Ordkendskab er en af de vigtigste forudsætninger for god læseforståelse. SKUB PÅ ORDENE giver lærere, læsevejledere og lærerstuderende viden om ordtilegnelse og redskaber til at arbejde med ordkendskab i undervisningen på mellemtrinnet. Med bogen kan lærerne målrette undervisningen til elevernes behov. Først bliver de vigtigste begreber og tilgange til ordkendskab og ordkendskabsundervisning præsenteret.
250 mm
Til sidst viser et kapitel hvordan man kan få strategierne til at spille sammen ved at bruge en generel strategiramme. Derudover indeholder SKUB PÅ ORDENE øvelser henvendt til lærerne hvor de blandt andet kan afprøve deres eget kendskab til ord og kontekstforståelse, samt læreraktiviteter der støtter forberedelsen af undervisning, og eksempler på individuelle og gruppebaserede elevaktiviteter.
195 mm
B U K S
SKUB PÅ ORDENE
Derefter følger kapitler om direkte ordkendskabsundervisning, undervisning i morfologi og undervisning i at udnytte ordets kontekst.
13 mm
HANNE TREBBIEN DAUGAARD HOLGER JUUL
195 mm
ANNE-METTE VEBER NIELSEN
WWW.AKADEMISK.DK
Skub på ordene _OMSLAG_195x250.indd 1
HANNE TREBBIEN DAUGAARD HOLGER JUUL ANNE-METTE VEBER NIELSEN
PÅ
ORDENE Ordtilegnelse på mellemtrinnet
AKADEMISK FORLAG
07/05/19 15:17
Skub paĚŠ ordene (TRYK) NY.indd 2
08/05/2019 11.40
SKUB PÅ ORDENE
– ordtilegnelse på mellemtrinnet Hanne Trebbien Daugaard Holger Juul Anne-Mette Veber Nielsen
Akademisk Forlag
Skub på ordene (TRYK) NY.indd 3
08/05/2019 11.40
Skub på ordene – ordtilegnelse på mellemtrinnet Af Hanne Trebbien Daugaard, Holger Juul & Anne-Mette Veber Nielsen © 2019 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler. Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Grafisk tilrettelægning: Tine Christoffersen | C-Grafik Omslag: Henriette Mørk Tryk: Livonia Print Rettigheder: Vi har gjort, hvad vi kunne, for at indhente citat- og gen givelsesrettigheder. Rettighedsindehavere, som ønsker at gøre deres rettigheder gældende, bedes kontakte forlaget. 1. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN: 978-87-500-5254-8
www.akademisk.dk
4 Skub på ordene (TRYK) NY.indd 4
Skub på ordene
08/05/2019 11.40
Indhold
Forord 7 1 Ordkendskab – de vigtigste ord og begreber 8 Ordkendskab er da noget vi underviser i! 8 Ordkendskabets tre hjørner 15 Grader af ordkendskab 21 Ordfamilier 31 Lag i ordforrådet 38
2 Hvordan kan man skubbe på? – Introduktion til ordkendskabsundervisning
42
Formålet med din ordkendskabsundervisning Forskellige tilgange Bogens fokus
42 43 46
3 Ord for ord – om direkte ordkendskabsundervisning Formål, tilgange og kapitlets fokus Hvilke ord vil du arbejde med? Og hvor grundigt? Kom rundt om ordene Brug ordene i mange sammenhænge Knyt ordene til andre ord Tænk i hukommelseskroge Repeter løbende ordene Om at skubbe videre på elevernes ordkendskab
56 61 62 65 67 70 72 76
4 Ind i ordet – om undervisning i morfologi
78
Formål, tilgange og kapitlets fokus
83
Indhold
Skub på ordene (TRYK) NY.indd 5
56
5 08/05/2019 11.40
Hvordan vælger du ord- og morfemmateriale til din undervisning? 83 Hvilken morfologisk analysestrategi skal du anvende i din undervisning? 84 Opmærksomhed på ords morfologiske opbygning 85 Betydningen af forskellige morfemtyper 91 Erfaring med morfologisk analyse 95 Om at skubbe videre på elevernes morfologiske opmærksomhed 100
5 Ud i teksten – undervisning i at udnytte ordets kontekst 102 Formål, tilgange og kapitlets fokus Udvælgelse af et mindre antal relevante konteksttyper Synliggørelse af relationerne mellem ord og/eller sætninger i teksten Opmærksomhed på konteksten og forståelse af hvad den kan Alle tænker højt – med udgangspunkt i konkrete ord og tekster Om at ”skubbe på” elevernes videre kontekstudnyttelse
6 Strategier i tandem – sæt skub på ordtilegnelsen under selvstændig læsning
102 104 106 109 113 119
122
Kapitlets fokus 122 En strategiramme 123 Stop op! – og brug strategier 130 Om at blive ved med at ”skubbe på” elevers brug af strategierne 136
Løsningsforslag til udvalgte opgaver og a ktiviteter Om forfatterne
6 Skub på ordene (TRYK) NY.indd 6
138 146
Skub på ordene
08/05/2019 11.40
Forord Med Skub på ordene ønsker vi at inspirere lærere til at arbejde med ordkendskab og ordtilegnelse i deres undervisning. Bogen udspringer af projektet Fra undervisning til selvindlæring. Veje til at fremme tilegnelsen af nye ord under selvstændig læsning på mellemtrinnet. Projektet blev gennemført i 2015-2018 af Center for Læseforskning, Københavns Universitet, i tæt samarbejde med Høje-Taastrup Kommune. Som en del af projektet udviklede vi undervisningsforløbet ”Tag ordet med dig!” (Daugaard & Nielsen, under udgivelse), som blev afprøvet i alle kommunens 4. klasser. Mange af bogens forslag til undervisningsaktiviteter bygger på dette undervisningsforløb, som vi derfor løbende henviser til. Forslagene giver konkrete ideer til hvordan lærere kan tilrettelægge undervisning i ordkendskab og ordtilegnelse. Vi vil gerne sige en stor tak til alle elever og lærere der har deltaget i projektet. Og vi vil gerne takke de mange lærere der har givet os værdifuld sparring i udviklingen og tilpasningen af undervisningsforløbet. Projektet var finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal, som vi takker for støtten. København, marts 2019 Hanne Trebbien Daugaard, Holger Juul og Anne-Mette Veber Nielsen
Forord
Skub på ordene (TRYK) NY.indd 7
7 08/05/2019 11.40
1
Ordkendskab – de vigtigste ord og begreber Ordkendskab er da noget vi underviser i!
Når man læser, støder man af og til på et ord man ikke kendte i forvejen. Hver gang det sker, har man en chance for at lære noget nyt. Men det kan også ske at man føler sig dum og fremmedgjort. Nogle gange kan bare et enkelt ukendt ord gøre hele tekstens indhold tåget. Bogen her handler om hvordan du kan hjælpe dine elever med at lære nye ord. Strategier til at lære nye ord er noget de kan have glæde af gennem hele livet, for man bliver aldrig færdig med at udvide sit ordforråd. Ordtilegnelse sker nogle gange næsten af sig selv, men andre gange kan det være en udfordrende proces. Måske bliver man sur på teksten og lægger den fra sig – uden at gøre sig klart hvad det var der gjorde den svær at forstå. Den slags frustrationer kan man ikke undgå helt. Men hvis man bliver klædt på til mødet med nye ord, kan frustrationerne blive mindre – mens ordforrådet til gengæld bliver større. Mærkeligt nok er der ikke nogen stærk tradition for at undervise i ordkendskab og ordtilegnelse i Danmark. Det håber vi at denne bog kan bidrage til at lave om på.
8 Skub på ordene (TRYK) NY.indd 8
Skub på ordene
08/05/2019 11.40
Tre vigtige begreber og hvordan de anvendes i bogen: Ordtilegnelse: en proces hvor man gradvist opbygger ordkendskab Ordkendskab: den viden man har om et (eller flere) ord Ordforråd: den samlede mængde af ord man har kendskab til
Ordkendskab og læseforståelse Ukendte ord i en tekst er som huller man må springe over eller forsøge at fylde ud. Jo flere huller der er, jo sværere bliver det at forstå teksten. I øvelsen nedenfor har vi i et uddrag af en tekst for voksne lagt en bjælke henover de fire sjældneste ord. I alt er der 38 ord i tekstuddraget – så i procent er knap 90 % af ordene (34 af 38) stadig tilgængelige. Ser vi bort fra funktionsord som vi, jo, ikke, i er der 20 indholdsord (navneord, udsagnsord, tillægsord, talord) i teksten, hvoraf 80 % (16 af 20) er synlige. Undersøg hvor meget du forstår af teksten, inden du læser videre.
Øvelse } Når der er huller i teksten Undersøg din forståelse af en tekst hvor godt 10 % af ordene (fire ud af 38) er skjult. Ja, vi kan jo ikke samle al inkompetencen ét sted, siger officeren med et ironisk smil og fordeler de syv danskere i fem grupper. De tager afsked med hinanden og forsvinder i hver sin retning. Ses i Helsingfors! Af Kim Leine: Afgrunden. Gyldendal 2015, side 37.
Ordkendskab – de vigtigste ord og begreber
Skub på ordene (TRYK) NY.indd 9
9 08/05/2019 11.40
Vi gætter på at teksten kun giver meget begrænset mening for dig. Det illustrerer i så fald hvordan forståelsen af en tekst påvirkes negativt når der er ord som man ikke kender, og som derfor bliver en slags huller i teksten. På side 138 kan du se teksten uden de sorte bjælker. Forskere har forsøgt at udpege tærskelværdier for hvor mange ord i en tekst man skal kende hvis man skal kunne læse den med god forståelse. Eksempelvis mener Laufer (1989) at forståelsestærsklen (på engelsk: comprehension threshold) ligger omkring 95 %. Der kan dog højst blive tale om tommelfingerregler, for det er jo ikke kun antallet af manglende ord der er afgørende, men også hvilke ord det er der mangler. Indholdsord er eksempelvis ofte sværere at gætte sig til end funktionsord. Desuden afhænger læseforståelsen også af andre forhold end ordkendskabet. Prøv selv at finde nogle eksempler på dette inden du går videre til de eksempler vi giver i det følgende.
Faktorer med indflydelse på forståelsen af tekster En tekst kan godt være svær at forstå selv om man har et godt kendskab til alle de enkelte ord der indgår. Det kan den være hvis ordene er sat sammen til lange knudrede sætninger som man kan fare vild i. Eller teksten kan være skrevet med kendte ord og ukomplicerede sætninger, men på en måde så nogle af de vigtigste informationer ikke er formuleret direkte – med en teknisk term siger man at læseren må drage inferenser for at forstå teksten. I teksteksemplet (se side 138) står der eksempelvis ikke direkte at officeren anser danskere for at være inkompetente – det er en information man selv må finde frem til (inferere) ud fra det der faktisk står. Der står heller ikke hvad det er for nogle grupper danskerne bliver fordelt i – men mon ikke der er tale om militære grupper af en eller anden slags, snarere end musikgrupper? Omvendt kan en tekst godt være forståelig på trods af at den rummer ukendte ord. Det kan jo være at teksten gentager sine væsentligste pointer og forklarer dem på flere måder. Eller det kan være at
10 Skub på ordene (TRYK) NY.indd 10
Skub på ordene
08/05/2019 11.40
læseren har en stor forhåndsviden om tekstens emne og derfor er god til at udfylde hullerne. I betragtning af de mange andre faktorer der kan være bestemmende for læseforståelsen, er det en god ide at vurdere ordkendskabets betydning i en større sammenhæng. En udbredt og meget nyttig analyse deler læseforståelse op i to komponenter: sprogforståelse og afkodning (Hoover & Gough, 1990). Kendskabet til de ord der indgår i en tekst, er en faktor der ligesom de forhold vi nævnte ovenfor, kan have indflydelse på hvor godt teksten forstås. Alle de nævnte faktorer hører til forståelseskomponenten i læseforståelse. Ud over at kunne klare tekstens forståelseskrav er det selvfølgelig også vigtigt at man er i stand til at identificere de ord der indgår i teksten, ud fra deres skrevne form. Man taler her om afkodningskomponenten i læseforståelse. At identificere skrevne ord er naturligvis også lettere hvis man kender dem i forvejen. Begynderlæsere har ofte store vanskeligheder med afkodningskomponenten, netop fordi deres forhåndskendskab til ords skrevne former er begrænset (læs evt. mere om afkodning i Elbro, 2014). De kender måske godt betydningen af ordet pote, men hvis de ikke umiddelbart kan genkende ordet i dets skrevne form og heller ikke ud fra stavemåden kan nå frem til udtalen af ordet, ja så vil det selvfølgelig også have negative konsekvenser for forståelsen af tekster hvor ordet optræder. Læseforståelse kræver således både forståelsesfærdigheder og afkodningsfærdigheder – og ordkendskabet kan have indflydelse på begge komponenter.
Hvor vigtigt er ordkendskabet? Jo flere af ordene i teksten man kender, jo bedre er vilkårene for at forstå den. Hvis man læser en tekst på italiensk uden at kende et eneste italiensk ord, forstår man selvfølgelig ikke et muk. Der er med andre ord en logisk sammenhæng mellem læserens kendskab til ordene i en tekst og forståelsen af teksten. Men når vi nu netop har påpeget at ordkendskabet kun er én blandt flere faktorer med betydning for læseforståelsen, hvor vigtigt er
Ordkendskab – de vigtigste ord og begreber
Skub på ordene (TRYK) NY.indd 11
11 08/05/2019 11.40
det så egentlig at du som lærer fokuserer på lige netop ordkendskab? Det kan man få en ide om ved at undersøge hvor stærkt resultater af ordkendskabsprøver er forbundet med resultater af læseprøver. Der er gennemført mange undersøgelser af denne type – især med fokus på børn og unge i engelsktalende lande, men der findes også danske forskningsrapporter (fx Petersen & Rønberg, 2011). Studierne peger gennemgående på at der er en moderat til stærk tendens til at elever med lille/stort ordforråd scorer tilsvarende lavt/højt i prøver af læseforståelse. Studierne bekræfter således at skoleelevers ordkendskab ikke kun i teorien, men også i praksis er nært forbundet med deres læseforståelse – dog uden at der er tale om en perfekt sammenhæng. Sammenhængens styrke varierer noget alt efter hvad og hvordan man måler (se fx Tannenbaum m.fl., 2006). Eksempelvis spiller det en rolle om man vurderer ordkendskabet i bred forstand, eller om man har fokus på ord der indgår direkte i læseprøven. Og det er indlysende at sammenhængen mellem ordkendskab og læseforståelse kan være særlig stærk i undersøgelser hvor eleverne selv skal læse ordene i ordkendskabsprøven fremfor at få dem præsenteret mundtligt, for så er ordkendskabsprøven jo samtidig en prøve af ordlæsning (dvs. afkodningskomponenten i læsning). Generelt bliver sammenhængen mellem ordkendskab og læseforståelse stærkere jo ældre elever man ser på. Ældre elever møder mere krævende tekster med flere sjældne ord end elever i indskolingen, og dermed får elevernes ordkendskab en øget indflydelse på deres forståelse.
Ordkendskab og udtryksfærdighed At lære ord er et stort, men vigtigt arbejde. Ordkendskabet er ikke kun vigtigt for forståelsen, men også for muligheden for selv at udtrykke sig nuanceret, præcist og varieret. Når man har mødt et ord tilstrækkelig mange gange til at føle sig sikker på dets anvendelse, kan man begynde at bruge det aktivt. Jo flere ord man har at vælge imellem, jo bedre forudsætninger har man for at skrive gode tekster.
12 Skub på ordene (TRYK) NY.indd 12
Skub på ordene
08/05/2019 11.40
Det er et stort problem for læseren hvis en tekst er uklart formuleret, så når man skriver, kan man komme sin læser i møde ved at vælge sine ord omhyggeligt. Men det kan man kun hvis man faktisk har ord at vælge imellem. At kende mange ord kan desuden gøre det lettere at stave. Mange af de vanskelige, ikke lydrette stavemønstre i det danske skriftsprog går igen på tværs af ord og danner ortografiske familier. Et stavemønster som endelsen -age i det franske låneord bagage er for eksempel ikke helt så mærkeligt hvis man også kender nogle af de andre ord med denne endelse såsom bandage, garage, karambolage, fustage ... At knytte forbindelser mellem ord der har noget tilfælles, er i det hele taget en vigtig del af ordtilegnelsen. Jo flere forbindelser man kan knytte til andre ord, jo bedre kan ordet hænge fast.
Ordkendskabet kommer under pres på mellemtrinnet At lære sig nye ord er en del af den naturlige sprogudvikling. Når børn begynder i skolen, har de normalt allerede et stort mundtligt ordforråd med sig. I indskolingen er det et vigtigt mål at eleverne opbygger et tilsvarende skriftligt ordforråd. Eleverne lærer at læse og stave ord som de for det meste allerede kender mundtligt. Der er fokus på afkodningskomponenten i læsning. Omkring 3. klasse sker der imidlertid et skift. Undervisningen kommer til at handle mindre om at lære at læse og mere om at læse for at lære. Hidtil har eleverne især fået deres viden om verden gennem det talte sprog, men nu bliver skrevne tekster en stadig vigtigere kilde til viden. Uanset hvordan læreren griber undervisningen an, indgår læsning af tekster næsten altid som et kerneelement i et fagligt forløb. Og i tekster møder eleverne ord som ikke er så almindelige i talesproget, og som de måske slet ikke er stødt på før. Dermed kommer elevernes ordkendskab under pres. Det betyder at forskelle mellem eleverne træder tydeligere frem. Elever som har et stort ordforråd med hjemmefra, har en klar fordel når læsekravene i undervisningen øges. Undersøgelser har vist at der
Ordkendskab – de vigtigste ord og begreber
Skub på ordene (TRYK) NY.indd 13
13 08/05/2019 11.40
er meget betydelige forskelle på hvor mange ord børn kender når de begynder i skolen (Juul & Elbro, 2005; Quigley, 2018). Allerede i tre årsalderen kan forskellene være ganske dramatiske (se fx Hart & Risley, 2003).
I dette blogindlæg er der en interessant diskussion af Hart og Risleys undersøgelse.
Disse forskelle mellem elever er ikke noget man bare lige kan udjævne – hvor gerne man end ville. Opbygningen af et stort ordforråd kræver at eleverne gennem lang tid eksponeres for et udfordrende og varieret sprog. Det er ikke gjort med en emneuge om ordkendskab. Men læreren kan begynde med som minimum at være opmærksom på sine elevers ordkendskab og på vigtigheden af at støtte deres udvikling. Noget andet læreren kan gøre, er at sætte fokus på vilkårene for at lære sig nye ord når eleverne møder dem i en tekst. Her er der nemlig en udfordring for alle elever uanset deres udgangspunkt. Når elever støder på et ord de ikke kender i forvejen, må de forsøge at finde ud af hvordan det udtales, og hvad det kan betyde. Elever der kommer til kort i denne situation, kan for alvor komme bagud i forhold til andre. Læsning er ifølge mange ordforrådsforskere det vigtigste grundlag for tilegnelsen af nye ord.
Formålet med denne bog Denne bog handler om hvordan du kan støtte tilegnelsen af nye ord hos dine elever fra mellemtrinnet og frem. Hvor og hvordan kan du skubbe på? Ambitionen er at gøre eleverne nysgerrige over for nye ord og at tilbyde dem nogle strategier de kan støtte sig til. Elevers udvikling af ordkendskab er ikke noget man kan iagttage med det blotte øje, og derfor er det en udvikling der let kan blive
14 Skub på ordene (TRYK) NY.indd 14
Skub på ordene
08/05/2019 11.40
overset. Men hvis dine elever kan blive bare en lille smule bedre til at tackle mødet med nye ord, kan det gøre en stor forskel i det lange løb.
Ordkendskabets tre hjørner Ordtilegnelse handler om at samle sig viden om ord – og om at knytte forbindelser mellem ord der har noget tilfælles. Men hvad er det man skal vide om et ord for at kende det? Hvis du skal hjælpe dine elever med at lære nye ord, er du nødt til at gøre dig klart hvad de skal lære. Grundlæggende hører der tre forskellige slags oplysninger med: stavemåden, udtalen og betydningen. Man kan fremstille det sådan at de tre slags oplysninger udgør hjørnerne i en trekant med indbyrdes forbindelser imellem: stavemåde: fisk
udtale: [fesg]
betydning: Figur 1.1. Ordkendskabets tre hjørner.
Ordkendskab – de vigtigste ord og begreber
Skub på ordene (TRYK) NY.indd 15
15 08/05/2019 11.40
Stavemåden og udtalen er ordenes fremtrædelsesformer. Det er helt centralt i kendskabet til et ord at der er knyttet en forbindelse fra mindst den ene slags ordform (stavemåden eller udtalen) til en betydning. Man kan ganske vist godt lave ord uden nogen tilknyttet betydning – for eksempel flusk, spjaf, kuf – men det er sigende at man i så fald bruger betegnelser som nonsensord, vrøvleord eller pseudo-ord. ”Rigtige” ord har en betydning. Når man kender et ord, kender man en forbindelse mellem en betydning og en ordform. Som danske sprogbrugere bærer vi rundt på mentale ordbøger som i deres indhold kan minde om trykte (eller elektroniske) ordbøger såsom Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo). Slår man en ortografisk (skreven) ordform op i en ordbog, for eksempel bogstavfølgen fisk, finder man jo netop oplysninger om de udtaler og betydninger der forbindes med den pågældende stavemåde. Men der er også vigtige forskelle mellem mentale og trykte ordbøger. Trykte ordbøger tilstræber at få de vigtigste oplysninger med, og de giver ofte betydningerne i en meget kondenseret form. De oplysninger vi som sprogbrugere samler sammen om ord, er ofte meget mere spredte og vage. Hvis man bliver bedt om at fortælle hvordan et ord staves og udtales, og hvad det helt præcis betyder, opdager man ofte at man har huller eller usikre punkter i sin viden. Mentale ordbøger ligner nok nærmere en ordbog som er ved at blive redigeret. Nogle opslagsord er udbygget med masser af informationer og eksempler på konkrete anvendelser, mens andre kun er på skitsestadiet. Forskere taler om at vores viden om ord kan variere i leksikalsk kvalitet (Perfetti, 2007). Jo mere man ved om et ord, og jo stærkere de tre slags oplysninger er forbundet, jo bedre er den leksikalske kvalitet.
16 Skub på ordene (TRYK) NY.indd 16
Skub på ordene
08/05/2019 11.40
Skub paĚŠ ordene (TRYK) NY.indd 2
08/05/2019 11.40
Ordkendskab er en af de vigtigste forudsætninger for god læseforståelse. SKUB PÅ ORDENE giver lærere, læsevejledere og lærerstuderende viden om ordtilegnelse og redskaber til at arbejde med ordkendskab i undervisningen på mellemtrinnet. Med bogen kan lærerne målrette undervisningen til elevernes behov. Først bliver de vigtigste begreber og tilgange til ordkendskab og ordkendskabsundervisning præsenteret.
250 mm
Til sidst viser et kapitel hvordan man kan få strategierne til at spille sammen ved at bruge en generel strategiramme. Derudover indeholder SKUB PÅ ORDENE øvelser henvendt til lærerne hvor de blandt andet kan afprøve deres eget kendskab til ord og kontekstforståelse, samt læreraktiviteter der støtter forberedelsen af undervisning, og eksempler på individuelle og gruppebaserede elevaktiviteter.
195 mm
B U K S
SKUB PÅ ORDENE
Derefter følger kapitler om direkte ordkendskabsundervisning, undervisning i morfologi og undervisning i at udnytte ordets kontekst.
13 mm
HANNE TREBBIEN DAUGAARD HOLGER JUUL
195 mm
ANNE-METTE VEBER NIELSEN
WWW.AKADEMISK.DK
Skub på ordene _OMSLAG_195x250.indd 1
HANNE TREBBIEN DAUGAARD HOLGER JUUL ANNE-METTE VEBER NIELSEN
PÅ
ORDENE Ordtilegnelse på mellemtrinnet
AKADEMISK FORLAG
07/05/19 15:17