Udsatte børn

redigeret af Karen-Asta Bo

Jens Guldager & Birgitte Zeeberg

Udsatte_born_2udgave.indd 2

6/10/15 2:36 PM

Udsatte børn – et helhedsperspektiv 3. udgave

Redigeret af Karen-Asta Bo – Jens Guldager – Birgitte Zeeberg

Akademisk Forlag

Udsatte_born_2udgave.indd 3

6/10/15 2:36 PM

Udsatte børn – et helhedsperspektiv Karen-Asta Bo, Jens Guldager, Birgitte Zeeberg og bidragyderne © 2015 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Grafisk tilrettelægning: Pamperin & Bech Sats: Geethik Omslagslayout: Ida Balslev-Olesen Tryk: Livonia Print 3. udgave, 1. oplag, 2015 ISBN: 978-87-500-4496-3 www.akademisk.dk

Udsatte_born_2udgave.indd 4

6/10/15 2:36 PM

Indhold Forord

9

Af Per Schultz Jørgensen

Børneperspektivet 9 Supplerende forord til 3. udgave Indledning

12

13

Af Karen-Asta Bo, Jens Guldager & Birgitte Zeeberg

Kommentar til 3. udgave

14

1. Helhedssyn – teori og modeller på børne- og familieområdet

16

Af Jens Guldager

Hvorfor et helhedssyn? 17 Helhedssyn – teori eller model 20 Afrunding 30 Forskellige helhedsmodeller i børnefamiliearbejdet 31 Thomas Brantes helhedsmodel 37 Tre teoretiske perspektiver i helhedssynet 46 Schultz Jørgensen 53 Kontekstens betydning 57 Afrunding 59 2. Et psykologisk perspektiv på børns mistrivsel

62

Af Bente Lisborg & Lisbeth Rask

Forskellige syn på barnets udvikling 65 Barnet i familien, familien i barnet 84 Familien i samfundet, samfundet i familien

Udsatte_born_2udgave.indd 5

90

6/10/15 2:36 PM

6

UDSAT T E BØR N

Udredning af barnet 92 Afrunding 96 3. Fattige børn

98

Af Adam Johansen

Sociologiske opfattelser af fattigdom 99 Hvordan måler man fattigdom? 102 Hvor mange er fattige? 110 Hvem er de fattige børn? 111 Konsekvenser af fattigdom 115 Strategier for at få økonomien til at hænge sammen Nyere fattiggørende lovgivning 135 Socialt arbejde med fattige børnefamilier 138 Afrunding 141

133

4. Udsatte børn i skolelivet og på andre sociale arenaer 144 Af Helle Schjellerup Nielsen

Arenaperspektivet er helhedsorienteret 145 Samværspraksis og marginalisering i skolelivet 149 Den sociale dimension har stor betydning i skolen 169 Andre sociale arenaer i børnenes hverdagsliv 173 Afrunding 177 5. Professionelt arbejde med udsatte minoritetsetniske børn og deres familier 180 Af Marianne Skytte

I Danmark er jeg født … 181 Ligestilling = ligebehandling og anerkendelse Kategoriseringer og egenskabsforståelse 183 Kulturopfattelser 189 Kontekstuel kulturopfattelse 193 Afrunding 198

Udsatte_born_2udgave.indd 6

182

6/10/15 2:36 PM

INDHOL D

7

6. Lov, kommunale rammer og faglighed i socialt arbejde med udsatte børn og unge 202 Af Frank Ebsen

Hvem er de socialt udsatte børn 203 Hvad skal der gøres med de socialt udsatte børn og unge Udviklingen i lovgivningen 213 Nye regler – nye kontrolorganer 216 Organisering af indsatsen 220 Medarbejderes kompetence og faglighed 225 Lov, kommune og sagsbehandler 227 Afrunding 229

209

7. Praktikeres holdninger i socialt arbejde – børns normalitet og afvigelse 232 Af Morten Ejrnæs

Normalitet og afvigelse 235 Sagsbehandlernes opfattelse af Mathias’ problemer, indsatsen og målet med denne (kvalitativt beskrevet) 238 Holdningsforskelle 246 Holdningsmæssig uenighed – et grundvilkår i det sociale arbejde 250 Helhedssyn på Mathias’ situation, hans egenskaber og hans opførsel 256 Model- og niveautankegang med indbygget tidsperspektiv 259 Sagsbehandlere som frontmedarbejdere i fastlæggelsen af grænsen mellem normalitet og afvigelse 263 Afrunding 264 8. Det udsatte barn blandt mange professionelle 266 Af Birgitte Zeeberg

Tværprofessionelt samarbejde – baggrund og formål 268 Tværprofessionelt samarbejde om det udsatte barn – hvad er det? 284 Dilemmaer, når den udsatte familie ikke inddrages i det tværprofessionelle samarbejde 292

Udsatte_born_2udgave.indd 7

6/10/15 2:36 PM

8

UDSAT T E BØR N

Dilemmaer, når det udsatte barn ikke inddrages i det tværprofessionelle samarbejde 293 Hvilken betydning tillægger forældrene selv det tværprofessionelle samarbejde? 295 Borgerinddragelse med deltagelse 303 Afrunding 311 9. Samtaler med børn

314

Af Karen-Asta Bo & Ingrid Gehl

Børn skal høres 315 Magtforhold i samtalen 317 Børneperspektiv 318 Barnets perspektiv 319 Konteksternes betydning for samtalen 322 Den professionelles problemforståelse 326 Teoretiske tilgange til børnesamtalen 329 Opmærksomhedspunkter ved børnesamtalen 339 Samtaletekniske redskaber 346 Det skriftlige notat 348 Afrunding 351 Referencer 353 Forfatterpræsentation 369 Register 373

Udsatte_born_2udgave.indd 8

6/10/15 2:36 PM

Forord Af Per Schultz Jørgensen

BØRNEPERSPEKTIVET

At forstå børn, at gøre noget for dem, at handle sammen med dem, at inddrage dem – alt det bygger ofte på et børneperspektiv. Det vil sige et perspektiv, der går ud fra børns oplevelse, tager børn alvorligt, lytter alvorligt til børn og ikke mindst: ser børn som vigtige aktører i den proces, der handler om, at de får et godt liv. Børneperspektivet er et udtryk for den bevidste strategi at se børn som ligeværdige medspillere.

Udsatte børn anlægger et børneperspektiv – og gør det med ganske stor konsekvens. For eksempel i sin beskrivelse af, hvordan børn selv oplever deres hverdag. Men også i sine teoretiske overvejelser: Kan begreberne bruges til bedre at forstå børnene på deres egne præmisser? Og bogen er helt klar i sit børneperspektiv i de kapitler, der drejer sig om at gennemføre samtaler med børn. Hvis det ikke skal blive en rent diagnosticerende og observerende samtale, der ender med at give barnet en etiket, er det eneste alternativ at fastholde en bevidst og forpligtende vilje til at anlægge et børneperspektiv. Her ligger bogens budskab – både på og mellem linjerne.

Men hvad er hensigten med denne tilgang i indsatsen over for udsatte børn? Hvorfor skulle et bevidst børneperspektiv være særligt begrundet over for gruppen af risikobørn?

Udsatte_born_2udgave.indd 9

6/10/15 2:36 PM

10

UDSAT T E BØR N

Lad mig til en indledning svare kort: Indsatsen over for de udsatte børn har indtil videre ikke været nogen succes. På visse punkter snarere det modsatte. Derfor er et børneperspektiv i arbejdet et vigtigt korrektiv til en indsats, der sommetider – med rette – er blevet anklaget for at gøre situationen værre for de børn, man ønsker at hjælpe. Ud fra et børneperspektiv vil man hævde, at al hjælp begynder med at møde og anerkende den, der skal hjælpes. Det er det, der ligger i børneperspektivet.

I 1993 gennemførte jeg sammen med kollegaer en vurdering af, hvor mange udsatte børn vi har i Danmark. Vi nåede frem til, at omkring 15 procent af børnene befinder sig i en risikozone, nogle langvarigt og behandlingskrævende, andre mere midlertidigt, men med klare behov for hjælp; endelig er der en gruppe med formentlig kortvarige vanskeligheder. Knap 10 år efter forsøgte jeg at gentage vurderingen ud fra tilgængelige kilder, og det skal indrømmes, at det er svært; meget må bero på et skøn, fordi der ikke er tilstrækkelig solide undersøgelser. Men resultatet i 2002-vurderingen var, at vi stadig har nogenlunde samme andel af børn, der befinder sig i en risikogruppe. Der er tale om forskellige diagnoser, nye er kommet til, andre er gledet ud af brug – tilbage står, at andelen stadig ligger på omkring 15 procent af en børneårgang.

Derfor står vi med en rystende erkendelse: Vi flyttede ikke de store grupper af udsatte børn over i en ny og bedre tilværelse. Vi skabte ikke de sikkerhedsnet, der ville kunne opfange de udsatte børn tidligt i deres risikoudvikling; måske forringede vi ovenikøbet nogle af disse sikkerhedsnet. Vi kan ikke konkludere, at vores indsats slet ingen effekt havde, men den var ikke af en sådan kvalitet, at vi lagde grunden til afskaffelse af risikogruppen. Derfor må vi kritisk overveje selve vores tilgang. Som en klog mand engang sagde: “Når mere af det samme ikke virker, så prøv med noget andet.” Det er det, vi skal – og her ligger en vigtig del af begrundelsen for børneperspektivet.

Børneperspektivet står for noget andet end den traditionelt professionelle tilgang. Det er respekten for barnet og det ligeværdige samspil. Det er udtrykt præcist i FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen), der i sine værdipræmisser bygger på “de tre p’er”: provision, protection og participation. Altså prioritering af behov, beskyttelse og inddragelse. Et børneperspektiv indebærer krav om, at denne trefløjede til-

Udsatte_born_2udgave.indd 10

6/10/15 2:36 PM

FOROR D

11

gang skal være grundlaget for den bevidste strategi i alle vores konkrete indsatser over for børn.

Heri ligger ikke alene, at vi som børns medspillere skal være opmærksomme på deres følelser. Det betyder også, at vi skal inddrage dem og tage dem alvorligt i alle de beslutninger, vi træffer med dem som sagens kerne. Børnekonventionen siger det højt og tydeligt i artikel 3 om barnets bedste og i artikel 12: at børn skal høres. Ingen kan være i tvivl. Men undersøgelserne fortæller os også, at det er her, vi forsynder os i helt alvorlig grad. Vi hører dem ikke, vi anbringer dem i al hast, vi springer handleplanen over, de får ikke mulighed for at sige fra osv. Undersøgelse efter undersøgelse viser, at vi i praksis ikke tillægger børneperspektivet særlig stor vægt i den sociale indsats for de udsatte børn. Man fristes til at konkludere, at derfor går det, som det gør.

Det er her, denne bog kommer ind i billedet. Med sit børneperspektiv – som selve holdningen til børnearbejdet, som teoretisk grundlag for det, og som konkret praksis. Her kan bogen med sin klare og hele tiden saglige diskussion yde sit særlige bidrag til bestræbelserne på at finde en anden tilgang.

Men, kunne man spørge: Hvorfor er det så vigtigt netop for de udsatte børn? Hvad er det, børneperspektivet på længere sigt kan bidrage med i disse børns liv? Svaret er, at kun en indsats baseret på et børneperspektiv vil bidrage til at styrke børnenes egen evne til at mestre livet og de udfordringer, de møder. Her spiller børneperspektivet direkte sammen med begreber som selvværd, anerkendelse, resiliens og mestring – fordi der sigtes på barnets evne til at tage ansvar for sine egne handlinger og derved forøge sine ressourcer og evner til at navigere igennem udfordringerne.

Vi kommer ikke uden om, at også gruppen af udsatte børn i stigende omfang skal klare sig selv. De vokser op i et individualiseret samfund med forøget risiko for marginalisering og placering i taberpositioner. På en måde har de det dobbelt svært i vores åbne verden. Det er her, vi skal se det lange perspektiv for vores indsats. At hjælpe de udsatte grupper af børn til at få et bedre og mere personligt grundlag for selv at træffe deres valg. Denne bog yder et fornemt bidrag til, at vi kan skærpe denne forståelse af socialt arbejde med børn og deres familier.

Udsatte_born_2udgave.indd 11

6/10/15 2:36 PM

12

UDSAT T E BØR N

SUPPLERENDE FORORD TIL 3. UDGAVE

Nogle forhold er ret stabile, selv i vores ret turbulente samfund. Det er desværre også tilfældet med gruppen af udsatte børn. Den gruppe udgør stadig en andel på omkring 15 procent af en børneårgang, hvad der senest er dokumenteret i en særdeles grundig undersøgelse fra SFI – Det Nationale forskningscenter for Velfærd (Ottosen m.fl. 2014). En stabilitet, som vi ikke har ændret meget på gennem 25 år, trods erklærede hensigter og store planer.

Andre forhold ændrer sig – nogle til det værre, andre til det bedre. Til det værre hører, at gruppen af fattige børn er stigende, som det er tilfældet med fattigdom i det hele taget i det danske samfund. Til det bedre hører, at der vedtages ny lovgivning, som i hvert fald på papiret lægger op til en styrket indsats for de udsatte børn. “Barnets Reform”, der trådte i kraft 1. januar 2011, må ses som et udtryk for dette. Det samme må ”Overgrebspakken” (2013), der styrker kommunernes håndtering af underretninger om udsatte børn. Alt i alt er der et klart behov for en ny og opdateret udgave af en bog, som følger tæt op på den virkelighed, børn lever i.

Per Schultz Jørgensen Marts 2015

Udsatte_born_2udgave.indd 12

6/10/15 2:36 PM

Indledning Af Karen-Asta Bo, Jens Guldager & Birgitte Zeeberg

Som praktiker stilles man over for den opgave at skulle identificere udsatte børns problemer og ressourcer og på den baggrund foretage faglige risiko- og behovsvurderinger. Det kan volde vanskeligheder, fordi det enkelte barns problemer og ressourcer kan ses ud fra mange forskellige perspektiver. Ikke sjældent er de faglige vurderinger mangelfulde og præget af en ensidig tilgang eller en moralsk præget opfattelse af et barns opvækstbetingelser.

Med denne bog vil vi gerne bidrage til en helhedsorienteret forståelse af det udsatte barns situation og redegøre for de sociale processer, der kobler barnet og dets omverden sammen. Det er således hensigten at kvalificere praktikere og studerende inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige arbejde med udsatte børn til at kunne analysere og reflektere over deres handlinger og forstå barnet i dets samspil med omgivelserne. Med andre ord at se barnet som både subjekt og objekt.

Bogens titel – Udsatte børn – signalerer, at der er tale om børn, som lever i en udsat position, og som tvunget af omstændighederne har brug for hjælp. De befinder sig i livssituationer, der er truende for deres psykologiske og sociale udvikling med risiko for marginalisering i forhold til det omgivende samfund. Gruppen af udsatte børn omfatter børn i meget forskellige livssituationer og med meget forskellige problemer. Det kan

Udsatte_born_2udgave.indd 13

6/10/15 2:36 PM

14

UDSAT T E BØR N

illustreres ved nogle af de indikatorer eller tegn, som anvendes i forskningen af udsatte børn (Nygren & Thuen 2008). Der er tale om børn med emotionelle og sociale vanskeligheder i form af ensomhed, tristhed, angst, lav selvværdsfølelse, lav impulskontrol, aggressiv adfærd m.v.

Det kan også være børn med indlæringsvanskeligheder i forbindelse med dårligt udviklet sprog og/eller problemadfærd i børnehave eller skole forbundet med dårligt udviklede sociale færdigheder m.v. Endelig er der mange udsatte børn, hvor deres udsathed er tæt knyttet til samspillet i deres familie. Problembillederne er mange og sammensatte; kompleksiteten er stor. De forhold, faktorer og mekanismer, som forskningen forbinder med og forklarer børns udsathed med, er ligeledes mangfoldige.

Der er tale om sociologiske faktorer såsom fattigdom, få sociale og kulturelle ressourcer, lavt uddannelsesniveau, livsstil og medborgerskab, etnicitet m.v. Det kan være familiære risikofaktorer såsom misbrug, træk ved såkaldte dysfunktionelle familier, bestemte opdragelsesmønstre og indbyrdes relationer m.v. Ligesom individuelle faktorer såsom individuelle psykologiske karaktertræk, intelligens, helbred m.v. kan være i spil.

Også her er billedet sammensat og komplekst (Mehlbye 2009; Ottesen 2010).

Bogens ni kapitler kan både læses i sammenhæng og hver for sig. Det er et gennemgående tema for kapitlerne, at der ikke gives en entydig og færdig opskrift på, hvordan det enkelte barns problemer og ressourcer kan forklares. Det enkelte konkrete barn er altid unikt, ligesom dets livssammenhæng – det vil sige den konkrete kontekst, det lever i – også altid er det. Det er vores håb, at bogen kan bidrage med relevant teori og viden om udsatte børn. Teori og viden, der i sagens natur må være overordnet, men som, når den forbindes med kendskabet til det konkrete barn og dets konkrete livssammenhæng, kan kvalificere arbejdet med udsatte børn.

KOMMENTAR TIL 3. UDGAVE

Med denne revision er indholdet opdateret. Ny lovgivning og ny forskning er inddraget i de enkelte kapitler. Hovedformålet med 3. udgave af

Udsatte_born_2udgave.indd 14

6/10/15 2:36 PM

INDL EDNING

15

bogen er det samme som før. Det er at give læseren en helhedsorienteret forståelse af det udsatte barns situation og forstå det i den komplekse sammenhæng, barnet lever i.

København, april 2015 Karen-Asta Bo, Jens Guldager og Birgitte Zeeberg

Udsatte_born_2udgave.indd 15

6/10/15 2:36 PM

153 mm

Udsatte børn – et helhedsperspektiv er skrevet af 11 erfarne og dybt engagerede forfattere. De bruger deres mangesidede viden fra både praksis og forskning til at kvalificere studerende og praktikere, der arbejder med børne- og familiesager, til at kunne analysere og reflektere over deres handlinger.

3. udgave af Udsatte børn – et helhedsperspektiv er ført ajour i henhold til ny lovgivning på området. Derudover er de enkelte kapitler suppleret med ny forskningsbaseret viden, blandt andet om mentalisering og resiliens, inddragelse af barnet, forældresamarbejde, børn og fattigdom samt inklusion.

9 788750 044963

www.akademisk.dk

De komplekse sociale og psykologiske processer, som barnet påvirkes af – og som det selv påvirker – ser forfatterne i et helhedsperspektiv; alle kapitler bidrager med teoretiske tilgange, empiri og cases til belysning af denne sammenkobling af barnet og dets omverden. Samtidig opnår læseren en forståelse af det sociale arbejdes praksis som en integreret del af samfundet.