Læring og udvikling

MIKKEL BOJE SMIDT & MADS THOMSEN

LÆRING OG UDVIKLING I PÆDAGOGISK

PRAKSIS AKADEMISK FORLAG

9788750050711_Laering og udvikling i pĂŚdagogisk.indd 2

3/14/17 9:21 PM

Læring og udvikling i pædagogisk praksis Af Mikkel Boje Smidt & Mads Thomsen Med bidrag af Marianne Eskebæk Larsen

Akademisk Forlag

9788750050711_Laering og udvikling i pædagogisk.indd 3

3/14/17 9:21 PM

Læring og udvikling i pædagogisk praksis Af Mikkel Boje Smidt & Mads Thomsen Med bidrag af Marianne Eskebæk Larsen © 2017 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/ undervisning.

Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Omslag: Kristine Lindbjerg Sats: Lumina Datamatics Sat med: Scala Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-500-5071-1 www.akademisk.dk

9788750050711_Laering og udvikling i pædagogisk.indd 4

3/14/17 9:21 PM

Forord

9

Bogens opbygning

1.

10

Om begreberne refleksion, læring og udvikling 14 Refleksioner i og over praksis

14

Hvad vil det sige at reflektere? 15 Dilemmaer i pædagogisk praksis

18

Læring og udvikling: forskellige, men sammenkoblede processer

19

Læring og udvikling på en professionsuddannelse 23 Uddannelsesforløbet som lærings- og udviklingsproces 24 Umiddelbare refleksioner – underviserens hverdagstolkninger

29

Faglige refleksioner med inddragelse af teoretiske begreber

29

Afrunding af refleksionsproces over undervisningen på pædagoguddannelsen 31 Afsluttende overvejelser 32 Spørgsmål til refleksion

2.

33

Læring og udvikling gennem imitation og deltagelse 34 Oprørsfase eller modelindlæring 35 Umiddelbare refleksioner 37 Faglige refleksioner – imitation af andre som årsagsforklaring 42 At øve sig, gemme sig eller nærme sig 45 Umiddelbare refleksioner 46 Faglige refleksioner med udgangspunkt i begrebet legitim perifer deltagelse

9788750050711_Laering og udvikling i pædagogisk.indd 5

47

3/14/17 9:21 PM

Afsluttende overvejelser 53 Spørgsmål til refleksion

3.

56

Hvorfor gør man, som man gør?

58

Skolen som arena for adfærd og roller

58

Forudsætninger for at lære 59 Antagelser om egen plads i verden 60 Umiddelbare refleksioner

61

Faglige refleksioner: uønsket adfærd som provokation eller kommunikation

65

At kontekstualisere saboterende og uhensigtsmæssig adfærd 75 Umiddelbare refleksioner 77 Faglige refleksioner: Den sociale kontekst som scene for ballade

81

Afsluttende overvejelser 85 Spørgsmål til refleksion

86

4. Den gode samtale – sprogpædagogik i børnehaven

88

Hvad bruger børn sproget til? 90 Umiddelbare refleksioner

92

Faglige refleksioner over sprogtilegnelsesprocessen

93

Forskellige typer samtaler: monologiske, dialogiske, undervisningstone og udvekslingstone

100

Dialogisk læsning 101 Litteraturpædagogik 103 Afsluttende overvejelser 105 Spørgsmål til refleksion

107

5. Omsorg – fundamentet for gode læreprocesser og en sund udvikling 108 Omsorg som fundamentet i pædagogisk arbejde med udsatte unge 109 Omsorgsarbejde med svigtede unge

9788750050711_Laering og udvikling i pædagogisk.indd 6

110

3/14/17 9:21 PM

Umiddelbare refleksioner 111 Faglige refleksioner: Betinget eller ubetinget omsorg?

112

Omsorg, indlevelse og spejling 116 Umiddelbare refleksioner 118 Faglige refleksioner: At se og møde de store følelser 119 Omsorg mellem angst, udforskning og tryghed

122

Umiddelbare refleksioner 123 Faglige refleksioner: Tryghed som forudsætning for initiativ og nysgerrighed 123 Afsluttende overvejelser 127 Spørgsmål til refleksion

128

6. Inklusion i et læringsperspektiv

130

Inklusionsbegrebet i pædagogisk arbejde 130 Dilemmaet mellem særlige tilbud eller et bredere normalområde

132

De varme hænders indbyggede krydspres Pædagogisk arbejde i skolen

133

134

Umiddelbare refleksioner 137 Faglige refleksioner: Opmærksomhed på rammerne i stedet for individet

137

Læring eller inklusion

141

Inklusion af mennesker med nedsat psykisk funktionsevne

145

Umiddelbare refleksioner 148 Faglige refleksioner: Hvem servicerer hvem?

Afsluttende overvejelser Spørgsmål til refleksion

149

154 154

Referencer 157 Forfatterpræsentationer 167 Register

169

9788750050711_Laering og udvikling i pædagogisk.indd 7

3/14/17 9:21 PM

9788750050711_Laering og udvikling i pĂŚdagogisk.indd 8

3/14/17 9:21 PM

Forord Som undervisere på en af landets pædagoguddannelser er en af vores fremmeste opgaver at facilitere de studerendes arbejde med at bringe teoretiske refleksioner i spil i forhold til den pædagogiske praksis. Pædagoguddannelsen er en professionsbachelor, der niveaumæssigt svarer til alle andre bacheloruddannelser, og målene om, at den færdiguddannede pædagog skal kunne anvende fagbegreber analytisk, skal til dels ses i lyset af dette. Selve det at kunne forholde sig analytisk til et stof ud fra et eller flere faglige perspektiver er en central akademisk færdighed.

Den professionelle pædagog har dog også brug for refleksioner som en del af sit daglige virke. Det er eftertænksomhed, tvivl og systematisk grunden over svære eller vellykkede praksissituationer, der er med til at sikre en hensigtsmæssig praksis i en omskiftelig og presset dagligdag. At kunne udsætte sit professionelle virke for faglige refleksioner i det daglige er en nødvendig kompetence for den dygtige pædagog, for det er denne færdighed, der udgør grundlaget for at kunne handle fagligt og professionelt. Evnen til systematisk at reflektere over egen praksis skal opdyrkes og vedligeholdes, men det kan være svært at arbejde målrettet med at tilegne sig den som en del af en undervisning, der er tilrettelagt meget væsensforskelligt fra den hverdag, der venter på det pædagogiske felt.

9788750050711_Laering og udvikling i pædagogisk.indd 9

3/14/17 9:21 PM

10

L Æ R I N G O G U DV I K L I N G I PÆ DAG O G I S K P R A K S I S

Vi oplever som undervisere, at det kan være svært for mange studerende at lure, hvad analyse er for noget på en videregående uddannelse. Med bogen her ønsker vi derfor at bringe den pædagogiske praksis tættere på undervisningen og gøre situationer, som de kan udspille sig i praksis, til genstand for analytiske refleksioner. De fleste af de situationer, der indgår i bogen, er nogle, vi selv har oplevet som personale i pædagogisk praksis eller har observeret som led i studier eller praksisnære forsknings- og udviklingsprojekter. Vi griber praksissituationerne analytisk an ud fra en eller flere vinkler ud fra den betragtning, at den samme situation kan belyses med ikke bare ét, men en række perspektiver.

Situationerne skulle gerne virke genkendelige for den erfarne og samtidig invitere de studerende, der endnu har til gode at gøre egne erfaringer med pædagogisk arbejde, indenfor. De skulle også gerne illustrere, hvordan fagbegreber kan anvendes til at reflektere over det, der foregår, og åbne for ny forståelse og dermed nye og til tider mindre låste handlemuligheder. Der er derfor, vi begynder alle refleksionsprocesser med at give bud på umiddelbare indtryk og tolkninger, fordi der er en mærkbar kontrast mellem disse og de tanker, man gør sig, når man systematisk inddrager teoretiske begreber i refleksionsprocessen.

BOGENS OPBYGNING

Bogens første kapitel skal ses som en indledende udredning af de tre centrale begreber: refleksion, læring og udvikling. Dette kapitel sætter scenen, og samtidig indeholder det vores første case og en introduktion til den måde, vi vil gå til refleksionsprocesser på her i bogen.

Andet kapitel, ”Læring og udvikling gennem imitation og deltagelse”, kredser om nogle væsentlige sociale dimensioner,

9788750050711_Laering og udvikling i pædagogisk.indd 10

3/14/17 9:21 PM

FOROR D

11

nemlig dels at se sig selv i forhold til andre, dels at se individuelle lærings- og udviklingsprocesser som noget, der er uløseligt koblet til og afhængig af et fællesskab. ”Hvorfor gør man, som man gør?” spørger vi i bogens tredje kapitel. Af og til løber man som pædagog ind i situationer, hvor børn, unge og voksne opfører sig på måder, der virker decideret uhensigtsmæssige og tilnærmelsesvist meningsløse. I dette kapitel inviterer vi til alligevel at prøve at forstå, hvordan denne adfærd måske alligevel kan forstås og dermed besvares hensigtsmæssigt.

Kapitel 4, ”Den gode samtale – sprogpædagogik i børnehaven”, er skrevet af lektor Marianne Eskebæk Larsen. Det handler om sprogpædagogik i børnehaven og tager udgangspunkt i nogle guidelines for den gode samtale, som ideelt set bør praktiseres overalt i den institutionelle dagligdag; i kapitlet her er samtalen forankret i en højtlæsningssituation. Sprogtilegnelsesprocessen sker ikke af sig selv, men afhænger af opmuntrende, spørgende og lyttende pædagoger, som tør indgå i reelle dialoger med børnene.

Kapitel 5 hedder ”Omsorg – fundamentet for gode læreprocesser og udvikling”. Det tager fat i en grundlæggende pædagogisk opgave, nemlig den at drage omsorg for de mennesker, man gennem sit arbejde kommer i berøring med. Omsorgsopgaven kobles til perspektiver på læring og udvikling – og påstanden, vi forsøger at underbygge i kapitlet, er, at uden at drage omsorg for børn, unge og voksne understøtter man hverken læring eller udvikling.

Bogens sidste kapitel tager fat i en aktuel dagsorden på det pædagogiske felt: Kapitlet hedder ”Inklusion i et læringsperspektiv”, og som titlen mere end antyder, handler det om situationer, hvor inklusionsbestræbelser skaber frustrationer og handlemuligheder.

9788750050711_Laering og udvikling i pædagogisk.indd 11

3/14/17 9:21 PM

12

L Æ R I N G O G U DV I K L I N G I PÆ DAG O G I S K P R A K S I S

Samlet set er bogen særligt tænkt til pædagoguddannelsens fællesdel samt de moduler på specialiseringsdelen, der vægter brugerperspektiver og praksisnære faglige vurderinger. Bogen kan også bruges i forbindelse med det målrettede arbejde med at tilrettelægge pædagogiske miljøer, der understøtter børn, brugere og borgeres læring og udvikling.

God læselyst!

Mikkel Boje Smidt & Mads Thomsen København, januar 2017

9788750050711_Laering og udvikling i pædagogisk.indd 12

3/14/17 9:21 PM

9788750050711_Laering og udvikling i pĂŚdagogisk.indd 13

3/14/17 9:21 PM

1

Om begreberne refleksion, læring og udvikling

Det er ikke nogen dårlig ide, hvis man som professionel efterstræber at få lavet mental hovedrengøring med jævne mellemrum vedrørende relationer og samspil. (Rasmussen 2010: 144)

REFLEKSIONER I OG OVER PR AKSIS

Vi henvender os med denne bog særligt til kommende pædagoger. Pædagogens profession er kendetegnet ved, at der i pædagogisk arbejde først og fremmest er brug for teoretiske begreber og analytiske refleksioner i det omfang, disse kan hjælpe med at nuancere og kvalificere pædagogens forståelse af egen og fælles praksis. Kort sagt: Teoretiske analyser er forankret i det daglige arbejde med børn, unge og voksne.

Derfor har vi valgt, at alle kapitlerne i bogen bygges op om beskrivelser af situationer og sammenhænge, som pædagogen vil kunne møde i praksis. Vi inddrager situationer fra en bred vifte af pædagogiske institutioner og arbejdsområder. Pædagogisk arbejde skal dokumenteres, men hvordan der arbejdes med dokumentation, kan variere meget. Dette forsøger vi at vise ved at præsentere beskrivelser fra den pædagogiske praksis, der stilmæssigt varierer mellem situationsbeskrivelser, praksisfortællinger og cases, som følger et forløb over længere perioder.

Nogle af disse beskrivelser vil være detaljerede beskrivelser af handlingsforløb. Andre vil være mere generelle beskrivelser af

9788750050711_Laering og udvikling i pædagogisk.indd 14

3/14/17 9:21 PM

O M B E G R E B E R N E R E F L E K S I O N , L Æ R I N G O G U DV I K L I N G

15

eksempelvis et bestemt barns oplevede vanskeligheder refereret af de mennesker, der har med barnet at gøre.

Herefter gennemgår vi flere mulige refleksionsprocesser, hvor vi først giver mulige bud på hverdagsfortolkninger og derefter inddrager teoretiske begreber i forsøget på at forstå situationen. Denne tilgang er valgt ud fra perspektivet, at først når vi forstår, hvad der er på spil i situationen, kan vi handle på professionelle måder for at understøtte børns, unges og voksnes lærings- og udviklingspotentiale.

Hvad vil det sige at reflektere?

I bogen her vil vi pege på to centrale elementer i den fagligt kvalificerende refleksionsproces: 1. Refleksionerne skal være koblet til den konkrete praksis, man reflekterer over.

2. Refleksionerne skal kunne udfordre og pege ud over de betingelser og logikker, der kendetegner praksis.

I en given situation vil man i første omgang typisk forsøge med umiddelbare tolkninger baseret på erfaringer fra lignende situationer, på forforståelser og på intuitive fornemmelser af, hvad der er på spil. Pædagogens arbejde er som andre velfærdsprofessionelles kendetegnet ved en høj grad af handlen. Disse handlinger har ofte den grundbetingelse, at de skal foretages hurtigt, og at der derfor er begrænset tid til en systematisk analyse, inden man handler. En af de vigtigste evner at udvikle som pædagog er således en opmærksomhed på, hvornår der er noget på spil, som kræver mere omtanke, end hvad ens umiddelbare tolkninger muliggør. Denne evne ser vi som grundlaget for en kvalificeret, professionel handlekompetence.

9788750050711_Laering og udvikling i pædagogisk.indd 15

3/14/17 9:21 PM

16

L Æ R I N G O G U DV I K L I N G I PÆ DAG O G I S K P R A K S I S

Vores refleksionsbegreb er teoretisk forankret i en forståelse af refleksioner som noget, der først og fremmest finder sted som en del af en konkret social praksis. Det vil sige, at det er den subjektive meningstilskrivelse af miljøet, der i første omgang har brug for at blive genstand for refleksioner (Bandura 1997; Lave 1999; Holzkamp 1998; Dreier 2003). Pædagoger må som professionsudøvere tage udgangspunkt i hverdagen og i de pædagogiske miljøer, deres dagligdag udspiller sig i, når de ved hjælp af teoretiske begreber søger at reflektere over og kvalificere deres praksis. Hvis en pædagog ikke tager udgangspunkt i hverdagens pædagogiske miljøer som genstand for refleksion, er der risiko for, at der højst bliver tale om en abstrakt tankeøvelse. Teori er i pædagogisk praksis først og fremmest vigtig, fordi den kan hjælpe med at forstå, hvad der er på spil i en bestemt sammenhæng (Grue-Sørensen 1974).

Følgende model er til dels inspireret af Erling Lars Dale (2008), der skelner mellem tre niveauer af handling: 1) praktisk handling, 2) refleksion over (planlægning af) praktisk handling og 3) teoretisk refleksion og konstruktion. En refleksionsproces, som den finder sted i en travl pædagogisk hverdag, vil ofte følge en progression, der lettere forsimplet kan se ud som figur 1.1.

Altså: Man står i en situation, der kræver omtanke inden handling. Ideelt set ville alle handlinger i pædagogisk praksis være velovervejede, men af forskellige grunde – herunder den begrænsede mængde tid over for mængden af potentielle opgaver og behov – må en del handlinger bero på en mere intuitiv forståelse af situationen. Det er med andre ord et vilkår, at det ikke altid er muligt at overveje for og imod eller tage højde for både ”på den ene og på den anden side”. Af og til vil situationen kræve handling her og nu og ikke levne tid til refleksion. En pointe med bogen her er dog, at man som professionel må gøre sit ypperste for at skabe tid til refleksion.

9788750050711_Laering og udvikling i pædagogisk.indd 16

3/14/17 9:21 PM

O M B E G R E B E R N E R E F L E K S I O N , L Æ R I N G O G U DV I K L I N G

17

Faglig refleksion

Umiddelbare tolkninger

Praksissituation

Figur 1.1. Refleksionsmodel.

Forskning af blandt andre Eva Gulløv og Charlotte Palludan viser, at det er afgørende for en kvalificeret praksis, at alle, der arbejder i institutioner, kan udfordre de uskrevne regler. Ellers risikerer man en personlig eller endda kollektiv og institutionsforankret blindhed for bestemte og potentielt betydningsfulde sammenhænge (Gulløv 2004; Palludan 2007). Omvendt er systematisk refleksionsarbejde med udgangspunkt i eksempelvis forforståelser, rutiner eller dilemmaer en vej til høj faglighed og udvikling (Kjer 2010; Kornerup 2015).

Hvad vil det så sige, at man går refleksivt til sin praksis? Med Karl Tomms ord kan refleksive spørgsmål kaldes genererende spørgsmål. Denne type spørgsmål er undrende og nysgerrige, og med dem kan man udvide eller helt ændre bestemte forståelser og handlemønstre, som ellers har forekommet helt selvfølgelige (Tomm, Hornstrup & Johansen 2009). Refleksive processer er ifølge Steen Wackerhausen (2008) kendetegnede ved,

9788750050711_Laering og udvikling i pædagogisk.indd 17

3/14/17 9:21 PM

18

L Æ R I N G O G U DV I K L I N G I PÆ DAG O G I S K P R A K S I S

at den reflekterende grundigt stiller spørgsmål til erfaringer og forforståelser – enten egne eller andres. Uden den grundighed risikerer man i sin erfaringsdannelse at skævvride billedet af, hvad der foregår i praksis, og hvad ens rolle er i praksissen.

Refleksioner kræver, at vi udfordrer, analyserer og søger mulige svar, der ligger ud over hverdagsforståelser og erfaringsbåren sandhed.

Sidst, men ikke mindst: Jo bedre man som pædagog er til at udfordre sin egen og sine kollegers praksis gennem refleksion, jo bedre bliver også ens intuitive vurderinger – simpelthen fordi man har en udvidet opmærksomhed, og fordi man er vant til at forholde sig til dilemmafyldte situationer i stedet for at forfalde til forsimplede forklaringer, som risikerer at føre til en stagnation i pædagogikken (Rasmussen 2010).

DILEMMAER I PÆDAGOGISK PR AKSIS

Carsten Pedersen beskriver dilemmaer i professionel praksis som besværlige situationer, hvor man føler sig spændt ud mellem to valgmuligheder, der begge leder frem mod et uønsket resultat, fordi begge muligheder på sin vis er rigtige, men samtidig udelukker hinanden. Samtidig indeholder begge værdier gode og dårlige elementer. At stå i et dilemma vil sige at stå i en situation, hvor man skal vælge ”enten-eller”.

I et dilemma indgår, ifølge Pedersen, to modsatrettede, men gyldige værdier. Et typisk eksempel fra pædagogisk praksis er dilemmaet mellem den enkeltes ønsker og behov over for fællesskabets. Dilemmaer kan ikke løses, de skal balanceres, idet begge værdier i dilemmaet risikerer at blive det, Pedersen kalder ”for meget af det gode” (Pedersen 2011: 290). Bliver vi for individfokuserede, opløses fællesskabet, og bliver vi for fællesskabsorienterede, forsvinder individets autonomi.

9788750050711_Laering og udvikling i pædagogisk.indd 18

3/14/17 9:21 PM

9788750050711_Laering og udvikling i pĂŚdagogisk.indd 2

3/14/17 9:21 PM

'UDQS J@OHSDK S@FDQ TCF@MFROTMJS H RHST@SHNMDQ EQ@ OQ@JRHR %³QRS FHUDQ ENQE@SSDQMD DS ATC O TLHCCDKA@QD HMCSQXJ NF SNKJMHMFDQ #DQO HMCCQ@FDQ CD DM SDNQH RNL CD AQTFDQ SHK @S @M@KXRDQD CDM FHUMD RHST@SHNM / CDM L CD UHRDQ CD GUNQC@M RXRSDL@SHRJ QDƦDJRHNM O DS SDNQDSHRJ FQTMCK@F TCUHCDQ O¡C@FNFDMR ENQRS DKRD NF G@MCKHMFRQTL + 1(-& .& 4#5(*+(-& ( / # &.&(2* /1 *2(2 DQ RJQDUDS SHK O¡C@FNFTCC@MMDKRDMR E¡KKDRCDK R@LS CD LNCTKDQ O RODBH@KHRDQHMFRCDKDM CDQ U¡FSDQ AQTFDQODQRODJSHUDQ NF OQ@JRHRM¡QD E@FKHFD UTQCDQHMFDQ !NFDM DQ NFR NOK@FS @S AQTFD H ENQAHMCDKRD LDC CDS L KQDSSDCD @QADICD LDC @S SHKQDSSDK¡FFD O¡C@FNFHRJD LHKI³DQ CDQ TMCDQRS³SSDQ A³QMR TMFDR NF UNJRMDR K¡QHMF NF TCUHJKHMF

& MADS THOMSEN

#XFSHFD O¡C@FNFDQ J@M @M@KXRDQD NF QDƦDJSDQD NUDQ CDQDR C@FKHFD UHQJD #DMMD ANF HMSQNCTBDQDQ U¡RDMSKHFD SDNQHDQ HMCDM ENQ K¡QHMF NF TCUHJKHMF 2@LSHCHF UHRDQ CDM GUNQC@M O¡C@FNFDM J@M AQTFD SDNQHDQ RNL FQTMCK@F ENQ @M@KXRD NF QDƦDJRHNM