Uddrag Sagshandler på rette kurs

IELSE N V E L S BAL

N

R E L D N A H E B S G A S S R U K E T T E R P Ã… O M PA S S E T T I L K ATJ A

K T N E M R E W O P EM T E T I R G E T N I G O IS AKADEM

G K FORLA

Sagsbehandler.indd 2

02/09/16 11:32 AM

KATJA BALSLEV NIELSEN

SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS – KOMPASSET TIL EMPOWERMENT OG INTEGRITET

AKADEMISK FORLAG

Sagsbehandler.indd 3

02/09/16 11:32 AM

SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS – KOMPASSET TIL EMPOWERMENT OG INTEGRITET Af Katja Balslev Nielsen © 2016 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Omslag: Harvey Macaulay | Imperiet Illustrationer: Tine Christoffersen, C-Grafik Sats: Lumina Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: 978-87-500-4449-9

www.akademisk.dk

Sagsbehandler.indd 4

02/09/16 11:32 AM

Indhold

INDLEDNING

9

Den socialfaglige kompetence 11 Splittelsen mellem det nære og det fjerne 13 Det relationelle møde 15 Mestring og empowerment 16 Frihed og valg 18 Magt 19 Professionsetik som vejen til et socialfagligt ståsted Refleksion og empowerment 22 Den gennemgående case 25 Bogens opbygning 25 Hvem henvender bogen sig til? 27

20

KAPITEL 1: DE PROFESSIONSETISKE VÆRDIER SOM FAGLIGT FUNDAMENT 29 Det professionsetiske fundament 30 De normative valg 31 Karakterens betydning for vores handlinger 33 At være og handle ansvarligt 37 Vejen til det gode liv 39 Fire grundpiller i det sociale arbejde 41 Ansvaret for relationens kvalitet 43 Tvivlen er som et søslag 44 Empowerment-baseret socialt arbejde 46 Det personlige ansvar skaber vores liv 48 Afrunding 54

Sagsbehandler.indd 5

02/09/16 11:32 AM

KAPITEL 2: KONTROLCIRKLEN, PERSONLIGT LEDERSKAB OG EMPOWERMENT 55 Kontrolcirklen 57 Vilkårssfæren – hvad skal du acceptere? 59 Indflydelsessfæren 69 Kontrolsfæren – mellem påvirkning og reaktion Afrunding 104

89

KAPITEL 3: EMPOWERMENT SOM FUNDAMENT FOR MOTIVATION OG FORANDRING 105 Modstand som et vilkår, der kan ændres 106 Hvad karakteriserer motivation? 107 Hvordan overkommer vi ambivalens ved hjælp af kontrolcirklen?

Fange, turist, partner 113 Afrunding 135

110

KAPITEL 4: VÆRDIER – KOMPASSET TIL INTEGRITET I DET SOCIALE ARBEJDE 137 Hvordan er det muligt at leve efter sine kerneværdier? 139 Evnen til at træffe bevidste valg 142 Vores værdihierarki 145 Når ubevidste værdier styrer vores valg 151 Professionelle værdier 158 Empowerment-baserede værdier 163 Hvorfor træder vi bare hurtigere i hamsterhjulet? 167 Sindsroen som vejen til integritet og det gode eksempel 171 Pas på ”værdi-mellemrummet” 176 Klar kommunikation og troværdighed 180 Afrunding 185

Sagsbehandler.indd 6

02/09/16 11:32 AM

KAPITEL 5: MÅL – AT SKABE INTEGRITET GENNEM HANDLING

187

Hvorfor arbejde med målsætninger i det sociale arbejde? 190 Livet, vi drømmer om 201 Når frustrationen bliver den største drivkraft for forandring 201 Professionel integritet og ansvarlighed 206 Når ubevidste normer styrer vores adfærd 209 Når frygten styrer vores adfærd 211 Når tavsheden bliver magtfuld 219 Når vi forpligter os gennem nærhed 221 Når dyder skaber forandring 223 Hvordan erhverves gode moralske dyder? 225 Borgeren i centrum og magten til at få det gode liv 228 Hvordan finder vi frem til det værdifulde mål? 232 Mestring og myndiggørelse som vejen til medmenneskeligt ansvar 236 Afrunding 242 AFSLUTTENDE PERSPEKTIVER TAK

245

LITTERATUR

Sagsbehandler.indd 7

243

247

02/09/16 11:32 AM

GIV MIG SINDSRO: Sindsro til roligt at overveje enhver situation sindsro til en nuets selvransagelse før jeg reagerer sindsro til at skelne mellem positiv og negativ kritik sindsro til at skønne situationens betydning sindsro til at give andre ret til deres meninger TIL AT ACCEPTERE DE TING JEG IKKE KAN ÆNDRE: Acceptere at det eneste menneske jeg kan ændre er mig selv acceptere at jeg har mine begrænsninger acceptere at knust glas ikke lader sig hele acceptere at jeg ikke kan leve fortiden om acceptere at vrede er et tegn på min egen ufuldkommenhed MOD TIL AT ÆNDRE DE TING JEG KAN: Mod til at gå i rette med mig selv mod til at erkende mine fejl – og sige undskyld mod til at erkende min egen del af opstået ufred mod til at stå fast på mine synspunkter – om end alene mod til at leve trygt denne dag – og glemme i morgen OG VISDOM TIL AT SE FORSKELLEN: Visdom til ikke at ”skyde gråspurve med kanoner” visdom til at tale kort – og tie når det er påkrævet visdom til at søge forsoning – frem for at få ret visdom til at indse at min sandhed er min alene visdom til at forstå nuet og evigheden som ét og samme. ”Sindsrobønnen”, der tilskrives den tysk-amerikanske teolog Reinhold Niebuhr

Sagsbehandler.indd 8

02/09/16 11:32 AM

Sagsbehandler.indd 2

02/09/16 11:32 AM

Mestring og myndiggørelse som vejen til medmenneskeligt ansvar … overskud opstår blandt andet ved at kunne spejle sig i positive forventninger og ved at få flere og flere dagligdagserfaringer med også at kunne mere, end man selv og andre forventede af én. Det er ikke muligt blot at tale sig til mere overskud, det kommer af erfaringerne med at lykkes med det, som man er i tvivl om kan lykkes, og med den form for tilknytning og dermed forbundne identitet, som udspringer af den fælles glæde over disse nye erfaringer.

236 |

Sagsbehandler.indd 236

(Hertz 2011: 123)

SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS

02/09/16 11:32 AM

Når Susannes forventninger og tilgang til Merete ændrer sig, forventer hun samtidig, at Merete tager ejerskab for egen situation, og at hun tager stilling til løsninger og handlemuligheder. Det er Merete, som er ekspert i sit eget liv, og det er hende, der ved, hvilke skridt og mål der er realistiske, og hvilke der ikke er. Det giver hende mulighed for at få øje på ressourcer, som måske ligger gemt i mørket.

Samtidig må Susanne omdefinere sin magtposition og gå fra at arbejde for Merete til at arbejde sammen med hende. Det betyder, at hun ikke selv serverer løsningen for Merete, men i stedet inddrager Merete i at finde egne realistiske mål. Møder Susanne Merete ud fra de ressourcer, Merete har – blandt andet ved at se på punktet ”Realistisk” i SMART-metoden – vil hun med selv de mindste tiltag være med til at understøtte en proces, som bevæger sig fra en passiv modtagende rolle til aktiv deltagende. Hun kunne her ansvarligt træde ind i sin myndighedsrolle og vejlede Merete i, hvad det rent lovgivningsmæssigt kræver at opnå førtidspension, og hvilket handlingsmæssigt råderum der er til stede, så hun kan virkeliggøre værdierne ”ro” og ”overskud” på anden vis. Samtidig skal Susanne bevidst vælge at klargøre over for Merete, hvad konsekvensen er ved, at hun bruger alle sine ressourcer på et vilkår, som aktuelt ikke kan ændres. Går Susanne modsat med på Meretes mangelsprog, er der en stor risiko for, at det bliver en selvopfyldende profeti, fordi Merete føler sig som offer uden kontrol over sit eget liv og dets formål.

Undersøgelser om klientisering og afmægtiggørelse af borgerne i det sociale system viser, at de personer, der har haft en langvarig kontakt til det sociale system, både fratages og fralægger sig ansvaret for at løse egne problemer. Det skyldes blandt andet en mangelfuld inddragelsen af borgerne i sagsforløbet, det sociale systems objektivering af sociale problemer og potentielle tingsliggørelse af borgerne samt en manglende helhedsindsats over for den enkelte borger (jf. for eksempel Faureholm 1996; Skau 2001). Konsekvensen kan være, at

M Å L – AT S K A B E I N T E G R I T E T G E N N E M H A N D L I N G

Sagsbehandler.indd 237

| 237

02/09/16 11:32 AM

det personlige selvværd og tilliden til, at man kan løse problemerne selv, bliver mindre. Som casen viser, kan det gå grueligt galt, hvis vi som Susanne ikke involverer os. Vi kan øve stor skade ved at være distræte eller følelsesmæssigt dovne; det er svigt, vi moralsk kan bebrejdes (Pahuus 2011: 125 f.). Hvis en sagsbehandler ikke handler, svigter hun sin rolle som den, der er i en privilegeret position til at forstå og hjælpe. Med sin socialfaglige viden i bagagen ved Susanne, hvad konsekvenserne er for Merete, hvis hun får lov at fortsætte ad en vej, som er blind. Når Susanne undlader at vejlede og orientere om de juridiske rammer for at få førtidspension, fratager hun samtidig Merete hendes mulighed for at opnå empowerment, fordi indsatsen forekommer hende meningsløs. Hvis Susanne derimod forklarer og sammen med Merete planlægger indsatsen, så den giver mening for hende, kan det være springbrættet til at give magten tilbage til Merete, fordi det kan motivere til forandring og handling. Men når Merete ikke føler sig set, hørt og respekteret, kommer det til at påvirke følelsen af den personlige integritet, ligesom konsekvensen kan være en følelse af magtesløshed.

Skyld er først og fremmest noget, vi pådrager os, når vi lukker øjnene for det, vi burde gøre noget ved. Vi skal blande os og beskytte uden at tage ansvaret fra et menneske, der er afhængigt af sin selvstændigheds styrke (Pahuus 2011: 126). Ud fra dette perspektiv skal al indblanding i andres liv ske i en afvejning af, om de er modtagelige for den hjælp, vi mener at kunne give dem. Det ved vi ofte først, når vi har inddraget borgerne konkret i stedet for at lade vores handlinger styre af forforståelser om borgeren og stemplende udsagn som ”Hun kan jo alligevel ikke forstå det”. Susanne kan altså ikke vælge for Merete, da Merete altid har mulighed for selvstændige valg og fravalg. Hun kan derimod støtte Merete i et valg, som hun kan leve med, hvis hun både får muligheden for at forholde sig reflekteret til sine vilkår og sit handlingsmæssige råderum.

Godt og ondt er således ikke noget, vi opfinder, men derimod givet med relationen og situationen. Selv med god vilje kan vi som sagsbehandlere

238 |

Sagsbehandler.indd 238

SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS

02/09/16 11:32 AM

komme til at stjæle borgerens mulighed for at gøre sig en ganske vist dyrekøbt, men dog livsvigtig erfaring (Pahuus 2011: 125). Dette er også tæt forbundet med borgerens frihed.

Det enkelte menneskes ret til frihed går ”forud for den pågældendes ret til grundlæggende velfærd” (Reamer 1987: 95). Hvis en person vælger at leve selvdestruktivt, skal den pågældende have lov til det.

Forudsætninger er, at den pågældende er bevidst om, hvilke alternativer personen har, samt at personen ikke skader andre (Reamer 1987: 95). Når Susanne ikke vejleder og rådgiver ud fra sin socialfaglige viden om mulige konsekvenser ved Meretes ønske om førtidspension, overser hun denne vigtige pointe. Havde Susanne vejledt Merete i alternative handlemuligheder, ville hun kunne forvalte sin frihed anderledes og muligvis mere konstruktivt i forhold til at få sine ressourcer og evner i spil.

Fordi vi ofte har en stor grad af vigtig viden med i bagagen, kan vi som sagsbehandlere have en tendens til hurtigt at finde svaret på, hvad der er den rette hjælp for den enkelte. Vi er eksperten i, hvad der er den rette hjælp. Ofte argumenterer vi for manglende inddragelse af borgeren ved at sige, at borgeren ikke er i stand til at reflektere sig frem til realistiske muligheder, eller at personen ikke kan træffe gyldige valg. Her kommer vores pligter og mål, værdier og synspunkter om, hvad der er rigtigt, på prøve. Her står vi i en magtposition, hvor vi kan kontrollere det hele, fordi vi for eksempel kan vælge, hvad vi spørger ind til, og hvilke muligheder og veje vi vælger at præsentere borgeren for.

Vender vi blikket tilbage til den professionelle rolle i empowerment-orienteret socialt arbejde, gør det netop op med den envejskommunikation, der har været kendetegnet ved den professionelles rolle i velfærdsstaten. Ved at inddrage den professionelle rolle i empowerment kan der derimod skabes grundlag for ”relationel stemthed”:

M Å L – AT S K A B E I N T E G R I T E T G E N N E M H A N D L I N G

Sagsbehandler.indd 239

| 239

02/09/16 11:32 AM

Samtaleparterne skal vise vilje til at involvere sig i hinanden og vise medindlevelse, der bryder med en samtalekultur, hvor det drejer sig om at holde på sin ret. Det drejer sig derimod om at udvikle et nærvær og en stemthed, hvor parterne bestandigt forsøger at tune sig ind på hinanden.

(Stelter 2012: 129)

Med-indlevelse og stemthed kan være med til at understøtte relationen og fremme alliancen. Det kan have afgørende betydning for det udfald, der kommer ud af relationen – om der kan ske forandring i borgerens liv, og om der kan skabes grundlag for myndiggørelse af den enkelte.

Medindflydelse i form af en god dialog og en åben og gennemskuelig beslutningsproces har betydning for, om borgeren kan føle sig tryg ved resultatet. Når borgeren ved, at hans synspunkter er taget i betragtning, og når borgeren kender myndighedens begrundelse for afgørelsen, er den lettere at forstå og acceptere for den enkelte og kan derved føre til myndiggørelse.

Nedenstående refleksionsspørgsmål kan benyttes sammen med borgeren: • Hvad kan du gøre for at få mere af (nævn værdien – for eksempel ”ro”)?

• Hvad er det første skridt, du kan selv kan tage for at få mere (værdien) i løbet af dagen?

• Hvad er det næste skridt? (opsætning af delmål) • Hvem eller hvad kan hjælpe og støtte dig?

• Hvordan vil du eller andre vide, at du er nået i mål?

• Hvad er der til stede i dit liv, som ikke er der nu, når du har nået mål? Hvordan føler du det?

• Hvordan vil du være anderledes?

• Hvilken følelse vil det give dig, hvis du får mere (værdien)?

• Hvad vil du konkret gøre anderledes, når du har mere (værdien)?

Hvad vil være muligt for dig?

240 |

Sagsbehandler.indd 240

SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS

02/09/16 11:32 AM

Refleksionsøvelse til borgeren om ambivalens med Susanne og Merete som eksempel • Hvad får du ud af at holde fast i dit ønske om førtidspension? Er der andre fordele? Hvad får du mere ud af det? (Et godt trick til at beskæftige sig med fordelene ved en negativ adfærd er at blive ved at spørge i så lang tid, at personen selv går over til at tale om ulemperne). Det handler om at se begge sider af medaljen. Husk, at vi aldrig gør noget uden grund, og når vi skaber plads til grundene, så gør vi heller ikke borgerens adfærd forkert.

• Hvilke konsekvenser har det for dit liv at holde fast i noget, som ifølge loven aktuelt ikke er en mulighed? Har det andre konsekvenser? For eksempel for din økonomi? Dine børn? Dit forhold? Din ro? Andet?

• Hvad ville det betyde for dem, du kender, og for dit liv generelt, hvis du fandt en vej, hvor der både var plads til dig, og som ikke var blind?

• Hvilke andre grunde ville der være? (Gentag gerne dette spørgsmål, til mulighederne er udtømte).

• Hvad ville være den vigtigste grund?

• Hvad ville det kræve af dig, hvis du skulle se andre muligheder end førtidspensionen?

• Hvem eller hvad ville kunne støtte dig?

Når vi benytter disse spørgsmål med udgangspunkt i kontrolcirklen, får både borger og sagsbehandler øje på ressourcer frem for problemer, samt på hvad der er vigtigt for borgeren. Det kan godt være, at der er problematiske vilkår, men der er til gengæld også mange ressourcer til at skabe handlingsmæssigt råderum. I empowerment skal vi netop være i stand til at afdække borgerens ressourcer og det, som borgeren kan. Vælger vi den tilgang, påtager vi os ikke rollen som den, der ved bedst, eller som den, der ved, hvad der er godt eller realistisk for borgeren. Derimod stiller vi vores viden til rådighed (Andersen et al. 2000: 230).

M Å L – AT S K A B E I N T E G R I T E T G E N N E M H A N D L I N G

Sagsbehandler.indd 241

| 241

02/09/16 11:32 AM

Afrunding Hensigten med dette kapitel om mål har været at illustrere, at målsætning og handling er nødvendig for, at både vi og borgerne kan være i integritet. For at kunne møde borgeren med fokus på dennes integritet, værdighed og medbestemmelsesret er det nødvendigt, at der også er plads til disse værdier i vores eget liv. Kapitlet nåede frem til følgende: • Værdier og mål er to forskellige størrelser. Værdierne udpeger den retning, som vi skal bevæge os i på vej mod det gode liv. Mål er derimod afmærkninger på kortet på denne vej. Mål er det middel, vi benytter for at nå værdien.

• Mål kan benyttes under kriser, indtil vi takler situationen bedre.

Samtidig kan mål holde os på rette kurs, så vi gør det, vi siger, og derved opretholder vores troværdighed, autoritet og integritet.

• SMART-metoden kan benyttes til at skabe selvkonkordans, så der er sammenhæng mellem værdier og mål.

• Vi kan udvikle vores dyder ved at sætte os konkrete læringsmål, så vi udvikler vores karakter i mødet med borgeren.

• SMART-metoden sætter borgeren i centrum, så sagsbehandleren og borgeren kan finde konkrete mål, der med afsæt i de vilkårsmæssige rammer, herunder lovgivningen, stemmer overens med borgerens definition af det gode liv.

• Målsætning kan skabe rum for bedre mestring af vilkår og dermed skabe fundamentet for medmenneskeligt ansvar.

242 |

Sagsbehandler.indd 242

SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS

02/09/16 11:32 AM

Sagsbehandler.indd 2

02/09/16 11:32 AM

Når sagsbehandleren arbejder empowerment-orienteret med sig selv, kan han eller hun benytte sin egen styrke og indsigt til at træffe fagligt og menneskeligt kvalificerede beslutninger, også når de daglige dilemmaer er vanskelige at navigere i.

SAGSBEHANDLER PÅ RETTE KURS viser, hvordan sagsbehandleren kan opbygge sin egen empowerment. Bogen præsenterer metoder og teknikker, som er lette at anvende i hverdagen, og alle kapitler indeholder øvelser, der lægger op til refleksion over egen praksis.

Bogen er skrevet med udgangspunkt i sagsbehandlerens vilkår, men kan benyttes af alle inden for professionsområdet.

www.akademisk.dk