Ny professionalisme

ULLRICH ZEITLER

Ny

Ny professionalisme Samskabelse som vej til et bæredygtigt samfund

AKADEMISK FORLAG

Ny professionalisme Samskabelse som vej til et bĂŚredygtigt samfund Af Ullrich Zeitler

Akademisk Forlag

Ny professionalisme – Samskabelse som vej til et bÌredygtigt samfund Af Ullrich Zeitler Š 2016 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont 0HNDQLVN IRWRJUDÀVN HOHNWURQLVN HOOHU DQGHQ JHQJLYHOVH DI denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Omslag: Designeriet | Ulla Korgaard 6DWV 7LQH &KULVWRŲHUVHQ & *UDÀN Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2016 ,6%1 www.akademisk.dk

Indhold Forord

7

1

Professionalismen i det senmoderne Liberalisme og dualisme som historisk udfordring Det professionelle arbejde i konkurrencestaten

9 9 29

2

De tre paradigmer 3URIHVVLRQDOLVHULQJ DI YHOIÂ UGVXGGDQQHOVHUQH )UD HUIDULQJV WLO HYLGHQVEDVHULQJ )UD HYLGHQVEDVHULQJ WLO 7HRUL 8

48

3

Teori U .RQWHNVWHQ 8 PRGHOOHQ Presencing Udvikling af ny praksis

74

81 83

4

Professioner, professionelle og professionalisme Professionalisme og faglighed Hvad er en profession?

Professioner og professionsidentitet

86 86 92 106

5

Ny professionalisme Forberedelsen til mødet Mødet +DQGOLQJHQ

112 113 116

6

Samarbejde og samskabelse Samarbejde 6DPVNDEHOVH

Det tværprofessionelle samarbejde 6SHFLDOLVWHU RJ JHQHUDOLVWHU 7Y USURIHVVLRQDOLWHW ² EHJUHEHU RJ EDJJUXQG 7Y USURIHVVLRQHOOH VDPDUEHMGVIRUPHU Kommunikation i det tværprofessionelle samarbejde -HJ LGHQWLWHW RJ YL LGHQWLWHW L GHW SURIHVVLRQHOOH V DPDUEHMGH Ledelsesaspektet i samarbejdet 7

8

Professionsetik Professionsetiske beslutningsmodeller Ny professionalisme og det professionelle blik Politisk etik / ULQJ RJ XGYLNOLQJVWYDQJ

133 133

154

167

178

187 187 198 213

Litteratur

229

Oversigt over figurer og tabeller Figurer Tabeller

238 238 238

Indeks

239

6

Ny professionalisme

Forord Det er ofte sagt og skrevet, at vi lever i en verden, der er i hastig for andring. Süledes skriver Lotte Darsø i bogen Innovations-pÌdagogik: De samfundsmÌssige betingelser med øget kompleksitet og accelererende forandringshastighed i begyndelsen af det 21. ürhundrede gør, at vi mü uddanne mennesker til en fremtid, vi har svÌrt ved at forestille os. Vi mü derfor bestrÌbe os pü at skabe nye menneskelige infrastrukturer, som understøttes af sociale teknologier, der bereder de unge til konstruktivt samspil og global nytÌnkning baseret pü etiske og bÌredygtige valg for klodens fremtid. (Darsø 2011: 182)

Denne bog skal forstüs som et bidrag til udviklingen af den pro fessionelle innovationskompetence, som Lotte Darsø efterspør ger. Dette projekt er ikƛe muligt uden at sÌtte spørgsmülstegn ved den aktuelle professionsforstüelse. For at markere det nød vendige nybrud i professionstÌnkningen, som vores tid lÌgger op til, opererer jeg med begrebet �ny professionalisme�. Det, der NHQGHWHJQHU Q\ SURIHVVLRQDOLVPH HU HW RSJ¥U PHG HQ HUIDULQJV og evidensbaseret praksis og selvforstüelse og fremkomsten af et nyt professionsparadigme, som det kommer klarest til udtryk i �Teori U�. Derfor danner Teori U den begrebsmÌssige og te

Forord

7

oretiske ramme for bogen suppleret med andre positioner, der understøtter en udviklingsorientering.

'HQ SROLWLVN HWLVNH GDJVRUGHQ IRU Q\ SURIHVVLRQDOLVPH NDQ sammenfattes med begrebet �bÌredygtighed�. 30 ür efter be grebets globale gennembrud er der imidlertid behov for en re GHÀQHULQJ DI GHW %RJHQ YLO VnOHGHV RJVn JLYH HW EXG Sn KYRUGDQ bÌredygtighed kan reaktualiseres, og hvad det indebÌrer for professionel praksis.

Det er mit hüb, at de følgende overvejelser vil kunne vÌre WLO LQVSLUDWLRQ IRU SURIHVVLRQVEDFKHORU RJ GLSORPXGGDQQHOVHU ne, men ogsü de universitÌre professionsuddannelser. Bogen er skrevet ud fra behovet for at udvikle teorier inden for det tvÌrprofessionelle omrüde. Den er først og fremmest et teore WLVN ÀORVRÀVN ELGUDJ WLO SURIHVVLRQVOLWWHUDWXUHQ RJ HU LNNH HW HP pirisk studie. Kapitlerne kan lÌses selvstÌndigt, men det giver selvsagt mere at lÌse dem i sammenhÌng.

Jeg skylder en stor tak til de mange fagkolleger, der har vÌ ret en uudtømmelig kilde til inspiration, til min kone Victoria og forlagsredaktør Hanne Lyng Frandsen, der har udvist usÌd vanlig stor tülmodighed, mens arbejdet med manuskriptet og deadlines har stüet pü.

Ullrich Zeitler *UHQDD DXJXVW

8

Ny professionalisme

1 Professionalismen i det senmoderne

Liberalisme og dualisme som historisk udfordring Vilkürene for det professionelle arbejde har forandret sig og vil blive ved med det büde lokalt, nationalt og globalt. For at tage GHW JOREDOH I¥UVW 9L EHÀQGHU RV PLGW L HQ WLG PHG HQ U NNH YHUGHQVRPVS QGHQGH XGIRUGULQJHU NOLPDIRUDQGULQJHU PDVVH migrationer, stigende polarisering af rigdom og fattigdom, re OLJL¥V RJ SROLWLVN UDGLNDOLVHULQJ PDQJHO Sn GULNNHYDQG ÀQDQ siel usikkerhed, overforbrug, Ìldrebyrde og en eskalation af vidensproduktionen, der udfordrer muligheden for entydige og SnOLGHOLJH EHVOXWQLQJVSURFHVVHU 'H à HVWH DI XGIRUGULQJHUQH HU kollektivt skabte og ser ud til at vÌre uden for den enkeltes kontrol. Vi plejer derfor at henvise til systemet, samfundet, mar kedet, teknologien, tiden eller tidsünden. Det er systemernes eller �de andres� skyld, at situationen er, som den er. Enkelte nÌvner antikrist. Men hvem er det egentlig, vi bebrejder noget? *LYHU GHW PHQLQJ DW DGUHVVHUH DEVWUDNWH I QRPHQHU VRP ¾VDP fundet�, �folket�, �nationen�, �markedet�? Skal vi ansvarliggøre ¾IULKHGHQ¾ RJ ¾OLEHUDOLVPHQ¾" 'HQ W\VNH ÀORVRI 0D[ 6WLUQHU IRU

Professionalismen i det senmoderne

9

PXOHUHGH L L ERJHQ Der Einzige und sein Eigentum (�Den eneste og hans ejendom�) en radikal kritik af vores brug af tom me abstraktioner eller �spøgelser�, som han kaldte dem, og for søgte at føre os tilbage pü sporet af det konkrete menneske, der reelt mü pütage sig ansvaret for historiens gang (Stirner 1927: I ¾)ULKHGHQ HU LQGKROGVWRP¾ 6WLUQHU .XQ GHQ konkrete handling, den personlige beslutning er virkelig.

Man behøver ikke at tilslutte sig Stirners radikale eksisten tialisme og individualisme for at anerkende, at vi hver isÌr er medansvarlige aktører, der bidrager til og opretholder de kol lektive mekanismer, som skaber en rÌkke uønskede tilstande.

Ingen kan frasige sig et ansvar, og det selvom konkrete livsvil kür kan prÌdisponere en for bestemte handlingsmuligheder, og VHOYRP QRJOH HU PHUH PDJWIXOGH RJ LQGà \GHOVHVULJH HQG DQGUH Og nok kan enkelte handlinger synes ubetydelige. Derfor afstür vi fra at gøre noget og gøre det rigtige. Men sammenlagt har vores enkeltstüende beslutninger og handlinger enorm betyd ning og skaber og understøtter netop de forhold, vi reelt ikke ¥QVNHU VNDO LQGWU ŲH 2J VHOYRP YL LQGHUVW LQGH YHG DOW GHWWH er vi sü meget viklet ind i det, at det kan virke uoverkommeligt at Ìndre kurs. Müske fordi vi ikke har den nødvendige tillid til, at andre vil det samme som os selv.

Det krÌver nemlig tillid, nysgerrighed, dialog og samarbej de at løse de udfordringer, vi stür over for i dag. Det krÌver übenhed, nÌrvÌr og sansning at fü øje pü de bÌredygtige mu ligheder, der er. Og det krÌver klogskab, mod, beslutsomhed og vedholdenhed at fü Ìndringer gennemført. I alt dette er sam arbejde, samsansning og samskabelse afgørende for at skabe progres – progres i retning af en bÌredygtig fremtid, økologisk, økonomisk, samfundsmÌssigt og etisk.

I denne bog er der ikke lagt skjul pĂĽ, at vi er udfordret, bĂĽde som enkeltpersoner, som gruppe og som klode, og at disse ud

10

Ny professionalisme

fordringer skal mødes pü en müde, der genskaber balancen mel lem mennesket og naturen. Det er en klar prÌmis for de følgen de overvejelser, at vi mü søge bÌredygtige løsninger, det vil sige løsninger, som er fremtidsorienterede, og hvor vi som moralske vÌsner pütager os et ansvar over for kommende generationer af OLY Sn MRUGHQ 'HU ÀQGHV LQJHQ QHXWUDOH SRVLWLRQHU PHQ GHU HU positioner, der er lettere og mere tvingende at argumentere for end andre. At vi ikke skulle satse pü bÌredygtighed, er rigtig VY UW DW ÀQGH DUJXPHQWHU IRU 6RP 6WHHQ +LOGHEUDQGW RJ 0L chael Stubberup udtrykker det, mü den periode, som vi er pü vej ind i, �nÌsten med nødvendighed blive en bÌredygtighedsperi RGH¾ +LOGHEUDQGW 6WXEEHUXS

En af de teoretikere, der tager bÌredygtighed alvorligt, og VRP HU RSWDJHW DI DW ÀQGH YHMH LQG L KYRUGDQ YL NDQ ÀQGH O¥V QLQJHU WLO GH RPIDWWHQGH XGIRUGULQJHU HU GHQ W\VN DPHULNDQVNH samfundsforsker C. Otto Scharmer. Scharmer blev kendt med �Teori U� (Scharmer 2009), der siden dens lancering har haft LNNH XEHW\GHOLJ LQGà \GHOVH Sn OHGHOVHV RJ RUJDQLVDWLRQVWHRUL RJ SUDNVLV L GHW PHVWH DI YHUGHQ KHUXQGHU RJVn L 'DQPDUN 7HRUL U har en holistisk tilgang til praksis, og derfor havde teorien fra begyndelsen utvetydige samfundsmÌssige og politiske im plikationer. Skridtet fra organisationsteori til samfundsteori blev for alvor taget med bogen Ledelse fra den spirende fremtid. Fra ego-system til øko-system økonomier 6FKDUPHU .DXIHU

Denne bog giver et bud pĂĽ, hvordan et bĂŚredygtigt fremtids scenarie for vores klode, som adresserer nogle af de tvĂŚrsekto rielle udfordringer, vi stĂĽr over for, kunne se ud. Jeg har valgt at bruge forfatterskabet til at danne rammen om mine overvejelser om en ny professionsforstĂĽelse, som afspejler behovet for en ny tĂŚnkning og en nyorientering hen imod et bĂŚredygtigt samfund.

Jeg kalder denne professionsforstüelse for �ny professionalisme�.

Ny professionalisme er en normativ teori, og den er udtryk

Professionalismen i det senmoderne

11

for bestemte holdninger til, hvordan professionerne skal løfte deres samfundsmÌssige opgave at sikre velfÌrd for alle. Den prÌtenderer ikke at vÌre neutral, men argumenterer for, at der skal en holdningsÌndring til hos büde professionelle og med borgere for at tilvejebringe de nødvendige Ìndringer, der giver samfundet en bÌredygtig retning og den enkelte medborger de optimale livsvilkür. Jeg vÌlger fremadrettet at bruge begrebet �medborger� i stedet for klient, bruger, patient eller borger. Med valget af begrebet ønsker jeg at fremhÌve, at den enkelte aktør altid skal ses som ansvarlig deltager i en konkret samfundsmÌs sig praksis og ikke kun som enkeltindivid med givne personli ge prÌferencer. Medborgerens møde med den professionelle er som udgangspunkt mødet med den velfÌrdsprofessionelle, hvor relationsaspektet stür i centrum.

Nür fokus er pü velfÌrdsprofessionerne, er det ikke et tilfÌl digt valg. De velfÌrdsprofessionelle er bÌrende krÌfter i at op retholde den nødvendige produktion og sikrer, at der sker den ønskvÌrdige udvikling af fÌllesskaberne. De bidrager til, at vi für løst de opgaver, som vi inden for rammerne af den vestlige, liberalistiske kultur enkeltvis og som samfund ellers ikke vil vÌre i stand til. Den individuelle ekspertise og det koordinerede samarbejde blandt de professionelle er nødvendigt for, at vi für opfyldt individuelle og kollektive behov. �Professionalisme� er det begreb, der signalerer, at opgaveløsningen har den nødven dige kvalitet, og at de knappe ressourcer forvaltes pü en hen sigtsmÌssig müde. Professionalismen giver den tilfredsstillelse, der ligger i at leve et komfortabelt liv. Det vil sige, at forventnin gen er, at uden de professionelles indsats prÌget af høj faglig hed vil der ikke vÌre den samme grad af velfÌrd i samfundet.

Blandt professionelle indtager de velfÌrdsprofessionelle som sagt en sÌrlig rolle. Deres primÌre rolle er at understøtte de SROLWLNNHU I¥UVW RJ IUHPPHVW VRFLDO VXQGKHGV RJ XGGDQQHOVHV

12

Ny professionalisme

politikker, der skal fremme velfÌrden for alle. VelfÌrdsprofessi onerne kaldes ogsü for relationsprofessioner. Om deres opgave løsning lykkes eller ej er afhÌngig af, om det lykkes at etablere sunde relationer. Det gÌlder lÌreren, sygeplejersken, socialrüd giveren, pÌdagogen, men ogsü mange af de nye velfÌrdsprofes sionelle, der er kommet til.

Der er skrevet meget om professioner og professionalisme HNVHPSHOYLV 0RRV HW DO D .UHMVOHU +DUULWV

'HU HU GHUIRU VRP IRUYHQWHW Q SSH HQLJKHG RP HQ VSHFLÀN GHÀQLWLRQ DI SURIHVVLRQVEHJUHEHW , HQ DI VLQH EUHGHVWH EHW\G ninger kan professionsbegrebet opfattes som synonym med be grebet �faglÌrt�. I sin smalleste betydning har man reserveret begrebet til de klassiske professioner og deres karakteristika.

'HW YHQGHU MHJ WLOEDJH WLO *HQQHP ERJHQ YLO MHJ KHQKROGH PLJ WLO GHQ EUHGH GHĂ€QLWLRQ 6RP IDJOÂ UW YLO PDQ VH VLJ VRP SURIHV sionel i de sammenhĂŚnge, hvor ens faglighed bliver bragt i spil.

Men at vÌre professionel er ikke kun en del af ens selvforstüel se. Det er ogsü en müde at positionere sig pü i samfundet. Dette afspejles i den faglige diskurs om professioner og professionalis me – en diskurs, der er under stadig forandring, og som denne bog ogsü vil bidrage til.

Mit udgangspunkt er at tÌnke professionalismen ind i en bÌredygtighedskontekst. BÌredygtig professionalisme eller ny professionalisme handler om at skabe en balance mellem ek sisterende rammer, forhündenvÌrende ressourcer og gÌldende vÌrdier i udøvelsen af ens professionelle virke. Nür jeg i denne sammenhÌng henter inspiration fra Teori U, betyder det ikke, at der ikke ogsü løbende vil blive inddraget andre positioner og teorier. Teorierne er udvalgte med henblik pü at bidrage til for stüelsen og perspektiveringen af ny professionalisme. Hver teori har sin styrke og sin andel i at levere et stykke sandhed. Eller müske skulle vi snarere sige: Hver teori forsøger at give svar pü

Professionalismen i det senmoderne

13

givne historiske udfordringer, men ingen kan vide sig sikker pü, om svarene holder. Hver tid har sine teorier. Det gÌlder ogsü Teori U. Men jeg gür indtil videre ud fra den antagelse, at teorien langt hen ad vejen og i den givne samfundsmÌssige og globale kontekst udviser en bedre forklaringskraft end sü man ge andre i tiden. Men først og fremmest har Teori U en stÌrk handlingsimpuls. Den ansporer til foretagsomhed (Kirketerp & .QRRS .LUNHWHUS (Q IRUHWDJVRPKHG VRP EnGH HU en antropologisk grundkonstant og en historisk og samfunds mÌssig nødvendighed. Teori U er en kritisk samfundsteori, hvis anliggende det er – i den Habermasske tradition – at afdÌkke uhensigtsmÌssige strukturer og understøtte en foretagsomhed, der fremmer det gode liv, kollektivt og individuelt.

Scenen er velfÌrdsstaten. VelfÌrdsstaten fremstür i den GDQVNH RŲHQWOLJKHG VRP HW VDPIXQGVLGHDO GHU KHQWHU VLQ OHJL timitet fra dens evne til at sikre en fair fordeling af de sam fundsmÌssige goder. Denne fordelingsretfÌrdighed anses for pükrÌvet, da en ren markedsøkonomi formentlig ville resultere i udbredt ulighed og samfundsmÌssig ustabilitet. VelfÌrdssta ten er løbende udfordret af markedet og det i en grad, der har givet anledning til at tale om en transformation fra velfÌrdsstat til konkurrencestat HOOHU PDUNHGVVWDW 3HGHUVHQ

'HQ JOREDOH NRQNXUUHQFHV EHW\GQLQJ IRU GH QDWLRQDOH YHOI UGV politikker kan ikke overvurderes. For mange iagttagere har ud viklingen medført en forskydning fra politik til økonomi. Dette strider mod medborgernes klare forventning om, at staten gen nem sine politikker understøtter et samfund, der har fokus pü livskvalitet, og som kan give den nødvendige sociale, arbejds PDUNHGV RJ VXQGKHGVP VVLJH VLNULQJ GHU JLYHU WU\JKHG L WLO vÌrelsen.

Her er der tilsyneladende et dilemma. Men dilemmaet er ikke reelt. Snarere drejer det sig om at udforske, hvad det reelle for

14

Ny professionalisme

hold er mellem økonomi og politik. At der er et dybt afhÌngig hedsforhold er hinsides enhver tvivl. Det er lige sü uomtvisteligt, at politikken kan meget og kan generobre styringen, hvis viljen er der, og mület er klart. Politikken kan forsvare velfÌrdsstaten, økonomisk, juridisk, administrativt og ved hjÌlp af en stab af kompetente, loyale og engagerede velfÌrdsprofessionelle.

Men hvad skal der til for, at velfÌrdsprofessionerne kan løse deres opgave? Hvad krÌves der af samfundsmÌssige og institu tionelle forhold, og hvad kan den enkelte professionelle og med borgeren selv gøre for, at betingelserne for en tilfredsstillende løsning af velfÌrdsopgaverne er til stede? Hvad krÌver det af de professionelles samarbejde, og hvilke ledelsesudfordringer giver det?

VelfĂŚrden er under pres, og sĂĽledes er professionerne det RJVn +DUULWV HW DO 3UHVVHW NRPPHU IUD GHQ ÂĄJHGH NRQ kurrence og en velfĂŚrdspolitik, der lader sig styre af markedet.

Det betyder, at markedslogikken vinder indpas pü et omrüde, der var tÌnkt forbeholdt den politiske rationalitet, en rationali tet, der bygger pü retfÌrdighed frem for økonomisk magt. Dette skaber en ubalance mellem rammer, ressourcer og vÌrdier og GHUPHG HW LNNH E UHG\JWLJW VDPIXQG , WDNW PHG DW YHOI UGHQ er i fare for at blive undermineret af økonomiske interesser, vokser behovet for at se sig om efter alternative strategier, der kan genetablere balancen. Der er behov for Ìndringer büde af mental og institutionel karakter. , 8 WHRULHQ HU EHJJH GHOH L VSLO PHQ KnEHW OLJJHU SULP UW L den mentale Ìndring, for den skaber grundlaget for, at vi ogsü NDQ  QGUH GH VDPIXQGVP VVLJH LQVWLWXWLRQHU RJ Jn IUD HQ ¾HJR V\VWHP ¥NRQRPL¾ WLO HQ ¾¥NR V\VWHP ¥NRQRPL�. Denne trans formation er, ifølge Otto Scharmer, nødvendig for �indefra� at Ìndre samfundet i en bÌredygtig retning (Scharmer & Kaufer

7LGHQ HU LQGH WLO HQ G\EWJnHQGH SHUVRQOLJ VDPIXQGVPÂ V

Professionalismen i det senmoderne

15

sig og global fornyelse. Det kalder pü nye former for samarbejde og samskabelsesprocesser, som bryder med de praksisformer, der bÌrer ansvaret for de udfordringer, vi stür over for i den aktuelle velfÌrdsstat. Fremtidige bÌredygtige løsninger krÌver innovative tilgange. De kan ikke tage afsÌt i den selvsamme praksis, der er skyld i problemernes fremkomst. Dette har kon sekvenser for den professionelle selvforstüelse og praksis, der ikke lÌngere kan lÌne sig op ad erfaringer og gÌngse teorier, HQG LNNH DG ¾EHVW SUDFWLFH¾ PHQ Pn JHQW QNH VLJ VHOY RJ ÀQGH nye veje.

Der er imidlertid mange büde systemiske og individuelle bar rierer, der spÌrrer vejen for en südan transformation. Ny profes sionalisme mü afdÌkke de vigtigste barrierer for udvikling og pege pü et fornyet grundlag, der übner for prototyper af nye løs QLQJHU 3n GHW RYHURUGQHGH SODQ WHJQHU 8 WHRULHQ HW ¾ODQGVNDE af patologier¾ 6FKDUPHU .DXIHU ² ¥NRORJLVN VRFLDOW RJ VSLULWXHOW NXOWXUHOW VRP YL KYHU LV U RJ NROOHNWLYW Pn IRU holde os til, hvis balancen skal genoprettes, og der skal skabes en bÌredygtig fremtid. Disse patologier er vokset frem gennem ürhundreder, pü det seneste dog med en voldsom accelererende hastighed. Diagnosen er, at den globale og menneskelige orga nisme er kommet i en ubalance, der skyldes en lÌngerevaren de fremmedgørelse – en fremmedgørelse og splittelse mellem mennesket og naturen, mennesker imellem og i mennesket selv.

Fremmedgørelsen har som antydet dybe historiske rødder.

Den er blevet sü grundlÌggende, at vi i dag har svÌrt ved at forestille os, at det kunne vÌre anderledes. Den fremstür for os som rationel og oplyst, fordi videnskaben selv har bidraget til den gennem sin analytiske fremgangsmüde. Fremmedgørelsen er blevet en naturlig del af vores opfattelse af verden og os selv.

Vi forstür den som nÌrmest en biologisk og kognitiv nødvendig KHG VHOYRP GHQ HJHQWOLJ HU KLVWRULVN NXOWXUHOW EHVWHPW $W GHQ

16

Ny professionalisme

ikke har universel gyldighed, har vi lÌnge vÌret opmÌrksom me pü i mødet med den østlige kultur, en kultur, der er udprÌ JHW KROLVWLVN RJ QRQ FHQWULVWLVN L VLQ YHUGHQVIRUVWnHOVH =HLWOHU 1997). Men vi har ogsü troet, at den vestlige kultur var den rigtige og den østlige overlegen. Eurocentrismen har haft og KDU VWDGLJ JRGH YLONnU RJ GHQ YHVWOLJH NXOWXUHNVSRUW RJ NXOWXU imperialisme fortsÌtter ufortrødent. Denne udvikling har haft P UNEDUH JOREDOH NRQVHNYHQVHU VRP GHW QX J OGHU RP DW ÀQGH det rette svar pü.

Den fremmedgørelse, jeg taler om, kan føres tilbage til re nÌssancen, fremvÌksten af liberalismen, merkantilismen og GHQ HPSLULVNH QDWXUYLGHQVNDEV JHQQHPEUXG )LORVRÀVN KDU GHQ IXQGHW VLW XGWU\N L 7KRPDV +REEHV¡ SROLWLVN ÀORVRÀVNH WUDNWDW Leviathan GHU PDUNHUHU GHQ WLGOLJH OLEHUDOLVPHV PHND niske menneskesyn, og RenÊ Descartes’ metafysiske dualisme og antropocentrisme i blandt andet afhandlingen Meditationen ßber die erste Philosophie ¾0HGLWDWLRQHU RYHU GHQ I¥UVWH ÀORVRÀ¾

%HJJH IRUIDWWHUVNDEHU NDQ L GDJ EHWUDJWHV VRP JUXQGSLO ler inden for moderniteten, den periode, som vi stadig er en del af. Det moderne projekt er et projekt om frigørelse: menneskets frigørelse fra naturen, borgerens frigørelse fra staten, individets frigørelse fra samfundet og sjÌlens frigørelse fra legemet. I det RJ nUKXQGUHGH YDU *XG VWDGLJ PHG L VSLOOHW L KYHUW IDOG RŹFLHOW PHQ QRN PHUH IRU LNNH DW O JJH VLJ XG PHG NLUNHQ VRP VWDGLJ YDU HQ EHW\GHOLJ PDJWIDNWRU , UHDOLWHWHQ YDU *XG LNNH lÌngere nogen vÌsentlig forudsÌtning for den verdensopfattel se, der gjorde sig gÌldende. Dermed var der grundlÌggende RJVn WDOH RP HQ IULJ¥UHOVH IUD UHOLJLRQHQ GHU EOHY Dà ¥VW DI HQ voksende tro pü videnskabernes forklaringskraft.

Hvad der i tiden blev prist som en frigørelse, blev siden hen en fremmedgørelse. Frigørelsen havde nemlig ogsü sin skyg geside. Nür der blev ødelagt nogle broer, mütte problemet om,

Professionalismen i det senmoderne

17

hvordan broerne kunne genopbygges, nødvendigvis opstü. Men det var vigtigt dengang, at man selv etablerede broerne, og at de ikke var bygget pü forhünd. Mennesket, borgeren, individet PnWWH VHOY ÀQGH XG DI KYRU GHU VNXOOH E\JJHV RJ KYRUGDQ 2J det skulle principielt ske uden tvang. Menneskene mütte selv skabe de relationer, der nu var brug for. Det var derfor ogsü ti derne, hvor de sükaldte samfundskontraktteorier blev udtÌnkt.

Først af Thomas Hobbes, siden af legendariske John Locke, -HDQ -DFTXHV 5RXVVHDX RJ ,PPDQXHO .DQW 2J L Q\HUH WLG LJHQ af Robert Nozick og John Rawls. Og det er ikke et tilfÌlde. Kon traktteorierne hører moderniteten til, og derfor benytter vi os af dem den dag i dag. Nür de politiske tÌnkere argumenterede ud fra en samfundskontraktmodel, sü var det ud fra overvejelsen, at samfundets organisering skal tÌnkes forfra og uafhÌngigt af traditioner og den gudskabte orden.

6DPIXQGVNRQWUDNWHQ HU HQ K\SRWHWLVN NRQWUDNW HW WDQNH eksperiment. Eksperimentet gür ud pü at forestille sig en sam fundstilstand, ofte kaldt �naturtilstanden�, fri for enhver form for organisering og med en rÌkke aktører, der i udgangspunktet er ligestillede, det vil sige, at de har samme rettigheder. Hvor dan vil et südant samfund udvikle sig fra en uciviliseret natur tilstand, alene baseret pü ukrÌnkelige, individuelle naturlige rettigheder? Hvilke institutioner vil individet af egen fri vilje etablere, og hvordan vil en statsdannelse tage sig ud? Kan den aktuelle stat legitimeres med udgangspunkt i en tÌnkt kontrakt mellem medborgerne og/eller mellem medborgerne og staten?

Hovedspørgsmület i liberalismen er altsü: Hvordan kan vi be grunde og forsvare en given samfundsmÌssig organisering, nür udgangspunktet er, at ethvert menneske har en basal rettighed til frit at organisere sit eget liv?

Hos Hobbes legitimerede frigjorte, egoistiske individer i en alles kamp mod alle et centralistisk enevĂŚldigt styre. Det krĂŚ

18

Ny professionalisme

vede, at medborgerne blev enige med hinanden om at afgive magten til eneherskeren, hvis totale magt var eneste garant for et fredfyldt samliv. Kun en suverÌn kan sikre, at individers frie livsudfoldelse ikke ender i kaos. Hos Locke var der tillid til, at medborgerne havde tilstrÌkkelig socialt instinkt til at enes om en mere demokratisk styreform. Et spring til det 20. ürhund UHGH YLVHU DW /RFNHV SROLWLVNH ÀORVRÀ VWDGLJ KDU DNWXDOLWHW 'HW var isÌr Robert Nozick, der i Anarchy, State and Utopia fra 1973 püberübte sig Lockes liberalistiske udgangspunkt og fremsatte en ny version af kontraktteorien (Nozick 1973). Han forsøgte at rekonstruere den plausible udvikling fra naturtilstanden (anar ki) til en minimalstat, det vil sige en stat, som lige akkurat har sü megen magt, som medborgerne frivilligt har tildelt den. No zick gjorde op med velfÌrdsstaten, som han mente, formentlig krÌnker individers rettigheder, idet den bygger pü en tvangs mÌssig omfordeling af goderne for at realisere en vision om solidaritet og lighed. Selvom mennesker i udgangspunktet (i na turtilstanden) betragtes som ligeberettigede, kan ligheden ikke fastholdes, hvis det indebÌrer en krÌnkelse af deres individu elle rettigheder, det vil sige en negation af deres frihed. Derfor er lighed ifølge liberalisterne heller ikke en menneskeret. Det HU GHULPRG IULKHG 6RP GHW KHGGHU KRV GHQ DDUKXVLDQVNH ÀORVRI Justus Hartnack: �Før der foreligger et forbud der begrÌnser HOOHU DIVNDŲHU IULKHG gÌlder frihed for ethvert menneske ‌ fri KHGHQ HU HQ PHQQHVNHUHW¾ +DUWQDFN )ULKHG KDU DOW sü ontologisk og logisk prioritet. �Men nür talen er om begrebet lighed er det omvendt. Her er det uligheden der har ontologisk SULRULWHW¾ +DUWQDFN

NĂĽr liberalismen sĂĽledes forsvarer friheden og afviser at for svare ligheden, mĂĽ enhver form for tvang, hvor velbegrundet den end mĂĽtte vĂŚre, forkastes. Men heller ikke liberalister er blinde over for en basal fordelingsretfĂŚrdighed. Derfor mener

Professionalismen i det senmoderne

19

Nozick, at en eller anden begrænset form for tvang kommer vi nok ikke uden om, hvis vi vil have en retsstat, der beskytter den enkeltes frihed og ejendom. Således vil det være nødvendigt at tvangsintegrere eventuelle ”free riders”, det vil sige personer, som opholder sig inden for minimalstatens territorium og ny der godt af de samfundsgoder, som denne stiller til rådighed, men som ikke selv bidrager til fællesskabet, for eksempel ved at betale skat, og heller ikke har til hensigt at blive regulære med borgere. Hvis ”gratis medlemskab” af minimalstaten ikke kan få dem overbevist om at slutte sig til fællesskabet (retsstaten), er der kun tvang tilbage. Kun på denne måde kan friheden og den private ejendomsret sikres. Logikken kender vi fra hele libera lismens historie. Liberalismen kræver en retsstat, der skal gøre det muligt at bevare en relativ frihed og samtidig opretholde tilstrækkelig ro og orden.

I samfundskontraktteoriens historie mangler vi at nævne John Rawls. Rawls udgav sin berømte retfærdighedsteori, A Theory of Justice i 1971 (”En teori om retfærdighed”) (Rawls 1971). I modsætning til traditionen fra Hobbes, Locke og sene re Nozick vil Rawls ikke forlade sig på, at mennesker nok skal kunne organisere sig på en fair måde. Rawls er fortaler for en velfærdsstat med en relativt lige fordeling af goderne, og hvor social og økonomisk ulighed alene kan begrundes ud fra, at den løfter og sikrer velfærden for de svageste. ”Justice as fairness” bygger på en hypotetisk kontrakt mellem individer, der hver især følger deres egeninteresse. Og da ingen af kontrahenterne antages at kende sin fremtidige position i samfundet, må alle formodes at vælge et samfund med et veludbygget socialt og økonomisk sikkerhedsnet.

Hvad der forener alle de nævnte kontraktteoretikere, er, at samfundet og staten må legitimere sig med udgangspunkt i hy potetiske aftaler, der indgås mellem individuelle aktører, som

20

Ny professionalisme

besidder ukrÌnkelige rettigheder, herunder retten til �liv, sund KHG IULKHG RJ EHVLGGHOVHU¾ /RFNH 1R]LFN

FĂŚllesskaber er ikke andet end summen af individuelle transak tioner og er markedsbaserede. Individ og samfund, medborger og stat opfattes som modsĂŚtninger, men er dog afhĂŚngige af hinanden. PĂĽ den ene side truer staten og samfundet den en keltes frihed, og pĂĽ den anden side er de forudsĂŚtning for, at friheden kan udfolde sig, og garant for individuelle rettigheder.

Kontrakten er det eneste middel til at etablere de nødvendige fÌllesskaber og et system af rettigheder, der sikrer den enkeltes behovstilfredsstillelse. Kontrakten er den eneste mulighed for at etablere og legitimere samfundsmÌssige institutioner. /LEHUDOLVPHQ GHÀQHUHV YHG DW PHQQHVNHW QDWXUOLJW HU IULW IUD IRUSOLJWHOVHU ¾0HQQHVNHU NDQ NXQ Y UH HŲHNWLYW IRUSOLJWHW KYLV GH IRUSOLJWHU VLJ VHOY¾ )LQN 'HW YLO VLJH HQKYHU VRFLDO relation mü baseres pü autonome individers eksplicitte eller im SOLFLWWH VDPW\NNH WLO DW LQGJn UHODWLRQHQ /RFNH NDSLWHO

Pü denne müde bliver socialitet og inklusion en udfordring – og ikke en naturlig ting. Nür fÌllesskabet er afhÌngigt af, at frie individer beslutter sig for at vÌlge fÌllesskabet til, er fÌllesska bets skÌbne uvis.

Liberalismen understøttes af markedet (kapitalismen), som følger samme logik som liberalismen, nemlig at relationer og udvekslinger forudsÌtter aftaler mellem frie parter. Süledes gür liberalismen og markedet hünd i hünd, og det kan derfor ikke vÌre nogen overraskelse, at den markedsøkonomiske logik gen nemsyrer vores livsverden, endda til en südan grad at den tyske samfundsforsker Jßrgen Habermas taler om en �kolonialisering DI OLYVYHUGHQHQ¾ +DEHUPDV %G $W GHW HU VnGDQ er imidlertid bare en logisk konsekvens af moderniteten og den tÌnkning, den reprÌsenterer. Markedet gennemsyrer velfÌrds staten, og süledes har velfÌrdsstaten altid vÌret en markeds

Professionalismen i det senmoderne

21

stat og konkurrencestat. Men som Habermas pĂĽpeger med af sĂŚt i en kantiansk dualisme, er mennesket ikke kun underlagt ydre bestemmelsesfaktorer sĂĽsom staten og markedet, men er ogsĂĽ et frihedsvĂŚsen, der er fornuftsstyret og selvlovgivende.

Som frihedsvÌsen kan mennesket udfolde sin kommunikative rationalitet og udvise en diskursiv ansvarlighed. Det betyder, at det til enhver tid er muligt at udfordre den bureaukratiske og økonomiske logik med en modsatrettet logik, der erstatter strategisk handlen med en diskursiv, kommunikativ praksis.

Mennesket er ikke alene styret af egeninteresse, men er ogsü et socialt vÌsen. Denne modsÌtningsfyldte karakter er, ud over at Y UH nUVDJ WLO HYLJH VWULGLJKHGHU RJ NRQà LNWHU RJVn GULYNUDIWHQ for den menneskelige udvikling. Habermas’ dualisme mellem V\VWHP RJ OLYVYHUGHQ DQWDJHU GHUIRU L VLQ GLDOHNWLVNH XGO JQLQJ en konstruktiv form.

Til forskel fra Habermas’ dialektiske dualisme mü de sükald te �kommunitarister� betragtes som monister. En monist ser verden som en sammenhÌngende enhed og helhed. Monister vil eksempelvis ikke opfatte naturen som vÌsensforskellig fra mennesket, men ser mennesket som del af naturen. Kommu nitaristerne gør, med udgangspunkt i Aristoteles, op med indi YLG VDPIXQG RJ V\VWHP OLYVYHUGHQ GXDOLVPHQ RJ GHQ LQGE\JJH de atomisme. I stedet betragtes konstitutive og meningsgivende fÌllesskaber som vÌrende samfundets fundament. Mennesker vokser ind i fÌllesskaber og er �naturligt� forpligtede pü hin anden. De er ikke autonome individer, der først skal etablere relationer, men altid allerede en del af et eksisterende netvÌrk, GHU JDQVNH YLVW HU IRUDQGHUOLJ PHQ DOGULJ LNNH HNVLVWHUHQGH Det efterlader dem stadig med frihed, ikke en frihed fra for pligtelser, men en frihed til deltagelse i fÌllesskaberne (Lip SHUW 5DVPXVVHQ 0HG NRPPXQLWDULVPHQ YLVHU GHU VLJ HQ vej ud af det skisma mellem individ og samfund, der har opta

22

Ny professionalisme

get liberalisterne gennem ürhundreder, og som har skabt store samfundsmÌssige udfordringer. Alt sammen en følgevirkning af modernitetens tankesÌt og levede praksis.

Kløften mellem individ og samfund, �den sociale kløft�, som Scharmer kalder den, er imidlertid tÌt forbundet med to an dre splittelser, nemlig kløften mellem mennesket og naturen og kløften mellem bevidsthed og materie.

RenĂŠ Descartes, som af mange betragtes som modernitetens ĂĽndelige fader, mĂĽ bĂŚre en del af skylden for, at den dualistiske tĂŚnkning har fĂĽet sĂĽ stĂŚrkt et udtryk. Descartes var mindre optaget af politik end af erkendelsesteori og metafysik. Men ud gangspunktet er det samme som hos liberalisterne, nemlig en dyb skepsis over for den naive tanke, at alt i verden er, som det VHU XG WLO DW YÂ UH +DQV UDWLRQDOLVWLVNH NULWLVN YLGHQVNDEHOLJH blik lader vores viden fremstĂĽ som ubegrundet og problematisk.

Men skepticisme og relativisme var ikke en option for ham. Han V¥JWH HIWHU HW VLNNHUW IXQGDPHQW IRU GHW ÀORVRÀVNH RJ YLGHQVND belige arbejde. Og da alt mere eller mindre kunne betvivles, viste dette fundament sig at vÌre selve tvivlen. Jeg tvivler, altsü eksisterer tvivlen. Dette er det eneste sikre udgangspunkt for HQKYHU NULWLVN UHà HNVLY WDQNH 0HUH NXQQH YL LI¥OJH 'HVFDUWHV ikke udsige. End ikke bevidstheden som substans var det muligt at bevise.

Og dog. Der mü vÌre noget mere end tvivlen. Hele vores hverdagserfaring kan ikke tage fejl. Sü derfor forsøgte Descar tes at argumentere sig frem til, at ogsü legemet mütte eksistere.

0HQ GHW NUÂ YHGH DQWDJHOVHQ DI HQ *XG GD *XG LNNH NDQ IUHP stĂĽ som en bedrager, der vildleder den menneskelige erkendel se. Det hele endte med, at der mĂĽtte vĂŚre en verden bestĂĽende af materielle og immaterielle substanser. Alt kan ikke bare vĂŚre tankevirksomhed. Tankevirksomheden mĂĽtte vĂŚre koblet til et legeme, selvom det indtil i dag er uklart, hvordan det immate

Professionalismen i det senmoderne

23

rielle og det materielle kan interagere, da de jo udgør to ufor enelige substanser. Resultatet blev en dualisme mellem en na WXU RJ HQ IULKHGVGLPHQVLRQ pQ VLGH KYRU PHQQHVNHW HU NDXVDOW betinget, og en anden side, hvor mennesket kan udtrykke sin frihed, en dualisme, som ogsü Kant har overtaget og overleveret til eftertiden. Kant har imidlertid ikke bare overtaget Descartes’ metafysik, men har formuleret en metafysikkritik, der kommer WLO XGWU\N L HQ WUDQVFHQGHQWDOÀORVRÀVN DUJXPHQWDWLRQ (Q DUJX PHQWDWLRQ EOLYHU WUDQVFHQGHQWDOÀORVRÀVN KYLV GHU VS¥UJHV WLO et fÌnomens mulighedsbetingelse. Antagelsen af menneskelig frihed er eksempelvis en mulighedsbetingelse for, at menne sket kan handle moralsk. Moralske handlinger krÌver frihed, en frihed til at kunne pütage sig et ansvar. Tilsvarende er det en mulighedsbetingelse for videnskab, at mennesket ogsü har en naturside, hvis lovmÌssigheder det er videnskabens formül at afdÌkke. Men hvis mennesket er underlagt lovmÌssigheder, forsvinder friheden. Dualismen og dilemmaet er uundgüeligt.

Ikke ulig dualismen mellem individ og samfund indebÌrer dualismen mellem frihed og natur, mellem bevidsthed og ma terie, at der opstür det principielle problem, hvordan der skabes bro imellem begge sider, for broer skal der bygges. Nür noget først er skilt ad, er udfordringen at fü det samlet igen. I gene relle vendinger handler det om dualismen mellem subjekt og objekt.

Den sociale, økologiske, sociale og ündelige kløft, som Schar mer taler om, er grundlagt i det modernes adskillelse af subjekt og objekt, en adskillelse, der stort set har vÌret uanfÌgtet i ÀORVRÀKLVWRULHQ VLGHQ 'HVFDUWHV (W NULWLVN RSJ¥U PHG GXDOLVPHQ ÀQGHU YL GRJ KRV I QRPHQRORJHUQH L EHJ\QGHOVHQ DI WDO OHW (GPXQG +XVVHUO 0D[ 6FKHOHU RJ 0DUWLQ +HLGHJJHU ) nomenologernes credo var at vende blikket mod �sagen selv� og genopdage det ureducerede fÌnomen. Dette var et grund

24

Ny professionalisme

lÌggende opgør med den positivistiske videnskab, som bygger pü den grundantagelse, at subjektet er en trussel mod objektiv YLGHQVNDE ) QRPHQRORJLHQ DQI JWHU GHUPHG VXEMHNW REMHNW dualismen.

K.E. Løgstrup har i sin videreudvikling af fÌnomenologien gjort det tydeligt, at denne �selvopfundne� dualisme er ansvar lig for at have bragt os i den personlige, samfundsmÌssige og ¥NRORJLVNH NULVH VRP YL QX EHÀQGHU RV L 'HW HU VnOHGHV LI¥OJH Løgstrup, �epokebestemt�, om vi tÌnker dualistisk ved for ek sempel at reducere naturen til �omgivelse� frem for at se den som vort �ophav�: I eet med at den guddommelige oprindelse dissocieres fra verden, dissocieres det humane subjekt fra verden, der kommer til at stü til rüdighed for det. I een og samme bevÌgelse rives Gud og mennesket ud af verden og kommer i modposition til den. (Løgstrup 1984: 13)

Med dette brud opstür problemet, hvordan relationen skal vÌre mellem mennesket og naturen, mennesker imellem og mellem bevidstheden og personen, med den fare til følge, at relationen bliver problemfyldt og uholdbar. Historisk har moderniteten utvivlsomt vÌret berigende og skabt grundlaget for store viden skabelige fremskridt og samfundsmÌssige reformer. Men den har ogsü givet os en lang rÌkke udfordringer, det er umüdelig svÌrt at løse inden for det modernistiske tankesÌt. Pü lÌngere sigt er et paradigmeskift uundgüeligt.

Hvis vi ser pü den samfundsmÌssige udvikling i moderne tid, er der sket en gradvis udvikling, der dog i sin grundstruktur fastholder det liberalistiske udgangspunkt. Otto Scharmer har DQDO\VHUHW XGYLNOLQJHQ RJ HU QnHW IUHP WLO DW GH à HVWH YHVWOLJH samfund har bevÌget sig igennem tre stadier – samfund 1.0 til

Professionalismen i det senmoderne

25

3.0 – og at der er tegn pü, at en ny samfundsmodel kan vÌre XQGHU XGYLNOLQJ ² VDPIXQG VRP Sn HQ U NNH RPUnGHU KDU brudt med det eksisterende paradigme og peger mod en grund lÌggende ny forstüelse af, hvad det vil sige at agere i et glo baliseret samfund. I tabel 1 er udviklingen skitseret ud fra de udfordringer, samfundene har stüet med, den müde, man orga niserer sig pü, hvem der er de primÌre aktører, hvordan hand linger koordineres, hvilken ideologi der er fremherskende, og hvad det betyder for medborgernes bevidsthedstilstand. Tabel len skal ikke lÌses süledes, at alle samfund har gennemgüet den beskrevne udvikling. Der kan vÌre forskel pü, hvilket udvik OLQJVWULQ HW VDPIXQG EHÀQGHU VLJ Sn RJ GHU NDQ Y UH VDPIXQG der har sprunget udviklingstrin over. Og det er tillige süledes, at tidligere udviklingstrin stadig kan vÌre virksomme, selvom et samfund har bevÌget sig videre til nÌste niveau. Pü den müde HU VDPIXQG VRP HU GHW IUHPWLGVRULHQWHUHGH E UHG\JWLJH samfund, arvtager til liberalismen, selvom det pü en rÌkke vig tige punkter forsøger at gøre op med dens grundideologi. Libe ralismen er en nødvendig historisk erfaring, hvis demokratiske grundelementer ogsü er uundvÌrlige i fremtidssamfundet. , 'DQPDUN EHÀQGHU YL RV DNWXHOW L VDPIXQG ² HQ NRQNXU rencestat, der bygger pü forhandlinger som middel til at ska be sig fordelagtige positioner i det globale marked. Pü trods af HQNHOWVWnHQGH HNVHPSOHU Sn E UHG\JWLJ SUDNVLV VDPIXQG

er Danmark og det meste af verden i dag strukturelt lüst fast i samfund 3.0. Ifølge Scharmer er der isÌr to forhold, der gør, at vi ikke kan blive der, hvor vi er: for det første en afhÌngighed af økonomisk sÌrligt magtfulde interessegrupperinger og for det andet en reaktiv adfÌrd, som nÌsten udelukkende beskÌftiger sig med negative eksternaliteter, det vil sige negative omkost ninger, som püføres medborgere, der ikke selv er aktører pü markedet. Den økonomiske, markedsmÌssige udvikling i sam

26

Ny professionalisme

PrimĂŚr samfundsmĂŚssig udfordring

Koordineringsmekanismer

PrimÌr sektor/ primÌre aktører

PrimĂŚr kraftkilde

Dominerende ideologi

Overvejende bevidstheds-tilstand

Samfund 1.0

UdviklingstrĂŚghed

Hierarki

Stat

Tvangsindgreb

Tidlig liberalisme, merkantilisme, socialisme

Traditionel bevidsthed

Samfund 2.0

Fordelings(u)retfĂŚrdighed

Konkurrence

Marked

Løn og belønning

Neoliberalisme

Egosystem bevidsthed

Samfund 3.0

Negative samfundsmÌssige og økologiske eksternaliteter

Forhandling

Markedsbaseret velfĂŚrdsstat

VĂŚrdier

Socialdemokratisk/ socialliberalistisk Tankegang

Interessentbevidsthed

Samfund 4.0

Koordinerings-udfordringer og free rider-truslen

Samskabelse

Stat, marked og civilsamfundet: tvĂŚrsektorielt samarbejde

Presencing: OpmĂŚrksomheds-baseret kollektiv handling

BĂŚredygtighed

Ecosystembevidsthed

Tabel 1: Stadier i den samfundsmĂŚssige udvikling (inspireret af Scharmer & Kaufer 2014).

fundet, som styres af magtfulde, velorganiserede interessenter, KDU QRJOH ¾VSLOORYHU¾ HŲHNWHU VRP SnI¥UHV EHIRONQLQJHQ GRJ uden at de drager fordel af det. Det drejer sig om omkostninger eller bivirkninger, som for eksempel forurening, der rammer bredt og ogsü dem, der ikke er ürsag til deres fremkomst. Det

Professionalismen i det senmoderne

27

problematiske er, at der gøres relativt lidt for at forhindre disse eksternaliteter, og at systemet først reagerer, nür problemerne er opstüet: Den udfordring, som de fleste samfund stür over for, ligger i, hvordan man reagerer pü eksternaliteterne. Og hvordan man gør det pü en müde, der büde styrker den individuelle og den kollektive udvikling, samt styrker selvstÌndigheden og den tvÌrsektorielle kreativitet, fremfor at vi som nu, subsidierer deres fravÌr. (Scharmer & Kaufer 2014: 64)

Det fremtidssamfund, som Scharmer, Hildebrandt og andre ser IRU VLJ 6FKDUPHU .DXIHU +LOGHEUDQGW HU HW VDP IXQG SU JHW DI GHW 6FKDUPHU NDOGHU ¾¥NR V\VWHP EHYLGVWKHG�, en bevidsthed, der opstür i kraft af en: ‌ internalisering af andres bekymringer og synspunkter. I den forbindelse er den mest markante Ìndring, vi har iagttaget ved begyndelsen af dette ürhundrede ‌ oprettelsen af nogle nye platforme (mødefora), der sigter pü det tvÌrsektorielle samarbejde.

(Scharmer & Kaufer 2014: 64)

Som Scharmer antyder, mĂĽ vi forvente, at fremtidens samfund ĂŚndrer karakter, fordi nutidens strukturer ikke er bĂŚredygtige.

Et vÌsentligt trÌk ved et bÌredygtigt samfund er dets tvÌr sektorielle og tvÌrprofessionelle samarbejdsformer. Ny pro fessionalisme tager afsÌt i denne forstüelse, og derfor vil det tvÌrgüende samarbejde vÌre et vigtigt tema, der optager os i det følgende. Men inden da skal vi se lidt nÌrmere pü den samfundsmÌssige kontekst for et südant samarbejde, herunder velfÌrdsstatens udvikling inden for rammerne af den globale konkurrence.

28

Ny professionalisme

ULLRICH ZEITLER

Det er udgangspunktet for Ny professionalisme.

Bogen kommer med et bud på, hvad professionelle på tværs af faggrænser og i samarbejde med medborgere, frivillige og den private sektor selv kan gøre for at skabe balance mellem rammer, ressourcer og værdier. De kan dermed selv være med til at sikre, at mulighederne for at skabe holdbare løsninger på velfærdsområdet er til stede.

Ny professionalisme er skrevet til professionsbachelor- og diplomuddannelserne, og den kan også benyttes på universiteternes masteruddannelser inden for professionsområdet.

WWW.AKADEMISK.DK

professionalisme

Tværsektoriel og tværprofessionel samskabelse er nøglen til at skabe bæredygtige løsninger af velfærdsopgaver.