Tal sammen

Poula Helth & Hans Jørn Filges

A SAMM N k

TAL SAMMEN! Akademisk Forlag

Akademisk Forlag

Poula Helth & Hans Jørn Filges Tal sammen! Viljen til et bedre parforhold © 2015 Forfatterne og Akademisk Forlag Forlagsredaktion: Marianne Thorhauge Omslag: Marlene Diemar/Imperiet Forfatterportrætter: Torben Nielsen Grafisk tilrettelæggelse: C-Grafik Bogen er sat med Warnock Trykt hos Livonia Print Sia ISBN 978-87-500-4442-0 1. udgave, 1. oplag 2015 Printed in Latvia Akademisk Forlag – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S Et selskab i Egmont Vognmagergade 11 1148 København K www.akademisk.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Indhold Forord 11 Indledning 15

15

16

18

21

23 !

"

25 # 28 $%

29

33 DEL I

Metoden �Den nødvendige samtale� 37

37

38 '

41 ( 43 ) 46

Om kunsten at vĂŚre fortĂŚller 48

48

Om kunsten at vĂŚre lytter 61

61

61 ) 69

Om kunsten at spejle og bevidne 71

71

71 ' 74 ( 76 ) 78

Samtalen som energiskaber 80

80

80 ' 83 ) 87

Vores vane med at tale negativt 89

89

90 ( 93 * + 96

Samtalens kemi – kroppens sprog 99

99

100 ' 104 ( 107 ) 108

6 | Tal sammen!

Parkapital – en god investering 113

113

113 ' 117 ( 120 ) 122 , 123

DEL II

Forskellige partyper og familietyper 127

127 -

127

132 .

139

Yngre par uden børn 141 /

141

141 *

+ 145

146

Den etablerede familie – det erfarne par 149 /

149

0 + +

150

152

157 | 7

Den nystiftede familie 160 /

160 * 1 162

1 0 + +

163

1 " 167

Den sammenbragte familie 171 /

171 * 172 2 + 0 2 174

181

Den opløste familie 184 /

184 * + 186 2 + 0 2 189

192

Det ĂŚldre par pĂĽ vej ind i en ny fase af livet 194 /

194 *

195

199

206 , 207

DEL III

Balancen mellem arbejdsliv og privatliv 211

211 * 212 8 | Tal sammen!

.

214 .

219

Den romantiske forestilling om kĂŚrlighed 221

221 * 222 .

223 .

226

Parret som familiens arkitekter 228

228 * 229 .

230

Det kompetente parforhold 237

237 * 237 .

239

Det er sundt at tale sammen 251

251 * 251 .

253

Udnyt potentialet i dit parforhold 261

261 * 262 .

263 .

268

| 9

Følelser, fornuft og ansvar i parforholdet 270

270 * 271 .

271 .

280

Viljen til et bedre parforhold 282

282 * 282 .

285 , 291

Afslutning 293 Litteraturliste 303

Forord Vi har set det igen og igen. Samtalen gør en forskel i parforholdet. Det er kunsten at lytte, som er den vigtigste og den sværeste. For at lytte kræver at lytte med et åbent sind. Men det er også vigtigt at ville tale og at tale fra hjertet, så den anden lytter.

At hjælpe hinanden med at tale er som at være jordemoder for hinanden. Som par har vi hinanden, vi kan hjælpe hinanden, give hinanden ægte kærlighed. Hvis vi vil. For et godt parforhold kommer ikke af sig selv.

Den tid, et par bruger på samtaler, kommer mange gange igen. Det er en investering i fremtiden som par og som familie.

For både i gode tider og tider med kriser er hjælpen nær, hvis parret har opsparet stor tillid til hinanden på parforholdskontoen. Så kan man hjælpe og støtte og trøste hinanden i dårlige tider og glæde sig sammen i gode tider.

I fremtiden vil vi se flere og flere sammenbragte familier, brudte parforhold og nye former for parforhold. Det bliver vigtigere end nogensinde før, at et par kan skabe sine egne gode relationer. Mange af os må erkende, at den normalitet, der skal opbygges, ikke længere kan stå på pælene fra fortidens forestillinger om en romantisk kærlighed med billedet af den eneste ene.

Det er vigtigt med både fornuft og følelse i et parforhold.

Der er meget andet på spil end individets behov for selvrealisering og behov for at få uden at give. Der er et voksende ansvar for børn og familier i nye komplekse samlivsformer, som stiller store krav til de mennesker, der vælger at leve i parforhold.

| 11

Derfor er egoismen gift for et vellykket kærlighedsforhold.

Men der er også et stort potentiale at hente i parforholdet, hvis par vil og finder mod til at tale sammen. Der er så mange glæder, så store positive oplevelser og så meget energi i parforholdet. Det kræver, at vi giver hinanden plads og får øje på de muligheder, der er ved, at vi netop er to om at få tilværelsen til at fungere. Men det er samtalen, der efter vores erfaring er afgørende for parforholdet, uanset om det er en seriøs beslutning om børnenes fremtid, der er udfordringen, eller alene et bedre parforhold eller et bedre sexliv.

Som Jørgen Gustava Brandt skrev i 1978: Det skabende ord er bevægelsens ord, som bevæger, som forandrer og forvandler alt. Vi kunne ikke selv sige det mere klart. For som Brandt også skrev, så er ordets død livets død. Uden samtaler har vi ikke et levende og livfuldt liv. Vi har selv afprøvet den metode, vi beskriver i denne bog, gennem de seneste 10 år. Vi har prøvet ved egen hjælp gennem samtaler at forandre vores tilværelse fuldt og helt. Samtalen er blevet motoren og energigiveren i vores liv.

Den erfaring besluttede vi for flere år siden at dele med andre.

Vi har holdt mange foredrag og kurser og mødt mange mennesker, som har givet os inspiration til at fortsætte vores arbejde med at fortælle om ”Den nødvendige samtale i parforholdet”. Tak til alle, som følger vores arbejde, og som har næret vores håb om en bedre fremtid for de mennesker, der vælger at leve i parforhold, uanset de udfordringer parret står med.

Vi håber, I tager godt imod denne nye bog om samtaler.

Vi har opsamlet erfaringer og taget fat på mange nye emner, blandt andet par- og familietyper, som vi har erfaret, kan bidrage til en bedre forståelse af samtalemetoden. Der er ikke en rigtig måde at bruge samtale på. Det er det enkelte par, som selv må finde egne værdier i parforholdet og bygge det fundament, som forholdet skal vokse ud fra.

12 | Tal sammen!

Samtalen i parforholdet skal læres, det kræver tålmodighed, træning og ikke mindst vilje til at investere i et godt forhold.

Det kræver troen på, at man som par kan gøre en forskel for hinanden og for den familie, man måske også har. Og troen på, at kærligheden kan genfindes, hvis man lukker op og giver sig selv tid til at lytte og tage konsekvensen af den indsigt, samtalen kan skabe. Der ligger en guldgrube af muligheder ved at bruge tid på at tale sammen og blive bevæget, når man hører den andens ord.

God læselyst!

Poula Helth & Hans Jørn Filges København, marts 2015

Forord | 13

Indledning Velkommen til vores bog Vi håber, du vil få glæde af at læse bogen. Den er fra vores side ment som inspiration til at tale med din partner om jeres parforhold. Men husk, at det er dig, der sammen med din partner bestemmer, hvad du vil bruge bogen til. Så hvis du vælger at gøre noget af det, vi anbefaler, på en anden måde, end vi har beskrevet, synes vi, det er godt. Bare det hjælper jer. Det er det vigtigste.

Vi har ikke mødt dig personligt. Så vi kender dig ikke rigtig.

Men vi har gjort et par antagelser om dig, før vi begyndte at skrive denne bog. Vi antog, at: ` Du vil være ærlig. ` Du vil overholde de etiske regler for at tale sammen på den måde, vi fortæller. ` Du har tillid til, at din partner virkelig ønsker at få et bedre forhold. ` Du vil tale fra et åbent hjerte. ` Du prøver at finde de positive sider hos din partner. ` Du er villig til at give afkald på gamle billeder af din partner og dit liv. ` Du er villig til at blive positivt overrasket, når du oplever noget, der virker. ` Du vil gå til øvelserne med et åbent sind. ` Du siger ja til, at I har et fælles ansvar for at tale sammen. ` Du er parat til at være konstruktiv og lytte til din partner. | 15

Måske er du ikke helt klar til at skrive under på alle de ovennævnte punkter. Men efter den første samtale er vi sikre på, at du er villig til at acceptere dem.

Wake up call til parforholdet Vi har skrevet denne bog som et wake up call til parforholdet.

For der er både et potentiale og en nødvendighed i at give parforholdet mere opmærksomhed, end mange er vant til. I hvert fald hvis man mener, at man selv har indflydelse på sit parforhold, og hvis man er af den opfattelse, at kærlighed ikke er skæbnebestemt. Dermed gør vi op med en række myter om parforholdet, som ofte er blevet set på som en isoleret en til en-relation uden påvirkning udefra.

Vi må gøre op med den romantiske idé om den eneste ene, et parforhold, som lever videre på vilkår som i det førindustrielle samfund. Vi må se parforhold og familie som et samspil mellem individer, der lever i et multikulturelt, hyperkomplekst samfund, og som præges af omgivelserne og skift i kultur og samfundsforhold. Romaner og skuespil gennem de seneste 200 år har handlet om det traume og den store tragedie, der opstår, når man ikke kan leve sammen med sin elskede, den eneste ene. Tænk blot på Tristan og Isolde, Romeo og Julie eller Tony og Maria i West Side Story. Ikke at få den, man elsker, er noget af det værste, vi kan forestille os, for det forhindrer os i at blive lykkelige. Vi kan i dag i vidt omfang få den, vi gerne vil have, drevet af kærlighed og passion. Parforhold er derfor i høj grad baseret på både følelser og kropslig tiltrækning og i mindre grad på fornuft.

Skønt vi selv har valgt ”den eneste ene”, er det ikke altid så let at få kærligheden til at blomstre. Det viser de høje skilsmisse16 | Tal sammen!

tal. Mange par formår ikke at få et tæt og velfungerende forhold. Det kan der være mange grunde til. Vi vil pege på, at den udbredte forståelse af kærlighed, som noget der udelukkende er baseret på følelser, og forventningen om, at vores partner skal opfylde vores behov, kan stå i vejen for et velfungerende og langvarigt forhold. Mange af os går ind i et parforhold med forventninger om den store romantiske kærlighed, som ingen kan leve op til. Vi har på en måde sat en følelsesmæssig illusion ind i vores ellers så rationelle og travle liv, og ubevidst tænker mange: Når vi har fri, kommer vi hjem til den store kærlighed, og her bliver vi mødt med forståelse hos en person, der elsker os, som vi er. Her kan vi slappe af, blive tilgivet, forstået, få ret, nyde livet og lade op til den barske hverdag.

Kan du genkende dette billede?

Det er på tide at gøre op med nogle af de forestillinger, vi har om parforholdet. Der er selvfølgelig behov for drømme og håb i vores liv, men hvis vi kun lever i romantiske drømme og ikke ser på realiteter, ansvar og forpligtelser i forhold til vores partner og familie, kan vi ende som ensomme atomer, der spræller rundt i universet i et desperat forsøg på at finde mening med livet. For vi er oppe imod noget i vores håb og drømme i en tid med krav til velfærd og økonomi, travlhed som dominerende kultur, digitalisering og online-stress. I denne bog vil vi give jer et bud på, hvad I kan gøre for at bevare håbet og drømmene.

Der er et enormt potentiale for det moderne menneske i at udfolde sin personlige frihed og samtidig opleve en ansvarlighed i forhold til det eller de mennesker, der indgår i vores tætte relationer. Vi har ofte om potentialet i parforholdet sagt: ”Hjælpen er lige ved hånden.” Hermed forstår vi, at vores partner også er vores bedste ven og støtte, trøster og hjælper. Det skal ikke forstås som, at vi nu skal i gang med det helt store selvIndledning | 17

hjælpsprojekt. Vores mål er i langt højere grad at give det moderne menneske i parforholdet nogle idéer og metoder til en eksistentielt forankret tilværelse, som passer ind i det enkelte parforhold og familiefællesskab.

Bogen lægger vægt på samtalen i parforholdet, fordi samtalen er en vej til et både bedre og længerevarende parforhold.

Selv med brud i parforhold og familier er der en stigende tendens til, at vi må orientere os ind i en ny verdensorden, når det gælder parforhold og familie. Familien ser ud til at være kommet for at blive, men i helt nye former. Statistisk set oplever op imod halvdelen af os at blive skilt, hvis vi bliver gift eller lever sammen i et fast forhold. I mange af disse forhold er der børn, som kommer til at indgå i nye relationer med nye forældre og bedsteforældre, ud over de forældre og bedsteforældre de allerede har. Det stiller store krav at få parforhold og familieliv til at fungere, uanset om der er tale om et nyetableret forhold blandt helt unge eller tidligere gifte og samboende, eller om der er tale om langvarige parforhold.

Nyere forskning viser, at risikoen for, at et parforhold ophører, er tæt forbundet med kvaliteten af parforholdet. Kvalitet vurderes blandt andet ud fra, hvordan et par kommunikerer med hinanden. En god kommunikation betyder nemlig også, at et par kender og forstår hinandens behov og det er væsentligt, når parret sammen skal håndtere stressfulde situationer. Så alt, hvad der kan forbedre kommunikationen i et parforhold, forbedrer parrets tilfredshed i deres samliv og skaber livskvalitet for parret (SFI-PREP rapport fra 2014).

Fem grunde til at læse og bruge denne bog For det første slår vi i bogen til lyd for, at du og din partner selv kan bestemme, om I vil trives i jeres parforhold. Vi viser i bogen, hvordan I gennem aktiv og gensidig interesse for hinanden 18 | Tal sammen!

og det at udvikle et stærkt ”vi” i jeres forhold kan tage fælles ansvar og skabe mere gensidig lykke og glæde for jer selv og jeres familie. I kan lære at blive langt bedre rustet til at klare både hverdagens udfordringer og livets forudsigelige og uforudsigelige kriser.

For det andet argumenterer vi for, at kærlighed fungerer bedst, når du og din partner ikke blot opfatter jeres parforhold som lystdrevet, men som en relation, der også må baseres på et gensidigt ansvar. Det er vigtigt at tage et moralsk ansvar for jeres forhold og for hinandens ve og vel. Jo mere I gør sammen og ser jer som en fælles enhed og ikke blot som to separate individer, jo bedre kan I få ikke blot jeres eget liv til at blomstre, men også jeres familie og omgivelser i øvrigt.

I stedet for en uudtalt lyst til at få opfyldt dine og kun dine behov kan dit parforhold blive langt bedre, når du også sætter dig ind i din partners behov. Dermed vil du også selv opleve en større personlig lykke og behovsopfyldelse. Det kan ske, hvis du ser mere på, hvad du kan gøre for din partner og for jeres forhold, end på hvad du forventer og måske ubevidst kræver, at han eller hun giver dig.

For det tredje anbefaler vi, at du og din partner lærer at neddrosle jeres følelser, så de ikke kommer til at styre jeres forhold og stå i vejen for at se realistisk og fornuftigt på de udfordringer, I også har som par, blandt andet det at have et arbejde, have styr på økonomien, kunne opdrage og støtte eventuelle børn og give støtte til familiemedlemmer, der i perioder har behov for det. I må gøre op med forestillingen om den romantiske kærlighed som noget, I har krav på eller forventer af hinanden. Forestillingen om den romantiske kærlighed fører i de fleste tilfælde til skuffelser, når forelskelsesperioden er ophørt, og den bibringer ikke jeres forhold noget positivt.

Det at se realistisk på jeres forhold og også bruge den sunde Indledning | 19

fornuft til at planlægge og træffe beslutninger kræver, at I deler jeres gensidige ønsker for forholdet og taler om de forskellige opgaver, der også altid ligger i et forhold. Opgaver, som ikke behøver at blive opfattet som en sur pligt, men som kan blive noget, I tager fælles ansvar for, selv om det kun er den ene af jer, der i praksis udfører opgaven. Alt for ofte er uindfriede forventninger grunden til, at par ikke oplever at være tilfredse i et parforhold.

For det fjerde lægger vi vægt på, at I som par kan lære at give hinanden taletid og lære at lytte til hinanden, da vi både fra forskning i parforhold og vores egne erfaringer ved, at samtalen er en vej til et bedre forhold. Ved at lytte til hinanden uden bagtanke, ved at give hinanden mulighed for at tale uden afbrydelser, ved at respektere forskellige behov for tilhørsforhold og bekræftelse i livet, ved at åbne op for og tale om jer selv som de mennesker, I nu engang er med jeres forskellige værdier og behov, vil I kunne give hinanden og dermed jeres parforhold et helt nyt liv.

Vi ser ikke udviklingen i et parforhold som en stadigt opadgående kurve, men mere som et situationsbestemt, etisk baseret fællesskab mellem to mennesker, som har en fælles lyst og vilje til at skabe glæde og gode livbetingelser for hinanden. Der er i alle parforhold udsving og nedture, men også masser af højdepunkter. Vi ser desuden udviklingen i parforholdet som grundlag for at opleve et ægte følt ansvar for andre, her først og fremmest i forhold til børn, uanset om det er fælles børn eller partnerens børn.

Gode relationer til tidligere ægtefæller og partnere forudsætter, at I er opmærksomme på den måde, I taler til og om andre i familien. Derfor ser vi også her samtalen som en nødvendig metode til at skabe optimale betingelser for, at I som de voksne i de nye relationer til jeres børn samt bedsteforældre 20 | Tal sammen!

og øvrige både nuværende og tidligere familiemedlemmer kan omgås hinanden på en respektfuld måde.

For det femte ser vi et potentiale i parforholdet baseret på den energi og glæde, der også altid ligger som en mulighed, hvis I har mod til at åbne op for at prøve noget nyt sammen.

Det kan være at gøre de daglige pligter på nye måder, en ændret rollefordeling og nye måder at være sammen på. Det, der dukker op, når I begynder at tale sammen, kan vise sig at være en skatkiste af muligheder for livglæde og lyst i jeres forhold, som I ikke havde forestillet jer, kunne opstå. Men det kræver, at I frigør jer fra vanen og i højere grad bruger sanserne end følelserne til at komme fri af energidræbende vaner og diskussioner.

I kan bryde et kedeligt mønster i jeres forhold, som vil åbne op for et fysisk nærvær, til glæde for jeres sexliv. Når I først lærer at mærke kroppen og de stemninger, der er mellem jer, kan I også lege med og eksperimentere med at gøre noget godt for hinanden og skabe ny energi i jeres forhold.

Hvilke værdier bygger parforholdet på?

Vi ønsker at gøre op med mange af de ofte anvendte forestillinger om, at parforhold bygger på en romantisk idé om kærlighed mellem en mand og en kvinde, hvor partneren skal indfri ofte uudtalte forventninger hos den anden. Det kan være forventninger, du som partner selv er bevidst om, eller måske er det noget, du slet ikke er klar over.

Vi kommer ikke uden om, at den tid, vi lever i, stiller store krav til det enkelte individ. Vi er ofte syltet ind i en form for identitetsudvikling eller måske ovenikøbet selvrealisering, som kommer før alt andet. ”What’s in it for me” kan være en stærk drivkraft. Og den kan stå i vejen for vores evne til at vise omsorg og interesse for et andet menneske, noget, mange opIndledning | 21

lever, når de bliver forældre, og der opstår behov for hundrede procents omsorg for et andet individ. Her er man som forælder tvunget til at opgive noget af sig selv og indleve sig i barnets behov. Det at være fyldt af næstekærlighed kan på den anden side også tage overhånd, så man glemmer sig selv og dermed ikke er en ligeværdig partner. Hvis den ene part helt glemmer sine egne behov, kommer der ubalance i parforholdet.

Der er behov for at finde en balance mellem andres behov og dine egne behov. Hvis verden kun ses ud fra dit eget perspektiv, er der tale om subjektivisme. En vis form for subjektivisme anser vi for at være nødvendig i forhold til identitetsudviklingen hos nutidens menneske. Det at gøre noget aktivt for sig selv som individ omtalte allerede Sartre som det at være ”dømt til frihed”. Det er eksistentielt, at vi må gøre det så godt som muligt for os selv.

Men vi skal også forsøge at gøre, hvad vi kan i forhold til den anden. Ifølge den danske filosof K.E. Løgstrup er der i den naturlige kærlighed tale om en spontan livsytring, hvor du altid holder lidt af den andens liv i din hånd. I et parforhold er du altid en del af et andet menneskes liv. Den gerning, som den naturlige kærlighed ifølge Løgstrup bevæger et menneske til, er motiveret med, at den andens og ens eget liv derved lykkes.

Det kan i parforholdet nogle gange betyde, at du selv lider afsavn for, at den andens liv lykkes og dermed indirekte også dit eget. Eksemplet på den naturlige kærlighed bliver tydelig, hvis vi ser på forældres relation til deres børn. Måske er der ikke råd til, at forældrene skal på skiferie, hvis børnene skal have nye vinterstøvler. I sådanne situationer er det måske ikke så svært at vælge.

22 | Tal sammen!

Balancen i parforholdet Vi har tegnet en figur, som viser forskellige holdninger til parforholdet. Figuren viser nogle klassiske yderpunkter. Vi vil invitere dig til at reflektere over disse og dermed også over, hvordan de holdninger, som ligger til grund for dine og din partners beslutninger og handlinger, afspejles i de værdier, der ofte spiller ind i et parforhold.

På den ene akse har vi som det ene yderpunkt altruisme, det vil sige den altopofrende holdning til det andet menneske. Her forventer du ikke at få noget igen fra din partner som tak for det, du har gjort for ham eller hende. Du gør det, der skal til, for at I som par og familie lykkes, uden beregnende bagtanker om, hvad du selv kan få ud af din handling.

Som det andet yderpunkt har vi sat subjektivisme, som er et udtryk for din interesse for din egen identitet, og hvad du som del af et parforhold og familie kan få ud af relationerne i forhold til dig selv som person. Du er mest af alt interesseret i dine egne behov og kan ikke helt befri dig fra at være lidt beregnende, når du gør noget godt for din partner eller jeres børn.

På den anden akse ser vi som det ene yderpunkt idealismen, som det andet realismen. Idealismen kan f.eks. være at ville opnå det gode for det godes egen skyld. Som idealist vil du arbejde for at få jeres parforhold til at fungere bedst mulig i forhold til nogle værdier, du og din partner er enige om, f.eks. åbenhed og ligeværdighed. Her kan det betyde noget, at I har lige meget at skulle have sagt i forhold til børn, økonomi og arbejdsdeling.

Realismen er et udtryk for, at du ikke gør noget, som ikke er velovervejet eller noget, du mener, I ikke har råd til eller har mulighed for at gøre. Som realist vil du hellere spare op og vente med at investere i en ny bolig, til du er helt sikker på, at I har råd til det. Realismen kan også komme til udtryk ved, at du er Indledning | 23

forsigtig i stedet for at være optimist og tro, at det hele nok skal gå. Du stikker sjældent hovedet i busken, men ser realiteterne i øjnene.

Man kan ifølge Aristoteles tale om en tings midte eller midtermål, og begrebet synes vi, giver god mening i forhold til at finde balancen mellem yderpunkterne i jeres holdninger til det, I beslutter at gøre. Her vil vi først se på et eksempel på idealisme som idealet om at nyde livet versus realisme som udtryk for mådehold og afholdenhed.

Vi vil som eksempel nævne afvejningen af det at drikke vin eller sodavand til maden, fordi det smager godt, i modsætning til at undlade at drikke vin og sodavand, fordi det er dyrt og usundt. Samtalen om, hvad der vejer tungest, kan hjælpe jer til at finde en balance, så I ikke ender i en diskussion om enten-eller.

Idealisme

Altruisme

Subjektivisme

Realisme

Balance i holdninger til parforholdet.

24 | Tal sammen!

Som et eksempel på balancen mellem altruisme og subjektivisme, vil vi nævne mod, som er midtermålet for tillid og frygt.

Det ene yderpunkt er din overdrevne tillid til, at din partner har styr på pengene – altså et måske naivt ønske om, at du kan stole hundrede procent på den anden. Det andet yderpunkt er en overdreven frygt for, at din partner bruger alt, hvad I ejer og har, så det går ud over dig. Disse yderpunkter kan balanceres gennem dit mod til at spørge til den økonomiske situation. Det at kunne balancere mellem idealisme og realisme og mellem altruisme og subjektivisme kan være en stor fordel i et parforhold.

Lær at styrke jeres relationer gennem samtalen Hvorfor er det nødvendigt at lære at tale sammen på en bedre måde? Måske er svaret enkelt: Du vil gerne have et bedre forhold til din partner. Måske er det mere kompliceret end som så. F.eks. oplever mange, måske på arbejdspladsen, måske i det sociale liv, en stigende kulturel diversitet, som indebærer, at det er blevet svært at tale sammen. I den forstand sætter omverdenen nogle grænser for vores liv, vil nogle sige. Andre vil sige, at omverdenen giver os nogle helt nye muligheder via de sociale medier og et større fokus på kommunikation end nogensinde før. Det gælder både i arbejdslivet, i privatlivet og i det offentlige rum.

Hvis vi ikke vil opleve at blive isolerede arbejdsmæssigt og socialt og dermed komme til at leve i ”udkanten” af vores samfund, bliver vi nødt til at skabe nye relationer. Og det kan du og jeg gøre ved at tale sammen for at få indsigt i hinandens liv.

Taler vi overhovedet sammen? Eller taler vi med forestillingen om, hvem den anden er? Og taler vi således forbi hinanden, så vi aldrig når at have en åben og gensidig samtale? Vores erfaringer fra næsten 10 års arbejde med ”Den nødvendige samtale i parforholdet” er, at mange par slet ikke taler sammen. Det er Indledning | 25

ofte vaner, der står i vejen for dialog. Vi har set mange par fortsætte i samme riller og derfor i virkeligheden ikke få mulighed for at lære hinanden at kende. Det har på mange måder været overraskende, hvor dårligt par kender hinandens ønsker og behov. Men vi har også set – og det er vigtigt at understrege – at der ikke skal så meget til for at begynde at åbne op og lære hinanden at kende.

Nu tænker du måske: I mit parforhold har vi ikke haft nemt ved at åbne op, selv om vi begge erkender, at det er vigtigt at lære at tale sammen. Hvad kan vi gøre? Mennesket i den moderne tid oplever et pres for udvikling, der kan stresse, men som samtidig giver en mulighed for at man kan blive mere bevidst om sig selv, mere socialt kompetent, kulturel klog, innovativ og handlingsorienteret mod det nye, der ønsker ”at blive født”. Kort sagt er der et pres for, at vi må udvikle os selv og dermed vore relationer.

Kan vi det? Ja, det mener vi, og I bestemmer selv vejen, I vil gå, og farten, I vil skyde undervejs i jeres udvikling i parforholdet. Redskabet er samtalen. Det indebærer, at du og din partner lærer at bruge sproget konstruktivt til at skabe en bedre relation i jeres parforhold.

Men er det nu også det helt rigtige redskab, I får i hånden?

Det vil vi kigge nærmere på her.

Vi har gennem hele vores liv lært, at argumentation er vigtig. Det er den nok stadigvæk. Vores videnskabelige/teknisk baserede liv er dybest set baseret på argumentation. Vi bygger vores moderne tilværelse på at afklare, hvad der er sandt, og hvad der er falsk. Derfor kan vi sende folk til månen og kurere livstruende sygdomme. Men kan man slå søm i med en skruetrækker? Ikke så godt, vel? På samme måde kunne man spørge: Kan vi skabe sociale relationer med argumenter? Ikke særlig godt. Faktisk slet ikke, vil vi mene.

26 | Tal sammen!

Derfor er vi nødt til at lære kunsten at skabe en åben dialog.

Det er det, vores samtalesystem handler om. Det er et samtalesystem, som omfatter evnen til at fortælle og lytte og viljen til at genfortælle og spejle, hvad din partner har sagt. Det er en dialog, som kræver lige dele evne og mod, ja, faktisk vil vi kalde det en kunst, der skal udvikles og trænes, hvis samtalen skal være jeres foretrukne redskab til at skabe et bedre parforhold.

Men kan du og din partner lære kunsten?

Svaret er ja. Men ikke alle vil have lige let ved at lære den.

Hos nogle af jer er argumentationskunsten så indgroet, at I må starte med at ”aflære”, før I kan ”nylære”. For andre af jer er det lettere. I kan ”nylære” med det samme.

Tidligere var personlighed og identitet tæt knyttet til familie og til den forudsigelige sociale verden: Jeg vidste, hvem jeg selv var, og omverdenen vidste, hvor jeg var kommet fra, og hvad forventningerne til mig var. Ukompliceret. Det var tiden med de stærke traditioner, som bar en persons identitet. I mange tilfælde var det også traditionerne, der var grundlaget for parforholdet, som ofte varede hele livet.

I den moderne tid er de traditionelle sædvaner forsvundet eller i hvert fald stærkt svækkede. Tæppet er trukket væk under det stabile ”hvem er jeg” og ”hvad står jeg for”. Du bliver derfor nødt til selv at skabe din identitet og finde ud af, hvad du står for. Når du træffer dine egne valg af livsstil, skal du bare være opmærksom på at sikre, at dine ændrede fortællinger om dig selv bliver sammenhængende. Ellers forvirrer du både dig selv og andre.

Så egentlig var det nemmere i ”gamle dage”. De nye tider har så i stedet givet os en frihed, vi ikke havde før. Men ikke uden store omkostninger. En vigtig pointe er imidlertid, at selvidentitet skabes gennem relationer til andre mennesker. Intet Indledning | 27

individ kan stå alene uden ”publikum” og uden nogen, der bekræfter, hvem du er. Relationer skabes gennem samtaler, altså kunsten at fortælle, kunsten at lytte og kunsten at genfortælle og spejle det andet menneske.

Så lad os lære!

Om at skabe noget nyt gennem samtalen Når vi lærer noget nyt, er der ofte stærke kræfter i gang. Vores motivation for at lære drives faktisk ofte af en frygt for ikke at overleve som individ – det vil sige ikke at få en identitet som passer os. Konkret kan det komme til udtryk gennem en frygt for ikke at gøre tingene godt nok eller for ikke at blive lagt mærke til. Når vi skal opøve evnen til at skabe nye og gode relationer til mennesker, vi ikke kender så godt, vil vores motivation derfor som regel være i top.

Læring indebærer oftest en barriere, som skal overvindes – frygten for at lære det nye. Frygten kan udvikle sig til handlingslammelse, som stopper al læring. Når vi begynder at lære, kan vi blive grebet af tvivl. Er det nu det rigtige, vi gør? Vi forlader det sikre for at begive os ud på et ukendt område, et ”ingenmandsland”, hvor vores nye identitet måske ikke er god nok, og vi forlader det gamle velkendte selv. Vores venner og familie forstår måske ikke, hvad vi er i færd med, og det gør ikke vores rejse nemmere. For hvem bakker os egentlig op, når det kommer til stykket? Selv om rejsen er selvskabt, kan vi dog aldrig undvære medrejsende.

Er jeres motivation stor nok, når I skal i gang med at lære at tale sammen og lytte til hinanden på nye måder? Måske for den ene part, men måske ikke for den anden.

Kan vi hjælpe dig og din partner til at øge motivationen for at samtale bedre? Hvis I beslutter jer for at indføre nye samta28 | Tal sammen!

levaner, er det vores erfaring, at det kan øge presset på jer som par eller i hvert fald den ene part for ”at gøre noget”. Det kan i sig selv være grunden til nye skænderier eller dårlige stemninger. Så det er ikke en god løsning.

Kan vi hjælpe jer med at gøre læringen lettere tilgængelig?

Det nemmeste ville være, hvis en lærer eller en terapeut med et snuptag kunne bringe dig i den nye situation. Men sådan er det ikke. Der er i denne situation kun dig selv og din partner til at klare udfordringen med at lære at tale sammen på nye måder. Og i sidste ende er det dig, din partner og masser af øvelse, der gør forskellen.

Derfor er det en bedre idé at starte i det små. Læg mærke til de små fremskridt, når I begynder at tale sammen på en ny måde.

Vi kan til gengæld forvisse dig om, at det er sjovt, når I først går i gang. Sørg for at forberede jer grundigt til samtalerne, afstem forventninger, vær realistiske, og sæt den fornødne tid af.

Det er den vigtigste forudsætning for overhovedet at komme i gang.

Aflæring af argumentation og indlæring af samtalekunst Når du og din partner taler sammen på ”den gamle måde” – med den velkendte argumentation – taler du formentlig hurtigt. Du er meget optaget af at komme til orde og sige, hvad du mener om, ”hvordan tingene rigtigt hænger sammen og skal forstås”, kombineret med din uforgribelige mening om, ”hvad der skal gøres”. Nogle forskningsresultater viser, at der i mange samtaler og især i regulære diskussioner i parforholdet udspiller sig en kamp om, hvem der skal bestemme, og hvad man skal gøre for at løse problemerne (Nielsen 2011: 146).

Indledning | 29

Når du skal aflære, er det vigtigt, at du begynder at tale langsomt. Når du taler langsomt, giver du dig selv mulighed for at være eftertænksom, reflekterende, måske søgende efter, hvad du mener, der egentlig vil være det rigtige at sige i den her situation.

Det kan være en god idé at aftale nogle spilleregler for jeres samtale, så du kan være sikker på, at du ikke bliver afbrudt, mens du taler, selv om du taler langsomt. Du skal opleve, at du har tid til at tale færdig og tid til at stoppe op og mærke efter i dig selv og stemningen mellem jer, hvordan samtalen forløber.

Da mange har for vane at tale hurtigt, mens den anden venter på, at det bliver ”hendes eller hans tur”, er der for mange af jer god grund til at bruge tid og opmærksomhed på aflæringen.

Når du taler langsomt, har du muligheden for at variere din talehastighed, understrege det vigtige og dermed give mere vægt til det, du føler, er de vigtigste ting at få sagt.

Den ”gamle” velkendte argumentation indsnævrer alt for ofte vores univers, det rum, vi giver os selv til at udtrykke, hvad vi mener, tænker og føler. Langsom tale giver plads til refleksion og til, at vi kan udfolde ikke blot kernen i det, vi vil sige, men også vores tanker om, hvorfor vi siger, som vi gør. I stedet for at stå på en lille ”ølkasse”, vores talerstol, og råbe vores uforgribelige mening ud i enkle budskaber, skaber vi en helt ny plads, en åben mark med smukke planter, hvor vores refleksioner og dermed vores læring har mulighed for at blive udfoldet.

Et spørgsmål: Du ved jo, at dine tanker er vigtige for din partner at lytte til. Så hvorfor ikke bruge muligheden? Har du nogensinde tænkt på forskellen mellem en demagogs tale, en politisk tale ved et vælgermøde, en missionærs tale ved en religiøs ceremoni og så en skuespillers tale i et eksistentielt teaterstykke?

30 | Tal sammen!

Demagogen, politikeren og den missionerende indskrænker alle tankerummet. De har jo allerede svaret på de spørgsmål, de stiller. De kender sandheden, og den kan siges klart og enkelt. Igen og igen. Skuespilleren derimod udbreder tankerummet. Er i dialog med sig selv og åbner op for andres tolkninger.

Skuespilleren behersker scenen, har tiden og arbejder med påvirkning af andre end sig selv.

Kan denne metafor gøre, at din evne til at tale med din partner kan ses på en anden måde? Fra en ny vinkel? Er der flere muligheder, du kan vælge imellem?

Du kan f.eks. ”opfinde” skuespilleren i dig, måske i skikkelse af den sørgmodige klovn, som har en pointe. Hvad kan disse talepositioner? De kan udbrede deres overvejelser, mens de taler. De skaber eftertænksomhed både hos den, der taler, og den, der lytter. Hvorfor begejstres vi, klapper eller bliver rørt? Fordi det overlades til os selv at finde vores egen mening i det, der bliver sagt. Vi påduttes ikke en mening, men skaber den selv.

En opfordring: Hvis du prøver noget af alt dette, er du formentlig allerede godt i gang med at aflære de gamle vaner for, hvordan du taler – du er i færd med at skabe dit nye jeg. Når du taler med din partner, betyder det, at I sammen er i gang med at skabe jeres fælles rum for at tale og fortolke det, der bliver sagt. Kort sagt: I giver hinanden mulighed for at blive påvirket og samtidig gennem det, I taler om, påvirke hinanden.

Derfor: Når vi opfordrer til at samtale med afsæt i denne bog, så opfordrer vi jer samtidig til at prøve noget nyt. Vi opfordrer til, at du prøver at se mere og iagttage bredere og mærke mere efter i dig selv og i rummet mellem dig og din partner. Også gerne gøre noget uventet – noget, din partner ikke lige ventede, du ville gøre – noget andet end det, du selv forventede, du ville Indledning | 31

gøre. F.eks. at stå op, at begynde at danse, at bytte plads med din partner.

Det er helt sikkert, at du på den måde folder dig ud og åbner dig op. Og samtidig med at du øger din mentale kapacitet, begynder du at kunne fornemme et ”vi” og ikke kun dig selv inde i din egen skal. Det er det, skuespilleren gør, når han lærer nye roller. Men du skal ikke spille en rolle, som er beskrevet i et rollehæfte, andre har skrevet. Det er dit eget manuskript, som bliver skrevet, samtidig med at du sanser, taler, reflekterer og lærer den nye måde at tale på.

Prøv kunstnerens måde at arbejde på. Der er en kunstner i os alle, men gennem generationer og grundfæstet i vores kultur har vi lært at låse det kreative inde eller rettere sagt helt at holde det ude fra vores måde at kommunikere på. Vi giver ikke den kreative del af os selv lov til at udfolde sig.

Hånden på hjertet: Når du så udfolder dig og er mere åben og kreativ i dine samtaler, er det, du siger, så godt eller ikke godt?

Bliver det bedre modtaget og forstået af din partner? Skaber det en bedre relation mellem jer?

Det ved du måske ikke lige i starten. Men du er i hvert fald oprigtig, for det, du siger, kommer fra dig selv, det er ikke udtryk for et mønster, du gentager. Du har ikke sat automatpiloten til at tale for dig. Du gør dig umage og prøver noget nyt. Du har ikke sagt det her før og slet ikke på denne måde. Du må mærke efter i dig selv, om det, du siger, er godt for dig og din partner. Husk at trække vejret imens – det styrker din evne til at mærke efter.

Vær ikke nervøs eller usikker på dig selv. Det kunstneriske øger dit sinds kapacitet og din krops mulighed for at fornemme, hvad der er godt, og hvad der ikke er så godt.

32 | Tal sammen!

Vi taler lige nu om samtaler i vores ”private” liv, samtaler mellem dig og din partner. I har formentlig, måske ubevidst, allerede hentet idéer fra arbejdslivet ind i jeres privatliv, hvor der allerede mange steder er tradition for coaching og forskellige former for samtaler.

Men prøv også at tage kunstnerens kommunikation med ind i dit parforhold og familieliv. At bryde vaner, at lære at tale med et åbent sind og hjerte, kræver nytænkning i forhold til kommunikation i parforholdet, og det kræver, at du aflærer gamle vaner og lærer nye.

Men først og fremmest kræver det respekt for din partner og en fælles lyst til at lære noget nyt sammen – nemlig samtalen, hvor I giver hinanden taletid, lytter til hinanden, spejler hinanden og giver ægte respons til hinanden. Vi håber, at den rejse, denne bog kan tage jer ud på, vil gøre, at I siger: Det er det hele værd.

Hvad handler bogen om?

Vi har inddelt bogen i tre hoveddele: 1. En lettilgængelig og anvendelig del, som indeholder metodebeskrivelser og øvelser til brug for samtaler i parforholdet, blandt andet den basale samtalemetode, kunsten at fortælle og lytte, det at spejle partneren gennem genfortælling, kroppens sprog og opbygning af parkapital. Den basale samtalemetode er afprøvet i praksis af mange tusinde personer.

2. En praksisorienteret del, som omfatter udvikling af seks forskellige par- og familietyper samt fyldige eksempler på samtaler i forhold til hver kategori, som kan danne grundlag for at finde og drøfte egen type.

Indledning | 33

3. En videntung del, som beskriver parforholdets nye betydning, blandt andet i forhold til den moderne familie, arbejdsliv og forståelsen af kærlighed, understøttet af dokumentation fra nyere forskning inden for parforhold og familie. De valgte samtaleemner kan anvendes som grundlag for samtaler.

Bogen er opbygget, så den egner sig til opslag. Vores egne erfaringer fra otte års arbejde med samtalemetoden indgår overalt i bogen. Du vil finde gentagelser i bogen, hvilket er helt bevidst, da vi anvender værktøjer, emner og begreber i forskellige sammenhænge. Vi har lagt vægt på, at du kan vælge de dele af bogen, som giver mest mening i en aktuel situation, så du ikke behøver at læse fra a til z.

Notehenvisningerne finder du ved slutningen af bogens tre dele. Derudover er bogen udstyret med grå bjælker øverst på siderne, så du altid kan orientere dig om, hvor du er i bogen.

DEL 1

34 | Tal sammen!

DEL 2

DEL 3

At tale sammen og blive bevæget, når man hører den andens ord rummer en guldgrube af muligheder.

Den metode, vi beskriver i denne bog, har vi afprøvet gennem 10 år. Vi har prøvet ved egen hjælp at ændre vores tilværelse fuldt og helt. Samtalen er blevet motoren og energigiveren i vores liv.

I TAL SAMMEN! viser vi, hvordan I som par, tidligere ægtepar og familier kan tale sammen, så I får et bedre og gladere familieliv og forhold. Bogen indeholder værktøjer, som har vist sig særdeles brugbare i praksis, og som også kan anvendes til at hjælpe hinanden gennem livsfaser eller akutte problemer, der opstår i livet.

– Poula Helth & Hans Jørn Filges

www.akademisk.dk

A