Livskunsten by Akademisk Forlag

ANDERS DRÆBY

LIVSKUNSTEN Filosoﬁen om at vågne op til livet AKADEMISK FORLAG

Livskunsten.indd 2

5/18/18 7:06 AM

ANDERS DRÆBY

LIVSKUNSTEN – filosofien om at vågne op til livet

AKADEMISK FORLAG

Livskunsten.indd 3

5/18/18 7:06 AM

Livskunsten – filosofien om at vågne op til livet Af Anders Dræby © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont 1. udgave, 1. oplag, 2018 Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Omslag: Designeriet | Ulla Korgaard Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print Friedrich Hölderlins digt ”Des Geistes Werden ...” (side 183) er oversat af Ejler Nyhavn og udkommet på Wunderbuch i samlingen Tårndigte i 2016. Digtet er gengivet med venlig tilladelse fra forlaget. William Ernest Henleys digt ”Invictus” (side 214) er oversat af Per Vers og gengivet med venlig tilladelse fra ham. ISBN 978-87-500-5082-7 Akademisk Forlag Vognmagergade 11 1148 København K www.akademisk.dk

Livskunsten.indd 4

5/18/18 7:06 AM

Indhold Indledning. Et nyt kapitel kan begynde 7

Filosofien opstår, når menneskets bevidsthed vågner 8 Kapitel 1. Søvngængerliv 11

En fjernstyret drone 11 Vi søvngængere 12 Fysisk søvn og vågentilstand 13 Det dobbelte drømmeproblem 16 Et dybt åndeligt problem 19 Åndeligt søvngængerliv 23 Selvopholdelsesdriften som kilde til vores åndelige søvn 29 Flokmentaliteten som søvnkilde 32 Kapitel 2. Opvågning 39

Søren Kierkegaards nabo 39 Den åndelige opvågning 42 Filosofiens akademiske slummer 44 Filosofiens åndelige opvågning 47 Den græske opvågning 50 Den indiske opvågning 60 Den kinesiske opvågning 69 Opvågningen fra halvt dyr til helt menneske 78 Livslang aflæring 82 Omdannelse til nyt menneske 84 Kapitel 3. Dødskunsten 89

Opstandelse på Assistens Kirkegård 89 Del 1. Søvngængerliv og fortrængning af døden 90 Den lille død 91 Dødsfrygt 94 Den dødelige søvngænger – fortrængningen af dødsbevidstheden 97 Den udødelige – længslen efter evigt liv og evig ungdom 102

Indhold

Livskunsten.indd 5

5/18/18 7:06 AM

Levende død – den indskrænkede virkeliggørelse af livet 106 Del 2. Opvågning gennem bevidsthed om døden 109 Livsvågen – forberedelsen til døden 110 Åndeligt levende – kunsten at virkeliggøre livets muligheder 117 Svanesangen – alderdommens kunst 120 Filosofiens trøst – når døden nærmer sig 124 Den store søvn – kunsten at dø 127 Kapitel 4. Hjertets forvandling 135

Rejsen til hjertets indre 135 Del 1. Hjertets søvngængerliv 136 Det dyriske hjerte og menneskets selviskhed 137 Mørkets hjerte og den menneskelige ondskab 139 Hjertets laster og den etiske selvransagelse 144 Del 2. Hjertets opvågning 155 Xin Shu – Hjertets kunst og den indre harmoni 155 Tawbah – hjertets omvendelse og uselviskheden 157 Metanoia – hjertets etiske forvandling og næstekærlighedens lys 161 Bodhicitta – det oplyste hjerte og dets dyder 164 Det rene hjerte og dets syn 173 Kapitel 5. Åndens frisættelse 179

Den endelige opvågning 179 Del 1. Åndløshedens søvngængerliv 180 Det teknologiske livssyn 181 Guds død … eller søvn 185 Et åndeligt tomrum 191 Del 2. Spiritualitetens opvågning 194 Den helbredende fortvivlelse 196 Heltens indre rejse 198 Den spirituelle søgen 206 Litteratur 218

Livskunsten.indd 6

5/18/18 7:06 AM

Indledning

Et nyt kapitel kan begynde Opvågningen begynder, når et menneske indser, at det ikke kommer nogen vegne og ikke ved, hvor det skal gå hen. (George Ivanovich Gurdjieff i Ouspensky 2001, s. 159) Hvordan skal vi leve vores liv, så det bliver et godt liv? Alle levende væsner på jorden stræber efter at opnå det bedst mulige liv. Vi mennesker er dog de eneste, der kan spørge os selv, hvordan vi gør det. Spørgsmålet optager da også stadig flere af os her i begyndelsen af det 21. århundrede. For hvad er det gode liv overhovedet? Der findes mange definitioner af det gode liv, og de videnskabelige eksperter har forskellige meninger. Alligevel er den moderne vestlige kultur båret af en forestilling om, at det gode liv handler om ydre værdier. Nutidens mennesker ønsker at leve op til et kulturelt ideal om at være lykkelige, have det behageligt og få succes. Mange af os mener, at vi får et sådant liv ved at holde os unge og smukke og få god mad og drikke, penge, materielle goder, karriere og social anerkendelse. Vi moderne vesterlændinge har længe opfattet vores egen levevis som uovertruffen. Men det virker, som om forherligelsen af vores egne værdier og idealer knager i fugerne. På trods af vores høje levestandard savner flere af os en dybere mening med tilværelsen, og de vestlige samfund er præget af en dybtliggende uro, der griber mere og mere om sig. Vi lader til at befinde os i afslutningen af den moderne tidsalder, og mange af os begynder

Indledning Et nyt kapitel kan begynde

Livskunsten.indd 7

5/18/18 7:06 AM

at søge nye bud på, hvordan vi skal leve livet. Det kan dog være svært at finde vejen i en globaliseret og teknologisk verden, der mangler klare pejlemærker, og som virker uvis og uoverskuelig. Måske har vi mistet orienteringen, men stadig flere af os har alligevel en længsel efter at kunne vågne op til noget nyt.

Filosofien opstår, når menneskets bevidsthed vågner At bedrive filosofi er blot en tresidet eller dobbelt opvågning – at være vågen – at være bevidst. (Novalis 1846, bind 2, s. 225, min oversættelse) Du må forandre dit liv. (Rainer Maria Rilke 2016, s. 152) Med denne bog vil jeg vise, at filosofien faktisk kan give adgang til et andet og bedre liv. Jeg betragter vores fokus på det ydre som et udtryk for, at vi har mistet kontakten med visdommen om vores eget liv. Vores materielle fremskridt har betydet, at vi i dag har grundlæggende tryghed og ikke behøver at leve i frygt for hungersnød, epidemier og dyb fattigdom. Hvis vi skal have et mere fyldestgørende og meningsfuldt liv, må vi imidlertid ændre perspektiv. Selv om vores materielle livsbetingelser er vigtige, handler det gode liv til syvende og sidst ikke blot om sanselige nydelser, forbrug og social status. Det handler derimod om en bevidst og menneskelig tilværelse, der er baseret på indre værdier som livsfølelse, kærlighed og mening. Hvis vi følger i fodsporet på Immanuel Kant (1724-1804), er vi nemlig ikke bare halvt dyriske naturvæsner med ydre værdier, som er alt det sanselige og materielle, vi kan gøre nyttigt eller sætte

Livskunsten.indd 8

Livskunsten

5/18/18 7:06 AM

en pris på. Vi er også mennesker, og det indre skal både forstås som det menneskelige og det medmenneskelige, hvorfor det gode liv også er mere end os selv. Bogen vil genoplive filosofien som en livskunst, der viser, hvordan vi kan opnå et sådant liv. Den vestlige og den østlige filosofi var oprindeligt en stræben efter at forbedre sig selv, sit liv og sin verden gennem tilegnelse af en visdom, der er langt mere anvendelig og livsnær end det abstrakte studie af teoretiske begreber og argumenter, som den vestlige universitetsfilosofi har formindsket sig til. Denne visdom omfatter både en indsigt i livet og en evne til at leve det. Den filosofiske livskunst kan betragtes som en vis måde at leve på, der giver os et mere bevidst og livsdueligt liv. Efterstræbelsen af livsvisdom optræder desuden i religion, spirituel praksis, psykologi, terapi, skønlitteratur og kunst. Bogen bruger da også ordet filosofi i en langt bredere betydning, end vi finder inden for den moderne universitetsfilosofi. Mit udgangspunkt er, at der findes en kerne i disse visdomstraditioner. Vi kan derfor tale om, at menneskehedens historie gemmer på en form for evig livsfilosofi. Filosofiens tidløse budskab er, at vi kan hæve os til en højere og åndelig eksistens, hvor det ydre og materielle er underordnet. Det vil vi opleve som at vågne op til et langt mere levende, kærligt og meningsfuldt liv end det nuværende. Søg ikke det gode liv uden for dig selv. Den, som er vågnet op, søger lykken inden i. (Peter Deunov 2010, s. 110, min oversættelse)

Livskunsten.indd 9

5/18/18 7:06 AM

Livskunsten.indd 10

5/18/18 7:06 AM

Kapitel 1

Søvngængerliv En fjernstyret drone Alle absurditeter og modsætningerne mellem mennesker og menneskelivet i almindelighed forklares, når vi erkender, at mennesker lever i søvn, gør alting i søvn og ikke ved, at de sover (Pyotr Demianovich Ouspensky 1975, s. 30) Da jeg var sidst i trediverne, begyndte jeg at få en snigende og ubestemmelig fornemmelse af, at mit liv gik i tomgang. Uden at kunne sætte en finger på, hvad fornemmelsen i bund og grund handlede om. Jeg mærkede bare en indre uro og en fastlåsthed i mit liv. Mit liv var ellers travlt og fyldt godt ud. Jeg havde et lederjob og var i gang med en international forskeruddannelse. Familie og venner. En aften om ugen dyrkede jeg karate. En anden aften gik jeg til skuespillerundervisning på et teater. Jeg havde rykket mine rødder op fra den østjyske muld og boede i en lejlighed på Nørrebro. Udnyttede mulighederne i København og rejste jævnligt frem og tilbage til London. Men det var, som om mit liv bare kørte på automatpilot. Hver eneste dag stod jeg op om morgenen og foretog mig en masse ting, uden at jeg helt havde bevidst kontrol over dem. Jeg var som en fjernstyret drone, der levede i en automatiseret tilstand. Traf en masse valg og beslutninger uden at tænke dybere over nogen af dem. Uden at mærke virkeligt efter, hvor jeg var i mit liv, og hvor jeg gerne ville hen.

Kapitel 1 Søvngængerliv

Livskunsten.indd 11

5/18/18 7:06 AM

Mit arbejde og min karriere fyldte en stor del af min bevidsthed, men gav mig hverken nogen dybere livsglæde eller livstilfredshed. Kun en overfladisk glæde over titler og præstationer, der alligevel virkede tomme og meningsløse. En tilfredshed med lønnen, så jeg havde penge til at købe ting, der fyldte og så pæne ud, men som jeg i virkeligheden ikke havde brug for. Samtidig var arbejdsmiljøet konfliktfyldt, arbejdsmængden var stor, og arbejdsforholdene under konstant forandring. Jeg tænkte mere og mere på at skifte job, men var ikke helt klar over, hvad jeg så ville i stedet. For hvem var jeg egentlig, og hvad var formålet med mit liv? Ventilen var fredag og lørdag. Her mødtes jeg med venner og bekendte. Gik i biografen og til koncerter. På café og bar. Det blev ofte sent om natten. Vi snakkede og havde det sjovt. Jeg ved bare ikke helt om hvad, og jeg ved heller ikke helt, hvem de egentlig var. Men forude ventede en ny død uge. Trædemøllen begyndte forfra igen. Og sådan fortsatte det uge efter uge.

Vi søvngængere Jeg drømte, at jeg var vågen, og så vågnede jeg op og fandt ud af, at jeg sov. (Stan Laurel i Oliver the Eighth, 1934) Når vi tænker på vores liv, på vores hverdag, på de mennesker, vi kender, på det arbejde, vi har, på den by, vi bor i, og på det samfund, vi lever i, så tænker vi måske, at alt dette er den fulde virkelighed. Den egentlige sandhed. At vi er fuldt til stede i vores eget liv. At vores oplevelse af verden er helt igennem tydelig og reel. Men er det egentlig sådan?

Livskunsten.indd 12

Livskunsten

5/18/18 7:06 AM

Læger, psykologer og filosoffer er ikke altid enige om, hvordan vi får et godt liv. Og handler det gode liv bare om, at vi er tilfredse i dagligdagen? Eller rækker det gode liv snarere ud over vores umiddelbare oplevelser af tilværelsen? Udgangspunktet for denne bog er, at hvis vi vil opnå et fuldt og menneskeligt liv, må vi overskride vores sædvanlige hverdagserfaringer. Som vi skal se i dette kapitel, må vi nemlig begynde med at erkende, at selv om vi umiddelbart er vågne, kan vi leve en form for åndeligt søvngængerliv i vores hverdag, der forhindrer os i at udfolde vores liv fuldt ud. Nogle af os er muligvis kun tilsyneladende vågne. Vi er i givet fald ikke ved fuld bevidsthed. Vi forholder os heller ikke til, hvem vi egentlig er, eller hvad der er formålet med vores liv. Og da er vores oplevelse af os selv, vores liv og vores verden hverken klar eller fuldstændig. Vi bevæger os ganske vist rundt i hverdagen og foretager os det ene og det andet. Men vi oplever alligevel verden, som om vi er vågne i en slags drøm. Men hvordan skal vi overhovedet forstå denne åndelige søvngængertilstand?

Fysisk søvn og vågentilstand Hvis én nu kommer og spørger, om vi sover lige i øjeblikket, og alle vores tanker er en drøm, eller om vi er vågne, og vores samtale er en vågen oplevelse, hvilket kendetegn har man så til at afgøre det? (Platon 2009, bind 1: Theaitetos, § 158b-c) Vi må lægge ud med at se på, hvad det overhovedet vil sige at sove og være vågen. For at kunne få en forståelse skal vi begynde på det fysiske plan.

Kapitel 1 Søvngængerliv

Livskunsten.indd 13

5/18/18 7:06 AM

Ligesom alle dyrene har vi har en døgnrytme. Den fysiske søvn optager en tredjedel af vores døgn. Vi er fysisk vågne de sidste to tredjedele af døgnet. Vi bliver trætte og søvnige, når vores fysiske krop har et naturligt behov for hvile. Vores nervesystem trænger til at lade op. Når vi lægger os til at sove, lukker vi helt af for sanseindtrykkene fra den ydre verden. I søvnen drømmer vi noget af tiden. Hvis vi drømmer, befinder vi os i forestillingernes åndelige verden. Den fysiske søvn har også betydning for vores psykiske velbefindende. Hvis vi befinder os i en tilstand af fortvivlelse, bliver vores ængstelse og ubehag ofte forstærket, når vi forsøger at gå til ro. Vores tanker kredser om fremtiden eller om fortiden. Vi kan have svært ved at lukke af og falde i søvn. Vores søvn bliver forstyrret eller afbrudt. Vi bliver muligvis plaget af mareridt eller kaotiske drømme. Hvis vi sover på en besværet måde, har vi det måske også fysisk eller psykisk dårligt, når vi vågner. Vores bevidsthed kan være påvirket resten af dagen; vi føler os omtumlede eller uklare. Det kan også være, at vi lever livet mere lige ud ad landevejen. Uden at vi tænker sønderligt over hverken det ene eller det andet. Så har vi større mulighed for at få en helt almindelig fysisk søvn, hvor vi bedre kan vågne op og føle os friske og udhvilede. Vi bliver veloplagte til den nye dag og dens forskellige aktiviteter. Når vi er stået op, er vi både fysisk og psykisk vågne. Vores krop, vores sanser, vores følelser og vores tanker er aktive og modtagelige. Uanset om vi er fortvivlede, omtumlede eller friske, er vores fysiske vågentilstand derefter fyldt ud med forskellige gøremål. Vi skal have mad og drikke i løbet af dagen. Vi har måske børn, der skal vækkes, klædes på, afleveres, hentes, have mad, underholdes og lægges i seng. Muligvis har vi en uddannelse eller et arbejde, der skal passes. Vi køber sikkert dagligvarer og andre forbrugsgoder i butikker. Vi henter måske fastfood eller

Livskunsten.indd 14

Livskunsten

5/18/18 7:06 AM

går på restaurant. Det kan være, at vi går i biografen, på bar eller til fest. Vi kan bruge tid på sport, hobbies og andre fritidsaktiviteter. Måske bruger vi tid på internettet, ser tv eller hører radio eller noget andet. Vores aktiviteter foregår alene eller sammen med vores kæreste, ægtefælle eller familie, med vores kolleger, chef, søskende eller venner. Uanset hvad vi foretager os, består vores hverdagsliv af en masse rutiner og vaner. Vores aktiviteter udgør ofte gentagelser af vores tidligere aktiviteter. En stor del af de mennesker, vi møder, befinder sig allerede i vores kendte sociale miljø. Vi lever efter de sociale normer og værdier, der indgår i de faste kulturelle mønstre i vores familie, sociale klasse og samfund eller på vores arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. Vi har måske på et eller andet tidspunkt faktisk følt, at vi går rundt i en drøm. Lever vi mon i virkeligheden vores hverdagsliv i en form for fysisk søvntilstand? Den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein (1889-1951) prøver netop at stille sig selv dette spørgsmål: Drømmer jeg måske lige nu? Argumentet ”Måske drømmer jeg” er meningsløst af den grund, at hvis jeg drømmer, er også denne udtalelse noget, jeg drømmer, ja også dette, at disse ord betyder noget […] Jeg kan ikke alvorligt antage, at jeg i dette øjeblik drømmer. Skulle nogen i drømme sige ”Jeg drømmer”, ville han, selv hvis han siger det højt, ikke have mere ret, end hvis han i drømmen siger ”Det regner”, medens det faktisk regner. Også hvis hans drøm virkelig hænger sammen med lyden af regn. (Ludwig Wittgenstein 1992, § 83 + 676) Wittgenstein siger altså, at han i hvert fald ikke befinder sig i en fysisk søvntilstand og drømmer. Ifølge ham er det noget sludder og vrøvl at tro på, at vi drømmer lige nu.

Kapitel 1 Søvngængerliv

Livskunsten.indd 15

5/18/18 7:06 AM

Vi er altså fysisk vågne i hverdagen. Spørgsmålet er så, om vi går i søvne. Der findes en fysiologisk tilstand af søvngængeri kaldet for somnambulisme. I lægevidenskaben kan denne tilstand forstås som en søvnforstyrrelse, hvor man befinder sig i en fysisk søvntilstand og alligevel kan stå op fra den dybe søvn. Så kan man gå omkring i op til en halv time og udføre aktiviteter som at spise eller gå på toilet. Man har kun en meget lav mental opmærksomhed på, hvad man foretager sig, og bagefter kan man intet huske. Hvis vi lever et almindeligt hverdagsliv, befinder vi os med al sandsynlighed ikke i en fysiologisk søvngængertilstand. De fleste af vores hverdagsaktiviteter kræver, at vi har en høj grad af opmærksomhed, og at vi er i stand til at føle, tænke og handle, og at vi kan huske meget af, hvad vi foretager os.

Livskunsten.indd 16

Livskunsten

5/18/18 7:06 AM

Livskunsten.indd 2

5/18/18 7:06 AM

LIVSKUNSTEN HVORDAN SKAL VI LEVE VORES LIV, SÅ DET BLIVER ET GODT LIV?

Måske går du rundt med en længsel efter et liv med mere plads til at være menneske; måske sætter du endda spørgsmålstegn ved, om din måde at leve dit liv på overhovedet giver mening. Du tror måske, at spørgsmålet er affødt af en hektisk hverdag, der ikke levner dig plads til at standse op og være dig selv. Men allerede oldtidens græske, kinesiske og indiske filosoffer var optaget af, hvad det gode liv er – og filosofien har i årtusinder indeholdt et tidløst budskab om, at vi kan vælge at leve i bedre overensstemmelse med vores menneskelige værdier: Vi må konfrontere os selv med døden, ransage vores egne hjerter og træde ud af flokken, lære at acceptere os selv og finde vores kald i livet. “Livskunsten” er en åndelig opdagelsesrejse i filosofiens og litteraturens svar på, hvad det gode liv er. Tag med, og bliv klogere på livet, døden, kærligheden – og på dig selv.