Mennesket som maal

Brian Degn Mårtensson

Mennesket som mål

Skole og uddannelse i kritisk perspektiv

AKADEMISK FORLAG

Brian Degn MĂĽrtensson

Mennesket som mĂĽl Skole og uddannelse i kritisk perspektiv

Akademisk Forlag

Mennesket som mül. Skole og uddannelse i kritisk perspektiv Brian Degn Mürtensson Š 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/ undervisning.

Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard Omslag: Berger Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter(e).

1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN: 978-87-500-5218-0 www.akademisk.dk

INDHOLD

Forord Der er brug for ansvarlighed i skolepolitikken!

Moderne Uvidenhed? 1 Pligt og civilisation 2 Fremtiden er ikke, hvad den har vĂŚret Synes du, at fremtidens skole skal bygge pĂĽ evidens og synlig lĂŚring pĂĽ alle niveauer?

Gymnasiereformen: Bedre end ventet!

Hvis det skal vÌre‌ Antorini i Allinge Den andens død – en kritisk samtidsbetragtning sat pü spidsen Mellem os Hvad vil det sige at undervise?

Norden kalder!

5JM LBNQ JNPE MÂ?SJOHTVMJHIFEFO 1Â?EBHPHJTL LBUBTUSPGFLVST USVFS WPSFT WFMTUBOE 7FKFO UJM MÂ?SJOH (SVOE UJM PQUJNJTNF J GPMLFTLPMFO 4LPMFQPMJUJTL SBOHMJTUF .FOOFTLFS WÂ?MHFS PH EFU TLBM WJ JLLF o FMMFS IWBE (BMTLBC J 1PMJUJLFO .VMJHIFEFS PH QFSTQFLUJWFS J SFGPSNFO 4LPMFMFEFSGPSFOJOHFOT WJSLF FS TLBEFMJHU GPS GPMLFTLPMFO / ' 4 (SVOEUWJH PH EFO TUZSLFEF GPSTLOJOHTTUSBUFHJ

5

)22)6/)7 631 1<0

9

Debat om UCSJ og Grundtvig i Kristeligt Dagblad 12 Om videnskabeligheden og dens fremme 1 9 At blive til nogen 1 Hvad er der güet galt? 1 Hvordan skal vi diskutere med reformfløjen? 1 Lad os danse og klappe alting vÌk Hvor stür kampen om skolen? 1 Virkelige og indbildte vilkür i dansk politik 1 Med ünd skal land bygges! 1 Om kristen mission blandt muslimske medborgere 1 Nogle tanker om en ny lÌreruddannelse Flere tanker om en ny lÌreruddannelse 1 Et fÌlles projekt, vi ikke deler Muslimske friskoler kan vÌre en del af løsningen Profeten fra Høje-Taastrup Efterskrift: Synspunktet for min forfattervirksomhed 1 Om forfatteren 1

6

)22)6/)7 631 1<0

9-

Forord

PĂŚdagogik â&#x20AC;&#x201C; det vil sige omsorg, opdragelse og undervisning â&#x20AC;&#x201C; er den mest krĂŚvende og modsĂŚtningsfulde opgave, et menneske kan pĂĽtage sig i sit liv. Hvordan bør man handle i omgangen med andre menneskers uvisse fremtid? Hvordan hĂĽndterer vi konflikten mellem tvang og frisĂŚttelse? Hvad er i grunden et godt liv? Og hvordan kan vi pĂĽ forhĂĽnd definere det for andre? Dette er nogle svĂŚre og nødvendige spørgsmĂĽl, som ethvert menneske og ethvert samfund mĂĽ overveje grundigt.

PĂŚdagogik er uløseligt forbundet med etik. I grunden er der tale om to sider af samme sag. Ligeledes er etik uadskilleligt fra politik, og politik har altid et element af kamp. Denne kamp kan â&#x20AC;&#x201C; hvis spørgsmĂĽlene, den omhandler er vigtige nok â&#x20AC;&#x201C; vĂŚre bĂĽde hĂĽrd og kontant, og af og til kan jeg pĂĽ de følgende sider mĂĽske virke lidt sur og skrap.

Jeg ved det godt.

Denne bog handler om menneskers omgang med hinanden, historien og kulturen, og er en samling af mine indlĂŚg i Friskolebladet, hjemmesiden www.folkeskolen.dk, Ă&#x2026;rsskriftet Critique og andre medier fra forĂĽret 2016 til sommeren 2017. Hertil kommer naturligvis et nyskrevet forord og et efterskrift. Ideen med at udgive disse tekster

7

3535(

9--

i bogform er at bidrage til en form for dokumentation af kritikken af periodens uddannelsespolitiske tiltag. Nogle indlÌg er fagligt polemiske, andre er nÌsten rene livsfilosofiske betragtninger, mens endnu andre er mere traditionelt pÌdagogisk-teoretisk diskuterende. Dertil kommer en rÌkke indlÌg, som er mere politiske i deres essens. Som det vil fremgü, kommenterer en del indlÌg pü sager, der var aktuelle i samtiden, mens andre adresserer mere universelle og tidsløse spørgsmül.

Samtlige tekster er desuden ganske â&#x20AC;?reneâ&#x20AC;? i deres udtryk, hvilket vil sige, at de er skrevet med patos og indlevelse. De er personlige meddelelser, til hvem der mĂĽtte lytte. Grundet denne direkte meddelsesform, er der kun foretaget mindre rettelser i de oprindelige forlĂŚg â&#x20AC;&#x201C; af hensyn til lĂŚsevenligheden og sammenhĂŚngen i bogen.

Har man lÌst andre af mine bøger, vil man vide, at jeg er helt utroligt trÌt af en gruppe politikere, forskere og skolefolk, der har lÌrt sig at parafrasere et übenbart sandhedspütvingende postulat om, at skole og uddannelse har til formül at øge for eksempel social mobilitet og økonomisk lighed i samfundet. Alt kan tilsyneladende legitimeres herved, senest en rÌkke hovedløse politiske angreb pü büde folkeskolen og gymnasiet. Selv faldende kvalitet og ophør af egentlig skole beskrives som tvingende nødvendigheder. "Vi skal bryde den negative sociale arv", lyder det. Men hvad betyder det?

Skal vi for eksempel gøre op med den kedelige tendens, at kun ganske fü børn af tandlÌger og advokater formür at tage en sosu-uddannelse? SidstnÌvnte profession varetager jo bl.a. en af samfundets fineste funktioner, nemlig omsorgen for de, der efter et langt liv har brug for andres hjÌlp og støtte. Hvordan kan det vÌre, at en bestemt gruppe kontinuerligt har svÌrt ved at finde stolthed og glÌde ved et sü nobelt virke? Burde det ikke vÌre en Ìre at udøve sü vigtig en gerning? Umiddelbart burde man tro, at det var den slags, politikerne mente, men det er det ikke. I stedet ville man nok kalde et südant karrierevalg for social regression.

8

3535(

9---

Det er desvĂŚrre blevet sĂĽdan, at skolers og uddannelsers overordnede kvalitet isĂŚr mĂĽles pĂĽ deres evne til at løfte børnenes fremtidige uddannelseslĂŚngde, jobstabilitet og livsindkomst â&#x20AC;&#x201C; og/ eller faktorer relateret hertil (set i forhold til deres socioøkonomiske vilkĂĽr). Hvis en advokatdatter vĂŚlger at blive sosu-hjĂŚlper, har hendes skole altsĂĽ i princippet vĂŚret dĂĽrlig. NĂĽr man derpĂĽ vil "kvalitetssikre" og "styrke" skolen fra officielt hold, er det naturligvis sĂĽdanne statistiske parametre man sigter pĂĽ, og alt andet bliver sekundĂŚrt. Derfor er optagethed af dannelse, faglige traditioner og egentlig kultur noget, man vil af med.

Det handler ikke om fornuft, men om elitĂŚr, formørket revolutionĂŚr ideologi. Alt er (plan)økonomi, og den frie vilje findes ikke i tankegangen. Advokatdatteren, der bliver sosu-hjĂŚlper, tandlĂŚgesønnen, der bliver tømrer, og direktørsønnen, der bliver postbud, bliver nĂŚrmest betragtet som vĂŚrende undertrykte og ofre for svigt. Børn skal nemlig blive "sĂĽ dygtige, de kan" til det, staten finder prisvĂŚrdigt (ikke til alt mulig andet). SĂĽ de omtalte børn ville derfor vĂŚre nogle, der skulle "løftes" og "hjĂŚlpes". PrĂŚcis som kontanthjĂŚlpsmodtagerens datter, der selv arbejder ufaglĂŚrt. Det gĂĽr ikke, hvis man spørger tidens dominerende konkurrencestatsideologi! Derfor skal de alle mĂĽlstyres, inden de smider bleen, og dette skal ideelt fortsĂŚtte â&#x20AC;&#x201C; via konceptet med den livslange lĂŚring â&#x20AC;&#x201C; indtil de møder manden med leen. SĂĽ kan de lĂŚre det! Og det rimer faktisk lidt.

Hvad skal de sü lÌre? Jo, at det er vigtigt at fü en uddannelse, der giver adgang til et job med højest mulig løn! Det er til gengÌld ikke vigtigt, om arbejdet etisk eller personligt set er vÌrdifuldt, smukt eller rigtigt. Den slags ord betyder nemlig heller ikke rigtig noget lÌngere, forstür man. Det handler om "labor", ikke "work". Altsü er det et slid, ikke et virke, man officielt sigter efter.

Det kan bestemt vÌre meget fint at vÌre advokat, tandlÌge eller direktør, og jeg er ikke i tvivl om, at mange lever et godt liv i disse

9

3535(

-:

professioner. Mange yder sikkert ogsĂĽ en kĂŚmpe indsats for deres medmennesker. Gandhi var for eksempel advokat!

Men hvorfor skal skolen partout "løfte" sosu-hjÌlperens, kassedamens eller tømrerens barn? Hvad er der galt med disse fag? Jesus var for eksempel tømrer! Selveste Sokrates var ufaglÌrt, idet han intet formelt eksamensbevis havde.

Hvorfor tÌnker vi udelukkende pü "labor" og samfundsøkonomi pü et omrüde, der slet ikke burde handle om den slags? Hvorfor denne ulighedsskabende overfokusering?

Hvad med at holde skole for alle uanset baggrund? Uanset om dine forÌldre er advokater, renovationsmedarbejdere, ABBA-fans, badminton-entusiaster eller gangbesvÌrede, sü bør skolen vÌre det sted, hvor ligheden er en altoverskyggende forudsÌtning. Nür man taler om undervisning, bør det efter min mening intet betyde, hvad dine forÌldre er, og hvad du som barn selv vil vÌlge senere i livet. I skolen er vi skabt lige og frie, og her møder vi vores kulturelle erfaringer i form af fag, normer og vÌrdier, og vÌlger derpü med kyndighed og myndighed vores eget liv. Det er skole!

En god skole skaber ikke lighed, den ER lighed â&#x20AC;&#x201C; fra inderst til yderst. Dette er meget, meget vigtigt, og hvis et samfund glemmer denne forudsĂŚtning, har man hverken lighed eller skole mere. SĂĽ har man kun tilpasning tilbage. Fra vugge til grav.

Det er til gengĂŚld sandt, at skolen bidrager til, at nogle børn fĂĽr mere uddannelse end deres forĂŚldre, og det kan ingen have noget imod. TvĂŚrtimod er det bare sĂĽ fint â&#x20AC;&#x201C; ligesom nĂĽr direktørsønnen bliver handicaphjĂŚlper eller skraldemand, og gĂĽr glad pĂĽ arbejde hver dag. Det er bare ikke skolens opgave at mene noget bestemt om den slags, men det er da helt fint, at disse bevĂŚgelser sker.

Ethvert samfund bør som mül have sü lidt "labor" som overhovedet muligt. I stedet bør man forsøge at indrette sig süledes, at sü mange som muligt oplever at have et godt virke i deres liv. SidstnÌvnte kan den enkelte dog kun selv definere, hvad er, og her mü

10

3535(

:

staten vÌre sü respektfuldt tavs som muligt. IsÌr mens folk er børn.

DesvÌrre har vi i Danmark füet byttet om pü tingene, sü nu har vi efterhünden kun "labor" fra vugge til grav. Livslang lÌring og lÌringsrevolutioner alle vegne. LÌring til døden.

Bogens ĂŚrinde er derfor at kalde pĂĽ en fornyet pĂŚdagogisk opmĂŚrksomhed i en tid med en tiltagende antihumanistisk kontroltrang. Stilen er direkte og personlig, og sproget er til tider polemisk â&#x20AC;&#x201C; af og til grĂŚnsende til det poetiske. Derfor skal denne bog ikke betragtes som en decideret videnskabelig produktion, men snarere som en slags personlig livsytring â&#x20AC;&#x201C; et livstegn fra en endnu levende. I grunden er det netop det, bogen handler om: At vĂŚkke mennesket og menneskeligheden til dĂĽd! Vi har som samfund i mine øjne nemlig hĂĽrdt brug for at tĂŚnke dybere over menneskelivet, fĂŚllesskabet og friheden, end tilfĂŚldet er i dag.

Jeg hüber, at mange vil finde teksterne brugbare, underholdende eller inspirerende. En stor tak skal lyde til de mange, der i tidens løb har kommenteret pü mine tekster, samt bibragt mig gode ideer og nødvendig kritik.

Brian Degn MĂĽrtensson, efterĂĽret 2017

11

3535(

:-

Mennesket som mål består af et udvalg af forfatterens artikler og indlæg og er et bidrag til kritikken af aktuelle uddannelsespolitiske tiltag.

www.akademisk.dk

Mennesket som mål

Filosof Brian Degn Mårtensson er kendt for sin skarpe, eftertænksomme og humoristiske pen. Med udgangspunkt i samtidens skole- og uddannelsespolitiske tiltag og relaterede debatter forsøger han at kalde på opmærksomhed og eftertanke i mødet med tidens trend inden for pædagogik, undervisning, dannelse og uddannelse. Han peger blandt andet på, at det er aldeles afgørende, at vi får gjort op med den teknokratiske tankegang, der har erobret vores centrale kulturbærende institutioner.

a eg å te sso

Det er en krævende opgave at beskæftige sig med omsorg og opdragelse.

Hvad er i grunden et godt liv? Hvordan håndterer vi konflikten mellem tvang og frisættelse? Og hvordan kan vi som samfund definere det for andre? Dette er nogle svære og nødvendige spørgsmål, som kræver grundig og vedholdende overvejelse.