Organisationer i arbejde

120 mm

172 mm

26,5 mm

172 mm

120 mm

Peter Holdt Christensen

Peter Holdt Christensen,

ph.d., er lektor ved Copenhagen Business School.

Denne bog er en introduktion til dig, der skal i gang med at læse, forstå og anvende teorier om organisationer.

240 mm

Organisationer er ikke udelukkende et praksisfelt, men et stort forskningsområde, som tusindvis af forskere verden over beskæftiger sig med for at bidrage med viden om, hvordan arbejde bedst muligt understøttes.

Forskningen har bidraget med mange teorier om arbejde, og i bogen introducerer forfatteren teorier, som handler om hvordan arbejdet i organisationer bl.a. planlægges og udføres.

Bogens struktur og indhold har forfatteren udviklet i forbindelse med mange års undervisning på de første semestre på universitetet.

Organisa tioner arbejde r e ri o te l ti n o ti k u d o tr in En om hvordan arbejdspladser fungerer

Omslag: henriettemork.dk

WWW.AKADEMISK.DK

AKADEMISK FORLAG

Formålet med bogen er at introducere teorier om organisationer og derved gøre det muligt bedre at kunne forstå, forklare og forbedre praktiske udfordringer. Bogen er en introduktion til organisationsteorier og tager udgangspunkt i den akademiske forskning for netop at besvare, hvordan vi bedst muligt sætter organisationer i arbejde. En introducerende bog om organisationsteori kan og skal ikke komme rundt i alle kroge af forskningsfeltet. Den skal give en umiddelbar forståelse af og interesse for forskningsfeltet, og fremfor et udtømmende overblik og indblik i samtlige teorier og deres historier skal den hjælpe dig i gang med et område, du måske ikke tidligere har stiftet bekendtskab med.« Uddrag af bogens kapitel 1

Organisationer i arbejde. En introduktion til teorier om hvordan arbejdspladser fungerer Peter Holdt Christensen © 2017 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Marianne Thorhauge Omslag: Henriette Mørk Grafisk tilrettelægning: Tine Christoffersen | C-Grafik Sats: Lumina Datamatics Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter.

1. udgave, 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-500-5090-2

www.akademisk.dk

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 4

4/27/17 8:35 PM

PETER HOLDT CHRISTENSEN

ORGANISATIONER I ARBEJDE EN INTRODUKTION TIL TEORIER OM HVORDAN ARBEJDSPLADSER FUNGERER

Akademisk Forlag

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 3

4/27/17 8:35 PM

Indhold

Forord 9 DEL 1: AFKLARINGER, DEFINITIONER OG HISTORIE 11 1 Hvad er en organisation? 13 Karakteristika og definition 15 Organisationsteoriens mange nuancer 18 Tematisering af teorier om organisationer 19 2 Hvorfor er der organisationer? 25 Sådan har det – næsten – altid været 26 Begrænset kapacitet 27 Produktion kræver samlingssteder 29 Sociale væsener 31 Synergieffekter 32 Det økonomisk mest effektive 34 Der er alternativer til organisationer 37 3 De første studier i organisationer 39 Industrialisering, arbejdsdeling og det amerikanske produktionssystem 40 Taylorismen 44 Hawthorne-studierne 48 Belysningsstudierne 49 The T-room 52 Interviewprogrammet 54 The Bank Wiring Room 55 Hawthorne-effekterne 57 Startskuddet til mange af nutidens begreber 58 4 Teorier om organisationer 61 Hverdagsteorier og videnskabelige teorier 62 Definition, sammenhænge og fænomener 63

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 5

4/27/17 8:35 PM

Formidling af forskningen indenfor organisationer 66 Badekarret 68 Teorier er halve sandheder, men praktiske 74 DEL 2: RESSOURCER 77 5 Land, arbejde og kapital 79 Fra industri- til videnssamfund og kreativ klasse 81 Når viden som en vigtig ressource skal deles 85 Ressourcer i bevægelse 89 6 Antagelser om adfærd 93 Kategorisering og attributioner – mennesker forsimpler 94 Personlighedstræk: femfaktormodellen 97 Modstillinger i antagelserne om adfærd 101 DEL 3: VIRKEMIDLER 103 I. STRUKTURER 105 7 Formelle strukturer 107 Organisationsdesign 108 Organisationsstrukturer og situationsbestemt teori 111 Ambidekstrale organisationer 117 Struktur som virkemiddel 120 8 Samarbejde 123 Hvad er samarbejde? 124 Afhængighed og koordinationsmekanismer 126 Individets manglende bidrag til fællesskabet 130 Sociale dilemmaer 131 Social dovenskab 134 Forskellige former for samarbejde 139 Det gode samarbejde 142 Samarbejde som virkemiddel 144 9 Sociale relationer 147 Fra markeder til klaner 148 Måder at beskrive sociale relationer på 151 Indlejring: homophily og gruppetænkning 152 Strukturen: styrken ved de svage bånd 155

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 6

4/27/17 8:35 PM

Nytte: overflødige relationer og strukturelle huller 156 De andre kan gøre os socialt usikre 160 Sociale relationer som virkemiddel 164 10 Møder 167 Hvorfor og hvordan holder vi møder? 168 Mødetilfredshed og jobtilfredshed 172 iPhone-effekten 174 Møder som virkemiddel 176 11 Arbejdsrum 179 Arbejdsrummets historie 180 Arbejdsrum i dag 183 3P-modellen 188 Privacy 188 Proximity 189 Permission 190 Arbejdsrum som virkemiddel 192 II. ADFÆRD 193 12 Kontrol 195 Principaler og agenter 196 Output, adfærds- og kollegial kontrol 199 Kontrol som virkemiddel 202 13 Motivation 205 Økonomiske incitamenter 207 Behovspyramiden 212 Herzbergs tofaktorteori 214 Jobdesignmodellen 216 Intern motivation og selvreguleringsteorien 218 Motivation som virkemiddel 221 14 Kommunikation 223 SRMC-modellen 224 Mediers righoldighed 225 Kommunikation og omkostningsminimering 230 Kommunikation koordinerer og motiverer 233 Kommunikation som virkemiddel 235

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 7

4/27/17 8:35 PM

III. DAGLIG DRIFT, NORMER OG VÆRDIER 237 15 HR-indsatser 239 HRM: fra få til mange indsatser 240 Undgå tvetydige signaler 244 HR-konfigurationer 248 HR-indsatser som virkemiddel 251 16 Ledelse 253 Udviklingen i måder at tænke ledelse på 254 Lederroller 257 Hvem er de gode ledere? 260 Lederstil: kommanderende eller i øjenhøjde 263 Ledelse som virkemiddel 270 17 Kultur 271 Organisationskultur 272 Nationale kulturer 279 Sammenhængskraft, social kapital og tillid 281 Kultur som virkemiddel 283 IV. KONKURRENCE, LEGITIMITET OG UDVIKLING 285 18 Forandring og kreativitet 287 Det eneste, der er sikkert, er konstant forandring 288 Håndtering af modstand mod forandring 290 Kreativitet og innovation 296 Gruppebaseret brainstorming 299 Bed-bath-bus 300 Komponentmodellen 302 Forandring og fornyelse som virkemidler 306 19 At være og ikke være som de andre 309 Positionering: Gør noget andet end de andre 310 Legitimitet – gør som de andre 318 Afslutning: overblik, indblik og refleksion 322 Litteratur 325 Stikordsregister 339

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 8

4/27/17 8:35 PM

Forord

Arbejde. Det sker for de fleste hver eneste dag. Nogle synes, det er spændende, og andre glæder sig til, det er overstået. Nogle har mange års erfaring og kan derfor næsten automatisk udføre arbejdsopgaverne, mens andre først lige er begyndt at lære, hvordan arbejdet udføres, og hvordan de i det hele taget skal opføre sig på arbejdspladsen. Arbejde er derfor ikke bare arbejde, men en masse aktiviteter, processer og strukturer, som skal tillæres og forstås for at blive endnu bedre til at planlægge og udføre arbejdet samt at kunne begå sig på arbejdspladsen.

Arbejde er ikke udelukkende et praksisfelt, men et stort forskningsområde, som tusindvis af forskere verden over beskæftiger sig med for at bidrage med viden om, hvordan arbejde bedst muligt understøttes. Forskningen har bidraget med mange teorier om arbejde, og i bogen introducerer jeg teorier, som handler om, hvordan arbejdet i organisationer bl.a. planlægges og udføres.

Denne bog er således for dig, der skal i gang med at læse, forstå og anvende teorier om organisationer. Bogen er en introduktion og fokuserer dermed på mange teorier, men ikke alle.

Bogens struktur og indhold har jeg udviklet i forbindelse med mange års undervisning på de første semestre på universitetet, og det har typisk været i fagforløb med titler som ”Organisationsteori” og ”Organisationsanalyse”. Noget af det materiale, jeg bruger i bogen, har jeg hentet fra mine tidligere bøger. Hvor det er tilfældet, har jeg tilpasset materialet, da jeg ikke tidligere har anvendt det til at give en introduktion til teorier om organisationer. Størstedelen af bogens materiale er nyt.

En stor tak til forlagsredaktør Marianne Thorhauge og Akademisk Forlag for at være med på idéen om at udgive en introducerende bog om organisationsteori på dansk.

Peter Holdt Christensen Marts 2017

Forord

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 9

| 9

4/27/17 8:35 PM

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 10

4/27/17 8:35 PM

DEL 1 AFKLARINGER, DEFINITIONER OG HISTORIE

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 11

4/27/17 8:35 PM

K apitel 1

Hvad er en organisation?

En stor del af vores arbejde udfører vi sammen med andre. Det sker, når håndværkerne arbejder sammen om at lægge nyt tag på et hus, når spejderlederne sammen lægger planer for efterårets møder, eller når de ansatte på hotellet sørger for de bedste forhold for gæsterne.

I disse – og mange andre – situationer har vi brug for hinanden for sammen at bidrage til noget. Det betyder nødvendigvis ikke, at vi sidder i samme lokale, arbejder på samme tid eller konstant kommunikerer med hinanden undervejs i udførslen af arbejdet. Men det indebærer, at den enkeltes arbejdsindsats på en eller anden måde hænger sammen med de arbejdsindsatser, andre yder. Dermed er vi afhængige af, at andre også udfører deres del af arbejdet.

Vi tænker ikke altid over, at vi således ofte indgår i en række mere eller mindre velorganiserede aktiviteter med andre. Vi tænker heller ikke altid over, om den måde, vi organiserer disse aktiviteter – og dermed arbejder sammen på – er den mest hensigtsmæssige måde. De fleste af os tilbringer langt den største del af vores tid med sådanne organiserede aktiviteter, og vi tager oftest disse organiserede aktiviteter for givne, og derfor kan det være svært at overveje, om de foregår på en fornuftig måde.

Der er masser af viden om, hvordan vi bedst muligt arbejder sammen, og denne viden findes især indenfor, hvad der kaldes organisationsteorien. Det er et stort forskningsfelt, som i mere end hundrede år systematisk har analyseret, hvordan organisationer fungerer, og dermed gjort det muligt bedre at forstå og forklare, hvorfor organisationer fungerer, som de nu engang gør, samt vurdere, om det er muligt at forbedre de måder, organisationer fungerer på.

Da organisationsteorien er et velvoksent område, kan det være en ­udfordring at gå i gang med at bearbejde bare lidt af al den interessante viden, forskningsfeltet rummer. Det er ærgerligt, da der er masser af

© A K A D E M I S K F OR L A G

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 13

| 13

4/27/17 8:35 PM

i­ nspiration og viden at hente i forskningen i, hvordan alle de processer og strukturer, der findes i enhver organisation, kan forstås og bedst muligt bør håndteres.

Mennesker har i årtusinder arbejdet sammen. Lige fra at fange gnuer på savannen, over at bygge pyramider og til at producere computere. Derfor har vi også i årtusinder overvejet, hvordan vi bedst muligt tilrettelægger et samarbejde. Disse hverdagsteorier baseret på egne erfaringer giver dog ikke systematiske forklaringer på, hvorfor nogle arbejdsopgaver bliver organiseret på én måde, mens andre opgaver bliver organiseret på andre måder.

Overvejelserne er langt mere praktiske, end de er forskningsbaserede, og det er først indenfor de seneste hundrede år, at systematiske overvejelser over hvordan arbejdspladser fungerer – og hvordan de kan komme til at fungere bedre – bliver udbredt og dermed etablerer sig som det, vi i dag kalder for organisationsteorien.

Denne forskning er baseret på systematisk indsamling og analyse af empiriske data i stort set enhver tænkelig organisatorisk kontekst og har produceret massive mængder af forskning, der er formidlet i tusindvis af bøger og akademiske artikler. Således er der i dag udviklet mange teorier om, hvordan organisationer fungerer, og oftest anklages organisationsteorien for at være blevet meget mere teoretisk end – hvilket oprindeligt var tilfældet med forskningen i organisationer – praktisk og derfor ofte slet ikke anvendelig til at forstå, forklare og forbedre dagligdagen på en arbejdsplads (Barley 2016).

Selvom der er mange teorier om organisationer, og selvom mange af disse teorier måske udelukkende opleves som teorier for teoriernes skyld og ikke som teorier, der gør det nemmere at forstå og forbedre dagligdagen på en arbejdsplads, så findes der også mange teorier, som i høj grad bidrager med inspiration til og viden om, hvordan organisationer bedst muligt fungerer.

Det er denne sidste type af teorier, jeg fokuserer på i bogen.

Formålet med bogen er at introducere teorier om organisationer og derved gøre det muligt bedre at kunne forstå, forklare og forbedre praktiske udfordringer. Bogen er en introduktion til organisationsteorier og tager udgangspunkt i den akademiske forskning for netop at besvare, ­hvordan vi bedst muligt sætter organisationer i arbejde. En introduce-

14 |

H v a d e r e n o r ga n isa t i o n ?

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 14

4/27/17 8:35 PM

rende bog om organisationsteori kan og skal ikke komme rundt i alle kroge af forskningsfeltet. Den skal give en umiddelbar forståelse af og interesse for forskningsfeltet, og fremfor et udtømmende overblik og indblik i samtlige teorier og deres historier skal den hjælpe dig i gang med et område, du måske ikke tidligere har stiftet bekendtskab med. Før jeg forklarer, hvordan jeg har opdelt organisationsteorien i temaer, er det nyttigt med en definition af, hvad en organisation er.

Karakteristika og definition En organisation – og de synonymer jeg i bogen anvender, nemlig arbejdsplads og virksomhed – er en samling af mennesker, der tilsammen skal levere et output, og til at understøtte dette er der organiserede aktiviteter som fx møder og regler. I vores dagligdag møder vi masser af situationer med organiserede aktiviteter, ligesom vi selv indgår i mange organiserede aktiviteter. Når vi handler i supermarkedet, er de forskellige varekategorier samlet bestemte steder, nogle ansatte kan hjælpe os med flaskeautomaten, der er gået i stykker, og hos andre ansatte kan vi betale for varerne. For os som kunder – ligesom for de ansatte – er der således en vis opdeling, struktur og forudsigelighed, hvilket er et kendetegn ved organiserede aktiviteter.

Denne opdeling oplever vi også ved familiefrokosten, hvor hver familie medbringer en – måske endda på forhånd aftalt – frokostret. Struktur og forudsigelighed er også genkendelig fra vores arbejdsplads, hvor vi hver især løser bestemte opgaver, som sammen med de opgaver, kollegerne løser, bidrager til at levere arbejdspladsens output.

Supermarkedet, familiefrokosten og arbejdspladsen er dermed umiddelbart alle en slags organisation. Det er for det første karakteristisk for disse organisationer, at flere individer sammen bevidst bidrager til noget (Barnard 1938: 73). For det andet at der er tydelige grænser for, hvem der er medlem, og hvem der ikke er medlem. I supermarkedet – og mange andre steder – markeres denne grænse ligefrem med uniformering af de ansatte. For det tredje forventes deltagerne at bidrage til de arbejdsopgaver, der skal løses. Alligevel betragter vi ikke familiefrokosten – og familiære og venskabelige relationer – som en organisation.

Det skyldes, at de organiserede aktiviteter ikke er baseret på eksplicitte

H v a d e r e n o r ga n isa t i o n ?

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 15

| 15

4/27/17 8:35 PM

procedurer og retningslinjer. De er ikke, hvad der kaldes formaliserede, men snarere sociale (Blau og Scott 1962). Selvfølgelig er der i forbindelse med en familiefrokost mange aktiviteter, som skal fordeles og varetages, men familiefrokoster har sjældent den samme grad af formalisering som arbejdspladser, hvor der bl.a. er nedskrevne procedurebeskrivelser for, hvem der skal gøre hvad. Et fjerde karakteristika ved organisationer er således, at der forekommer en vis formalisering, hvilket indebærer, at nogen i en eller anden grad har bestemt, hvordan arbejdet bør tilrettelægges og udføres.

Derudover adskiller bl.a. familiære relationer sig fra organisationer ved – for det femte – at vi mere fremfor mindre frivilligt vælger at blive en del af en organisation. Vi fødes ind i familien, men ansøger om en plads i en organisation. Selvfølgelig kan mennesker føle sig tvunget til at tage arbejde i en bestemt organisation, fordi det er den eneste arbejdsplads i miles omkreds med en ledig stilling. Men oftere – og måske nok især i dag sammenlignet med arbejdsmarkedet for hundrede år siden og i vores del af verden – vil valget af arbejdsplads være mere fremfor mindre frivilligt.

En forklaring på, at vi frivilligt ønsker at arbejde for en bestemt organisation, kan være, at vi betragter de mål, organisationen har – eller det organisationen bidrager med – som noget, vi ønsker at være en del af. Dermed er et sjette karakteristika ved organisationer, at de opstiller eksplicitte mål – nogle gange på både kort og langt sigt – for, hvad de ønsker at opnå.

Det kan være meget generelle og bombastiske mål som at gøre verden til et bedre sted eller mere jordnære mål om som håndværker at levere arbejde af faglig høj kvalitet.

Et syvende karakteristika ved organisationer er, at de befinder sig i en verden omgivet af mange andre organisationer, og i denne verden kæmper den enkelte organisation om overlevelse. Overlevelse kan bl.a. sikres ved at udføre de samme arbejdsopgaver, som andre organisationer udfører – bare bedre og måske også billigere.

Således kan en organisation betragtes som en transformationsmekanisme, der på en eller anden måde forvandler et input – i form af arbejdsindsatsen fra ansatte – til et output i form af fx et produkt, som kunder er villige til at købe. Opsummerende kan denne transformationsmekanisme – organisationen – beskrives ud fra syv karakteristika:

16 |

H v a d e r e n o r ga n isa t i o n ?

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 16

4/27/17 8:35 PM

1. Det er en struktur, som består af flere mennesker.

2. Der er tydelige grænser for, hvem der er – og hvem der ikke er – medlem.

3. Deltagerne forventes at bidrage til de arbejdsopgaver, der skal løses.

4. Der forekommer en vis formalisering af den måde, arbejdet foregår på, hvilket indebærer, at nogen til en vis grad har bestemt, hvordan arbejdet skal udføres.

5. Mennesker søger mere fremfor mindre frivilligt ind i organisationen.

6. Organisationer opstiller mål for, hvad de ønsker at opnå.

7. Organisationer kæmper om overlevelse.

Disse kendetegn siger ikke noget om, hvordan organisationer fungerer, men de kan være med til at udpege de udfordringer, organisationer rummer. Inden jeg uddyber nogle af disse udfordringer, kondenserer jeg de syv kendetegn til følgende definition på en organisation: En organisation er en samling af mennesker, der oftest frivilligt har søgt om ansættelse i organisationen, og disse mennesker forventes at bidrage til de arbejdsopgaver, organisationen løser, og deres arbejdsindsats er i en eller anden grad blevet formaliseret, hvilket vurderes at være den bedste måde for organisationen at nå sine mål og sikre sin overlevelse på.

Da organisationer består af mennesker, kan en væsentlig udfordring være det samspil, der er mellem disse mennesker. Fx om kolleger i tilstrækkelig grad hjælper hinanden, og om forholdet mellem lederen og den ansatte er dårligt og derfor skaber mere irritation end inspiration. Derudover kan en udfordring være, at enkelte ansatte ikke i tilstrækkelig grad bidrager til arbejdsopgaverne, og hvis det er tilfældet, må organisationen identificere, hvorfor det er sådan. Er det, fordi organisationen har valgt den forkerte kandidat til jobbet? Er der for uklare procedurebeskrivelser? Eller er der ikke tilstrækkelig kontrol med de ansattes arbejdsindsats? En række andre udfordringer kan være at afgøre, med hvem og hvordan organisationen kæmper om overlevelse, og om der er risiko for, at organisationen må lukke, fordi den ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, eller fordi den ikke er i stand til at understøtte kreativitet og udvikling af nye og banebrydende produkter.

H v a d e r e n o r ga n isa t i o n ?

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 17

| 17

4/27/17 8:35 PM

Organisationer kan naturligvis have mange andre udfordringer, og det er lige præcis disse udfordringer, organisationsteorien kan hjælpe med til at forstå, forklare og forbedre. Derfor er der god grund til at fokusere på den forskning, der i årtier har bidraget med viden om, hvorfor nogle arbejdspladser fungerer godt og andre mindre godt.

Organisationsteoriens mange nuancer Organisationer er forskellige. Der er store organisationer med mange tusinde ansatte spredt ud over hele verden, små- og mellemstore organisationer, som er typiske i Danmark, og der er nystartede organisationer med oftest ganske få ansatte. Derudover er der private organisationer, som fx primært producerer og sælger til forbrugere, der er offentlige organisationer, som tilbyder kommunale eller statslige ydelser, og så er der frivillige organisationer som fx foreninger.

Organisationer er således lidt af en broget skare, og et relevant spørgsmål er derfor, om det overhovedet er muligt at etablere viden om, hvordan alle disse forskellige organisationer bedst muligt forstås, forklares og forbedres?

Både ja og nej. Nej, fordi de forskellige betingelser, organisationer har for de aktiviteter, de udfører, må medføre forskellige måder at understøtte disse aktiviteter på. Eksempelvis har organisationer med mange ansatte andre udfordringer omkring motivation af ansatte end organisationer med få ansatte. Det skyldes bl.a., at jo flere ansatte, der sammen løser en opgave, jo større risiko er der for, at den enkelte ansatte oplever betydningen af sin arbejdsindsats som lille og dermed mister en del af sin motivation. Omvendt vil ansatte i mindre organisationer oftest opleve, at deres betydning for opgaveløsningen er stor, hvilket øger deres motivation. Ligeledes vil en privat organisation, som producerer forbrugsgoder, opleve en anden slags konkurrence end en offentlig organisation. Det skyldes bl.a., at den offentlige organisations arbejde måske kun kan varetages af fx en offentlig myndighed, og at organisationen derfor kæmper om overlevelse med ganske få andre offentlige organisationer sammenlignet med de mange konkurrenter, den private organisation (muligvis) har.

Organisationer er netop forskellige, da de er underlagt forskellige betingelser for de arbejdsopgaver, de udfører, og derfor er det ikke altid

18 |

H v a d e r e n o r ga n isa t i o n ?

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 18

4/27/17 8:35 PM

­ uligt at skabe viden, der er brugbar i alle slags organisationer. Teorier m og den viden, de bidrager med, kan derfor have nogle begrænsninger, således at de kun er anvendelige i forhold til nogle bestemte typer af ­organisationer.

På den anden side er mange af de udfordringer, organisationer har, ens.

De væsentligste byggesten i enhver organisation er individet og samspillet mellem individer. Det kan fx være de sociale relationer mellem kolleger eller leder og ansatte. Disse relationer rummer, uanset hvor lille eller stor organisationen er, hvad der kan kaldes en række universelle udfordringer.

På tilsvarende måde indeholder de måder, organisationer tilrettelægger arbejdet på – fx gennem procedurebeskrivelser og møder – universelle udfordringer. Med andre ord er nogle af de udfordringer, organisationer rummer, mere kontekstuafhængige end andre, og ja, derfor kan organisationsteorien bidrage til at forstå, forklare og forbedre disse universelle ­udfordringer.

Organisationer er både forskellige og ens, og derfor fokuserer nogle teorier på universelle udfordringer, mens andre fokuserer på udfordringer, som kun dukker op i bestemte sammenhænge. I bogen her fokuserer jeg på både den ene og anden gruppe af teorier, og mit udgangspunkt er, at teorier om organisationer er interessante og relevante, da de kan anvendes til at finde ud af, hvorfor arbejdspladser ikke fungerer godt nok, og dermed også hvordan arbejdspladser kan komme til at fungere endnu bedre. Mit perspektiv på teorier om organisationer kan derfor kaldes rationelt eller pragmatisk, da jeg først og fremmest interesserer mig for, hvordan teorierne kan anvendes til at løse praktiske problemer og udfordringer.

Tematisering af teorier om organisationer Organisationsteorien kan være svær at overskue, men da den rummer relevant viden til at forstå, forklare og forbedre arbejdspladser, er det værd at forsøge at tilegne sig viden fra dele af dette næsten uoverskuelige forskningsfelt. Det kan være vildledende at referere til ”organisationsteorien”, da forskningsfeltet er fragmenteret og i øvrigt låner fra (eller er inspireret af) mange forskellige fagområder som fx psykologi, socialpsykologi, sociologi og økonomi. Når jeg skriver ”organisationsteorien”, skal det ­

H v a d e r e n o r ga n isa t i o n ?

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 19

| 19

4/27/17 8:35 PM

for det første forstås som et bredere fremfor klart afgrænset og defineret forskningsfelt og dermed – for det andet – som netop en række forskningsfelter, der på en eller anden måde interesserer sig for, hvad der foregår i eller omkring organisationer. Organisationsteorien er altså snarere en lang række teorier om, hvordan organisationer fungerer.

I bogen introducerer og diskuterer jeg et udvalg af disse teorier, og jeg har opdelt bogen i tre temaer, som hver især fokuserer på en række forskellige emner (se tabel 1.1).

Det første tema – afklaringer, definitioner og historie, som dette kapitel er en del af – er fundamentet til at forstå organisationer og teorier om disse. Temaet introduceres i fem kapitler. Jeg har i dette kapitel defineret, hvad organisationer er, og kort beskrevet, hvad organisationsteorien består af. I næste kapitel analyserer jeg, hvorfor organisationer eksisterer, og hvorfor vi oftest foretrækker at udføre arbejdsopgaver i organisationer.

Derefter præsenterer og analyserer jeg i kapitel 3 historien om de første (nyere) systematiske studier i organisationer for mere end hundrede år siden. Teorier om organisationer fokuserer i dag fortsat på mange af de begreber, der blev identificeret i disse første systematiske studier, og studierne har således haft – og har fortsat – indflydelse på forskningen i organisationer. I kapitel 4 – temaets sidste kapitel – forklarer jeg, hvad teorier om organisationer er, hvordan de skabes, og hvilke begrænsninger de har.

Derudover understreger jeg, at teorier om organisationer fokuserer på forskellige niveauer. Nogle fokuserer fx på, hvordan organisationen bør opføre sig ordentlig ud fra bl.a. normer i samfundet, andre undersøger, hvordan grupper opnår det bedst mulige samarbejde, og helt andre kigger på, hvilke karaktertræk individer bør have for at være gode til kreativitet. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilket analyseniveau teorierne fokuserer på, da det bl.a. siger noget om i hvilke sammenhænge, teorierne kan anvendes.

Efter at jeg i fire kapitler har fokuseret på afklaringer, definitioner og historien ved teorier om organisationer, uddyber jeg i bogens andet tema – ressourcer – inputtet i organisationer. Det andet tema tager udgangspunkt i, at organisationer kan betragtes som en slags forvandlingsmekanisme, og et afgørende input til denne mekanisme er de ressourcer, der puttes ind i organisationen. Derfor afklarer det andet tema, hvad disse

20 |

H v a d e r e n o r ga n isa t i o n ?

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 20

4/27/17 8:35 PM

ressourcer er. Traditionelt har organisationers input været materielt, dvs. som råvarer, fx i form af jernmalm, maskiner til at bearbejde denne jernmalm og hænder til eventuelt at supplere denne bearbejdning. I dag tales der oftere om mennesker – og ikke kun menneskers hænder – som det væsentligste input.

I organisationer gør bl.a. ledere sig nogle antagelser om, hvordan disse mennesker opfører sig, og selvom disse antagelser oftest er et overset område i mange organisationer, er det nødvendigt at være opmærksom på, hvilke antagelser der gøres, da dette har indflydelse på, hvilke virkemidler organisationen anvender for på bedst mulige måde at organisere mennesker. Hvis en organisation fx antager, at mennesker, mens de er på arbejde, forsøger at lave så lidt som overhovedet muligt, vil dette medføre omfattende kontrolmekanismer. Mens antagelser om, at mennesker gerne bidrager til arbejdspladsen – og måske ligefrem også er initiativrige – ikke kræver omfattende kontrolmekanismer. Det er således vigtigt at være opmærksom på, hvilke forskellige ressourcer – og de antagelser der knytter sig til de menneskelige ressourcers adfærd – der er vigtige input i organisationen. Temaet består af to kapitler: I kapitel 5 forklarer jeg organisationers forskellige input (fx land, arbejde og kapital), og i kapitel 6 fokuserer jeg på antagelserne om menneskers adfærd.

Herefter indleder jeg bogens tredje tema – virkemidler. Temaet fokuserer på, hvad der kan kaldes de instrumenter eller redskaber, organisationer bruger for at gøre det så godt som muligt. Det er et omfattende tema, da der er mange teorier om, hvad og hvordan organisationer bør gøre noget. Derfor har jeg opdelt temaet i fire områder: I. Strukturer, II. Adfærd, III. Daglig drift, normer og værdier og IV. Konkurrence, legitimitet og udvikling. Hvert af disse områder består af teorier, som understreger behovet for at gøre et eller andet. Strukturer fokuserer på, hvordan formelle og uformelle strukturer samt samarbejde kan være med til at sikre gennemskuelighed og dermed fx en vis sikkerhed for, hvem der skal gøre hvad, og hvornår dette skal ske. Området diskuterer jeg i fem ­kapitler: formelle strukturer, samarbejde, sociale relationer, møder og arbejdsrum.

Det andet område – adfærd – fokuserer på teorier, som sammenlignet med strukturer mere direkte forsøger at påvirke menneskers adfærd. Jeg

H v a d e r e n o r ga n isa t i o n ?

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 21

| 21

4/27/17 8:35 PM

diskuterer dette i tre kapitler, som handler om kontrol, motivation og kommunikation. Det tredje område – daglig drift, normer og værdier – fokuserer på formelle og uformelle tiltag og processer (på et kollektivt niveau), som er med til at påvirke organisationen, men som sammenlignet med temaet om adfærd mere indirekte påvirker menneskers adfærd. Jeg uddyber dette i tre kapitler, der handler om HR-indsatser, ledelse og kultur. Det fjerde område – konkurrence, legitimitet og udvikling – er især fokuseret på, hvordan organisationen agerer i forhold til omverdenen, og i to kapitler diskuterer jeg for det første forandring og fornyelse, og for det andet om organisationen skal være eller ikke være som de andre organisationer.

I tabel 1.1 har jeg opsummeret bogens tre temaer, og under hvert tema har jeg angivet de emner, bogen fokuserer på. Udover at tabellen således gengiver bogens struktur, kan tabellen anvendes som en sortering af de temaer og emner, en stor del af organisationsteorien rummer – eller i hvert fald den del af teorierne jeg har udvalgt til denne introducerende bog om organisationer i arbejde.

Tabel 1.1. Temaer og emner i organisationsteorien.

Afklaringer, definitioner og historie

22 |

• • • •

Hvad er en organisation?

Hvorfor er der organisationer?

De første studier i organisationer.

Teorier om organisationer.

Ressourcer

• Land, arbejde og kapital.

• Antagelser om adfærd.

Virkemidler

STRUKTUR • Formelle strukturer.

• Samarbejde.

• Sociale relationer.

• Møder.

• Arbejdsrum.

ADFÆRD • Kontrol.

• Motivation.

• Kommunikation.

DAGLIG DRIFT, NORMER OG VÆRDIER • HR-indsatser.

• Ledelse.

• Kultur.

KONKURRENCE, LEGITIMITET OG UDVIKLING • Forandring og kreativitet.

• At være og ikke være som de andre.

H v a d e r e n o r ga n isa t i o n ?

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 22

4/27/17 8:35 PM

Bogen består således af 19 kapitler, og efter at have læst dem har du opnået en umiddelbar forståelse for en stor del af organisationsteorien ud fra et mere pragmatisk perspektiv. Altså med det formål at anvende teorierne til at forstå, forklare og forbedre organisationer.

H v a d e r e n o r ga n isa t i o n ?

9788750050902_Organisationer i arbejde.indd 23

| 23

4/27/17 8:35 PM

120 mm

172 mm

26,5 mm

172 mm

120 mm

Peter Holdt Christensen

Peter Holdt Christensen,

ph.d., er lektor ved Copenhagen Business School.

Denne bog er en introduktion til dig, der skal i gang med at læse, forstå og anvende teorier om organisationer.

240 mm

Organisationer er ikke udelukkende et praksisfelt, men et stort forskningsområde, som tusindvis af forskere verden over beskæftiger sig med for at bidrage med viden om, hvordan arbejde bedst muligt understøttes.

Forskningen har bidraget med mange teorier om arbejde, og i bogen introducerer forfatteren teorier, som handler om hvordan arbejdet i organisationer bl.a. planlægges og udføres.

Bogens struktur og indhold har forfatteren udviklet i forbindelse med mange års undervisning på de første semestre på universitetet.

Organisa tioner arbejde r e ri o te l ti n o ti k u d o tr in En om hvordan arbejdspladser fungerer

Omslag: henriettemork.dk

WWW.AKADEMISK.DK

AKADEMISK FORLAG

Formålet med bogen er at introducere teorier om organisationer og derved gøre det muligt bedre at kunne forstå, forklare og forbedre praktiske udfordringer. Bogen er en introduktion til organisationsteorier og tager udgangspunkt i den akademiske forskning for netop at besvare, hvordan vi bedst muligt sætter organisationer i arbejde. En introducerende bog om organisationsteori kan og skal ikke komme rundt i alle kroge af forskningsfeltet. Den skal give en umiddelbar forståelse af og interesse for forskningsfeltet, og fremfor et udtømmende overblik og indblik i samtlige teorier og deres historier skal den hjælpe dig i gang med et område, du måske ikke tidligere har stiftet bekendtskab med.« Uddrag af bogens kapitel 1