Hvad er søskende?

HVAD ER SØSKENDE?

Ida Wentzel Winther Charlotte Palludan Eva Gulløv Mads Middelboe Rehder

PRAKTISKE Ida 7ENTZEL 7INTHER s Charlotte Palludan

HVAD ER SØSKENDE? PRAKTISKE OG FØLSOMME FORBINDELSER

Hvad er søskende?

Praktiske og følsomme forbindelser

Af Ida Wentzel Winther Charlotte Palludan Eva Gulløv Mads Middelboe Rehder

Akademisk Forlag

Hvad er søskende? Praktiske og følsomme forbindelser Af Ida Wentzel Winther, Charlotte Palludan, Eva Gulløv og Mads Middelboe Rehder © 2014 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler.

Forlagsredaktion: Lone Fredensborg Grafisk tilrettelægning: Tine Christoffersen, C-Grafik Omslagslayout: Imperiet/Simon Lilholt Trykkeri: Livonia 1. udgave, 1. oplag 2014 ISBN: 978-87-500-4370-6 www.akademisk.dk

INDHOLD

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Kapitel 1: Rigtige søskende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Kapitel 2: Tingenes betydning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Kapitel 3: Medieret samvÌr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Kapitel 4: Søskende mellem rum . . . . . . . . . . . . . . . . 73 Kapitel 5: Intimitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99 Kapitel 7: Positioner i bevÌgelse . . . . . . . . . . . . . . . 115 Kapitel 8: Tvivl om det selvfølgelige . . . . . . . . . . . . 129 Afslutning: Praktiske og følsomme forbindelser . . . 143

. . . 159

FORORD

Hvad er søskende? – praktiske og følsomme forbindelser er skrevet på baggrund af forskningsprojektet Bevægelige søskendeskaber, som er udført ved Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Egmont Fonden har finansieret undersøgelsen, og vi vil gerne takke for både den økonomiske støtte og for et meget konstruktivt samarbejde med fonden. Bogen har taget form og er blevet skrevet i 2013, og analyserne bygger på et omfattende empirisk materiale indsamlet i 2011-2012. Det involverer knap 100 børn og unge og deres forældre samt udvalgte professionelle inden for børneområdet. En varm tak til alle vores informanter, der naturligvis er anonymiseret i bogen.

Vi vil også gerne takke vores aftagerråd med repræsentanter fra relevante institutioner og organisationer: Bente Boserup, Susanne Dahl, Charlotte Guldberg, Søren Gade Hansen, Anders Kragh Jensen, Nikolaj Lubanski, Grete Nymark og Birgitte Holmberg Pedersen. Ligeledes vores tværfaglige baggrundsgruppe af nationale forskere med faglige ekspertiser, der supplerer forskergruppens egne: Kjeld Høgsbro, Jette Kofoed, Annette Kronborg, Anette Molbech, Perle Møhl, Jens Christian Nielsen, Mai Heide Ottesen og Astrid Würtz Rasmussen.

Og endelig en stor tak til vores internationale samarbejdspartnere: Rosalind Edwards, Hilde Lidén, Orvar Löfgren, Daniel Miller, Karin Zetterqvist Nelson og Carol Smart, med hvem vi gentagne gange har diskuteret projektet, og som hjalp os i slutfasen med at samle de mange tråde.

7

HVAD ER SØSKENDE?

Ligeledes en tak til Akademisk Forlag og i den sammenhæng en særlig tak til vores redaktør, Lone Fredensborg.

København, september 2013 Ida Wentzel Winther, Charlotte Palludan, Eva Gulløv og Mads Middelboe Rehder

8

INDLEDNING

Denne bog handler om søskende. At være søskende, at have søskende og at få søskende er vilkår i rigtig mange børns liv, idet 80 % af alle børn og unge har søskende. Umiddelbart synes det at være en velkendt størrelse; men reelt ved vi meget lidt om, hvad børn og unge i Danmark anno 2013 selv forbinder med det at være søskende, hvem de tænker som deres søskende, hvad de gør eller ikke gør sammen. Er man søskende med de børn, man bor sammen med, selvom de voksne i husstanden ikke er fælles forældre? Kan man være mere eller mindre rigtige søskende? Og kan man holde op med at være søskende?

Oplagt er det, at man kan være søskende på mange måder, og søskenderelationer kan skifte form flere gange i løbet af børns opvækst. Nye børn kan komme til – nyfødte eller sammenbragte, og andre børn kan man blive skilt eller flytte fra. Søskendefigurationer varierer, ligesom erfaringerne med at have og få søskende gør det.

Vi har undret os over, hvor lidt søskende og de forskellige betingelser for at være søskende fylder i både fagdebatter og den brede offentlighed. Det betyder ikke, at søskende er et overset område, for der er opmærksomhed på den betydning, familiedynamikker kan have på børns relationer; ikke mindst i forhold til familier, der har været igennem forandringer som for eksempel dødsfald eller skilsmisse. Ligeledes er søskendejalousi og betydningen af placeringen i en søskendeflok (om man er den ældste, det midterste barn eller yngste skud på stammen) 9

HVAD ER SØSKENDE?

tilbagevendende tematikker. Men ofte koncentrerer diskussionerne sig om relationer mellem forældre og barn; det, man kan kalde en vertikal akse. Vi finder, at det er vigtigt også at vide noget om børns indbyrdes relationer. Et sådant horisontalt blik på børns relationer til søskende bidrager med en anden type viden om familieliv og om børns hverdag og opvækst end den, der dominerer debatterne.

Fokus i bogen er på børn og unges oplevelser og opfattelser af at være søskende. Men også på, hvordan materielle, sociale og kulturelle kontekster har betydning for, hvad søskende og søskendeskab er. Vi kredser om de forskellige former for forandringer, der finder sted i familier, og er optaget af, hvad de gør ved børns relationer. Denne interesse er ikke mindst udsprunget af det faktum, at mange forældre i Danmark bliver skilt og danner nye parrelationer, hvad der uundgåeligt skaber dynamik og forandringer i børns søskendeforbindelser. Bogen er dog ikke et skilsmissestudie, men en analyse af, hvad søskende er og betyder under forskellige livsomstændigheder.

Vi skelner i bogen mellem det, vi betegner som lange og brede søskendeskaber og korte og smalle, dvs. mellem søskende, der lever i flere hjem og består af forskellige kuld, og søskende, der bor sammen et sted, og hvor der er forholdsvis få år mellem børnene. Denne skelnen giver os mulighed for at diskutere forskellige facetter ved søskendeskaber og vise, at der er sammenhæng mellem de måder, man kan være søskende på, og de omstændigheder, livsverdener og opvækstbetingelser, søskendeskaber udspiller sig inden for.

Bogen bygger på vores undersøgelse af søskende, hvor knap 100 børn og unge fra hele landet er blevet interviewet og observeret i løbet af 2011 og 2012. Der indgår søskende, der bor sammen, og en del, der ikke gør. Der er forskelle i familiernes 10

INDLEDNING

økonomiske vilkår, sammensætning og størrelse og i søskendegruppernes alderssammensætninger og hjemmenes geografiske placering. En del af de børn, vi har talt med, har oplevet, at deres forældre blev skilt; nogle har oplevet serielle partnerskift hos forældrene. En mindre gruppe af børnene er selv blevet skilt fra deres forældre – og ofte også deres søskende – og bor på institution. En del har ikke selv erfaring med skilsmisse, men har søskende, som pendler mellem forskellige hjem, eller som er flyttet hjemmefra og bor på efterskoler. Endelig er der en lille gruppe af børn, der ikke har oplevet skift i deres familie og søskenderelationer. Vores materiale rummer således en variation af familiemodeller og en mangfoldighed af relationer mellem børn.

Ikke bare de involverede børn har søskende. Mange mennesker har søskende og bærer en søskendehistorik med sig. Flere af os har derudover børn, som har søskende. Personlige og private historier skal ikke sættes i spil i denne sammenhæng; men når fokus sættes på et fænomen som søskende, og i det hele taget når aspekter ved det private liv kommer i fokus, vil det ofte vække genklang og give resonans. Læserne vil sandsynligvis komme til at tænke over deres egne og deres eventuelle børns søskenderelationer, og disse personlige refleksioner håber vi vil supplere læsningen af bogens tematikker.

Bogens opbygning Bogen rummer otte kapitler, der hver for sig behandler en central tematik i materialet. Kapitel 1 hedder Rigtige søskende og drejer sig om, hvordan børns syn på søskende skabes i samspil med kulturelle forventninger til søskendeskab. Kapitel 2, Tingenes betydning, handler om, hvordan de materielle omgivelser og fordelingerne af ting og sager har betydning i søskendes 11

HVAD ER SØSKENDE?

relationer. I kapitel 3, Medieret samvær, er fokus sat på, hvordan søskende kommunikerer med hinanden, ikke mindst hvordan sociale medier bliver brugt til at vedligeholde søskendeskaber. Kapitel 4, Søskende mellem rum, har et særligt fokus på de børn og unge, der pendler mellem flere hjem. Her diskuterer vi blandt andet, hvordan erfaringer med overgange og transitliv også sætter sig følelsesmæssigt. I kapitel 5, Intimitet, er vi optaget af at undersøge, hvad intimitet indebærer i søskenderelationer, hvordan intimitet risikerer at blive intimiderende.

Herefter følger kapitlet Konfliktuel tæthed, som viser, hvordan konfliktualitet og følelsesmæssig tæthed eksisterer side om side i søskendes hverdagsliv og hele tiden må balanceres. I kapitel 7, Positioner i bevægelse, diskuterer vi, hvordan søskendes positioner og roller forandrer sig over tid, og hvordan søskende vurderer sig selv, i forhold til hvor meget de ligner eller afviger fra deres søskende. Det sidste analytiske kapitel, Tvivl om det selvfølgelige, tematiserer, hvordan søskenderelationer for nogle børn er indiskutable og selvfølgelige, medens de for andre børn er omgærdet af usikkerhed og tvivl.

I afslutningen opsummeres bogens tematikker. Her peger vi på, hvordan vores undersøgelse både kan sige noget om fænomenet søskende og i lidt bredere forstand om, hvilken betydning søskende og søskendeskab har i børns og unges liv. Vi diskuterer blandt andet, hvordan erfaringer med at leve i lange og brede søskendeskaber giver børn og unge muligheder for at udvikle nogle særlige samfundsrelevante ekspertiser. Privatlivets erfaringer sætter sig i menneskers kroppe og kommer i spil som kompetencer eller mangler, når man skal handle i bredere sociale sammenhænge som for eksempel skole, arbejdsmarked og det offentlige rum. I den forstand mener vi, at udforskning af private relationer som for eksempel søskende kan bidrage til 12

INDLEDNING

at forstå samfundsmæssige forhold. I bogens sidste del, Refleksioner over et søskendestudie, præsenterer vi en række overvejelser, vi har gjort os om selve undersøgelsens forløb og prioriteringer.

Allerbagest findes en forfatteroversigt og litteraturliste.

Bogen er skrevet i en essayistisk stil, hvor vi lader analyser af empiriske eksempler og udtalelser fra enkelte børn og unge være det bærende. Hensigten har været at lade læseren få en fornemmelse af materialets karakter og at give en konkret indsigt i de overvejelser, vilkår, udfordringer og følelser, som børn og unge har. Dette valg betyder, at henvisninger og teoretiske begreber ikke fylder i teksterne. For at markere det analytiske arbejde, der ligger bag fremstillingerne, afsluttes hvert kapitel med en sammenfatning, der fremhæver de analytiske pointer, og med et lille afsnit, der forklarer vores teoretiske inspirationer til netop den analyse. Vores hensigt med denne form er at gøre kapitlerne lette at læse og de empirinære pointer klare, så det i denne sammenhæng er empirien snarere end teori og begreber, der står i centrum. Vi håber, at formen vil appellere til, at man som læser har lyst til at læse alle kapitlerne, som vi mener samlet set præsenterer et nyt blik på søskenderelationer i dag.

Som læser vil man sandsynligvis forvente sig forskelligt af en bog som denne. Nogle vil muligvis savne mere anvendelses- og handlingsorienterede betragtninger. Her præsenteres i stedet, hvad søskende er for et fænomen på baggrund af børns og unges egne perspektiver. Andre læsere vil måske forvente, at analyserne indeholder flere teoretiske diskussioner og metodologiske overvejelser, end de gør. Hvad det sidste angår, kan nogle af disse findes i Refleksioner over et søskendestudie bagest i bogen.

Derudover har vi som afslutning på denne indledning indsat en QR-kode og links, der tilbyder mere viden for den interesserede læser. Her ligger for eksempel en metodeforelæsning holdt på 13

HVAD ER SØSKENDE?

Aarhus Universitet, hvor de teoretiske bevæggrunde for designet gennemgås. En anden forelæsning forklarer nøjere de teoretiske positioner inden for familiesociologien, psykologien og antropologien, som ligger bag undersøgelsen og analysen. Vi har også lagt et link til den oversigt, vi i projektet har udarbejdet over den internationale og tværkulturelle forskningslitteratur om søskende, så andre nemt kan tage tråden op til videre undersøgelser. Der er ydermere et link til en feature på P1, lavet af Anders Aamand med titlen: ”En hel, en halv og tre af pap”, hvor denne bogs forfattere bidrager med analytiske pointer. Endelig kan man downloade filmen Bevægelige søskendeskaber – børn og unges fortællinger (28 minutter), som er en integreret del af det samlede forskningsprojekt, men som også kan stå for sig selv som en fortælling om facetter ved søskendeskaber. Link til filmen ligger på www.akademisk.dk under Hvad er søskende. Du kan også se filmen via QR-koden her på siden. I filmen fortæller en række børn og unge om deres erfaringer med søskende, og nogle af deres udtalelser og erfaringer er også indarbejdet i bogens kapitler. Disse forskellige former for publikationer skal ses som et samlet hele.

Inden kapitlerne foldes ud, vil vi gerne invitere til at læse mere om vores forskningstilgang. Hvis man hellere vil gå direkte til kapitlerne, er det også muligt. Analyserne kan godt læses, uden at man kender de teoretiske overvejelser, der ligger bag.

14

INDLEDNING

Et søskendestudie – teoretiske inspirationer

Idealer om familieliv og søskenderelationer Forståelser af hvad søskende er, og hvad forholdet er mellem konkrete søskende og idealer om søskendeskab, vil altid hænge nøje sammen med familieforhold. Kigger man hen over de sidste 100 år, kan man se, hvordan boformer, kønsroller, arbejdsliv og forsørgemønstre har ændret sig, ligesom kulturelle opfattelser af familieliv, forældreskab, børn og deres roller og pligter har det. Disse forandringer afspejler ændrede levevilkår, men også skift i, hvad der opfattes som vigtigt og sundt, hvem der relaterer til hvem, og hvad det indebærer af ansvar. Familien er ikke en statisk institution, men kulturelt og historisk variabel, hvilket er afsættet for den historiske, sociologiske og antropologiske familieforskning, som vi har været inspireret af undervejs i vores arbejde med denne bog.

Den amerikanske historiker John Gillis peger på, hvordan familien i en vesteuropæisk og nordamerikansk sammenhæng er blevet en næsten mytisk størrelse, der præger menneskers forventninger til dem selv og deres nærmeste. Med en sondring mellem the families we live with og the families we live by påpeger han, hvordan vi vurderer vores konkrete liv sammen med familiemedlemmer i lyset af nogle stærke idealer om familie. En af hans pointer er, at vores konkrete praksisser altid vil være under indflydelse af myter, ritualer og billeder, der idealiserer 15

HVAD ER SØSKENDE?

familierelationer i en grad, så det kan være svært at leve op til (Gillis 1996). Et eksempel på det er den udbredte idé om den stabile, heteroseksuelle kernefamilie som den rigtige og normale familieform; et ideal, der lever, selvom 43 % af alle ægteskaber i Danmark ender med skilsmisse.

Børns måder at være søskende på og deres ideer om søskenderelationer er påvirket af sådanne samfundsmæssige idealer.

Idealer er imidlertid ikke bare løst svævende kulturelle ideer; de er forankret i lovgivning og kommer til udtryk i offentlige debatter, billeder, bøger og lignende. Søskendes rettigheder og relationer er for eksempel fastlagt i en række juridiske forordninger, der sætter grænser for tæthed (i forhold til seksuelt samkvem), definerer arveret og fastlægger vilkår ved forældremyndighedssager etc. Også kulturproduktioner som børnebøger, børnefjernsyn, eventyr og reklamer er med til at definere og fastholde normer om søskendeskab med konsekvenser for børns opfattelser af deres konkrete relationer. Det er ikke vores ærinde her at analysere disse idealer og udlægninger, men vi kan i vores interviewmateriale konstatere, at børnene trækker på sådanne usynlige gæster og opfattelser af normalitet, som de bruger til at vurdere deres relationer med.

At idealer og normer ikke er universelle, fremgår også, når man læser historiske og tværkulturelle beskrivelser af søskenderelationer (se for eksempel Cicirelli 1994; Montgomery 2009; Weisner & Gallimore 2008; Davidoff 2012). Herigennem bliver det tydeligt, at fænomenet søskende ikke kan forstås løsrevet fra den kulturelle og samfundsmæssige kontekst, det er en del af. Kulturelle idealer sætter deres præg på den enkeltes opfattelser af sine relationer.

16

INDLEDNING

Familierelationer formes gennem praksis I vores tilgang til søskende har vi også været inspireret af den engelske familiesociolog David Morgan, der understreger vigtigheden af at fokusere på, hvad folk foretager sig, når de gør familie. Frem for at tage udgangspunkt i familien som en bestemt institution anbefaler han, at man undersøger variationer i familieformer, forestillinger om familier og familiepraksis (Morgan 1996). I tråd med den anbefaling, undersøger vi, hvad søskende gør med hinanden. Vores tilgang er, at fænomenet søskende ikke bare findes, men er noget, der formes gennem menneskers indbyrdes interaktioner og friktioner og derfor ændrer form, intensitet og karakter også for den enkelte gennem barndommen. Her er vi på linje med de engelske søskendeforskere Rosalind Edwards, Lucy Hadfield, Helen Lucey og Melanie Mauthner, der i en engelsk sammenhæng udforsker, hvad børn bruger deres søskende til (Edwards et al. 2006). Ligesom dem er vi optaget af at finde ud af, hvad det indebærer at være søskende, hvilke forventninger der knytter sig hertil, og hvordan søskenderelationer kan variere mellem børn og i forskellige sammenhænge. I forhold til deres studie dykker vi dog mere ned i forskellene mellem familieformer og de dertil knyttede søskendefigurationer, fordi vi af materialet kan se, at det gør en forskel for ens relationer og kompetencer, om man vokser op i lange og brede eller smalle og korte søskendeskaber.

Dette afsæt i forskellige familieformer har også gjort spørgsmål om biologiens betydning mere fremtrædende i vores arbejde, end det er i undersøgelser, der fokuserer mere entydigt på søskenderelationer i kernefamilier. Vi kan se, at skellet mellem biologiske og sociale søskende fremhæves af nogle af vores informanter og nedtones af andre. Vi kan høre, at de taler om blodets bånd, men vi kan også se, at mange lægger mere vægt 17

HVAD ER SØSKENDE?

på, hvem de er vokset op med. De biologiske bånd har ofte stor betydning, når myndigheder skal regulere deleordninger og arvesager. Der eksisterer således stærke samfundsmæssige forståelser af, hvad der er rigtigt søskendeskab, som imidlertid også løbende udfordres (aktuelt for eksempel af det øgede omfang af global æg- og sæddonation). På den måde betyder biologisk forbundethed tydeligvis en del for informanternes fortolkninger af søskenderelationer, men det er svært nøjagtigt at sige, hvad det betyder. Måske giver det mest mening at fastslå, at biologi potentielt er betydningsfuldt, når søskende fortolker deres indbyrdes relationer, men det er langtfra det eneste, der definerer eller karakteriserer relationerne.

Når søskende defineres af andet og mere end biologi, må vi derfor gå mere undersøgende til værks for at blive klar over, hvad søskende er for forskellige mennesker. Eller som historikeren Leonora Davidoff formulerer det: hvem de kan genkende som deres søskende, og hvem de ekskluderer som fremmede (Davidoff 2012). I vores arbejde med at forstå, hvad søskendeskab indebærer, trækker vi på den engelske antropolog Janet Carstens begreb relatedness (’forbundethed’) (Carsten 2000, se også Tjørnhøj-Thomsen 2004). Med dette begreb retter Carsten opmærksomheden mod, at familierelationer ikke er defineret ved faste positioner, men afhænger af gensidig social anerkendelse og af handlinger, der understøtter relationerne. Selvom omgivelsernes klassifikationer og opfattelser selvfølgelig har betydning for folks måde at betragte deres omgivelser på, så er hendes pointe, at det er gennem handlinger, at relationer etableres, vedligeholdes og får form. Med denne tilgang kan familier og søskendeskaber betragtes som bundter af relationer, der konstant formes og omformes gennem menneskelig interaktion og friktion. Eller familie og søskendeskab kan ses som 18

INDLEDNING

en ramme om relationer, der skifter karakter og form over tid, også i det enkelte menneskes liv. Denne tilgang betyder, at det kan variere, hvem man klassificerer som søskende, og hvad man forbinder med klassifikationen. I tråd med dette perspektiv understreger den engelske familiesociolog Carol Smart, at det enkelte menneskes familiære relationer formes gennem handlinger og fortolkninger, som igen er præget af den historie, man har, og de betingelser, man er i. Fra dette perspektiv er det ikke i alle situationer, at konkrete relationer opleves som relevante; de aktiveres eller trænges i baggrunden afhængigt af situationer, relationer og sociale interesser (Smart 2007). For at forstå relationer må man derfor tæt på menneskers livssituationer og følelser.

I vores sammenhæng er disse diskussioner helt centrale for de fortolkninger af søskenderelationer, som vi møder i materialet. Informanterne fortæller om deres forskellige relationer i smalle og brede søskendeskaber; om ændringer over tid, om begivenheder, om materielle forhold, der har gjort en forskel, og om vekslende muligheder, konflikter og følelsesmæssige oplevelser af nærhed og distance. Som vi viser i analyserne, er deres handlinger sammen af central betydning for, hvordan vi kan forstå, hvad søskendeskab indebærer, men disse handlinger kan ikke forstås isoleret fra de sociale, materielle, kulturelle og historiske omstændigheder, de finder sted i. Relationerne er betinget af vilkår, men de er også skabt gennem handlinger.

Disse sociale dynamikker, variationer og forandringer forsøger vi at indkredse med metaforen bevægelse. Relationer bevæger sig, ikke mindst fordi mennesker bevæger sig mellem forskellige familier og hjem, og fordi de bevæger hinanden gennem handlinger, følelsesudtryk, tilvalg og fravalg. Søskenderelationer er ikke entydige, men tager form afhængigt af de familiære 19

HVAD ER SØSKENDE?

vilkår og konkrete handlinger, som mennesker udfører. Denne bevægelighed til trods er søskende hverken en indholdstom eller en ligegyldig kategori. Uanset hvilke mennesker der tænkes med i kategorien, og hvor forskellige praksisser, ting og følelser de konkrete relationer rummer, er søskendeskab altid et betydningsfuldt forhold i den enkeltes forståelse af sig selv, sin historie, omgivelser og i fortolkningen af andre menneskers liv.

Vores analyser bidrager således med at understrege, hvordan søskenderelationer er betydningsfulde i børns og unges liv. De formes gennem de konkrete måder, mennesker opfatter hinanden på, og de handlinger, de udfører for at udtrykke forbundethed, som igen relaterer til de familiære, biologiske og historiske sammenhænge, de indgår i.

Et horisontalt perspektiv Som nævnt først i denne indledning er der en udbredt forståelse af, at forældre-barn-relationer er centrale, hvis man vil forstå et barns handlinger, følelser og karaktertræk. Fra det perspektiv er børns forbindelser til deres søskende, fysiske såvel som følelsesmæssige, i høj grad præget af forældres opmærksomhed og anerkendelse. Vi er ikke uenige i, at forældre spiller en stor rolle i børns liv, men vi er kritiske over for tilgange, der allerede i udgangspunktet antager, at forældre er de vigtigste aktører i forhold til børns udvikling, læring, trivsel og i forhold til familiens dynamik. Vi mener, at vi frem for at tage afsæt i, at nogle er vigtigere end andre, er nødt til at udforske, hvilke perspektiver, interesser og relationer forskellige familiemedlemmer har.

I stedet for de vertikale relationer – altså relationerne mellem forældre og børn – er fokus i denne bog rettet mod børns indbyrdes relationer – de horisontale relationer. Vi er optaget af at undersøge de praktiske og følelsesmæssige betydninger, som 20

INDLEDNING

vores informanter knytter til det at være søskende, og her er det vigtigt som forsker at vriste sig fri af de forforståelser, der knytter sig til familien som institution og til vedtagne ideer om, hvem der er vigtige. Der er børn i materialet, der klart understreger, at bestemte søskende er de vigtigste i deres liv; vigtigere for dem end deres forældre. Sådanne udsagn kan være sagt i en bestemt følelsesmæssig tilstand, og de kan ændre sig.

Det er imidlertid ikke vores opgave at vurdere. Vi kan ikke afskrive dem, selvom vedtagne forståelser placerer forældre som de vigtigste i børns liv, og vi kan heller ikke se dem som udtryk for problematiske psykologiske bindinger eller brister.

En anden dominerende opfattelse i forhold til søskende er, at børns position i søskenderækkefølgen har betydning for deres personlighed. Også her finder vi, at ideologien om den stabile kernefamilie præger fortolkninger, når der for eksempel tales om typiske træk ved en storesøster i forhold til en lillebror.

Sådanne forståelser giver ikke mening i forhold til familier, der har ændret karakter gennem årene. I familier, hvor forældre er blevet skilt, andre hjem er blevet etableret, nye partnere og børn er kommet til, og større børn er flyttet væk, er søskenderækkefølge ikke en fastlagt struktur med entydige positioner.

Man kan blive lillebror i en høj alder og onkel til et af familiens jævnaldrende børn. Positioner forskyder sig og ændrer karakter, og dermed er det vanskeligt at fastlægge entydige psykologiske profiler over søskendetyper. Som bogens analyser vil vise, er billedet langt mere komplekst og bevægeligt. Roller og positioner forskyder sig, og det gør perspektiver og interesser også.

Vores afsæt her er at høre, hvad børn og unge siger om dette, og forsøge at forstå, hvad det bibringer af viden om fænomenet søskende og i større perspektiv om børns hverdagsliv og opvækst og om familien som social institution.

21

HVAD ER SØSKENDE?

Dermed udfordrer vores tilgang også en udbredt holdning om, at det er synd for børn, hvis de ikke vokser op i en kernefamilie, eller hvis familien er blevet omstruktureret, efter at forældrene er blevet skilt. Vi forholder os ikke til, om det er synd, men anskuer børns familie som et vilkår, de vokser op med. Børn indgår i løbet af deres barndom i mange dynamikker, relationer og strukturelle sammenhænge, og barndom har aldrig været og er fortsat ikke fri og lystig, men fyldt med vilkår og kompleksiteter, som skal mestres. Det er et faktum, at voksne par bliver skilt, at familier brydes, og børn adskilles og kobles med andre. Børn lever med deres familier og håndterer deres relationer på mange forskellige måder. Det er ikke vores ærinde at vurdere, hvad der er godt og skidt, men at belyse de konsekvenser for relationer, som forskellige handlemåder og familieformer giver. Den svenske sociolog Jenny Ahlberg beskriver i sit studie af familiepraktikker efter skilsmisse, hvordan den mest skelsættende begivenhed for børn er, når nye børn kommer til (Ahlberg 2008: 274). Også i SFI-undersøgelsen Børn i deleordninger (Ottesen 2011) understreges det, at børn opfatter søskende som en stabilitetsfaktor ved skilsmisser og i deleordninger. Disse pointer er bemærkelsesværdige i forhold til den vægt, der i skilsmissediskussioner er på forældres og nye partneres relationer til børnene. Pointerne har genklang i vores materiale. Her finder vi, at børns indbyrdes relationer har stor betydning for deres selvforståelse, identifikationer, læring og handlemuligheder og også betydning for de dynamikker, der er i hele familien.

Materialet til bogen Som sagt er vi optaget af, hvad det betyder at være søskende, hvilken rolle søskende spiller i børns liv, hvordan søskendeska22

INDLEDNING

ber forandrer sig over tid, og hvordan børn og unge håndterer ændringer i familiesammensætninger og de bevægelser i søskendeforholdene, som ændringer giver. For at undersøge disse spørgsmål har vi designet en kvalitativ undersøgelse med henblik på at forstå mønstre, variationer og sammenhænge i børns søskenderelationer.

Vi har i vores tilrettelæggelse søgt at inddrage familier og søskendegrupper med ret forskellige udformninger og betingelser for at have de bedste forudsætninger for at undersøge fænomenet søskende i al dets kompleksitet. Ideen var ikke at sammenligne, men snarere at få indsigt i så mange forhold som muligt, der spiller ind på søskendeforhold. Vi har arbejdet ud fra en sneboldsmetode, hvor vi har søgt informanter meget bredt, blandt andet gennem lærere og sundhedsplejersker rundt om i Danmark, gennem bekendte og bekendtes netværk, på Facebook, hos Kriminalforsorgen og udvalgte døgninstitutioner, på fritidsklubber og gennem kolleger og kollegers netværk. Uge for uge er gruppen af informanter vokset hen over et år, indtil vi vurderede, at vi havde nået en passende stor og varieret gruppe.

I det samlede materiale endte der med at indgå 93 børn og unge fra hele landet. 12 af disse børn har vi observeret på en række børnemøder på et familierådgivningscenter, hvor de mødtes for at tale om oplevelser af og følelser i forhold til deres forældres skilsmisse og deres egne familierelationer. Resten – dvs. 81 børn og unge i alderen 6-32 år – har vi interviewet.

En del af dem flere gange, og i langt de fleste tilfælde har vi interviewet flere søskende enten sammen eller hver for sig. Den relativt store aldersspredning henviser til, at mange forældre får flere hold børn eller finder sammen med nye partnere. Generelt har vi afgrænset vores interviews og observationer til børn og unge, men i et par tilfælde var det oplagt også at interviewe 23

HVAD ER SØSKENDE?

voksne søskende, der kunne give os indblik i den længere søskendehistorie. Interviewene er foretaget i et af børnenes hjem eller på cafeer, to af dem på en ungdomspension og fire på et børnehjem, hvor interviewpersonerne boede. For 16 af børnene gælder det, at vi valgte at interviewe dem sammen i fire grupper med fire børn i hver. De var udvalgt på et fritidshjem og en fritidsklub og var i alderen 9-13 år. Her var der ikke nogen søskende sammen, hvad der gav os mulighed for at få indblik i, hvordan børn snakker med jævnaldrende om deres søskende. Nogle af informanterne indvilligede i at fotografere ting eller begivenheder, de gør sammen med deres søskende, hvad der så gav afsæt for opfølgende samtaler. Andre – 30 – har vi fulgt med et kamera og har filmet deres gøremål sammen med deres søskende, for eksempel sportsbegivenheder, cafébesøg, hyggeaftener og rejser mellem flere hjem. Nogle af disse optagelser er siden blevet klippet sammen til den film, vi har lavet.

I forbindelse med sammenklipningen gennemså deltagerne det materiale, der var valgt ud om dem selv, hvad der ligeledes gav anledning til yderligere samtaler. 10 af disse børn og unge har vi fulgt over længere tid og foretaget en del etnografiske observationer af deres hverdagsgøremål og interaktioner. Endelig har vi interviewet 12 forældre, to pædagoger, to børnepsykologer, en socialrådgiver, to familieterapeuter, to jurister, en sundhedsplejerske og en rådgiver fra foreningen Børns Vilkår.

Hvad spurgte vi børnene om?

Vi indledte alle vores interviews med børn og unge med at bede dem om at tegne deres familiemedlemmer og forklare os, hvem deres søskende er, og hvordan de familiært hænger sammen. Vi ønskede således at få børnene til selv at definere, hvem de opfattede som deres søskende, og hvem de eventuelt 24

INDLEDNING

ikke gjorde, og i det hele taget høre, hvilke betegnelser de selv brugte om deres familiemedlemmer. Tegningerne blev afsæt for videre spørgsmål som: hvad de gør med deres forskellige søskende, hvordan de bor, hvem de eventuelt deler værelser med, hvilke pligter og opgaver de har, hvad de og deres søskende får i lommepenge, hvem de er på ferier med, spiser sammen med og skændes med osv. Vi søgte med vores åbning og den videre samtale at finde ud af, hvad det enkelte barn konkret forbandt med at være søskende, og vi forsøgte at lytte til deres personlige erfaringer med deres søskende og deres fortællinger om de mere almene forestillinger og idealer om søskendeskaber. Og vi stillede uddybende og lidt skæve spørgsmål, som kunne give andre associationer end de mest umiddelbare. Interviewene gav indsigt i ganske mange forhold, hvor det slog os, hvor stor indflydelse materielle forhold og familiernes organisation og logistiske tilrettelæggelse har på børnenes indbyrdes relationer og muligheder for samvær. Det er derfor en tematik, der går igen i flere af kapitlerne. Slående har det også været, hvad børnene har talt ganske udfoldet om, og hvad der dårligt er blevet berørt. Således har vi hørt meget om følelsesmæssige forhold, om hvem de kan lide på hvilke måder, og hvilke følelser bestemte situationer har vakt. Til gengæld har vi ikke fået meget at vide om forældrene, deres samarbejde og eventuelle skilsmisse, ligesom konflikter med voksne i det hele taget kun er blevet overfladisk berørt. Disse prioriteringer har vi naturligvis valgt at respektere og har ikke spurgt nøjere ind, når vi har kunnet mærke barnets vægring. Dels har vi ikke været tæt nok på dem, dels mente vi, at etiske hensyn fordrede vores respekt. Når vi nævner dette her, er det således for at pointere, at nok har vi i vores interviews og samtaler med børnene været rundt om mange emner; men der er også forhold, som vi ikke ved meget 25

HVAD ER SØSKENDE?

om. Ikke desto mindre finder vi, at materialet rummer mange væsentlige tematikker.

Det er vores håb med bogen, at de forhold, børn og unge peger på, vil give stof til eftertanke og anledning til, at søskenderelationer kan komme mere på dagsordenen, når vi fremover diskuterer børns hverdag og vilkår.

God fornøjelse.

26

KAPITEL 1

RIGTIGE SØSKENDE Af Eva Gulløv

Interviewer: Bodil:

Interviewer: Bodil: Interviewer: Bodil:

Bodil:

Du er 13, og så sagde du, at I var tre søskende her i huset?

Ja, og så er der deres storebror, som så også lidt er min storebror. Altså som jeg ser som min storebror, men som ikke er min storebror. (…)

Du startede med at sige, at Kasper ikke er din bror, men det er han alligevel?

Ja. Så hvornår blev I søskende?

Altså min mor og Kurt, de mødtes jo, da jeg var 2 år.

Så han har bare altid været der. Og så når man bor sammen længe nok og kender hinanden godt nok, ikke også, så bliver man jo sådan lidt, ja for mig er han i hvert fald min storebror 100 %. (…)

Altså mig og Kasper, vi har et meget tæt forhold. Vi snakker om alt og hjælper hinanden med alt, altså ikke sådan noget skole og sådan noget, men altså … ja følelser og ja det, alting.

(Bodil, 13 år)

27

HVAD ER SØSKENDE?

I dialogen her reflekterer Bodil over sin relation til drengen Kasper. Kasper kom ind i hendes liv, da hendes mor flyttede sammen med Kaspers far. De har opvæksten igennem boet sammen hver anden uge, fordi de begge veksler mellem at bo hos deres mor og far. Som det fremgår, opfatter hun Kasper som sin bror, men hun tøver også lidt og beskriver ham først som sine søskendes bror. Fra et konventionelt, biologisk perspektiv er de ikke beslægtet. Men som hun forklarer her, kan man blive søskende, når man gennem lang tid bor sammen og kender hinanden rigtig godt.

Søskendekategorier Bodils tøven er sigende. For hvad kalder man børn, man bor sammen med, men ikke nødvendigvis deler forældre med?

Vendinger som ”min rigtige bror”, ”hun er ikke min rigtige søster”, ”det er mine halvsøskende”, ”det er mine bonusbrødre”, ”de er bare papsøskende”, ”jeg tænker på ham som min delebror” fylder i materialet og vidner om, at børnene (og de voksne, de er sammen med) bestræber sig på at finde benævnelser, som andre kan forstå, men også på at give dem indhold, som reelt reflekterer deres oplevelse af relationen.

Umiddelbart synes der at være en ret klar systematik i de anvendte kategorier. Bonussøskende er en mere positiv betegnelse end papsøskende for nogle, man har fået ind i sit liv uden at dele forældre med. Halvsøskende eller delesøskende har man én forælder til fælles med, helsøskende eller rigtige søskende deler man begge forældre med. Imidlertid opleves disse systematiske slægtskategorier tilsyneladende ikke altid helt så enkelt. Nogle af de børn/unge, vi har interviewet, kæmper med at få deres faktiske erfaringer til at passe med de etablerede kategorier, for28

RIGTIGE SØSKENDE

di kategorierne ikke bare beskriver, men også foreskriver, at nogle relationer er mere rigtige end andre. Nogle finder på nye udtryk om deres relation, (”vi er hverdagssøskende”, ”hun er min weekendsøster”), andre insisterer på at betegne deres relation som søskende uanset graden af biologisk forbundethed. Det gælder f.eks. Bodil i eksemplet ovenfor, og det gælder 13-årige Philip.

Da et andet barn under et gruppeinterview spørger, om hans ”storebror” ikke er en ”halvbror”, understreger han, at han kalder ham for ”bror”, selvom de ikke har samme far. De har altid boet sammen, og skønt storebroren er nogle år ældre og mere optaget af sin computer og sin kæreste end af sin lillebror, så ser Philip ham indiskutabelt som sin bror.

Vigga, som er del af en familie med børn fra flere parforhold, forklarer her, i hvilken forstand hun opfatter de syv andre børn i familien som søskende: Vigga:

Interviewer: Vigga:

Jeg tænker på, at Sally og Agnes og Linus og Jenny, og ja det er egentlig dem. Fordi Nicolaj og Sebastian og Thomas, de er ikke rigtig mine søskende… Så Jenny og Linus og Agnes og Sally og mig selv, de er mine halvsøskende.

Og hvad er Nicolaj og Sebastian og Thomas?

De er bare pap.

(Vigga, 10 år)

Viggas kategorisering følger konventionelle forståelser af biologisk beslægtethed. Går man lidt nøjere ned i interviewet kan man imidlertid se, at det, ligesom hos Bodil i den indledende dialog, er nogle andre aspekter, som hun er optaget af. Selvom hun på et tidspunkt forklarer, at hun egentlig ikke har nogen rigtige søskende, så gør hun i løbet af interviewet meget ud af, 29

HVAD ER SØSKENDE?

hvordan hun er forbundet med de forskellige. Linus (4 år) og Jenny (½ år), som bor hos hendes far, og Sally (1 år), som bor hos hendes mor, opfatter hun som meget nære søskende, for dem har hun været sammen med hele deres liv, og de er meget glade for hende. Det er vigtigt for hende, at der ikke går for lang tid mellem, at hun ser dem. Agnes, der er 16 år, har hun kendt i flere år, så Agnes har også kendt hende, da hun var lille, og de har haft mange oplevelser sammen. Nu da Agnes er på efterskole, har de ikke så meget kontakt, men Vigga føler sig alligevel nært forbundet med hende i kraft af den historie, de har sammen. De to ældste drenge, Sebastian og Thomas, er nu er midt i 20’erne, og dem har Vigga aldrig haft så meget at gøre med. Nicolaj (15 år) har hun derimod i perioder boet sammen med, og hun beskriver ham som en tættere bror. Som fortællingen skrider frem, fremgår det således, at klassifikationen i høj grad er en beskrivelse af samhørighed over tid; at Vigga føler sig mest beslægtet med de af børnene, hun har delt hverdag og gjort ting sammen med gennem en længere periode.

Den konventionelle klassifikation af søskende baseret på biologisk forbundethed er dermed ikke nødvendigvis særligt sigende for de erfaringer, børnene har. Således understreger Viggas storebror, Nicolaj, at de alle sammen er familie, også selvom andre måske ikke ser sådan på det: Jeg tænker det som, at de er min familie. Men så kan det godt være, at der er nogle af dem, som ikke er rigtige og rigtig familie og sådan noget, men jeg tænker det stadig som familie.

(Nicolaj, 15 år) Han gør i interviewet en del ud af at betone samhørigheden, omend det ikke er de samme børn, han beskriver som del af 30

RIGTIGE SØSKENDE

sin søskendegruppe, som Vigga gør. En søskendegruppe kan se forskellig ud afhængigt af perspektiv og position.

Selvom de børn/unge, vi har interviewet, gennemgående bruger veletablerede kategorier og også refererer til vedtagne forståelser af, at nogle former for søskende er mere ”rigtige” end andre, så har de således også et behov for at betone andre oplevelser eller nuancere kategorierne. For at forstå materialet er det derfor nødvendigt at skelne mellem en tilskrevet forståelse af søskende og en oplevet søskendeforståelse.

Den tilskrevne forståelse hviler på en veletableret kulturel sondring mellem, hvem der er søskende, og hvem der ikke er det, baseret på et biologisk klassifikationsprincip. Fra det perspektiv er søskenderelationer entydige og ufravigelige, og det er netop ufravigeligheden, der adskiller dem fra vennerelationer.

Denne kulturelle forståelse dominerer måden at tænke om søskende på, og det er derfor en forståelse, alle vores informanter forholder sig til.

Den anden forståelse af søskende, nemlig af søskenderelationen som den opleves, er den, der fylder mest i interviewene.

For når interviewpersonerne fortæller om deres søskende, har de brug for at komme med nuancer og præciseringer, som rækker ud over de gængse forståelser af, hvad søskende er.

Søskendeskab er ikke bare en prædefineret kategori; for den enkelte er det unikke relationer, som løbende forandrer sig og rummer mange slags følelser. Og netop denne oplevelse af følelsesmæssig sammensathed og foranderlighed synes at give anledning til overvejelser og tvivl. Sammensatheden harmonerer nemlig dårligt med den entydighed, som den kulturelt dominerende søskendeforståelse rummer. Børnene vurderer tilsyneladende deres egne søskenderelationer i forhold til det,

31

HVAD ER SØSKENDE?

som fremstår som det ”rigtige” søskendeskab; det vil sige et søskendeskab, som er uproblematisk og ufravigeligt.

Følelsesmæssig forbundethed Et gennemgående træk i beskrivelserne er, at søskende er en relation, man ideelt set ikke behøver overveje; en forståelse, der formentlig understøttes af den konventionelle forestilling om, at ”rigtigt” søskendeskab ikke kan brydes. Nicolaj udtrykker det på denne måde: Nicolaj:

Interviewer: Nicolaj:

De er der bare, og de er gode at have. Og man kan snakke med dem og sådan, være sammen med dem og sådan (…).

De er bare givet, det er nogen, man ikke skal overveje?

Ja, ja, man kan komme op og skændes og så blive uvenner, men de er der stadigvæk.

En del af børnene beskriver, hvordan søskende giver en form for emotionel tryghed; en følelse af, at der er nogen, der ”altid er der for én”; at man ”ikke står alene” eller ”er helt isoleret”. Det er ikke nødvendigt at bo sammen eller være biologiske søskende, men bevidstheden om at være tilgængelige for hinanden er central.

Med til denne bevidsthed hører også en forventning om, at ens søskende er ubetinget loyale. Også selvom de ikke altid kan være der rent fysisk, så indebærer relationen ideelt set en forestilling om, at de andre tager del i ens liv og vil bakke én op.

Eline har f.eks. følgende overvejelser om sin følelse af forpligtelse over for sin lillebror: (…) Hvis jeg har hørt, at nogle af Theodors venner de kommer herned, og så fortæller de mig, at der er sket et eller andet eller sådan 32

RIGTIGE SØSKENDE

noget, så vil jeg selvfølgelig blive ked af det. Og hvis det var lige her i nærheden (…) så vil jeg selvfølgelig gå hen og hjælpe ham eller sådan noget og se, om han var okay eller sådan noget. (…) Det ville han også gøre med mig. Det ved jeg.

(Eline, 9 år) Samtidig understreger hun, at søskende ikke skal overvåge hinanden og helst heller ikke passe for meget på hinanden. Hun uddyber, at det gode ved hendes storebror netop er, at han ikke kontrollerer: Min storebror, han er sådan, altså han er ikke sådan en, der totalt holder øje med, hvad folk gør, om man gør noget forkert, eller man sætter noget forkert eller sådan. Det er sådan lidt mere, det må man selv ordne. Han er en meget god storebror, fordi han ikke holder så meget øje med, om jeg så kommer til at tage lidt slik, og jeg ikke har spurgt, eller hvad ved jeg, altså sådan noget. Så han holder ikke så meget øje med mig.

(Eline, 9 år) Fra Elines perspektiv rummer søskendeskab en indiskutabel solidaritet, der indebærer, at man ikke kontrollerer eller angiver hinanden, lader én passe sig selv, men hjælper, hvis det er nødvendigt. Der er en vigtig balance mellem ”at holde øje” og give plads til, ”at man selv ordner”, som Eline udtrykker det.

Hun uddyber samtidig, at hun ikke fortæller sine brødre om sine tanker og hemmeligheder. Relationens tæthed ligger snarere i alt det, der ikke behøver at blive sagt eller forklaret; et forhold, der afspejler en forventning om potentiel loyalitet, og at relationen vil vare ved.

33

HVAD ER SØSKENDE?

Som vi vil diskutere nøjere i bogens sidste kapitel, Tvivl om det selvfølgelige, giver denne forventning imidlertid også anledning til tvivl. Mindre søskende føler sig ikke altid sikre på, om deres større søskende nu faktisk vil dem, og mange har oplevet kontante afvisninger, når de søgte de større søskendes selskab.

Solidaritet og loyalitet synes at være definerende træk ved børnenes opfattelser af, hvad søskendeskab bør være. Men netop derfor er tvivl om, hvorvidt solidariteten rent faktisk vil være der, også et omdrejningspunkt i mange af deres overvejelser over deres konkrete søskenderelationer. Det aner man, når Liv f.eks. siger om sine søskende: ”De er der bare rigtig meget for én – for det meste”. At være søskende indebærer en følelsesmæssig forpligtelse, som også kan give anledning til usikkerhed.

Forbundethed og autonomi Selvom der således er en udtalt forventning om, at søskende er der for en, er der mange overvejelser over, hvor og hvordan det er passende at vise, at man er forbundne. Man er forpligtet på hinanden, men kun i et vist omfang, for udvisning af for stærk samhørighed kan også anfægte ens autonomi som selvstændigt individ. I et gruppeinterview reflekterer fire børn på 12-13 år over spørgsmålet om, hvad man kan forvente af sine søskende: Jakob: Sigrid: Emma: Philip:

De hjælper én, hvis man har brug for det.

Hvis det er rigtig galt, så ja.

Det kommer an på, om de er store eller små.

Ja, det er rigtigt.

Man aner her, at oplevelsen af søskenderelationer også er præget af andre sociale sammenhænge. Store søskende er mere forpligtede til at hjælpe end små, og der skal være alvor i situationen, 34

RIGTIGE SØSKENDE

for at man i det hele taget skal ulejlige sine søskende. I gruppeinterviewet fortsætter børnene med at fortælle om, hvordan nogle af deres større søskende også er lidt flove over dem. Som her, hvor Emma fortæller, at hendes bror ikke ville følges med hende i skole: Emma: Interviewer: Emma:

Interviewer: Philip: Sigrid: Philip: Emma:

Så lader vi, som om vi ikke følges ad. (Griner) Var han flov over dig, eller hvordan skal man forstå det?

Nok bare at jeg er en lille pige, som ikke lige skulle være sammen med hans venner … Men senere så var det sådan fint nok. Jeg snakkede ikke så meget med ham på skolen, en sjælden gang imellem …

Så hvis nogen driller, kan man så kalde på sin storebror eller storesøster eller?

Det kommer an på, hvor groft det er.

Altså, hendes storebror var ekstremt stærk altså. (Peger på Emma) Han er meget stor.

Han er sådan en karate-ninja ikke, men altså nej, jeg kan normalt godt selv slå igen, hvis drengene fra min klasse slår mig eller prikker eller et eller andet. Men så, men hvis det er helt slemt, så vil jeg regne med, jeg godt kunne få ham til at hjælpe mig.

Det er tydeligt, at mange af børnene er helt opmærksomme på, at støtte fra søskende ikke er en entydig hjælp i de sociale spil, de indgår i. Det er en ressource, de forventer at have adgang til, men søskendehjælp er også forbundet med risiko og potentielt prestigetab. Dels er det ikke helt sikkert, at deres søskende rent faktisk vil komme, hvis de beder om hjælp, dels signale35

HVAD ER SØSKENDE?

rer hjælpen en utilstrækkelighed, som de færreste ønsker bliver synlig. At dømme efter fortællingerne er der således en udtalt bevidsthed om, at søskende altid er der, men i det praktiske hverdagsliv er der bestemt grænser for, hvor tit man ses, hvor meget man har kontakt, og i hvilke situationer det går an at trække på hinanden.

Her synes især skole, fritidshjem og klubber at være steder, hvor man ikke involverer hinanden meget i sine gøremål. Det er steder, man er med sine venner, og hvor vigtig en søskenderelation end kan være, hører den til i andre sammenhænge.

Det aner man f.eks. her hos Vigga: Interviewer: Vigga: Interviewer: Vigga: Interviewer: Vigga:

Ja, hvad så med, kan du bruge Nicolaj, hvis du bliver ked af det?

Nej, det gør jeg ikke. Jeg har det fint nok i skolen.

Har Agnes også, hun har gået på den skole også?

Ja, hun er lige gået ud.

Var det så rart at have hende på den samme skole?

Ja, nogle gange. Nogle gange så kunne hun godt bare sige ’skrid’.

Også i følgende uddrag udtrykker Laurits et vist forbehold over for at hente hjælp hos sin 1½ år yngre lillebror: Interviewer:

Laurits: Interviewer: Laurits: 36

Okay, hvad hvis du er ovre i skolen, og der er nogen, der siger noget, du bliver ked af, eller driller, eller der er en lærer, der skælder ud, eller hvad det nu kan være, ville du så finde Oskar henne i skolen?

Nej, det er kun ham, der finder mig.

Okay.

Så snakker jeg med læreren om det.

RIGTIGE SØSKENDE

Interviewer: Laurits:

Interviewer: Laurits: Interviewer:

Laurits:

Ja, så du opsøger ham aldrig henne i skolen?

Ikke så tit. Jeg tror, det er bedre, lidt mere sådan, lidt mere opstøttende, når man har en storebror som, som, altså jeg tænker ikke, at jeg vil gå over til min lillebror. Men så plejer mine venner at være ret gode sådan til at hjælpe. Altså, så, altså det er ikke, fordi Oskar ikke er god til at hjælpe. Men altså, når mine venner er så tæt på og sådan. Men Oskar, mange af hans venner kommer tit løbende og siger, at jeg lige skal komme over, hvis der er noget, altså ikke tit, men en gang imellem Hvad gør du så?

Kommer over og spørger om, han er okay.

Ja okay, også hvis der er nogen, der driller ham eller et eller andet? Hjælper det så, hvis hans storebror kommer?

Ja, så, så siger jeg siger ikke noget til dem, så siger jeg sådan: ’Kan du ikke gå over og finde en gårdvagt?’, og hvis de så ikke holder op, så kommer jeg med over til en gårdvagt eller sådan et eller andet.

(Laurits, 11 år)

Det interessante her er de mange dilemmaer, som Laurits indikerer, han oplever. Det er ikke helt nemt at afbalancere rollen som storebror med de sammenhænge, han befinder sig i. I løbet af det videre interview får Laurits på mange måder fortalt, at han altid kan regne med Oskar. Det er Oskar, han vil fortælle det til, hvis der er sket et eller andet i løbet af dagen. I hvert sit interview understreger både han og Oskar, hvor tæt de er på hinanden, og i en lind strøm af associationer fortæller de, hvordan de spiller fodbold sammen, cykler, laver parkour, byg37

HVAD ER SØSKENDE?

ger med legoklodser, og hvordan de altid har været sammen og deler værelse, uanset om de er hos deres mor eller far. Alligevel gør de begge to en del ud af, at der er sammenhænge, hvor man ikke kan være forpligtet på hinanden, og at man må afveje, hvilke hensyn man kan tage. I skolen er det ikke rigtig på sin plads at støtte sig til hinanden, slet ikke for Laurits; dér må man trække på gårdvagten eller lærerne.

Karakteren af ansvar De afvejninger børnene giver udtryk for i forhold til, hvor og hvordan de kan trække på deres søskende, knytter an til mere udbredte forestillinger om børn og selvstændighed. Professionelle i daginstitutioner påpeger, at man skal være varsom med at pålægge børn ansvar for deres søskende. Børn skal udvikle selvstændighed, og her kan hensyn til mindre søskende godt blive anset for at være en byrde. Noget lignende ser ud til at gælde i hjemmene. Mange af børnene/de unge har pligter i hjemmet, men de er som regel fordelt, så hver har sine. Større børn kan godt have opgaver med at passe mindre søskende, især i de familier, hvor aldersforskellen er stor, eller der er brug for hjælp til overgangen fra et hjem til et andet. Men i de mere jævnaldrende søskendegrupper ser det ikke ud til, at opgaver med at hjælpe mindre søskende med påklædning, lektielavning, hente/bringe er en del af dagligdagen. Tværtimod synes det at være et udtalt forhold, at søskende ikke er forpligtet på hinanden; et forhold, der afviger markant fra forventninger til søskende i en del andre samfund.

Dette forhold træder også frem i flere af forældreinterviewene. I følgende lille uddrag udtrykker Jane f.eks. bekymring for, om hendes ældste søn har haft for meget ansvar for sine søskende: 38

RIGTIGE SØSKENDE

Han har fået lov at tage meget ansvar for sine to mindre søskende, som han på en eller anden måde ikke skulle have haft, synes jeg. I forvejen får man det jo. Han tager det jo selv, i og med at han er større, og det skal han også, men han skal ikke have for meget af det (…) Nogle gange synes jeg, det har været meget for ham.

(Jane, mor til tre) Også Malene understreger denne opmærksomhed: Ja, jeg tror nok også, jeg har gjort ret meget ud af, at det ikke skulle være en belastning for dem at få søskende. Altså, de skulle ikke, - det er os, der vil have børnene.

(Malene, mor til fire) Søskendeskab opfattes således som en relation, det er vigtigt, at børn ikke føler sig tynget af. Pligt kan underminere selvstændighed og måske også belaste relationen. Marianne udtrykker det ret eksplicit i dette lidt længere uddrag, hvor hun reflekterer over den ældste datter, Mathildes (10 år), rolle i forhold til den to år yngre Laura: Marianne: Interviewer: Marianne:

(…) Der er ikke noget med, at hun skal have Laura med i baglommen, slet ikke.

Hvad med ovre i skolen, (…) er de forpligtet på hinanden, når de er i skole sammen?

Nej, det vil jeg simpelthen ikke have. Der er gårdvagter derovre, der holder øje med dem. At de så har, at Mathilde så har holdt øje med, om der er nogle, der har slået lillesøster og har trøstet hende, det er en anden side af sagen. Jeg har aldrig sagt, at de skal hjælpe hinanden.

39

HVAD ER SØSKENDE?

Interviewer: Marianne:

Interviewer: Marianne:

Interviewer: Marianne:

At de er ansvarlige for hinanden?

Nej, ’I er i skole, og I må gøre det på bedst mulig måde og klare jer selv’. Og Mathilde, hun skal ikke være afhængig i frikvartererne og være hende nurseren, der passer på søster. Fordi hun skal lære at klare sig selv, og der er også kammerater, og der er også voksne omkring hende.

Så har du indtryk af, om de nogensinde har brugt hinanden på den måde, uanset hvad du har sagt?

Ja, det har de. Ja, jeg ved, at Laura, hun er løbet hen til Mathilde og har sagt: ’Ved du hvad, der er en fra din klasse, der har gjort sådan og sådan’, ikke. Og så har Mathilde prøvet at være hende mægleren, og det kan hurtigt gå galt, kan jeg høre. Så jeg har bare sagt: ’Jamen ved du hvad, du skal gå til de voksne, der hører til dig’, har jeg sagt til Laura og ’Mathilde, du skal gå til de voksne, der hører til dig’.

Nej, som du siger, er der jo også voksne derovre.

Ja, ja, og de må jo selvfølgelig godt bruge hinanden, det er slet ikke det. (…) Det må de gerne, men de skal lære at klare sig selv, ja.

Af forældreinterviewene og samtaler med børnehave-, SFO- og klubpædagoger får man således indtryk af en udbredt opfattelse af, at hvis søskende tager ansvar for hinanden, kan det hæmme den enkeltes selvstændighed og autonomi. Relationen skal være båret af en følelsesmæssig tilknytning, ikke af arbejdsopgaver eller for meget asymmetri. Tværtimod virker det, som om både forældre, pædagoger og lærere ser søskenderelationer som så givne, at deres opgave er at frigøre det enkelte barn snarere end understøtte relationerne.

40

RIGTIGE SØSKENDE

Interessant nok betyder den følelsesmæssige betoning, at søskendeskab trods den klassifikatoriske entydighed ikke har noget entydigt indhold. Søskenderelationer formes gennem følelsesmæssige udvekslinger, og det kræver derfor et vedvarende arbejde for den enkelte at udtrykke sine følelser og fortolke de andres signaler. Dette arbejde bliver særlig nødvendigt i de tilfælde, hvor fysiske og organisatoriske rammer ikke understøtter relationen, som f.eks. når søskende veksler mellem boliger i uens takt, når søskende flytter hjemmefra, eller man skal bo sammen med børn, man ikke før har kendt (se også i kapitel 4, Søskende mellem rum). Søskenderelationer er følelsesrelationer og kan derfor opleves som ganske vanskelige og sammensatte, trods en retorik, der får det til at lyde som et ret enkelt og indiskutabelt fænomen.

Sammenfatning Som vist her fremstår søskendeskab på den ene side som et ret entydigt fænomen defineret af biologisk slægtskab. På den anden side opleves søskenderelationer som lige så sammensatte, som andre sociale relationer. De er fulde af konkrete overvejelser og fortolkninger, investeringer, glæder og skuffelser, som både opleves som unikke og holdes op imod og bedømmes ud fra generelle, kulturelle forståelser af, hvad søskendeskab er og bør være. Ved at anlægge et perspektiv, der fokuserer på sådanne oplevelser, får man blik for, at søskendeskab ikke er en given relation. Det er et fænomen, man må arbejde på at opretholde på måder, der på én gang lever op til nogle veletablerede forventninger om loyalitet og ufravigelighed og samtidig er i overensstemmelse med de konkrete steder og relationer, som man indgår i. I dette arbejde er der, som eksemplerne her har vist,

41

HVAD ER SØSKENDE?

overvejelser og fortolkninger, der, som vi vil vende tilbage til i det sidste kapitel, nogle gange giver anledning til tvivl.

Teoretisk inspiration Kapitlets tilgang er inspireret af analyser fremført af den britiske antropolog Janet Carsten. Især er vi inspireret af hendes begreb om relatedness (forbundethed), som et perspektiv på familierelationer, der fokuserer på folks egne opfattelser og handlinger snarere end vedtagne klassifikationer. Også R. Edwards, L. Hadfield, H. Lucey og M. Mauthners (2006) engelske studie af søskenderelationer har været en inspirationskilde, fordi de med en overvejende sociologisk tilgang viser, hvad søskendeskab indebærer af handlinger og følelser. Endelig har en række studier af søskendeskab i andre kulturelle sammenhænge (se f.eks. Cicirelli 1994; Montgomery 2009; Weisner & Gallimore 2008) inspireret kapitlets opmærksomhed på de forventninger og forpligtelser, som søskendeskab indebærer i en dansk sammenhæng. Her kan også nævnes et dansk studie af søskende i daginstitutioner (Høyrup 2013), der peger på opfattelser af, at børn generelt ikke skal tage for meget ansvar for deres søskende.

42

Læseren får adgang til andre publikationer gennem QR-koder og links.

Blandt andet kan man downloade filmen Bevægelige søskendeskaber – børns og unges fortællinger (28 minutter).

WWW.AKADEMISK.DK

Eva Gulløv s Mads Middelboe Rehder

Bogen bygger på en undersøgelse, hvor knap 100 børn og unge fra hele landet er blevet interviewet og observeret i løbet af 2011 og 2012. Der er inddraget familier og søskendegrupper med ret forskellige udformninger og betingelser for på den måde at have de bedste forudsætninger for at undersøge fænomenet søskende i al sin kompleksitet.

FORBINDELSER

Bogen undersøger søskendes indbyrdes praktiske og følelsesmæssige forbindelser, og den betydning søskenderelationer har – blandt andet i familier med skilsmisser. Med udgangspunkt i børns og unges egne fortællinger, vises det, hvordan familieformer og måder at organisere familielivet på har konkret betydning for søskendes relationer. Det vises også, hvor forskellige søskendeforhold kan være, hvordan relationer og positioner løbende forandrer sig, og hvordan konflikter og tæthed hører sammen.

HVAD ER SØSKENDE?

Denne bog handler om søskende. At være søskende, at have søskende og få søskende er vilkår i rigtig mange børns liv. Umiddelbart synes det at være en velkendt størrelse; men reelt ved vi meget lidt om, hvad børn og unge i Danmark selv forbinder med at være søskende, hvem de tænker som deres søskende, hvad de gør eller ikke gør sammen. Er man søskende med de børn, man bor sammen med? Kan man være mere eller mindre rigtige søskende? Og kan man holde op med at være søskende?