Trivsel i daginstitutionen by Akademisk Forlag

90 mm

pædagogik og uddannelsesforskning og lektor i pædagogik. Hun er ansat i Forskningsprogrammet for Dagtilbuds-, Social- og Specialpædagogik ved Institut for Pædagoguddannelse på Københavns Professionshøjskole. Signe har blandt andet arbejdet med diversitet og differentiering i ungdomsuddannelser, folkeskole og daginstitutioner og med aktionsforskning og pædagogisk arbejde.

Trivsel er mere og andet end glade børn. Trivsel er et komplekst begreb – særligt når det anskues på tværs af politik, pædagogik og praksis.

Trivsel i daginstitutionen henvender sig til pædagoger og studerende, som dagligt er optaget af børn og deres trivsel. Gennem bogens kapitler introduceres trivselsbegrebets mangfoldighed fra forskellige ståsteder og perspektiver. Forfatterne forholder sig til problemstillinger, dilemmaer og udfordringer, der knytter sig til pædagogisk praksis. De belyses både gennem cases og eksempler og gennem konkrete – og nytænkende – metodiske bud på, hvordan der konkret kan arbejdes med trivsel i praksis.

Emnerne i bogen: • Trivsel i et kulturhistorisk perspektiv • Tidlig opsporing af udsatte børn • Forældresamarbejde om børns trivsel • Børns trivsel og fællesskabelse i vuggestuen • Pædagogers arbejde med trivsel • Metoder til at undersøge og udvikle trivselsarbejde

Trivsel i daginstitutionen_135x210_OMSLAG.indd 1

www.akademisk.dk

AKADEMISK FORLAG

PROFESSIONS | SERIEN

TRIVSEL I DAGINSTITUTIONEN

Signe Hvid Thingstrup er uddannet ph.d. i

16,5 mm

ANJA MARSCHALL OG SIGNE HVID THINGSTRUP

Anja Marschall har gennem sit professionelle liv arbejdet med børn og familier i forskellige former for vanskeligheder. Anja er uddannet ph.d. i psykologi og har i den forbindelse undersøgt børns perspektiver på deres skilsmisseliv. Til daglig er hun lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole, hvor hun underviser på specialiseringen i dagtilbudspædagogik og forsker i børns familieliv, trivsel i daginstitutionen og forældresamarbejde.

135 mm

90 mm

ANJA MARSCHALL OG SIGNE HVID THINGSTRUP (RED.)

Bogens forfattere: Sussie Kiilerich Bonde Elisabeth Folker Sine Grumløse Kathrin Houmøller Anne Leick Jepsen Johanne Marie Kirkeby Unni Lind Anja Marschall Crisstina Munck Signe Hvid Thingstrup Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

www.akademisk.dk

TRIVSEL I DAGINSTITUTIONEN – mellem politik, pædagogik og praksis

Omslag: henriettemork.dk

PROFESSIONS |SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.

Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.

PROFESSIONS | SERIEN PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien

22/02/19 09:04

Trivsel i daginstitutionen.indd 2

2/15/19 4:05 PM

Trivsel i daginstitutionen

Trivsel i daginstitutionen.indd 1

2/15/19 4:05 PM

Trivsel i daginstitutionen.indd 2

2/15/19 4:05 PM

Anja Marschall og Signe Hvid Thingstrup (red.)

Trivsel i daginstitutionen Mellem politik, pĂŚdagogik og praksis

Professions |Serien Akademisk forlag

Trivsel i daginstitutionen.indd 3

2/15/19 4:05 PM

Trivsel i daginstitutionen. Mellem politik, pædagogik og praksis Anja Marschal og Signe Hvid Thingstrup (red.) © Akademisk Forlag – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Signe Hastrup og Vibeke Nørgaard Sats: Lumina Omslagslayout: Henriette Mørk Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag 2019 ISBN: 978-87-500-5258-6 www.akademisk.dk

Trivsel i daginstitutionen.indd 4

2/15/19 4:05 PM

Indhold

Forord 9 Bogens opbygning 11 Indledning: Trivselsbegrebet mellem politik, pædagogik og praksis 17 Signe Hvid Thingstrup og Anja Marschall

Trivselsbegrebet i den samfundsmæssige kontekst 18 Et omdiskuteret begreb 20 Trivsel som noget, der har reel eksistens 22 Trivsel som noget, der er socialt skabt 24 Sammenfatning 27 Litteratur 29

DEL 1 1. Børn i ’vel’. Et kulturhistorisk blik på børnepolitikken 35 Sine Penthin Grumløse

Børn i mistrivsel 36 Interesse for flere ‘slags’ børn 39 Børn i ‘vel’ 41 På vej mod velfærdsstaten 44 Velfærdsstatens børn 45 Børnekommissionen og kampen for børnene 48 Sammenfatning 51 Spørgsmål til refleksion 52 Litteratur 52

Trivsel i daginstitutionen.indd 5

2/15/19 4:05 PM

2. Tegn på trivsel. Tidlig opsporing af udsatte børn 55 Kathrin Houmøller

Børnehaven i et socialt udsat område 56 At gøre det usynlige synligt 59 Grøn, gul eller rød? 62 Lokale forståelser af trivsel 65 Sammenfatning 69 Spørgsmål til refleksion 71 Litteratur 71

3. Samarbejde om børns trivsel – konflikter eller konsensus? 75 Anja Marschall

Samarbejde om hvad? 76 Samarbejdende processer: at skabe og dele viden 78 Konflikter som produktive: adgange til perspektiver 79 Samarbejde på tværs af opgaver og perspektiver 81 På jagt efter tegn 85 Samarbejdets subjekter 86 Mellemrumsarbejde som samarbejdsgrundlag 88 Sammenfatning 89 Spørgsmål til refleksion 90 Litteratur 91

4. Trivselsarbejde i daginstitutioner som sammenhængs- og afgrænsningsarbejde 95 Signe Hvid Thingstrup

Om projektet 97 Trivselsarbejde som sammenhængsarbejde: at skabe mulighed for nærhed og fordybelse 100 Trivselsarbejde som afgrænsningsarbejde: fortælle forældrene om institutionens hverdag 106 Sammenfatning 110

Trivsel i daginstitutionen.indd 6

2/15/19 4:05 PM

Spørgsmål til refleksion 112 Litteratur 112

5. Når små børns trivsel og fællesskabelse udfordres i vuggestuens hverdagsliv 115 Crisstina Munck

Vuggestuens mangesidede praksis 118 Trivsel som fællesskabelse 120 Når børns bidrag forstyrrer den pædagogiske dagsorden 123 Når børns bidrag udvikler pædagogisk praksis 128 Sammenfatning 130 Spørgsmål til refleksion 132 Litteratur 132

DEL 2 6. Skuffeinterviews som adgang til viden om børns liv på tværs 139 Elisabeth Folker

Er en skuffe bare en skuffe? Metodiske overvejelser 141 En pertinent pædagogik 143 Betydninger af en skuffe: En metode bliver til 145 Jamilla: ”Hjertet her er til min mor” 147 Sammenfatning 149 Spørgsmål til refleksion 151 Litteratur 151

7. Snap-log. En metode til undersøgelse af trivselsarbejde i daginstitutioner 153 Unni Lind

Kapitlets trivselsbegreb 155 Hvad er snap-log? 156 Et snap-log-studie med pædagogstuderende 158

Trivsel i daginstitutionen.indd 7

2/15/19 4:05 PM

Det konfliktfyldte trivselsarbejde 160 Trivselsarbejde med krænkelser 163 Det delte liv, der sætter sig 165 Sammenfatning 167 Spørgsmål til refleksion 169 Litteratur 170

8. Pædagogiske hjerteprojekter – en måde at undersøge og udvikle trivsel i pædagogisk praksis 173 Anne Leick Jepsen og Sussie Kiilerich Bonde

Forskningen bag hjerteprojekterne 176 Fremtidsværksteder og hjerteprojekter 177 ”Vi har ikke nået så meget …” 182 Trivselsarbejde som hverdagsligt og upåagtet 184 Sammenfatning 186 Spørgsmål til refleksion 187 Litteratur 188

9. Børneinterviews- og samtaler om trivsel 191 Johanne Marie Kirkeby

Hvad er trivsel set fra børns perspektiver? 193 Børneinterviews og -samtaler om trivsel i et relationelt og kontekstuelt perspektiv 195 Forskningsprojektets teoretiske perspektiv på trivsel 196 Et barndomssociologisk perspektiv på forskning med børn 198 Forskningsprojektets teoretiske perspektiv på børns viden 199 Empiriske fund: Leg og selv- og medbestemmelse 201 Sammenfatning 205 Spørgsmål til refleksion 206 Litteratur 206

Bogens forfattere 209

Trivsel i daginstitutionen.indd 8

2/15/19 4:05 PM

Forord

Jeg tror, jeg kigger rigtig meget efter, hvordan man [som barn] positionerer sig i børnefællesskabet. Især er jeg opmærksom på barnets trivsel. Hvor optaget barnet er i gruppen, hvor stabile og hvor mange relationer det har, og så selvfølgelig også i forhold til os voksne, hvor tryg er barnet i forhold til os. Jeg tror mere, det har noget at gøre med en følelse [hos barnet], end det har noget at gøre med, hvad man [som barn] skal kunne. (Ditte, pædagog i børnehaven Nordlyset)

Denne bog handler om trivsel. Trivsel er et helt centralt begreb for pædagogisk praksis, uanset hvilken dagsorden man i det daglige pædagogiske arbejde er optaget af. Alene det gør, at det er både væsentligt og interessant at se nærmere på, hvad trivsel egentlig er. Det betyder også, at uanset hvilken dagtilbudslov eller uddannelsesbekendtgørelse der aktuelt er gældende, så vil det at have en grundlæggende og opdateret viden om, hvordan trivsel kommer til udtryk, forstås og udleves af pædagoger, børn og forældre i daginstitutionen, altid være et vigtigt element af pædagogers uddannelse, videreuddannelse og praksis. Denne bog er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem mange mennesker på tværs af forskning, uddannelse og praksis. Bogen bygger derfor også på en interesse for, hvordan vi kan forstå trivsel på tværs af forskellige praksisser og perspektiver, og hvordan denne viden kan spilles tilbage til både praksis, uddannelse og forskning. I bogens ni kapitler ser vi nærmere på,

Trivsel i daginstitutionen.indd 9

| 9

2/15/19 4:05 PM

hvordan arbejdet med børns trivsel praktiseres i daginstitutioner, både som et led i det pædagogiske arbejde og som noget, børn, forældre og pædagoger er optaget af i deres interaktioner og forhandlinger med hinanden. Gennem kapitlerne kommer vi løbende med bud på, hvordan historiske, politiske og institutionelle forhold præger de måder, trivsel kommer til udtryk på, og hvordan man som pædagog i hverdagen kan undersøge og arbejde med trivsel. Fælles for kapitlerne er, at de anlægger et hverdagslivsperspektiv på trivsel. Det betyder, at vi på forskellig vis ser på, hvordan trivsel – og det pædagogiske arbejde med trivsel – formes af konkrete organiseringer, relationer og praksisser i daginstitutionen, og hvordan trivsel er noget, der hele tiden er til forhandling, også i de daglige snakke om flyverdragter, under frokosten og i forældresamarbejdet. Mange af kapitlerne understreger desuden vigtigheden af at have blik for, at børn selv har viden om deres hverdagsliv og trivsel. Derfor bliver det vigtigt at beskæftige sig med børns egne perspektiver på og ønsker til deres hverdagsliv og at være opmærksom på, at børns forståelser og håndteringer af trivsel er forskelligartede. En gennemgående pointe er, at forestillinger om ‘det normale barn’ til tider blokerer for at få øje på det forskelligartede, hvilket kan være med til at skabe vanskeligheder for nogle af de børn, der ikke lever op til de forestillinger. Som det indledende citat illustrerer, er trivsel et komplekst begreb, hvortil der også er knyttet usikkerhed, som gør, at trivsel ikke lader sig definere på nogen enkel måde. Det betragter vi i denne bog som en styrke. I stedet for at forsøge at definere trivsel præcist – og dermed snævre det ind – arbejder vi med en forståelse af trivsel som en mangesidet størrelse. Opfattelsen af trivsel afhænger af dem, der ser, og hvordan de tolker det enkelte barn og barnets

10 |

Forord

Trivsel i daginstitutionen.indd 10

2/15/19 4:05 PM

kontekst. Trivsel forandrer sig over tid og udfolder sig forskelligt i forskellige kontekster. Trivsel er også modsætningsfyldt og dilemmafyldt. Eksempelvis kan trivsel her og nu og trivsel på længere sigt potentielt stå i modsætning til hinanden. Snarere end at lægge sig fast på en præcis og snæver definition af trivsel arbejder bogen med et åbent, afsøgende begreb om trivsel. Dermed inviterer vi bogens læsere til at reflektere over, hvad trivsel kan betyde i konkrete kontekster og fra forskellige perspektiver. Vi mener, at det er denne stadige, nysgerrige undersøgelse af trivsel – snarere end enkle svar – der kvalificerer og skaber god viden om trivsel. Denne forståelse af trivsel har også betydning for, hvordan vi gennem bogen ønsker at give inspiration til praksis. De enkelte kapitler formulerer nemlig ikke nogen enkle pædagogiske metoder, der kan garantere, at børns trivsel øges. En sådan tilgang ville implicit lægge op til en ensretning af trivselsarbejdet og en universalisering af, hvad trivsel er. Dette ville lige præcis gøre det vanskeligt at have blik for netop det lokale hverdagsliv og for de forskelligheder, der er mellem børn. Snarere end at formulere ‘metoder’ ønsker vi at inspirere pædagoger og studerende til at reflektere systematisk og nysgerrigt over, hvordan trivsel udfolder sig lokalt og forskelligartet, og hvordan trivsel formes af de måder, praksis er organiseret på. Vi håber hermed at bidrage til, at studerende og pædagoger inspireres til at betragte sig selv som videnspersoner, der hele tiden skaber ny viden om egen praksis og om, hvordan trivsel udfolder sig i forskellige kontekster.

Bogens opbygning Bogens primære målgruppe er studerende og pædagoger, som er optaget af arbejdet med trivsel i daginstitutioner. Vores mål er at åbne for nye indsigter om trivsel og nye måder at udforske

Forord

Trivsel i daginstitutionen.indd 11

| 11

2/15/19 4:05 PM

trivsel på i dagligdagens pædagogiske praksis. Det er perspektiver, vi finder væsentlige for alle, der beskæftiger sig med udvikling af daginstitutionspraksis, og interesserer sig for politiske diskussioner om, hvad et godt børneliv er, og hvordan pædagogisk trivselsarbejde ser ud. Alle kapitler er struktureret omkring konkrete cases eller empiriske nedslag. Ligesom der afslutningsvist stilles refleksionsspørgsmål, som retter sig mod udviklingen af det pædagogiske trivselsarbejde. Antologiens kapitler kan læses både samlet og i udpluk efter særlige interesser. Vi har bestræbt os på at skabe en helhed, som giver nye perspektiver på, hvordan trivsel kan udforskes, forstås og håndteres i den daglige pædagogiske praksis. I bogens indledning viser Signe Hvid Thingstrup og Anja Marschall, hvordan den politiske opmærksomhed på trivsel er formet af en række samfundsmæssige tendenser. De præsenterer forskellige forståelser af trivselsbegrebet og viser, hvordan begreberne hænger sammen med forskellige forståelser af menneske, samfund, lykke og viden. Til sidst argumenterer kapitlet for et begreb om trivsel, der udfolder sig i spændingsfeltet mellem politik, pædagogik og praksis. Bogen består af to dele – en empirisk del og en metodisk del. Den empiriske del består af fem kapitler, som ser nærmere på empiriske eksempler på, hvordan trivsel bliver til i daginstitutionspolitik og -hverdagsliv. Kapitlerne giver indblik i, hvordan trivsel opleves og udspiller sig i og på tværs af forskellige steder: vuggestuen og børnehaven blandt børnene, i familiens liv og pædagogers daglige arbejde. I kapitel 1, Børn i ’vel’ – et kulturhistorisk blik på børnepolitikken, indleder Sine Penthin Grumløse med at undersøge, hvordan ‘det at trives som barn’ er blevet italesat i dansk politik. Historisk set har trivsel været betragtet som fraværet af mistrivsel,

12 |

Forord

Trivsel i daginstitutionen.indd 12

2/15/19 4:05 PM

og den politiske indsats har været rettet mod udsatte børn. Sine Penthin Grumløse viser, hvordan først ‘økonomisk fattigdom’ og senere ‘åndelig fattigdom’ blev betragtet som kilden til mistrivsel, og hvordan bekymringen for nogle børn satte en social- og familiepolitisk ramme for arbejdet med de bekymringsvækkende børn. Dette syn på at trives som barn ændredes i 1960’erne, hvor det politiske fokus bredtes ud til at handle om alle børn. I kapitel 2, Tegn på trivsel. Tidlig opsporing af udsatte børn, ser Kathrin Houmøller nærmere på, hvordan pædagogerne i en børnehave vurderer og kategoriserer børns trivsel som led i den tidlige opsporing af udsatte børn. Trivselsvurderinger af alle børn er blevet en del af den pædagogiske hverdag ud fra rationalet om, at alle børn skal ses, og at der skal sættes tidlig ind over for mistrivsel. Men hvordan oversættes pædagogers levede erfaringer af børns trivsel til mere abstrakte kategoriseringer? Forfatteren viser, at der ikke nødvendigvis er enighed blandt pædagogerne om, hvad (mis)trivsel er, og hvordan man får øje på det. Pædagogerne skaber kontekstafhængige og situerede forståelser af trivsel og dermed synes kategoriseringen af børns trivsel at følge andre logikker end dem, der er indlejret i rationalet bag den tidlige opsporing. I kapitel 3, Samarbejde om børns trivsel – konflikter eller konsensus?, spørger Anja Marschall til konflikter, dilemmaer og udfordringer i forbindelse med forældre og pædagogers samarbejde om børns trivsel på tværs af børnehave og hjem. Anja Marschall lægger op til en diskussion af, hvordan samarbejde kan organiseres med plads til udveksling af forskellige erfaringer og perspektiver, som kan inddrages og bruges som fundament for at støtte op om både børns sociale deltagelse, vanskeligheder og dilemmaer.

Forord

Trivsel i daginstitutionen.indd 13

| 13

2/15/19 4:05 PM

I kapitel 4, Trivselsarbejde i daginstitutioner som sammenhængs- og afgrænsningsarbejde, præsenterer Signe Hvid Thingstrup et pædagogperspektiv på, hvad godt trivselsarbejde kan være i daginstitutionen. Kapitlet viser, at godt trivselsarbejde i pædagogernes perspektiv er præget af en opmærksomhed på at etablere forskellige typer af sammenhænge i hverdagen for eksempel mellem medarbejderne, mellem voksne og børn, mellem institution og hjem og mellem forskellige aktiviteter i løbet af en dag. Samtidig arbejder pædagogerne med at skabe afgrænsninger – et arbejde, som på en gang er nødvendigt for at skabe sammenhænge, men som også risikerer at vanskeliggøre nogle børn og forældres egne sammenhængsskabelser. I kapitel 5, Når små børns trivsel og fællesskabelse udfordres i vuggestuens hverdagsliv, undersøger Crisstina Munck børns trivsel med udgangspunkt i at forstå trivsel som et kollektivt fænomen knyttet til, hvordan små børn udforsker og involverer sig i den sociale verden i vuggestuen. Det gør hun med begreber om børns ‘fællesskabelse’ og ‘bidrag’. Crisstina Munck har fokus på, hvordan børns involvering vanskeliggøres og udfordres af pædagogiske (ind)læringsdagsordner og praksisser. Det analyseres desuden, hvordan de professionelle mingelerer læringsdagsordner på fleksible måder og derved muliggør børns og voksnes fælles udforskning af hverdagslivet. Antologiens anden del består af fire kapitler, som alle formulerer bud på, hvordan man kan undersøge og arbejde med trivsel som et led i den pædagogiske praksis. Kapitlernes formål er ikke at give klare svar på, hvordan man kan øge børns trivsel, men snarere at svare på, hvordan man kan arbejde kontinuerligt og systematisk med at skaffe sig viden om trivsel. Det gælder også viden om, hvordan den pædagogiske praksis præger forskellige børn og voksnes trivsel forskelligt. Denne viden kan

14 |

Forord

Trivsel i daginstitutionen.indd 14

2/15/19 4:05 PM

kvalificere den løbende diskussion om, hvordan godt arbejde med trivsel ser ud og former sig i daginstitutionen. I kapitel 6, Skuffeinterviews som adgang til viden om børns liv på tværs, sætter Elisabeth Folker fokus på, hvordan såkaldte ‘skuffeinterviews’, det vil sige interviews med børn om de genstande, de gemmer i deres skuffer i børnehaven, kan give adgang til børns perspektiver. Med afsæt i pædagogik om børns spor er 4-6-årige børn blevet interviewet om indholdet i deres skuffe i daginstitutionen. I indholdet gemmer der sig flere interessante elementer, som giver indblik i, hvad der har betydning for barnet i hverdagen, og hvad der opleves som væsentligt for barnet. Gennem disse skuffeinterviews kunne børns bestræbelser på at skabe sammenhæng mellem hjem og daginstitution spores. I kapitel 7, Snap-log. En metode til undersøgelse af trivselsarbejde i daginstitutioner, tager Unni Lind afsæt i et studie med pædagogstuderende, der arbejder med såkaldte snaplogs i deres praktikforløb. Snaplogs er en undersøgelsesmetode, som kombinerer fotos og tekst som ramme for fælles drøftelser. Arbejdet med snaplogs satte gang i erkendelsesprocesser hos de studerende vedrørende trivsel og ”deres og det gode liv” i daginstitutionspraksis og skabte en opmærksomhed på fælles betingelser i arbejdslivet og på sammenhængen mellem trivsel, trivselsarbejde og arbejdsliv. I kapitel 8, Pædagogiske hjerteprojekter – en måde at undersøge og udvikle trivsel i pædagogisk praksis, beskæftiger Anne Leick Jepsen og Sussie Kiilerich Bonde sig med det de kalder ‘pædagogiske hjerteprojekter’. Hjerteprojekter er forandringsprojekter, som pædagogerne sætter i værk i deres egen praksis, og som er båret af pædagogiske ambitioner, der ligger deres hjerte nær. Forfatterne beskriver hjerteprojektet som en arbejdsmetode,

Forord

Trivsel i daginstitutionen.indd 15

| 15

2/15/19 4:05 PM

pædagoger og studerende kan bruge for at sætte fokus på trivselsarbejde som et hverdagsligt arbejde og derigennem udvikle deres faglighed og selv være med til at sætte dagsordenen for, hvordan arbejdet med trivsel udfolder sig i den komplekse hverdag i daginstitutionen. I kapitel 9, Børneinterviews og -samtaler om trivsel, fokuserer Johanne Marie Kirkeby på børns perspektiver på trivsel. Med udgangspunkt i konkrete analyser af empiri produceret med børn argumenteres der i kapitlet for, hvordan trivsel må anskues som et relationelt, subjektivt og kontekstuelt fænomen. Endvidere peger Johanne Marie Kirkeby på forskellige metodiske refleksionspunkter, der er relevante at være opmærksomme på, når pædagogstuderende og pædagoger som en del af deres hverdagspraksis arbejder med at forstå trivsel ud fra børns præmisser og perspektiver. Vi håber, at denne antologi kan inspirere studerende og praktikere til at kigge med nye øjne på trivsel og på egen praksis. God læselyst! Anja Marschall og Signe Hvid Thingstrup København, januar 2019

16 |

Forord

Trivsel i daginstitutionen.indd 16

2/15/19 4:05 PM

Trivsel i daginstitutionen.indd 2

2/15/19 4:05 PM

90 mm

Trivsel er mere og andet end glade børn. Trivsel er et komplekst begreb – særligt når det anskues på tværs af politik, pædagogik og praksis.

Trivsel i daginstitutionen_135x210_OMSLAG.indd 1

www.akademisk.dk

AKADEMISK FORLAG

PROFESSIONS | SERIEN

TRIVSEL I DAGINSTITUTIONEN

Signe Hvid Thingstrup er uddannet ph.d. i

16,5 mm

ANJA MARSCHALL OG SIGNE HVID THINGSTRUP

135 mm

90 mm

ANJA MARSCHALL OG SIGNE HVID THINGSTRUP (RED.)

www.akademisk.dk

TRIVSEL I DAGINSTITUTIONEN – mellem politik, pædagogik og praksis

Omslag: henriettemork.dk

PROFESSIONS |SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.

PROFESSIONS | SERIEN PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien

22/02/19 09:04