Opvækst og psykisk udvikling by Akademisk Forlag

VI MØDER:

• KLASSISK PSYKOANALYSE • NYERE PSYKOANALYTISKE PERSPEKTIVER • TILKNYTNINGSTEORI • DANIEL STERNS, PIAGETS OG VYGOTSKIJS

Det hele rammes ind af en indføring i Bronfenbrenners økologiske model. To børn, Anton og Aisha, indgår med hver deres baggrund i bogen og bidrager til, at de forskellige teorier bliver mere konkrete og levende. Denne perspektivering viser værdien af at have psykologisk viden om børns og unges udvikling, når vi skal forstå og analysere det, vi oplever i arbejdet med dem. Samtidig får vi indsigt i, hvordan det, vi ser, afhænger af den teoretiske forståelse, vi tager udgangspunkt i. Anden udgave er opdateret med nyere forskning og teoriudvikling samt tre helt nye kapitler. Bogens fagredaktør, Liv Mette Guldbrandsen, er doktor i psykologi og professor i socialt arbejde ved Høgskolen i Oslo og Akershus.

WWW.AKADEMISK.DK

OPVÆKST OG PSYKISK UDVIKLING

UDVIKLINGSMODELLER • NYERE KULTURPSYKOLOGISKE RETNINGER • FAMILIESYSTEMTEORI • ADFÆRDSANALYSE • KOGNITIV TERAPI

LIV METTE GULDBRANDSEN

(RED.)

Denne bog er en indføring i centrale psykologiske teorier, modeller og begreber, som giver faglig indsigt i børn og unges opvækst og psykiske udvikling.

LIV METTE GULDBRANDSEN

(RED.)

OPVÆKST OG PSYKISK UDVIKLING

GRUNDBOG I UDVIKLINGSPSYKOLOGISKE TEORIER OG PERSPEKTIVER

2. UDGAVE

AKADEMISK FORLAG

OpvĂŚkst og psykisk udvikling.indd 2

5/6/19 11:24 AM

Opvækst og psykisk udvikling

Opvækst og psykisk udvikling.indd 1

5/6/19 11:24 AM

OpvĂŚkst og psykisk udvikling.indd 2

5/6/19 11:24 AM

Liv Mette Gulbrandsen (red.)

Opvækst og psykisk udvikling Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver

På dansk ved Bjørn Nake og Lone Østerlind

2. udgave

AKADEMISK FORLAG

Opvækst og psykisk udvikling.indd 3

5/6/19 11:24 AM

Opvækst og psykisk udvikling. Grundbog i udviklingspsykologiske teorier og perspektiver er oversat fra norsk efter Oppvekst og psykologisk utvikling. Innføring i psykologiske perspektiver, 2. udgave af Bjørn Nake og Lone Østerlind (kapitel 1, 12 og 13) © Universitetsforlaget 2017 For den danske udgave: © 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Vibeke Nørgaard Sats: Lumina Omslag: Simon Lilholt | Imperiet Tryk: Livonia Print

2. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN: 978-87-500-5352-1

www.akademisk.dk

Opvækst og psykisk udvikling.indd 4

5/6/19 11:24 AM

Indhold

Forord til den danske udgave 11 Hvad skal vi med udviklingspsykologi – i praksis? 11 Lis Møller

Forord 15 1 Børn, opvækst og udvikling 17 Liv Mette Gulbrandsen Perspektiver på udviklingspsykologi 19 To børn: Anton Johansen og Aisha Khan 29 Præsentation af bogens kapitler 43

2 Urie Bronfenbrenner: En økologisk udviklingsmodel 55 Liv Mette Gulbrandsen Mikrosystemer 59 Mesosystemer 64 Eksosystemer 65 Makrosystemet 68 Tidssystemer 70 Personen i udvikling 72 Visualiserede modeller 72 Afrundende kommentarer 74 Hvis du vil arbejde mere med stoffet 78 Hvis du vil læse mere 78

Opvækst og psykisk udvikling.indd 5

5/6/19 6:18 PM

Indhold

3 Grundbegreber i den klassiske psykoanalyse: Normaludvikling og psykopatologi hos børn og unge 79 Geir Høstmark Nielsen og Per-Einar Binder Indledning 79 Nogle centrale antagelser i psykoanalytisk tænkning 82 Infantil seksualitet og drifternes udvikling 85 Strukturmodellen af personligheden: Instanserne og det psykiske apparat 89 Angst og angstdynamik 91 Fra ’det’-psykologi til ’jeg’-psykologi 92 Jeg’et og forsvarsmekanismerne 93 Jegudviklingen 95 Udviklingslinjer og udviklingsdiagnoser 97 Regression i normaludviklingen 100 Udviklingsforsinkelser og udviklingspsykopatologi 100 Afrundende kommentarer 106 Hvis du vil arbejde mere med stoffet 113 Hvis du vil læse mere 113

4 Selvet og relationerne – nyere psykoanalytiske perspektiver 114 Per-Einar Binder og Geir Høstmark Nielsen Fra Freud til vor tid 114 W.R.D. Fairbairn – bedre at være en djævel i en verden styret af Gud end en engel i helvede 117 Melanie Klein og Wilfred Bion – splitting, projektiv identifikation og containment 120 Donald W. Winnicott – barnet, holding-miljøet og legens udviklende kraft 125 Heinz Kohut introducerer selvpsykologien – hvordan dannes et, hvordan heles et selv? 134 Den relationelle psykoanalyse 143 Den relationelle psykoanalyses opfattelse af viden 144 Hvor er det, menneskelivet udspiller sig? 148 Afrundende kommentarer 151 Hvis du vil arbejde mere med stoffet 151 Hvis du vil læse mere 151

Opvækst og psykisk udvikling.indd 6

5/6/19 11:24 AM

Indhold

5 Tilknytning: teori og forskning 152 Lars Smith Hvad er tilknytning? 152 Tilknytningsteori 154 Tilknytningsmønstre mellem børn og forældre 156 Faser i udviklingen af tilknytning 163 Det biologiske grundlag 166 Kulturelle variationer 172 Hvem kan fungere som tilknytningspersoner? 174 Forhold, der fremmer tryg eller utryg tilknytning 176 Tilknytningens stabilitet og senere udvikling 179 Indre arbejdsmodeller af barnets sociale verden 185 Tilknytning, temperament og sårbarhed 189 Børns sårbarhed og intervention 194 Afrundende kommentarer 194 Hvis du vil arbejde mere med stoffet 195 Hvis du vil læse mere 196

6 Daniel Sterns udviklingsmodel 197 Bjørg Røed Hansen Daniel Stern og hans forfatterskab 197 Baggrunden for Sterns udviklingsmodel 198 Sterns udviklingsmodel 206 Sterns model i klinisk perspektiv 224 Et tilbageblik på Sterns model 226 Afrundende kommentarer 232 Hvis du vil arbejde mere med stoffet 233 Hvis du vil læse mere 233

7 Jean Piaget: En konstruktivistisk teori om børns udvikling 234 Karsten Hundeide og Liv Mette Gulbrandsen Baggrunden for Piagets psykologi: Biologi og erkendelsesteori 234 Erkendelsens udvikling 237 Hvis du vil arbejde mere med stoffet 258 Hvis du vil læse mere 258

Opvækst og psykisk udvikling.indd 7

5/6/19 11:24 AM

Indhold

8 Lev Semenovitj Vygotskij og den kulturhistoriske psykologi 259 Jacob Klitmøller og Pernille Hviid Introduktion 260 Videnskabsteoretiske forudsætninger – filosofi, teori og psykologiens krise 263 Den kulturhistoriske psykologis grunddimensioner – fylogenese, sociogenese og ontogenese 266 Centrale begreber 270 Legens betydning for udvikling 281 Afrundende kommentarer 284 Hvis du vil arbejde mere med stoffet 285 Hvis du vil læse mere 285

9 Kulturpsykologiske tilgange til børns udvikling 286 Liv Mette Gulbrandsen En pige og nogle centrale begreber 286 Kulturpsykologiske rødder og forgreninger 289 Historiske og personlige tidshorisonter 304 Afrundende kommentarer 312 Hvis du vil arbejde mere med stoffet 313 Hvis du vil læse mere 313

10 Diskurser, redskaber og kontrakter i børns udvikling: Et kulturpsykologisk perspektiv 314 Karsten Hundeide Indledning 314 Det sociokulturelle og historiske perspektiv: Hinsides det individuelle 315 Sociokulturelle rammer: diskurser og virksomheder 316 Appropriering af kulturelle redskaber – artefakter 318 Barnet som kulturel lærling 319 Om kontrakter i børns udviklingspsykologi 320 Handlingers mening afhænger af kontraktforholdet mellem dem, der handler 324

Opvækst og psykisk udvikling.indd 8

5/6/19 11:24 AM

Indhold

Kritik af tilknytningsteorien 326 Kontrakter og positionering 328 Positionering i klassens intersubjektive rum 330 Fortolkende tilgang 333 Afrundende kommentarer 334 Hvis du vil arbejde mere med stoffet 335 Hvis du vil læse mere 335

11 Systemteoretisk opfattelse af familier med børn 336 Sissel Reichelt Udviklingen af familieterapeutisk teori og familieterapi 337 Opfattelser af børns udvikling 338 Den første fase i systemteoriens udvikling 340 Terapeutiske modeller baseret på systemteori 344 Opfattelser af børn inden for strukturel tænkning 349 Et tilbageblik på strategiske og strukturelle modeller 350 Postmoderne begreber, som har haft indflydelse på familieterapiområdet 352 Postmodernisme og terapi 356 Terapiformer, der er stærkt inspireret af postmodernismen 358 Narrativ tænkning og terapi 360 Implikationer af postmoderne tænkning og terapeutiske modeller for opfattelsen af børn og deres udvikling 364 Afrundende kommentarer 365 Hvis du vil arbejde mere med stoffet 367 Hvis du vil læse mere 367

12 Adfærdsterapi og adfærdsanalyse 368 Jan Skjerve Adfærdsterapi 368 Adfærdsanalyse og adfærdskortlægning 377 Adfærdsterapi, læringspsykologi, opdragelse og udvikling 391

Opvækst og psykisk udvikling.indd 9

5/6/19 11:24 AM

Indhold

13 Træning af forældre til børn med adfærdsvanskeligheder 396 Willy Tore Mørch At have et barn med adfærdsvanskeligheder 396 Adfærdsvanskeligheder, risikofaktorer og forskning 397 Teoretisk grundlag for behandlingen 399 Hvordan kommer man i betragtning til et tilbud fra DUÅ? 401 Behandlingskomponenter 401 De voksnes rolle 406 Afrundende kommentarer 407 Hvis du vil arbejde mere med stoffet 408 Hvis du vil læse mere 408

Litteratur 409 Stikord 428

Opvækst og psykisk udvikling.indd 10

5/6/19 11:24 AM

Forord til den danske udgave Hvad skal vi med udviklingspsykologi – i praksis? Lis Møller

Opvækst og psykisk udvikling er en bog om udviklingspsykologi. Det er en teoretisk bog, og det er samtidig en bog til og om pædagogisk praksis. Bogen viser konkret sammenhængen mellem teoretisk viden og vores forståelser af børn i praksis, ligesom den viser udviklingspsykologiens teorihistoriske sammenhænge. Fokuseret og med stor præcision præsenterer bogen en række ældre såvel som nyere udviklingspsykologiske perspektiver på børns udvikling; alle med en soliditet og på en måde, så man som læser føler sig inviteret til at vokse fagligt. „Teori er en god tjener, men en slet herre“, sådan omtrent formulerer en fremtrædende objektrelationsteoretiker det. Og præcis det signal sender denne bog med sin loyale og kvalificerede præsentation af de forskellige teorier. Vi behøver ikke at bekende os til en bestemt teoretisk retning eller skole, men budskabet er, at vi behøver grundig udviklingspsykologisk viden, der kan tjene os i praksis. Og vi behøver at vide, hvor vi henter vores spontane forståelser og grundantagelser fra. For eksempel vil de færreste betvivle barndommens betydning for det voksne menneskes trivsel, ligesom vi uden større refleksion er klar over, at barnets tænkning adskiller sig fra den voksnes. Der er i begge tilfælde tale om grundforestillinger, der ligger i os som en slags sandheder, vi ikke umiddelbart reflekterer over, hvor kommer fra, men som har sin oprindelse i de ældre udviklingspsykologiske stadieteorier. Også dem får vi præsenteret på en måde, så det kaster lys ind over det, vi bare tager for givet. Det giver anledning til fornyet refleksion. Det er ikke nogen nem sag at præsentere ældre psykologisk teori, som fx Freud og Piaget, så det bliver vedkommende og inspirerende for pædagogisk praksis i dag. Mange

Opvækst og psykisk udvikling.indd 11

5/6/19 6:19 PM

Forord

præsentationer af de ældre store teoribygninger giver en lidt støvet fornemmelse af gentagelser af de samme teoretiske pointer. Men i denne bog lykkes det at fastholde, at de ældre teorier har noget at byde på i dag, samtidig med at de behandles som ældre og en del af den tid, de opstod i. Gennem hele bogen præsenteres de teoretiske positioner med både faglig dybde og stort overblik. Uanset om der er tale om nyere eller ældre teorier virker selve fremstillingen helt tæt på primærkilderne og har et så skarpt fokus og tydelige begrebsafklaringer, at beslægtede teorier kan relateres begrebsmæssigt til hinanden. Man kan læse bogens kapitler alt efter interesse og i den rækkefølge, man har lyst til eller brug for, men starter man fra en ende af, får man indsigt i udviklingspsykologiens historie og de forskellige teoriers indbyrdes sammenhæng og deres forskelligheder. Pædagogisk praksis kan opleves som meget langt fra den viden, vi kan finde i teorier om menneskers udvikling. Det kan give oplevelsen af, at teori kan være interessant, men ikke rigtig har noget med vores praksis at gøre. Vi møder det i klicheer som „Et er teori, noget andet praksis“ eller „Man kan ikke læse sig til det her“. Taget direkte på ordet er det jo rigtigt nok. Teoretisk viden er noget andet end praksiserfaring og enhver ved, at man ikke nødvendigvis er en god praktiker, fordi man har omfattende teoretisk viden, men spørgsmålet er, om man kan være en god praktiker uden et solidt fundament af viden? Jeg tror det ikke, for der, hvor vi mangler viden, vil vi typisk sætte ind med private opfattelser, lommefilosofi og folkepsykologiske grundantagelser, der så vil udgøre det fundament, vi udfolder på. Når vi forholder os til andre mennesker og indgår i samspil, sker det fra en position. Vi skaber automatisk en synsvinkel eller sagt med andre ord, vi har forforståelser, idet vi automatisk gør os forestillinger om det andet menneske, dets motiver, ønsker, behov mm. Vores forforståelser kan imidlertid være mere eller mindre kvalificerede, idet de i større eller mindre grad kan være baserede på vores specifikke kendskab til det andet menneske og på reflekteret teoretisk viden om menneskers udvikling og mulige reaktionsmønstre. Der er ikke nødvendigvis nogen modsætning mellem den viden, vi får ved at tilegne os teoretisk viden, og den viden vi får gennem specifik erfaring i praksis. Kunsten er at have teoretisk viden og fastholde åbenhed, nysgerrighed og bevidsthed om, at det enkelte menneske altid er særligt og aldrig helt passer ind i de teoretiske forestillinger. I bogen møder vi børnene Anton og Aisha, der udførligt præsenteres i første kapitel, og de indgår efterfølgende som illustration af teoretiske perspektiver og pointer. På den måde bliver man som læser hele tiden hjulpet til at forbinde teoretisk opfattelse af udvikling med to specifikke og meget forskellige børn, men endnu vigtigere er det, at denne form viser, at vi har brug for psykologisk viden om børns udvikling for at kunne

Opvækst og psykisk udvikling.indd 12

5/6/19 6:20 PM

Forord

skaffe os indsigt i det enkelte barns særlige måde at være menneske på. Udviklingspsykologiske teorier fortæller ikke sandheden om hverken børn eller et enkelt barn, men de tilbyder os en mangfoldighed af viden om børn, der i praksis kan fungere som et filter mellem vores individuelle erfaringsverden og de børn, hvis udvikling vi skal bidrage til. Derved kan teoretisk viden kvalificere de spørgsmål, vi kan komme i tanke om at stille til det, vi oplever i praksis. Udviklingspsykologi handler om processer og forandringer, som alle voksne på hver sin måde har erfaret. Vi har alle selv været børn, og de fleste voksne har i større eller mindre omfang relationer til børn. Vores engagement i de næste generationer er indbygget i os. Måske er det derfor, det tilsyneladende er så nemt for os at have meninger om børn, om hvad barndommen betyder, hvad et godt børneliv er, hvad en god opvækst er, hvad børn har brug for, og hvad der motiverer deres handlinger. Dette spontane engagement giver næring til relationen mellem børn og voksne, og det er helt afgørende for ethvert barns udvikling at opleve voksne menneskers engagement og involvering, men det er ikke tilstrækkeligt i professionelt arbejde med børn, hvor udviklingsstøttende relationer ikke altid opstår og udvikles af sig selv, når blot vi engagerer og involverer os. I arbejdet med andre mennesker, uanset om det er børn, unge eller voksne, er det efterhånden kendt og accepteret, at relationen er afgørende for kvaliteten af indsatsen. Ligesom det er kendt, at udviklingsstøttende relationer bygger på menneskelige kvaliteter som tillid, respekt, indlevelse og åbenhed. Alt sammen fænomener, som vi ikke umiddelbart forbinder med teoretisk viden, men derimod med personlighed og erfaringsbaseret viden. Det kan af og til give anledning til nedprioritering af teoretisk viden, for hvad skal vi med den abstrakte viden, hvis det er den personlige relation, der i praksis er mest afgørende? Vi får nemt skabt endnu en variant af modsætningen mellem teori og praksis. Imidlertid er der tale om en falsk modsætning, for vores relationskompetence er også afhængig af viden. Når vi mangler viden bliver vores forståelsesfelt typisk indsnævret, og det går ud over relationen og det nødvendige personlige engagement. Hvis den andens oplevelsesverden og handlinger forekommer meningsløse og usammenhængende hæmmes vores åbenhed og indlevelse, og vores beskrivelser og analyser af situationen bliver typisk unuancerede og vores handlinger tilfældige eller uafstemte og rigide. Teoretisk viden stiller sig altså ikke i modsætning til involvering og indlevelse, tværtimod åbner viden for vores mulighed for at stille kvalificerede spørgsmål, der kan bidrage til, at vi ser bag adfærd, bevarer åbenhed og kan se mening i det tilsyneladende meningsløse. På den måde stimulerer viden vores

Opvækst og psykisk udvikling.indd 13

5/6/19 11:24 AM

Forord

ideer og kreativitet i praksis og muliggør indlevelse i perspektiver og oplevelsesverdener, der adskiller sig så meget fra vores, at vi ikke umiddelbart formår at bygge en bro. Undervejs i præsentationen af de udviklingspsykologiske perspektiver bliver det tydeligt for læseren, at forskellige aspekter af barnets udvikling kommer i fokus alt efter hvilken teoretisk forståelse, vi ser barnet igennem. Teorierne bliver som forskellige briller, vi tager på, når vi ser på Anton og Aisha. Teoriernes fokus, grundantagelser og interesser er forskellige, og de vil derfor se forskellige sider af børnene og kunne sige noget forskelligt om dem. På den måde bliver det tydeligt, at psykologiske teorier om børns udvikling ikke er sandheden om børn, men derimod kvalificerede perspektiver på komplekse processer og fænomener, som vi uden de teoretiske briller ikke ville kunne se og få til at give mening. De udviklingspsykologiske teorier hjælper os med at forstå ligheder og forskelle mellem børn, snarere end de giver en færdig facitliste, for de svar, vi får, afhænger af, hvilket teoretisk afsæt vores spørgsmål har. Med sin teoretiske mangfoldighed og den kontinuerlige inddragelse af Anton og Aisha minder bogen os om, at vi har brug for teoretisk viden, men altid må have større omsorg for det unikke i det enkelte barn end for bestemte teorier. Lis Møller er selvstændig og tidligere lektor i psykologi.

Opvækst og psykisk udvikling.indd 14

5/6/19 11:24 AM

Forord

Denne bog er blevet til, fordi den er noget, jeg har savnet i mit samarbejde med studerende ved bachelorstudiet i socialpædagogik ved OsloMet - storbyuniversitet. Jeg har i de senere år undervist i både ’multikulturelle temaer’ og udviklingspsykologi og har været på udkig efter egnet litteratur; helst en bog, der kunne give en relevant og klar præsentation af forskellige udviklingspsykologiske retninger. Den kan således give et solidt teoretisk grundlag for de studerendes videre arbejde med psykologi og tilgrænsende fag og ikke mindst med anvendte problemstillinger. Som andre professionsudøvere, der har med store og små mennesker at gøre, har pædagoger brug for et fagligt fundament, der kan bidrage til en systematisk og reflekteret praksis. Både studerende og kolleger har været inviteret til at deltage i den relativt lange proces, som et bogprojekt er. Heldigvis var der flere, der tog imod invitationen, og som har bidraget med nyttig feedback. De studerendes medvirken har været særlig værdifuld; mange har gjort sig den umage at læse ’mere end pensum’ og har fremsat kommentarer ud fra deres forskellige positioner i studieforløbet. Tusind tak til jer alle! Ganske vist er bogen skrevet ud fra et oplevet behov i forbindelse med et bestemt studium, men målet har været at tilbyde en lærebog, der også henvender sig til andre studier og studerende, som har brug for en relativt grundig og opdateret introduktion til udviklingspsykologiske teorier og perspektiver. For at udarbejde en lærebog på et højt fagligt niveau har jeg valgt at alliere mig med kolleger, der har lang erfaring som forskere, klinikere og lærere. Medforfatterne i denne bog har hver især solide faglige positioner på deres respektive områder. Jeg er glad for og stolt over, at de var villige til at yde en betydelig arbejdsindsats for at realisere dette projekt. I denne udgave af bogen er der også kommet nye til. Tak for et spændende samarbejde! I denne udgave af bogen er de fleste kapitler i større eller mindre grad skrevet om, men der er også ’klassiker-kapitler’, som er uændret fra førsteudgaven. Det gælder kapitlerne om Brofenbrenner, klassisk psykoanalyse, Piaget og adfærdsanalyse.

Opvækst og psykisk udvikling.indd 15

5/6/19 11:24 AM

Forord

Karsten Hundeide gik bort i 2011. Jeg finder imidlertid stadig hans kapitel „Diskurser, redskaber og kontrakter i børns udvikling“ relevant og har derfor taget det med i uændret form. Fra Universitetsforlaget er det først og fremmest redaktør Wenche Bjørnebekk, der har holdt sammen på trådene og bidraget til den nødvendige koordination og fremdrift. Det har været betryggende – og nødvendigt. Også tak til undervisere og studerende, der har taget bogen i brug. Jeg håber, den er en støtte i mange studier, og at den gennem sin udbredelse på flere uddannelser kan bidrage til en fælles faglig platform for forskellige professionsgrupper, som skal samarbejde med og om ’det samme barn’. Oslo, november 2016 Liv Mette Gulbrandsen

Opvækst og psykisk udvikling.indd 16

5/6/19 11:24 AM

1 Børn, opvækst og udvikling Liv Mette Gulbrandsen

Udviklingspsykologi drejer sig om forandringer, som fører barnet ’ fremad’, og som gør det større i psykisk forstand. I dette kapitel skal vi rette os mod det udviklingspsykologiske område, og vi begynder med at se på nogle almindelige spørgsmål, der vedrører faget. I bogen lærer du to børn at kende, Anton Johansen og Aisha Khan. Det er to almindelige børn, der vokser op i Danmark i disse år, og de vil fungere som eksempelbørn gennem alle kapitlerne. På den måde bruges de faglige perspektiver til at forstå ’virkelige’ børn og deres udvikling. Formålet er at gøre stoffet tilgængeligt og vise, hvordan teoretisk viden kan gøres brugbar, når man skal analysere udviklingsrelevante fænomener i børns liv. Anton og Aisha præsenteres relativt udførligt på side 29ff. Kapitlet afsluttes med en oversigt over og en læsevejledning til bogens øvrige kapitler. Det at være barn er noget, vi alle sammen har erfaring med. Vi har erindringer og fornemmelser knyttet til barndommen; vi husker episoder, mennesker og steder. Nogle gange kan vi ’mærke’ duften af sommerens søde skovjordbær eller ’høre’ lyden af toget, der kørte forbi bedstemors hus. Det, der kendetegner barndomsminder, er ofte, at vi er i dem, og at de engagerer os følelsesmæssigt. Det har vi med os, når vi møder nye børn – dem, der er børn nu – og det kan hjælpe os med at sætte os ind i deres livsverden. Når vi som fagfolk skal samarbejde med børn, har vi imidlertid brug for andet og mere end vores personlige erfaringer. Vi har brug for teoretisk og empirisk viden. En teori er en tankekonstruktion, der bygger på nøjagtige undersøgelser eller fornuftsmæssige ræsonnementer. Empirisk viden er baseret på systematiserede erfaringer. I videnskabelig sammenhæng bruges denne betegnelse ofte om erfaringer, der er samlet ved hjælp af bestemte forskningsmetoder.

Opvækst og psykisk udvikling.indd 17

5/6/19 11:24 AM

Opvækst og psykisk udvikling

Udviklingspsykologi er en af de faglige discipliner, der tilbyder viden om børn. Udviklingspsykologien fokuser på, hvordan børn forandrer sig gennem opvæksten. Samtidig er det jo det samme barn, hvad enten barnet er fire eller fjorten år. Det har både barnet og vi, der omgås det, en klar oplevelse af. Det er på dette område – mellem kontinuitet og forandring – udviklingspsykologierne opererer. Der findes mange af dem – faglige traditioner med hver deres perspektiver, begreber og empiriske grundlag. Gennem kapitlerne i denne bog bliver du præsenteret for en række af de centrale retninger. Der er desuden blevet plads til andre relevante forståelsesformer såsom familiesystemteori og adfærdsterapi/-analyse. Disse perspektiver kan også bidrage til vores forståelse af børns liv og udvikling, selv om det ikke er deres primære fokus. Nogle teoretiske perspektiver beskæftiger sig mest med forhold, der vækker bekymring hos barnet selv eller hos forældre, lærere, andre børn eller måske hos de sociale myndigheder. Andre beskæftiger sig primært med de ’almindelige’ udviklingsforløb, de, der forløber, som de ’skal’. Det almindelige og anerkendte på den ene side og det, der skaber bekymring, på den anden hænger imidlertid sammen. Det giver anledning til bekymring, når børns vilkår, adfærd eller oplevelser afviger fra det, vi opfatter som det almindelige og acceptable i den tid og i det samfund, vi lever i. Vi kan derfor skabe en bedre forståelse af psykiske udviklingsprocesser både ved at beskæftige os med de kulturelt anerkendte varianter og ved at tage udgangspunkt i varianter, der skaber bekymring. Du vil møde begge indfaldsvinkler i denne bog. Når vi skal samarbejde med børn i faglige sammenhænge, hvad enten det er som socialarbejdere, pædagoger, psykologer, sundhedspersonale, politi eller andre faggrupper, er det nødvendigt at vide noget om de teoretiske opfattelser, der gør sig gældende på forskningsområdet såvel som på praksisområdet. Udviklingspsykologi er en af de vigtigste byggesten i uddannelser, der forbereder mennesker til at arbejde blandt børn og unge. Udviklingspsykologiske teorier danner ofte grundlag for mere anvendte perspektiver og anbefalede praksisformer, selv om dette ikke altid tydeliggøres i fx metodelitteratur og praksisvejledninger. Hvis man tilegner sig en god forståelse af psykologiske grundlagsteorier, bliver man også bedre til at systematisere og analysere praksisbaseret viden – både den, der formidles i faglitteraturen, og den, der har sit udspring i ens egen faglige virksomhed blandt børn og unge. Børn bruges ofte som en samlebetegnelse for den aldersgruppe, vi skal beskæftige os med. Her omfatter kategorien ’børn’ også unge piger og drenge i op til 18-årsalderen. Nogle gange kan det naturligvis være relevant at differentiere i forhold til alder, og så kan betegnelser som spædbørn, småbørn, store børn og unge dukke op i teksten.

Opvækst og psykisk udvikling.indd 18

5/6/19 11:24 AM

Kapitel 1 Børn, opvækst og udvikling

Perspektiver på udviklingspsykologi Hvad skal vi med teori? Vi ved ikke altid, hvor dagliglivets tankemodeller kommer fra. De ’hverdagsteorier’, der er udbredt i et samfund, kalder Bruner (1990) for folkepsykologi. Folkepsykologi dannes ved en sammenkobling af viden fra den videnskabelige psykologi på den ene side og ’sund fornuft’ og dagliglivets erfaringer på den anden. Den kommer til syne i de ord, vi vælger, og som indbyggede antagelser i den måde, vi fortæller på. Når vi fx forklarer, at vi ikke kan huske et ubehageligt minde, med, at „det har jeg helt fortrængt“, er det de færreste, der har et klart billede af Freuds teori om forsvarsmekanismerne eller kan gøre rede for, hvordan fortrængning adskiller sig fra andre måder, erindringer kan forsvinde på. Glemsel repræsenterer fx en helt anden proces i Freuds teoretiske univers. Når vi holder os på det folkepsykologiske plan, klarer vi os fint med én forklaring. Ordet fortrængning forklarer sagen.

Teorier Når vi bevæger os fra det folkepsykologiske til det fagpsykoloTeorier er sammenhængende giske tankeunivers, møder vi et stort udbud af teorier og faglisystemer af begreber og ge perspektiver. Selv om vi måske oprindelig ønskede at finde underbyggede antagelser om ud af, hvordan ting ’er’, fx hvordan børn er, hvordan gode foret fænomen. ældre er, eller hvordan unge adskiller sig fra småbørn, oplever vi efterhånden, at den faglige mangfoldighed er nyttig. Den hjælper os bl.a. til at blive mere bevidste med hensyn til, hvordan vi iagttager og systematiserer det, vi oplever, når vi møder børn og unge. Vi kan øve os i at se på verden med forskellige briller – altså i at blive bevidste om de (teoretiske) forforståelser, der tjener som en slags kartotekssystem, hvori vi samler erfaringer. I denne bog præsenteres du for en række ’briller’ eller teoretiske perspektiver. Alligevel er udvalget ikke udtømmende, i forhold til hvad der kan være relevante faglige retninger. De faglige retninger, der behandles i bogen, repræsenterer imidlertid et bredt udvalg af perspektiver, som bruges inden for forskning og i praksisfelter i tilknytning til børn, unge og deres familier i dag. Det er derfor vigtigt, at du som (fremtidig) fagperson inden for et eller flere af disse arbejdsområder har kendskab til det centrale i de tankemodeller, begrebsapparater og vidensreservoirer, der bruges, når opgaverne på dette område skal løses. Psykologi er et fag, der udvikles og forvaltes af psykologer, men absolut ikke kun af os. Psykologien er en relativt ung videnskab. Det betyder, at en meget stor del af det,

Opvækst og psykisk udvikling.indd 19

5/6/19 11:24 AM

Opvækst og psykisk udvikling

der i dag betragtes som psykologisk faglig viden, er udviklet af mennesker med andre faglige baggrunde. I denne bog vil du fx møde Freud, som var læge, Piaget, der var biolog, Vygotskij, der var jurist og filosof, Bruner, som var pædagog, osv. Dette understreger, hvordan viden og ideer fra mange områder kan sættes i spil for at udvikle nye opfattelser, i dette tilfælde af børns udvikling. Det minder os om, at ’viden om børn’ ikke er et afgrænset psykologisk vidensområde. Vi finder børneorienteret forskning og praksisudvikling i de fleste videnskabelige discipliner, som beskæftiger sig med mennesker, fx pædagogik, sociologi, antropologi, jura, medicin og andre sundhedsrelaterede fag. Ofte vil indfaldsvinklen være en anden. De forskellige discipliner fokuserer på forskellige aspekter ved børn og børns liv. Det er vigtigt at holde dørene åbne mellem fagdiscipliner, der er rettet mod samme genstandsfelt (i dette tilfælde barnet), således at forskellige indfaldsvinkler og metoder hele tiden kan drage nytte af og skærpes i forhold til hinanden.

Psykologiske udviklingsperspektiver Psykologien som fag rummer også en række faglige forståelser af børn. Det centrale i denne bog er imidlertid udviklingsperspektivet. Udvikling refererer til de forandringer hos børn, som bevirker, at de i løbet af opvæksten fremtræder som større, ældre eller mere modne. Modningsbegrebet havde længe en central placering i udviklingspsykologien. Som en parallel til fysiologiske modningsprocesser forestillede man sig, at psykiske forandringer også kunne Udvikling refererer til opfattes og udforskes som modning, dvs. som processer, der aldersrelaterede forandringer, styres indefra, og som gennem præprogrammerede skridt føsom bevirker, at børn i løbet rer organismen frem til dens endelige bestemmelse. I denne af opvæksten fremtræder som enkle form er modningsmodellen imidlertid forladt både i større, ældre og mere modne. biologisk og i psykologisk videnskab. Et barn er grundlæggende en biologisk organisme med bestemte kendetegn. Barnet deler størstedelen af sit arvemateriale med andre mennesker: Vi går på to ben, vi har hænder, hvor tommelfingeren er modstillet de øvrige fingre, vi kan høre lyde i et bestemt decibelområde, vi ser dårligt i mørke, og vi har en hjerne, der forandres i løbet af livet – til dels afhængigt af hvad den bruges til. Dette er eksempler på biologiske forudsætninger, der præger menneskers liv på afgørende måder. Hvert enkelt menneske har desuden sin egen genetiske kode, som skaber et bestemt organisk udgangspunkt for livet. Celler vokser, deler sig, differentieres, vokser og deler sig igen gennem fosterstadiet og opvæksten. Disse processer foregår i et miljø allerede i fosterstadiet. Trykforhold, næringstilførsel, giftstoffer,

Opvækst og psykisk udvikling.indd 20

5/6/19 11:24 AM

Kapitel 1 Børn, opvækst og udvikling

hormonniveau, lyde og bevægelser virker ind på de biologiske vækstprocesser fra første celledeling. Den fuldbårne nyfødte møder derfor verden med egenskaber, der er kommet til udtryk, når lige præcis hans eller hendes genetiske kode har udspillet sig i netop dette barns udviklingsmiljø. Barnet fortsætter sit udviklingsforløb i et fysisk, socialt og kulturelt miljø, der åbner for nogle og lukker for andre former for forandring og vækst. Vor tids biologiske og psykologiske forskning har ikke alene vist, at børn ikke ’modnes’ adskilt fra det miljø, hvori de lever deres liv, men også at børnene selv spiller en rolle i udformningen af deres opvækstmiljø. Inden for flere af de faglige retninger, der præsenteres i bogen, vil de forandringer, børn gennemlever i løbet af opvæksten, blive udforsket i henhold til en form for transaktionsmodel (Sameroff & Chandler, 1975). En transaktionsmodel arbejder ud fra den præmis, at barnet og dets samspilspartnere (i bestemte miljømæssige sammenhænge) gensidigt påvirker og forandrer hinanden over tid. Hvert øjeblik, hver måned og hvert år ændrer både barnet og omgivelsernes karakteristika sig på centrale måder. Disse forskelle er gensidigt afhængige, og forandringerne er en funktion af parternes gensidige indflydelse på hinanden. Barnet ændrer sine omgivelser og bliver i næste omgang selv forandret af den nye verden, det har skabt. (Sameroff & Chandler, 1975: 234) I citatet bliver modellen forklaret med barnet som fokusperson. Vi kunne også vælge en af barnets samspilspartnere, fx faren, og se på, hvordan han ’ændrer sine omgivelser’, i dette tilfælde barnet, gennem sin måde at møde det på. I næste omgang møder faren så det ’nye’ barn og må selv justere sig i forhold til ’den nye verden, han har skabt’. Selv om gensidighed er et bærende princip i denne model, er det vigtigt at tage hensyn til, at graden af gensidighed også reguleres af de involverede parters alder, funktionsniveau og sociale position. I forholdet mellem en voksen og et lille barn betragter vi den voksne som mere ansvarlig for udformningen af relationen end barnet. Den voksne må i princippet tage ansvaret for, hvordan han forholder sig til barnets måde at være på, altså til, hvordan han ’lader’ barnet forandre ham. En transaktionsmodel fokuserer på udviklingsprocesser, dvs., hvordan børn forandrer sig over tid. Hvordan udvikler barnet sig – sine tanker og følelser, færdigheder, relationsformer og oplevelser af sig selv – gennem opvæksten? Og hvor får disse processer deres energi fra, og hvordan får de en retning? Disse spørgsmål er vanskelige, og svarene afhænger af, hvilket teoretisk perspektiv vi anlægger, når vi skal forklare

Opvækst og psykisk udvikling.indd 21

5/6/19 11:24 AM

Opvækst og psykisk udvikling

dem. Derfor vil bogens kapitler stille sådanne spørgsmål på forskellige måder, ligesom de også vil besvare dem forskelligt. Menneskelig udvikling drejer sig om komplicerede processer. På dette område er der kun få facitsvar, men ved at sætte os ind i forskellige faglige perspektiver skaffer vi os de nødvendige analyseredskaber. Vi får ikke altid svaret, men hvis vi forstår, hvilke spørgsmål der kan stilles, er vi godt rustet til at analysere aktuelle situationer. Udviklingspsykologien beskæftiger sig både med udviklingsresultater og med udviklingsprocesser. Førstnævnte refererer til, hvordan børn på forskellige alderstrin fremtræder: Hvordan er denne fireårige? Hvad kan vi forvente af en tiårig? Er denne trettenårige moden til denne opgave? Målet har ofte været at finde almengyldige svar på sådanne spørgsmål og dermed kortlægge universelle stadier på vejen fra lille til stor. Nogle af de teorier, du vil møde her, er præget af ambitionen om at finde vejen frem for menneskebarnet. Både Freuds (kapitel 3) og Piagets (kapitel 7) udviklingsteorier kan knyttes til en sådan målsætning. De tog begge udgangspunkt i studiet af børn og voksne i den mellemeuropæiske middelklasse i begyndelsen af forrige århundrede. Undersøgelser af børn, der vokser op under helt andre livsbetingelser, har efterhånden vist resultater, som ikke passede så godt ind i stadiekonstruktionerne (Cole, 1996; Gilligan, 1982; Hundeide, 2003; Rogoff, 2003). Dette udfordrede selve grundlaget for tankemodeller af denne art. Forskellige former for transaktionsmodeller kan betragtes som foreløbige svar på disse udfordringer. Til forskel fra en veldefineret stadiemodel giver transaktionsmodeller mulighed for at indtænke større variation og mindre forudsigelighed i menneskers udviklingsforløb. Når vi fx står med den nyfødte Anton i armene, kan vi ikke forudsige, hvordan han vil møde os som syvårig, selv om vi ved en masse om, hvordan mange andre syvårige ser ud og opfører sig nu til dags. Anton vil gøre almene erfaringer som følge af, at barndommen generelt er organiseret på grundlag af en fælles lovgivning, offentlige foranstaltninger og kulturelle forestillinger i vores land. Han vil endvidere gøre sig sine helt specielle erfaringer i de mange sociale møder og samspil, som lige netop han deltager i. Dette bidrager til, at Anton på mange måder ligner sine jævnaldrende, og samtidig til, at han er en helt speciel dreng. Denne dobbelthed varetages bedre i den model, som illustreres i figur 1.2, end i figur 1.1. I figur 1.2 fornemmer vi også en fælles retning på bevægelserne, men de er alligevel ikke så entydigt bestemte, som modellen i figur 1.1 viser.

Opvækst og psykisk udvikling.indd 22

5/6/19 11:24 AM

Kapitel 1 Børn, opvækst og udvikling

Figur 1.1 Stadiemodel

Figur 1.2 Åben transaktionsmodel

Opvækst og psykisk udvikling.indd 23

5/6/19 11:24 AM

VI MØDER:

• KLASSISK PSYKOANALYSE • NYERE PSYKOANALYTISKE PERSPEKTIVER • TILKNYTNINGSTEORI • DANIEL STERNS, PIAGETS OG VYGOTSKIJS

WWW.AKADEMISK.DK

OPVÆKST OG PSYKISK UDVIKLING

UDVIKLINGSMODELLER • NYERE KULTURPSYKOLOGISKE RETNINGER • FAMILIESYSTEMTEORI • ADFÆRDSANALYSE • KOGNITIV TERAPI

LIV METTE GULDBRANDSEN

(RED.)

Denne bog er en indføring i centrale psykologiske teorier, modeller og begreber, som giver faglig indsigt i børn og unges opvækst og psykiske udvikling.

LIV METTE GULDBRANDSEN

(RED.)

OPVÆKST OG PSYKISK UDVIKLING

GRUNDBOG I UDVIKLINGSPSYKOLOGISKE TEORIER OG PERSPEKTIVER

2. UDGAVE

AKADEMISK FORLAG