Overgange og sammenhænge i børns liv by Akademisk Forlag

Stig Broström er professor emeritus ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet. Han har blandt andet forsket i didaktik samt børns leg, udforskning (science) og læring og har en meget omfattende produktion af danske og internationale bøger og artikler bag sig, bl.a. Værdier i danske dagtilbud (2017) og Barnet i centrum (2016).

Bogen skriver sig ind i den nye styrkede læreplan og er en oplagt pensumbog på både dagtilbuds- og skole- og fritidsspecialiseringen. Samtidig er den yderst relevant for både pædagoger og indskolingslærere.

www.akademisk.dk

Stig Broström

Overgange og sammenhænge i børns liv

Mellemrummene og overgangene fylder måske ikke meget rent tidsmæssigt, men de har ikke desto mindre stor betydning for børns trivsel og udvikling. I bogen sammenfattes den nyeste viden om og forskning i, hvordan man kan styrke de store og mellemstore overgange i børns liv. Centrale emner er de mentale overgange, venskaber, leg, forældresamarbejde, tværprofessionelt og tværinstitutionelt samarbejde og ikke mindst pædagogens nøglerolle i forhold til at skabe sammenhæng i institutionslivet.

Stig Broström

Foto: © Miriam Lykke Schultz

Barndommen er fyldt med overgange. Der er de store overgange, fx når barnet starter i vuggestue, børnehave eller skole. Der er de mellemstore overgange, som barnet gennemgår, når det fx bevæger sig mellem hjem og skole. Og der er de små overgange, som sker i løbet af dagen, fx når barnet går fra en aktivitet til en anden i børnehaven.

Pludselig står den etårige i vuggestuen, og mor er gået. Nogle år senere er det første dag i børnehaven. Måske med en ven fra vuggestuen i hånden. Måske alene. Efter tre trygge år i børnehaven står barnet atter over for nye store overgange: skiftet til SFO og skole – et afgørende øjeblik i barnets liv.

Akademisk Forlag

Overgange og sammenhĂŚnge i bĂ¸rns liv

Overgange og sammenhaenge.indd 1

1/25/19 3:09 PM

Overgange og sammenhaenge.indd 2

1/25/19 3:09 PM

Stig Broström

Overgange og sammenhænge i børns liv

Akademisk forlag

Overgange og sammenhaenge.indd 3

1/25/19 3:09 PM

Overgange og sammenhænge i børns liv Stig Broström © 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Signe Hastrup Sats: Lumina Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine Omslag: Berger Joa Tryk: Livonia Print Fotos: Stig Broström Bagsideillustration: Educational Transitions and Change Research Group (2011). Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfatter. 1. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN: 978-87-500-5181-7 www.akademisk.dk

Overgange og sammenhaenge.indd 4

1/25/19 3:09 PM

Indhold

Indledning 9 1 Livet består af overgange 13 Små, mellemstore og store overgange 13 Begrebet overgang 14 Belonging, being og becoming 16 Rites de passage 17 2 Brobygning 23 Brobygningstilgang 1: Overgangen er positiv i sig selv 23 Brobygningstilgang 2: Overgangen er kun positiv, hvis der er kontinuitet 25 Helhed, kontinuitet og sammenhænge 28 Bronfenbrenners økologiske model 28 3

Overgangsobjekter 35 Grænseobjekter 39 Primære og sekundære grænseobjekter 39 Pædagogen som grænsearbejder 41

4 Venner og voksne som overgangssubjekter 45 Begrebet venskab 45 Venskaber hos børn 46 Venskaber i overgangen 49 Voksne som overgangssubjekter 51 De sociomaterielle betingelser 53

Overgange og sammenhaenge.indd 5

1/25/19 3:09 PM

5 Mentale overgange 57 Udviklingspsykologien 57 Barndomspsykologien 58 Den kulturhistoriske skole 59 Periodiseringsteorien – om barnets udvikling 61 Pædagogiske principper i forbindelse med mentale overgange 69 Skoleparate børn – og børneparate skoler 72 6 Leg og legende overgange 79 Leg i vuggestuen 79 Leg er vejen til skoleparathed 81 Tre legeformer 82 Den frie leg 83 Den lærerige leg 87 Den legende læring 91 7 Pædagoger og lærere med et fælles syn på læring 95 Et legebaseret læringsbegreb 96 Læring sker gennem social interaktion 97 Læring er meningsfuld 99 Autonom, nyskabende og kreativ læring 102 ”De store børns gruppe” 104 Børnehaverne i skoledistriktet har fælles projekt på skolen 106 Det pædagogiske arbejde i forårs-SFO’en 109 8 Gode overgange kræver samarbejde 117 Samarbejde på tværs af professioner, organisationer og sektorer 117 Børnene besøger løbende og ofte SFO og skole 121

Overgange og sammenhaenge.indd 6

1/25/19 3:09 PM

Pædagoger og lærere gennemfører gensidige besøg 123 Forældresamarbejde 125 En blid start i vuggestuen 126 Forældrenes rolle i overgangen til skolen 127 Forældremøde i børnehaven – og i skolen 128 Velkomstbrev inden skolestart 130

9 Pædagogens nøglerolle i overgangsarbejdet 133 Den daglige modtagelse – rutiner, overgangsobjekter og nærvær 133 Den daglige afhentning 135 Empati og omsorg 136 Overgang til børnehave – samme principper, lidt andre virkemidler 139 Overgang til SFO 142 Skitse til en generel overgangsplan 142 En afsluttende kommentar 147 Litteratur 149

Overgange og sammenhaenge.indd 7

1/25/19 3:09 PM

Overgange og sammenhaenge.indd 8

1/25/19 3:09 PM

Indledning

For de fleste børn bliver vuggestuen starten på et langt forløb i uddannelsessystemets forskellige institutioner: vuggestue, børnehave, SFO, skole, efterskole, gymnasium, erhvervsuddannelse og/eller universitet. Selvom selve overgangene fra den ene institution til den anden ikke fylder ret meget rent tidsmæssigt, vil de ofte have stor betydning for det enkelte barns liv og selvforståelse. Der ligger derfor en vigtig pædagogisk opgave i at sætte fokus på overgangene. Overgange, og især overgangen fra børnehave til skole, har gennem årene været på den politiske dagsorden. Ønsket om gode overgange er for så vidt en gammel nyhed. Men med dagtilbudsreformen i 2018 er ønsket om at styrke sammenhænge og overgange i hele barndommen skrevet ind som en erklæret målsætning. Det gør det oplagt at give et opdateret overblik over, hvilke elementer en god overgangspædagogik består af. Ved at kondensere den eksisterende viden om overgange giver jeg en række brikker til, hvordan man på forskellig vis kan styrke overgangene og sammenhængene i børns liv – ikke bare overgangen til skolen, men alle de overgange, børn gennemgår i løbet af deres barndom. Bogens kapitler anlægger forskellige vinkler på overgangsfænomenet, og det vil så være op til læseren selv at udvælge og

Indledning

Overgange og sammenhaenge.indd 9

| 9

1/25/19 3:09 PM

sammensætte brikkerne til sin egen overgangspædagogik. Nogle kapitler vil primært fokusere på bestemte overgange, blandt andet fordi overgangen fra børnehave til SFO/skole er den overgang, der er blevet forsket mest i, og fordi netop denne overgang byder på særlige udfordringer. Andre kapitler fokuserer på det fagpolitiske arbejde, som ikke kan løftes af den enkelte pædagog alene, men som den enkelte pædagog kan være med til at få til at ske som profession og faggruppe. Endelig er der en række kapitler, der giver helt konkrete forslag til, hvordan den enkelte pædagog kan styrke overgangene, fx ved med viden, nærvær og empati at tage imod barnet hver morgen. Fælles for kapitlerne er, at de fleste af de pointer og principper, der drages frem, er almene og relevante i forhold til alle barnets overgange. I kapitel 1 zoomer jeg ind på selve overgangsbegrebet. I kapitel 2 præsenterer jeg to forskellige syn på, hvad god brobygning i forhold til de store overgange i barnets liv er. I kapitel 3 kigger jeg nærmere på brugen af overgangsobjekter og grænseobjekter i det pædagogiske arbejde. Kapitel 4 handler om venskabers betydning i overgangene. I kapitel 5 undersøger jeg de mentale overgange, barnet gennemlever i løbet af barndommen. I kapitel 6 ser jeg på legens potentiale i overgangene. I kapitel 7 diskuterer jeg synet på læring i henholdsvis dagtilbud, SFO og skole, og hvordan man med en fælles læringsforståelse vil kunne lette overgangene for børnene. I kapitel 8 ser jeg nærmere på samarbejdets betydning for overgangene. Og endelig argumenterer jeg i kapitel 9 for, at pædagogen spiller en nøglerolle i overgangsarbejdet. Selvom det pædagogiske personale i vuggestuer og børnehaver består af både medhjælpere, studerende, vikarer og uddannede

10 |

Indledning

Overgange og sammenhaenge.indd 10

1/25/19 3:09 PM

pædagoger, bruger jeg konsekvent betegnelsen pædagoger. Indskolingen er tilsvarende befolket af en broget gruppe af ansatte, nemlig børnehaveklasseledere, børnehaveklasseassistenter, skolepædagoger og lærere. Fordi der er tale om en differentiering i såvel funktioner som uddannelse fastholder jeg som udgangspunkt disse stillingsbetegnelser. Dog kan der være steder, hvor differentieringen ikke er afgørende, og for ikke at gøre formidlingen unødigt tung vælger jeg der blot at skrive lærere. Jeg omtaler pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere i hunkøn, hvilket begrundes i, at langt de fleste pædagoger er kvinder. Endvidere bruger jeg betegnelsen børnehaveklasse fremfor 0. klasse, som ellers ofte bliver brugt. Dels hedder det børnehaveklasse i lov om folkeskolen, dels finder jeg det relevant at fastholde ordet børnehave som en del af indskolingen for på den måde at signalere en fastholdelse af det legende, det kreative, venskaber og fællesskaber. Bogen er oplagt læsning på pædagogstudiet, hvor den samtidig bygger bro mellem dagtilbudsspecialiseringen og skole- og fritidsspecialiseringen (Ankerstjerne, 2015). I kraft af bogens fokus på mange forskellige overgangsformer retter den sig desuden mod flere målgrupper: pædagoger i vuggestue, børnehave og SFO, børnehaveklasseledere samt lærere i 1. og 2. klasse.

Indledning

Overgange og sammenhaenge.indd 11

| 11

1/25/19 3:09 PM

Overgange og sammenhaenge.indd 12

1/25/19 3:09 PM

pi t e

Barndommen består af overgange, og barnet står løbende over for at skulle begynde på noget nyt – at tage det næste skridt i sit liv. Pludselig står den etårige i vuggestuen, og mor er gået. Nogle år senere er det første dag i børnehaven. Måske med en ven fra vuggestuen i hånden. Måske alene. Efter tre trygge år i børnehaven står barnet atter over for nye store overgange: skiftet til SFO og skole – et afgørende øjeblik i barnets liv.

Små, mellemstore og store overgange Fra en meget tidlig alder står barnet over for afgørende overgange, der er forbundet med både positive og ængstelige forventninger. Overgangene har forskellig karakter. Børns liv består af både små, mellemstore og store overgange. Der er tale om store overgange, når det etårige barn starter i vuggestue, den treårige starter i børnehave, og når den fem- eller seksårige starter i SFO og skole. Det samme gælder, når et ungt menneske starter på efterskole, begynder på en erhvervsuddannelse eller i gymnasiet. Hertil kommer en række mellemstore overgange: de daglige overgange fra hjem til vuggestue og børnehave – og otte timer senere tilbage til hjemmet. Nogle skolebørn gennemløber flere mellemstore overgange hver dag: fra hjem til SFO om morgenen,

Livet består af overgange

Overgange og sammenhaenge.indd 13

| 13

1/25/19 3:09 PM

derefter fra SFO til skole og senere på dagen tilbage til SFO, inden turen igen går hjemad. Derudover findes der en lang række små overgange, fx overgangen fra en aktivitet til en ny i vuggestuen eller børnehaven, fra den ene lektion til den næste i skolen osv. I denne bog afgrænser jeg mig til at beskæftige mig med overgange, hvor barnet overdrages fra en voksen til en anden, fra et fysisk sted til et andet. Alle overgange er udfordrende for barnet, og derfor skal barnet forberedes på overgangen. Forældrene og de professionelle må sammen med barnet mindske gabet mellem miljøerne og så at sige bygge bro til det nye sted og den nye tilstand. Metaforen bro og brobygning anvendes både i de nordiske lande og internationalt til at illustrere overgang og forbindelse til den næste position og tilstand i livet (Dockett & Perry, 2014). Overgange forbindes normalt med en udfordring, som barnet skal overvinde. Men der er ikke bare tale om at overvinde en barriere, men også om at barnet skaffer sig forståelse for sammenhængen mellem den position, det forlader, og den nye position. Derfor argumenterer børneforsker Ole Henrik Hansen (2017) for at bruge begrebet sammenhæng.

Begrebet overgang Ordet overgang kan fortolkes og forstås på forskellige måder. En overgang kan være et gradvist skift fra en tilstand eller et sted til en ny tilstand eller et nyt sted, men det kan også betegne den tid, der går, mens ”overgængeren” tilbagelægger overgangen til den nye tilstand eller det nye sted. Endelig kan overgangen også være en betegnelse for det forbindelsesled, den bro eller passage, som forener de to sider, steder eller tilstande. Den franske

14 |

Livet består af overgange

Overgange og sammenhaenge.indd 14

1/25/19 3:09 PM

etnolog Arnold van Gennep bruger ordet passage, altså at fx skolebegynderen passerer over den afstand eller kløft, der er mellem børnehave, SFO og skole. Professionsteoretiker Carsten Pedersen (2014) og småbørnsforsker Anja Hvidtfeldt Stanek (2011) peger på, at der i overgangen til det nye ofte sker et positionsskift. Fx kan der ske forandringer i lege- og kammeratskabsrelationerne, når børnene om foråret i ”gruppen med de ældste børn” opdager, hvem de skal gå i skole (og måske også i klasse) med efter sommerferien. Stanek (2011: 338) viser, at børnene, så snart de ved, at de skal gå i klasse sammen, nærmer sig hinanden og udvikler dybere relationer. Tilsvarende kan man se, at de børn og unge, der har været fastholdt i bestemte (udsatte) positioner, får mulighed for at komme ind i nye sammenhænge, således at der kan ske et opbrud i og etablering af nye positioner. Eksempelvis formulerede en ung pige i 9. klasse i en privat samtale, at ”i gymnasiet vil jeg ikke være stille og tilbageholdende.” Skiftet, overgangen, gav anledning til, at pigen kunne bringe sig i en ny position. Med blik på passagen og de mulige positionsskift, den indebærer, foreslår Pedersen (2014: 3) en forståelse af overgange som ”sociomaterielle processer, der udfolder sig i et overgangsfelt.” Hermed menes, at barnets overgang er påvirket dels af samfundsmæssige og sociale forhold, dels af de specifikke materielle omstændigheder, for eksempel rummenes udformning, materialerne og det pædagogiske udstyr i form af eksempelvis it-værktøj. Det centrale i overgangsfeltet er, at det udgør et spændingsfelt mellem to sammenhænge, for eksempel mellem børnehave og skole. Pedersen sammenligner overgangsfeltet med en fodgængerovergang. I overgangen til skolen vil børn, pædagoger,

Livet består af overgange

Overgange og sammenhaenge.indd 15

| 15

1/25/19 3:09 PM

børnehaveklasseledere, lærere og forældre konstruere en ”fodgængerovergang”, hvor barnet via mangfoldige overgangsaktiviteter bringes sikkert ”over vejen”.

Belonging, being og becoming Gode overgange og sammenhænge i børns liv skabes ved at hjælpe børnene til at se fremad, så de bliver fortrolige med, hvad der skal ske senere – uden at det fører til, at man fokuserer for meget på det fremtidige. Ideelt set må man bestræbe sig på at finde en balance mellem på den ene side at lade børnene leve livet her og nu, altså nyde øjeblikket, opnå fuldt udbytte af den aktuelle tilstand og situation, være til stede og fordybe sig og have en oplevelse af at høre til og have ejerskab, samtidig med at man på den anden side må hjælpe børnene til at se fremad og støtte dem i at blive rustet til det, der kræves af dem i den næste fase af deres liv. Denne afbalancering mellem at være til stede (being) og have en følelse af at være knyttet til både stedet og de personer, man er i dagligt samspil med (belonging), samt at se fremad mod den næste fase af livet (becoming) er et generelt pædagogisk ideal. Men det er også en dimension, som skal komme til udtryk i barnets mange overgange. Selvom jeg i denne bog fokuserer på overgangene i børnenes liv, er det vigtigt for mig at betone, at den vigtigste pædagogiske opgave er at sørge for at få børnene til at være positivt knyttet til det aktuelle liv, de lever. Børnene skal have en tilknytning til både de voksne og til kammeraterne og til det hverdagsliv og læringsmiljø, som udgør institutionen eller skolen. Børnene skal have en oplevelse af, at denne vuggestue, børnehave, SFO og børnehaveklasse osv. er deres, og at de har bidraget til, at den ser ud, som den gør.

16 |

Livet består af overgange

Overgange og sammenhaenge.indd 16

1/25/19 3:09 PM

I 2015 gennemførte jeg sammen med den amerikanske professor Judith Wagner en række observationer og børne- og voksen interview i danske og amerikanske børnehaver (Broström, 2019). Vi spurgte blandt andet børnene om, hvilke steder i børnehaven de især godt kunne lide. Hertil svarede en fireårig dansk pige: ”Jeg elsker at være inde og sidde og tegne med mine venner”, og en femårig dreng fortalte ivrigt: ”Jeg synes, det er megafedt at lege i puderummet; vi bygger huler og hopper og slås.” Børnenes udsagn vidner om, at de føler, at de hører til og er knyttet til steder i deres børnehave, som betyder noget for dem. Følelsen af at have et særligt tilhørsforhold til steder og personer i institutionen (belonging) er noget, der opstår over tid, og det er derfor afgørende, at pædagogerne i forbindelse med overgangen fra vuggestue til børnehave hjælper børnene til hurtigt at få fodfæste i og ejerskab til det nye sted. I overgangen til SFO og skole forsvinder dette fodfæste for en stund. Men børnenes gode erfaringer med at have et tilhørsforhold til deres ”sted” i børnehaven giver dem gode forudsætninger for at oparbejde nye tilhørsforhold i SFO’en og skolen. Og her har pædagoger og børnehaveklasseledere en vigtig støttende rolle.

Rites de passage Overgangen til et nyt kapitel i livet er ofte belagt med en række ritualer, der markerer, at man siger farvel til det gamle og goddag til det nye; disse betegnes som overgangsritualer eller overgangsriter – rites de passage. Overgange kan betragtes som milepæle i det enkelte menneskes liv, og alle kulturer markerer på forskellig vis centrale overgange, som institutionaliseres, formaliseres og ritualiseres. Eksempelvis er konfirmationen i den kristne kulturkreds en

Livet består af overgange

Overgange og sammenhaenge.indd 17

| 17

1/25/19 3:09 PM

ceremoniel fejring af overgangen til både det kristne fællesskab og til indtrædelsen i de voksnes rækker. Noget tilsvarende manifesteres i andre kulturer i form af manddomsprøver. Disse ritualer betegner van Gennep (1999) som rites de passage eller overgangsritualer. I institutionssammenhæng betegner overgangsritualet rituelt formaliserede forløb, der markerer væsentlige overgange (fra hjem til vuggestue, til børnehaven og til SFO og skole). Et typisk overgangsritual kan inddeles i fire faser: forberedelse, adskillelse, overskridelse og integration. I overgangen fra børnehave til skole vil faserne kunne se ud som følger: I forberedelsesfasen eller introduktionsfasen bliver børnene orienteret om det nye, der skal ske. Selvom emnet skole ikke skal præsenteres for tidligt for børnene, så falder snak om skole naturligt for også de mindste børn i børnehaven. Når de for eksempel taler om deres større søskende, der går i skole, kan dette ses som en del af forberedelsesfasen. Tilsvarende er der tale om skoleforberedelse, når børnene fra børnehaven overværer en koncert eller et teaterstykke på skolen. Her kommer skolen på børnenes dagsorden. Skoleforberedelsesfasen er dog mere tydelig for de ældste børn i børnehaven. Det kommer klart til udtryk med etablering af en skolegruppe eller med et bedre ord ”de store børns gruppe” eller ”femårsklubben”, hvor man, foruden såkaldte skoleforberedende aktiviteter, taler om, hvad det vil sige at gå i skole. Også i hjemmet vil den kommende skolestart blive forberedt op til sommerferien, hvor de kommende skolestartere blandt andet indkøber skoletaske og penalhus sammen med deres forældre. Adskillelsesfasen eller separationsfasen består af alle de såkaldte overgangsaktiviteter, der typisk gennemføres det sidste

18 |

Livet består af overgange

Overgange og sammenhaenge.indd 18

1/25/19 3:09 PM

halve år inden skolestart, fx besøg i SFO og skole. Ideelt er det, når besøgene er udfoldet over hele eller halve dage. For eksempel når de kommende skolestartere delager i flere lektioner i en såkaldt ”prøve-skoledag”, hvor det enkelte børnehavebarn får en børnehaveklassemakker, som det følges med og udfører skoleopgaver sammen med. Her er tale om ægte og autentisk skoleerfaring. I børnehaven markeres slutningen af denne fase ofte med en afslutningsfest, hvor der gennem en række ceremonier tages afsked med de kommende skolebørn. Det kan ske på mange måder. I nogle børnehaver er der tradition for, at børnene fejres med en cirkusforestilling, som ”de små” i børnehaven står for, mens ”de store” sidder som agtværdigt publikum. I andre børnehaver er der tradition for at afholde en aftenfest for børnene, hvor pædagogerne serverer børnenes livretter og opfører et lille teaterstykke til børnenes ære. Der er også eksempler på børnehaver, hvor de kommende skolebørn til den store sommerfest siger farvel til børnehaven ved at springe igennem en stor hulahopring, hvorpå der er limet kulørte crepepapirbånd. På denne måde springer de kommende skolestartere ind i fremtiden. Endelig er der i nogle børnehaver tradition for, at det enkelte barns pædagog holder en festtale for barnet, hvor dets særlige gode karakteristika fremhæves og vigtige oplevelser og erfaringer fra dets børnehavetid bliver markeret. Og så: ”Farvel, vi vil savne dig.” Herefter oprinder den tredje fase, overskridelsesfasen. Her sker den egentlige overgang, hvor barnet overskrider grænsen, hvilket også betegnes den liminale fase. Ordet liminal refererer til det latinske ord limen, der betyder tærskel eller grænse. Overskridelse af grænsen manifesteres ved første dag i SFO og senere første skoledag, hvor barnet forvandles fra at være et børnehavebarn til at være skoleelev.

Livet består af overgange

Overgange og sammenhaenge.indd 19

| 19

1/25/19 3:09 PM

Om end barnet fra første skoledag i princippet er elev, varer det for de fleste børn dog nogen tid, inden det finder sig rigtig til rette med sin nye rolle og status. At finde sine ben at stå på i skolen foregår gennem den fjerde og afsluttende fase, integrationsfasen, der munder ud i, at barnet opnår en fast identitet som elev. For nogle børn tager dette kort tid, og for andre børn er der tale om en langvarig proces.

20 |

Livet består af overgange

Overgange og sammenhaenge.indd 20

1/25/19 3:09 PM

www.akademisk.dk

Stig Broström

Overgange og sammenhænge i børns liv

Stig Broström

Akademisk Forlag