Overgange og sammenhænge i børns liv

Page 1

Stig Broström er professor emeritus ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet. Han har blandt andet forsket i didaktik samt børns leg, udforskning (science) og læring og har en meget omfattende produktion af danske og internationale bøger og artikler bag sig, bl.a. Værdier i danske dagtilbud (2017) og Barnet i centrum (2016).

Bogen skriver sig ind i den nye styrkede læreplan og er en oplagt pensumbog på både dagtilbuds- og skole- og fritidsspecialiseringen. Samtidig er den yderst relevant for både pædagoger og indskolingslærere.

www.akademisk.dk

Stig Broström

Overgange og sammenhænge i børns liv

Mellemrummene og overgangene fylder måske ikke meget rent tidsmæssigt, men de har ikke desto mindre stor betydning for børns trivsel og udvikling. I bogen sammenfattes den nyeste viden om og forskning i, hvordan man kan styrke de store og mellemstore overgange i børns liv. Centrale emner er de mentale overgange, venskaber, leg, forældresamarbejde, tværprofessionelt og tværinstitutionelt samarbejde og ikke mindst pædagogens nøglerolle i forhold til at skabe sammenhæng i institutionslivet.

Stig Broström

Foto: © Miriam Lykke Schultz

Barndommen er fyldt med overgange. Der er de store overgange, fx når barnet starter i vuggestue, børnehave eller skole. Der er de mellemstore overgange, som barnet gennemgår, når det fx bevæger sig mellem hjem og skole. Og der er de små overgange, som sker i løbet af dagen, fx når barnet går fra en aktivitet til en anden i børnehaven.

Pludselig står den etårige i vuggestuen, og mor er gået. Nogle år senere er det første dag i børnehaven. Måske med en ven fra vuggestuen i hånden. Måske alene. Efter tre trygge år i børnehaven står barnet atter over for nye store overgange: skiftet til SFO og skole – et afgørende øjeblik i barnets liv.

Akademisk Forlag


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.