede. Vi er dog overbeviste om, at denne undervisningsmodel vil gavne alle elever. Vi håber, at denne bog kan give den støtte, der er behov for i det daglige arbejde med udviklingen af elevernes sprog og faglige viden.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at rette en stor tak til følgende personer: M.A.K. Halliday, Jim Martin, David Rose, Joan Rothery, Beverly Derewianka, Pauline Gibbons, John Polias, Ruth Mulvad, Bodil Hedeboe, Per Holmberg, Anna-Malin Karlsson og Eija Kuyumcu. I har alle givet uvurderlig inspiration til arbejdet med eleverne og ikke mindst til udfærdigelsen af denne bog.

18 |

INTRODUKTION

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 18

19-03-2015 14:00:29

K APITEL 1

Indledning

Det er ikke meningen, at denne bog skal læses fra ende til anden. Vi foreslår dog, at man begynder med at læse kapitel 1 til 3, eftersom de giver en indføring i genrepædagogikken. Derefter kan læseren vælge det kapitel, der interesserer hende mest, der passer bedst til hendes behov eller stemmer bedst overens med klassens planlægning. Vi forestiller os bogen som en ‘skrivebordsbog’ snarere end som en ‘boghyldebog’ – en tilgængelig bog, der støtter læreren i forhold til lige præcis det emne eller den tekst, klassen arbejder med for tiden.

Kapitel 1 forklarer bogens opbygning og redegør for dens sproglige udformning og kildehåndtering.

Kapitel 2 præsenterer forskellige definitioner på begrebet genre og beskriver de såkaldte genrefamilier. Kapitlet rummer et overskueligt skema, der viser sammenhængen mellem de forskellige genrefamilier, medlemmer og genrer, der beskrives i bogen. Vi har valgt at beskrive de genrer, vi mener, er mest almindelige på 1. til 6. klassetrin.

Kapitel 3 beskriver den genrepædagogiske model. Det handler om lærerens rolle og forholdemåde, hvordan undervisningen kan organiseres og om arbejdsmetoder og arbejdsformer i klasselokalet. Begrebet stilladsering bliver defineret, og den pædagogiske model undervisnings- og læringscirklen beskrives indgående.

Kapitel 4 giver eksempler på, hvordan lærere kan samarbejde om at give eleverne bedre stilladsering på klassen. Her præsenteres ligeledes en model, som ifølge mange lærere gør det lettere at planlægge det genrepædagogiske arbejde. Sidste halvdel af kapitlet omhandler fortrinsvis evaluering, og her finder du modeller, som vi har erfaring for, kan være til støtte for såvel lærere som elever.

INDLEDNING

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 19

| 19

19-03-2015 14:00:29

Kapitel 5, 6 og 7 er opbygget omkring de tre genrefamilier: beretterfamilien, som rummer kronologisk ordnede beretninger, faktafamilien, som rummer historiske tekster, instruktioner, forklaringer og informerende beskrivelser, og evalueringsfamilien, som rummer argumentationer og responser. Hvert kapitel beskriver en række forskellige genrer i tilknytning til de respektive genrefamilier og viser, hvordan man kan arbejde med dem i klasselokalet. Kapitlerne er disponeret på samme måde for at lette læsningen. De indledes med en beskrivelse af genrens formål, struktur og sproglige kendetegn. Derefter følger et diagram med teksteksempler og forslag til, hvordan man kan arbejde med dekonstruktionen af den pågældende genre sammen med eleverne. Efter diagrammerne følger klasseeksempler, som forklarer, hvordan man kan gå til værks under det genrepædagogiske arbejde. Kapitlerne afsluttes med et kort afsnit om funktionel grammatik. Vi har udvalgt de dele af grammatikken, som efter vores mening er særligt relevante i forhold til den genre, der behandles i det enkelte kapitel. Indholdet af disse afsnit kan derfor være forskelligt fra kapitel til kapitel. I slutningen af hver genrebeskrivelse finder man et sammenfattende skema over den aktuelle genre.

Kapitel 8 belyser dele af den systemisk funktionelle grammatik. Formålet med kapitlet er at give læseren et indblik i det sprogsyn, som den genrepædagogiske model bygger på. Hvis denne bog er dit første møde med funktionel grammatik, vil dette kapitel kunne virke abstrakt og svært tilgængeligt. I så fald kan man begynde med de andre kapitler og vente med at fordybe sig i kapitel 8, til man støder på noget om funktionel grammatik, som man gerne vil vide mere om.

Kapitel 9 viser nogle eksempeltekster fra en separat dvd, der er tænkt som et supplement til bogen. Sigtet er at gøre det lettere for dig som lærer at følge den genrepædagogiske model i det daglige arbejde i klasselokalet. Denne dvd rummer derfor materiale, som vi selv og andre lærere har haft glæde af. Her finder du for eksempel tekster i forskellige genrer møntet på forskellige alderstrin, som du kan udskrive eller bruge på et smartboard. Desuden findes der en række overskuelige evalueringsskemaer og trinmodeller for de forskellige genrer, som giver eksempler på, hvad man kan arbejde med på forskellige klassetrin. De plancher, der hører med til hvert genrekapitel, kan udskrives i A3-format fra dvd’en og bruges som støttemateriale i undervisningen. Det er altså en praktisk ’mappe’, hvor læreren kan finde materialer og tilpasse dem til sin egen undervisning.

20 |

INDLEDNING

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 20

19-03-2015 14:00:29

Til sidst i bogen beskrives de øvelser/aktiviteter, vi refererer til i teksten. Her finder man også en omfattende ordliste, som man kan gøre brug af, når der dukker et begreb op, som kræver forklaring.

Den funktionelle grammatiks sprog Noget af det, vi er blevet ved med at kredse om under skrivningen af denne bog, er spørgsmålet om, hvorvidt vi skulle anvende det mere traditionelle grammatiske sprog, som de fleste lærere er fortrolige med, eller om vi skulle indføre den funktionelle grammatiks terminologi. De funktionelle termer for genrer, niveau og grammatik erstatter ikke de mere traditionelle begreber, men de kan hjælpe læreren til at organisere undervisningen ud fra en specifik sprogmodel og tilbyder en eksplicit og konsekvent sprogbrug. En af ulemperne ved det kan være, at lærerne vil tøve med at tage genrepædagogikken til sig, fordi termerne virker fremmede.

Efter vores mening er der den fordel ved at anvende den funktionelle grammatiks ordforråd, at lærerne i forvejen forbinder de mere traditionelle begreber om grammatik og genre med en betydning, som tilhører en anden sprogtradition, hvilket vil kunne gøre det sværere for lærerne at ‘gentænke’ den fremherskende form for sprogundervisning. Ved både at anvende en gammel og ny sprogbrug sætter man også gang i en ny tankeproces om, hvordan sprog bliver skabt og indlært, og det vil muligvis kunne støtte tilegnelsen af genrepædagogikken. Vi har derfor valgt at anvende dele af det funktionelle sprog her i bogen. Det er dog ikke en værdi i sig selv at lære nye ord – det vigtigste er, hvordan man underviser i de pågældende genrer og sprog, og hvordan man som lærer får skabt et fælles sprog i klasselokalet, et fælles sprog, man kan bruge til at tale om sprog i tilknytning til et emne i funktionelt perspektiv. Målet er, at eleverne får adgang til skolens sprog. De vigtigste ord og udtryk forklares nærmere i ordlisten bagerst i bogen, i afsnittet om funktionel grammatik og i de enkelte genrekapitler. Hvis der dukker et ord op, som ikke er blevet forklaret tidligere, kan man konsultere de ovennævnte dele af bogen for en nærmere forklaring. Det vil også kunne forekomme, at visse begreber defineres på én måde i den mere teoretiske del og på en anden måde, når de anvendes under arbejdet med eleverne. Begreberne bliver indimellem forenklet eller ændret for at gøre dem mere ‘elev-venlige’.

INDLEDNING

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 21

| 21

19-03-2015 14:00:29

Definitioner I bogen ligestilles begrebet genre med tekst, vidensrelateret sprog med skolesprog og fagspecifikke ord med ekspertord. Alle personer omtales som hun, uanset hvilket køn de har. Begreberne genrefamilie, medlem og genre beskrives i kapitel 2, hvor de også bliver illustreret med forskellige skemaer. Systemisk funktionel lingvistik er en bredere paraplybetegnelse for en række forskellige forskningsretninger og anvendelser, som bygger på den systemisk funktionelle grammatik. Når vi vælger at anvende begreberne funktionel grammatik eller funktionelt sprogsyn, så refererer vi til Hallidays systemisk funktionelle grammatik, som beskriver udviklingen af sprog i et socialt og kulturelt perspektiv. En talt tekst er lige så vigtig og kompleks som en skrevet, men på en anden måde. En tekst kan også være visuel og for eksempel bestå af et billede og ikke andet. Men ofte er tekster multimodale, dvs. at de både indeholder skreven tekst og billeder, diagrammer eller tabeller. Den multimodale tekst vil blive behandlet mere overskueligt i forbindelse med genrer, hvor billeder er et vigtigt led i opnåelsen af et mål.

Kildehåndtering Kilder angives kun efter direkte citater eller modeller/billeder, som ikke er vores egne. Vi har valgt at begrænse kildehenvisningerne for at gøre læsningen mere flydende. Vi har foretaget ændringer i mange af modellerne, enten for at lette forståelsen eller for at tilpasse dem til en skandinavisk kontekst. Er der ikke angivet nogen kilde, betyder det, at vi selv har udarbejdet modellen. Vi har valgt at følge David Roses model over de såkaldte genrefamilier som beskrevet i det pædagogiske program ‘Reading to Learn’ (2009). Dette program bygger for sit vedkommende på Martin og Roses bog Genre Relations – Mapping Culture (2008). Rose inddeler genrerne i tre familier, den berettende, den faktuelle og den evaluerende familie, som hver især består af flere medlemmer og genrer (se kapitel 2). Beskrivelsen af den systemisk funktionelle lingvistik stammer fra Holmberg og Karlsson, Mulvad og flere andre (se kapitel 8). Hvad angår den pædagogisk/didaktiske udformning, har vi først og fremmest benyttet Christie & Derewianka, Gibbons samt Hedeboe & Polias (se litteraturlisten bagerst i bogen).

22 |

INDLEDNING

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 22

19-03-2015 14:00:30

K APITEL 2

Hvad er genrer og genrefamilier?

Begrebet genre anvendes i mange forskellige sammenhænge i vores samfund. Der findes ingen entydig definition af begrebet, men de fleste forbinder det med litteratur, musik og kunst. I videnskabelig sammenhæng anvendes genrebegrebet inden for såvel litteratur- som sprogvidenskaben, men inden for sidstnævnte er det mere almindeligt at bruge begrebet teksttype (Hjertén 2009). Både den australske genreskole og ny-retorikken anvender imidlertid begrebet genre. Holmberg (2008) har valgt at give de to genreskolers begreber forskellige betegnelser, så man lettere kan skelne mellem dem. Den australske genreskoles forskellige genrer kalder han tekstaktivitet (TA). Ifølge Holmberg adskiller ny-retorikkens genrebegreb sig fra tekstaktivitet på følgende måde: 1. En TA optræder i forskellige situationskontekster, hvorimod en genre i højere grad er knyttet til en bestemt slags social situation.

2. En TA realiseres typisk i en tekstdel, hvorimod genre snarere betegner hele tekster.

3. En TA har typisk en mere fast makrostruktur, hvorimod det er betydeligt sværere at sige noget generelt om strukturen af for eksempel et læserbrev.

Genrer som læserbrev, signalement, causeri osv. hører således ifølge Holmberg entydigt hjemme i den ny-retoriske skole, eftersom de er eksempler på tekster, der kan beskrives som tilbagevendende sociale handlinger. I den australske genreskole bruger man snarere genrebegrebet som betegnelse for en række grundlæggende fremstillingsformer som for eksempel beskrivelse, beretning og forklaring. Mange af de skandinaviske lærere, der har stiftet bekendtskab med Gibbons’ bøger (2006, 2010) vil dog i stedet have set begrebet teksttype brugt om tilsvarende fremstillingsformer. Af de tre nævnte begreber har vi valgt at bruge genre, fordi det er dette begreb, der er mest almindeligt inden for den australske genreskole. Vi følger Martins definition på genre som “en social proces med genkendelige træk og et specifikt socialt formål” (Martin 1984).

HVAD ER GENRER OG GENREFAMILIER?

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 23

| 23

19-03-2015 14:00:30

De mønstre, der kaldes genrer inden for den australske genreskole, dannes tidligt i livet som led i vores første stræben efter sproglig kommunikation. Barnets første sprog består af varierende lyde og tegn, som udtrykker forskellige betydninger, som de øvrige familiemedlemmer kan tolke. Gennem sine sociale kontakter med omgivelserne udvikler barnet efterhånden et mere sofistikeret sprog, der ud over lyde og kropssprog også indeholder ord og grammatik. Afhængigt af de kulturelle og sociale sammenhænge, som barnet møder under opvæksten, vil det udvikle forskellige situationsbestemte mønstre – forskellige genrer – i sine aktiviteter og i sit sprog, hvilket vidner om et tilhørsforhold til en specifik kultur.

Martin & Rose (2008) understreger, at genrer ikke skal opfattes som enkeltstående størrelser, men snarere som dele af en større genretaksonomi, der viser, hvordan de forskellige genrer forholder sig til hinanden. For at vise, hvordan genrerne forholder sig til hinanden, bliver de som regel opstillet som et netværk med en række forskellige valgmuligheder. Konstruktionen af disse taksonomier er ikke noget, der er givet en gang for alle, men derimod en løbende proces inden for genreteorien. I denne bog har vi valgt at følge Roses model over genrefamilierne (Rose 2009), men vi tager os den frihed udelukkende at fokusere på nogle af genrerne i modellen. Beskrivelserne af genrerne stammer ikke kun fra Roses materiale, men også fra forskellige andre kilder, som vi henviser til i litteraturlisten bagerst i bogen. Rose inddeler genrerne i tre familier, som hver især består af flere medlemmer. Hvert medlem er så igen inddelt i et antal genrer (se figur 2.1). (Bemærk, at undergenrerne, der i figur 2.1 står med fed, i det følgende skrives med kursiv for at markere, at der er tale om netop undergenrer, og for at undgå uklarhed i de tilfælde, hvor over- og underbetegnelse er sammenfaldende).

24 |

HVAD ER GENRER OG GENREFAMILIER?

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 24

19-03-2015 14:00:30

bog2601-Lad-sproget-bære_2-udgave.indd 25

19-03-2015 14:00:30

Beretter om et personligt eller fiktivt forløb med en komplikation og en løsning – narrativ

Beretter om personlige erfaringer og begivenheder – personligt berettende genre

Responser

Beskriver, vurderer og fortolker budskabet i tekster og andre kulturudtryk – fortolkning

Beskriver og vurderer indholdet af tekster og andre kulturudtryk – anmeldelse

Udtrykker personlige og følelsesmæssige reaktioner på tekster og andre kulturudtryk – personlig refleksion

Præsenterer et antal argumenter for at belyse forskellige sider af en problemstilling med henblik på stillingtagen – diskussion

Præsenterer et antal argumenter, som støtter et synspunkt, og afsluttes ofte med en anbefaling – argumenterende genre

Beskriver dele/komponenter, som tilsammen danner en helhed – komponentbeskrivelse

Klassificerer og beskriver flere fænomener inden for en gruppe – klassificerende eller taksonomisk beskrivelse

Klassificerer og beskriver et fænomen – informerende beskrivelse

Rapport (for eksempel fysikrapport)

Instruerer i, hvad man må og ikke må gøre – anvisninger eller ordensregler

Instruerer i, hvordan en aktivitet skal gennemføres for at opnå et mål – instruktion

Udreder og forklarer fænomener ud fra forskellige forudsætninger (hvis … så …) – årsagsforklaring

Udreder og forklarer de forskellige konsekvenser af et fænomen – konsekvensforklaring

Udreder og forklarer de bagvedliggende årsager til et fænomen – faktoriel forklaring

Udreder og forklarer fænomener kronologisk – sekventiel forklaring

Beretter om vigtige hændelser og begivenheder i et historisk begivenhedsforløb – historisk berettende genre

Beretter om vigtige hændelser og begivenheder i en kendt persons liv – biografi

Beretter om vigtige hændelser og begivenheder i skribentens liv – selvbiografi

Argumentationer

Informerende beskrivelser

Instruktioner

Forklaringer

Historiske tekster

Ikke-kronologisk beretning – nyhedsartikel

Kronologisk beretning

Evalueringsfamilien

Faktafamilien

Beretterfamilien

Figur 2.1 Skema over genrefamilierne (frit efter Rose 2009)

GENREFAMILIER

A QA SA

„Opslagsbog, grundbog og andetsprogsdidaktik i ét.

Sjældent ses en pædagogisk metodebog hængt så fint op på praksisbeskrivelser som denne indføring i genrepædagogik i teori og praksis.“ LOTTE SVANE STRANGE PETERSEN, FOLKESKOLEN

R

som støtter læreren i arbejdet med teksters forskellige formål, opbygning og sproglige kendetegn. Bogen giver konkrete eksempler på, hvordan et sprogarbejde i undervisningen kan gribes an helt ned i det for genren relevante sprog. Forskellige genrer beskrives og inddeles i genrefamilier, genrernes strukturer og sproglige træk kortlægges, og de forskellige faser i den genrepædagogiske model illustreres med konkrete eksempler fra undervisningen.

Desuden giver bogen eksempler på evaluering som en naturlig del af undervisningen og på, hvordan elevers læring kan understøttes gennem samarbejde med lærere med forskellige sprog og kulturelle kompetencer.

Både tosprogede elever og elever med dansk som modersmål har brug for støtte i at udvikle et kundskabs- og skolerelateret sprog. Og med fokus på stilladsering og eksplicit undervisning i sprog, gennem leg, samtale og interaktive øvelser, kan læreren støtte eleverne i at udvikle en selvstændig skriveproces.

Med denne 2. udgave følger over 200 siders konkret arbejdsmateriale, der relateres til Forenklede Fælles Mål – lige til at printe og arbejde med i klassen.

Bogens eksempler er hentet fra indskoling og mellemtrin, men indholdet kan sagtens omsættes til de ældste klassetrin.

DIDAKTIK|SERIEN

www.akademisk.dk

G

Lad sproget bære er en velstruktureret gennemgang af genrepædagogikken,