Sikker læsestart

195 mm

14,5 mm

195 mm

PERNILLE FROST Sikker læsestart præsenterer et differentieret læseprogram der gør alle elever i 1. klasse til sikre og hurtige læsere gennem effektiv automatisering. Læseprogrammet er baseret på syv principper: • funktionelt bogstavkendskab • bevidsthed om læringssituationen • læsebøger på individuelt niveau • gentagen læsning • læsning med stemme • daglig læsetræning • opfølgning på læsevaner.

250 mm

og dermed et fundament for senere faglig læsning samt ikke mindst selvtillid og læselyst.

Bogens to dele – baggrund og manual – giver konkrete redskaber til organisering, evaluering og formidling af programmet til både forældre og lærere. Til bogen hører også kopiark der er lige til at bruge.

Sikker læsestart er oplagt for både læsevejledere, studerende, indskolingslærere, skoleledere, bibliotekarer og speciallærere.

PERNILLE FROST har solid erfaring som konsulent i dansk og læsning og er medstifter af kursusvirksomheden og forlaget Dukadansk. Hun er uddannet cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet og er tidligere lektor i dansk på både lærer- og læsevejlederuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol.

Et differentieret læseprogram til effektiv automatisering WWW.AKADEMISK.DK

Sikker læsestart _OMSLAG_195x250_TRYK.indd 1

Sikker læsestart

Programmet giver eleverne gode afkodningsstrategier

AKADEMISK FORLAG

24/05/19 11:46

Sikker laesestart (TRYK).indd 2

24/05/2019 11.45

SIKKER LÆSESTART Et differentieret lÌseprogram til effektiv automatisering

Pernille Frost

Akademisk Forlag

Sikker laesestart (TRYK).indd 3

24/05/2019 11.45

Sikker læsestart Et differentieret læseprogram til effektiv automatisering Pernille Frost © 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under ­Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans ­regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Dea Emilia Beck og Lene Kamuk Sats: Tine Christoffersen | C-Grafik Bogen er sat med: Garamond Omslag: Henriette Mørk Illustration side 78: Berger Joa Foto side 155: Daniel Hjorth Tryk: Livonia Print

1. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN: 978-87-500-5201-2

www.akademisk.dk

Sikker laesestart (TRYK).indd 4

24/05/2019 11.45

Indhold Indledning 8 Om baggrunden 9 Læsevejledning 11 Hvad er automatisering, og hvorfor skal den være effektiv? 12 Kort præsentation af læseprogrammet 18 Hvad bogen ikke handler om 21

DEL I: BAGGRUND OG EVIDENS

24

1. Begynderlæsning – hvilke udfordringer?

26

Bogstaver 26 Læseretning 28 At smelte og genkende 29

2. Læseundervisning baseret på evidens 1. hensyn: Funktionelt bogstavkendskab U-automatiseret afkodning 2. hensyn: Bruge indre ledetråde Automatisering og selvstændig læsning 3. hensyn: Læsebogens betydning 4. hensyn: Gentagen læsning 5. hensyn: Stemmens betydning Læseprogrammets hensyn til forståelse 6. hensyn: Læsetræning

32 32 35 37 40 44 52 56 58 60

5 Sikker laesestart (TRYK).indd 5

24/05/2019 11.45

3. En optimal vej ind i læsningen Milepæle i læseudviklingen 7. hensyn: Læsevaner og synliggørelse

4. Mestring og metaviden At have ord for og indsigt i sine strategier og sin situation Inspiration fra det engelske curriculum Mestring i læsning

5. Vildveje og afveje i læseudviklingen Læsning uden bogstavkendskab Læsning med ueffektive strategier Læsetekster der ikke matcher læsefærdigheder For lidt læsetræning

6. Hvad siger resultaterne?

Hvordan tester man bedst automatisering?

Elevernes selvopfattelse og holdninger til læsning Mere om 1. klasse Mere om 2. klasse

64 65 68

76 77 80 81

84 84 86 87 88

90 91 105 108 110

DEL II: MANUAL

116

7. Læseprogrammet i praksis – sådan ser skoleåret ud

118

8. Screening for bogstavkendskab og læseniveau

122

Bogstavtjekket 122 Ordlæsning 125 Placering på læseniveau 127 Valg af læsetekst 128 Læsekort 130

6 Sikker laesestart (TRYK).indd 6

24/05/2019 11.45

9. Bogstavkursus

132

Bogstavgenkendelse 133 Syntese 134 Bogstavkort 136

10. Samarbejdet med forældrene om læsningen

138

Støtte undervejs Løbende dialog Skal forældrene stadig læse højt for deres børn?

140 141 141

11. Opfølgning og evaluering undervejs Elever fra ressourcesvage hjem Makkerlæsning i skolen

12. Læsning fra 2. klasse og fremover

144 148 149

152

Nye incitamenter 153 Bogkort 154 Længde og niveau 155 Lix og læsning 156 Frilæsningens spin-off 157

13. Læsning og danskfagets øvrige dimensioner Undervisning i andre skriftkonventioner Håndskrivning, skrivning og læsning To slags læsning med hvert sit formål

158 158 159 161

Ordforklaring 165 Oversigt over bilag 171 Litteratur 172

7 Sikker laesestart (TRYK).indd 7

24/05/2019 11.45

Indledning Rutinerede læsere læser ordene uden anstrengelse. Bogstavrækkerne bliver automatisk omsat til ord, og disse læsere går direkte i gang med at bearbejde det de har læst. Men rutinerede læsere er ikke bare født med denne evne. For at nå derhen har de alle som børn været igennem en begynderfase hvor de brugte betydelig mere energi på at identificere og afkode ordene. Nogle børn når imidlertid aldrig videre end denne besværlige fase, og de bliver ved med at kæmpe urimeligt hårdt med at læse de fleste ord, hvis de da ikke helt mister lysten til at prøve. På et tidspunkt bliver det åbenlyst at disse børn har fået læsevanskeligheder, men størstedelen af dem havde ikke egentlige læsevanskeligheder i udgangspunktet. De har snarere udviklet deres vanskeligheder af at komme helt skævt i gang med deres læseudvikling.

Og det drejer sig om mange flere end man umiddelbart skulle tro.

Denne bog er en manual til et læseprogram der organiserer læsningen i 1. klasse, sådan at alle elever udvikler sig til sikre og hurtige ordlæsere. Den handler altså om noget så simpelt – men dog så vigtigt – som at alle elever lærer at læse uden urimelige anstrengelser og med en følelse af mestring. En følelse der er begrundet i at ordlæsningen faktisk er effektiv.

Bogen giver dig både anvisninger og begrundelser, og du får alle de nødvendige redskaber til organisering, evaluering og formidling af

8 Sikker laesestart (TRYK).indd 8

24/05/2019 11.45

Indledning

programmet til de involverede. Kernen i læseprogrammet er at etablere et samarbejde mellem skolen og hjemmene om at udvikle stabile læsevaner. Læsevanerne er nemlig den motor der skal få læsetræningen op på et omfang der giver læsere der kan afkode uden store anstrengelser – dem vi kalder automatiserede læsere. Og læsetræningen skal foregå på nogle særlige betingelser. Det gælder de tekster eleven skal øve sig på, det gælder det nødvendige udgangspunkt at eleven får et ’funktionelt bogstavkendskab’, og det gælder de strategier man skal anbefale eleven at bruge i den u-automatiserede afkodning. Det kræver tålmodig stilladsering at skabe stabile læsevaner, og opgaven er stor, men bestemt mulig at løfte. Programmet er afprøvet af 586 elever i 26 klasser, og her er det med få undtagelser lykkedes at automatisere elevernes afkodning senest med udgangen af 1. klasse.

Om baggrunden Læseprogrammet er udviklet ’midt praksis’ på to folkeskoler på Frederiksberg i København. Det er startet forsigtigt med at lærerne i 1. klasse fik en anbefaling om at bruge traditionelle læsebøger på en anden måde, nemlig til selvstændig læsetræning i stedet for til fælles læseindlæring. At lærerne skulle differentiere, skabte et behov for en systematik der kunne vise lærerne hvilket tekstniveau hver enkelt elev skulle starte på, og sådan en blev udarbejdet sammen med en planche til at tjekke elevernes ordlæsning og grad af automatisering.

Det fungerede fint for flertallet af elever, men en foruroligende stor gruppe havde faktisk ikke et funktionelt bogstavkendskab, sådan som forskning viser at man bør have (se kapitel 2), før man skal læse sammenhængende tekst selvstændigt.

På nogle årgange var halvdelen af eleverne ikke klar til at læse i starten af 1. klasse, men dette tal varierer betragteligt fra klasse til klasse og mellem årgangene. Derfor blev rutinen med at tjekke elevernes bogstavkendskab indført. En større eller mindre andel af eleverne i 1. klasse blev så sat til at forbedre deres bogstavkendskab

9 Sikker laesestart (TRYK).indd 9

24/05/2019 11.45

sammen med forældrene, inden de fik en læsebog. At forældrene blev inddraget, var en simpel nødvendighed, men også en praktisk løsning. Alternativt havde vi ikke haft ressourcerne, og de få der kunne have fået støtte på skolen, skulle have ventet på at få den til deres læsefærdigheder viste sig at være utilstrækkelige i slutningen af 1. klasse, sådan som skolens støttepraksis på det tidspunkt var indrettet.

Ambitionen om at eleverne får et funktionelt bogstavkendskab, er efterhånden også blevet ambitionen for børnehaveklasselederne, og de arbejder derfor mere fokuseret mod denne mestring som er så afgørende for elevernes læsestart.

Af hensyn til især forståelsen blev alle elever sat til at læse gentagent og med stemme. Den gentagne læsning viste sig at gavne automatiseringen, og den virkede tilsyneladende stærkest på de læsere der kom fra det svageste udgangspunkt. Undervejs viste det sig også at være muligt og hensigtsmæssigt at arbejde med elevernes metaniveau for at være sikker på at de brugte sikre strategier, og for at de vidste noget om deres læseudvikling og hele meningen med læsetræningen.

Og endelig, så blev læsetræningen en opgave for forældrene, vel vidende at det ikke bare kom i stand med en opfordring om daglig læsning. Vi synliggjorde læsetræningen for elev og forældre med en registrant der samtidig tjente til lærerens overblik og mulighed for opfølgning.

Læseprogrammet er på mange måder det muliges kunst, for i dette program indgår kun simple redskaber og få ressourcer, og for lærerne er der et minimum af administration. Havde det været mere komplekst og ressourcetungt for skolerne, så havde det ikke været værd at anbefale. Der er dog ingen tvivl om at der bruges mange ressourcer på det i nogle af hjemmene, men der er heller ingen der er nærmere og mere selvskrevne til at hjælpe deres børn godt i gang end forældrene. Et forpligtende samarbejde mellem skole og hjem er helt i folkeskolelovens ånd. Samarbejde er et nøgleord i læseprogrammet, og det gælder ikke bare mellem skole og hjem, men også mellem indsko-

10 Sikker laesestart (TRYK).indd 10

24/05/2019 11.45

Indledning

lingslærere, skoleledelse, læsevejledere, bibliotekarer og speciallærere – og naturligvis mellem elev og forældre. Det bedste resultat får vi, når alle ved hvad de skal bidrage med og hvornår. Lige meget hvilken af disse roller du spiller på skolen, så finder du sandsynligvis argumenter i bogen for at ændre på læseundervisningen i indskolingen.

Og i alle disse positioner vil du have mulighed for at gøre en markant forskel: Du kan bruge din indflydelse til at læseundervisningen i indskolingen bliver så differentieret at du får de svageste med fra starten – uden at du skal holde de stærkeste tilbage.

Tak Fra forfatterside skal her lyde en tak til alle de elever, lærere og forældre der har medvirket i afprøvningen. Særlig tak skal læsevejleder på Skolen ved Bülowsvej (Frederiksberg), Amalie Johansen, have. Hun har været med fra den spæde start, og hun har været en dygtig sparringspartner i mange år. Tak også til Skolen på Nyelandsvej (Frederiksberg) hvor det har været opløftende at opleve at ikke kun læsevejlederne, men hele skolen har løftet opgaven i flok. Endelig er jeg taknemmelig for den inspiration jeg har fået fra mange erfarne og kompetente lærere. I særdeleshed skal nævnes nu pensioneret dansklærer Karin Tychsen og alle dansklærerne på Sankt Annæ Skole (Amager). Mange af deres ideer er videreført i dette program.

Læsevejledning Bogen falder i to dele, nemlig baggrund og manual. Første del er en gennemgang af evidens og argumenter for hvorfor læseprogrammet er skruet sammen som det er, og den giver dig den viden du behøver for at afvikle programmet. Delens sidste kapitel beskriver de foreløbige erfaringer og resultater. Anden del er en vejledning i hvordan man bruger programmet i praksis. Der er også anbefalinger til hvordan læsearbejdet kombineres med resten af arbejdet i danskfaget, fx arbejdet med sprog og læseforståelse. Til praksisdelen hører kopisi-

11 Sikker laesestart (TRYK).indd 11

24/05/2019 11.45

der og bilag med alle de konkrete værktøjer. Disse kan downloades på www.akademisk.dk. Bagest i bogen findes en lille ordbog med forklaringer på de læsefaglige ord og begreber, og bogen kan derfor også læses af studerende og andre interesserede uden læsefaglige forudsætninger.

Man kan godt vælge at starte med anden del for at få et indtryk af programmet i praksis og derefter læse første del for at få baggrunden med. Men inden vi når så langt, kommer her en beskrivelse af hvorfor læsningen overhovedet skal være automatiseret, og hvordan man så opnår det med læseprogrammet.

Hvad er automatisering, og hvorfor skal den være ­effektiv?

Den væsentligste forskel på en begynderlæser og en rutineret læser er den automatiserede afkodning. Den rutinerede læser behøver blot at se på en række bogstaver i brøkdele af et sekund for at afkode et ord.

Det er en aktivitet på så lavt et bevidsthedsniveau at den rutinerede læser slet ikke selv kan kontrollere den. Han eller hun kan simpelthen ikke se på et ord uden at læse det. Prøv selv! Når afkodningen er automatiseret, betyder det at læsning kan foregå uden anstrengelser, eller i hvert fald at den del af læsningen som er afkodningen, kan foregå uden anstrengelser. For selvfølgelig kan den rutinerede læser møde en tekst med et udfordrende indhold, eller bare et udfordrende sprog (ofte hænger det nu sammen), og det kan betyde at den rutinerede læser har problemer med selve forståelsen af det han har afkodet. Men medmindre man har læsevanskeligheder, så er det ikke noget problem at oversætte bogstavrækkerne til sprog, som man så kan begynde at forholde sig til.

Helt og aldeles anderledes er det for den uerfarne læser, som jo oftest er et lille barn. Barnet ser på skriften som en voksen ville se på strimler med morseskrift. Der er hverken op eller ned, begyndelse eller slutning, og de enkelte tegn ligner nok mønstre, men giver ikke

12 Sikker laesestart (TRYK).indd 12

24/05/2019 11.45

At lære skriftens kode

Indledning

umiddelbart nogen sproglig mening. Kun hvis en morsekyndig læste strimlerne højt, ville man få adgang til indholdet. På samme måde kan det uerfarne barn kun få adgang til teksten hvis den læses op, og kun hvis det er kendte ord, så kan barnet forstå teksten.

For at kunne læse selv må barnet som det første skridt lære koden at kende. Og skriftens kode er jo at vi har vedtaget en række tilfældige tegn som repræsentanter for de lyde der indgår i ordene i vores talesprog. Et udbredt, men meget upræcist, udtryk er at barnet skal ”knække koden”. Det bruges desværre om alle stadier – fra et begyndende bogstavkendskab, over læsning af lette ord til selvstændig læsning af sammenhængende tekst. Alene fordi det er så upræcist, burde udtrykket ikke bruges. Men der er en endnu vigtigere grund: Det yder simpelthen ikke børnene retfærdighed, i og med at det beskriver læseindlæring som en ahaoplevelse – som om man i et modent øjeblik forstår koden og dernæst umiddelbart kan bruge den.

Og hvis det er dén forventning man giver eleverne og ikke mindst forældrene, så kommer det til at stemme dårligt overens med den lange proces eleverne skal igennem, inden de når frem til den selvstændige ­læsning.

Det som især undervurderes med udtrykket ”at knække koden”, er den store opgave det er at lære 2 x 24 abstrakte tegn1. Og her har vi så slet ikke talt om at man også skal forstå at bruge læseretningen (en nyhed for en ikke-læser), at man skal huske de lyde tegnene repræsenterer, og at man skal kunne kunsten at smelte et antal lyde sammen og finde et ord i sin hukommelse der matcher disse lyde. Man kan læse mere uddybende om skriftens udfordringer for en begynderlæser i kapitel 1.

1 Som det vil fremgå senere i bogen, taler vi om 24 fordi man ikke behøver at kende de sjældne bogstaver Q, W, Z, X og C for at læse lette tekster. Vi taler om 2 x 24 fordi kun 5 af de 24 tegn er nogenlunde éns som stort og lille bogstav, nemlig Y, O, S, Ø og V.

13 Sikker laesestart (TRYK).indd 13

24/05/2019 11.45

Men selv for en begynderlæser der har lært skriftens kode, fungerer afkodningen ikke som en hurtig og ubevidst genkendelse. Det er derimod en bevidst og kontrolleret indsats rettet mod ét ord ad gangen – næsten som en rebus. En u-automatiseret afkodning tager langt mere tid og oftest flere forsøg, og processen kan mislykkes af forskellige grunde som beskrives i kapitel 5.

Læsetræning Heldigvis automatiseres afkodningen når den gentages på de rigtige betingelser. Der er store individuelle forskelle på hvor mange gange et ord skal læses, før det er automatiseret, men det sker for alle efterhånden. Og det sker ord for ord. Når de første 120 ord er automatiseret, så er det samtidig de hyppigste ord, som udgør næsten halvdelen af almindelige tekster. Når disse er automatiseret, så er man godt på vej.

(Se kapitel 3 om de bedste betingelser for automatisering).

Automatisering er derfor et vigtigt mål for den nye læser. Det betyder at ”komme ud på den anden side” hvor afkodningen ikke længere er en kognitiv udfordring, men hvor den går hurtigere og med en højere succesrate, hvor der er overskud til at beskæftige sig med hvad man egentlig har læst, og hvor læsning føles langt lettere og meget sjovere. Når læsningen føles let, så skyldes det altså netop automatiseringen af afkodningen. Desværre skal der mere træning til end de fleste forestiller sig, og mere end elever selv tager initiativ til. Der skal trænes dagligt, og det er derfor altafgørende at få eleverne med på at opbygge bevidste og stabile læsevaner. Erfaringen viser at hvis man overlader det til eleverne at læse efter lystprincippet, så får flertallet læsetrænet så lidt at der ikke automatiseres mærkbart.

Hvorfor har vi så travlt?

I samfundet er der generelt en vis uvilje mod at sætte for ambitiøse mål for eleverne. Mange oplever det som et unødvendigt pres, især på de svageste, som ovenikøbet afstedkommer en masse testning – hvilket der også er en vis skepsis over for. Og det er et ambitiøst mål

14 Sikker laesestart (TRYK).indd 14

24/05/2019 11.45

Indledning

at alle skal automatisere deres afkodning i løbet af 1. klasse, men det er faktisk netop af hensyn til de svageste. For det er de svageste som har risiko for at blive hængende på det mest uspændende sted i læseudviklingen. Mens man læser u-automatiseret, befinder man sig i en særlig sårbar fase, og hvis der ikke tages de rigtige hensyn på dette udviklingstrin, vil eleven opleve at læsning – efter mange måneders træning – stadig er lige besværligt og svært. Det kan føles så frustrerende at det opleves som om det næsten ikke er umagen værd at fortsætte. Forestil dig at du har stavet dig uhyre besværligt igennem ord efter ord i masser af tekster og tænker: ”Dette er altså læsning!”. I den situation er der forståeligt nok mange elever der ikke kan finde motivationen og tålmodigheden til at blive ved med at afkode u-automatiseret. Disse elever har som alle andre haft en helt rimelig forventning om at lære at læse når de kom i skole, og når det ikke sker i løbet af 1. klasse, bliver de enormt skuffede. Elevernes gåpåmod har med andre ord indbygget en vis forældelsesfrist, og det er en af grundene til at det ikke er ligegyldigt om eller hvornår deres spæde afkodningsforsøg bliver til trygge og effektive rutiner.

Og hvad er så hurtigt? Ja, for at eleven bevarer motivationen, så skal automatiseringen være så effektiv at han eller hun oplever sit fremskridt dagligt eller ugentligt. De erfaringer der ligger til grund for denne bog, viser at automatisering af et basalt ordforråd på minimum et par hundrede ord skal og kan ske i løbet af 1. klasse. Hvis det i begyndersituationen, med den helt u-automatiserede og besværlige afkodning, går effektivt og hastigt fremad med automatisering af 5-10 ord om ugen, så opnår man at eleven får indfriet sine forventninger om at lære at læse og kan se meningen med at læsetræne. Det giver samtidig eleven en begrundet mestringsfølelse som læser, og det giver tillid til den fremtidige læseudvikling.

En anden indvending mod læsetræning er at det er en urimelig kvantificering af den litterære oplevelse og en fiksering på læsning i metermål, snarere end på kvaliteten af det læste. Her er kritikken fremsat af psykologiprofessor og samfundsdebattør Svend Brinkmann:

15 Sikker laesestart (TRYK).indd 15

24/05/2019 11.45

Vi diskuterer ikke længere, at det at læse noget og tilegne sig kundskab eller kunstneriske erfaringer gennem litteratur i sig selv har en værdi. Vi burde diskutere, hvad børnene læste, og ikke hvor hurtigt, de kan komme til det. (Brinkmann 2015).

Citatet stammer fra en artikel der handler om at konkurrencestatens cost-benefit-indstilling har bredt sig til områder hvor den tænkning ikke hører hjemme, og har fået os til at måle og udnytte ting der før havde værdi som et mål i sig selv. Fx er vennekredsen blevet et ’netværk’ det kan betale sig at dyrke for at opnå tjenester. Det er en vigtig og rammende kritik Brinkmann fremsætter, men her er læsetræning kommet i rigtig dårligt politisk selskab med nogle kritisable kvantificeringer. Naturligvis har det værdi i sig selv at læse for at lære og for at få oplevelser – det er jo faktisk hele meningen med at lære at læse, og ingen der beskæftiger sig med læsning, vil være uenig. Hvis Brinkmann har ret i at vores debat om læsning har flyttet sig til at handle om hvornår eleverne har lært at læse, så er det fordi det ikke længere er nogen selvfølge at det sker. Brinkmanns argumentation forudsætter at alle har den mulighed at ”læse noget og tilegne sig kundskab eller kunstneriske erfaringer”, og der er faktisk en stor restgruppe af elever der aldrig når frem til den mulighed fordi deres læsefærdigheder ikke rækker. Det lyder også som om Brinkmann forestiller sig at det gode faglige og kunstneriske indhold i bøgerne kan være til stede helt fra begyndelsen. Men her bliver opgaven urimeligt svær for begynderlæseren der er afhængig af at blive ført lempeligt ind i vores skriftsprog og vanskelige ortografi. Eleverne er derfor nødt til at lære at læse i gode læsebøger (læs mere herom i kapitel 2) for at blive klar til alt det Brinkmann ønsker de skal møde. De bedste læsebøger gør ret hurtigt sig selv overflødige, men de er helt uundværlige i starten hvor man læser for at lære at læse.

Litterære og faglige fordele ved tidlig automatisering Hvis den besværlige læsning er overstået i løbet af 1. klasse, så kan

16 Sikker laesestart (TRYK).indd 16

24/05/2019 11.45

Indledning

eleverne kaste sig over den mangfoldighed af børnelitteratur der findes. Læsevanerne skal stadig plejes, men nu begynder eleverne at læse mere lystbetonet og for indholdets skyld. I løbet af 2. klasse kan eleverne nu med deres flydende læsning opfatte og opfange nye ord, og det kan blive et omdrejningspunkt i undervisningen hvad man stiller op med nye ord. Hvis eleverne også læser dagligt i 2. klasse, så vil de blive dus med danske stavemønstre, og når de læser nye ord, vil de samtidig opleve de byggeklodser der går igen i ordene.

Fra 3. klasse præsenteres eleverne for fagtekster i de fleste fag, og alle faglærere kender de udfordringer som eleverne møder i den forbindelse. Her skal fagenes sammenhænge, systemer og verdensbilleder forstås, og al denne nye viden kan kun tilegnes gennem nye ord og begreber. Men de nye ord og begreber præsenteres gennem kendte ord og begreber. Her har vi altså præcis den dialektik som eleven har fået smagsprøver på i sin frilæsning. Men i de faglige tekster kommer denne erfaring på overarbejde, fordi der er mange flere nye begreber, og fordi den sammenhæng der skal forstås, er ny og ukendt – i modsætning til frilæsningen. Der er derfor tradition for at faglærerne hjælper eleverne med at forstå fagteksterne. Og selve læsningen og forståelsen af fagteksterne er simpelthen en del af målet i alle fag. Hvis eleven har automatiseret sin læsning inden 3. klasse, så er det ikke afkodningen der volder vanskeligheder når fx der skal læses informationsmættede tekster og opgaveinstrukser i matematik.

Og eleven og læreren kan koncentrere sig om at det matematiske indhold bliver forstået. Hvis afkodningen omvendt stadig er en besværlig affære i 3. klasse, så er det mere end sandsynligt at eleven aldrig når frem til at overveje indholdet; og det bliver en næsten umulig opgave for læreren at hjælpe eleven ind til matematikken. På den måde får elevens læsekompetencer afgørende betydning for elevens fremskridt i alle andre fag. Den effektive automatisering skal derfor også sikre at eleven når frem til den faglige læsning med et lille overskud, der gør den faglige læsning optimal.

17 Sikker laesestart (TRYK).indd 17

24/05/2019 11.45

Kort præsentation af læseprogrammet Læseprogrammet går kort fortalt ud på at man følger nogle forsigtighedsregler i den tidlige læseundervisning for at skabe et sikkerhedsnet der er så tæt at ingen nye læsere falder igennem eller udvikler sig uhensigtsmæssigt. Disse forsigtighedsregler kan opsummeres i det vi kalder ’de 7 hensyn’. De er baseret på forskningsmæssige anbefalinger som læseprogrammet altså er struktureret efter. Det kan sikkert opleves som at gå med både livrem og seler – og styrthjelm – men hvert af de 7 hensyn spiller en væsentlig og selvstændig rolle i læseudviklingen. De spiller især en rolle for de usikre læsere, men har vist sig at gavne alle, når der differentieres maksimalt. På den måde er der ingen der holdes tilbage.

Nedenfor kan du få et overblik over hvad disse hensyn består i, og i bogens to hoveddele kan du derefter læse om henholdsvis den teoretiske, forskningsmæssige baggrund og mere detaljeret om de 7 hensyn i praksis.

7 hensyn til begynderlæseren De 7 hensyn vedrører som nævnt elevens læsetræning, og de er svar på spørgsmålene: Hvornår kan eleven læse selv? Hvad skal eleven vide? Hvilke afkodningsstrategier skal opmuntres? Hvad skal eleven læse i? Hvordan kan læsetræningen organiseres individuelt? Hvor meget skal der læses?

1. hensyn er at bogstavkendskabet skal være på plads i en sådan grad at eleven let og umiddelbart genkender både de store og de små bogstaver. Det kan tjekkes med et enkelt screeningsværktøj i slutningen af 0. eller i starten af 1. klasse. For et flertal af eleverne viser screeningen forhåbentlig at bogstavkendskabet er funktionelt, men elever der ikke er klar, kan man give et intensivt bogstavkursus. Efter screeningen undersøger man igen med et enkelt værktøj hvilket tekstniveau der passer til elevens læseerfaring.

18 Sikker laesestart (TRYK).indd 18

24/05/2019 11.45

Indledning

2. hensyn er at eleven skal gøres bevidst om sin læringssituation på både kort og langt sigt. Derfor må de voksne omkring ham selv have indsigt og kunne modellere og beskrive hans situation i ord og i egnede metaforer. Eleven skal vide hvorfor en lydstrategi er bedre til afkodning end en gættestrategi. Eleven skal forstå at der er forskel på ord (for der er lytteord og drilleord), og eleven skal forstå at vi læser ’gentagent’ i starten for at nå frem til forståelsen. At vi læsetræner for at opnå automatisering, og at gode læsevaner er midlet.

3. hensyn er at eleven i begyndelsen skal læse i læsebøger der opfylder visse krav om lydrethed og andre sproglige hensyn. Læsebogen eller læsesystemet skal desuden kunne tilbyde en tilstrækkelig stor tekstmængde til årets læsetræning, og progressionen i denne tekstmængde skal være tydelig med gradvis indføring af ikke-lydrette ord og normal sætningsopbygning. Man skal altså kunne stole på at sproget virkelig er let i starten, og at det kun meget gradvist bliver sværere – helt frem til et normalt og alderssvarende sprog.

4. hensyn er at der læses gentagent i starten. Træningstiden bruges fx på tre gennemlæsninger af to sider, i stedet for én gennemlæsning af fire-fem sider. Eleven kommer dermed i den sidste gennemlæsning til at læse mere flydende med overskud til at forstå det han læser. Og som en bonus fremskynder den gentagne læsning automatiseringen for især de svageste. Den gentagne læsning bruges derfor differentieret og udfases gradvist og først for de mest avancerede læsere.

5. hensyn er at eleven læser med stemme, dvs. højt for sig selv. Læse­ træning og den fortsatte frilæsning skal være med stemmen slået til.

Indenadslæsning er for automatiserede læsere, så for den u-automatiserede er stemmen et vigtigt arbejds-, kontrol- og hukommelsesredskab.

Når elevens frilæsning omkring 3. klasse går så hurtigt at stemmen ikke kan følge med, så går eleven helt af sig selv over til indenadslæsning, og det betyder at eleven er kommet langt i sin automatisering.

19 Sikker laesestart (TRYK).indd 19

24/05/2019 11.45

6. hensyn er at læsetræningen skal have et omfang på en halv time dagligt, for at eleven mærker sin udvikling tydeligt, og for at alle kommer i mål i 1. klasse. Når alle de ovenstående hensyn er taget, så vil en elev aldrig sidde med en for svær læsebog eller uden strategier til at læse selvstændigt. Og for at give eleven optimale træningsbetingelser skal læsetræningen foregå hjemme. Hjemme har forældrene mulighed for at etablere en rolig stund på et tidspunkt hvor barnet er udhvilet og motiveret og kan få forældrenes udelte opmærksomhed.

Det ville kræve 12 arbejdstimer dagligt i en klasse med 24 elever hvis skolen skulle facilitere en halv times mandsopdækket fred og læsero til hver elev. Med de cirka to daglige dansktimer skulle der altså tilknyttes seks dansklærere til hver klasse, og så ville der ikke kunne foregå meget andet end læsning i danskfaget.

7. hensyn er at der følges op på læsevanerne, som opmuntres og synliggøres. Når meningen med programmet og forældrenes opgave er blevet grundigt formidlet til elever og forældre, så skal de også have redskaber og støtte til at få læsevanerne bygget op. Eleven registrerer sin læsning hjemme, og ud fra denne tales der i skolen løbende om læsevanerne. Når der opstår problemer, må man tilbyde samtaler og anden støtte til elever og forældre. For at motivere eleverne til at engagere sig fuldt ud i denne langsigtede målsætning kan man indføre en fælles eller individuel belønning for gode vaner (men naturligvis ikke for elevernes individuelle læsekompetence).

Maksimal undervisningsdifferentiering En af programmets styrker er at der ved at man tager disse hensyn, sker en hensigtsmæssig undervisningsdifferentiering. Grundtanken i programmet er elevernes mestring af nogle vigtige færdigheder, og når kravet er mestring, så giver det sig selv at der skal differentieres for at nå derhen. (Læs mere om mestring i kapitel 4). Som udgangspunkt følges eleverne derfor ikke ad i deres læseudvikling. Eleverne sættes individuelt i gang med læsning, ligesom det er individuelt hvor

20 Sikker laesestart (TRYK).indd 20

24/05/2019 11.45

Indledning

længe de træner på et tekstniveau, og hvilke tekster de læser. Gennem screening finder vi det niveau som eleven kan sættes i gang på, og løbende holdes der øje med at stigningen i læsebogens sproglige sværhedsgrad ikke er for voldsom. Der differentieres også ved metoden gentagen læsning, som man kan anvende efter individuelle behov, og som man kan justere på i løbet af året. Desuden differentieres ved den støtte og opmuntring den enkelte elev og familie skal bruge for at kunne opbygge de gode vaner. I organiseringen af programmet har vi altså taget udgangspunkt i den enkelte elev, og vi har med incitamenter og synliggørelse fået elever til at tage medansvar for deres læseudvikling. Selvom man tager de 7 hensyn, vil der altid være nogle elever der har behov for ekstra støtte i 0. og 1. klasse, men de er langt færre med dette program, og disse børn har udsigt til en normal læseudvikling.

Hvad bogen ikke handler om Bogen koncentrerer sig om hvordan man organiserer en differentieret læseundervisning i 1. klasse.

Og selvom læsning er en meget vigtig færdighed at opbygge, så rummer danskfaget naturligvis mange andre dimensioner der også skal prioriteres. Det er ikke målet for denne bog at vise hvordan man grundlæggende arbejder med disse dimensioner, men i kapitel 13 kan du læse om sammenhængen mellem læsning og de øvrige danskfaglige områder som skrivning og litteraturlæsning. I det kapitel er der desuden forslag til hvordan læsning kan indgå som færdighed i det øvrige danskfaglige arbejde.

Bogstavundervisning i 0. klasse Det er heller ikke her i bogen du kan læse om hvordan man underviser frem mod det bogstavkendskab som er et nødvendigt grundlag for at læse selvstændigt. Der er mange måder at gribe denne undervisning an på, og mange af dem er effektive. Lærervejledningen til dansksystemet Molevitten, 0. klasse (Frost 2019) giver et bud på hvor-

21 Sikker laesestart (TRYK).indd 21

24/05/2019 11.45

dan bogstavundervisningen i 0. klasse kan se ud. Her i denne bog kan du dog læse hvordan man let kan tjekke elevens bogstavkendskab, og om et lille kursus der kan ’reparere’ på et utilstrækkeligt bogstavkendskab efter 0. klasse – se bogstavkurset ”De 24 nøgler” i kapitel 9.

Specifikke læsevanskeligheder Der er som bekendt et mindretal af børn der har specifikke læsevanskeligheder. Det kan være dysleksi eller andre problemer relateret til at opfatte og bruge lyde, og det kan være problemer med sprogforståelseskomponenten i læsning – og for visse børn er det problemer med begge dele. Endelig er der børn der hverken lider af afkodningsproblemer eller sprogforståelsesproblemer, men som alligevel har meget store læseforståelsesvanskeligheder.

Børn med specifikke læsevanskeligheder skal have den nødvendige ekstra støtte, men det er ikke emnet for denne bog hvordan denne støtte kan se ud, eller hvad der skal udløse den. Men for alle støtteindsatser gælder at de lettere kan besluttes på baggrund af effektiv undervisning, sådan forstået at når der arbejdes seriøst og differentieret mod en målsætning, så kan det tydeligere ses hvem der stadig har problemer.

Således kan man – hvis der ikke sker fremskridt i automatiseringen på trods af daglig læsetræning og de øvrige forholdsregler – ret hurtigt konkludere at der er nogle lydrelaterede problemer der skal afdækkes, og at eleven formentlig skal have ekstra støtte. Ligesådan kan man konkludere at en elev der efter en normal udvikling i automatisering af afkodning i løbet af 1. klasse har store forståelsesmæssige problemer i de alderssvarende frilæsningstekster, må have problemer med enten sprogforståelseskomponenten eller den samlede læseforståelse. På denne baggrund kan man opdage fx tosprogede elevers sprogforståelsesvanskeligheder allerede i 1. eller 2. klasse, hvor man med mindre effektiv læseundervisning først ser problemerne 1 eller 2 år senere. En fordel ved at sigte mod automatisering i løbet af 1. klas-

22 Sikker laesestart (TRYK).indd 22

24/05/2019 11.45

Indledning

se er altså at man hurtigere kan sætte ind over for elever med problemer, og alle data peger på at tidlig indsats altid er at foretrække fordi der skal bruges mindre støtte for at klare problemerne, og fordi skaderne på elevens selvforståelse er mindre jo tidligere der handles.

Programmet handler altså ikke om elever med specifikke læsevanskeligheder, men omvendt kan ingen af de 7 hensyn siges at skade elever med læsevanskeligheder. Og ét hensyn, nemlig gentagen læsning, er særligt effektivt til at hjælpe de svageste.

Arbejdet med at læse mellem og bag linjerne Én ting er afkodningen af skriften, men det andet vigtige ’ben’ i læsningen er jo forståelsen af det man læser. Både forskning og erfaring viser at god læseforståelse forudsætter en aktiv indsats fra læseren. Så hvordan kan læseprogrammet da forbigå den del af læsningen? Det skyldes at man med fordel kan skille tingene ad i den første læseindlæring. Vi ved at begynderlæserne er så optagede af den krævende afkodning at de næsten ikke har kognitivt overskud til at beskæftige sig med forståelsen. Hvis teksterne til selvstændig læsetræning er sprogligt udfordrende, så har man givet eleverne for store udfordringer på én gang. Men de tekster læreren læser for eleverne, kan derimod fint være udfordrende. Når læreren læser, så slipper eleverne for afkodning, og de har overskud til at lytte til og tale om forståelsen af sjovt og udfordrende sprog. Og lærerens oplæsning kan fint være der hvor der i første omgang erobres nyt terræn med nye sproglige indsigter – som at læse mellem og bag linjerne.

23 Sikker laesestart (TRYK).indd 23

24/05/2019 11.45

195 mm

14,5 mm

195 mm

PERNILLE FROST Sikker læsestart præsenterer et differentieret læseprogram der gør alle elever i 1. klasse til sikre og hurtige læsere gennem effektiv automatisering. Læseprogrammet er baseret på syv principper: • funktionelt bogstavkendskab • bevidsthed om læringssituationen • læsebøger på individuelt niveau • gentagen læsning • læsning med stemme • daglig læsetræning • opfølgning på læsevaner.

250 mm

og dermed et fundament for senere faglig læsning samt ikke mindst selvtillid og læselyst.

Bogens to dele – baggrund og manual – giver konkrete redskaber til organisering, evaluering og formidling af programmet til både forældre og lærere. Til bogen hører også kopiark der er lige til at bruge.

Sikker læsestart er oplagt for både læsevejledere, studerende, indskolingslærere, skoleledere, bibliotekarer og speciallærere.

PERNILLE FROST har solid erfaring som konsulent i dansk og læsning og er medstifter af kursusvirksomheden og forlaget Dukadansk. Hun er uddannet cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet og er tidligere lektor i dansk på både lærer- og læsevejlederuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol.

Et differentieret læseprogram til effektiv automatisering WWW.AKADEMISK.DK

Sikker læsestart _OMSLAG_195x250_TRYK.indd 1

Sikker læsestart

Programmet giver eleverne gode afkodningsstrategier

AKADEMISK FORLAG

24/05/19 11:46