På sporet af din lykke

PĂĽ sporet af din lykke

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 1

9/19/18 8:54 PM

Til Anton og Wilhelm – lykkeriddere

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 2

9/20/18 7:35 PM

PĂĽ sporet af din lykke Guide til det gode liv

Akademisk Forlag

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 3

9/19/18 8:54 PM

På sporet af din lykke. Guide til det gode liv Søren Harnow Klausen © 2018 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk Bogen er sat med: Lyon Omslag: Designeriet | Ulla Korgaard Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2018 ISBN: 978-87-500-4948-7

www.akademisk.dk

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 4

9/19/18 8:54 PM

Indhold Indledning 9 1. Det vigtigste i livet 13 Derfor skal du søge lykken 13 Tre tommelfingerregler 29 Hvorfor lige lykke? 32 Og hvor kan vi så vide det fra? 33

2. Lykkens former 35 Korttidslykke og langtidslykke 35 At have det godt – eller at tro man har det 40 Det gode liv 54 Tre slags livskvalitet 57

3. Lykkens indhold 59 Lykke: Hedonisme eller livstilfredshed? 59 Velbefindende: Oplevelser, ønskeopfyldelse eller objektive goder? 69 Hedonismen (igen) – overvægt af gode oplevelser 70 At få det som man vil have det – ønskeopfyldelse 70 Objektive goder 76 Velbefindende i praksis 89

4. Gode oplevelser og meningsfulde sammenhænge 91 Hvad gør en oplevelse god? 92 Oplevelsessammenhænge 96 Erindringens kraft 97

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 5

9/19/18 8:54 PM

Behagets former 98 Skønne ting 99 Skønhedens væsen 104 Sex! 108 Samvær og hygge 113 Humor 119 Leg, spil og sport 122 Bordets glæder 128 Det gode i det sure – og de dårlige lyster 130 Dyrk glæden! 133

5. På sporet af dig selv – lykke og autenticitet 141 Hvad vil det sige at være sig selv? 144 Identitet – hvem er du? 147 Identitet og autenticitet 150 Hvorfor være sig selv? 151 Selvrealiseringens veje og vildveje 154 Autenticitet og moral 158 Selvets dimensioner 159 Dyrk dig selv! 167 Udtryk dig selv! 170

6. Lykkens vilkår 173 Mennesker 174 Tosomhed 174 Forældreskab 175 Fællesskab 179

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 6

9/19/18 8:54 PM

Materielle goder og naturens gang 184 Penge, penge, penge …? 185 Arbejde og position 189 Alder 191 Født til lykke? 193

7. Livtag med tilværelsen 197 En rettesnor for det gode liv: Tegn på lykke og ulykke 198 Lyt til andre 198 Lyt til dig selv 204 Tænk over tingene – med måde! 206 Se mulighederne – og vær realistisk! 210 Ind i eller ud af kampen? 213 Bind dig! 217 Giver det overhovedet mening? 221 En småborgerlig drøm? 222 Oprørets umulighed? 224 Modgift mod meningsløsheden: Et passende perspektiv 226 Døden og tiden 228 Den rette indstilling? 233 Tilbage til livet 235

Noter 237

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 7

9/19/18 8:54 PM

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 8

9/19/18 8:54 PM

Indledning

Der er rigeligt med bøger om lykken og det gode liv. Så hvorfor endnu en? Og hvorfor skal du læse den?

Der er masser af selvhjælpsbøger som lover nemme løsninger. På den anden side er der bøger som kritiserer jagten på lykke og selvrealisering. Der er også empiriske studier der tilsyneladende viser at danskerne er verdens lykkeligste folk. De er interessante, men kan få en til at undre sig over hvad det egentlig er som måles. Og så er der filosofiske bøger som med al deres begrebsakrobatik og dybsindighed efterlader læseren med spørgsmålet ’Og hvad så?’.

Denne bog er et forsøg på at give lykken den plads i livet og samfundsdebatten som rettelig tilkommer den. Den er skrevet til dig der ikke tror på hurtige fix – den kritiske, eftertænksomme læser som forhåbentlig også er fordomsfri og videbegærlig nok til at give lykken en chance; til at overveje om der ikke er en mere passende måde at forstå den på end man finder hos overfladiske livsstilseksperter eller mavesure intellektuelle. Selvfølgelig bør man være kritisk over for forsimplede budskaber, glansbilleder og jubeloptimisme. Livet er ikke, og skal næppe være, lutter lagkage. Men at anse selve interessen for lykke for usund, eller lykken for opreklameret, er forfejlet. Det er faktisk direkte skadeligt, for ingen har godt af at ignorere deres egen eller andres lykke.

Bogen hjælper dig til at tænke over din egen og andres lykke.

Den giver ingen opskrift på det gode liv. Men den diskuterer og Indledning | 9

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 9

9/19/18 8:54 PM

samler nogle af de bedste bud der er givet på hvordan man bør leve.

Dermed får du et redskab til at træffe kvalificerede valg.

I modsætning til selvhjælpsbøger giver denne bog dig også begrundelserne for hvad du bør gøre. Den diskuterer dem og lægger ikke skjul på at der er usikkerheder, indvendinger og åbne spørgsmål. Som kritisk læser skal du ikke spises af med klicheer eller dogmatiske påstande. I modsætning til en hel del filosofisk litteratur rummer bogen dog en slags facit. Den vender ikke bare spørgsmålet om lykken, men giver – nuancerede og komplekse, men dog forhåbentligt klare og brugbare – svar og anbefalinger.

Bogen handler om hvad lykken er, hvordan vi bedst kan søge og fastholde den og hvad det vil sige at leve et godt liv. Finder du det allerede indlysende at det er værd at beskæftige sig med, kan du sådan set gå direkte til kapitel 2. I kapitel 1 skal vi se på hovedårsag­ erne til at så mange rynker på næsen af lykken. Det kan også gøre det klart hvorfor lykken er så vigtig, og hvor vigtig den er. Så måske skal du alligevel ikke springe det over.

Kapitel 2 og 3 beskriver forskellige former for lykke og forskellige måder at forstå lykken på. Selv om bogen ikke er en lærebog, er disse kapitler forholdsvis teoretiske. Men begreber og teorier kan være vældig praktiske. De kan give dig pejlemærker i dit eget liv, og de kan også hjælpe dig til at finde vej i samfundsdebatten.

Der tales rigtig meget, ikke kun om lykke, men også om velfærd, trivsel og velbefindende, mening og autenticitet. Det er godt at kunne skelne mellem begreberne og gennemskue hvad der ligger bag brugen af dem. Hedonisme, livstilfredsheds- og ønsketilfredsstillelsesteori er ikke bare filosofiske positioner. De svarer nøje til hvordan mennesker tænker på lykken i dagligdagen. Nogle gør deres liv op i gode og dårlige oplevelser, andre lægger vægt på om de opnår det de stræber efter, eller realiserer et bestemt ideal. Mange skifter mellem synspunkterne uden at bemærke det. Derfor er det ikke bare en akademisk øvelse at blive klar over deres styrker og svagheder. Det er vigtigt hvis du vil forstå dig selv og kvalificere 10 | På sporet af din lykke

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 10

9/19/18 8:54 PM

dine egne valg, og mindst lige så vigtigt hvis du vil kritisere andre.

For moral og politik handler i sidste ende om forskellige syn på det gode liv og ikke bare om jura, økonomi eller kommunikation. Viden om lykkens former og betydning er afgørende for medborgerskab og dannelse.

Fra kapitel 4 kommer vi ind på mere konkrete spørgsmål om lykkens indhold og hvordan man kan tackle tilværelsen. Det handler om at forstå de mange forskellige slags gode oplevelser livet byder på. Det handler også – i kapitel 5 – om at være og blive sig selv. Det er et populært ideal som på det seneste er blevet stærkt kritiseret, delvist med rette, men som vi skal se også delvist med urette. I kapitel 6 tager vi et kritisk, men konstruktivt blik på resultaterne af den empiriske lykkeforskning. Det giver anledning til at diskutere hvad parforhold, børn, penge, fællesskab, alder og biologi betyder for lykken.

Endelig samles trådene i kapitel 7. Her handler det om hvordan du kan lægge en passende strategi for din søgen efter lykken og opnå en passende balance mellem de forskellige elementer i livet – for eksempel mellem eftertanke og spontanitet og mellem lidenskab og sindsro. Det drejer sig også om at finde et tilfredsstillende svar på livets forgængelighed og tilsyneladende meningsløshed.

Bogen bygger på en antagelse om at man kan sige noget almengyldigt om lykken, men at den er en kompleks størrelse som kan realiseres på utallige måder. Derfor præsenterer jeg elementer eller ’byggeklodser’ der kan værdsættes og kombineres på forskellig vis.

Sådan kan du også bruge bogen. Den er bygget op på en klassisk måde, hvor man går fra det almene til det mere specifikke. Først får du begrundelsen for at beskæftige sig med lykken; dernæst overordnede betragtninger over hvad den mon kan være, og først derefter kommer vi til dig selv og din konkrete livsførelse. Men det kan tænkes at du har det bedst med at begynde med det der handler om dig selv, eller om forskellige typer af gode oplevelser eller livsvilkår. Og det skulle være muligt at læse kapitel 4-7 uden på forhånd at have sat sig grundigt ind i de forskellige teorier.

Indledning | 11

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 11

9/19/18 8:54 PM

Skulle du omvendt ønske mere udførlig besked om hvad synspunkterne går ud på, og hvem der har fremsat dem, burde der være rigeligt af henvisninger i fodnoterne. Der nævnes få filosoffer og videnskabsfolk i selve teksten, og de behandles på næsten lige fod med romanforfattere, popsangere, fodboldspillere, brevkasseredaktører, strikkeentusiaster og medlemmer af den kongelige familie. For ganske vist er det muligt at blive klogere på lykken, og det kan være nødvendigt at tage ved lære af andre og få hjælp til at sætte tingene på begreb. Men alle mennesker har gjort erfaringer med lykke og ulykke og kan derfor have noget at bidrage med.

Som vi skal se, er der sjældent langt fra almindelig livskundskab til de filosofiske indsigter. Men eftertanke må der til hvis du ikke vil leve alt for ukritisk og vanemæssigt. Det skulle bogen gerne være et redskab til.

12 | På sporet af din lykke

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 12

9/19/18 8:54 PM

Det vigtigste i livet

Derfor skal du søge lykken Du har sikkert selv tænkt noget i stil med: ”Al den jagt på lykke.

Lykken kan være meget rar, men er det ikke vigtigere at gøre noget for andre – og i det hele taget noget meningsfuldt? Er det ikke småligt og egoistisk at gå så meget op i lykken? Fylder den ikke allerede for meget? Reklamer, film og ugeblade bombarderer os med billeder af det perfekte og lykkelige liv og tvinger os til at måle os med andre. Det får vi det jo ikke bedre af. Så skal vi ikke bare glemme lykken og koncentrere os om at leve ordentligt?” Kritiske overvejelser af denne type er blevet fremsat af en række indflydelsesrige samfundsdebattører i de seneste år.1 Herhjemme har ikke mindst Svend Brinkmann kritiseret ’lykkeindustrien’ og direkte advaret mod at stræbe efter lykken2 – og vundet stort gehør for sine synspunkter. Man kan sammenfatte kritikken af idealet om det lykkelige liv i følgende seks teser: 1. Moralen er vigtigere end lykken 2. Det er egoistisk at gå op i lykken 3. Det er skadeligt at søge lykken 4. Negative sindstilstande kan også have værdi 5. Lykken er en privatsag 6. Lykken kan ikke erkendes eller måles.

Det vigtigste i livet | 13

Pa sporet af din lykke.indd 13

10/4/18 6:00 PM

I alle tilfælde er der noget om kritikken. Samtidig bygger den dog på en misforståelse af hvad lykken i det hele taget er, og hvilken rolle den spiller. Når det bliver gjort tilstrækkeligt klart, viser det sig at kritikernes bekymringer er overdrevne. Det viser sig desuden at de selv implicit anerkender vigtigheden af at beskæftige sig med lykken – og dermed at lykken ikke er til at komme uden om, om man vil det eller ej. Det vil jeg understrege med en tilbagevisning af de seks teser.

1) ”Moralen er vigtigere end lykken”. Det er rigtigt at der er noget som er vigtigere end din egen lykke. Du skal også gøre det gode; du skal være et godt menneske. Men det drejer sig vel at mærke stadig om lykken – andres lykke. Når vi handler moralsk og politisk, forsøger vi at gøre det gode og forudsætter dermed at mennesker (eller dyr) kan have det mere eller mindre godt. Det bliver sjældent gjort eksplicit og derfor ofte overset. Politiske aktivister, nødhjælpsarbejdere, menneskerettighedsforkæmpere, dyrevenner, hjerteveninder, bekymrede forældre og betænksomme medmennesker taler sjældent om lykke. Men de nærer tydeligvis omsorg for andres ve og vel. De tager anstød af at mennesker eller dyr lider, vantrives eller har en utilstrækkelig livskvalitet. De håber at kunne hjælpe andre til at få det bedre – eller, anderledes sagt, at kunne fremme deres lykke.

Modsætningen mellem moral og lykke er derfor falsk. Man kan ikke gøre det gode uden at tage hensyn til folks lykke eller velfærd.

Derfor er det ligefrem amoralsk ikke at bekymre sig om lykken.

Hertil vil nogle indvende at det langt fra er alle former for etik der sætter lykken i centrum. De vil især fremhæve pligtetikken. For denne etiske teori hævder at vi kan være forpligtet til at gøre noget der ikke bidrager til at øge lykken. For eksempel kan jeg have en pligt til at sige sandheden eller behandle en tilfangetagen terrorist humant selv om det samlet set ville have skabt mere lykke hvis jeg havde handlet anderledes.

14 | På sporet af din lykke

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 14

9/19/18 8:54 PM

Hvad kritikerne imidlertid glemmer, er at alle seriøse etiske anskuelser indrømmer lykken en afgørende plads. Det gælder også pligtetikken. Uenighederne drejer sig alene om hvorvidt der er yderligere hensyn. Alle er enige om at vi alt andet lige skal søge og fremme lykken. Selv hvor pligtetikken træder i karakter og hævder at noget er vigtigere end det fælles bedste, drejer det sig stadig om nogens velfærd. For eksempel mener pligtetikere at vi ikke må skade uskyldige. Men det er jo det samme som at sige at vi ikke må gøre noget som mindsker deres lykke mærkbart. Selv den kendteste og måske mest ekstreme af alle pligtetikere, den tyske filosof Immanuel Kant, mente at ethvert menneske har pligt til at sikre sin egen lykke. Han var klar over at et ulykkeligt menneske vil have meget svært ved at gøre sin pligt. En grundlæggende tilfredshed med ens egen livssituation er en forudsætning for at man kan være et moralsk godt menneske.3 Du kommer ikke til at læse meget om moral i denne bog. Men det er ikke fordi moralen ikke er vigtig. Det er fordi det er en selvfølge at vi skal handle moralsk. Du kan mene at vi har mere brug for en moralsk opsang end for hjælp til at søge vores egen lykke som vi i forvejen går rigeligt op i. Det er sådan set rigtigt. Men selv om vi har en tendens til at forkæle os selv og vores nærmeste, betyder det ikke at vi altid lykkes lige godt med det. Vi er nok egoister, men vi er usikre på hvordan vi egentlig gør godt for os selv. Bliver du bedre til at fremme din egen lykke, vil du sandsynligvis have mindre brug for at trøste og stive dig selv af med kostbare forbrugsgoder og dermed have lettere ved at handle moralsk.

Skulle du stadig tvivle på at lykken er så vigtig, så tænk over hvad du selv anser for gode og meningsfulde projekter. Jeg er sikker på at de i grunden handler om at gøre nogen lykkelig. Det kan være dig selv eller andre. Det kan være på den korte eller lange bane. Det kan være på den ene eller anden måde. Et eller andet sted gemmer lykken sig som et underforstået pejlemærke. Spiller den slet ingen rolle for det du laver, har du gang i noget meningsløst.

Det vigtigste i livet | 15

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 15

9/19/18 8:54 PM

2) ”Interessen for lykke er egoistisk”. Denne påstand har jeg sådan set allerede tilbagevist. Ingen siger at man kun skal gå op i sin egen lykke. Altruister har lige så meget fokus på lykken som egoister. I denne bog vil jeg imidlertid næsten udelukkende undersøge hvordan vi hver især kan blive lykkelige. Derfor hedder den På sporet af din lykke. Hvordan kan det forsvares?

For det første har vi lov at tage et vist hensyn til os selv. Ingen kan forlange at vi ofrer os fuldstændig for selv en nok så god sag.

Og som Kant gjorde opmærksom på, kan vi kun gøre det gode hvis vi selv har det nogenlunde godt. Andres lykke hænger tæt sammen med din lykke. Det er åbenlyst når det gælder din partner, dine børn, dine forældre eller nærmeste venner. Gør du noget som gør dig nedtrykt eller bekymret, skader du også dem. Men din lykke er også nødvendig for at du kan arbejde vedholdende og effektivt til gavn for andre.

Det må indrømmes at denne tankegang let kan misbruges. Det er fristende at tænke: ”Jeg arbejder så hårdt, og andre nyder godt af mit arbejde – så jeg har altså brug for at flyve på businessclass og for en luksusferie i ny og næ”. Man kommer nemt til at overdrive hvor godt man behøver at have det for at kunne give sit bidrag til fællesskabet. Der er topchefer som i ramme alvor hævder at store bonusser er nødvendige for at de kan udføre deres angiveligt risikofyldte og samfundsnyttige arbejde. Men selv om tanken kan misbruges, er den grundlæggende rigtig: Vi har alle brug for et vist mål af tryghed og velbefindende for at kunne gøre vores bedste. Hvor mange materielle goder vi behøver, er et langt mere åbent spørgsmål.

For det andet kan man ikke danne sig et begreb om hvordan andre kan blive lykkelige, hvis man ikke har et førstehåndskendskab til lykken. Man skal ganske vist passe på med at overføre sine egne præferencer til andre. Man skal være åben for at de kan finde glæde eller ubehag ved helt andre ting. Men man kan kun forstå dem, hvis man selv har et grundlæggende kendskab til hvad det vil sige at have det mere eller mindre godt.

16 | På sporet af din lykke

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 16

9/19/18 8:54 PM

Du bliver altså mere moralsk kompetent af at kende lykkens former. De færreste tilfælde af moralsk svigt skyldes ond vilje. De fleste beror snarere på manglende indlevelse – at man er uopmærksom på hvordan andre har det, ikke til fulde forstår det, eller ikke tillægger det tilstrækkelig værdi. Den velstående europæer har svært ved at leve sig ind i den fattige afrikaners situation; den raske unge har svært ved at fatte hvad sygdom og smerte betyder for den ældre. Det er ikke fordi vi skal påføre os selv ulykker for at forstå andres situation. Men det er rimeligt at forlange at vi er opmærksomme på hvad der fremmer eller mindsker vores egen livskvalitet, og tager denne indsigt med os når vi omgås andre.

Så længe vi ikke kender vores egen lykke, forbliver lykken en slags ’sort boks’, en ubekendt som indgår i en mængde vigtige sammenhænge, men hvis egentlige natur vi ikke kender. Det gør det svært at afgøre hvorvidt det man siger om den, er rigtigt. Mange tager instinktivt afstand fra ideen om at man skal fremme lykken, fordi de har for simple eller unøjagtige forestillinger om hvad den er for en størrelse. Hvis du bliver klogere på din egen lykke, er du ikke bare bedre rustet til at leve dit eget liv. Du har også et bedre grundlag for at vurdere om ideologier, politikker, moralsæt og leveregler er rimelige og meningsfulde. Der er derfor intet selvoptaget eller navlebeskuende i at interessere sig for sin egen lykke. Vil du vide hvad der er godt, må du begynde der.

3) ”Fokus på lykken gør dig ulykkelig”. Den for tiden mest populære indvending mod at beskæftige sig med lykken skyldes netop manglende forståelse af hvad den egentlig er. Mange peger på at dyrkelsen af lykke er skadelig. Det stærke fokus på lykken tvinger os til at betragte vores liv som et projekt, siges det4 – som noget vi uophørligt skal arbejde på, med henblik på at optimere os selv. Vi ligger under for idealer om effektivitet og perfektion. Det fører til stress og udmattelse. Idealbilleder af smukke mennesker med styr på livet fører til spiseforstyrrelser, sundhedsvanvid og lavt selvværd. Vi Det vigtigste i livet | 17

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 17

9/19/18 8:54 PM

tvinges til konstant at gruble over hvordan vi har det, om vi gør det godt nok, om vi har den rigtige plan for eller retning i livet, og udvikler dermed neurotiske tilbøjeligheder.

Der er ingen grund til at modsige denne beskrivelse af tidens tendenser selv om den nok er noget ensidig. Det afgørende er at den ikke bør få os til at gå mindre op i lykken – tværtimod. For det som kritikerne påpeger, kan jo bedst sammenfattes ved at sige at vi hylder nogle normer og dyrker en livsstil som ikke virkelig fremmer vores lykke. Vi har tilsyneladende forkerte forestillinger om hvad lykken er – og vi gør tydeligvis ikke det rigtige for at opnå lykken.

Det burde ikke få os til at tage den mindre alvorligt. Heldigvis er det heller ikke hvad kritikerne selv gør, selv om de siger noget andet. De er jo åbenlyst bekymrede for at vi har det dårligt. Man kan skimte omridset af en positiv forestilling om den virkelige lykke i deres beskrivelser. Men deres velmente overvejelser skæmmes af at de ikke vil forholde sig til den, og ikke rigtig komme ud med sproget. De lader den egentlige lykke forblive i den sorte boks.

En mere retvisende beskrivelse af problemet kunne lyde: Det er ikke den virkelige lykke du møder i medierne. Det er en urealistisk idealforestilling. For det er ikke muligt for almindelige mennesker at opnå den (så den er næppe din lykke). Den er nok slet ikke efterstræbelsesværdig. Som vi senere skal se, er det tvivlsomt hvorvidt en ny fladskærm eller et pænere ydre egentlig bidrager til lykken – og det har ofte store omkostninger på andre fronter hvis man formår at realisere idealet, noget som film og reklamer sjældent taler højt om. Kritikken retter sig mod et vrangbillede, et perverteret ideal – ikke mod lykken eller interessen for den som sådan.

Det er rigtigt at man ikke nødvendigvis bliver lykkelig af at søge lykken. Det er klogt ikke at bekymre sig om det der alligevel er udenfor ens rækkevidde. Ræven bedrog nok sig selv ved at antage at rønnebærrene var sure, men den var ikke så dum endda. At stoppe op og snuse til roserne, at lære at værdsætte det man har, snarere end at halse efter uopnåelige idealer eller misunde naboens grønnere 18 | På sporet af din lykke

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 18

9/19/18 8:54 PM

græs, er i reglen det mest fornuftige man kan gøre. Men det er jo netop også en måde at søge lykken på som udspringer af en erkendelse af hvad der gør folk mere eller mindre lykkelige. Søgen efter lykke behøver ikke tage form af en hektisk jagt eller en ukritisk overtagelse af andres normer. Gennem historien har de fleste filosoffer talt for at et roligt, besindigt, mådeholdent liv er det mest lykkelige, og advaret mod at gå for meget op i hvad andre gør og tænker. Den engelske filosof John Stuart Mill, som anså lykke for det højeste mål med tilværelsen, mente ligefrem at man kun kunne opnå den ved ikke direkte at efterstræbe den.5 Der er forskel på at søge lykken og at være manisk optaget af den.

Det er et åbent spørgsmål hvorvidt du skal lade være med at tænke over dig selv og din lykke. Du skal ikke måle dit liv ud fra uopnåelige idealer. Og du skal ikke blive neurotisk. Du skal leve livet. Du skal opleve glæden ved at gøre noget spontant og tankeløst.

Men der er en tid til at tænke såvel som en tid til at handle; vi skal se nærmere på hvordan man finder en passende balance i kapitel 7.

Undertiden er ens situation sådan at man ikke bare bør affinde sig med den – der er brug forandring, eller i hvert fald muligheder for forbedring. Hvad skal du gøre hvis du befinder dig i et skrantende parforhold? Skal du gennemføre den uddannelse du er begyndt på, hvis du faktisk brænder mere for noget andet? Livet giver gang på gang anledning til refleksioner over hvorvidt man har det godt nok og er på rette vej. Forstår man at foretage dem på en passende måde, kan de være med til at forbedre ens liv.

Endelig skal det siges at idealforestillingerne nok kan være skadelige, men måske ikke er helt så forkerte endda. Reklamer og selvhjælpsbøger har typisk fat i noget. Ellers ville de ikke virke så stærkt. De trækker på vores kendskab til hvad der faktisk er rart og godt for os. De fleste har faktisk godt af nyde et godt måltid i selskab med familie og venner; et travlt forældrepar kan have godt af en romantisk ferie; at vandre, cykle eller køre bil i smukke omgivelser gør sjældent ens liv dårligere. Det er faktisk heller ikke så Det vigtigste i livet | 19

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 19

9/19/18 8:54 PM

ringe at få styr på fordøjelsen eller klare madlavningen og vasketøjet nemt og effektivt. Reklamernes bedrag består ikke så meget i at bilde os ind at visse ting er særligt gode for os. Det består mere i at foregøgle os at vi opnår dem ved at købe bestemte produkter.

De lykkeforestillinger der kommer til udtryk i reklamer og film, er måske vel konventionelle og smalsporede. Men de kan ikke desto mindre lære os en del om hvad vi faktisk sætter pris på.

4) ”Negative sindstilstande kan også have værdi”. Nogle hævder at man risikerer at tabe noget værdifuldt hvis man ensidigt søger lykken. De ser en problematisk tendens til at fremme en overfladisk, jubeloptimistisk eller lalleglad indstilling til livet.6 De påpeger at mennesker som er dybsindige og kreative eller har en spændende personlighed eller et rigt følelsesliv, ofte har et mindre lyst sind. Lys og mørke går hånd i hånd, bemærker de. Melankolikere og endog pessimister er mere idérige og mere værd at lytte til end dem der sprudler af livsmod og glæde.

Igen har kritikerne fat i noget. På dette punkt er de for en gangs skyld også i overensstemmelse med den filosofiske tradition som siden oldtiden har været tilbøjelig til at forbinde opfindsomhed og vid med melankoli. Aristoteles skal for eksempel have sagt: ”Hvordan kan det være at alle de som er blevet fremragende filosoffer, politikere eller digtere, tydeligvis er melankolikere?”7 Mange ekstraordinært kreative mennesker – kunstnere, entertainere, videnskabsfolk – har rigtig nok haft et mørkt eller splittet sind, og ikke så få har været åbenlyst ulykkelige. Den franske forfatter Marcel Proust, som selv var en meget neurotisk og efter alt at dømme ikke ubetinget lykkelig person, sagde at ”lykke er gavnlig for kroppen, men det er sorgen der udvikler sindets kræfter”.8 Og der er belæg for at kreativitet statistisk set hænger sammen med neurotiske karaktertræk.9 Utallige biografier og anekdoter bevidner hvordan store personligheder har været hjemsøgt af angst, depressioner, mangel på selvværd og det der er værre; undertiden i en grad så det 20 | På sporet af din lykke

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 20

9/19/18 8:54 PM

har ført til social udstødelse, misbrug, indlæggelser eller ligefrem selvmord.

Igen må man dog også sige at selv om indvendingen har fat i noget vigtigt, kan det stadig ikke rokke ved lykkens værdi og betydning. For det første skal man – igen – vare sig ved at gå ud fra en overfladisk forståelse af lykke. Hvem siger at lykken består i konstant at være glad og munter – smiley-faced happiness som det også er blevet kaldt?10 Et godt og virkeligt lykkeligt liv kræver udvikling, udfordringer, dybde og kompleksitet. Lykken er ikke at være lalleglad. En psykopat eller en person der altid er på speed, er ikke mønstereksempler på lykke. Måske er et vist mål af melankoli eller tungsind nødvendigt for at man opnå en generelt positiv balance i sine sindstilstande (se kapitel 2). Måske er melankoli eller lejlighedsvise sjælekvaler ligefrem et element i lykken, noget der som et krydderi forstærker og beriger den. Kritikerne forudsætter altså et for simpelt lykkebegreb og en for skarp modsætning mellem lykke og mørkere sindstilstande.

For det andet forudsætter kritikerne – typisk nok – at andres lykke betyder noget. Vi anser store romaner, bygningsværker eller videnskabelige opdagelser for værdifulde fordi de giver os oplevelser, erfaringer og praktiske muligheder som vi nødig ville være foruden. Dermed være ikke sagt at for eksempel kunstens eller videnskabens værdi alene består i dens evne til at fremkalde behagelige oplevelser. Men når vi værdsætter kreativitet, beror det i hvert fald delvist på at den har betydning for menneskers lykke og velfærd i bred forstand.

Sådan set peger kritikken på at vi skal være glade for at nogle har været så storsindede at berige vores liv selv om det ikke har været så godt for dem selv. Søren Kierkegaard – et andet neurotisk og formentlig ret ulykkeligt geni – besluttede sig efter svære overvejelser for en karriere som filosofisk forfatter frem for et liv med ægteskab og offentlig ansættelse. Han betegnede meget træffende sit valg som ’menneskeofring’.11 Hvis man skal tro hvad kritikerne af lykkeDet vigtigste i livet | 21

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 21

9/19/18 8:54 PM

dyrkelsen siger om den pris der må betales for kreativitet, vil man ikke ønske for sine børn at de slår ind på en karriere som kunstner eller forsker selv om de har talent. Man vil i stedet håbe på at andre er uselviske eller ufornuftige nok til at gøre det.

For det tredje skal man heller ikke tro alt hvad der siges om kreative personligheder og processer. Sammenhængen mellem kreativitet og et mørkt sind er heldigvis langtfra nogen naturlov. Der er en vis statistisk sammenhæng, men den kan til dels forklares med at det ofte har været svært – og desværre stadig er det – at få lov til at udfolde sig kreativt. Der er nok også en vis selvselektion idet introverte og neurotiske personer oftere bliver overladt til sig selv og tvinges til at opdyrke særlige talenter. Frem for alt tyder meget på at man godt kan være kreativ – og en tilstrækkeligt spændende personlighed – uden at måtte give køb på lykken. Der er også mange eksempler på store videnskabsfolk og kunstnere som ikke havde det så dårligt endda. Beethoven var ikke noget lykkeligt menneske, men hans komponistkolleger Mozart og Haydn var det efter alt at dømme. Charles Darwin og Niels Bohr er bare to eksempler på store videnskabsfolk som havde nogenlunde styr på deres liv og så overvejende lyst på tilværelsen.

Nogle vil sikkert mene at den store, dybe – og ikke mindst den moderne – kunst nærmest lever af menneskelig fortvivlelse. Haydns musik er harmonisk og velklingende, men Beethovens er dybere og mere gribende fordi den er spændingsfyldt og udtrykker uopfyldte længsler, strid og trods. Den neurotiske Lennon er dybere og mere ætsende end det musikalske naturtalent McCartney. Tragedier er dybere end komedier. Men disse æstetiske domme kan diskuteres.

Og selv om det er rigtigt at kunsten lever af menneskelige kriser, er der ingen der siger at kunstneren selv skal være i permanent krise. De fleste kunstnere og videnskabsfolk udvikler strategier til at håndtere de problemer og spændinger de kæmper med, så de ikke ødelægger dem personligt, på samme måde som læger lærer at lægge professionel distance til deres patienters lidelser.

22 | På sporet af din lykke

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 22

9/19/18 8:54 PM

Det er også sandsynligt at man kan finde andre måder at arbejde på så man kan skabe noget nyt og værdifuldt med færre personlige omkostninger. Det ensomme, lidende geni på loftkammeret er ikke noget mønstereksempel. Meget tyder på at videnskabelig – og måske også kunstnerisk – kreativitet i høj grad kan fremmes gennem samarbejde. Kort sagt: Forestillingen om at ulykke er nødvendig for en spændende personlighed og et rigt kulturliv, er formentlig en myte. Under alle omstændigheder burde vi have rigeligt med dæmoner og lig i lasten at trække på i århundrederne frem selv om vi samtidig arbejder ihærdigt på at mindske ulykken i verden.

5) ”Lykken er en privatsag”. Måske er du enig i at lykken er meget vigtig, men tænker at man ikke kan komme så meget længere. Jo, lykke er nok hvad det hele drejer sig om – men ingen kan og ingen skal fortælle dig hvad din lykke består i. Lykken er enestående som dig selv. Man kan nok opstille kostråd eller principper for hvordan man bedst lærer at regne og læse (og selv her kommer man ofte til kort over for individuelle forskelle). Lykken derimod unddrager sig en videnskabelig bestemmelse. Den er så tæt forbundet med den enkeltes selvforståelse, værdier og præferencer at det er håbløst at forsøge at sige noget almengyldigt om den. For Jonas er livet fantastisk så længe Brøndby vinder, for Emma er det forfærdeligt hvis Justin Bieber aflyser sin koncert, for Hans er det helt okay hvis han kan nyde en pilsner på en bænk ved havnen. Den engelske filosof Bertrand Russell fortæller at hans gartner var lykkelig ved at kæmpe for at holde de vilde kaniner ude af haven – og da kaninerne aldrig gav op, var der ingen ende på hans lykke.12 For de fleste er det noget helt femte eller sjette der betyder noget. Især i den moderne vestlige verden hvor kulturen er blevet mere individualistisk, synes der at være en uendelighed af forskellige interesser og forestillinger om det gode liv. Viser det ikke at vi må nøjes med at opstille rammer for fredelig sameksistens og så lade overlade lykken til den enkelte?

Det vigtigste i livet | 23

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 23

9/19/18 8:54 PM

Ideen om at lykken er en privatsag, er en central del af den politiske tankegang som er blevet dominerende i vesten. ’Enhver er sin egen lykkes smed’, siger man. Dermed menes at hver enkelt har ansvaret for sin egen lykke – det er ikke et anliggende for staten eller fællesskabet. Samtidig underforstås det at det er op til den enkelte at bestemme indholdet af sin egen lykke – hvad der gør hende lykkelig.

Man kan i høj grad diskutere om dette liberalistiske synspunkt er rimeligt. Vi efterlever det i alt fald ikke konsekvent. Ikke blot hjælper vi dem der ikke formår at klare sig selv, og som man derfor kunne sige slet ikke er i stand til at søge deres egen lykke. Vi søger også konstant at fremme livskvaliteten for raske, myndige borgere med færdselslov, rygeforbud, kostråd, miljøbeskyttelse, byforskønnelse, offentligt skattefinansieret plastikkirurgi og fertilitetsbehandling og tusindvis af andre statslige og kommunale tiltag. Ifølge folkeskoleloven skal undervisningen i dansk blandt andet hjælpe eleverne til at ”udvikle deres udtryks- og læseglæde.”13 I praksis går vi altså ud fra at lykken også er et fælles anliggende.

Denne bog handler imidlertid ikke – i hvert fald ikke direkte – om politik. Så lad os antage at der er grænser for hvor meget staten skal blande sig i borgernes livsførelse. Måske skal den blot opstille passende rammer for at vi hver især kan søge vores lykke. Det er mere relevant at se på ideen om at den enkelte selv må bestemme indholdet af sin lykke. Det bringer os til den sidste af kritikernes teser.

6) ”Lykken kan ikke erkendes eller måles”. Der er en lang tradition for at opfatte følelser og sindsstemninger som ikke bare subjektive og private, men nærmest ubeskrivelige. Det er omtalt i et utal af digte og sange som på forskellig vis handler om hvordan man kan føle sig ene med især sine sorger og kvaler. ”Nobody knows the trouble I’ve been through / Nobody knows my sorrow”, hedder det i en gammel negro spiritual. Den tyske digter Heinrich Heine kredsede 24 | På sporet af din lykke

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 24

9/19/18 8:54 PM

om modsætningen mellem sine dybe følelser, specielt sine kærestesorger, og hvor lidt han kunne give udtryk for dem eller regne med medfølelse fra andre: ”Og vidste de små blomster / hvor dybt såret mit hjerte er / så ville de græde med mig / for at lindre min smerte”14 – underforstået: Men heller ikke de kan vide det.

Følelseslivets subjektivitet er rigtig nok grund til at man skal være varsom med at generalisere. Især skal man være forsigtig med at antage at de samme ydre påvirkninger gør alle lige lykkelige. To forskellige personer bliver sjældent lige lykkelige af at komme på den samme ferierejse. Ja, det kan sikkert være meget forskelligt hvor meget du og jeg får ud af at se den samme film eller smage den samme vin. Og den eneste der virkelig ved hvor godt eller dårligt du har det, er dig selv. Kun du kan mærke hvor skoen trykker.

Alligevel er lykken ikke mere subjektiv end at vi kan sige noget alment om den. Vi kan også vide ganske meget om hvorvidt andre er lykkelige, og hvad der kan gøre dem lykkelige.

Vi forudsætter almindeligvis at mennesker på mange måder er ganske ens. Vi har de samme kropslige og mentale funktioner, de samme grundlæggende behov, og vi deler også mange af de samme kulturelle forudsætninger. Jeg er sikker på at det gør ondt – og ikke er godt for dig – hvis du brænder dig eller bliver kørt ned. Jeg er sikker på at du vil få det dårligt hvis dit liv kommer i fare, eller hvis din kæreste eller dine børn kommer ud for en ulykke. Præcis hvordan du vil opleve det, er jeg mindre sikker på. Men det er heller ikke afgørende for at jeg kan vurdere hvordan du grundlæggende har det. Hvis du fortæller mig om at du har ondt i foden, eller at den kage du spiser, smager godt, men måske er lige vel sød, eller at du er ved at læse en krimi som er så spændende at du ikke kan holde op, får jeg faktisk en hel del at vide om hvordan dine subjektive oplevelser er. Det kan være svært at udtrykke komplicerede følelser.

Men vi kan gå ud fra at vi alle kender en række overordnede typer af oplevelser tilstrækkelig godt til at vi kan meddele os effektivt om dem – og dermed forstå hvordan hinanden har det.

Det vigtigste i livet | 25

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 25

9/19/18 8:54 PM

Kan du ligefrem bedre vide hvordan en anden person har det, end personen selv? I en vis forstand ja. Ikke hvis det drejer sig om hvad personen helt præcist føler her og nu; men nok hvis det drejer sig om hendes overordnede psykiske tilstand. Der er markant forskel på hvad folk udtaler om deres velbefindende, og det man når frem til ved at undersøge i hvor høj grad de føler stress, glæde osv.15 I praksis går vi også ud fra at det er sådan. Det er ikke ualmindeligt at advare ens nærmeste om at de måske ikke har det så godt som de angiveligt går og tror – hvis de for eksempel er arbejdsnarkomaner eller forgabt i en partner som egentlig ikke er værd at samle på. I den tyske film Toni Erdmann spørger 68’eren Winfried sin datter, den travle forretningskvinde Ines: ”Er du lykkelig?” Ines svarer undvigende: ”Lykke er sådan et stærkt ord”. I det øjeblik bliver hun opmærksom på at hun faktisk befinder sig mindre godt trods sin tilsyneladende succes. Men det kræver farens udvendige blik på hende, og hans direkte italesættelse af problemet, at få hende til at erkende hvad hun ellers blot har følt.

Man kan også selv nå til en erkendelse af at man tidligere har været ulykkelig – eller lykkelig – uden at vide det. Den italienske forfatter Andrea De Carlo beskriver i romanen I nuet hvordan hovedpersonen Luca har en travl og tilsyneladende god tilværelse indtil han en morgen bliver kastet af sin hest i vild galop. Da han stærkt forslået kommer på benene, indser han pludselig hvor ulykkelig han egentlig er: ”Selvfølgelig”, sagde jeg og tænkte ved mig selv, at min egen indstilling til tingene inden styrtet mere eller mindre må have svaret til hendes, at vi uden at lægge mærke til det måtte være blevet trukket ind i en trummerum af lutter nøgne kendsgerninger og ting til at tage og føle på … jeg spurgte mig selv, hvor meget lidenskab og morskab og fantasi der var tilbage i mit liv efterhånden. Jeg ville ønske jeg havde haft et lige så præcist billede af vores følelser som det, røntgenfotografierne og scanningerne havde vist af mine knogler og indre organer på hospitalet.16 26 | På sporet af din lykke

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 26

9/19/18 8:54 PM

Luca beklager her at han ikke tidligere er blevet hjulpet til at se på sit liv udefra. Et andet markant eksempel på at andre kan vide bedre, er at depression ofte bliver opdaget af pårørende eller læger. Selvfølgelig er den depressive inderst inde bekendt med sin tilstand. Det er hende som oplever den; hun kender den sådan set bedre end nogen anden. Men den depressive begriber ikke nødvendigvis depressionen som sådan; hun kan fortrænge eller bortforklare den.

Det er altså muligt at gøre sig klog på andres lykke. Det er også muligt at sige noget almengyldigt om lykken, hvis man holder sig til dens overordnede form og i øvrigt antager at mennesker, selv i vores moderne, mangfoldig og individualistiske kultur, råder over et fælles repertoire af følelser, stemninger og tankeformer.

Mange er særligt kritiske over for tanken om at lykken skulle kunne måles. Journalisten og forskeren Gitte Meyer giver udtryk for en udbredt holdning når hun skriver at [i] mindst 2500 år er det gode liv i den vestlige verden blevet drøftet som et åbent spørgsmål. Der har altid været uenighed om det. Det er et klassisk eksistentielt og politisk spørgsmål. Nogle har altid drømt om at kunne sætte det hele på én formel, få styr på tingene og bugt med alle tilfældigheder. Hidtil er de også blevet modsagt. Det er en værdifuld tradition, som det er værd at vedligeholde. Hvis lykken og det gode liv helt får høvlet deres knaster af, bliver dogmatisk disciplinerede og tilsyneladende kontrollérbare størrelser, kan det virkelig blive svært at holde sig munter.17

Igen er der tale om en overdrivelse af nogle i og for sig rigtige iagttagelser. Lykken er kompleks og kan rigtignok næppe sættes på en kort eller bare mellemlang formel. Lykken kan realiseres på utallige måder. Den er vanskelig at måle, og der er rigtignok meget divergerende opfattelser af hvad den består i. Som vi senere skal se (i kapitel 6), er der grund til at tage resultaterne af lykkemålinger Det vigtigste i livet | 27

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 27

9/19/18 8:54 PM

med mindst ét gran salt, også fordi de bygger på problematiske definitioner af lykke og livskvalitet. Jeg vil selv behandle spørgsmålet om lykke som et åbent spørgsmål og ikke forudsætte at det er besvaret, eller kan besvares, af bestemte videnskabelige undersøgelser.

Men blot fordi noget vanskeligt lader sig måle, behøver vi ikke afstå fra at gøre forsøget. Det udelukker heller ikke at de målinger der allerede er foretaget, trods alt kan lære os noget. Harvard-psykologen Daniel Gilbert – som selv er meget bevidst om lykkens komplekse natur og vore begrænsede erkendeevner – har bemærket at vanskelighederne ved at måle lykke ikke bør få os til at opgive, men snarere til at prøve igen og igen, fra nye vinkler og med nye og mere forfinede metoder og begreber.18 Under alle omstændigheder går vi i dagligdagen ud fra at lykken kan måles til husbehov. Du tænker måske at du var mere lykkelig da du var yngre – eller er mere lykkelig nu hvor du er blevet ældre. Du tænker sikkert også at vi generelt er mere lykkelige i Danmark end i det borgerkrigshærgede Syrien. Dermed foretager du allerede en kvantificering – meget simpel og grov, ganske vist, men dog en kvantificering. Videnskaben fungerer generelt ved at forfine og udbygge de dagligdags erkendemetoder; hvorfor skulle den ikke også kunne bygge videre på vores fornemmelse for lykke og ulykke?

Hvorvidt lykken virkelig unddrager sig en videnskabelig bestemmelse, må komme an på en prøve. Målet er at forstå lykken som den er, med alle dens knaster og krummelurer og komplikationer. Det er rigtigt at interessen for at måle lykken hænger sammen med et ønske om at kunne påvirke den. Men hvorvidt den faktisk kan kontrolleres, er et åbent spørgsmål, og målingerne kan lige så vel vise at den vanskeligt lader sig kontrollere som det modsatte.

Måske vil du nu indvende at man måske nok kan måle lykkeniveauet i forskellige lande eller befolkningsgrupper – men det siger intet om din lykke. Det er jo for så vidt rigtigt nok. De brede 28 | På sporet af din lykke

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 28

9/19/18 8:54 PM

samfundsvidenskabelige studier måler lykken ud fra nogle forholdsvis simple, grovkornede kriterier. Det rækker til at vise at der er forskel på hvor lykkelige for eksempel rumænere og danskere typisk er. Men du kan ikke bruge det til ret meget at danskerne er blandt de allerlykkeligste i verden, hvis du selv har det dårligt.

Det er en af grundene til at denne bog ikke handler så meget om resultaterne af de empiriske lykkestudier. Den handler om hvordan du kan søge og forvalte lykken i dit eget liv. Alligevel bør du ikke ignorere resultaterne af lykkemålingerne, og jeg vil da også inddrage dem i et vist omfang. For hvis man kan se en sammenhæng mellem sygesikring, betalt uddannelse og immaterielle forhold som et højt niveau af social tillid – og lykke, får man dermed nogle vink om hvilke faktorer der betyder noget, og hvad man skal søge at opnå eller undgå. De forhold der virker befordrende for lykken, lader sig sjældent lige fremtrylle, men de er heller ikke helt udenfor din kontrol. Nogle kan du søge at tilvejebringe ved politisk engagement.

Andre kræver måske blot at du ændrer noget i dit eget liv.

Når dette er sagt, er det jo stadig rigtigt at din lykke har facetter og vilkår som er langt mere specielle, om ikke enestående, og som spørgeskemaundersøgelserne ikke indfanger. Lykken omfatter meget mere end hvad vi endnu er i stand til at måle, og det er vigtigt at vi holder os det for øje. Men så vidt vi dog er i stand til at måle, sammenligne og generalisere, bør vi gøre brug af den viden vi har.

Sammenfattende kan vi altså konkludere at det giver god mening at beskæftige sig med lykken. Den er vigtig, ikke bare for dig selv, den er noget du kan blive klogere på, og du behøver ikke blive stresset eller ulykkelig af at stræbe efter den.

Tre tommelfingerregler Hvad er grunden til at så mange kloge hoveder – tilsyneladende især de kloge hoveder, og jo klogere, jo værre, lader det til19 – har Det vigtigste i livet | 29

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 29

9/19/18 8:54 PM

fejlvurderet lykken? Hvad kan du selv gøre for ikke at begå de samme fejl? Som hjælp får du her tre tommelfingerregler: 1. Vær ikke bange for det elementære! Mange forveksler det elementære med det trivielle. Det kan virke pinligt at tale om de mest grundlæggende værdier og behov, ikke bare fordi det er personligt, men også fordi det kan lyde fladt og banalt. Som det fremgik af Gitte Meyers overvejelser, er lykken nærmest underlagt en slags billedforbud i stil med det der kendes fra mange religiøse strømninger. I jødedommen og Islam må man for eksempel ikke gøre sig billeder af guddommen fordi man derved gør den mindre end den er, og kommer til at dyrke en afgud. På lignende vis tænker vi at lykken er så vigtig og personlig at næsten enhver italesættelse og ethvert forsøg på at bringe den på formel eller begreb vil gøre vold på den.

Selv om selvhjælpslitteraturen er fuld af bullshit og klicheer, og den mere seriøse psykologiske litteratur ikke virker meget bedre, kan der godt være noget om snakken. Problemet er måden der snakkes på, mere end indholdet. Det burde være muligt at sige noget elementært om lykken uden af forfalde til klicheer – og mene det oprigtigt, som når en digter formår at udtrykke dybe og almenmenneskelige følelser, uden at det bliver sødsuppe. I denne bog griber jeg ikke til poetiske virkemidler. Men jeg håber at det lykkes mig at få det elementære til at virke væsentligt og intellektuelt udfordrende og få det almenmenneskelige til at fremstå på en måde så du ikke er i tvivl om at det også handler om et enestående tilfælde som dit eget liv.

Samtidig vil jeg opfordre dig til at være åben for at tilsyneladende simple budskaber kan være både rigtige og dybsindige. Du får ikke noget ud af at være snobbet eller arrogant i din omgang med lykken. Fordi noget er elementært, behøver det ikke være naivt, plat eller vulgært. Som vi skal se, er der mange af de slagord der kan virke som klicheer – at man skal kende sig selv, være sig selv, mærke efter osv. – der ret forstået alligevel siger noget vigtigt og heller ikke er helt så simple som de lyder.

30 | På sporet af din lykke

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 30

9/19/18 8:54 PM

2. Brug fornuften! Mange mener at fornuften kommer til kort over for det vigtigste i livet. Den har vist sig uforlignelig når det gælder den videnskabelige udforskning af universet, teknologiske fremskridt og organiseringen af arbejde og samfundsliv. Men når det kommer til de mest personlige anliggender – kærlighed og venskab, de grundlæggende valg i tilværelsen, interesser og lidenskaber – gør man klogere i at lytte til sine følelser eller bare give slip og overlade det til tilfældet. Mange regner lykken for et sådant personligt anliggende som ikke må gøres til genstand for beregning eller strategiske overvejelser.

Det er en fejltagelse. Puds endelig fornuften på din livsførelse. Den er bedre og frem for alt mere ydmyg end sit rygte. Måske frygter du at dit liv vil blive forudsigeligt, dydsmønsteragtigt og kedeligt hvis du lader fornuften råde. Gitte Meyer er bekymret for om man ”kan holde sig munter”. Men husk på at det fornuftige pr. definition er det passende eller rigtige. Du er ikke særligt fornuftig hvis du bevidst lever på en måde som er mere kedelig og glædesløs end nødvendigt. Fornuft drejer sig dybest set om at indse hvad der er de vigtigste mål i tilværelsen, og finde de bedste midler til at opnå disse mål. Ofte nås målene bedst ved at gå regelmæssigt til værks, undertiden ved at bruge regneregler og logik. Når det gælder din livsførelse, er det mest hensigtsmæssige dog snarere en – fornuftig – blanding af kontrol og styring og at give slip og lade tingene gå deres gang. Det kan være fint at begrænse fornuftens rolle. Men hvis du foretager en fornuftig fornuftsbegrænsning, giver du slip når det er nødvendigt for at holde dig munter, uden at tabe dine mere langsigtede mål af syne. Lyt til følelserne, men kun fordi – og for så vidt – det er fornuftigt. Vil du overhovedet have indflydelse på dit eget liv og din lykke, må du forlade dig på fornuften.

3. Gå til sagen – bag om holdninger og ideologier! Kloge hoveder går meget op i hvordan vi repræsenterer virkeligheden. De finder det naivt at antage at tingene bare er som de synes at være. De hæfter Det vigtigste i livet | 31

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 31

9/19/18 8:54 PM

sig ved betydningen af forestillinger, interesser, jargon, værdiladninger, betoninger, bagtanker og associationer. Vi har set hvordan kritikerne af lykkedyrkelsen fokuserer på bestemte udmøntninger af idealet om lykke, på dets kulturelle udtryk og samfundsmæssige betydning. De leverer en form for kultur- eller ideologikritik. Det er der god brug for, ikke mindst i et samfund der som vores er stærkt præget af medier og økonomiske og politiske interesser. Kritisk bevidsthed er i det hele taget vigtig. Snakken om lykke kan bruges til at aflede opmærksomheden fra andre vigtige ting eller dække over gustne dagsordener, og ordet forstås på mange ikke altid lige rimelige måder.

Men ikke alt er ideologier eller forestillinger. Der findes en virkelighed uafhængigt af måden den fremstilles på. Der findes mennesker som lever bedre eller dårligere liv, uanset hvad man siger om dem, eller hvordan de selv beskriver deres situation. Du har selv et liv at leve; det er en opgave du ikke kan løbe fra, uanset hvor dygtig du er til at gennemskue de dominerende samfundstendenser. Vil du blive klogere på din egen og andres lykke, må du finde ud af ikke bare hvad man siger er godt eller opfatter som sådan, men hvad der simpelthen er godt. Du må gå til sagen selv.

Hvorfor lige lykke?

Måske savner du stadig et klart svar på hvorfor du skal gå så meget op i lykken. Det kan godt være at kritikerne af lykkedyrkelsen tager fejl i et og andet. Men at lykken skulle være det vigtigste af alt, virker stadig ikke helt indlysende.

Jeg har allerede bedt dig om at tænke over de aktiviteter og projekter du selv værdsætter – både dem du selv har gang i, og dem du bifalder hos andre. Min formodning er at du vil nå frem til at de alle på en eller anden måde drejer sig om at gøre nogen lykkelige, medmindre de faktisk viser sig at være mindre værdifulde end du umiddelbart troede. Hvis jeg har ret, er det allerede et stærkt argument.

32 | På sporet af din lykke

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 32

9/19/18 8:54 PM

Det bekræfter hvad mange filosoffer, fra Aristoteles og frem, har hævdet: Lykken er det ultimative mål, det som alle andre goder og aktiviteter peger hen imod.20 Jeg vil også antage, igen med belæg hos Aristoteles og mange andre af fortidens kloge hoveder, at stort set alle mennesker implicit anerkender det. Vi har for eksempel set hvordan de der kritiserer lykkeforestillingerne, selv underforstår at mennesker helst skulle have det godt.

Men måske er det ikke så selvfølgeligt endda at lykken er den ultimative værdi. Er det ikke bedre at skabe noget storslået eller gøre noget meningsfuldt? Det er et rigtig godt spørgsmål. Ganske vist er der næppe noget som har værdi hvis det ikke beriger menneskers (eller andre oplevende væseners) liv på en eller anden måde. De fleste mennesker som måske kan siges at have levet et meningsfuldt, men ikke videre lykkeligt liv, har til gengæld bidraget til andres lykke, for eksempel ved iværksætteri, humanitært arbejde, kunst eller videnskab. Jeg er også tilbøjelig til at sige at hvis du mener at et meningsfuldt liv kan være at foretrække frem for et lykkeligt liv, opererer du med et for snævert begreb om lykke. Man er ikke virkeligt lykkelig hvis ens liv er meningsløst.

Og hvor kan vi så vide det fra?

Selv om du måske kan se at det ikke er principielt umuligt at sige noget om andres lykke, kan du med god ret spørge med hvilken ret jeg udtaler mig så skråsikkert. Man må kræve klar besked om grundlaget for påstande og teorier. Ikke mindst filosoffer slipper ofte for let afsted med at hævde noget voldsomt uden at redegøre for deres metode hvis de da overhovedet har en sådan. Jeg benytter en klassisk filosofisk fremgangsmåde som består i at reflektere over og afveje mange forskellige kilder til forståelse af lykken og det gode liv.

For det første går jeg ud fra at vi har en fælles implicit forståelse af det vi taler om. Derfor henviser jeg ofte til hvordan vi bruger Det vigtigste i livet | 33

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 33

9/19/18 8:54 PM

ordene i praksis. Det betyder ikke at det hele ligger i vores sprogbrug som ikke altid er hensigtsmæssig eller retvisende. Men det er slående at vi på trods af alle uenigheder grundlæggende forstår hinanden og dømmer ens om de fleste konkrete tilfælde, for eksempel når det gælder om at vurdere om en bestemt person er lykkelig eller ulykkelig.

For det andet trækker jeg på ældre og nyere filosofiske teorier, kloge menneskers betragtninger og iagttagelser, fremstillinger i litteratur, musik og film samt nyere resultater fra psykologi og samfundsforskning. De har alle forskellige styrker og svagheder; de har typisk fat i noget, men også visse begrænsninger. Ved at lade dem supplere og justere hinanden kan vi nærme os en afbalanceret helhedsforståelse.

Men hvordan skulle jeg kunne gøre dig klogere på din lykke?

Svaret er at jeg selvfølgelig ikke ved præcis hvad der gør dig lykkelig. Jeg kan give dig overordnede pejlemærker, baseret på hvordan folk er flest, og på en erkendelse af at mennesker og livssituationer i øvrigt er meget forskellige, og at der ikke er en enkelt – endsige enkel – vej til lykken. Dette er ingen selvhjælpsbog. Den giver få entydige og ingen indiskutable svar. Det er du bedst tjent med.

Selv er jeg meget lidt eksemplarisk. En filosof er ikke nødvendigvis en livskunstner, og han er sjældent bedre end andre til at følge de gode råd han måtte nå frem til. Jeg har et førstehåndskendskab til noget der typisk lykkes, og andet der lykkes mindre godt; jeg kender lykken og ulykken til husbehov. Det samme gælder utvivlsomt også dig. Min hensigt er ikke at belære, men at bogen kan gøre dig klar over betydningen af noget du for en stor dels vedkommende egentlig allerede godt ved.

Det kan meget vel være at du endnu ikke er helt overbevist. Det skal ikke skille os ad. Det er fint hvis vi kan enes om at lykken i det mindste er vigtig at beskæftige sig med. Bogen er for kort til flere indledende manøvrer. Lad os komme til sagen.

34 | På sporet af din lykke

P_ sporet af din lykke.satsmanus.indd 34

9/19/18 8:54 PM

flap 100 mm

156 mm (bogblol 153 mm)

19.5 mm

SØREN HARNOW KLAUSEN

1. Det vigtigste i livet 2. Lykkens former 3. Lykkens indhold 4. Gode oplevelser og meningsfulde sammenhænge 5. På sporet af dig selv – lykke og autenticitet 6. Lykkens vilkår 7. Livtag med tilværelsen

HVAD ER LYKKE? gode oplevelser • at være sig selv • autenticitet • godt helbred • penge • status • tosomhed • forældreskab • skønne ting • sex • samvær • hygge • humor • leg • fritid • bordets glæder Vejen til lykke er hverken ligetil eller kort. Vi har hver vores opfattelse af hvad lykke er, og vi kan af og til fare vild i vores egne, andres og mediernes fremstillinger af den.

Denne bog hjælper dig til at finde vejen til din lykke. Den guider dig gennem forskellige perspektiver på lykken – med eksempler fra filosofien, litteraturen, kunsten og musikken.

Du bliver klogere på lykkens forskellige elementer og bliver bedre til at lægge en strategi for din søgen efter netop din lykke.

På sporet af din lykke

BOGENS KAPITLER

156 mm (bogblol 153 mm)

flap 100 mm

SØREN HARNOW KLAUSEN

sporet af lykke

SØREN HARNOW KLAUSEN er professor i filosofi ved Syddansk Universitet. Han forsker bl.a. i erkendelse og vidensformer, bevidstheden og selvet, kreativitet og litteratur samt ældres trivsel.

I 1993 blev han Doktor der Philosophie fra universitetet i Tübingen og i 2004 dr.phil. på afhandlingen Reality Lost and Found.

Han har skrevet flere bøger der fremstiller vanskelige emner på en letlæselig og inspirerende måde.

Guide til det gode liv

www.akademisk.dk

Akademisk Forlag

www.akademisk.dk

flapper_ny LYKKE_9.indd 1

01/10/18 16.53