Lige muligheder

–

– 151 mm –

Lige muligheder

3

Redigeret af

om pædagogens arbejde med køn, seksualitet og mangfoldighed

Margrethe Hjerrild

Akademisk Forlag

9788750045229_FM.indd 2

11/08/15 11:17 AM

Lige muligheder –om pÌdagogens arbejde med køn, seksualitet og mangfoldighed

Redigeret af Margrethe Hjerrild

Akademisk Forlag

9788750045229_FM.indd 3

11/08/15 11:17 AM

Lige muligheder – Om pædagogens arbejde med køn, seksualitet og mangfoldighed Margrethe Hjerrild (red.) og bidragyderne © 2015 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Sats: Lumina Datamatics Sat med: Scala Omslag: Bjørn Ortmann Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bidragets forfatter.

1. udgave, 1. oplag, 2015 ISBN: 978-87-500-4522-9 www.akademisk.dk

9788750045229_FM.indd 4

11/08/15 11:17 AM

Indhold

Indledning

9

Af Margrethe Hjerrild

1. Køn og identitet i et sociologisk perspektiv

14

Af Tine Dalgaard Fra hvilket perspektiv? 16 Hvad er køn? 18 Social identitet 21 Køn som kategori

23

Tøj og ting som identitetskonstruktører Tyl eller tiger?

24

26

Forskellige forventninger

28

Kønssocialisering og pædagogik Hvem gider brodere?

30

31

Den blinde vinkel 34 Litteratur til videre læsning Referencer

35

35

2. Køn- og identitetsdannelse i førskolealderen ud fra et neuroaffektivt udviklingspsykologisk perspektiv 38 Af Susan Hart Afstemningsprocesser, identitetsudvikling og kønsprægning Kromosomer, kønshormoner og kønsdifferentiering

40

43

Observationsstudier af kønsforskelle hos førskolebarnet

45

Legens betydning for identitetsdannelse i førskolealderen

48

Fra individ til dyade til gruppesocialisering 51 Gruppefællesskab, gruppedannelse og gruppesocialisering i et kønsperspektiv

53

Sammenhængen mellem gruppesocialisering, status og tilknytning 56

9788750045229_FM.indd 5

11/08/15 11:17 AM

Pædagogen som ”karavanefører” i en kønsspecifik verden

58

Afslutning 61 Litteratur til videre læsning Referencer

62

63

3. Børns seksualitet i et psykologisk perspektiv

68

Af Mimi Strange og Anna Louise Stevnhøj Barnlig seksualitet som begreb

68

Det spæde barn og vuggestuebarnet Børnehavebarnet og det lille skolebarn Skolebarnet

71

79

Bekymrende seksuel adfærd

80

Litteratur til videre læsning Referencer

70

92

92

4. Funktionsnedsættelse og seksualitet 94 Af Charlotte Englund Hvorfor skal pædagoger beskæftige sig med seksualitet?

95

Seksuelle dysfunktioner og udfordringer ved funktionsnedsættelser Hvad siger loven?

97

99

Etik 101 Pædagogiske redskaber

102

Krænkende adfærd og overgreb

111

Børn og unge under 18 år med funktionsnedsættelse Pædagogens egne grænser

114

Litteratur til videre læsning

115

Referencer

113

116

5. Forskellige familieformers og traditioners betydning for normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur 118 Af Karen Margrethe Dahl Familiens kendetegn og vilkår i et senmoderne velfærdssamfund 119 Betydningen af familiens sammensætning 121

9788750045229_FM.indd 6

11/08/15 11:17 AM

Betydningen af familiens relationer og hverdagsliv

125

Konklusion 133 Litteratur til videre læsning Referencer

134

135

6. Kategoriseringens magt og afmagt 138 Af Mimi Petersen Kategorisering

139

Kultur og kulturforståelse 142 Etnicitet 145 Identitet 148 Køn

151

Intersektionalitet

154

Afslutning 157 Litteratur til videre læsning Referencer

157

158

Forfatterpræsentation 161 Tak 163

9788750045229_FM.indd 7

11/08/15 11:17 AM

9788750045229_FM.indd 8

11/08/15 11:17 AM

Indledning Af Margrethe Hjerrild

Det er med glæde, at jeg her inviterer jer ind i antologien Lige muligheder – om pædagogens arbejde med køn, seksualitet og mangfoldighed.

I august 2014 trådte den nye ”Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog” i kraft. I den forbindelse blev det vedtaget, at den nye uddannelse skulle indeholde et nationalt obligatorisk modul med fokus på kønsdimensionen. Dette modul har fået titlen ”Køn, seksualitet og mangfoldighed”. Alle studerende på landets pædagoguddannelser skal i løbet af deres første studieår på grundfagligheden følge dette modul. Denne antologi henvender sig direkte til dem, men alle andre, som er optaget af begreberne køn, seksualitet og mangfoldighed, kan også læse med.

Antologiens to første kapitler handler om køn. Som udgangspunkt er det vigtigt, at pædagoger har blik for, at det ikke er en naturlov, at drenge bliver på én måde og piger på en anden. Den pædagogiske tilgang i danske institutioner har da heller ikke til hensigt at skabe en særlig drenge- eller pigepædagogik, men snarere at være opmærksom på, at der findes børn, som adskiller sig fra de traditionelle kønsforestillinger. Ej heller er det hensigten at skabe et kønsneutralt miljø, der ikke tillader drenge at være drenge og piger at være piger.

I forlængelse heraf er det antologiens formål at skærpe pædagogens opmærksomhed på, hvordan kategoriseringer som køn er med til at skabe identitet. Derfor er det vigtigt at reflektere over og diskutere tilrettelæggelsen © AKADEMISK FORLAG

9788750045229_FM.indd 9

11/08/15 11:17 AM

10

L IGE MUL IGHEDER

af den pædagogiske praksis – også i forhold til begrebet køn. Hvorvidt de forskellige perspektiver på køn, som præsenteres i antologien, skal indgå i hverdagens aktiviteter, er op til den enkelte at vurdere.

Kapitel 1, ”Køn og identitet i et sociologisk perspektiv”, er skrevet af Tine Dalgaard, der er lektor ved Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg.

Kapitlet handler om, hvordan køn og identitet skabes og udvikles i relationer. Kønnet er ikke bare noget, vi er, men også noget, der produceres og forhandles i de sociale sammenhænge, som vi indgår i. Ikke mindst markedet og medierne har indflydelse på, hvordan køn skabes som en social kategori, for eksempel med legetøj og tøj henvendt specifikt til piger eller drenge. I kapitlet redegør Tine Dalgaard for, hvordan vores forståelse af køn har ændret sig gennem tiden. Men heller ikke for det enkelte menneske er køn og identitet en given størrelse, men noget, der udvikles og forandres livet igennem. Pædagoger og institutioner har også indflydelse på, hvordan køn skabes, og de må derfor reflektere over, hvad de tilbyder drenge og piger og hvordan.

Kapitel 2, ”Køn- og identitetsdannelse i førskolealderen ud fra et neuroaffektivt udviklingspsykologisk perspektiv”, er skrevet af Susan Hart, der er specialist i børnepsykologi og psykoterapi. I kapitlet beskrives kønnet ud fra det faktum, at der også er biologiske faktorer, der har betydning for, hvordan drenge og piger udvikler sig. Ud fra den neuroaffektive udviklingspsykologiske forståelse er menneskets hjerne så plastisk, at dets medfødte biologiske egenskaber indgår i et så tæt samspil med miljøet, at identitet og dermed også kønsidentitet består af sammenvævningen mellem biologiske, psykologiske og samfundsmæssige egenskaber. I kapitlet uddyber Susan Hart, hvilken betydning viden om kønsspecifikke neurokemiske forskelle har for pædagogers mulighed for at støtte børns personlighedsudvikling uanset køn.

De næste to kapitler handler om seksualitet. Det er ikke ukompliceret at skulle forholde sig til børns seksuelle udvikling – og det kan være derfor, at emnet i mange sammenhænge ikke bliver italesat. Men vi kommer ikke uden om, at temaet også hører til i den pædagogiske praksis. Hvis pædagoger har for lidt viden om, hvordan børn udvikler en seksualitet, er der risiko for, at de kommer til at mistolke signaler og dermed gribe ind i en naturlig udvikling. Det er derfor et tema, som pædagoger bør have viden om.

9788750045229_FM.indd 10

11/08/15 11:17 AM

INDL EDNING

11

Kapitel 3, ”Børns seksualitet i et psykologisk perspektiv”, er skrevet af Anna Louise Stevnhøj, der er journalist, foredragsholder og har skrevet flere bøger om børns seksualitet, og cand.psych. Mimi Strange, som er klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi og direktør for JanusCentret.

Kapitlet handler om børns seksuelle udvikling fra 0 til 12 år. Her opstår udfordringerne, når pædagogerne bliver i tvivl om, hvad der er normal, og hvad der er unormal adfærd. I kapitlet gennemgår forfatterne konkret, hvilke adfærdsformer og lege man kan forvente af børn i de forskellige aldersgrupper fra spædbarnsstadiet til præpuberteten. Kapitlet runder af med at beskrive, hvordan bekymrende eller grænseoverskridende seksuel adfærd kommer til udtryk, og de baggrundsfaktorer, der kan ligge til grund for den.

Inden for handicapområdet er viden om seksualitet også vigtig. At have en funktionsnedsættelse er ikke ensbetydende med ikke at have en seksualitet; seksualitet er en grundlæggende del af alle menneskers liv og har betydning for livskvaliteten. Hvis man har en funktionsnedsættelse, der gør, at man ikke har de samme muligheder som alle andre, kan det være en nødvendighed at få hjælp til også at have en seksualitet.

Kapitel 4, ”Funktionsnedsættelse og seksualitet”, er skrevet af Charlotte Englund, som er ergoterapeut og sammen med Karsten Løt og Helge Myrup leder af Seksualvejlederuddannelsen. Mennesker med funktionsnedsættelse har de samme rettigheder som alle andre, hvilket også gælder på det seksuelle område. Det er derfor et aspekt i den pædagogiske praksis, som pædagoger ikke kan vælge at gå uden om. Kapitlet handler om mennesker med funktionsnedsættelses rettigheder i forhold til at kunne være seksuelt aktive. Det gennemgår de muligheder, som de har for at modtage undervisning, vejledning og oplæring med hjælp fra pædagoger, og det kommer også ind på jura, etik og tavshedspligt.

Antologiens sidste to kapitler handler om mangfoldighed. Pædagoger er med til at fremme lige muligheder for alle og mangfoldighed i de danske institutioner. Ingen børn, unge eller voksne bør stilles ringere på baggrund af køn, etnicitet, alder, religion, seksuel orientering, politiske anskuelser eller funktionsnedsættelse. At rumme denne mangfoldighed stiller krav til pædagogers evne til at forstå og respektere de sociale, kulturelle

9788750045229_FM.indd 11

11/08/15 11:17 AM

12

L IGE MUL IGHEDER

og psykologiske forskelligheder, som de børn, unge og voksne, de arbejder med, indeholder. Og det stiller krav til pædagogers evne til at kunne variere indholdet af deres praksis. Kategoriserer man derimod, medvirker man til at gøre forskel på mennesker.

Pædagogerne har en fornem opgave i at få mangfoldigheden til at blomstre i institutioner. Som antydet er det ikke nogen ukompliceret opgave, og der er mange aspekter at tage i betragtning. Det er kun nogle af dem, der bliver præsenteret her i antologien.

Kapitel 5, ”Forskellige familieformers og traditioners betydning for normer, værdier og handlemuligheder i en mangfoldig kultur”, er skrevet af Karen Margrethe Dahl, der er sociolog, ph.d. og forsker ved SFI. Kapitlet beskriver den rolle, familien spiller i dag for børn og voksne i et samfund, hvor staten har overtaget mange af de opgaver, der tidligere lå i familien.

Det traditionelle familiemønster har ændret sig, og der er opstået mange flere forskellige familieformer. Kapitlet kaster et historisk blik på velfærdssamfundets udvikling og de ændringer, det har betydet i familiernes vilkår. På baggrund af empiriske undersøgelser tegner Karen Margrethe Dahl et konkret billede af nutidige familiers sammensætning og hverdagsliv, samt hvordan disse har betydning for børns og unges handlemuligheder og livschancer.

Kapitel 6, ”Kategoriseringens magt og afmagt”, er skrevet af Mimi Petersen, der er lektor ved Institut for Socialt Arbejde, Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Metropol. Kapitlet tager udgangspunkt i, at kategoriseringen er en naturlig del af vores måde at beskrive verden på og er nødvendig for, at vi kan overskue verden. Vi kategoriserer ikke kun andre, men har også selv et behov for at kunne identificere os selv med bestemte typer og kategorier. Men problemet opstår, når de sociale kategorier anvendes til at forklare bestemte typer af adfærd. I kapitlet diskuterer Mimi Petersen, hvordan kategorier som køn og etnicitet bliver kædet sammen og anvendt i praksis, og hun introducerer begrebet intersektionalitet som en tilgang, der giver mulighed for at se kategorier i andre sammenhænge og dermed åbne for et mangfoldigt syn på de børn, unge og voksne, som pædagoger møder i deres dagligdag.

I kapitlerne indgår eksempler fra praksis samt refleksionsspørgsmål.

9788750045229_FM.indd 12

11/08/15 11:17 AM

INDL EDNING

13

Som læseren vil have lagt mærke til, er bogen udelukkende skrevet af kvinder. Det kan undre i en antologi, der netop har køn og mangfoldighed som to af sine hovedtemaer. Det er ikke et udtryk for et fravalg af mandlige forfattere, idet alle bidragydere er valgt på grund af deres kvalifikationer og ikke deres køn – og fordi de fandt det vigtigt.

9788750045229_FM.indd 13

11/08/15 11:17 AM

3

– 151 mm –

Pædagoger er med til at fremme mangfoldighed og lige muligheder for alle i de danske institutioner.

Ingen børn, unge eller voksne bør stilles ringere på baggrund af køn, etnicitet, alder, religion, seksuel orientering eller funktionsnedsættelse.

I Lige muligheder får pædagogen bl.a. viden om: • Hvordan sociale og kulturelle sammenhænge påvirker forståelsen af køn • Biologiske faktorers betydning for pigers henholdsvis drenges udvikling • Børns seksuelle udvikling fra 0 til 12 år • Mennesker med funktionsnedsættelsers mulighed for et aktivt seksualliv • Den betydning som familiers sammensætning og hverdagsliv har for børns og unges livschancer • Det problematiske i at forklare bestemte typer af adfærd ud fra kategorier som for eksempel køn og etnicitet.

Bogen er skrevet til det nationale modul ”Køn, seksualitet og mangfoldighed” på pædagoguddannelsen. I kapitlerne indgår eksempler fra praksis samt refleksionsspørgsmål og -øvelser.

ISBN 978-87-500-4522-9