Set, hørt og forstået by Akademisk Forlag

B I RG I TT E VA N G E

SET, HØRT OG FORSTÅET

Inspiration til åben dialog og netværksmøder

AKADEMISK FORLAG

9788750044352_FM.indd 2

22/07/15 6:18 PM

SET, HØRT OG FORSTÅET Inspiration til åben dialog og netværksmøder

BIRGITTE VANGE

AKADEMISK FORLAG

9788750044352_FM.indd 3

22/07/15 6:18 PM

SET, HØRT OG FORSTÅET Inspiration til åben dialog og netværksmøder Af Birgitte Vange © 2015 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Omslag: Lonnie Hamborg/Imperiet Sats: Lumina Datamatics Sat med: Fedra Serif Tryk: Livonia Print Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme royalty i henhold til ophavsretsloven. Skulle der imod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om aftale var indgået. 1. udgave, 1. oplag, 2015 ISBN: 978-87-500-4435-2 www.akademisk.dk

9788750044352_FM.indd 4

24/07/15 3:50 PM

INDHOLD Om denne bog ......................................... 7 Introduktion .......................................... 11 1 Hvis du fortæller, at du hører stemmer, holder folk op med at lytte til dig ................ 18 2 Ramme- og behandlingsstyring i psykiatrien .. 32 3 Åben dialog kort fortalt ........................... 44 4 Den første kontakt: Telefonsamtalen ........... 58 5 Åben samtale ved langbordet .................... 68 6 På samme bølgelængde...........................80 7 Den usikre ekspert og ansvaret ..................90 8 De mange vinkler og den fælles fortælling .....104 9 Du trækker bare i snoren ........................ 114 10 Hårdknuder ...................................... 130 11 Møde med et lukket land ........................140 12 Læring for livet i Skiftesporet ................... 152 13 Psykiatriens Hus i Silkeborg..................... 166 14 De er der alle sammen ........................... 182 15 Oplevelse, der smitter ...........................190 16 Rehabilitering i Odense Kommune............. 202 17 Alkoholen, gulvtæppet og et bedre liv .......... 214 18 Rusmiddelteam Odsherred ...................... 224

9788750044352_FM.indd 5

22/07/15 6:18 PM

19 Ungdomspsykiatrien i Sønderjylland .......... 236 20 Dannelsesrejse til åben dialog .................. 248 21 En åben tilgang til livet.......................... 264 Tak ................................................... 279 Referencer ........................................... 281 Litteratur ............................................ 283

9788750044352_FM.indd 6

22/07/15 6:18 PM

OM DENNE BOG Denne bog om åben dialog er skrevet til fagfolk i social- og sundhedssektoren. Bogen er en letlæst fagbog, men ikke en teoribog. Du bliver indført i, hvad åben dialog er, gennem fortællinger om den daglige praksis med tilgangen forskellige steder i Danmark. Bogen vil kun i meget begrænset omfang fortælle om de teorier, der ligger bag, så hvis du vil vide mere om dem, er der andre bøger, du hellere skal læse. Åben dialog er et koncept, som blev født for 30 år siden i psykiatrien i det vestlige Lapland. Det er ikke en metode, som man kan lære ved at følge en manual: Gør først A, så B, sig dit, spørg om dat. Det er en måde at tænke på, at forholde sig til andre mennesker på, at lære og udvikle sig på. Åben dialog indebærer også en anden måde at organisere psykiatrisk behandling på. Hensigten er at hjælpe mennesker med at tage ansvar for deres eget liv og bedring og komme videre i livet sammen med deres nærmeste. Kernen i åben dialog er en særlig form for netværksmøder, som her i bogen betegnes åben dialog-møder eller åbne samtaler. Her mødes et menneske med en

OM DENNE BOG

9788750044352_FM.indd 7

22/07/15 6:18 PM

problemstilling – borger, patient, klient, bruger, ung eller gammel – med sit private og professionelle netværk. Altså de mennesker, der har betydning for ham eller hende, når det angår vigtige forhold og problemer i tilværelsen. Mødet har ikke nogen dagsorden. Formålet er at tale om det, der er væsentligt og relevant for deltagerne og først og fremmest hjælpsomt for hovedpersonen. Det typiske møde har en mødeleder og en eller flere observatører. Undervejs deler observatørerne deres tanker, reaktioner og overvejelser med de andre – de reflekterer over det, de har set, hørt og er blevet berørt af. Når de tilstedeværende har fokus på at se, høre og forstå hinanden, kan problemer opløse sig, og deltagerne kan få ny indsigt og ideer til, hvad der kunne være godt at gøre. Derfor titlen: Set, hørt og forstået.

ÅBEN DIALOG? JAMEN DET BRUGER VI DA OGSÅ …

Når jeg har fortalt andre fagfolk om mit arbejde med åben dialog, er reaktionen ofte, at det også er sådan, man arbejder. For betegnelsen åben dialog er så tilpas generel og rummelig, at mange vil kunne identificere sig med den. Du vil næppe møde ret mange ansatte i dansk psykiatri og socialvæsen, som stolt fortæller, at de ikke taler åbent med deres borgere, patienter, klienter el-

SET, HØRT OG FORSTÅET

9788750044352_FM.indd 8

24/07/15 3:50 PM

ler brugere. Modsætningen „lukket monolog“ er ligesom ikke så fedt et prædikat i et land som Danmark, der har en lang tradition for demokrati, ytringsfrihed, hjælp til de svageste, og hvad vi danskere ellers holder af at sige om os selv. Åben dialog lyder umiddelbart sympatisk i et land som vort. Det er faktisk et problem. For åben dialog-tilgangen har mange konsekvenser og indebærer, at du bruger dig selv som menneske på en anden måde i mødet med dem, du arbejder for at hjælpe. Du bliver nødvendigvis mere åben, fordomsfri og påvirkelig i dit møde med andre, hvis du tager åben dialog til dig. Du må slippe kontrollen og se i øjnene, at du i reglen ikke kan „fikse“ andre menneskers problemer, som du måske troede. Når du læser videre, vil du få indblik i, hvordan professionelle, patienter, klienter, borgere, pårørende osv. har oplevet og brugt principperne for åben dialog i deres arbejde og liv. Undervejs er det blevet tydeligt for mig, hvor mange muligheder, nuancer og aspekter denne tilgang har. Jeg er også blevet usikker på, hvor åben, lyttende og fordomsfri jeg egentlig selv er. Sådan kan det gå. Det er meningen. Dette er en inspirationsbog. Du tager bare det, du kan bruge. Birgitte Vange Juni 2015 OM DENNE BOG

9788750044352_FM.indd 9

22/07/15 6:18 PM

9788750044352_FM.indd 10

22/07/15 6:18 PM

INTRODUKTION Mit første møde med psykiatrien foregik på Statshospitalet i Risskov foråret 1973. Jeg var 17 år og gymnasieelev, da jeg fik udleveret nøgler til hospitalets afdelinger og startede i fritidsjob som husassistent. I min kittel med blå og hvide pepitatern gjorde jeg rent på åbne som lukkede afdelinger, lavede kaffe, kogte æg og serverede morgenmad for patienterne. Det var en stor mundfuld for en ung pige. Mødet med sære mennesker gjorde ikke oplevelserne mindre overvældende. Hver morgen stod jeg tilbage med en monstrøs opvask. Det var før opvaskemaskinernes tid. På afsnit 42 mødte jeg Ragnhild. Hun var en lidt brysk, firskåren kvinde med smukke brune øjne og det lange grå hår i hestehale. Hendes fodformede ruskindssko og brune fløjlsbukser husker jeg også. Jeg kendte hende lidt, for hun var pianist og spillede til min mors gymnastikhold. Og hver dag efter morgenmaden kom hun og hjalp mig. Jeg vaskede op, og hun tørrede af, mens vi snakkede om løst og fast. En morgen, da jeg stod og kæmpede med teskjolder i en kop, sagde hun: „Brug skurepulver!“ God ide. Det

INTRODUKTION

9788750044352_FM.indd 11

22/07/15 6:18 PM

viste sig at være en effektiv løsning. Den har jeg brugt lige siden. En af landeplagerne på den tid var Maria Stenz’ „Hvor er alle drømmene du drømte?“ Den sang vi sammen – jeg var ung, og hun var sådan cirka så gammel, som jeg er nu:

Hvor er alle drømmene du drømte? Og din tro på verden af i går? Hvor er alle drømmene du drømte? Er de druknet i en strøm af år? Hvor er alle drømmene du drømte? Og det håb der leved’ i dit sind? Hvor er alle drømmene du drømte? Er det drevet bort med vejr og vind? Jeg spekulerede meget på, hvorfor hun var indlagt på psykiatrisk afdeling i månedsvis, når hun nu virkede ret så normal, klog og sjov at snakke med. Jeg fik desværre aldrig spurgt, hvad det var for drømme, hun tænkte på, når hun sang sangen. Ragnhild blev en af grundene til, at jeg læste medicin og blev interesseret i psykiatrien. Jeg tænker på hende hver gang, jeg bruger skurepulver mod genstridige teskjolder eller hører Maria Stenz. En anden kvinde med betydning for mit liv i psykiatrien – og indirekte anledning til denne bog – hedder Arnhild.

SET, HØRT OG FORSTÅET

9788750044352_FM.indd 12

24/07/15 3:50 PM

I 2006 udkom bogen I morgen var jeg altid en løve. Den er skrevet af en norsk psykolog, Arnhild Lauveng, som på sit cv har fem års karriere som svært syg psykiatrisk patient. Bogen var en øjenåbner af de store. Her var en professionel som mig, som havde været patient som dem, jeg behandlede. Hun udfordrede min forestilling om den klare skelnen mellem OS og DEM. Hendes beskrivelser af, hvordan hun oplevede indlæggelser, bæltefiksering, manglende respekt fra personalet – og glimtvis respektfulde mennesker, som huskede, at hun stadig var menneske – gjorde stort indtryk. For mit indre genoplevede jeg episoder fra mit liv som læge i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri. Jeg spurgte mig selv, hvordan jeg mon var blevet oplevet af dem, som jeg havde talt med, behandlet, været med til at bæltefiksere osv. Jeg så min egen gode vilje, men jeg så også en masse andre og mindre flatterende ting, som jeg faktisk ikke brød mig om: bedreviden, manglende respekt, uudnyttede muligheder og systemernes tyranni. Arnhild Lauvengs bog gav mig så mange ahaoplevelser, at min måde at arbejde på i ungdomspsykiatrien aldrig blev den samme igen. I 2003 begyndte jeg at arbejde som overlæge i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Augustenborg. Her havde man gennem tre år arbejdet med åbne samtaler. Det blev endnu en øjenåbner for mig at komme

INTRODUKTION

9788750044352_FM.indd 13

22/07/15 6:18 PM

ind i afdelingens tværfaglige behandlergruppe, der i den grad var påvirket af den nu afdøde norske psykiater og professor Tom Andersen og den finske psykolog og professor Jaakko Seikkula og deres principper for åbne samtaler og reflekterende team. Andre betydningsfulde inspiratorer var de britiske familieterapeuter Peter Lang og Elspeth McAdam og deres principper for anerkendende udspørgen. Igennem årene har jeg mødt et utal af børn, unge og familier i børne- og ungdomspsykiatrien, som har lært mig om livets mangfoldighed, prøvelser, familiens og kommunikationens betydning og de kræfter og muligheder, der ligger gemt i den enkelte og netværket. I 2010-11 udviklede jeg sammen med en gruppe patienter, pårørende, psykiatriske behandlere og mediefolk

websitet

www.ungmedskizofreni.dk.

Her fortæller Anna, Hannah, Mads og Rasmus om, hvordan det er at have skizofreni, og hvordan de ad forskellige veje har fundet tilbage til livet igen. Deres fortællinger er skoleeksempler på, at man med små, seje skridt og støtte fra pårørende som professionelle kan komme tilbage på sporet igen – også når udgangspunktet er en svær psykisk sygdom. At få indblik i disse unges kamp for gradvis at tage mere ansvar for eget liv og befindende har lært mig mere om at komme sig af psykisk sygdom end mange lærebøger.

SET, HØRT OG FORSTÅET

9788750044352_FM.indd 14

24/07/15 3:50 PM

Jeg ved ikke, om Ragnhild, Arnhild, Anna, Hannah, Mads og Rasmus har mødt åben dialog i deres behandlingsforløb. Men hver for sig har de gjort en forskel for mig og mindet mig om vigtigheden af, at vi som professionelle hjælpere lytter til deres fortællinger og tager udgangspunkt i den enkeltes liv og drømme. At vi anerkender hvert eneste menneske som ekspert i sit eget liv, og at vi som fagfolk er ydmyge og påvirkelige med hensyn til, hvad der er det bedste for den enkelte. Denne bog er skrevet til de mange medarbejdere i børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri og socialvæsen, som arbejder med at hjælpe børn, unge, voksne og ældre med psykiske og sociale problemstillinger. Bogen handler om åben dialog, og den giver en jordnær indføring i tilgangen og formidler et væld af erfaringer fra mennesker, der har psykiske og sociale problemer tæt inde på livet. De er alle nået frem til, at åben dialog er en både meningsfuld, medmenneskelig og virkningsfuld tilgang i forhold til at hjælpe psykisk syge og belastede mennesker tilbage på banen. Jeg håber, at Set, hørt og forstået vil danne billeder og minde dig om dine egne erfaringer, succeser, nederlag og fejltagelser med at hjælpe patienter og klienter med at få det bedre. Det er min ambition, at bogen om åben dialog vil påvirke dig og efterlade dig mere bevidst, reflek-

INTRODUKTION

9788750044352_FM.indd 15

24/07/15 3:50 PM

terende, ydmyg, nysgerrig og med nye ideer til, hvordan du som fagperson kan være til gavn for de mennesker, som du arbejder for at hjælpe. For psykolog Jaakko Seikkula har dannelsesrejsen med åben dialog varet i 30 år nu. Han formulerede sammen med professor Tom Andersen og deres netværk det første skrift om åben dialog. Han er om nogen et eksempel på, at åben dialog ikke er en metode med en manual, som man skal følge, men snarere en måde at være i verden på: åben, påvirkelig, søgende og udviklingsparat. Ham kan du møde sidst i denne bog. Livet har ingen facitliste. Det har åben dialog heller ikke. Prøv det.

SET, HØRT OG FORSTÅET

9788750044352_FM.indd 16

22/07/15 6:18 PM

9788750044352_FM.indd 17

24/07/15 3:50 PM

1 HVIS DU FORTÆLLER, AT DU HØRER STEMMER, HOLDER FOLK OP MED AT LYTTE TIL DIG

9788750044352_Ch01-10.indd 18

22/07/15 6:15 PM

På sit visitkort kan hun skrive forhenværende psykiatrisk sygeplejerske, forhenværende paranoid skizofren og cand.psych. I 10 år var Olga Runciman patient i psykiatrien med tvangsindlæggelse, medicinsk behandling, højeste førtidspension og en massiv social og psykisk deroute til følge. Hvis du tænker, at åben dialog er en selvfølgelighed i psykiatrisk behandling, er her en fortælling om lukket monolog og recovery på trods. „Jeg har hørt stemmer, siden jeg var 5-6 år gammel, og det har ikke været et stort problem for mig. Jeg havde aldrig fortalt om dem, men jeg havde fundet en måde, hvorpå jeg kunne leve livet med dem,“ fortæller Olga Runciman. Hun er en spinkel, sydlandsk udseende kvinde med mørke øjne og et imødekommende blik.

HVIS DU FORTÆLLER, AT DU HØRER STEMMER …

9788750044352_Ch01-10.indd 19

22/07/15 6:15 PM

„Det var først, da jeg blev patient i psykiatrien, at stemmerne for alvor blev et problem for mig.“ Midt i 1990’erne arbejdede Olga Runciman som sygeplejerske på psykiatriske afdelinger i hovedstadsområdet. Hun var 34 år gammel, glad for sit arbejde og havde netop gennemført den nye specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje. Det bedste var aftenvagterne, hvor der var tid til at tale med patienterne – for hun var god til at lytte og få folk til at fortælle. Hun var en traditionelt tænkende sygeplejerske, som troede på, hvad der stod i lærebøgerne, gav medicin, observerede og noterede. Hun var også et meget privat og isoleret menneske, som boede alene, passede sit arbejde og ikke delte sine personlige problemer eller oplevelser med andre. „Jeg havde jo lært, at det at høre stemmer betød, at man havde en sygdom; at man var skizofren,“ siger hun,“ så jeg spekulerede meget på, hvad der var forskellen på patienterne og mig. Hvordan kunne det være, at her var mennesker, der hørte stemmer og var syge, mens jeg var psykiatrisk sygeplejerske og også selv hørte stemmer. Den bedste forklaring, jeg kunne finde, var, at mine stemmer måtte være anderledes.“

SAMMENBRUDDET

Olga fik ansættelse på ungdomspsykiatrisk afdeling, hun fik en kæreste og blev optaget på psykologistudiet

SET, HØRT OG FORSTÅET

9788750044352_Ch01-10.indd 20

22/07/15 6:15 PM

på Københavns Universitet. Netop som livet havde taget en positiv drejning for hende, begyndte hun at se ubehagelige indre billeder. De dukkede op som af en tåge for hurtigt at forsvinde igen. Hun var klar over, at det var hendes egne billeder, men forstod ikke, hvad der skete. Flashbacks fra fortiden. Det var, som om underbevidstheden sagde, at nu var det tid. „Jeg var seksuelt krænket som barn, og billederne var enormt angstprovokerende. Jeg begyndte at skade mig selv. Jeg brændte mig i tungen. Jeg forstod det ikke – i afdelingen havde vi mange unge kvinder, som skadede og skar i sig selv. Jeg var i samme båd og kunne godt se, at det var vanvittigt. På en måde var jeg ved at gå i opløsning.“ Olga fik det dårligere og dårligere. Samtidig havde hun svært ved at sige nej, når der manglede en aftenvagt, og hun arbejdede alt for meget. Hun fortalte en veninde om sin angst og dårlige nattesøvn, og veninden foreslog, at hun kontaktede psykiatrisk skadestue. Efter et par samtaler dér henvendte Olga sig en aften og fik lov til at overnatte. „Det var absurd. Jeg arbejdede i ungdomspsykiatrien om aftenen, overnattede i psykiatrisk skadestue og gik til psykologiforelæsninger på universitetet i dagtiden,“ husker Olga. En dag fortalte Olga Runciman en læge, at hun hørte stemmer. Han syntes, hun burde indlægges på

HVIS DU FORTÆLLER, AT DU HØRER STEMMER …

9788750044352_Ch01-10.indd 21

22/07/15 6:15 PM

den lukkede afdeling. Få dage senere blev hun indlagt. Det skete under pres og ændrede hendes verden radikalt. Personalet var egentlig søde nok, men der var ikke interesse for hendes historie og de indre billeder, der vældede op. Og hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre ved de erindringer om krænkelserne, der havde været lukket væk så længe. Det var som at blive fanget i en Kafkask verden. „Man sagde, at jeg skulle acceptere, at jeg havde en meget alvorlig sygdom, der hed skizofreni. I starten forsøgte jeg at fortælle om mine problemer. Men alt, hvad der skete, blev tolket ind i den diagnose, og der var ikke nogen, der interesserede sig for andre perspektiver på mit liv.“ Den psykiatriske sygeplejerske og mennesket Olga var blevet til en psykiatrisk patient, og i løbet af de næste 6-7 måneder mistede hun sit arbejde, sit studie og sit netværk. Hjemmefra havde Olga lært, at den bedste måde at få det bedre på var gennem uddannelse og beskæftigelse, så hun læste jobannoncer og søgte arbejde. Da det ikke var realistisk at arbejde som sygeplejerske, satsede hun på rengøringsarbejde. Men når arbejdsgiverne ringede tilbage, var det til afdelingens nummer, og hendes forsøg på at komme videre i livet blev hurtigt blokeret. De blev opfattet som tegn på manglende sygdomserkendelse.

SET, HØRT OG FORSTÅET

9788750044352_Ch01-10.indd 22

22/07/15 6:15 PM

„Der var ingen, der interesserede sig for intentionen,“ husker hun.

„DU ER PARANOID SKIZOFREN“

Familien var bekymret og kom rejsende på besøg fra Spanien og USA. Forældrene syntes, det var forfærdeligt, at deres ældste datter var indlagt på den lukkede afdeling, men støttede hende efter bedste evne fra sidelinjen. Den antipsykotiske behandling havde ubehagelige bivirkninger: Olga tog 37 kg på, fik indre uro og nattesved, blev sløv og initiativløs. Hun kunne ikke længere mærke sig selv eller sine følelser. Hun havde næsten kun kontakt med mennesker, som fik betaling for at være sammen med hende, for det meste af hendes netværk var forsvundet. Hun holdt op med at snakke og kunne næsten kun sige „ja“ eller „nej“. Så blev der indkaldt til et møde, hvor afdelingens læge fortalte Olga Runciman og forældrene: „Olga er paranoid skizofren. Hun vil altid være syg. Hun kommer aldrig til at arbejde igen. Hun skal altid have medicin.“ „Det møde var katastrofalt for mig, og jeg opgav fuldstændigt,“ siger Olga. Forældrene begyndte at behandle hende som et barn. De havde forstået eksperternes budskab, „gik på æggeskaller“ og blev mere styrende – med samme gode intention som psykiatrien.

HVIS DU FORTÆLLER, AT DU HØRER STEMMER …

9788750044352_Ch01-10.indd 23

22/07/15 6:15 PM

Hun lærte efterhånden, at hvis hun ville have personalets kontakt og omsorg, gjaldt det om at have det dårligt. Havde man en god dag, koncentrerede personalet sig om dem, der havde det skidt. Olga blev mere og mere passiv, tavs og usynlig. „En medpatient fortalte på et tidspunkt i en gruppe, hvor irriteret hun var på de skizofrene, som aldrig tog deres kaffekopper ud fra dagligstuen, så andre måtte gøre det for dem,“ husker Olga. „Hun ramte fuldstændig plet! – Men der var ingen, der tænkte på, hvad det gjorde ved én, at ingen forventede noget af en skizofren. Personalet regnede ikke engang med, at vi selv kunne tage vores kaffekop med ud fra bordet.“ Så blev der søgt førtidspension til Olga Runciman. Hun afviste længe ideen, for det var af stor værdi for hende at have et arbejde. Men en socialrådgiver overbeviste hende, for der skulle penge til at betale huslejen, og udsigten til arbejde og arbejdsevne var ikke lige til at få øje på. „Bevillingen af højeste førtidspension var symbolet på, at jeg var totalt værdiløs som menneske. Der var ingen, der længere forventede noget af mig.“

ET MENNESKE UDEN VÆRDI = ET LIV UDEN MENING

Det liv var ikke værd at leve.

SET, HØRT OG FORSTÅET

9788750044352_Ch01-10.indd 24

22/07/15 6:15 PM

Under næste udgang fra afdelingen forsøgte Olga Runciman at begå selvmord. „Jeg tog en masse piller og drak en flaske vin. Så ringede min daværende kæreste og spurgte, hvad jeg lavede. Jeg fortalte ham, at jeg sad og ventede på at dø. Men jeg fortrød åbenbart – jeg tog vinterstøvler på og gik mod døren, hvor jeg må være kollapset.“ Da Olga vågnede op igen, lå hun på intensivafdelingen. „Da jeg havde fået det bedre, kom der en psykiater og spurgte, hvorfor jeg gjorde det. Men jeg kunne ikke sige det – jeg havde simpelthen ikke ordene …“ husker Olga. „I dag ville jeg aldrig have brugt et system, der så mig som et biologisk defekt menneske, som var ude af stand til at fungere. Alt, hvad jeg sagde og gjorde, blev set med symptomøjne, men som menneske eksisterede jeg ikke. Jeg var en skizofren.“

JEG HAR PRØVET ALT … ELLER HAR JEG?

Vendepunktet blev, at Olga Runciman besluttede sig for at planlægge sit selvmord. Det første selvmordsforsøg var impulsivt. Det andet skulle planlægges til mindste detalje. Hun begyndte at spare på medicinen og tage tabletter fra doseringsæskerne, som hun gemte til sin sidste dag. Afskedsbrevet til den nærmeste familie, som havde krav på en ordentlig forklaring, skulle også

HVIS DU FORTÆLLER, AT DU HØRER STEMMER …

9788750044352_Ch01-10.indd 25

22/07/15 6:15 PM

skrives. I brevet stod først eksperternes fire ord, som havde ændret hendes liv: „Du er paranoid skizofren“. Derefter hendes egne fire ord: „Jeg har prøvet alt.“ Egentlig ville hun blot underskrive med sit navn. Men der var noget, der skurrede – noget uærligt. Selv om hun var dybt ulykkelig, kunne hun ikke skrive under på en løgn! HAVDE hun nu prøvet alt? Så lavede Olga en plan B: Hun ville trappe ud af medicinen, hun ville tabe sig, og hun ville gå i terapi. Lidt efter lidt mindskede hun medicindosis, og i takt hermed fik hun det bedre. Hun fik færre bivirkninger, mere initiativ. Hun begyndte at kunne mærke sig selv og tænke mere klart. Da hun endelig fortalte sine behandlere i psykiatrien om, hvad hun havde gang i, blev de dybt rystede. Olga Runciman var på daværende tidspunkt ude af stand til at følge og forstå en kostplan med for mange beregninger og beslutninger. Derfor faldt valget på Vægtvogternes program, som var enkelt at forstå, og hun begyndte at tabe sig.

DEN UHØRTE FORTÆLLING

På grund af psykose var Olga blevet fundet for skrøbelig til at gå i terapi i psykiatrien. Men hun fik kontakt til en psykoterapeut, som hun kendte fra tidligere, og som gerne ville hjælpe. Hun var klar over, at hvis hun

SET, HØRT OG FORSTÅET

9788750044352_Ch01-10.indd 26

22/07/15 6:15 PM

skulle have noget ud af samtalerne, måtte hun sige tingene, som de var, og hun lavede en aftale med sig selv om, at alt det, der kom ind i hovedet, skulle hun sige højt. „Min psykoterapeut var min redning. Hun lyttede, kunne se, at der skete noget med mig, og var entusiastisk. Hun blev bærer af håbet, og hun var menneskelig og hjælpsom. Vi kunne lide hinanden. Der var to ting, vi aldrig talte om: min medicin, som jeg i det skjulte var ved at trappe mig selv ud af, og så min selvmordsplan. Men vi talte om mit liv. Vi prøvede at finde den røde tråd, og gradvis begyndte jeg at koble mit liv, mine oplevelser, mine symptomer og mine stemmer sammen, så de ikke længere var meningsløse.“ Olga talte tre sprog flydende, men hun havde ikke noget sprog til at beskrive sine stemmer og det, hun var blevet udsat for, da hun var barn. „I starten, når jeg forsøgte at tale om overgrebene, var det den rene ordsalat. Jeg så det i billeder, men så længe jeg ikke havde ord for det, jeg havde oplevet, så eksisterede det ikke. Den spæde start på den historie, der lå bagved, kom ud i en stor pærevælling.“ I 10 år var Olga Runciman i psykiatrisk behandling på lukkede og åbne afdelinger, dagafsnit og behandlingshjem. Hun samlede fortsat medicin og havde planer om selvmord. Men den ene samtale hos psykoterapeuten tog den anden og udskød selvmordet. For

HVIS DU FORTÆLLER, AT DU HØRER STEMMER …

9788750044352_Ch01-10.indd 27

22/07/15 6:15 PM

når hun nu havde en aftale med sin terapeut, måtte hun altid lige have næste samtale med …

ET NETVÆRK, DER GIVER VÆRDI

Olga meldte sig til et astronomikursus på Folkeuniversitetet, for hun havde altid haft en drøm om at blive astronom. Hun kontaktede også en forening, som arrangerede sociale aktiviteter, og spurgte, om hun måtte være med i bestyrelsen. Gradvis fik hun gang i hjernen, et indhold i tilværelsen og nye kontakter. Ligesom en kræftpatient opfattede Olga Runciman sig selv som en kvinde, der kun havde kort tid tilbage at leve i. Hun forventede, at skizofrenien snart ville lukke sig om hende igen. Hun havde travlt og tog nye skridt med en hastighed, som var helt atypisk for hende. „Jeg troede jo på, at jeg led af den der uhelbredelige sygdom skizofreni,“ fortæller hun, „og selv om jeg havde fået det bedre, fordi jeg spiste mindre medicin, ventede jeg bare på, at jeg ville blive lige så dårlig igen, som da jeg havde det værst.“ I bestyrelsen mødte hun en kvinde, som arbejdede i Psykiatrifonden. Hun spurgte, om Olga ville med til en konference – medicinalindustrien betalte, så der ville være en rigtig dejlig buffet. „Jeg var først ikke interesseret, men tænkte så, at jeg havde betalt en høj pris til medicinalindustrien,

SET, HØRT OG FORSTÅET

9788750044352_Ch01-10.indd 28

22/07/15 6:15 PM

så det var i orden, at de betalte mig en god middag,“ husker Olga. På konferencen var der en mand, der fortalte om Recovery. Det havde Olga Runciman aldrig hørt om før: at alvorligt syge mennesker med tunge psykiatriske diagnoser kunne komme sig og få et liv igen. I pausen måtte hun simpelthen tale med foredragsholderen. Han kom fra Slotsvænget – et socialpsykiatrisk tilbud til sindslidende i Lyngby-Taarbæk Kommune. „Da vi havde talt sammen, kiggede han på mig og sagde: ’Vil du arbejde for mig?’ Han åbnede døren til samfundet for mig, og jeg er ham dybt taknemmelig.“ Olga Runciman blev ansat som medarbejder med brugerbaggrund. Sideløbende hermed havde hun fået et skånejob som underviser i computerbrug for ældre på den lokale aftenskole. „Dér oplevede jeg pludselig, at der var mennesker, som var venlige imod mig uden at få betaling for det! Mennesker, som forventede noget af mig, og som var glade for min hjælp. Det var en helt ny erfaring, at andre havde brug for mig og værdsatte min indsats. Det gav selvværd.“ I april 2004 udskrev Olga Runciman sig selv fra psykiatrien, og senere genoptog hun psykologistudierne. Hun færdiggjorde i 2013 sin uddannelse som psykolog, arbejder nu som stemmecoach og klinisk psykolog i egen klinik, holder foredrag og er formand

HVIS DU FORTÆLLER, AT DU HØRER STEMMER …

9788750044352_Ch01-10.indd 29

22/07/15 6:15 PM

for Stemmehørernetværket i Danmark. Hun hører fortsat stemmer, men de har fået en bedre balance, ligesom hun har fået et andet forhold til dem. Olga er en stor fan af åben dialog, skønt hun ikke har oplevet den selv i løbet af sine 10 år i psykiatrien. Hun er nu i gang med åben dialog-uddannelsen i Aarhus. I næste kapitel kan du møde en overlæge, som fortæller om sine oplevelser af psykiatrien fra midt 1990’erne og til nu.

SET, HØRT OG FORSTÅET

9788750044352_Ch01-10.indd 30

22/07/15 6:15 PM

9788750044352_Ch01-10.indd 31

22/07/15 6:15 PM

SET, HØRT OG FORSTÅET giver medarbejdere i psykiatrien og socialvæsenet inspiration til at inddrage åben dialog og netværksmøder i det daglige arbejde. I bogen fortæller borgere, patienter og pårørende om, hvordan åben dialog og netværksmøder har ændret deres forståelse af sig selv og hinanden. Og fagfolk reflekterer over, hvordan tilgangen har forandret arbejdet i organisationen og påvirket deres syn på sig selv i rollen som professionel. Udgangspunktet for åben dialog er, at enhver er ekspert i sit eget liv, og formålet med netværksmøder er, at alle bliver set, hørt og forstået. For kun gennem den fælles forståelse og dialog opstår de gode løsninger, der fører til udvikling for den enkelte.