Sårbarhed. Af Eve Bengta Lorenzen

E

Eve Bengta Lorenzen

B t L S책 b h d

S책rbarhed MED MINDFULNESS OG ACCEPT GENNEM ANGST OG SMERTE AKADEMISK FORLAG

2

10_Saarbarhed_3k.indd 2

SÅRBARHED

26/03/15 15.34

Eve Bengta Lorenzen I samarbejde med Robert J. Jørgensen

SĂĽrbarhed Med mindfulness og accept gennem angst og smerte

AKADEMISK FORLAG

10_Saarbarhed_3k.indd 3

26/03/15 15.34

4

SÅRBARHED

Eve Bengta Lorenzen I samarbejde med Robert J. Jørgensen Sårbarhed. Med mindfulness og accept gennem angst og smerte © 2015 Forfatteren og Akademisk Forlag Forlagsredaktion: Marianne Thorhauge Omslag: Mark Airs Forfatterportrætter: Torben Nielsen Grafisk tilrettelæggelse: Carl-H.K. Zakrisson Bogen er sat med Lyon og Kievit Trykt hos Livonia Print Sia ISBN 978-87-5004-457-4 1. udgave, 1. oplag 2015 Printed in Latvia

Akademisk Forlag – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S Et selskab i Egmont Vognmagergade 11 1148 København K www.akademisk.dk

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

10_Saarbarhed_3k.indd 4

26/03/15 15.34

Indhold Forord 7 Indledning

9

1. Sårbarhed 33 2. Sårbarhed i mødet mellem mennesker

51

3. Sårbarhed og smerte 79 4. Sårbarhed og selvomsorg

89

5. Sårbarhed, angst og accept 6. Sårbarhed og skam

119

7. Sårbarhed og villighed 8. Sårbarhed og mod

105

126

142

9. Sårbarhed og relationer

150

10. Sårbarhed i parforholdet 163 11. Sårbarhed og seksualitet

170

12. Sårbarhed, kreativitet og livsglæde 179 Afslutning 186 Noter 200 Tak

201

Litteratur 203

10_Saarbarhed_3k.indd 5

26/03/15 15.34

6

10_Saarbarhed_3k.indd 6

SÅRBARHED

26/03/15 15.34

Forord Denne bog udforsker sårbarheden, herunder aspekter, der kan lede til angst, skam og smerte – såvel som til glæde og kreativitet. Ikke mindst forsøger bogen at afdække, hvilken rolle sårbarheden spiller i mødet mellem mennesker. Herunder mødet imellem mennesker i sundhedsvæsenet. Hvad bliver muligt, når vi tør være mere sårbare, og hvordan kan vi møde hinanden i det fælles felt af sårbarhed? Hvordan kan vi støtte en anden igennem angst og smerte og samtidig lade vedkommendes egne ressourcer, indre villighed og tillid til sig selv vokse og bære? Bogen er ikke løsningsorienteret, men peger på en retning, som alle, ikke mindst mennesker, der arbejder med en eller anden form for behandling, må bevæge sig i. For herved at kunne åbne til egen sårbarhed, villigheden til at møde denne og tillid til sig selv. En tillid, der erfares, når man igennem sårbarheden træder ind i en autentisk væren.

Bogen indeholder beretninger fra to liv, Janus’ og mit eget, og inviterer læseren på opdagelse i sårbarhedens univers – inden for og uden for vore roller i sundhedsvæsenet.

Nogle gange taler bogen direkte til os, der bærer et ansvar for andres helbred, nogle gange direkte til os, der sidder i venteværelset. Men hele tiden til alle, der ønsker at nærme sig og begribe vore fælles vilkår. Det er mit håb, at den vil åbne for modet til at være sårbar.

Det er en bog, der sidestiller det poetiske og det faglige såvel som det personlige og det professionelle. Man kan således

10_Saarbarhed_3k.indd 7

26/03/15 15.34

8

SÅRBARHED

i første omgang vælge at læse med hovedvægt på fortællingerne og lade dem vække genklang eller villighed til at udforske de muligheder, der gemmer sig bag ens egne mønstre og overlevelsesmekanismer. For derefter at fordybe sig i de faglige perspektiveringer og faktaboksenes uddybninger og ’støttepiller’.

Bogen viser mindfulness og accept både som en behandlingsmæssig tilgang, som en radikal form for selvomsorg og som en måde at leve sit liv på. Den viser mindfulness som en vej igennem angst og smerte, enhver form for lidelse og svære situationer. Den åbner for en større forståelse af dybden i mindfulness og i MBSR, Mindfulness-baseret Stressre duktion, der er baggrunden for de øvelser og erfaringer, der refereres til undervejs. Der vil være eksempler på, hvordan mindfulness anvendes, men det er ikke en decideret lærebog i mindfulness. Her vil jeg i stedet pege på min første bog, Ind i mindfulness, eller Lev med livets katastrofer af Jon Kabat-Zinn.

De udfolder begge grundelementerne og ikke mindst de syv grundholdninger i mindfulness, der er så afgørende i enhver form for mindfulness-baseret tilgang og intervention. I denne bog udfoldes den transformation og helbredelse, der bliver mulig, når vi møder op til os selv og hinanden i, og med, vor sårbarhed.

Eve Bengta Lorenzen Søllerød, marts 2015

10_Saarbarhed_3k.indd 8

26/03/15 15.34

Indledning Sårbarhed bliver som regel opfattet som en tilstand, det er farligt at befinde sig i. Som en truende tilstand, hvorfra det er nødvendigt at beskytte sig mod omverdenen, indtil man har genvundet tilstrækkelig hårdførhed. De fleste har oplevet, hvordan en krisesituation har åbnet for sårbarheden, og mærket lettelsen, når der igen var en fornemmelse af at kunne fungere ’normalt’.

Men sårbarhed er mere end en tilstand. Den kan vise sig som et indre skatkammer, hvor guldet ligger gemt bag mørke og mudrede overbevisninger. Når vi nærmer os sårbarheden, er mørket, som regel, det første, vi støder på, og vi skynder os derfor at lukke døren og bevæge os væk og ud i ’komfortens lys’. Ligesom i den gamle historie om Mullah Nasrudin, som går og leder efter en nål uden for sit hus. En nabo kommer forbi og hjælper med at lede. Efter i nogen tid at have søgt forgæves spørger naboen Nasrudin om, hvor han tabte den. ”Inde i huset”, siger Nasrudin. ”Jamen hvorfor leder du så her, uden for huset?” spørger naboen. ”Fordi her er mere lys”, svarer Nasrudin.

Et ubehag ved sårbarheden får os til at fjerne os fra den.

Vi kommer i stedet til at beskæftige os med de afledninger fra mørket, som blandt andet fører til angst, skam, mindreværd og depression. Hvis vi har mod til at følge sporet ind i sårbarhedens væsen, kan vi finde guldet, som er den indre evne til

10_Saarbarhed_3k.indd 9

26/03/15 15.34

10

SÅRBARHED

forandring og vækst. Vi behøver ikke derved at forstå os selv, men det er nødvendigt, at vi møder os selv.

Dette bliver muligt gennem vores bevidste omfavnelse af sårbarheden. Det er, når vi tør møde os selv midt i, hvad Jon Kabat-Zinn kalder livets ’fulde katastrofe’, at vi får fat på kilden til det, der kan ’strække’ vor formåen, overkomme forhindringer og tillade en naturlig kreativitet og glæde at udtrykke sig.

Sårbarhedens skatkammer kan være farligt. Vi kan snuble i de mudrede lag og blive væk i mørket. Sårbarheden kan både lede os til livsfylde og til stor kunst, men også til selvmord og vold.

Det kræver meget af os at ’knække’ den forløsende kodning. Frygt, uvidenhed og magelighed står vagt ved døren og må mødes med al vor bevidste, bestemte og venlige opmærksomhed. Vi må møde ’sårbarhedens vogtere’ med den iboende kvalitet, som vi har lært at kende som mindfulness.

Mindfulness, sårbarhed og sensitivitet Dybt integreret i arbejdet med mindfulness ligger forståelsen af den menneskelige sårbarhed.

Ofte taler vi dog om hjertets følsomhed eller slet og ret om sensitivitet. At vi alle er sensitive, glemmes ofte, ikke bare af andre, men også af os selv.

De senere års opmærksomhed på begrebet ”særligt sensitive” kan ses som et led i vor opvågnen til det faktum, at vi alle er meget sensitive eller sårbare, som jeg foretrækker at kalde det.

Som sagt ligger forståelsen af den menneskelige sårbarhed dybt integreret i arbejdet med mindfulness; eller jeg skulle måske skrive, at det burde den gøre. Det ligger i hvert fald i hjertet af den forståelse, som jeg har arvet fra Jon Kabat-Zinn

10_Saarbarhed_3k.indd 10

26/03/15 15.34

INDLEDNING

11

og fra hans mangeårige kollega og efterfølger som leder af Center for Mindfulness, University of Massachusetts, Saki Santorelli.

I arbejdet med Mindfulness-baseret Stressreduktion, MBSR, ser vi igen og igen, hvorledes en nøgen anerkendelse af egen sårbarhed kan lede til en på en gang stille og stålsat vilje, eller rettere villighed. En villighed til igen at begynde at være helt til stede i eget liv og til fuldt at ’bebo’ den krop, som bærer det liv. En villighed til at ’komme hjem til sig selv’ og arbejde vedholdent og medfølende i det åbne landskab, hvor vi ikke ved, hvad er muligt for os. Og hvor vi ikke på forhånd ved, om vi kan bære vor egen sårbarhed.

En arv, som jeg altid i mit arbejde forsøger at give videre til alle vore kursister, men ikke mindst til vore instruktørelever og andre professionelle, der kommer til vore kurser. På den indledende del af instruktøruddannelsen læser vi derfor næsten altid en bestemt sekvens op fra Sakis bog Heal Thy Self (Santorelli, 1999). Og vi læser den gerne flere gange. ”For health professionals, living in this world of sickness and brokenness is our daily bread. Often I ask myself these questions about this world: How have I arrived here? How shall I meet this world today? What is my job – my real job? I do not know the complete answer to any of these questions. But like all sustained inquiry, the question has, over time, led me again and again back to this question: How can I allow this world to penetrate so deeply under my skin that the repeated rubbing up against those whose lives have been broken cracks me open too?

This longing to be broken open is neither masochism nor a wish for martyrdom. Certainly it does not mean surrendering knowledge, skill, personal competency, or lightheartedness.

10_Saarbarhed_3k.indd 11

26/03/15 15.34

12

SÅRBARHED

But if we are to discover our capacity to engage with and accompany those with whom we work through this twisting valley, through this long calvary of the soul, then we must walk this way with them. This is not easy. Whether silently drawn or pulled roughly into this netherworld, we are always being asked to encounter ourselves when encountering the suffering and brokenness of another. [And] how do we best accompany those seeking care into this realm whithin and below the body?

The shadow region, named ’distressing’: sick at heart. There is only one way. We must go there ourselves” (s. 96).

Denne bog kan ses som et forsøg på at give denne arv videre. En arv, som også let lader sig forbinde med den fine forståelse af vort eksistentielle grundvilkår eller vor sårbarhed, som Søren Kierkegaard udfoldede.

Kierkegaard forstod om nogen, at for at kunne være helt menneskelige og helt os selv må vi kunne møde, eller modtage, os selv midt i denne eksistentielle sårbarhed. Og kun herigennem kan vi møde det, der er større end os selv.

Det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det Det, der da træder frem ved mit enten – eller er det Ethiske.

Der er derfor endnu ikke Tale om Valget af Noget, ikke Tale om Realiteten af det Valgte, men om Realiteten af det at vælge.

Dette er imidlertid det Afgjørende, og det er dertil jeg vil stræbe at vække Dig. Til dette Punkt kan det ene Menneske hjælpe det andet; naar han er kommen hertil, da bliver den Betydning, det ene Menneske kan have for det andet, mere underordnet. Jeg har i et foregaaende Brev bemærket, at det at

10_Saarbarhed_3k.indd 12

26/03/15 15.34

INDLEDNING

13

have elsket giver et Menneskes Væsen en Harmoni, som aldrig tabes ganske; nu vil jeg sige, det at vælge giver et Menneskes Væsen en Høitidelighed, en stille Værdighed, som aldrig tabes ganske. Der gives Mange, der sætte en overordentlig Priis paa at have skuet en eller anden mærkelig verdenshistorisk Individualitet Ansigt til Ansigt. Dette Indtryk glemme de aldrig, det har givet deres Sjæl et idealt Billede, som adler deres Væsen; og dog er selv dette Øieblik, hvor betydningsfuldt det end kan være, Intet mod Valgets Øieblik. Naar da Alt er blevet stille omkring Een, høitideligt som en stjerneklar Nat, naar Sjælen bliver ene i den hele Verden, da viser der sig ligeoverfor den ikke et udmærket Menneske, men den evige Magt selv, da skiller Himlen sig ligesom ad, og Jeget vælger sig selv, eller rettere, det modtager sig selv. Da har Sjælen seet det Høieste, hvad intet dødeligt Øie kan see, og som aldrig kan glemmes, da modtager Personligheden det Ridderslag, der adler den for en Evighed. Han bliver ikke en anden end han var før, men han bliver sig selv; Bevidstheden slutter sig sammen, og han er sig selv. Som en Arving, om han end var Arving til Alverdens Skatte, dog ikke eier dem, før han er bleven myndig, saaledes er selv den rigeste Personlighed Intet, før han har valgt sig selv, og paa den anden Side er, selv hvad man maatte kalde den fattigste Personlighed Alt, naar han har valgt sig selv; thi det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det.

(Af Enten – Eller. Et Livs-Fragment udgivet af Victor Eremita.

Anden Deel indeholdende B.’s Papirer, Breve til A, Kjøbenhavn 1843, afsnittet »Ligevægten mellem det Æstetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse«, SKS 3, 173 / sks.dk/EE2/txt. xml#ss173).

10_Saarbarhed_3k.indd 13

26/03/15 15.34

14

SÅRBARHED

Smerteklinikken – når liv forandres ”Jeg bliver spurgt, om jeg er forelsket. Eller om jeg har fået ny medicin.

Der sker alle mulige sjove ting. Når jeg kommer gående med min stok eller min rollator, spørger tilfældige mennesker, jeg møder, om de skal bære noget for mig, eller om de skal hjælpe mig. Jeg møder venlighed hele tiden. Det er fantastisk.

Det, der er sket, er, at jeg er begyndt at træne mindfulness, og at jeg forsøger at være til stede med mig selv, som jeg er.

Jeg har aldrig nogensinde forestillet mig, at det kunne være sådan.

Det er et stort arbejde, og et hårdt arbejde. Hemmeligheden er, ikke at have fokus på sig selv, men at være med sig selv. Det er det, der gør forskellen.

I starten, da jeg gik til mindfulness, var jeg jo så begejstret og fortalte alle, at jeg gik til det, og hvor godt det var. Det tier jeg stille med nu. Jeg har ikke det samme behov for at vende alt ud, men nyder bare at have det for mig selv. Der har været så mange år med smerter, sorg og frustration. Nu er jeg glad for at være mig. Det er som en gave, der omsider bliver pakket ud.”

Ordene er Janus’. Han lider, ligesom 825.000 andre danskere, af kroniske smerter. For Janus, som for mange af disse smertepatienter, var hver dag en kamp for at klare sig gennem livet med et usynligt handikap, der syntes umuligt at behandle.

Janus deltog på et af de MBSR-kurser1, som jeg siden 2008 har jeg afholdt på Tværfagligt Smertecenter på Rigshospitalet.

10_Saarbarhed_3k.indd 14

26/03/15 15.34

INDLEDNING

15

Jeg underviste og superviserede først som et pilotprojekt, derefter som led i et forskningsprojekt, der udviklede sig til verdens hidtil største på sit felt, og siden som et fast tilbud, da resultaterne fra projekterne var overbevisende gode.2 Igennem arbejdet på Tværfagligt Smertecenter har jeg vedvarende oplevet, hvordan det er muligt for mennesker med svære kroniske smerter at åbne til, møde og arbejde med sårbarheden, når der er trygge rammer. Og hvordan det derved kan være muligt at håndtere smerter, angst og depression. Hos nogle fører dette til decideret smertereduktion, hos andre til mere energi og øget evne til at håndtere problemer. Et gennemgående og afgørende træk hos patienterne er, at der opstår tillid til egne ressourcer. Tilliden indfinder sig stille og roligt gennem erkendelsen af, at det ikke er nødvendigt at beskytte sig mod smerterne og de udfordringer, som uundgåeligt opstår i kølvandet på smerterne. Tværtimod er det værn, man har etableret mod lidelsen, ofte blevet et værn, der i stedet forhindrer organismen i at finde ind i en ny balance.

Når patienterne tillader sig selv at være, som de er, uden at dømme følelser af frygt, vrede, skam, sorg og glæde, bliver det muligt at tage roret. Og når smertehavet truer med at vælte båden, er der stadig en retning, som opstår og består igennem at være nærværende og tro mod sig selv.

Det åbne hav Som barn var jeg ofte ved Vesterhavet om sommeren. Her fik jeg erfaring med de såkaldte hestehuller, som opstår ved pålandsvind, hvor vandet presses om bag revlerne. Når vandet bevæger sig tilbage fra kysten, finder trykket et svagt sted i revlen, hvor det kan grave sig igennem, og der opstår understrøm.

10_Saarbarhed_3k.indd 15

26/03/15 15.34

16

SÅRBARHED

Den kraftige strøm griber pludselig fat i én, og man bliver bange og vil kæmpe imod. Men hvis man kæmper imod, kan det ende med, at man bliver trukket under vandet og drukner.

Det skete næsten hver sommer, at nogen druknede. Jeg lærte, at man ikke skulle kæmpe imod uddriften, men i stedet lade sig føre ud, indtil strømmen aftog, og man kunne svømme langs med kysten og derefter komme ind, hvor der igen var fast grund under fødderne. Man vidste ikke, hvor man endte, men man undgik at drukne.

Sårbarheden kan fornemmes som et hestehul. En sugende hvirvel, som vil trække os ud, hvor vi ikke kan bunde. Truende og udslettende. Der er ikke noget at sige til, at vi forsøger at træde vande så længe som overhovedet muligt, uden at begribe at vi er nødt til at lade os føre med ud på det åbne hav.

Vor evne til at bære vor sårbarhed er af afgørende betydning og kan ses som et omdrejnings- og understøtningspunkt for nervesystemet. Vi har alle et biologisk og kulturelt formet nervesystem. Et nervesystem, der er endt op i en vanemæssig aktivering, som opretholder en større eller mindre afstand til sin egen sårbarhed.

Når vi ikke kan bære at være sårbare og i stedet forsøger at omgå sårbarheden, så kan vi på sigt øge risikoen for at udvikle angst og depression. Og vil altid i forskellig grad udløse muskelspænding og sammentrækning af bindevæv, hvilket hindrer kroppens naturlige evne til at regulere sig hen imod en mere uanstrengt, solid og naturlig balance.

Sårbarheden i sig selv er ikke farlig. Det er frygten for den, der leder til fysisk ubalance og psykiske lidelser.

Den gode nyhed er, at kroppen har en fantastisk evne til at regulere sig selv og finde ind i balance. Det efterlader mig

10_Saarbarhed_3k.indd 16

26/03/15 15.34

INDLEDNING

17

altid med en stor ydmyghed at opleve, hvordan kursister slipper fri af smerter, depression, hudlidelser med mere, blot ved at stoppe med at kæmpe imod hestehullet og etablere forbindelse til de indre ressourcer frem for til frygten. Organismen er som regel meget hurtig til at hele sig selv, da den altid vil søge ind i naturlig balance – hvis den får lov.

Ordet helbrede stammer fra at hele, at blive hel. Det, der altid kan heles, er vor menneskelige værdighed. At kurere er en afledning af det latinske ord curare, som betyder ”at drage omsorg for”. At have med sygdom at gøre, andres eller ens egen, handler således om at drage omsorg for helhed. Det vil sige, at et menneske kan have kræft, mangle et ben eller være smerteplaget og stadig være hel. Ligesom med sårbarhed må vi se helbredelse i et større perspektiv. Vi må prøve at forstå, at helbredelse ikke nødvendigvis handler om, at man bliver fri for sygdom, men at man bliver følelsesmæssigt og menneskeligt mere hel, når der drages omsorg for vor måde at være i live på.

Omsorg handler i høj grad om vor evne til at være med snarere end at gøre ved. At være med er ikke så passiv en proces, som det kan lyde til. At være med er i høj grad at give plads til, at vore iboende ressourcer kan finde tilbage til en sund balance, der er blevet forladt. Eller finde frem til en ny og mere hensigtsmæssig balance, der integrerer den aktuelle tilstand snarere end at modarbejde den. Helbredelsen kommer derved til at foregå på organismens egne betingelser.

9

10_Saarbarhed_3k.indd 17

26/03/15 15.34

18

SÅRBARHED

Mindfulness De fleste moderne definitioner af mindfulness ligger tæt op ad den måde, som Jon Kabat-Zinn oprindeligt formulerede det.

Nemlig som vor evne til, intentionelt, at være bevidst opmærksomme, fra øjeblik til øjeblik, på en ikke-dømmende måde. Hvilket på en gang er synonymt med og en forudsætning for ovennævnte evne til at være med frem for at gøre ved. (Se for eksempel Kabat-Zinn, 2014).

Dette indebærer først og fremmest en villighed til at være med alt det, der bevæger os. En villighed til at stå åbent og ikke-dømmende midt i vor sårbarhed.

Mindfulness-træning lærer os, ikke at kæmpe imod hestehullet. Den lærer os, lige så stille, at åbne til sårbarheden, både når vi bevæges af den mest kærlige intimitet, og når vi bevæges af vor individuelle og kollektive lidelse i alle dens afskygninger.

Vi begynder, øjeblik for øjeblik, at kunne se mere klart, hvad der egentligt, og dybest set, bevæger os. Hvorved vi kan begynde at forholde os mere bevidst og hensigtsmæssigt til det, hvad det end måtte være. Vi kan begynde at relatere os til disse indre og ydre bevægelser og udnytte deres energi til at ”befordre læring, heling og vækst” (Kabat-Zinn, 1999).

Mindfulness er således en frigørende praksis, idet vi herigennem får mulighed for at anskue vore egne vanemæssige handlinger og overbevisninger. Santorelli (2010) går så vidt som til at kalde mindfulness en ”revolutionerende praksis”.

Revolutionerende, på alle plan, fordi mindfulness, stille og roligt, men uvægerligt, vil få os til at gøre op med alt, der ikke er sandt for os. Derved kan vi begynde at finde os til rette i vort

10_Saarbarhed_3k.indd 18

26/03/15 15.34

INDLEDNING

19

eget liv. Vi kan begynde at leve ’vort eget gode liv’, i dets mest omfattende betydning.

Det, der indtil nu har haft mest bevågenhed i vesten, er dog den indflydelse, som mindfulness kan have på vores helbred og velvære.

Sårbarhed, selvomsorg og selvregulering Opøvelsen af mindfulness har vist sig at have en betydelig positiv effekt på velvære såvel som på behandlingen af en lang række psykisk og stressrelaterede forstyrrelser og sygdomme (Hölzel et al., 2011).

Mindfulness-træning er derfor i stigende grad blevet indarbejdet i terapeutiske interventioner, i nogle tilfælde i et sådant omfang, at man direkte taler om Mindfulness-baseret Intervention, MBI (Lorenzen et al., 2010).

På trods af at såvel kliniske som eksperimentelle studier af mindfulness-træning er steget drastisk i løbet af de seneste tre årtier, er der endnu ikke formuleret en klar og teoretisk forståelse, der integrerer de mange resultater. Men der peges i udbredt grad på betydningen af mindfulness i optimeringen af organismens selvregulerende processer (Schwartz et al., 2000; Siegel, 2007; Hölzel et al., 2011). En optimering, der består i at styrke og integrere en række funktioner såsom opmærksomhedsregulering, kropsbevidsthed, følelsesregulering og perspektivtagning.3 Ikke bare terapeutiske processer, men også vores evne til at tilpasse os og vores funktionelle udvikling kan i vidt omfang forstås som resultatet af en række indlejrede systemers interne og gensidige regulering. Det vil ikke være for meget at sige,

10_Saarbarhed_3k.indd 19

26/03/15 15.34

20

SÅRBARHED

at det er disse processer, der ligger til grund for enhver levende organismes evne til såvel selvopretholdelse som helbredelse og transformation.

Vedrørende kroppens evne til selvregulering har jeg igennem mit mangeårige arbejde med mennesker i krise og smerte erfaret, at denne evne fungerer bedst, når vi kan vise vore vanskeligheder, såvel som vort potentiale, en åben og ikkedømmende opmærksomhed.

Den ikke-dømmende opmærksomhed får gennem en mild forsoning med tilstanden karakter af indre afslapning. Således at vi afstår fra at blande os for meget i processen, uden at vi af den grund undviger den. Dette gælder ikke blot i mødet med fysiske smerter, men i lige så høj grad, når der er tale om mødet med vor egen sårbarhed.

Balance, tilpasning og udvikling Gary Schwartz fra University of Arizona har brugt 20 år på at forske i, hvordan sygdom og sundhed opstår. Hans arbejde bekræfter, at der er en nøje sammenhæng mellem kvaliteten af vor opmærksomhed og vor sundhed. At organismen vil kunne regulere sig selv mod sundhed og helbredelse, når vi retter opmærksomheden indad på en bestemt måde (Schwartz et al., 2000).

Schwartz peger som andre før ham på, at mennesket er en levende organisme, et system, der hele tiden vil søge mod balance, harmoni og orden. Dette foregår enten igennem såkaldt homeostasis, hvor organismen finder tilbage til en tidligere eller kendt ligevægtsform. Eller det kan foregå i form af såkaldt heterostasis, når organismen mere eller mindre transformeres igennem at finde en ny ligevægtsform eller et nyt adfærdsmønster.

10_Saarbarhed_3k.indd 20

26/03/15 15.34

INDLEDNING

21

Alt sammen udtryk for vor organismes evne til selvregulering.

En organisme regulerer sig selv på baggrund af de informationer, den får om sin egen tilstand. Igennem de såkaldt negative og positive feedback-loop. Hvor negativ feedback nedregulerer en given proces eller adfærd og positiv feedback opregulerer.

De selvregulerende processer er en så iboende og naturlig del af vor eksistens, at vi sjældent lægger mærke til dem. Men et letgenkendeligt og klassisk eksempel på organismens homeostasis er fastholdelsen af en nogenlunde konstant legemstemperatur. Balancen opretholdes ved at sænke temperaturen igennem at lede væske til overfladen, for eksempel i form af sved, eller modsat at øge temperaturen igennem at ryste og lede væske bort fra overfladen.

Heterostasis har mere karakter af transformation og udvikling.

Ethvert lærings- og udviklingsforløb kan opfattes som et udtryk for organismisk heterostasis. Et barns skift fra at kravle til at gå, faserne i dets kognitive udvikling og livets forskellige stadier er letgenkendelige eksempler.

Vore selvregulerende processer foregår ikke i et isoleret system.

Vor ligevægt og udvikling flettes både synligt og usynligt ind i et komplekst socialt netværk, startende med vore nære relationer.

Relationer, hvor bevægelser, åbning eller nedlukning vil påvirke alle omkring os.

Vor mulighed for at optimere denne iboende evne til at selvregulere forøges dramatisk med bevidst nærvær og opmærksomhed. Når vi mærker, at vi fryser, kan vi bidrage betydeligt til at genoprette den ønskede temperatur ved for eksempel at skrue op for radiatoren eller tage en ekstra trøje på. Værdien af bevidst opmærksomhed i forhold til denne form for ydre

10_Saarbarhed_3k.indd 21

26/03/15 15.34

22

SÅRBARHED

selvregulering er indlysende. Men også når der er en bevidst opmærksomhed på forskellige fysiologiske og psykologiske fænomener, kan vi direkte støtte organismens indre og iboende evne til at genoprette en optimal tilstand og balance.

Indsigt, stabilisering og balance Som nævnt indledningsvist er den videnskabeligt funderede forståelse, at terapeutisk effekt ved mindfulness-træning i høj grad opstår som følge af forøget selvregulering. Altså organismens forøgede evne til at genetablere en kendt balance eller til at udvikle en ny.

Dette er helt i tråd med den traditionelle og grundlæggende opdeling af den praktiske træning af mindfulness såvel som udbyttet deraf. Nemlig stabilisering og indsigt.

Stabilisering handler om at holde balancen (blandt andet igennem at bevare et, for sindets funktion, hensigtsmæssigt aktiveringsniveau), og indsigt handler om at ’se, hvad der foregår’, primært i form af tanker, følelser og kropslige sansninger.

I indsigtsaspektet underforstås en iboende evne til at skabe en naturlig forandring, når det med klarhed og rummelighed ses, at ’hvad der foregår’ ikke er hensigtsmæssigt. Stabiliserings- og indsigtsaspekterne i mindfulness er således direkte forbundet med vor tilpasnings- og udviklingsevne og kan, ligesom disse, bedst forstås som komplementære, altså som processer, der støtter hinanden.

Det er disse processer, som vi må kunne bringe i spil, for helt at kunne bære vor egen sårbarhed.

Processer, som må kunne virke, for at vi kan bære vor egen sårbarhed i øjeblikke mærket af ”utilstrækkelighed og af menneskelige begrænsninger og svagheder, vores fejl og mangler,

10_Saarbarhed_3k.indd 22

26/03/15 15.34

INDLEDNING

23

af sygdomme og kvæstelser eller handikap, vore personlige nederlag og fejltagelser, vi har oplevet eller frygter for i fremtiden, de uretfærdigheder og den udnyttelse, vi har været ude for eller frygter, tabet af mennesker, vi elsker, og det tab af vores egen krop, vi kommer til at opleve før eller siden”.4 Hvad enten det er forårsaget af frygt eller begær, af (selv)bedrag eller af simpel ignorance.

Processer, som må kunne virke, for at vi kan bevæge os hensigtsmæssigt fra enhver form for usundhed hen imod mere sundhed.

Fra opmærksomhed til sundhed Gary Schwartz (Schwartz et al., 2000) var en af de første til at konceptualisere betydningen af mindfulness i selvregulerende systemer, og han beskriver elegant, hvorledes bevidst opmærksomhed fører til øget forbundethed i vores organisme.

Og hvordan øget forbundethed leder til øget selvregulering, som leder til øget orden og sundhed (ibid.). Organismen kan altså, viser Schwartz, i højere grad regulere sig selv mod sundhed og velvære, hvis den får den tilstrækkelige opmærksomhed.

Når vi med en åben og ikke-dømmende opmærksomhed kan sanse små eller store spændinger i kroppen, så vil de før eller siden begynde at løsnes og give anledning til regulerende bevægelser ikke bare i kroppen, men også i følelseslivet. Når følelserne kan rummes og opmærksomheden på dem fastholdes, kan vi opdage, hvilke overbevisninger der ligger gemt bagved. Vi kan indse, at de er forældede, eller vi kan begynde at orientere os efter dem på en mere bevidst og mere hensigtsmæssig måde.

10_Saarbarhed_3k.indd 23

26/03/15 15.34

24

SÅRBARHED

Omvendt kan vi tale om dysregulering, når vigtige feedback-loop bryder sammen eller afbrydes som følge af distraktion eller manglende vital opmærksomhed. Når vi for eksempel ikke opdager de nedbrydende ting, vi kan gå og tænke for os selv. Når vi ikke opdager, at vi spænder for at undgå at mærke, hvordan vi dybest set opfatter det, der foregår omkring os.

Eller når vi ikke opdager, hvordan vi tilbageholder instinktive reaktioner. Organismen kommer ud af balance, og der opstår en forstyrrelse, der kan ses i hele den måde, systemet opfører sig på. Dette leder til sygdom eller anden dysfunktion (KabatZinn, 2014).

Schwartz’ teori og beskrivelser kunne længe kritiseres som hvilende på et for spinkelt empirisk grundlag, men i dag viser alene forskningen i MBSR (Mindfulness-baseret Stressreduktion), at mindfulness-træning er et signifikant virkningsfuldt supplement til behandlingen af for eksempel angst, astma, cancer, depression, fibromyalgi, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, hovedpine, hudlidelser, kroniske sygdomme og smerter, panikanfald, PTSD, spiseforstyrrelser, stress og træthedsyndromer samt søvnforstyrrelser (Center For Mindfulness in Medicine, Health Care and Society, 2015). Øget selvregulering anses som nævnt i dag af forskere som den afgørende mekanisme i forklaringen på dette (Hölzel et al., 2011), og effekten omfatter såvel somatisk som psykisk sundhed (ibid.; Davidson, 2003). Forbindelsen mellem det fysiske og det psykiske erkendes som mere betydningsfuld, end hvad der tidligere er påvist gennem både adfærdsmedicinen, stress-sårbarheds-modellerne5 samt det psykoneuroimmunologiske og psykoneuroendokrinologiske felt.6

10_Saarbarhed_3k.indd 24

26/03/15 15.34

INDLEDNING

25

Selvreguleringens højsæde Daniel Siegel, University of California, arbejder ligesom Schwartz ud fra et helhedsorienteret, interpersonelt og neurobiologisk perspektiv i sit forsøg på at forstå sindet og hjernens udvikling og de selvregulerende mekanismer. Han vurderer, at hjernens integration af sine forskellige funktioner og centre i høj grad afhænger af udviklingen af ni kernefunktioner i den senest og højest udviklede del af hjernen, nemlig det præfrontale cortex.7 Ni kernefunktioner, der alle styrkes og optimeres gennem træning af mindfulness (ibid.). Det vil sige, at vi har en række funktioner i hjernen, der er direkte knyttet til udøvelsen af bevidst opmærksomhed. Funktionerne er neurobiologisk identificerbare og involveret i optimering af hele organismens selvregulerende evne som udfoldet ovenfor.

De resultater, som forskningen løbende åbenbarer, og de forandringer, som Janus gennemgår via tilegnelsen af mindfulness, kan altså i høj grad forstås igennem udviklingen af disse ni funktioners (selv)regulerende effekt.

Disse funktioner udvikles endvidere i høj grad igennem at relatere sig til ’betydningsfulde andre’ (Siegel, 2007). Således er der et neurobiologisk belæg for, at den udvikling og forøgelse af selvregulering, der faciliteres igennem mindfulness, kan siges at være et udtryk for, at vi igennem mindfulness lærer at relatere til os selv.

Vi lærer at møde os selv og således (automatisk) at møde andre med en indstilling præget af de kvaliteter8 og funktioner, der opøves under træningen.

10_Saarbarhed_3k.indd 25

26/03/15 15.34

26

SÅRBARHED

Ni væsentlige funktioner (i det midterste præfrontale cortex) 1. Regulering af den kropslige aktivering igennem styring af det autonome nervesystem. Herved styrkes vores evne til at forblive engagerede i opgaver og interaktioner med andre på en balanceret måde.9 2. Relationel afstemning, hvor signaler og input fra andre koordineres med ens egen tilstand og perspektiv igennem en form for resonans, der blandt andet kan lede til fornemmelsen af at kunne mærke, at en anden er nærværende med os.

Afgørende for, at vi føler os trygge og forbundne, herunder afgørende for udvikling af en sikker tilknytning hos børn.10 3. Følelsesmæssig balance og regulering, hvor de midterste regioner i det præfrontale cortex udøver indflydelse på aktiveringen af det limbiske system i en grad, der er nok til, at vi oplever en vitalitet og meningsfuldhed, men ikke så meget, at (følelses)livet opleves kaotisk eller overvældende. Afgørende for at kunne opleve frygt, vrede, tristhed, glæde og begejstring på en sådan måde, at vi ikke mister os selv. At vi med andre ord kan bevare en vis grad af fokus og klarhed midt i såvel indre som ydre ’stormvejr’.

4. Respons-fleksibilitet, der baserer sig på evnen til impulskontrol og indebærer at kunne stoppe op inden handling for at kunne vurdere input, hæmme reaktivitet, afsøge handlemuligheder og faktisk igangsætte handling.

10_Saarbarhed_3k.indd 26

26/03/15 15.34

INDLEDNING

27

5. Empati. Evnen til at sætte sig i en andens sted, hvor vores indre tilstand dels tolkes på baggrund af den andens signaler og dels på vor viden om den anden og om vor egen situation.

Dette er blandt andet afgørende for, at vi kan føle os set, hørt og forstået.

6. Indsigt i form af selvbevidsthed og selvforståelse integreret med følelsesmæssig fornemmelse for, hvem vi er. Og fornemmelse af vort liv på tværs af det nuværende øjeblik. Såvel som bevidsthed om andres tilstand, forståelse og perspektiver.11 7. Frygtmodulering igennem dæmpning af aktiviteten i amygdala. (Amygdala er en limbisk struktur, der registrerer trusler og muligheder. Jf senere faktaboks om ”Nervesystemets disposition for sårbarhed”).

8. Intuition og ’mavefornemmelse’, opstår igennem, at ’dyb kropslig viden’, i form af information fra de parallelt distribuerede neurale netværk omkring vore indre organer såsom hjerte, lunger og tarme, registreres og eventuelt integreres med information fra hjernen.

9. Moral. Evnen til at inddrage et større perspektiv og overveje, hvad der er bedst for helheden og ikke blot for én selv.

(Tilpasset fra Siegel, 2007).

10_Saarbarhed_3k.indd 27

26/03/15 15.34

28

SÅRBARHED

Sårbarhed og overgivelse til mødet Selvreguleringens mekanismer i almindelighed, og ovenstående ni funktioner i særdeleshed, er altså stærkt involverede, når vi udforsker muligheden for at møde os selv og andre mere fuldkomment, igennem mødet med sårbarheden.

Disse elementers betydning for kontakten med os selv og andre viser os, at sårbarhed er noget, som vi kan tillade os at stå i, når vi støttes af et bevidst nærvær – vores eget eller en andens. Både nærværet og den regulering, som det støtter, er evner og kompetencer, som vi alle besidder, og som vi kan styrke og forfine.

Sårbarhed er altså ikke noget, som vi behøver at arbejde på at ændre. Men det at kunne bære sin egen sårbarhed er nødvendigt for, at vi kan realisere vor evne til, og længsel efter, at kunne møde os selv, andre mennesker og ikke mindst vore nærmeste.

Siegels og andres arbejde indikerer, at mindfulness er synonymt med denne evne. Mine egne og mine kursisters erfaringer vidner om dette. Janus’ proces er bemærkelsesværdig, og alligevel blot en af mange. I et mindful møde mellem mennesker vil der altid være noget, der arbejder for os, en indre regulering, der åbner både indadtil og udadtil.

Men når vi først er kommet ud af balance, er det lettere sagt end gjort. Det kan næsten synes umuligt for os at give organismen lov til at tage over. Det er svært at holde op med at kæmpe imod, når overbevisningen om, at det er farligt at slippe kontrollen, er dannet på et meget tidligt tidspunkt i livet. Gennem den venlige opmærksomhedstræning i mindfulness etableres der en tillid til, at noget kan bære. Vi mærker, at godt nok føles det farligt, men vi drukner ikke. Lige så stille begynder

10_Saarbarhed_3k.indd 28

26/03/15 15.34

INDLEDNING

29

noget at transformeres nærmest af sig selv, når vi i højere og højere grad tør forlade os på organismens evne til at facilitere og regulere de indre og de relationelle processer. Noget i os kan begynde at overgive sig, når der åbnes for sårbarheds- og selvregulering.

Janus Janus viser vejen gennem sygdom, angst og depression. Han får på et tidligt tidspunkt i et MBSR-forløb færten af, at her er noget, der holder – i dobbelt forstand. Dette gør, at han mobiliserer kræfter til en daglig meditationspraksis, men først og fremmest giver det ham modet til at møde sine indre dæmoner. Janus bliver krigeren, der med blottet hjerte møder op på sin egen slagmark.

Janus trådte ind i bogen for gavmildt at dele sit liv og sin vej gennem store udfordringer med både smerter, angst og mindreværd, kærlighed og seksualitet. Således er Janus’ beretning blevet en rød tråd gennem kapitlerne, krydret med historier fra mit eget liv og afrundet og båret af en behandlingsfaglig forståelse. Under skrivningen blev jeg hjulpet dybere ind i sårbarheden, da et armbrud udløste en længerevarende smerteog stressreaktion i kroppen. Selvom det selvfølgelig ikke har været behageligt, er jeg glad for den mulighed, dette gav mig for at udforske flere nuancer af sårbarhedens væsen.

Allerede inden jeg mødte Janus, havde jeg besluttet at skrive en bog om sårbarhed. Denne beslutning udsprang af en nysgerrighed i forhold til sårbarhedens væsen. Både hos mig selv og hos mine patienter og kursister oplevede jeg, hvordan sårbarhed kunne være en slags ubestemmelig størrelse, der kunne afføde kreativitet eller kollaps. Jeg oplevede sårbar-

10_Saarbarhed_3k.indd 29

26/03/15 15.34

30

SÅRBARHED

heden som noget, der både kunne åbne for større indsigt og aktivere nedlukning, hårdhed eller angst. Hos kursister og patienter såvel som hos undervisere og sundhedspersonale.

Med baggrund i mine erfaringer med hundreder af stressramte mennesker ønskede jeg at udfolde sårbarhedens væsen og samtidig pege på de muligheder for vækst og heling, der ligger her. Som guld i sårbarhedens hjerte.

Janus var ihærdig med sine daglige øvelser, og gennem de måneder, kurset varede, gennemgik han en stor forvandling.

Når vi mødtes om mandagen, havde Janus altid nye opdagelser og erfaringer at dele ud af. Dette var til stor inspiration, både for de øvrige kursister og for mig som underviser. Noget af det, der kendetegner Janus, er modet til, på trods af en stor sårbarhed, også at sætte ord på oplevelser, som de fleste ville have pakket væk eller pyntet på. Grunden til, at det er så vanskeligt at være oprigtig, er vores idé om, hvad det vil sige at være rask og velfungerende.

Især når vi har fået en diagnose, en kronisk sygdom eller depression, kommer vi til at betragte os selv som mangelfulde og ikke gode nok. Dette accelererer den skam, som ofte ligger latent i mennesket. En tidligt opstået skam forbundet med ikke at blive mødt og set som den, man er. Vi kan være disponeret for lidelser af forskellig art, men det gør os ikke syge, ikke til syge mennesker. Når vi tror, at vi er forkerte, kommer vi til at skamme os over os selv og tør derfor ikke dele vort inderste håb og oplevede begrænsninger. Janus forstod at videregive observationer fra sit inderste på en måde, hvor erfaringer forsigtigt blev vristet ud af skammens favntag og gjort til almene menneskelige vilkår.

Fortællingerne er en invitation ind i sårbarhedens univers.

Det kan derfor anbefales at holde pauser under læsningen,

10_Saarbarhed_3k.indd 30

26/03/15 15.34

INDLEDNING

31

hvor du sidder lidt for dig selv eller måske går en tur. Derved får ordene mulighed for at bevæge sig dybere og massere de lag i din organisme, der kan have forhindret kontakten med din autenticitet.

Når intet er definitivt I en artikel i Science fra 2013 viser psykologerne David Comer og Emanuele Castano, at 10-15 minutters læsning af skønlitteratur forbedrer folks evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Undersøgelsen viser også, at det ikke er krimier eller populær litteratur, der fremmer den sociale forståelse, men derimod god litteratur, hvor man som læser bliver inddraget. Når alt ikke er defineret og afsluttet, vækkes engagementet.

En påvisning, der kan sammenlignes med det at nærme sig sårbarhedens væsen. Vi undgår ikke at bevæge os ind i ukendt land, og vi vil støde på emotionelle ”personkarakterer” hos os selv, som både synes svære at bestemme og vil vække modstand, usikkerhed og medfølelse.

Vi vil opdage, at intet er definitivt, og alt er en anledning til større forståelse og indsigt.

Empati i forhold til andre forudsætter udvikling af ’empati i forhold til os selv’, hvilket kun kan ske gennem et indre møde og en udforskning præget af mildhed.

10_Saarbarhed_3k.indd 31

26/03/15 15.34

Bogen kan læses, uanset om man befinder sig i den professionelles stol, sidder i venteværelset, eller blot har lyst til at opnå større indsigt i sårbarhedens væsen. Den inviterer ind i modet til at være sårbar og dermed modet til at møde op som menneske, både i de professionelle og de nære relationer.

Den gennemgående case med patienten fra Rigets smerteklinik er en fortælling om et menneske, der transformerer angst, smerte og lidelse. Her udfoldes mindfulness og muligheder, der normalt skjules bag reaktive mønstre, forsvar og overlevelsesmekanismer.

Herigennem vises en vej ud af stress og krise, og hvorledes en forståelse af den menneskelige sårbarhed ligger dybt integreret i arbejdet med det evidensbaserede behandlingsprogram MBSR, Mindfulness Baseret Stress Reduktion.

www.akademis isk.dk

Eve Bengta Lorenzen Sårbarhed

Bogen udforsker sårbarheden, mindfulness og transformation i mødet mellem mennesker. Herunder hvorledes sårbarhed kan være vejen til fordybelse, glæde og kreativitet, fremfor til angst, skam og smerte. I livet i almindelighed og i mødet mellem sundhedsfaglige personer og patienter.