Ud i naturen - ind i fællesskabet by Akademisk Forlag

UD I NATUREN – IND I FÆLLESSKABET

Red Barnet har gennem en årrække haft stor succes med at inddrage aktiviteter i naturen i deres indsatser for at styrke børn, unge og familier i udsatte positioner. UD I NATUREN – IND I FÆLLESSKABET giver dig et indblik i natursociale indsatser. Du får også en guide til, hvordan du som frivillig eller fagperson selv kan arbejde med natursociale indsatser. Antologiens første del indeholder korte og letlæste beskrivelser af de teorier, metoder og begreber, som natursociale indsatser bygger på.

Eva Skytte, Sita Michael Bormann m.fl.

Anden del består af selve guiden med praktiske tips og tricks til at planlægge og gennemføre aktiviteter og forslag til, hvad man kan foretage sig året rundt i det fri. Den indeholder også syv eksempler, som viser, hvordan natursociale projekter med forskellige målgrupper – blandt andre børn med funktionsnedsættelse, børn med tilknytningsforstyrrelser og familier, der er flygtet – kan forløbe.

ISBN: 9788750053453

www. akadem isk. dk

Forsidefoto: © micromonkey / Fotolia

UD I NATUREN – IND I FÆLLESSKABET er skrevet til frivillige og til fagfolk, der arbejder med børn, unge og familier i udsatte positioner.

UD I NATUREN IND I FÆLLESSKABET NATURSOCIALT ARBEJDE MED BØRN, UNGE OG FAMILIER

AKADEMISK FORLAG

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 2

03/01/2019 18.22

UD I NATUREN IND I FÆLLESSKABET

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 1

03/01/2019 18.22

UD I NATUREN IND I FÆLLESSKABET NATURSOCIALT ARBEJDE MED BØRN, UNGE OG FAMILIER

Eva Skytte, Sita Michael Bormann, Knud Eschen, Anne Birthe Rasmussen, Line Udby Bjorholm, Tine Soulié, Lisette Rasmussen, Morten Kjelmann, Poul Hjulmann Seidler & Søren Ninn Rasmussen

AKADEMISK FORLAG

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 3

03/01/2019 18.22

UD I NATUREN – IND I FÆLLESSKABET Natursocialt arbejde med børn, unge og familier Af Eva Skytte, Sita Michael Bormann, Knud Eschen, Anne Birthe Rasmussen, Line Udby Bjorholm, Tine Soulié, Lisette Rasmussen, Morten Kjelmann, Poul Hjulmann Seidler & Søren Ninn Rasmussen © Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/uddannelser. Fagredaktion: Eva Skytte og Martin Einfeldt Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Omslag, grafisk tilrettelægning og sats: Jytte West/Westdesign Forsidefoto: © micromonkey / Fotolia Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2019 ISBN: 978-87-500-5345-3 www.akademisk.dk Ud i naturen – ind i fællesskabet er udgivet i samarbejde med Red Barnet

Udgivelsen har modtaget støtte fra:

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 4

03/01/2019 18.22

INDHOLD INTRODUKTION . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Læsevejledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 DEL I. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 KAPITEL 1. NATUREN KAN NOGET SÆRLIGT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Af Eva Skytte Virkninger for den enkelte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Virkninger for fællesskaber. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Studier og forskningsresultater. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . KAPITEL 2. DEN NATURSOCIALE FORSTÅELSE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Af Eva Skytte Sjovt, trygt og inkluderende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Resiliens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Neuroaffektiv udviklingspsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Relationskompetence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Narrativ tilgang. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Det fælles tredje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et ressourceorienteret børnesyn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13 13 15 16 21 22 23 25 29 31 33 34

KAPITEL 3. BØRNESYN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Af Sita Michael Bormann og Eva Skytte Hvad er et børnesyn?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forskellige børnesyn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Red Barnets børnesyn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Red Barnets børnesyn i praksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

KAPITEL 4. NEUROAFFEKTIV UDVIKLINGSPSYKOLOGI. . . . . . . . . . . . . . . . . . . Af Eva Skytte Den treenige hjerne: sansning, følelser og tanker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Følelser udvikles gennem relationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tilknytning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fra tilknytning til mentalisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Når der er behov for støtte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 5

37 38 40 44

49 50 52 55 56

03/01/2019 18.22

DEL II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 KAPITEL 5. PLANLÆGNING AF TUREN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Af Eva Skytte Hvor skal vi tage hen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Planlægning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . På tur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Eksempel på en drejebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Efter turen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

KAPITEL 6 EKSEMPLER PÅ NATURAKTIVITETER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Af Eva Skytte Et eksempel på en tur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En naturaktivitet: Byg en krabbefanger, fang og kig på krabber. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Naturaktiviteter til årstiderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

61 64 73 74 78

81 91 97

KAPITEL 7 SYV EKSEMPLER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105 Eksempel 1. Familieklubber for krigstraumatiserede flygtningefamilier. . . . . . . . . . . 107 Af Eva Skytte og Knud Eschen Eksempel 2. I skoven med drenge med tidlige tilknytningsforstyrrelser . . . . . . . . . . 121 Af Anne Birthe Rasmussen og Line Bjorholm Eksempel 3. Naturoplevelsesklub for børn med funktionsnedsættelser. . . . . . . . . . 129 Af Tine Soulié Eksempel 4. Månedlige ture for børn og familier i udsatte boligområder. . . . . . . . . 141 Af Lisette Rasmussen Eksempel 5. Flygtningebørn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149 Af Morten Kjelmann Eksempel 6. Nye fortællinger om og med børn og unge i udsatte positioner. . . . . 157 Af Poul Hjulmann Seidler Eksempel 7. Netværksgrupper for unge kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 165 Af Søren Ninn Rasmussen OM BIDRAGYDERNE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 180 OM RED BARNET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 183 BILLEDLISTE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184 REFERENCER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 186 NOTER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 6

03/01/2019 18.22

INTRODUKTION

Red Barnet har siden 2006 arbejdet med natur, naturaktiviteter og friluftsliv som en metode til at styrke børn, unge og familier i sårbare positioner. For naturen kan noget særligt. Her er vildskab, ro, oprindelighed, harmoni og kaos. Her er højt til loftet, masser af plads og mulighed for at få alle sanser i spil. Her er plads til aktiviteter og udfoldelse både på egen hånd og sammen med andre, og aktiviteterne kan være med høj puls og store armbevægelser eller meget stille og fordybende. I naturen kan man lære nyt om natur og friluftsliv, om sig selv og andre mennesker og om livet generelt. I naturen kan man øve sig, være nysgerrig eller gå på opdagelse. Og man kan beruses af en duft eller en smuk udsigt. Kort sagt er der utrolig mange muligheder for at få oplevelser i naturen, og de oplevelser kan være med til at forme os som mennesker. Denne antologi handler om, hvordan natur og friluftsliv kan styrke børn, unge og familier i udsatte positioner, og om hvad natur og aktiviteter i naturen kan betyde for mennesker, for deres samvær og for deres psyke. Antologien viser, hvordan den enkelte og fællesskabet kan støtte hinanden ved at bruge naturen, og den kan fungere som en guide for den voksne (frivillige eller fagperson), som skal planlægge og gennemføre aktiviteter eller ture i naturen for børn, unge og familier i udsatte positioner. Mange børn og voksne færdes jævnligt i naturen og oplever nogle af de mange glæder, udendørslivet giver. Men andre kommer ikke i naturen af sig selv, på trods af at de også kan have store fordele af at komme ud. De har brug for støtte til at komme af sted og til at blive introduceret for de mange muligheder, som natur og friluftsliv rummer for trivsel, udvikling og læring. Med denne antologi ønsker Red Barnet at dele vores erfaringer med natursociale indsatser, som vi kalder dem. Samtidig er den det første bud på en forståelse af natursociale indsatser: Hvad er en natursocial indsats? Hvilke teorier og metoder ligger bag? Og hvordan kan man gribe en indsats an? Hensigten er blandt andet at give en forståelsesramme og et fælles sprog, så alle, der deltager i aktiviteter for at styrke børn og unge gennem Introduktion

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 7

03/01/2019 18.22

natur og friluftsliv, kan diskutere, kvalificere og videreudvikle arbejdet til gavn for børn og unge. Vi forestiller os ikke, at vi har fået alle elementer i det natursociale arbejde med; der er ikke én rigtig måde at gøre tingene på eller én teoretisk ramme at bygge arbejdet på. Men hvis ikke vi er bevidste om vores ståsted, kan vi risikere at tale forbi hinanden, fordi vi tror, vi taler om og forstår det samme. Overordnet hviler de natursociale indsatser på tre forståelser: • Naturen påvirker mennesker – ofte positivt. Natur forstås her i bred forstand. Det kan være parker, naturlegepladser og andre grønne områder som skov, strand og mark. • Mennesket er et socialt væsen. Hvert enkelt menneske har en betydning for og indflydelse på fællesskabet. • Børns læring, trivsel og udvikling er dybt afhængig af voksnes opmærksomhed.

Mange har været med til at udvikle og kvalificere dette arbejde. Ud over nuværende og tidligere medarbejdere i Red Barnet har mange andre bidraget. Blandt andet bygger den natursociale indsats på erfaringerne fra over 30 års arbejde under den danske naturvejlederordning og arbejdet med udeskole og skovbørnehaver samt forskning både i og uden for Danmark. Denne antologi er skrevet for børn. Ikke fordi vi forventer, at børn læser den, men vores håb er, at fagprofessionelle, frivillige og andre voksne vil anvende den til at blive klogere på, hvordan natur, naturoplevelser og friluftsliv kan bruges til at styrke børn og unges trivsel, udvikling og læring.

LÆSEVEJLEDNING Antologien er skrevet til dig, der ønsker at bruge naturen som arena for samarbejdet med børn og unge i udsatte positioner. Ud over viden og ideer til arbejdet med børn, unge og familier generelt i naturen giver den UD I NATUREN – IND I FÆLLESSK ABET

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 8

03/01/2019 18.22

konkrete praktiske råd til den voksne, som skal planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen for børn, unge og familier. Endelig danner den en forståelsesramme for videreudvikling og konkretisering af området social og mental sundhed ved hjælp af natur. Antologien kan både læses fra ende til anden og bruges som opslagsbog. Del I er en introduktion til den baggrundsviden, som man har brug for, når man giver sig i kast med at arrangere natursociale indsatser. Det første kapitel forklarer, hvorfor natur og friluftsliv kan bruges som ramme for at styrke børn og unge, og kapitel 2 er en præsentation af de teorier og metoder, der ligger til grund for det natursociale arbejde. Kapitel 3 fortæller om det børnesyn, der ligger bag det natursociale arbejde, og kapitlet rummer også en gennemgang af forskellige børnesyn og deres betydning. Det fjerde og sidste kapitel i del I beskriver, hvordan mennesker udvikler deres følelsesmæssige, personlighedsmæssige og sociale potentiale. Her tager antologien afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi, som er udviklet af psykologen Susan Hart, og som er den teori, der ligger til grund for Red Barnets natursociale indsatser. Del II giver praktiske tips og tricks til at tage på tur med børn, unge og familier (kapitel 5) og konkrete eksempler på gennemprøvede naturaktiviteter (kapitel 6). Til sidst præsenterer antologien syv eksempler fra virkeligheden med forskellige grupper af børn og unge (kapitel 7).

God læselyst!

Introduktion

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 9

03/01/2019 18.22

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 10

03/01/2019 18.22

DEL I

Introduktion

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 11

03/01/2019 18.22

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 12

03/01/2019 18.22

KAPITEL 1 NATUREN KAN NOGET SÆRLIGT

Af Eva Skytte

Der er mange grunde til at tage børn og unge med ud i naturen. Denne antologi fokuserer på ture, hvor børn er i selskab med voksne, og hvor det særlige mål er at styrke børn og unge gennem gode oplevelser i fællesskaber om friluftsliv og aktiviteter i naturen. Red Barnet kalder disse aktiviteter for natursociale indsatser, og vi definerer en natursocial indsats som at bruge naturen som ramme for fællesskab og aktiviteter, der kan styrke børn, unge og familiers psykosociale trivsel. Vi har over 10 års erfaring med at bruge naturen med børn og familier. I det natursociale arbejde kombinerer vi naturens gode indvirkning for den enkelte og for fællesskaber med hinanden.

VIRKNINGER FOR DEN ENKELTE Både forskning og almen erfaring siger, at ophold i natur og grønne områder kan have en positiv indvirkning på menneskers krop, følelser og tanker. Det glæder også for børn (se afsnittet nedenfor samt boksen på side 17 om konkrete forskningsresultater). Figur 1.1 viser nogle af de mange sundhedsparametre (udfald), der kan være i spil, når vi går ud i naturen. Den er udarbejdet af sociolog Lærke Mygind, og viser, hvilke sundhedsudfald der er blevet undersøgt blandt børn i alderen nul til 18 år. De ord, der er skrevet med den største skriftstørrelse, er dem, som er blevet undersøgt flest gange. Naturen er rummelig. Fysisk er der masser af plads, og mentalt skal man ikke være på en bestemt måde i naturen. I naturen kan vi være, som vi er. Den fysiske rummelighed betyder for eksempel, at man gerne må larme og være vild, når man har behov for det eller har svært ved at sidde stille og lytte og koncentrere sig. Det muliggør større variation mellem stille og vilde aktiviteter. Og man kan trække sig, når samværet bliver for overvæl© AK ADEMISK FORL AG

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 13

03/01/2019 18.22

Social støtte Kammeratafvisning

Lederskab Kortisol Social angst

Resiliens

Selvværd BMI

Sociale evner Fysisk aktivitet Skoleadfærd Virkningsfuldhed

Selvforståelse Samarbejdsevne Kognitiv præstation Akademisk præstation Humør

Relationer til kammerater Social støtte Social funktion Problemløsning Ekspeditionsadfærd Figur 1.1

dende, samtidig med at man kan følge med i, hvad der foregår. Det gør, at man ikke bliver ekskluderet fra fællesskabet på samme måde, som hvis man forlader et rum. Det betyder mindre skældud og færre konflikter. Den mentale rummelighed betyder, at naturen ikke skal bruges på en bestemt måde, den har ingen iboende mening, og den har ikke et særligt mål med os. Samtidig er naturen fuld af udtryk. Den er et rum, vi kan tolke os ind i, og vi kan hver især vælge vores projekt i naturen. I naturen kan vi opleve livsglæde og mod, som igen kan give håb og tro, for eksempel på os selv, tilbage. Men danske børn og unge kommer meget mindre ud i naturen end tidligere. Undersøgelser viser blandt andet, at børn i dag opholder sig halvt så meget i naturen, som deres bedsteforældre gjorde. Dengang brugte børn i langt højere grad naturen som hverdagens tidsfordriv eller legeplads – og oftere på egen hånd – end børn gør i dag. Nu om stunder har for eksempel kun en tredjedel overnattet i naturen, og kun knap halvdelen har lavet et bål. Hvert femte barn kommer kun ud i naturen en gang hvert halve år.1 Denne tendens er endnu mere udtalt for børn, der er udsat for flere risikofaktorer.2 Så gevinsten af det natursociale arbejde vil være endnu større her. Det betyder dog ikke, at bare vi sender børnene ud, så får de det bedre. UD I NATUREN – IND I FÆLLESSK ABET

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 14

03/01/2019 18.22

Der skal gøres et målrettet stykke arbejde for, at indsatsen lykkes. De aktiviteter, vi sætter i værk, og måden, vi er i naturen med børnene på, har stor betydning for, om vi kan skabe varige, positive ændringer for børnene.

VIRKNINGER FOR FÆLLESSKABER Natur og grønne områder udgør en fantastisk ramme for at skabe positive fællesskaber og sociale relationer. Det sker, når vi er sammen, interagerer med hinanden (mødeøjeblikke, se side 26), er optaget af noget (det fælles tredje, se side 33) – og når det lykkes os at opnå et fælles resultat. Det kan for eksempel være, når vi tænder bål og forbereder og laver mad over bålet, eller når vi hjælper hinanden med at bygge krabbefangere og mærker spændingen, når vi trækker krabberne op af vandet og plopper dem i spanden for til sidst at slutte af med krabbevæddeløb. Natur og friluftsliv giver nye oplevelser, dannelse og læring – om livet, om os selv, om at indgå i fællesskaber, om naturen, om at bruge udstyr og værktøj og meget mere. I naturen kan vi se os selv og andre i nye sammenhænge, og det kan være med til at skabe nye historier om os selv og hinanden (narrativ tilgang, se side 31). Det kan skabe varige ændringer i børns og familiers liv. Et positivt fællesskab er en kultur og et miljø, der fremmer udfoldelse af fælles liv, hvor alle trives, udvikler sig og støtter hinanden. Det sker i de mange øjeblikke, vi oplever sammen. I positive fællesskaber er der et frugtbart samspil mellem børn og voksne – et samspil, som i det natursociale arbejde også inkluderer naturen. De mange dynamiske øjeblikke skaber, hvis de er fyldt af tryghed, tillid og glæde, en kultur, som styrker resiliens (se side 23) for gruppen og for det enkelte barn. Modsætninger til positive fællesskaber kan være et negativt fællesskab, hvor deltagerne for eksempel føler sig ekskluderet eller trives dårligt, eller slet ingen fællesskaber. Positive fællesskaber opstår ikke nødvendigvis af sig selv. Skal de dannes, kræver det en særlig tilgang og opmærksomhed både på den enkelte og på fællesskabet. Og det kræver voksne (karavaneførere, se side 28 der tager ansvar for at skabe rammerne for samværet (både på mikro- og makroniveau, se side 28). K apitel 1 Naturen kan noget særligt

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 15

03/01/2019 18.22

03-01-2019_+5. korr_Ud i naturen_2018.indd 10

03/01/2019 18.22

UD I NATUREN – IND I FÆLLESSKABET

Eva Skytte, Sita Michael Bormann m.fl.

ISBN: 9788750053453

www. akadem isk. dk

UD I NATUREN – IND I FÆLLESSKABET er skrevet til frivillige og til fagfolk, der arbejder med børn, unge og familier i udsatte positioner.

UD I NATUREN IND I FÆLLESSKABET NATURSOCIALT ARBEJDE MED BØRN, UNGE OG FAMILIER

AKADEMISK FORLAG