PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG
G S
JANNE HEDEGAARD HANSEN
NARRATIV DOKUMENTATION I VELFÆRDSPROFESSIONERNE
9788750051022_Narrativ dokumentation.indd 2
02/12/16 10:24 AM
JANNE HEDEGAARD HANSEN
NARRATIV DOKUMENTATION I VELFÆRDSPROFESSIONERNE
9788750051022_Narrativ dokumentation.indd 3
02/12/16 10:24 AM
Narrativ dokumentation i velfærdsprofessionerne Janne Hedegaard Hansen © 2017 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Lene Kamuk Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: CharterITC, Katarine Omslag: Lonnie Hamborg | Imperiet Tryk: Livonia Print
1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-500-5102-2
www.akademisk.dk
9788750051022_Narrativ dokumentation.indd 4
02/12/16 10:24 AM
Indhold Forord
9
1. DEL: At dokumentere i velfærdsprofessionerne
13
Identifikation af velfærdsprofessionerne 14 Politiske logikker gør velfærdsprofessionerne til en teknik 17 Kvalitet 18 Effekt 21 Metoder 21 Best practice 22 Effektivitet 23 Det ikke målbare 25 Dokumentation af det ikke målbare 31 Vigtigheden af dokumentation 32 Dokumentation som meningsfuldt redskab 33 Dokumentation af velfærdsprofessionernes arbejde og af konsekvenserne af deres arbejde Dokumentation af velfærdsprofessionernes arbejde i et aktørperspektiv 38 Opsamling 43
35
INDHOLD
9788750051022_Narrativ dokumentation.indd 5
| 5
02/12/16 10:24 AM
2. DEL: Grundlaget for narrativ dokumentation
45
Dokumentation igennem professionelles fortællinger 45 Et konstruktivistisk blik på dokumentation 50 Indsatser begrundes i den professionelles perspektiv på borgeren 52 Diskursanalytiske principper som iagttagelsesredskab 57 Narrativ viden: Fortællerens sammenkobling af begivenheder 60 Gyldighed og sandhed: Fortællerens oplevelse af sammenhæng og mening 62 Fortællingens væsen: Begyndelse – midte – slutning 63 Den faglige selvforståelse 67 Fortællingers subjektivitet 71 At skelne mellem intention og handling 73 Opsamling 77 3. DEL: At arbejde med narrativ dokumentation
79
At fortælle det professionelle hverdagsliv 79 Fortællingens struktur 82 Hvad skal der fortælles om? 88 Dokumentationsprocessen 93 Den professionelle konstruerer mening og betydning Afdækning af den faglige selvforståelse 96 Den narrative samtale 98 Dokumentation af den eksisterende professionelle praksis 106 På tværs af de professionelles fortællinger 106 At komme i gang med at fortælle historier 111 Organisering af arbejdet med narrativ dokumentation 111
6 |
95
INDHOLD
9788750051022_Narrativ dokumentation.indd 6
02/12/16 10:24 AM
Tid til narrativ dokumentation 113 Forældresamarbejde 114 Det tværfaglige samarbejde 116 Opsamling 118 4. DEL: Udvikling og kvalificering af det professionelle arbejde 119 Fra dokumentation til udvikling og kvalificering 119 Udviklings- og kvalificeringsprocessens faser 121 Dominerende diskurser i praksis 124 Det implicitte i fortællingerne 126 Tilsigtede og utilsigtede konsekvenser 127 Opsamling 135 5. DEL: Metodens teoretiske forankring
137
Socialkonstruktivisme 138 Diskursteori 153 Opsamling 171 Afrunding og perspektivering
173
Litteratur 177 Register
183
INDHOLD
9788750051022_Narrativ dokumentation.indd 7
| 7
02/12/16 10:24 AM
9788750051022_Narrativ dokumentation.indd 8
02/12/16 10:24 AM
Forord Denne bog handler om dokumentation inden for velfærdsprofessionerne. Dokumentation, der sætter fokus på de processer og fagligheder, som udfolder sig i professionelles arbejde med mennesker; pædagogen, læreren, socialrådgiveren, sygeplejersken, bibliotekaren m.fl. Det er en metode, jeg har udviklet og arbejdet med siden 2006, og som har det videre formål at dokumentere med henblik på udvikling og kvalificering af praksis. Bogen henvender sig dels til de forskellige personalegrupper inden for den offentlige sektor, som er berørt af krav om dokumentation og evaluering af deres arbejde, men hvor dokumentation kan være vanskelig at udføre, fordi arbejdet ikke som udgangspunkt er direkte målbart. Dels henvender den sig til studerende på grunduddannelse, diplom- og masterniveau inden for velfærdsprofessionerne. Bogen bygger på erfaringer fra arbejdet med at udvikle og implementere metoden narrativ dokumentation i skoler, dagog døgninstitutioner samt andre typer af velfærdsinstitutioner. Derudover bygger den på min forskning i implementeringsprocesser og forholdet mellem profession og politik. Bogen er delvist baseret på min bog fra 2008, Narrativ dokumentation, som primært henvender sig til det pædagogiske professionsfelt. Da metoden har vist sig også at være relevant for og efterspurgt af andre velfærdsprofessioner, har jeg fun-
FORORD
9788750051022_Narrativ dokumentation.indd 9
| 9
02/12/16 10:24 AM
det det hensigtsmæssigt at skrive en ny bog med fokus på dokumentationsarbejde i alle velfærdsprofessionerne. I øvrigt har mange års arbejde med metoden givet mulighed for at præcisere, hvordan man konkret kan arbejde med den i en personalegruppe og som ledelse. Første del af bogen diskuterer dokumentationskrav inden for velfærdsprofessionerne set i relation til de dominerende styringsteknologier i den offentlige sektor. Anden del af bogen giver en indføring i metoden narrativ dokumentation. Dels giver jeg en kort introduktion til de teoretiske og videnskabsteoretiske forudsætninger, der ligger til grund for metoden. Dels redegør jeg for de delelementer, som narrativ dokumentation indeholder, såsom narrativ viden, faglig selvforståelse, fortællingen m.m. I bogens tredje del giver jeg konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med metoden i praksis, og hvordan man konkret arbejder med narrativ dokumentation i personalegrupper. Målet er, at personalegrupper på baggrund af denne indføring selv kan gå i gang med at arbejde med narrativ dokumentation. I bogens fjerde del giver jeg et bud på, hvordan arbejdet med narrativ dokumentation kan danne grundlag for at arbejde konkret med udvikling og kvalificering af det professionelle arbejde. Femte del af bogen er af mere teoretisk karakter og henvender sig til de læsere, der gerne vil have en mere uddybende redegørelse for henholdsvis konstruktivisme og diskursanalyse, som udgør de væsentligste teoretiske forudsætninger for fortællemetoden. Denne del kan i øvrigt læses som en kort generel introduktion til konstruktivisme og diskursanalyse. Bogen giver først og fremmest nogle konkrete bud på, hvordan man kan dokumentere praksisnære og komplekse processer samt på det grundlag udvikle og kvalificere det vel-
10 |
FORORD
9788750051022_Narrativ dokumentation.indd 10
02/12/16 10:24 AM
færdsprofessionelle arbejde. For at gøre den så brugervenlig og anvendelsesorienteret som muligt har jeg valgt at begrænse antallet af litteraturhenvisninger. Læsere, der er interesserede i, hvilken viden samt hvilke forfattere og teoretikere, bogen trækker på, kan i stedet orientere sig i litteraturlisten, som er delt op i forhold til bogens temaer. Bogen indeholder en række narrativer, som er skrevet af professionelle i forbindelse med afholdelse af kurser i narrativ metode eller i forbindelse med konkrete udviklingsprojekter. Jeg har endvidere fået lov til at anvende narrativer fra kandidatstuderendes specialeafhandlinger eller masterstuderendes masterprojekter. Jeg bruger disse narrativer i helt konkret form eller som inspiration. Nogle af fortællingerne er derfor direkte gengivelser, andre er omskrevet. Tak til de mange praktikere, som gennem utallige kurser, projekter og konferencer har bidraget til at kvalificere og forfine metoden samt tillidsfuldt inviteret mig ind i deres arbejde med børn, unge og voksne medborgere gennem deres mange fortællinger. Jeg håber, at bogen kan inspirere endnu flere til at gå i gang med dokumentations- og udviklingsarbejdet i loyalitet og respekt over for velfærdsprofessionernes særlige vilkår og kendetegn. Janne Hedegaard Hansen Oktober 2016
FORORD
9788750051022_Narrativ dokumentation.indd 11
| 11
02/12/16 10:24 AM
9788750051022_Narrativ dokumentation.indd 12
12/5/16 5:07 PM
1. D EL
At dokumentere i velfærdsprofessionerne Krav om dokumentation af effekten af indsatserne i den offentlige sektor er blevet en del af de nye styringsstrategiske tiltag siden starten af 1980’erne. Mål- og resultatstyring udgør i stadig stigende grad det strategiske fundament for styringen af offentlige institutioner og skal bidrage til at sikre effektive institutioner, der gennem en dokumenteret sammenhæng mellem input og output leverer resultater i overensstemmelse med de politiske målsætninger (Moderniseringsstyrelsen 2015). Endvidere er målet at sikre en optimal ressourceudnyttelse, kvalitet i arbejdet samt en øget brugertilfredshed. Disse styringslogikker er hentet fra managementtænkningen, også kaldet New Public Management (NPM). Der er tale om en strategi, der generelt har haft til formål at rationalisere og effektivisere den offentlige sektor ved at skabe øget sammenhæng mellem mål, indsatser og resultater samt en gradvis reduktion i omkostningsniveauet, uden at det går ud over kvaliteten. Som et led i styringen af den offentlige sektor underlægges de offentlige institutioner kontrakter og aftaler, der indeholder krav om klare mål samt muligheden for at evaluere forholdet mellem input og output. Også inden for velfærdsprofessionerne har det ført til en forventning om, at der sættes mål og søges resultater, som er målbare, og der fordres processer, som er gennemsigtige, så det er muligt at vurdere,
AT D O K U M E N T E R E I V E L F Æ R D S P R O F E S S I O N E R N E
9788750051022_Narrativ dokumentation.indd 13
| 13
02/12/16 10:24 AM
hvorvidt institutionerne lever op til de indgåede kontrakter og aftaler. Med en skattefinansieret offentlig sektor er det helt nødvendigt, at politikerne har fokus på kontinuerligt at sikre og forbedre kvaliteten af indsatserne samt sikre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt. Alt andet ville være politisk og økonomisk uansvarligt. Men det er selvfølgelig ikke lige meget, hvilke styringsstrategier der bringes i anvendelse, og dermed hvilke værdier og logikker der ligger bag kravet om dokumentation, fordi det vil være bestemmende for, hvad der ønskes dokumenteret, og hvordan det forventes dokumenteret. Mit ærinde er således ikke at argumentere for, at vi ikke skal eller kan dokumentere indsatserne inden for velfærdsprofessionerne. Jeg vil i stedet rette fokus mod de tilsigtede såvel som utilsigtede konsekvenser af de dominerende styringsrationaler inden for velfærdsprofessionerne og på det grundlag pege på behovet for at udvikle dokumentationsmetoder, der gør dokumentation til en integreret og meningsfuld del af de konkrete indsatser, så dokumentationsarbejdet rent faktisk kan bidrage til udvikling og kvalificering af arbejdet. For at tydeliggøre mine pointer vil jeg først kort redegøre for, hvad der karakteriserer velfærdsprofessionerne.
Identifikation af velfærdsprofessionerne Der vil i udgangspunktet være forskel på, om man arbejder som eksempelvis sygeplejerske, bibliotekar, pædagog, socialrådgiver eller lærer. Men der vil også være store sammenfald, og det er disse fælles træk professionerne imellem, jeg i det følgende vil redegøre for i et forsøg på at vise, hvordan det på tværs af velfærdsprofessionerne er muligt at udpege nogle
14 |
AT D O K U M E N T E R E I V E L F Æ R D S P R O F E S S I O N E R N E
9788750051022_Narrativ dokumentation.indd 14
02/12/16 10:24 AM
generelle forhold og vilkår, som det i en dokumentationssammenhæng er helt afgørende at have øje for. Velfærdsprofessionerne har det tilfælles, at de arbejder med og for mennesker og borgere i forskellige institutionelle sammenhænge. De opnår deres legitimitet ved at være kompetente til at sikre sig borgernes trivsel, udvikling, læring og dannelse (Hjort 2001). De udgør samtidig en væsentlig del af den offentlige sektor, hvorfor de ikke kan adskille deres funktion fra forvaltningsfunktionen og alene tage udgangspunkt i borgernes interesser og behov. Velfærdsprofessionerne har alle en mellemlang videregående uddannelse og adskiller sig fra de klassiske professioner ved at bygge på både et videnskabeligt grundlag og på praksiskundskab, det vil sige nonverbal, kropsligt forankret erfaringsbaseret viden (Hjort 2001; Moos 2004). Velfærdsprofessionerne er således kendetegnet ved i høj grad at konstituere sig som situations- og relationsorienterede, hvilket betyder, at de professionelle handler situeret i mødet med borgeren inden for en specifik kontekst (Hansen 2009). Specialistviden kan derfor ikke direkte overføres til praksis. Velfærdsprofessionernes praksiskundskab kan ses som kompetencen til at træffe valg om næste handling i sociale interaktioner, der udspiller sig i konkrete situationer under specifikke omstændigheder, på baggrund af refleksion i og over handling (Hedegaard-Sørensen 2013). Det er en kundskabsform, som også er blevet betegnet som implicit og tavs (Schön 2001), og som det med krav om dokumentation er nødvendigt at gøre eksplicit, så de professionelle kan forklare, hvad de gør, hvorfor de gør det, og hvordan det virker i forhold til at realisere politisk eller fagligt bestemte mål. Velfærdsprofessionerne skal således legitimere sig ud fra økonomiske rationaler over for en økonomisk styret forvaltning.
AT D O K U M E N T E R E I V E L F Æ R D S P R O F E S S I O N E R N E
9788750051022_Narrativ dokumentation.indd 15
| 15
02/12/16 10:24 AM
Narrativ dokumentation gør dokumentationsarbejde til en integreret og meningsfuld del af det velfærdsprofessionelle arbejde.
Gennem de professionelles egne fortællinger om begivenheder fra hverdagen afdækker metoden de logikker, problem- og løsningsforståelser, som den professionelle tænker og handler ud fra. Den narrative metode udvikler og kvalificerer således den professionelle indsats, samtidig med at den styrker kvaliteten af dokumentationsarbejdet.
Narrativ dokumentation i velfærdsprofessionerne er baseret på Janne Hedegaard Hansens bog Narrativ dokumentation fra 2009. På baggrund af flere års erfaring med metoden har forfatteren skrevet denne bog med fokus på alle velfærdsprofessionerne. Desuden præciserer hun, hvordan man konkret kan arbejde med den i en personalegruppe. Ud over metoden rummer bogen en kort og generel introduktion til socialkonstruktivisme og diskursteori, der udgør metodens teoretiske og videnskabsteoretiske forankring.
Bogen henvender sig til professionelle i praksis og til studerende på grunduddannelse, diplom- og masterniveau inden for velfærdsprofessionerne.
PROFESSIONS | SERIEN
www.akademisk.dk