Socialt arbejde i en foranderlig verden

SOCIALT ARBEJDE I EN FORANDERLIG VERDEN SOCIALT ARBEJDE I EN

MARGIT HARDER & MARIA APPEL NISSEN (RED.) PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 2

19-12-2014 08:45:41

REDIGERET AF MARGIT HARDER OG MARIA APPEL NISSEN

SOCIALT ARBEJDE I EN FORANDERLIG VERDEN

PROFESSIONS|SERIEN AKADEMISK FORLAG

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 3

19-12-2014 08:45:41

Socialt arbejde i en foranderlig verden Margit Harder, Maria Appel Nissen og bidragyderne © 2015 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Lonnie Hamborg | Imperiet Sats: Pamperin & Bech Grafisk Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne artiklens forfatter.

1. udgave, 1. oplag, 2015 ISBN: 978-87-113-4051-6

www.akademisk.dk

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 4

19-12-2014 08:45:41

Indhold Prolog: Socialt arbejde i en foranderlig verden

11

Af Margit Harder og Maria Appel Nissen

Socialt arbejde i en global og europæisk kontekst Integration, magt og refleksion 16 Bogens fokus på forandring 18 Bogens indhold 20

12

DEL 1: SOCIALARBEJDERNES KOMPETENCER Indledning til Del I

25

Af Margit Harder

Kompetencer eller kvalifikationer? 25 Konkrete kompetencer 26 Den aktuelle forståelse af socialt arbejde 27 Det sociale arbejdes udvikling i Danmark 30 Nødvendigheden af social rådgivning understreges 34 Øget fokus på uddannelse af socialrådgivere og indholdet i uddannelsen 35

1. Menneskesyn og etik

39

Af Antje Gimmler og Margit Harder

Fra almisse til retsprincip 40 Etik og menneskesyn i socialt arbejde Intervention i den private sfære 43 Introduktion til etiske teorier 44 Fra teori til konkret situation 48 Etiske dilemmaer – en case 50 Diskussion 51 Konklusion 52

2. Helhedssyn

42

57

Af Maria Appel Nissen og Margit Harder

Case 58 Introduktion til en model for helhedssyn

60

INDHOLD

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 5

| 5

19-12-2014 08:45:41

Integration, magt og refleksion 63 Anerkendelse og opbygning af tillid som underliggende forudsætninger Konklusion 70

3. Verbal og nonverbal kommunikation

68

73

Af Margit Harder

Hvad er kommunikation? 73 Nonverbal kommunikation 74 Verbal kommunikation 77 En lineær eller cirkulær proces? 80 Om gavegivning 81 Samtalens forløb 83 Afsluttende kommentarer 87

4. Socialt arbejde med grupper og netværk

89

Af Margit Harder

Smågruppens iboende muligheder og problemer 89 Smågruppeforskningens udvikling 90 Udviklingen af socialt arbejde med grupper i Europa og Danmark 91 Hvad kan det sociale gruppearbejde? 92 Hvad er en smågruppe? 93 Vigtige begreber i socialt arbejde med grupper 94 Hvordan arbejder socialrådgiveren med grupper? 95 Socialt netværksarbejde 98 At arbejde med netværk – familierådslagning 101 Afsluttende bemærkninger 102

5. Borgerperspektiver som drivkraft i sociale analyser

105

Af Maja Lundemark Andersen

Behov for andre vinkler 106 Centrale begreber i socialfaglige analyser 106 Fravær af sociale analyser 108 Diagnoser, kontekst og fortolkning 110 En borgers egen fortolkning af en diagnoses betydning 111 Ability som en analytisk ramme 113 Ability-komponenter til systematik af sociale analyser 114 Perspektiver 116

6 |

INDHOLD

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 6

19-12-2014 08:45:41

6. Viden om viden og kvalitet

119

Af Maria Appel Nissen

Styrende perspektiver på viden og kvalitet – et eksempel Vidensformer i praktisk socialt arbejde 122 Kvalitetsperspektiver 129 Afslutning: At blive vidende i praksis 132

120

DEL II: DET SOCIALE ARBEJDE I SAMFUNDET Indledning til Del II

137

Af Maria Appel Nissen

Solidaritet, socialpolitik og inklusion Vidensformer og teknologier 140

138

7. Menneskesyn i social- og kriminalpolitik i USA og i Danmark

145

Af Per H. Jensen og Annick Prieur

Indledning 145 Forholdet mellem menneskesyn, problemopfattelse, velfærdsstat og det sociale arbejde 146 Opfattelsen af sociale problemer 149 Forandringer i dansk socialpolitik 150 Rammerne for det sociale arbejde i USA 151 Kriminalpolitiske udviklingslinjer 153 Konklusion 158

8. Velfærdsstat, solidaritet og ‘bundgrupperne’

163

Af Christian Albrekt Larsen

Værdighedsteori – vores nedarvede moralske skema for at bedømme den anden 164 Det kontekstafhængige syn på ‘bundgrupper’ 166 Medierne og den sociale konstruktion af ‘bundgrupperne’ 168 Den nordiske velfærdstat og synet på ‘de fattige’ 171 Den politiske kamp om bundgruppernes værdighed 173 Det sociale arbejde og majoritetens syn på bundgrupperne 176

9. Retssikkerhed i digitaliseret socialt arbejde

179

Af Nina von Hielmcrone, Johan Busse og Trine Schultz

Retssikkerhed i socialt arbejde

179

INDHOLD

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 7

| 7

19-12-2014 08:45:41

Digitalisering og retssikkerhed 181 Retssikkerhed i dette kapitel 182 Digitalisering af sagsbehandlingen på det sociale område – hvad er det? 183 Kommunikation med borgeren via selvbetjeningsløsninger 184 Objektiveret sagsbehandling 185 Eksemplet Udbetaling Danmark 185 Forvaltningsretlige og socialforvaltningsretlige krav til sagsbehandlingen 186 Helhedsorienteret rådgivning og vejledning 187 Situationsbestemt rådgivning og vejledning 187 Digitalisering set fra borgerens stol 189 Sammenfattende konklusion og perspektivering 192

10. Steder og affektive rum i lokalsamfundsarbejdet

195

Af Mia Arp Fallov

Det lokale som sted 196 Stederne produceres 199 Stedsballetter og stedlig praksis 200 Vi forstår verden fra og hører til på steder 200 Lokalsamfundsarbejdet og det planlagte sted 202 Affektive steder og rum i hverdagen 204 Steder som udvikler sig til affektive rum 207 Afsluttende refleksion: Det lokale kvarter som fælles arena for socialt arbejde og hverdagsliv? 208

11. Psykosocialt arbejde i krig

213

Af Susanne Bang og Lars Koberg Christiansen

Forberedelsen 214 Kulturmødet 218 Sekundært traumatisk stress 221 Erfaringer og læring gennem projektet Afslutning 226

224

DEL III: SYNET PÅ SOCIALE PROBLEMER Indledning til Del III

231

Af Maria Appel Nissen

Definitioner af sociale problemer 231 At se sociale problemer som kollektive problemer

8 |

233

INDHOLD

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 8

19-12-2014 08:45:41

Problemer og løsninger i et funktionelt differentieret samfund Det sociale arbejdes funktion – at løse problemer ingen andre systemer løser 236 Det sociale arbejdes mandat – kritisk refleksion og blik for de menneskelige konsekvenser 237

12. Udsatte familier, børn og unge

234

241

Af Margit Harder og Maria Appel Nissen

Perspektiver på og udfordringer for familien i det senmoderne samfund 243 Udviklingen i indsatsen over for udsatte familier 245 Overgreb mod børn og voksne i familien 248 Mulige forklaringer på intra-familiær vold må findes på forskellige niveauer 250 Konklusion 254

13. Forståelser af arbejdsløshed og arbejdsløse

259

Af Dorte Caswell og Tanja Dall

Tre politiske reformer på beskæftigelsesområdet – problemkonstruktion og -forståelse 261 Hvad fremstilles problemet som? 262 Hvem eller hvad er problemet? 264 Virkemidler – pisk eller gulerod? 265 Hvordan understøttes problemforståelsen? 266 Når politik omsættes til socialt arbejde: Konsekvenser af de politiske reformer 270 Afslutning 272

14. Funktionsproblemer og rehabilitering i nyt perspektiv

275

Af Pia Ringø og Kjeld Høgsbro

Efterkrigstidens brud med det biologiske paradigme 276 De sociale bevægelsers udvikling og indflydelse efter anden verdenskrig 277 Sammenfald mellem ideologisk modsatrettede frigørelsesbegreber 280 Nye perspektiver på funktionsproblemer og rehabilitering 281 En udvidet sårbarhedsmodel 283 Aktuelle tendenser 286 Sammenfatning 288

INDHOLD

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 9

| 9

19-12-2014 08:45:41

15. Migranter: De nye socialt udsatte

293

Af Jørgen Elm Larsen og Magnus Skovrind Pedersen

Socialt udsatte i et historisk lys 294 Hvad karakteriserer social udsathed i dag? 295 Grupper af socialt udsatte 296 Årsager til social udsathed 296 Den seneste udvikling i socialarbejdet 298 Et eksempel på neoliberal aktiveringspolitik 298 Omfang af migranter og socialt udsatte i Danmark 300 Migrantarbejdere fra Østeuropa og andre EU-lande 303 Myndighedernes rolle: Mellem kriminalisering og forvirring Asylansøgere i Danmark 306 Skal man hjælpe arbejdsmigranter? 307 Afslutning: Socialt udsatte og neoliberal socialpolitik 308

16. Traumer i etniske minoritetsfamilier

304

313

Af Farwha Nielsen og Søren Walther Nielsen

En traumatiseret flygtningefamilies integration Familien 314 Barrierer for hensigtsmæssig screening 316 De omsorgssvigtede børn 319 Behandlingssporet 321 Konklusion 325

Epilog: Tendenser i socialt arbejde

314

329

Af Maria Appel Nissen og Margit Harder

Den selvforsørgende arbejdende borger 330 Tendenser til et økonomisk og teknisk syn på mellemmenneskelige relationer? 332 Udfordringer – mellem krav om effektivitet, retfærdighed og sensitivitet

Om forfatterne Register 339

333

335

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 10

19-12-2014 08:45:41

PROLOG

Socialt arbejde i en foranderlig verden Af Margit Harder og Maria Appel Nissen Denne antologi udspringer af en langvarig forskningsmæssig interesse for udviklingen i og af det sociale arbejde og for de sociale forandringsprocesser, der omgiver denne udvikling. Den udspringer også af en indgående optagethed af de professionelle socialarbejderes kompetencer og af, hvordan socialarbejdere kan ‘gribe’ de praktiske udfordringer og muligheder i en foranderlig verden.

Det sociale arbejde i Danmark er og – hvilket måske er det mest afgørende – erfares i stigende grad som sammenhængende med et verdenssamfund, hvor perspektiver og forandringer i den ‘store’ verden rejser, integreres i og gives en lokal betydning i hverdagens praktiske sociale arbejde (jf. Antzcak & Johansen 2008). Når økonomiske, politiske og sociale forandringer ét sted i verden forandrer menneskers livsvilkår, kan disse forandringer komme til udtryk som og opfattes som sociale problemer i vores del af verden. Det sker eksempelvis, når der opstår finansielle kriser, træffes politiske beslutninger, der har betydning for menneskers livsvilkår, og når dette kommer til udtryk i form af arbejdsløshed, fattigdom, bekymringer og psykiske belastninger. Eller når der opstår sociale og politiske konflikter, der bevirker, at mennesker må flygte til vores del af verden, hvor deres situation eller tilstedeværelse kan blive anskuet som et socialt problem. Det bliver også tydeligt, at det sociale arbejde er en del af et verdenssamfund, når politikker, teknologier og nye former for viden, der udvikles ét sted i verden, opfanges, anvendes og bliver til lokale løsningsstrategier i vores del af verden. Et eksempel på dette er, når man i Danmark lader sig inspirere af perspektiver på børns velfærd og nye metoder – udviklet i andre dele af verden – til at undersøge, vurdere og behandle børns problemer. Sådanne forhold, og ikke mindst den øgede erfaring med dem, skaber potentielt nye udfordringer for det sociale arbejde og for professionelle socialarbejdere.

Den sociale verden er i bogstavelig forstand det sociale arbejdes betingelse og genstand, ligesom det sociale arbejde selv er et socialt fænomen. At kunne forstå

© AKADEMISK FORLAG

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 11

| 11

19-12-2014 08:45:41

‘det sociale’, dvs. sociale forhold og sociale relationer i samfundet og i det sociale arbejde, såvel som sociale forandringer, er dermed en vigtig kompetence for socialarbejdere (Jacobsen & Pringle 2008). Det er imidlertid ikke givet, hvordan konteksten for det sociale arbejde i en globaliseret verden skal forstås. Ydermere er konteksten ikke blot det sociale arbejdes ‘omgivelser’, men er også indbygget i og er med til at forme forståelsen og udførelsen af socialt arbejde (Shaw 2010).

Dette skal forstås på den måde, at der er et tæt og gensidigt samspil mellem på den ene side sociale forhold og forandringer og på den anden side det sociale arbejde.

Når det har vist sig vanskeligt at ‘definere’ det sociale arbejde (jf. Payne 1991, Lorenz 1996, Meeuwisse & Swärd 2000), kan det måske hænge sammen med, at det også er vanskeligt at forstå, hvordan konteksten for socialt arbejde spiller sammen med udviklingen i det sociale arbejde. Derfor er det væsentligt at udforske det sociale arbejde som en del af en større verden: Vi kan potentielt lære noget mere om, hvad det sociale arbejde er.

Denne bog har derfor til formål at udforske og invitere til diskussion om, hvordan man kan forstå socialt arbejde. Det er vores antagelse, at en katalysator for en sådan diskussion kan være at spørge til, hvordan man kan forstå socialt arbejde i samspil med en foranderlig verden, hvor forståelsen af konteksten ikke er givet. At denne kobling til foranderligheden er særligt frugtbar, vil vi illustrere med en refleksion over, hvordan man kan forstå socialt arbejde i en globaliseret kontekst, men med vægt på det europæiske. Med afsæt i denne refleksion vil vi derefter præsentere bogens fokus.

Socialt arbejde i en global og europæisk kontekst Socialarbejdere og sociale uddannelser verden over har et fagligt fællesskab. Det vidner blandt andet internationale organiseringer som IASSW (International Associations of Schools of Social Work) og IFSW (International Federation of Social Workers) samt den internationale definition af socialt arbejde om. Definitionen er udformet i samarbejde mellem de to organisationer, ikke mindst som et resultat af Lena Dominellis årelange arbejde som præsident for IASSW (1996-2004) og tætte samarbejde med IFSW. Dominelli så turbulensen i det sociale arbejde verden over og understregede, at en sådan tilstand kalder på nye tanker og handlinger for socialt arbejde i det hele taget og i særlig grad for inklusion af udsatte mennesker, på både det strukturelle og individuelle plan. Hun mente, at eksisterende styringstek-

12 |

SOCIALT ARBEJDE I EN FORANDERLIG VERDEN

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 12

19-12-2014 08:45:42

nologier burde erstattes af systemer, der i højere grad værdsætter lighed og retfærdighed mellem mennesker og er respektfulde over for jordens fysiske og sociale ressourcer. Dette indebærer ifølge Dominelli, at socialarbejdere må frigøre sig fra den herskende bureaukratiske rationalitet, som hindrer det sociale arbejde i at handle hjælpsomt i forhold til aktuelle og fremtidige sociale problemer, både inden for og uden for eget land eller lokalområde, og at det sociale arbejdes klienter skal have en ligestillet rolle i denne udvikling (Dominelli 2004).

Disse udfordringer og perspektiver på socialt arbejde er samtidig et bud på, hvordan det sociale arbejde kan forstå sig selv i en verden i forandring. Det bud har en vis genklang i den internationale definition af socialt arbejde, der også danner grundlag for uddannelser i socialt arbejde i EU.1 Ifølge definitionen og de tilhørende bilag handler socialt arbejde om at arbejde for at opfylde menneskerettighederne, børnekonventionen og andre senere tillæg til menneskerettighederne. At arbejde solidarisk for og med de underprivilegerede og undertrykte for at søge at hjælpe til at opfylde værdierne: lighed og ligeværd. Heri indgår også respekt for menneskers ret til selvbestemmelse, vægt på inddragelse af mennesket, på at være opmærksom på alle aspekter af menneskers liv, altså helhedssyn – og på identifikation af og vægt på menneskers ressourcer, det vil sige empowerment.

I europæisk forskning i socialt arbejde er det alment erkendt, at samspillet og spændingsfeltet mellem globale forhold, europæiske og nationale velfærdspolitikker, det konkrete praktiske sociale arbejde og de borgere, der har behov for det sociale arbejdes assistance, udgør en central udfordring med hensyn til både forståelsen og udførelsen af socialt arbejde (jf. Lorenz 1994, 2006, Dominelli 2004).

Men som socialt arbejde verden over på en lang række punkter har meget forskellige betingelser, således varierer det sociale arbejde i Europa også fra land til land, idet socialt arbejde er tæt sammenvævet med hvert enkelt lands kultur, historie samt sociale, økonomiske og politiske strukturer, både nationalt, regionalt og lokalt (Harder & Pringle 1997). Den europæiske kontekst for det sociale arbejde, herunder europæiske perspektiver på socialt arbejde, kan synes fjernt fra det praktiske arbejde, der for eksempel udføres i en dansk kontekst. Men europæiske idealer har også en stigende betydning i en dansk kontekst. Det gælder for eksempel de europæiske idealer om at mindske social ulighed, at fremme deltagelsesmuligheder og at understøtte fællesskabsfølelser kombineret med et stærkt fokus på be1 For ordlyden af den internationale definition – se indledning til del I.

SOCIALT ARBEJDE I EN FORANDERLIG VERDEN

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 13

| 13

19-12-2014 08:45:42

skæftigelse, aktivering, produktivitet og individuelt ansvar – et træk, der ifølge Fortunato m.fl. (2008) genfindes i andre europæiske lande.

Disse europæiske idealer har været et fokuspunkt for EU igennem de sidste 50 år i form af idéen om ‘economic and social cohesion’. I officielle dokumenter blev ‘cohesion’ tidligere oversat til samhørighed, men i de senere år til sammenhængskraft (Jensen & Prieur 2008). EU’s begreb om sammenhængskraft beskæftiger sig med tre dimensioner: 1. en materiel dimension, idet EU sigter mod at mindske uligheder i livsvilkårene og levestandarden på tværs af regioner, køn, klasse mv., 2. en deltagelsesdimension, idet EU efterstræber lige muligheder for deltagelse i samfundets økonomiske, sociale og politiske arenaer og sfærer, og 3. en identitetsdimension, idet EU’s målsætning er at sikre, at EU-borgerne forlenes med en følelse af at være en del af og tilhøre et større fællesskab. Der findes således i udgangspunktet et europæisk ideal om at mindske materiel og social ulighed i levevilkår såvel som i deltagelsesmuligheder samt en forestilling om, at disse forhold kan bidrage til at styrke sammenhængskraften og borgernes oplevelse af at være en del af et europæisk fællesskab. Idealet om samhørighed kan spores tilbage til Rom-traktaten 1957, hvor der i præamblen blev formuleret en hensigtserklæring om, at de økonomiske og sociale uligheder og skævheder mellem Europas regioner skulle reduceres. Med vedtagelsen af Den Europæiske Fælles Akt i 1986, der var aftalegrundlaget for det indre marked, blev hensigten mere præcis. Artikel 130A lyder: For at fremme en harmonisk udvikling af fællesskabet som helhed udvikler og fortsætter dette sin indsats for at styrke sin økonomiske og sociale samhørighed. Fællesskabet stræber navnlig efter at formindske ulighederne mellem de forskellige områder og forbedre de mindst begunstigede områders stilling

(EU-Kommissionen 1987).

Artikel 130A siger også noget om de vanskeligheder og udfordringer, der er forbundet med visionen om et europæisk fællesskab. Europa er stadig her et halvt århundrede senere præget af materiel og social ulighed, ulighed i deltagelsesmuligheder og varierende oplevelser af, om Europa repræsenterer et fællesskab.

Den europæiske tematik om ‘sammenhængskraft’ drejer sig ifølge Lorenz på et mere grundlæggende plan om en integrationsudfordring, der har været karakteristisk for vestlige nationalstater, men som nu søges løst på et europæisk plan. Denne udfordring handler om, hvordan der skabes en sammenhæng mellem på den ene side mere komplekse abstrakte samfundsmæssige systemer og institutioner og på

14 |

SOCIALT ARBEJDE I EN FORANDERLIG VERDEN

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 14

19-12-2014 08:45:42

den anden side individets oplevelse af og muligheder for at være en del af et fællesskab (Lorenz 2006). Idealerne om at mindske social ulighed, at øge deltagelsesmuligheder og at fremme fællesskabsfølelser kan ses som bud på, hvordan denne integrationsudfordring kan løses. Integrationsudfordringen synes ikke mindre i dag.

Den globale finanskrise og forsøgene på at håndtere den europæiske gældskrise har synliggjort vanskelighederne med at skabe politisk, økonomisk og social integration og givet anledning til sociale konflikter i de sydeuropæiske lande med afsæt i forringede levevilkår og deltagelsesmuligheder. Der rejses tvivl om, hvorvidt det europæiske projekt repræsenterer et solidarisk fællesskab. I de nordeuropæiske lande udfordres solidariteten af en oplevelse af pres på velfærd og øgede krav om konkurrenceevne, som for eksempel kommer til udtryk i outsourcing og lønpres. I en europæisk sammenhæng tales der om tendenser til racisme og fremmedhad eller social og materiel diskrimination. Den grundlæggende integrationsudfordring kommer til udtryk i sociale forskelle og konflikter mellem forskellige grupper og interesser. I EU er disse konflikter hidtil blevet mødt af et ideal om inklusion. EU-kommissionens vækststrategi Europe 2020 (EU 2008) med fokus på innovativ og bæredygtig vækst har til hensigt at reducere fattigdom og social eksklusion, herunder diskrimination af særlige grupper. En central strategi er her, at de enkelte stater skal bidrage til at fremme aktiv inklusion af disse særlige grupper på arbejdsmarkedet.

Der har været sat spørgsmålstegn ved det europæiske samarbejdes kapacitet til at fremme integration. I maj 2012 offentliggjorde fremtrædende europæiske intellektuelle manifestet Vi er Europa i en række internationale medier (Beck m.fl.

2012). I manifestet efterspurgte de et modspil til topstyring og bureaukrati, og de satte fokus på social retfærdighed, på de aktuelle problemer, der præger de europæiske borgeres hverdagsliv, og på en demokratisering af løsningerne af dem, for eksempel gennem en styrkelse af civilsamfundet. Et centralt udgangspunkt for manifestet var bekymringen for omfattende ungdomsarbejdsløshed, borgernes magtesløshed samt tendenser til diskriminationsprocesser. At skabe arbejde og at øge det civile engagement i en “ny kontrakt mellem staten, EU, civilsamfundets politiske strukturer, markedet, sociale ydelser og bæredygtighed” blev fremhævet som nødvendigt for integration og som et værn mod en “vred bevægelse af borgere mod et Europa uden borgere” (ibid.).

Tilsvarende sættes der spørgsmålstegn ved det europæiske samarbejdes evne til at udgøre en hensigtsmæssig kontekst for det sociale arbejde. Socialt arbejde i en europæisk kontekst må ifølge Lorenz være påpasselig med ikke alene at søge at løse spe-

SOCIALT ARBEJDE I EN FORANDERLIG VERDEN

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 15

| 15

19-12-2014 08:45:42

cifikke problemer på det individuelle niveau, men må i alle sammenhænge, hvor sociale problemer opstår, holde sig de rettigheder og pligter, der er centrale for social integration, for øje. Som Lorenz ser det, synes konsekvensen af globalisering på sæt og vis at hæmme politikeres handlekraft, hvorefter borgerne efterlades i angst og usikkerhed, dels i forhold til hvordan solidaritet og identitet nu skal forstås, dels i forhold til hvad det, der kaldes velfærdsstatens krise, vil føre til. Et kritisk refleksivt socialt arbejde skal arbejde for solidaritet, lighed og retfærdighed for alle samfundsmedlemmer (Lorenz 2006). Bag Lorenz’ diagnose ligger en antagelse om, at det sociale arbejde har været tæt knyttet til dannelsen af moderne vestlige nationalstater og deres behov for indre stabilitet (ikke mindst i tiden efter anden verdenskrig) og som en organiseret, systematisk virksomhed, der “overvågede den totale samfundsmæssige sammenhæng, i hvilket det sociale arbejde virkede og udvikledes”. Socialt arbejde var og er en del af de moderne samfunds selvregulerende strukturer, som udgør en forbindelseslinje mellem individ og stat. Socialt arbejdes erkendelse af dette dobbelte mandat (både individ og samfund) er et centralt punkt for Lorenz (1996). Derfor har han kritiseret en række konkrete strategier i socialt arbejde og deres udvikling fra at være medierende (mellem individ og stat) til at være aktiverende (aktiv frem for passiv statsforsørgelse) samt påpeget tendensen til, at det kollektive ansvar for socialpolitikken forsvinder til fordel for en fremhævelse af det individuelle ansvar (Lorenz 2007). Kritikken vedrører således spørgsmålet om det sociale arbejdes legitimitet og formål i en verden under forandring. Den henviser til klassiske europæiske forestillinger om solidaritet gennem demokrati og inklusion i bredeste forstand (jf. Brunkhorst 2005) og spørger, om de strategier, der ligger til grund for det europæiske samarbejde, faktisk kan siges at anerkende det dobbelte mandat, som Lorenz ser som centralt. I socialt arbejde har dette spørgsmål givet anledning til kritisk refleksion over, hvordan man skal forholde sig til økonomiske, politiske, teknologiske og sociale globaliseringsprocesser. Et væsentligt ideal har her været at indkredse, hvordan det sociale arbejde kan bidrage til integration og nye former for inklusion gennem mere demokratiske og frigørende magtbalancer i samarbejde med borgerne.

Integration, magt og refleksion Hvis man tager udgangspunkt i de europæiske problemstillinger, som er beskrevet ovenfor, kan man rejse nogle spørgsmål til forståelsen og udformningen af socialt

16 |

SOCIALT ARBEJDE I EN FORANDERLIG VERDEN

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 16

19-12-2014 08:45:42

arbejde i en dansk kontekst. Hvilket integrationsprojekt kendetegner i dag socialt arbejde i en dansk kontekst? Hvordan arbejdes der socialt med de magtbalancer og konflikter, der er uomgængelige set i forhold til det sociale arbejdes dobbelte mandat? Er der sket væsentlige forandringer i det sociale arbejde? Er der behov for kritisk refleksion over disse? Sådanne spørgsmål er vanskelige at besvare entydigt, men peger i det mindste på nødvendigheden af kontinuerligt at rejse en diskussion om foranderligheden i det sociale arbejde – ikke kun med et abstrakt teoretisk formål, men med det konkrete formål at ‘gribe’ de praktiske udfordringer i en foranderlig verden.

I bogen Helhedssyn i socialt arbejde (Harder & Nissen 2011) udleder vi disse spørgsmål af en udforskning af forskellige perspektiver på helhedssyn i socialt arbejde og samler dem i en model for helhedssyn, der kan danne udgangspunkt for analyse og handling i socialt arbejde (se figur i.1). Af trekanten i midten fremgår det, hvordan integration, magt og refleksion anskues som elementer, der i sidste ende har betydning for analyse og handling.

Perspektiver Teori, viden, erfaringer

Samfundsniveau Globalt, nationalt, lokalt

Sociale problemers fremtrædelsesformer

Refleksion

Niveauet for organisationer, institutioner og grupper

Konstruktion af helhedssyn gennem socialfaglig begrundet helhedsorienteret analyse, der både rummer kritisk refleksion og er rettet mod handling

Integration

Magt

Den konkrete kontekst for og udførelse af indsatser og handlinger

Individniveau og interpersonelle interaktioner og relationer Figur i.1. Model for konstruktion af helhedssyn i socialt arbejde (Harder & Nissen 2011).

SOCIALT ARBEJDE I EN FORANDERLIG VERDEN

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 17

| 17

19-12-2014 08:45:42

Integration kan forstås som den del af det sociale arbejde, der retter sig mod at skabe samfundsmæssig og social sammenhængskraft gennem inkluderende processer i komplekse kontekster og med mange forskellige aktører. Magt indebærer en forståelse af sociale relationer som noget, der involverer konfliktende interesser, positioner og styrkeforhold, og som derfor også præger og involverer det sociale arbejde selv. Og refleksion vedrører det sociale arbejdes overvejelser over, hvordan mennesket og sociale problemer forstås, og hvordan viden præger denne forståelse og dermed socialt arbejdes handlinger (Harder & Nissen 2011).

Trekantens begreber har været en inspirationskilde for nærværende antologi. De ligger så at sige bag den særlige interesse i at rejse en diskussion om foranderligheden i det sociale arbejde – og i at ‘gribe’ det sociale arbejdes praktiske udfordringer og muligheder i en foranderlig verden.

Bogens fokus på forandring At noget er foranderligt, kan forstås på mange niveauer, have forskellige grader og i øvrigt være både positivt og negativt ladet.

Man kan med god ret sige, at forandring er et grundvilkår for verden og dens mennesker. “I den samme flod er det ikke muligt at stige ned to gange. Når man stiger ned i de samme floder, er det nye og atter nye vande, der flyder hen imod en” (Heraklit 540-480 f.v.t., citeret i Russell 1953). Som sådan er det for så vidt både banalt og udtryk for årtusinders viden. Når vi alligevel lægger en særlig vægt på foranderlighed i denne antologi, handler det om, at globale forandringer i vor tid finder sted i et langt højere tempo end tidligere. Anthony Giddens kalder det, at verden er løbet løbsk (Giddens 2000). Med henvisning til en engelsk ærkebiskop, der i 1014 skulle have udtalt: “Verden har hastværk, og den nærmer sig sin afslutning” (ibid.), stiller Giddens spørgsmålet, om frygt for omfattende forandringer rammer mennesker i alle tidsepoker, altså om der overhovedet er noget særligt ved vores tidsalder. Hans svar er, at der er objektive årsager til at mene, at vi befinder os i “en omfattende historisk overgangsperiode” (ibid.: 9), præget af globalisering og global kommunikation på et helt andet niveau, end vi før har kendt. Den teknologiske udvikling og en verdensøkonomi med ‘elektroniske penge’ påvirker verdens udvikling, det globale miljø, nationalstaternes funktion og ‘selve strukturen’ i menneskers liv. Giddens kalder for eksempel nationen og familien for ‘hule institutioner’, det vil sige at de ganske vist kan ligne sig selv i det ydre, men kun skallen

18 |

SOCIALT ARBEJDE I EN FORANDERLIG VERDEN

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 18

19-12-2014 08:45:42

er tilbage, og deres muligheder for at løse deres opgave er blevet utilstrækkelige (ibid.).

Man kan sige, at Giddens er optaget af de store forandringers indvirkning på institutionerne. Men man kan også se forandringer i forhold til det enkelte menneskes liv, for eksempel den generelle og naturlige forandring, hvor mennesket udvikler sig fra barn til voksen. Det kan nogle gange foregå i en jævn rytme, andre gange i spring (den ene dag støtter barnet sig til en stol, den næste dag tager det sine første skridt (Harder 2003)). De fleste mennesker kommer også ud for forandringer af usædvanlig karakter. De kan, som alle andre forandringer, være positive eller negative. Til de sidste kan for eksempel høre forældres opfattelse af tvangsanbringelse af deres barn eller krigsudbrud i eget og andres lande. I Andreasen m.fl.

(2003) benyttes desuden begrebet ‘iscenesatte forandringer’ som udtryk for for eksempel socialpolitiske, lovgivningsmæssige eller organisatoriske krav og forventninger.

Med socialt arbejde i en foranderlig verden mener vi (som Giddens og andre med ham), at vi befinder os i globaliseringens tidsalder, at mennesker, institutioner, regioner, nationalstater osv. påvirkes af dette, om end ikke altid på måder, vi/ de er bevidste om. Det sociale arbejde kan næppe stille noget op med verdensudviklingen, men det kan og må være bevidst om dens afledte konsekvenser. Det kræver opmærksomhed på, engagement i, bevidsthed om og refleksioner over disse konsekvenser i det sociale arbejde, hos dets udøvere og dets klienter.

I denne antologi har forfatterne haft frie hænder til at anskue det sociale arbejdes foranderlighed på forskellig vis ud fra arbejdsspørgsmålet: Hvordan kan man forstå og udøve socialt arbejde i en foranderlig verden? At forstå socialt arbejde handler om begrebsliggørelse, det vil sige om den teoretiske forståelse af, hvad socialt arbejde og dets kontekstuelle og praktiske betingelser er. Her trækker forfatterne på varierende perspektiver, som skaber forskellige opfattelser af, hvad der ‘sker’ i det sociale arbejde. At udøve socialt arbejde handler om, hvordan forståelsen udmøntes i praktisk socialt arbejde. Her beskæftiger forfatterne sig med forskellige former for praktisk socialt arbejde i og på tværs af forskellige kontekster i og uden for Danmark. Disse to sider af bogens fokus, det vil sige teori og praksis, kan ikke skilles fuldkommen ad. Den teoretiske (for)forståelse får betydning for, hvordan praksis i socialt arbejde anskues – men forfatternes viden om det sociale arbejde og de problemstillinger, der er ‘på spil’ i praksis, præger også forståelsen. Begge dele indgår med forskellig vægt i en fortolkning af, hvad det

SOCIALT ARBEJDE I EN FORANDERLIG VERDEN

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 19

| 19

19-12-2014 08:45:42

sociale arbejde er i en foranderlig verden – og hvordan det sociale arbejde forandrer sig i dette samspil.

Bogens indhold Bogen rummer tre dele med i alt 16 kapitler. 21 forfattere har bidraget til kapitlerne.

Del I: Socialarbejdernes kompetencer rummer 6 kapitler, der behandler centrale grundlæggende aspekter og elementer i socialarbejdernes kompetencer. Det drejer sig om menneskesyn, etik, helhedssyn, kommunikation, gruppe- og netværksarbejde, inddragelse af borgerperspektiver i social analyse samt viden om viden og kvalitet. På den ene side er der tale om kendte aspekter i socialt arbejde. På den anden side er der tale om aspekter, som kan forandres i samspil med ændrede betingelser for socialt arbejdes praksis, det vil sige kontekstuelle forandringer. Det handler bogens anden del om.

Del II: Det sociale arbejde i samfundet rummer 5 kapitler, der kredser om helt afgørende kontekstuelle forhold. Det drejer sig om forskellige velfærdssystemer, socialpolitik, borgernes opfattelser af og holdninger til socialt udsatte, digitalisering af forholdet mellem stat og borger samt vores opfattelser af og arbejde blandt mennesker i sædvanlige miljøer, for eksempel boligområder, eller i usædvanlige miljøer, for eksempel områder i krig. I kapitlerne diskuteres det på forskellig vis, hvorvidt der sker eller kan ske forandringer i disse forhold, som kan have betydning for det sociale arbejde – for eksempel fordi det ændrer måden, hvorpå vi opfatter og/eller behandler det enkelte menneske i samspil med dets miljø. I denne diskussion spiller også forholdet mellem det globale og det lokale en væsentlig rolle. Hvilke forbindelser er der mellem forhold og forandringer i andre samfundskontekster og så en dansk kontekst? Har det en betydning for det sociale arbejde? Kapitlerne giver ikke et endegyldigt svar herpå, men kan bidrage til diskussion af dette – og indfanger nogle spørgsmål om, hvordan vi overhovedet kan forstå socialt arbejde i en foranderlig verden af globale og lokale kontekster.

Del III: Synet på sociale problemer nærmer sig problemstillingen fra Del II fra en anden vinkel. Her sættes der fokus på fænomener, som på den ene side stabilt er blevet forbundet med sociale problemer, men hvor der på den anden side er en foranderlighed i vores forståelse af dem – historisk og i samspil med forandringer i samfundet. Det drejer sig om vores opfattelse af og vores deraf afledte praktiske

20 |

SOCIALT ARBEJDE I EN FORANDERLIG VERDEN

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 20

19-12-2014 08:45:42

tilgang til socialt arbejde med socialt udsatte samt udsatte familier, arbejdsledige og mennesker med funktionsproblemer eller traumer. I kapitlerne fremgår det, at sociale problemer opstår som følge af og er præget af samfundets strukturelle og institutionelle betingelser, vores værdier og forestillinger om ‘det gode liv’, forestillinger om det normale og det afvigende, sociale forskelle og kampe samt forskellige individuelle erfaringer og livsbetingelser. Det sociale arbejdes betingelser for at arbejde med sociale problemer er tæt forbundet med selve denne kontekst. Men også det sociale arbejde udgør strukturelle og institutionelle betingelser for hjælp og rummer værdier og forestillinger om ‘det gode liv’, om det normale og det afvigende. Også i det sociale arbejde træder sociale forskelle frem, og der finder kampe sted, som altid involverer individuelle menneskers erfaringer og liv.

Kapitlerne giver inspiration til, hvordan det er muligt at udøve socialt arbejde i en kritisk refleksion over vor egen tids forståelser af sociale problemer.

Efter disse tre dele afsluttes bogen med en kort epilog, hvor vi reflekterer over, på hvilke måder socialt arbejde er under forandring. Hvilke typer forandringer peger bogen på på tværs af kapitlerne? Hvad består de i? Og hvilke udfordringer og muligheder giver de for socialt arbejde?

Referencer Antczak, H. & Johansen, H. (2007). Socialt arbejde i et globaliseret samfund – Udfordringer til en profession. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

Andreasen, B., I. Bo og H. Keller (red.) (2003). Perspektiver på rum og forandring. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Beck, U., Cohn-Bendit m.fl. (2012). We are Europe! Manifesto for re-building Europe from the bottom up. Allianz Kulturstiftung, http://manifest-europa.eu/allgemein/wir-sindeuropa?lang=en Brunkhorst, H. (2005). Solidarity: From Civic Friendship To A Global Legal Community. Cambridge: MIT Press.

Dominelli, L., 2004, Theory and Practice for a Changing Profession. Cambridge: Polity Press.

EU-Kommmissionen (1987). Den Europæiske Fælles Akt. Undertegnet 28.6.1986, med ikrafttræden 1.7.1987.

EU (2008). Commission’s Recommendation on Active Inclusion.

Fortunato, V., Friesenhahn, G. & Kantowicz, E. (red.) (2008). Social Work in Restructured European Welfare Systems. Rom: Carocci.

Giddens, A. (2000). En løbsk verden. Hvordan globaliseringen forandrer vores tilværelse. København: Hans Reitzels Forlag.

Harder, M. & Nissen, M. (red.) (2011). Helhedssyn i socialt arbejde. København: Akademisk Forlag.

SOCIALT ARBEJDE I EN FORANDERLIG VERDEN

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 21

| 21

19-12-2014 08:45:42

Harder, M. (2003). Tabets lærdom. I: Andreasen, B., I. Bo og H. Keller (red.). Perspektiver på rum og forandring. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Harder, M. & Pringle, K. (1997). Protecting Children in Europe: Towards a New Millenneum.

Aalborg: Aalborg University Press.

Jacobsen, M. & Pringle, K. (2008). At forstå det sociale. København: Akademisk Forlag.

Jensen, P. og Prieur, A. (2008). Europæiske drømme og danske trusselsbilleder: Sammenhængskraft i politisk diskurs. Social Kritik: Tidsskrift for social analyse og debat. Nr. 113: 36-47.

Lorenz, W. (1996): Socialt arbete i ett foränderligt Europa. Göteborg: Daidalos.

Lorenz, W. (2007). Social Work’s Legacy and Future in Europe – How to Reconstruct the “Social” in an Unsocial World. Oplæg på Socialrådgiverdage, september 2007.

Lorenz, W. (2006). Perspectives on European Social Work. From the Birth of the Nation State to the Impact of Globalisation. Leverkusen: Barbara Budrich Publishers.

Meeuwisse, A., Sunesson, S. & Swärd, H. (2000) (red.). Socialt arbete – En grundbok. Stockholm: Natur och Kultur.

Payne, M. (1991). Modern Social Work Theory: a critical introduction. Houndmills, Basingstoke, Hampshire RG21 2XS and London: Macmillan Education Limited.

Russell, B.(1953). Vestens filosofi. København: Ejnar Munksgaard.

Shaw, I. (2010). Places in time: Contextualizing social work research. I: I. Shaw, K. BriarLawson, J. Orme et al. (red.). The Sage Handbook of Social Work Research. London: Sage.

22 |

SOCIALT ARBEJDE I EN FORANDERLIG VERDEN

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 22

19-12-2014 08:45:42

D EL 1

Socialarbejdernes kompetencer

SOCIALT ARBEJDE I EN FORANDERLIG VERDEN

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 23

| 23

19-12-2014 08:45:42

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 24

19-12-2014 08:45:42

Indledning til Del I Af Margit Harder Del I fokuserer på kompetencer i socialt arbejde. Socialt arbejde er foranderligt, og det er rettet mod mennesker, som ofte er ressourcefattige. Begge dele fordrer dygtige socialarbejdere, som gennem arbejdslivet udvikler deres viden, forståelse og færdigheder i udøvelsen af det sociale arbejde, det vil sige til stadighed stræber mod udvidelse af deres kompetencer. Denne indledning til kompetencekapitlerne handler om kompetencebegrebet generelt, om de specifikke centrale kompetencer, vi har valgt at fokusere på i denne del af bogen, og om begrundelserne herfor. Begrundelserne søges i den aktuelle forståelse af internationalt og europæisk socialt arbejde, som er delvist bestemmende for det sociale arbejde i Danmark, idet socialt arbejde i høj grad inspireres af viden og forandringer uden for den stat eller region, det udføres i. Derefter følger en række nedslag i den danske udviklingshistorie. Vi ser disse nedslag som nødvendige dels for at forstå, hvordan professionen har udviklet sig i Danmark, dels for at undersøge, hvordan de valgte kompetencer har kunnet spores gennem tiden. Man kan sige, at der her anlægges et nutidigt blik på fortiden. Valget af kompetencerne er således baseret på et konglomerat af dels den internationale og europæiske forståelse, dels udviklingen af det sociale arbejde i Danmark.

Kompetencer eller kvalifikationer?

Er der forskel på kompetencer og kvalifikationer? Nogle (fx Rasmussen 2003) mener ikke, at der er det, men at der blot er tale om begreber, der knytter sig til forskellige perioder. Her vil vi snarere forstå kvalifikationer som viden om noget specifikt, for eksempel om at handle i forhold til bestemte regler og situationer (Nissen, Harder & Andersen 2008), hvorimod kompetencer indebærer evne til at fortolke forskelligartede situationer (Qvortrup 2001), det vil sige, at der i kompetencebegrebet både indgår kvalifikationer og evnen til at begribe og analysere en

© AKADEMISK FORLAG

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 25

| 25

19-12-2014 08:45:42

ikke på forhånd kendt situation, reflektere over sin generelle og specifikke viden og omsætte den i hensigtsmæssig handling (Nissen, Harder & Andersen 2008).

Man kan således sige, at enhver socialarbejder eller socialrådgiver i og med sin afgangseksamen har fået anerkendt sine kvalifikationer, mens kompetencer snarere oparbejdes og udkrystalliseres i mødet med det praktiske sociale arbejde, naturligvis samtidig med at kvalifikationerne udbygges.

Konkrete kompetencer Socialarbejderen skal på etisk grund omsætte den gældende socialpolitik og sociale lovgivning i forhold til de mennesker, der har anerkendte sociale behov. Det betyder, at hun skal kunne identificere sociale problemer, kunne forstå og forklare baggrunden for dem og have indsigt i deres konsekvenser. Hun skal være sig bevidst, at socialt arbejde er både af kompensatorisk og inkluderende art, og at hun på vegne af samfundet er tillagt en særlig magt i forhold til det sociale arbejdes klienter. Desuden skal hun være sig bevidst, at hun bevæger sig i skæringspunktet mellem samfundet og det enkelte menneske (eller grupper af mennesker) med sociale problemer, og at dette ifølge Lorenz indebærer et dobbelt mandat. Hun skal i samarbejde med klienten – i erkendelse af det asymmetriske magtforhold – og med viden om socialpolitiske, organisatoriske, egne og klientens (inklusive dennes netværks) ressourcer og muligheder kunne agere og iværksætte tiltag, som kan løse eller reducere de konkrete sociale problemer. Det kræver, at socialarbejderen har grundig viden om det samfund, hun og klienten lever og fungerer i, herunder socialpolitik og sociallovgivning, om sit ansættelsessteds funktion, muligheder og begrænsninger og om andre sektorers og professioners samt civilsamfundets ressourcer og indsatsmuligheder. Desuden skal hun kunne fremskaffe viden om det sociale problem og dets specifikke betydning for klienten og samfundet. Hun skal være sig bevidst, at hun udgør en slags bro mellem individ og samfund, og at den position kan indebære et konfliktfelt ikke alene mellem individ og samfund, men også mellem klient og socialarbejder. Socialarbejderen arbejder i og med en integrationsproblematik, som involverer magtforhold og derfor nødvendiggør refleksion.

Det må således fordres, at den kompetente og refleksive socialrådgiver: • har indsigt i samfundets, professionens samt egen etik og egne værdier og færdigheder i at handle ved værdisammenstød

26 |

INDLEDNING TIL DEL I

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 26

19-12-2014 08:45:42

• kan anlægge et helhedssyn på komplekse problemstillinger og omsætte denne forståelse til konstruktiv og etisk handling i samarbejde med klienten, hvad enten denne er en enkelt person, del af en familie- eller gruppesammenhæng, eller et (lokal)samfund • har viden om og evne til at kommunikere med mennesker med sociale problemer, kolleger, samarbejdspartnere og organisationer • har viden om og færdigheder i at arbejde med grupper og netværk • har evne til selvstændigt at foretage socialfaglige analyser • har evne til at bedømme og indhente viden, være bevidst om forskellige vidensformer og deres mulige anvendelse samt konsekvenserne heraf.

Den aktuelle forståelse af socialt arbejde I dette afsnit præsenterer vi nogle forståelser af det sociale arbejde – fra den globale over den europæiske og til den skandinavisk/danske. Disse forståelser har bidraget til det valg af specifikke kompetencer, vi fokuserer på her i bogen. Socialt arbejde i vores del af verden påvirkes af viden, muligheder, betingelser og forandringer i andre dele af verden. Vi indgår i et stadigt tættere fællesskab med europæiske stater via medlemskab af den europæiske union. EU har blandt andet det mål at formindske uligheder mellem stater og regioner i EU, hvilket influerer på områder, der tidligere var helt nationalstatslige, for eksempel socialt arbejde. Og de skandinaviske lande har på en række områder, herunder det sociale, påvirket hinanden igennem århundreder.

Det globale niveau Socialt arbejde foregår verden over, om end mulighederne og betingelserne for at udføre det er yderst forskelligartede. Ikke desto mindre slutter de fleste landes foreninger af socialarbejdere og socialt arbejdes uddannelser op om den internationale forståelse af, hvad socialt arbejde er, og hvad det bør arbejde hen imod. Den internationale sammenslutning af socialarbejdere indkredser det sociale arbejde således: Det sociale arbejde virker til fremme for social forandring og problemløsning i menneskelige forhold. Det støtter det enkelte menneske i at frigøre sig og blive i stand til at øge dets trivsel. Ved hjælp af teorier om menneskelig adfærd og sociale systemer griber socialt arbejde

INDLEDNING TIL DEL I

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 27

| 27

19-12-2014 08:45:42

ind på de områder, hvor mennesker og miljø påvirker hinanden. Principperne for menneskerettigheder og for social retfærdighed er fundamentale for socialt arbejde (IFSW af 8. juni 2012, fra Dansk Socialrådgiverforenings hjemmeside den 20. maj 2013).2

Til denne globale definition er knyttet to andre dokumenter, også udarbejdet af IFSW. Det ene er Statement of Ethical Principles (IFSW af 3. marts 2012), der ses som fundamentet for socialt arbejdes praksis. Hensigten er at fremme refleksion over de udfordringer og dilemmaer, der præger socialt arbejde, samt at bidrage til, at beslutninger træffes på et etisk informeret grundlag. Statementet gør opmærksom på, at dette ikke er uproblematisk, blandt andet fordi socialt arbejde er præget af konfliktende interesser, fordi socialarbejderens funktion er af både hjælpende og kontrollerende karakter, fordi socialarbejderen både skal beskytte menneskers interesser og opfylde samfundets krav til effektivitet, og fordi samfundsressourcer er begrænsede.

Det andet dokument, Global Qualifying Standards for Social Work Education (IFSW 3. marts 2012), er et betydelig mere omdiskuteret dokument.3 Anbefalingerne, som blot skitseres her, fokuserer på opfyldelse af menneskerettighederne, på udfordring af barrierer, uligheder og uretfærdigheder i samfundet, på inklusion af marginaliserede eller socialt ekskluderede grupper, på at ændre strukturer, der fastholder mennesker i sådanne positioner, på beskyttelse af dem, der ikke er i stand til at beskytte sig selv, og på at fremme samfundets anerkendelse af etniske minoritetsgruppers traditioner og kulturer – når de ikke er i uoverensstemmelse med menneskerettighederne.

Definitionen og dokumenterne er rettet mod socialt arbejde i hele verden – i erkendelse af de store variationer i og forskellige betingelser for udvikling af arbejdet, som i høj grad er knyttet til sociale, lokale, kulturelle og historiske forhold. Socialt arbejde må udøves på de måder, som er mulige på et givent tidspunkt og på en given lokalitet.

2 Denne indkredsning/definition afviger fra den, der blev vedtaget i 2001 af IFSW & IASSW, idet de mere direkte henvisninger til samfundspåvirkninger er forsvundet.

3 Processen med at udforme dette dokument har været præget af en række regionale og internationale kommentarer vedrørende problemer med at kunne opfylde standarden. Det fremgår derfor af indledningen til dokumentet, at det bør læses med varsomhed, og det anbefales desuden, at de to tilhørende bilag: Appendix A og B læses før selve anbefalingerne.

28 |

INDLEDNING TIL DEL I

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 28

19-12-2014 08:45:42

Det europæiske niveau Som nævnt arbejder EU mod større lighed mellem unionsmedlemmerne. Der er tale om en udvikling, der på det sociale område især tog fart efter anden verdenskrig. Walter Lorenz peger blandt andet på Tyskland før og under denne som en periode, hvor tyske socialarbejdere i stedet for at holde sig det dobbelte mandat (balancen mellem individ og stat) for øje blev instrumenter for statens interesser og derfor skadelige for mennesker med behov for social bistand. Disse hændelser samlede til gengæld Europas stater i et fælles ønske om aldrig mere at opleve noget sådant. Alle europæiske lande bidrog til udviklingen af det sociale. Det handlede ikke blot om humanisme, men om at skabe indre stabilitet i de europæiske stater efter verdenskrigen (Lorenz 1996). Således blev socialt arbejde/socialrådgivning i Danmark forbundet med socialt arbejde i de europæiske stater, senere EU. Udviklingen fortsatte via EU’s sociale projekt: I 1961 tog EU-medlemslandene det første skridt til et fælles socialt charter i en naturlig konsekvens af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention af 1950 og dens tillæg om civile og politiske rettigheder. Den senest reviderede version af dette European Social Charter forelå i 1996 ved Strasbourg-konferencen (Council of Europe 1996). ‘Socialt’ i dette charter er dog overvejende rettet mod arbejdsmarkedet og arbejdstageres forhold.

Trods det fælles charter kan man heller ikke i Europa tale om, at socialt arbejde tænkes og udføres ens. Ifølge Walter Lorenz er feltet for mangfoldigt til, at man kan definere det (Lorenz 1996). Og Malcolm Payne konstaterer: “at definitioner ikke er mulige, da formål, opfattelse af, hvordan det sociale problem bestemmes, hvem klienterne er, hvad en socialarbejder er, og hvad det sociale arbejdes metoder er, er spørgsmål, der varierer i forhold til det tidspunkt, de sociale betingelser og den kultur, hvori sådanne spørgsmål måtte blive stillet” (Payne 1991).

Hertil kan føjes, at den skandinaviske udvikling af socialt arbejde er anderledes end i andre europæiske stater, blandt andet på grund af vores særlige velfærdsstatstype, som Gösta Esping-Andersen (1990) beskriver som domineret af principper som universalitet, social solidaritet og forsøg på økonomisk udligning på tværs af klasser. Sociale ydelser har høje niveauer, og de finansieres gennem skattesystemet. Staten påtager sig en del af de traditionelle familieforpligtelser og bliver derigennem i stand til at øge arbejdsstyrken (Esping-Andersen i Pringle & Harder

INDLEDNING TIL DEL I

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 29

| 29

19-12-2014 08:45:42

1999).4 Men blot få år senere så Esping-Andersen den skandinaviske velfærdsstatstype som under delvis nedbrydning på grund af økonomiske og strukturelle problemer (ibid.).

Det sociale arbejdes udvikling i Danmark Afbødning af fattigdommens konsekvenser Hvornår og hvorfra kom det sociale arbejde til Danmark, hvordan har det udviklet sig, og hvordan er dets opgave og indhold blevet opfattet gennem tiderne?

Hanne Reintoft ser den tidlige (begyndelsen af 1800-tallet) danske socialpolitik og dermed også det sociale arbejdes oprindelse som speciel, idet den har været karakteriseret ved tidlig lovgivning, tidlig samfundsforpligtelse over for “fattigfolk og afvigere” og vekselvirkning mellem offentligt og privat initiativ (Reintoft 1978).

Men allerede fra midten af 1500-tallet havde vi faktisk forskellige fattigforordninger. Fattigvæsenet blev gennem flere århundreder derefter først og fremmest finansieret af frivillige bidrag og af anden privat assistance i form af nogle måltider mad, en seng at sove i, lidt aflagt tøj osv. Fra 1700-tallet kan man begynde at tale om en slags socialpolitik, inspireret af udviklingen i især Tyskland. For eksempel kopierede man i København hen imod år 1800 det hamburgske system, hvor fattige personer og familier blev tilknyttet en forsørgelsesforstander, som kunne bistå med gode råd og med at skaffe arbejde eller (i beskedent omfang) penge. En sådan assistance havde dog negative retsvirkninger (det skulle jo ikke blive en sovepude!). Blandt andet kunne modtagere af denne hjælp ikke gifte sig uden tilladelse, og da Grundloven kom i 1849, indeholdt den bestemmelser om, at fattighjælpsmodtagere ikke havde stemmeret (Johansen 2005). Det havde kvinder og tyende nu heller ikke, fattige eller ej.

Tidlige tiders indsatser mod fattigdom og dens konsekvenser har således spillet en væsentlig rolle for udvikling af socialrådgivning, selv om der skulle gå flere århundreder, førend socialrådgivning blev et begreb.

Vi kan i disse forsøg på at bekæmpe fattigdommens konsekvenser spore dels den

4 De andre velfærdsstatstyper var den konservative korporative model, hvor velfærd i højere grad finansieres gennem forsikringssystemet end gennem skatter. Social solidaritet er vigtig. Staten intervenerer først, når den private sfære ikke selv er i stand til at løse problemer. Og den (neo)liberale model, som er karakteriseret af markedsbaserede sociale forsikringer og af relativt lave statslige bidrag, rettet mod grupper med særlige behov. Social solidaritet er ikke højt prioriteret (Esping-Andersen i Pringle & Harder 1999).

30 |

INDLEDNING TIL DEL I

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 30

19-12-2014 08:45:42

begyndende statsforpligtelse over for mennesker med sociale problemer, dels kontrollen med og forsøget på at holde flest mulige mennesker ude af systemet (hvilket heller ikke er ukendt i dag). Vi kan også genkende omsorg, hjælp og medmenneskelighed i forhold til dem, der har sociale behov.

Det sidste blev yderligere udviklet via den filantropiske tradition i løbet af 1800-tallet. Filantropi betyder menneske-/næstekærlighed – et velgørenhedsarbejde, som Ulla Habermann (2001) ser dels som hjælp til mennesker i nød, dels som en samfundsforbedrende aktivitet, der kan sammenlignes med vor tids frivillige sociale arbejde. Ifølge Habermann var den videnskabelige filantropis fokus på sociale forhold en central årsag til både samfundsvidenskabelig forskning og begyndende uddannelser inden for praktisk socialt arbejde. En væsentlig kritik af den personlige filantropi gik på, at relationen mellem yder og nyder var asymmetrisk, og at hjælpen for modtageren derfor kunne udløse en fornemmelse af at være i taknemmelighedsgæld til giveren (ibid.). Ganske vist er det at give en gave til en anden – i form af omsorg, gode råd, praktisk hjælp, penge osv. – en mellemmenneskelig handling, men når det ikke er muligt for modtageren at gengælde gaven, umiddelbart eller senere, kan der skabes grobund for, at modtageren ikke forfølger sine egne, men giverens, ideer om det gode liv – og ifølge Sennett (2003) er direkte manipulation naturligvis også en mulighed.

Også forfatteren til den første lærebog i socialrådgivning i Danmark, Inger Pedersen Davis (1964), ser filantropien som en vigtig forudsætning for udviklingen af det sociale arbejde. Hun konstaterer også, at man i USA, England og Danmark specielt i begyndelsen var tilbøjelig til at betragte fattigdom som en moralsk fejl hos mennesker. Det ændrede sig i takt med erfaringer om, at arbejde og dermed selvforsørgelse langtfra altid var en enkel sag, og the Charity Organization Society erkendte siden, at fattigdom må ses i sammenhæng med de levevilkår, der bliver stillet til rådighed for befolkningen.

I filantropiens periode kan vi altså spore en begyndende erkendelse af, at menneskers sociale problemer har sammenhæng med den samfundsstruktur, de lever i, og strukturens muligheder og begrænsninger. Vi kan også se, at tilbøjeligheden til at pålægge mennesker med sociale problemer skyld for situationen ikke nødvendigvis lå fjernt for hjælperne. Og vi kan spore skismaet mellem at yde hjælp og forvente noget til gengæld. Der var ikke tale om direkte straf som i fattigforordningerne, men om et mere subtilt forhold. Her ser vi en del af begrundelsen for nødvendigheden af konstant opmærksomhed på etik i det sociale arbejde.

INDLEDNING TIL DEL I

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 31

| 31

19-12-2014 08:45:43

Fra privat engagement til samfundsmæssigt ansvar over for borgere med sociale problemer I slutningen af 1800-tallet tiltager kravene til staten om bedre social sikring. Kravene blev især rejst af fagbevægelsen, det nystiftede Socialdemokratiet og Venstre (Reintoft 1978). Det resulterede 1891-92 i den første socialreform (Estrups reform) i moderne tid. Den udformning, reformen fik, var inspireret af Bismarcks Tyskland. De tre hovedlove var Loven om Alderdomsforsørgelse (uden fattighjælpsvirkninger), Fattiglov (hvor gamle og syge nu ansås som værdigt trængende, men ‘resten’ stadig havde forbud mod at indgå ægteskab uden særlig tilladelse) samt Lov om Sygekasser (Møller 1998). En række love af betydning for menneskers sociale situation fulgte i årene derefter.

Socialpolitikken inspireres således atter af Tyskland. Reintoft ser netop tysk og skandinavisk indflydelse som de mest tydelige strømninger i den begyndende opbygning af det sociale arbejde i Danmark (Reintoft 1978). Socialt arbejdes ‘fødsel’ associeres desuden ofte med amerikanerne Jane Addams5 og Mary Richmond6.

At vi i Danmark har hentet viden og inspiration i nordisk-, engelsk- og tysksprogede lande, er helt forståeligt. Vi kender sprogene, og vi har nemt ved at begribe den vestlige kultur. Således er en del af den viden, vi i dag trækker på i socialt arbejde, ‘bragt’ hertil af danske socialrådgivere på studierejser i for eksempel USA. Davis (1964) og Hermansen (1978) er eksempler herpå. Med hensyn til Adams og Richmond kan vi i dag konstatere, at både det samfundsmæssige og det individuelle/familiære spor, som de to hver især repræsenterer, stadig er centrale og har betydning for såvel teorigrundlag som praksis i det sociale arbejde (Harder 2006). Den norske filosof John Lundstøl (1999) kalder det sociale arbejdes tvedelte perspektiv for dets ‘Janus-ansigt’ (jf. guden Janus’ to ansigter, der så i hver deres retning).

5 Jane Addams var amerikansk sociolog. Hun fokuserede på forebyggelse, på det sociale arbejdes funktion i samfundet og på mobilisering af menneskers egne ressourcer. Hun troede på demokratisk medbestemmelse og var derfor yderst påpasselig med ikke at virke som en godgørende person, men var rettighedsorienteret (Sennett 2003).

6 Mary Richmond, også amerikaner, er især kendt for sin udfoldelse af ‘casework’-begrebet (Richmond 1964, opr. 1917). Gennem dette ønskede hun at finde en fælles fremgangsmåde over for alle typer af socialt arbejde med individer og familier. Hun koncentrerede sig mere om arten af de sociale problemer end om de mennesker, der led under dem – og var selv en af de første til at erkende dette (Perlman 1968).

32 |

INDLEDNING TIL DEL I

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 32

19-12-2014 08:45:43

Ret frem for skøn?

I 1933 kom Steinckes socialreform. Steincke var socialdemokrat og på det tidspunkt socialminister. Han var tilhænger af, at sociale ydelser skulle gives efter et retsprincip (herunder klageadgang) og ikke som almisser. Skønsprincippet skulle nedtones. Det var desuden hans hensigt at gøre op med skellet mellem ‘værdigt’ og uværdigt’ trængende og de tidligere nævnte negative retsvirkninger af socialhjælp.

Det lykkedes dog ikke i fuldt omfang. Som Steincke selv formulerede forbeholdene: […] men i visse omfattende Tilfælde, når den [økonomiske hjælp] gaar over til at blive egentlig Forsorg, kan den medføre Tab af Valgret og Valgbarhed. De virkelige Fattighjælpsvirkninger bliver der derimod først Tale om, naar det drejer sig om egentligt arbejdsmodvillige Personer, groft forsømmelige Forsørgere, Alkoholister, professionelle Vagabonder og Prostituerede m.fl. […] naar den trængendes Forhold er saaledes, at man i et ‘ordnet’ Samfund i hvert fald midlertidigt maa sætte ham udenfor en Borgers sædvanlige Indflydelse paa offentlige Forhold og eventuelt – varigt eller midlertidigt – begrænse hans Frihed.

(Steincke 1934)

Det sociale arbejde i perioden for Steinckes socialreform Selv om begrebet socialrådgivning var fraværende i Steinckes socialreform, var socialt arbejde som fag så småt ved at blive etableret. Tiden indebar meget store sociale problemer, men det var især inden for sygehusvæsenet, at behovet for social bistand blev erkendt. Der blev således ydet social assistance på Københavns Kommunehospital i 1922-24, og en ‘socialhjælper’ – Manon Lüttichau – blev ansat på den psykiatriske afdeling fra 1934. Socialrådgivning blev på det tidspunkt set som et hjælpefag til andre professioner, her lægerne (Reintoft 1978). Men det ændrede sig med Svangerskabsloven (1937), der gjorde svangerskabsafbrydelse lovlig i visse tilfælde – forudsat at de kvinder, der søgte om svangerskabsafbrydelse, blev tilbudt vejledning og rådgivning. Forvaltningen af loven blev henlagt til Mødrehjælpen7 i 1939. Mødrehjælpsloven krævede, at der i institutionen var ansat rådgivere, som kunne yde såvel social som medicinsk rådgivning, og at de sociale rådgivere skulle have grundigt kendskab til social og familieretlig lovgivning samt have 7 Svangerskabsloven og Mødrehjælpsloven var resultatet af kommissionsarbejder, der blev nedsat i begyndelsen af 1930’erne på grund af dalende fødselstal og svære vilkår for børnefamilier og enlige forsørgere (mødre). Mødrehjælpen havde i øvrigt fungeret som filantropisk virksomhed fra 1905 til 1939 (Goll 1998).

INDLEDNING TIL DEL I

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 33

| 33

19-12-2014 08:45:43

viden om mennesker i et omfang, så de kunne bedømme ressourcer og muligheder (Skalts & Nørgaard 1978). Befolkningskommissionen, som Svangerskabs- og Mødrehjælpslovene udsprang af, havde anbefalet oprettelse af en særlig uddannelse for sociale rådgivere. Således blev den allerede (fra 1937) eksisterende kursusuddannelse for socialhjælpere i 1941 til Socialrådgiveruddannelsen ved Den Sociale Skole i København.8 Mødrehjælpslovens krav om en særlig uddannelse af de sociale rådgivere er skelsættende, idet det var første – og så vidt vides også indtil nu sidste – gang, at der i lovgivningen blev stillet krav om en særlig uddannelse for dem, der beskæftiger sig med social rådgivning og vejledning.9 I forbindelse med den tredje store socialreform (1976, jf. nedenfor) blev Mødrehjælpen en af de institutioner, der blev lagt ind under kommunerne, og dermed forsvandt Mødrehjælpsloven og dens krav til uddannelse af rådgiverne. Men naturligvis ikke de faglige forventninger til kompetencer i kommunikation og social rådgivning.

Nødvendigheden af social rådgivning understreges Socialreformkommissionen, som blev nedsat i 1964, fik blandt meget andet den opgave at undersøge, hvordan man kunne forbedre de eksisterende ordninger for “at nå frem til en virkelig sikring af den enkelte i enhver trangssituation” (Socialreformkommissionen 1969). I denne første betænkning formuleres også to typer af helhedssyn: … at klientens samlede situation i videst muligt omfang må betragtes som en helhed, og at sociale, psykiske eller legemlige symptomer må vurderes i forhold til denne helhed (totalitetssynspunktet) og endvidere i forhold til de gruppedannelser, først og fremmest ‘familien’, som pågældende er en del af (familiesynspunktet).

(Ibid.)

Af Socialreformkommissionens 2. betænkning fremgår det, at rådgivning af mennesker med sociale problemer har stor betydning i den forebyggende indsats:

8 I 1957 blev der oprettet en socialrådgiveruddannelse i Århus, i 1968 i Odense, i 1971 i Esbjerg og Aalborg (Betænkning nr. 818 af juni 1977).

9 Familievejledningsbestemmelserne i cirkulære af 1968 forudsatte ligeledes, at familievejlederne havde en særlig social uddannelse.

34 |

INDLEDNING TIL DEL I

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 34

19-12-2014 08:45:43

Rådgivningen har til formål at bidrage til, at der så tidligt som muligt ydes enkeltpersoner eller familier hjælp til at løse sociale og andre problemer, som de pågældende ikke kan løse på egen hånd. Herved kan det eventuelt forebygges eller undgås, at disse problemer fører til stadigt alvorligere problemer for den enkelte eller for familien eller medfører uønskede samfundsmæssige konsekvenser.

(Socialreformkommissionen 1972)

Socialreformkommissionen sondrede mellem sociale sikringsydelser (faste behovskriterier) og sociale serviceydelser. Det var især i forbindelse med det sidste, at rådgivning sås som betydningsfuld.

Fra statslige til kommunale institutioner Socialreformkommissionens arbejde dannede grundlag for den moderne tids tredje store socialreform i 1976 (Rold Andersens socialreform). Lov om social bistand blev anset som reformens flagskib og udgjorde kernen i det ‘énstrengede hjælpesystem’, det vil sige, at mennesker med sociale behov kun skulle henvende sig ét sted (en streng) i kommunerne. Reformens målsætninger om forebyggelse, revalidering, tryghed og trivsel blev dog noget hæmmet af, at reformen trådte i kraft i den økonomiske nedgangsperiode, som fulgte i kølvandet af den første oliekrise. Alligevel blev socialrådgivere nu i høj grad efterspurgt af primærkommunerne, mens de blot et tiår før hovedsagelig var ansat i private og statslige organisationer – og der var ikke mange af dem, blot cirka 500 i begyndelsen af 1960’erne (Goll 1998).

Øget fokus på uddannelse af socialrådgivere og indholdet i uddannelsen Betænkning om rådgivning inden for det sociale område (nr. 619 af 1971) understregede nødvendigheden af at uddanne flere socialrådgivere. Af betænkningen fremgik det blandt andet, at rådgivningen sås som af central værdi for den rådsøgende (af hensyn til hans/hendes tryghed og trivsel), mens samfundsinteresser måtte komme i anden række. Her blev individet sat over samfundet – en helt særlig og ikke siden set situation. Allerede i 1975-bekendtgørelsen for Socialrådgiveruddannelserne blev det slået fast, at de studerende skulle arbejde med sociale problemer ud fra fire niveauer, hvoraf de to første handlede om samfundsstrukturelle årsager

INDLEDNING TIL DEL I

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 35

| 35

19-12-2014 08:45:43

til sociale problemer.10 Det må dog også siges, at selv om der blev iværksat helt særlige projekter med det fokus i denne periode, var individuelt og familieorienteret arbejde stadig dominerende. Efter adskillige mellemliggende uddannelsesbekendtgørelser kom den foreløbigt sidste i 2011 (nr. 766 af 2011, med ikrafttræden 201211). Den er modulopbygget og har et tydeligt fokus på de tre kommunale sociale områder: 1) udsatte børn og unge/familiearbejde, 2) beskæftigelsesindsats og 3) udsatte mennesker/mennesker med handicap/funktionshæmning. Den er især bemærkelsesværdig, fordi den adskiller sociale og beskæftigelsesmæssige problemer, er støvsuget for internationale aspekter og lægger særlig vægt på økonomi i vurderingen af indsats og på udøvelse af myndighed. Den har således et væsentligt anderledes indhold og dermed andre samfundsorienterede krav til socialrådgivere end 1971-bekendtgørelsen.

Vi ser altså i begyndelsen af denne periode en helt særlig vægt på rådgivning – og dermed nødvendigheden af kompetencer inden for kommunikation. Og vi ser en understregning af nødvendigheden af at kunne anlægge et helhedssyn på klienten, de sociale problemer, forholdene omkring klienten (hvad enten det er en enkeltperson eller en gruppe) og på samfundsindflydelse på menneskers sociale vanskeligheder. Helhedssynet fordrer ud over evnen til at ‘helheds-se’ analytiske evner og en omfattende og stadigt øget viden om individ, familie, gruppe og samfund.

Vi har valgt her ikke at medtage udviklingen på det socialpolitiske område efter 1980, idet hensigten med de historiske nedslag netop har været at antyde, hvor i historien vore valgte kompetencer kan spores. Men mere aktuelle forhold som for eksempel global finansiel krise, krige i mange dele af verden og store flygtningestrømme har naturligvis påvirket socialpolitik og socialt arbejde både globalt, europæisk og nordisk. På det nationale niveau har sådanne forhold og de socialpolitiske konsekvenser, der er afledt heraf, influeret på det sociale arbejdes opgaver i et omfang, der har reduceret det sociale arbejdes autonomi. Det skaber usikkerhed for professionens udøvere – og for det sociale arbejdes klienter.

10 For oversigt over periodens uddannelsesbekendtgørelser, se Harder (2008).

11 Senest revideret med virkning fra februar 2015.

36 |

INDLEDNING TIL DEL I

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 36

19-12-2014 08:45:43

Referencer Council of Europe (1996): European Social Charter (revised). Strassburg.

Davis, I. (1964). Socialrådgivning – Teori og metodik. København: Danmarks Sociale Højskole.

Goll, O. (1998). Retlig reguleret velfærd og social rådgivning. Aalborg Universitet: Den sociale kandidatuddannelse.

Habermann, U. (2001). En postmoderne helgen? – om motiver til frivillighed. Lund Dissertations in Social Work, Socialhögskolan, Lunds Universitet, Lund.

Harder, M. (2008). Bilag 1 til Maria Appel Nissen, Margit Harder & Majbritt Bang Andersen: Socialrådgiveres fremtidige kvalifikations- og kompetencebehov – en pilotundersøgelse.

Aalborg Universitet, Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation.

Hermansen, O. (1978). Socialt arbejde i de lokale fællesskaber. København: Munksgaard.

Harder, M. & K. Pringle (1999). Through Two Pairs of Eyes: A Compartive Study of Danish Social Policy and Child Welfare. Aalborg: Aalborg University Press.

IFSW (International Federation of Social Workers) (2012). Statement of Etichal Principles. www.ifsw.org (3.3.2012).

IFSW (International Federation of Social Workers) (2012). Global Qualifying Standards for Social Work Education. www.ifsw.org (3.3.2012) Johansen, H. (2005). Sociallovgivning og sociale reformer forud for velfærdsstaten. I: Jørn Henrik Petersen & Klaus Petersen (red.). 13 reformer af den danske velfærdsstat. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Lorenz, W. (1996). Socialt arbete i ett foränderligt Europa. Göteborg: Daidalos.

Lundstøl,. (1999). Kunnskapens Hemmeligheter. Cappelen Akademisk Forlag.

Møller, I. (1998). De tre socialreformer i moderne tid. I: Jørgen Elm Larsen & Iver Hornemann Møller (red.). Socialpolitik. København: Munksgaard.

Nissen, M., M. Harder & M. Andersen (2008). Socialrådgiveres fremtidige kvalifikations- og kompetencebehov – en pilotundersøgelse. Aalborg Universitet. Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation.

Payne, M. (1991). Modern Social Work Theory. Houndsmills, Basingstoke, Hampshire RG21 2XS, London: Macmillan.

Perlman, H. (1968). Social Casework – A Problem Solving Process. Chicago: The University of Chicago Press.

Qvortrup, L. (2001). Det lærende samfund. Hyperkompleksitet og viden. København: Gyldendal.

Rasmussen, P. (2003). Kreativ og innovativ kompetence I, Kapitel 10 i Nøglekompetencer – forskerbidrag til Det Nationale Kompetenceregnskab. København: Undervisningsministeriet.

Reintoft, H. (1978). Samfundsstøtte eller socialpolitisk avantgarde – Et tilbageblik over 40 års socialrådgivning. København: Dansk Socialrådgiverforening.

INDLEDNING TIL DEL I

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 37

| 37

19-12-2014 08:45:43

Richmond, M. (1964). Social Diagnosis. New York: Russell Sage Foundation (oprindelig 1917) Senneth, R. (2003). Respekt – i en verden af ulighed. Gjern: Hovedland Skalts, V. og M. Nørgaard (udateret, men 1978). Mødrehjælpens epoke. København: Forlaget Rhodos.

Socialreformkommissionens 1. betænkning: Det sociale tryghedssystem – Struktur og dagpenge, Betænkning nr. 543 af 1969 Socialreformkommissionens 2. betænkning: Det sociale tryghedssystem – Service og bistand, Betænkning nr. 664 af 1972 Socialministeriet (1968). Cirkulære om børne- og ungdomsværnenes familievejledning.

Steincke, K.K. (1934). Indledning til Socialreformen. I: P.J. Pedersen, V. Christensen & A. Johansen: Socialreformen i korte træk. København: Hjemmets Bibliotek.

38 |

INDLEDNING TIL DEL I

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 38

19-12-2014 08:45:43

bog2992_Socialt-arbejde-i-en-foranderlig-verden.indd 2

19-12-2014 08:45:41

Det sociale arbejde i Danmark påvirkes i stigende grad af globale perspektiver og forandringer. Når økonomiske, politiske og sociale forandringer andre steder i verden forandrer menneskers livsvilkår, kan forandringerne vise sig som sociale problemer hos os.

• Socialrådgivernes kompetencer • Det sociale arbejde i samfundet • Synet på sociale problemer.

Bogen henvender sig til studerende på de sociale grunduddannelser, diplom- og masteruddannelser og den sociale kandidatuddannelse.

PROFESSIONS | SERIEN

www.akademisk.dk

FORANDERLIG VERDEN

en række konkrete eksempler på det sociale arbejde inden for tre overordnede temaer:

)

Med blik for sammenhængen mellem teori og praksis præsenterer forfatterne

(

Det kan blandt andet ske, når der opstår finansielle kriser, eller der træffes politiske beslutninger, der har betydning for menneskers livsvilkår i form af arbejdsløshed, fattigdom, bekymringer og psykiske belastninger. Eller når sociale og politiske konflikter bevirker, at mennesker flygter til Danmark, hvor deres situation eller tilstedeværelse kan blive anskuet som et socialt problem. Eller når politikker, teknologier og nye former for viden fra andre steder i verden opfanges, anvendes og bliver til lokale løsningsstrategier hos os.