Tg nyt 71 final by AKB Taastrupgaard

Etniske piger på dagsordenen

Læs om Ungdomsredaktionens besøg i Malmø

Hvad tænker andre om Taastrupgaard?

TG Nyt spørger fem unge fra andre boligområder. `Hyggelig´ og `sammenhold´ er bare nogle af de ord, som bliver brugt til at beskrive gården

TG Nyt Taastrupgaards Beboerblad nr. 71, Februar 2015

TG Nyt TG Nyt er Taastrupgaards beboerblad, som omdeles til alle beboere. Vi dækker en bred række emner, blandt andet om livet i Taastrupgaard. Vores mål er at lave et blad, som du kan genkende dig selv i, blive inspireret af og som kan give dig mere indsigt i, hvad der sker i vores boligområde.

Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Robert Lanther Borgerjournalister: Diana Cickovic Ishah Naureen Ubah D. Hassan Öznur Yüksel Melissa Taskiran Alaa Hassan Stephanie Svarter Sima Mahmoud Asma Mahmoud Fatma Khan Mentor og vejlder: Nanna C. Rohweder Redaktør: Maya Koch Layout: Robert Lanther

Leder

Tak for denne gang Du sidder nu med det sidste nummer af TG Nyt i hånden, da bladet lukker. Siden foråret 2013 har en gruppe unge og engagerede piger og kvinder fra dit boligområde frivilligt skrevet dette blad. Hver onsdag aften har de mødtes for at dele deres tanker og meninger, udvikle ideer og skrible løs på tastaturet. Nu er de midler, som har støttet produktionen af bladet, dog ved at udløbe. Fremover vil pigerne fra Ungdomsredaktionen derfor skrive om og for deres boligområde i Taastrupgaards nyhedsbrev. I dette TG Nyt kan du blandt andet læse om Ungdomsredaktionens tur til det udsatte boligområde ‘Rosengård’ i Malmø. Her blev de især inspireret af en pigeforening, som har etniske pigers vilkår på dagsordenen. Du kan også blive klogere på dit boligområdes image i omverdenen: Er Taastrupgaard kendt som et område, der er præget af kriminalitet, eller er det landets bedste ‘ghetto’?

Trykning: KLS Grafisk Hus A/S

De fleste er nok bekendt med, at et solcelleanlæg er ved at blive installeret på tagene i Taastrupgaard. Det forventes at blive en rigtig god forretning for beboerne. Læs mere på side 10-12. Vi minder også om, at alle nu skal til at betale for det vand, de selv bruger, og at man i 2015 derfor bedes være ekstra opmærksom på sit vandforbrug.

Oplag: 1.100

Rigtig god læselyst!

Kontakt

Maya Koch Redaktør

Forsidefoto: Claus Nowak, Dominia

Mail: tgnyt@akb-tgv.dk

Indhold Tak for denne gang

Godt nytår

Ghetto i Malmø

Taastrupgaard VS Rosengård

Solceller er en god forretning

Hvad synes du om ...

Bryd vanen luk for hanen

Tider for motionscenter 19 Kender du min gård

Hej, det er os fra biblioteket

Vær så god, her er en gratis bog

Malmø

Kom med Ungdomsredaktionen til Malmø

Børnesiden 27 Guide til den mørke tid

Solceller

Kender du min gård?

Hvad kan og skal det nye solcelleanlæg i Taastrupgaard?

Hvad synes andre om dit boligområde?

Godt nytår Indgangen til det nye år var lidt af en oplevelse. Som alle andre steder i Danmark blev nytårsaften fejret med fyrværkeri i lange baner. Det var flot, festligt og fornøjeligt – og så uden ballade, ildebrande og hærværk. Af Ole Jönsson, Formand for Afdelingsbestyrelsen Det meget glædeligt, at vi i Taastrupgaard igen har oplevet en stille juleferie og en nytårsaften stort set uden hærværk og uden påsatte brande. Det er der ikke mange boligafdelinger der kan prale med, og det understreger bare endnu en gang, at vi lejere i Taastrupgaard, kan være rigtigt stolte over vores boligafdeling. Det gamle år var en lang række af afsluttede projekter, f.eks. badeværelsessagen, ny belysning udendørs langs vandstien, ny belysning i kældre og opgange, parkering på Taastrupgårdsvej, nye legepladser m.m.

Det nye år - 2015 I 2015 skulle vi gerne have et stille og roligt år for nye byggesager. De eneste sager på dags-

ordenen er nedgravningscontainere til erstatning for affaldsøerne og et nyt projekt vedrørende omlægning af eksisterende parkeringspladser.

Nyt driftkontor Til almindelig orientering kan vi oplyse, at vi indviede det nye driftskontor den 6. januar 2015. Her har Ejendomskontoret fået samlet alle driftsmedarbejdere under samme tag, hvilket vil give en bedre koordinering af driften og en bedre service overfor beboerne. Til sidst skal blot lyde en stor tak for det gode samarbejde i det gamle år til Ejendomskontoret og dets ansatte, til alle vore leverandører og håndværkere og til alle vore samarbejdspartnere i Taastrupgaard.

Kort nyt fra Ejendomskontoret Vand a conto Fra den 1. januar 2015 er hver familie begyndt at betale for sit eget vandforbrug over huslejen. Ejendomskontoret har derfor beregnet et acontobeløb for hver husstands forbrug, som er sendt ind til Huslejen i KAB. Man er altid velkommen til at få sit acontobeløb oplyst på Ejendomskontoret. Hvis man synes, at acontobeløbet er sat for lavt, kan man kontakte Huslejen i KAB for at få sat beløbet op. Det er bedre at betale lidt for meget end at få en ekstra vandregning. KAB kan kontaktes på tlf: 33 63 10 00. Mange beboere har spurgt, om deres boligstøtte vil ændre sig, når man skal betale for sit eget vandforbrug. Gå ind på kommunens hjemmeside www.htk.dk, ller kontakt borgerservice i Høje-Taastrup Kommune på tlf: 43 59 10 00.

Parkering på Taastrupgårdsvej

Byens Plads Det ser godt ud, at pladsen på Torvet er blevet hævet op i niveau. Det giver gode muligheder, når der blandt andet skal holdes sommerfest. Sæt jer på bænken, og nyd solen og det smukke torv.

Det er et smukt syn, man møder, når man står og kigger ned langs de nye parkeringspladser på Taastrupgårdsvej. Det er dejligt at se, at alle har taget godt imod de nye parkeringspladser.

Åbningstider på Ejendomskontoret Mandag, tirsdag og onsdag kl. 9.00 - 10.30. Torsdag 16.00 - 17.30. Fredag Lukket.

Taastrupgaards Ungdomsredaktion var i Malmø for at besøge boligområdet Rosengård. Foto: Robert Lanther

Ghetto i Malmø Er du feminist? Ungdomsredaktionen i Taastrupgaard har været en tur i Malmø for at møde en pigeforening i ghettoen Rosengård. Vi mødte feministerne fra `Tjejer i Förening´, som lærte os, at piger også skal have opmærksomhed. Af Öznur Yüksel, Sima Mahmoud og Melissa Taskiran Klokken var lidt over 11 lørdag den 11. oktober 2014, da vi nåede Rosengård, som er et udsat boligområde i Malmø. Vi steg alle ud af bussen og var ret morgentrætte, men vi vågnede hurtigt op, da vi så noget meget interessant på endegavlene af boligblokkene. Der hang flere tre til fire meter høje billeder af etniske kvinder, der var så flotte, at man næsten ikke kunne fjerne sit blik fra dem. Jaloux? Ja det blev vi en smule.

Inviteret ind i varmen Vi blev modtaget af tre piger i alderen 20 til 21 år fra pigeforeningen Tjejer i Förening. Da vi havde

hilste på hinanden, gik vi hen til deres foreningslokale, der kun er for kvinder og piger. Vi blev inviteret ind i varmen og fik noget dejlig varm te og nogle kiks, og så begyndte vi piger fra Taastrup-

Alle piger, som møder op i denne forening, kan også få hjælp med deres lektier og få ekstra undervisning i svensk.

I Ungdomsredaktionen blev vi imponerede over de flotte billeder af etniske kvinder, der hænger på husmurene i Rosengård. gaard at kigge os omkring i lokalet. Det var stort og havde en café ligesom i Taastrupgaards ungdomscafé. Men deres lokale var større, faktisk større end VLT-rummet på Det Boligsociale Kontor, og der var et danse- og gymnastikrum i den ene ende af lokalet. Efter vi havde set os omkring, præsenterede vi os alle for hinanden på dansk og svensk. Så hvad går denne svenske pigeforening ud på?

Tidligere var der ikke så mange piger, som gik til ridning. Både fordi det er dyrt, men også fordi mange tosprogede mødre og fædre har fordomme om, at man mister sin mødom ved at gå til ridning. fædre har fordomme om, at man mister sin mødom ved at gå til ridning. Pigeforeningen fik den idé at holde et møde med mødrene for at nedbryde fordommene. De ville have så mange som muligt til at støtte op omkring tilbuddet om gratis ridning. Jo flere der var med, jo nemmere ville det være at gøre ridning gratis. I dag er der faktisk mange piger fra Rosengård, der går til ridning.

Gratis fritidsaktiviteter og ligestilling Ja, nu skal du slå lyttebøfferne ud, for de her tre piger var ret seje og helt vildt modne. De havde valgt at være med i Tjejer i Förening, der hjælper unge piger, som ikke har råd til at gå til noget i deres fritid. Foreningen sørger for at søge penge, så pigerne kan gå gratis til en fritidsaktivitet. Alle piger, som møder op i denne forening, kan også få hjælp med deres lektier og få ekstra undervisning i svensk. De kan også bare komme forbi for hyggens skyld. Foreningen prøver at skabe ligestilling mellem drenge og piger i Rosengård, så det ikke kun er drengene, der får opmærksomhed, men også pigerne.

Muslimske piger går til ridning Gratis ridning er en af de aktiviteter, som pigeforeningen har startet op. Tidligere var der ikke så mange piger, som gik til ridning. Både fordi det er dyrt, men også fordi mange tosprogede mødre og

På vores tur til Malmø så vi også den berømte bygning ‘Turning Torso’. Foto: Robert Lanther

er ke kvinder pryd Billeder af etnis engård. husmurene i Ros

Fokus på tosprogede piger Tjejer i Förening mener, at man generelt skal have fokus på tosprogede piger, fordi pigerne ikke altid får lov til så meget som de tosprogede drenge. Nogle piger får ikke lov til at tage en uddannelse, og nogle vil heller ikke, men bliver i stedet for gift væk i en tidlig alder. Denne forening vil lave om på det og vise den lyse side ved at få en uddannelse, få et job og ved at kunne forsørge sig selv. Det er ikke kun tosprogede piger, der bliver gift og får børn i en ung alder, hverken i Sverige eller Danmark. Men i Rosengård ser de ret ofte 19-20 årige tosprogede unge piger, som er gravide.

Tjejer i Förening mener, at man generelt skal have fokus på tosprogede piger, fordi pigerne ikke altid får lov til så meget som de tosprogede drenge. Nogle piger får ikke lov til at tage en uddannelse, og nogle vil heller ikke, men bliver i stedet for gift væk i en tidlig alder.

jaloux, det blev vi virkelig. Vi vil også have en plads, der kun er til piger. Inden vi atter vender næsen mod Taastrupgaard, fortæller pigerne os, at de faktisk ikke kalder Rosengård for en ghetto - i Sverige bruger man nemlig slet ikke ordet `ghetto´! Vi vil anbefale alle at tage til Rosengård og besøge vores svenske naboer, og se hvordan de bor.

Ghetto? Da vi er færdige hos pigeforeningen, følger de tre unge piger os tilbage til vores bus, og på vejen stopper vi op ved en trappe, hvor de tre søde piger har en overraskelse til os. Vi står ved en stor rød og pink pigelegeplads, og lige pludselig bliver der spillet musik ud over hele pladsen. Det var så fedt! Og

Det var lunt og solrigt den 11. oktober, da Ungdomsredaktionen besøgte Malmø.

På en lyserød og pink pigelegeplads i Rosengård kan man både lege og optræde til musik. Foto Robert Lanther

Taastrupgaard vs. Rosengård Efter et besøg i Malmøs ghetto, Rosengård, kunne vi ikke lade være med at sammenligne med Taastrupgaard. Så her er lidt om, hvad vi tog med os hjem af positive indtryk, som måske kan være en inspiration for vores gård? Af Diana Cickovic

Kvinderettigheder og mange mennesker Det første man lægger mærke til, når man træder ind i Rosengård, er de kæmpe store portrætter af forskellige etniske kvinder, som de har hængende på husblokkene. Det synes jeg udstråler, at man er feminist og kæmper for kvinders rettigheder. Rosengård er også et stort boligområde, og det gør det hyggeligt at være der. Jo flere mennesker der er, jo hyggeligere er det.

frem og tilbage i fuld fart, som der nogle gange er i Taastrupgaard. Det var rigtig rart.

Pigelegeplads og dansescene I Rosengård havde de en `pigelegeplads´ med trådløse højtalere, som man kunne koble sin mobil til og høre sin egen musik, imens man for eksempel sidder og snakker og hygger sig. Der var også en dansescene, hvor man kunne danse eller optræde.

Knallerter I Rosengård var der ingen knallerter, der kørte

Det nye solcelleanlæg kommer til at pryde ca. 4.000 kvm af Taastrupgaards tage. Foto: Claus Nowak Domenia

Solceller er en god forretning Det nye solcelleanlæg i Taastrupgaard, der skal producere strøm til fællesområder som vaskerier, opgange og gangstier, vil medføre store besparelser for beboerne. Af Robert Lanther og Maya Koch Når man i disse tider skuer op mod vintersolen og Taastrupgaards tage, kan man se, hvordan en gruppe arbejdere er i fuld gang med at installere de solceller, som skal spare beboerne penge. Der monteres ca. 4.000 kvm solceller, der fordeles på alle langblokkene og en del af mellem- og sydblokkene. Om der kommer solceller på den enkelte blok afhænger af, hvor stort et strømforbrug der er i blokken til fællesområder, som for eksempel vaskerier. Når projektet er færdigt, kan beboerne prale af at have Danmarks største solcelleanlæg. ”Ideen til solcelleanlægget er skabt i et samarbejde mellem Afdelingsbestyrelsen og Ejendomskontoret, og det var på et afdelingsmøde i foråret 2014, at beboerne besluttede, at der skulle installeres et solcelleanlæg,” fortæller beboer Robert Lanther.

Hvad får jeg ud af det som beboer? Anlægget skal producere strøm til de elmålere, der forsyner fællesarealerne i Taastrupgaard, og det

Den enkelte beboer skal betale det samme beløb til fællesstrøm over huslejen, som man hele tiden har gjort. Man vil altså ikke opleve en huslejeændring som følge af installeringen af solcelleanlægget.

vil sige, at det fremover er solcelleanlægget, som sikrer, at der er lys på eksempelvis gangstier, i vaskerier, i kældre og i opgange. Den enkelte beboer skal betale det samme beløb til fællesstrøm over huslejen, som man hele tiden har gjort. Man vil altså ikke opleve en huslejeændring som følge af installeringen af solcelleanlægget. Men fordi det er billigere at producere strøm via det nye solcelleanlæg fremfor at købe strøm fra

Det er første gang i mine år som ejendomsleder, at jeg har kunnet love, at vi de næste 30 år kan tjene så mange penge på så stor en investering, som der her er tale om Ejendomsleder Michael Riis Nyrand

Fakta om solceller: • Der monteres ca. 4.000 kvm solceller på Taastrupgaards tage. • Det nye solcelleanlæg forventes at kunne producere 790.000 kWh strøm om året. Det svarer til, hvad ca. 315

et kraftværk, vil beboerne årligt spare 500.000 kr. Penge der vil blive øremærket til at forskønne og forbedre boligområdet med for eksempel nye legepladser, borde og bænke eller andre faciliteter, som kommer alle beboere til gode.

gennemsnitslejligheder bruger på et år. • Strøm til fællesområderne dækker blandt andet over lys på gangstier, i kældre, i opgange, i vaskerier, i motionscenteret og i klublokaler. • Der bruges desuden strøm i fællesområderne til at pumpe varme rundt i radiatorer og til at pumpe koldt og varmt vand ud i hanerne.

Strøm de næste 30 år I en stor boligafdeling som Taastrupgaard har man store udgifter til strøm til fællesområder. Beboerne har derfor igennem årene forsøgt at mindske udgifterne til fællesstrøm, blandt andet ved at sætte energisparende LED-lamper op i opgange og kældre. Men det er solcelleanlægget, som for alvor vil kunne mærkes på pengepungen.

Solceller skal forsyne Taastrupgaards fællesområder med strøm. Foto: Claus Nowack, Dominia Man forventer, at solcelleanlægget vil producere strøm til en værdi af 1,5 mio. kr. årligt i de næste 30 år. Med en årlig udgift på ca. 850.000 kr. til afbetaling på lån og vedligeholdelse af anlægget, giver det et overskud på 650.000 kr. Når der er taget højde for uforudsete udgifter, er beboerne dermed garanteret et udbytte på minimum 500.000 kr. hvert år. ”Det er første gang i mine år som ejendomsleder, at jeg har kunnet love, at vi de næste 30 år kan tjene så mange penge på så stor en investering, som der her er tale om,” lyder det fra ejendomsleder Michael Riis Nyrand. I løbet af foråret 2015 forventes det, at solcelleanlægget er i drift. I 2016 vil beboerne se de første synlige resultater af deres investering, for eksempel i form af nye opholdsfaciliteter. ”Årsagen til, at pengene ikke bliver brugt til at sænke huslejen, er, at det må vi ikke, så længe vi modtager økonomisk støtte fra Landsbyggefonden til fysiske og sociale projekter. Hvis vi har råd til at sænke huslejen, så kunne vi reelt bruge de penge på selv at finansiere nogle af projekterne,” forklarer Robert Lanther.

pgaard med til ru st a a T er g læ n lcellea nlig Med det nye so ducerer miljøve ro p vi i rd fo , et jø at passe på mil ia s Nowak Domen u la C o: ot F . m strø

Hvad synes du om den nye vandafregning og de nye solceller? I Taastrupgaard skal vi fremover selv betale for det vand, vi hver især bruger. Det skal vi, fordi det er et lovkrav, og fordi Taastrupgaard samlet set har et meget højt vandforbrug. Derfor bliver vandforbruget nu afregnet individuelt for den enkelte husstand fremfor som en fællesudgift. Vi er også ved at få installeret solceller på tagene, fordi de kan være med til at spare penge på strøm til vores fællesarealer. TG Nyt har spurgt tre beboere, hvad de synes om henholdsvis den individuelle vandafregning og solcellerne. Af Ubah Dahir Jama

Rania El-zaka, 25 år

Hamdi Mahmoud, 19 år.

Hodan Dahir, 18 år.

Arbejder i Irma og bor i Taastrupgaard.

Studerer til bioanalytiker og bor i Taastrupgaard.

Studerende på Høje-Taastrup Gymnasium og bor i Taastrupgaard.

Hvad synes du om de nye solceller i Taastrupgaard? Hvis man kan spare nogle penge, så er det vel godt med solceller. Men jeg er ikke helt inde i det der endnu. Er det en god idé, at vi har brugt penge på solceller og ikke på noget andet? Hvis det ikke ændrer på noget, forstår jeg ikke, hvorfor de har brugt tid og penge på solcellerne. Så kunne pengene være brugt på noget andet fornuftigt.

Hvad synes du om de nye solceller i Taastrupgaard? Jeg synes, det er et godt initiativ, så kan man være miljøvenlig.

Hvad synes du om, at vi hver især skal betale for det vand, vi selv bruger? Hvis Det er en fordel, at vi nu bliver nødt til at spare på vandet, ellers går det udover pengepungen. Det er også kun godt for miljøet i sidste ende. Men det er også en ulempe på den måde, at vi kommer til at betale meget her i starten, indtil vi lærer, hvordan man sparer på vandet.

Hvad synes du om de nye solceller i Taastrupgaard? Solcellerne er noget af det mest miljøvenlige, vi nogensinde har haft. Jeg synes, det er vildt godt, at vi både bliver miljøvenlige og sparer nogle penge. Hvad synes du om, at vi hver især skal betale for det vand, vi selv bruger? Fordelen er, at vi vil tænke over vores vandforbrug noget oftere end før, og dermed vil vi spare en masse vand. Ulempen kunne være, at vi kommer til at betale mere, hvis vi ikke sparer på vandet.

I Taastrupgaard skal vi til at spare på vandet. Foto: Gabriel Rocha fra Flickr.

Bryd vanen – luk for hanen Vandforbruget i Taastrupgaard er for højt, og alle beboere skal nu betale for deres eget forbrug. Af Robert Lanther 2015 bliver det første år, hvor alle lejemål kommer til at betale for det vand, de selv bruger. Per 1. januar 2015 bliver vandforbruget afregnet per husstand fremfor som en fællesudgift.

Højere forbrug end i andre boligselskaber Vandforbruget i Taastrupgaard har i mange år været højt. I 2014 brugte hver enkelt beboer i gennemsnit 145 liter vand i døgnet. Det er et forbrug, der er væsentligt højere end i de boligsel-skaber, som vi sammenligner os med. Mange andre steder er målet, at hver beboer højst bruger 100 liter vand i døgnet.

Vandsparedag i Beboerhuset Det høje vandforbrug og den nye individuelle vandafregning fik sidste år Afdelingsbestyrelsen og Ejendomskontoret til at sætte fokus på, hvordan man kan spare på vandet. Der blev afholdt en `vandsparedag´ i Beboerhuset med gratis morgenmad og gode vandspareråd. Man kunne også få oplyst acontobeløbet for sit fremtidige vandforbrug. Afdelingsbestyrelsen opfordrer alle til at være ekstra opmærksom på deres vandforbrug for at undgå store efterregninger. Har du spørgsmål til dit vandforbrug, er du velkommen til at henvende dig på Ejendomskontoret.

Waterguide kan lånes på ejendomskontoret i op til 14 dage.

Hvor meget vand bruger du i badet?? Det er typisk i brusebadet, at vi bruger mest vand. Derfor har Afdelingsbestyrelsen og vandspareudvalget indkøbt 10 ‘vandmålere’ til at sætte mellem blandingsbatteriet og bruserslangen. Via et elektronisk display kan man se, hvor meget vand man bruger til sit brusebad. Ejendomskontoret låner disse smarte vandmålere ud gratis i op til 14 dage. Se mere ved at scanne QR-koden herunder.

Hvad betyder ‘a conto’? I efteråret 2014 foretog Ejendomskontoret aflæsninger af vandforbruget i alle lejemål. Efter denne aflæsning har hvert lejemål fået fastsat et beløb for, hvor meget lejemålets vandforbrug forventes at blive hver måned i 2015. Beløbet er fastsat ud fra det forbrug, man havde før aflæsningen. Dette beløb hedder et `acontobeløb´ og fremgår af din husleje. Et acontobeløb er ikke den endelige pris, men et cirkatal. En gang om året bliver det opgjort, om du har brugt mere, end hvad du har betalt hver måned i a conto, eller om du har brugt mindre. Du får derfor også at vide, om du skal betale ekstra eller have penge tilbage. Det anbefales, at man betaler 200 kr. om måneden per beboer i lejligheden.

Kort nyt fra Vi Lever i Taastrupgaard Vil dit barn gå til en fritidsaktivitet? Så kan Fritidsguiderne måske hjælpe! Fritidsguiderne er frivillige fra Høje-Taastrup Kommune, der kender kommunens sports- og foreningsaktiviteter rigtig godt. De kan hjælpe med at finde og tilmelde dit barn til en fritidsaktivitet, for eksempel fodbold eller gymnastik. Du kan ringe på telefon 21 39 87 48 for at høre mere, eller du kan møde vores fritidsguidekoordinator Rikke, som sidder på Det Boligsociale Kontor på Taastrupgårdsvej 139 den første torsdag i hver måned fra kl. 15-17.

Velkommen til Lea Byd velkommen til Lea, der er ny i Det Boligsociale Team, og som står for vores fritidsjobformidling og lommepengeprojekt. Lea er 32 år og uddannet antropolog og har tidligere arbejdet med boligsociale projekter i Ishøj og Avedøre. Hun har også boet fem år i Istanbul med sin tyrkiske mand. ”Jeg er rigtig glad for at arbejde her i Taastrupgaard, fordi jeg får lejlighed til at lære mange forskellige mennesker at kende, og jeg nyder det tætte samarbejde med beboerne,” fortæller Lea.

Velkommen til Sanne Byd velkommen til Sanne, som er ny i Det Boligsociale Team. Hendes job er at igangsætte og drive aktiviteter for Taastrupgaards børn og unge. Sanne er 36 år og har en pædagogisk baggrund. Tidligere har hun blandt andet arbejdet med udsatte børn og unge på et skole- og behandlingshjem. ”Jeg har søgt job i Taastrupgaard, fordi jeg trives med en masse nationaliteter omkring mig. Jeg får ofte sjove ideer til projekter, som jeg gerne vil føre ud i livet sammen med beboerne,” lyder det fra Sanne.

Ny drengeklub Vidste du, at der er åbnet en ny klub for drenge i alderen 7 til 12 år i Taastrupgaard? Klubben arrangerer forskellige aktiviteter, blandt andet rollespil og volleyball. Det er Saida og David, som begge bor i Taastrupgaard, der har startet klubben. ”Jeg ser af og til drenge, som render rundt i området og laver lidt ballade. Og jeg kan godt være bange for, at de, inklusiv mine egne sønner, ender i kriminalitet, hvis de ikke har noget at lave i deres fritid,” forklarer Saida. Klubben har lokale i VLT-rummet på Det Boligsociale Kontor på Taastrupgårdsvej 139 hver mandag fra kl. 17 til 19. Du møder bare op, hvis du vil være med. Første gang skal du have en forælder med. Alle aktiviteter er gratis.

Vil du gerne være mere sund? Månedens medarbejder I Det Boligsociale Team samarbejder vi med mange dygtige beboere, og derfor kårer vi månedens medarbejder. I denne måned går æren til 17-årige Casper Aastrøm, som har været indkøber for Det Boligsociale Team. Casper har hver uge sørget for at købe frokost til os, og det værdsætter vi meget. Tak og tillykke til Casper! Det er rigtig godt gået!

Så kig forbi Det Boligsociale Kontor og mød vores nye sundhedskonsulenter. De hedder Sandra og Ivalo, og de kan hjælpe dig med alt fra at kvitte smøgerne til at komme i gang med at motionere og spise sundt. Lige nu er de i gang med at starte et rygestopkursus for alle og en diabetescafé for tyrkiske og pakistanske kvinder (med tolk). Er du interesseret i at deltage, så kontakt Sanda eller Ivalo hurtigst muligt. Sundhedskonsulenterne har desuden åben rådgivning hver mandag fra kl. 12.30 til 14 på Det Boligsociale Kontor, hvor du kan stille spørgsmål om rygestop, kost og motion. Sandra telefon: 61 15 36 43 Ivalo telefon: 21 14 82 68

Kort nyt fra Vi Lever i Tåstrupgård

Ferietilbud til beboere Har du børn, og vil du gerne på sommerferie med din familie i år, men har ikke råd? Så kan du søge om at komme på en uges ferie med ophold og transport betalt. Det kan du gøre hos Taastrupgaards Beboerrådgiver. Hold øje med din postkasse og den folder om Beboerrådgiverens ferietilbud, som bliver omdelt torsdag den 19. februar 2015. Her kan du læse mere om, hvem der kan søge, og hvordan man søger. Du finder Beboerrådgiveren, Elin, på Taastrupgårdsvej 135A med indgang fra græssiden og ved siden af Det Boligsociale Kontor. Rådgivningen er åben: Mandag kl. 10.00-12.00 Tirsdag kl. 15.30-17.30 Torsdag kl. 14.00-16.00 Du kan også ringe til Elin på telefon 43 52 49 13 eller mobil 20 25 49 13.

Har du noget, som vi kan genbruge? Så er du velkommen til at aflevere det på Taastrupgaards Genbrugsgård. Vi indsamler og modtager alt fra møbler, elektronikwww, hårde hvidevarer til tøj, porcelæn, DVD’er, legetøj og bøger. Vi skiller alle genanvendelige skrotdele ad og sender dem til genbrug. Alle kan gratis komme og hente brugte ting, som for eksempel legetøj, møbler og bøger. Du finder Genbrugsgården på Taastrupgårdsvej 9 overfor Selsmoseskolen. Du kan også ringe på telefon 43 71 31 70. Genbrugsgården holder åbent tirsdag og torsdag fra kl. 10 til 14 og søndag fra kl. 10 til 15. Udenfor åbningstiden kan du aflevere ting til genbrug i slusen ved siden af porten.

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

07.00 10.00

MÆND SENIOR

DAMER

MÆND SENIOR

DAMER

MÆND SENIOR

LADY FITNESS

MIX

10.00 12.00

DAMER

DAMER SENIOR

SPROG SKOLEN

DAMER SENIOR

SPROG SKOLEN

LADY FITNESS

12.00 14.00

DAMER

LADY FITNESS

14.00 16.00

MÆND

16.00 18.00

DAMER UNGE18-30 ÅR CAFEEN

DRENGE UNGE 18-30 ÅR CAFEEN

DAMER DRENGE MIX 18-30 ÅR 18-30 ÅR

18.00 20.00

DRENGE UNGE18-30 ÅR CAFEEN

LADY FITNESS

UNGE CAFEEN

MÆND SENIOR

DAMER

Tider for motionsrummet Her er åbningstiderne for Taastrupgaards motionsrum. Bemærk, at motionsrummet nu lukker kl. 20. Det gør det af hensyn til de beboere, som bor i nærheden af motionsrummet og kan opleve støj. Det er gratis at bruge motionsrummet for beboere

i Taastrupgaard. For at bruge motionsrummet, skal du have kodet den blå nøglebrik, som du også bruger til din opgangsdør. Det gør du ved at henvende dig på Det Boligsociale Kontor på Taastrupgårdsvej 139.

Regler for motionscenter ►► Man skal overholde åbningstiderne, som er fra 07.00 - 20.00 alle ugens dage. ►► Man må kun benytte rummet, iført indendørs sko. ►► Man må kun træne inden for det tidsrum, som der står anført på skemaet. ►► Man skal rydde op efter sig selv. ►► Det er kun tilladt at høre musik med eget headset.

Kender du min gård? Hvad tænker beboere fra andre ghettoer om Taastrupgaard? Ville de overveje at flytte hertil? Kan de ikke lide området? Eller har de aldrig hørt om os? Af Ishah Naureen Jeg var nysgerrig efter at vide, hvad folk fra andre ghettoer synes om vores gård. Har de været her? Eller bedømmer de den bare ud fra, hvad medierne fortæller? Nok fordi jeg er begyndt at holde af min gård og beskytte den. Dog indrømmer jeg også de småfejl, vores gård har, så nu ville jeg vide, hvad andre folk mente.

Det lyder som et hyggeligt sted at være og hænge ud.” Dania Abdul-Rahman, 19 år, Mjølnerparken

Det lyder hyggeligt ”Jeg har hørt om Taastrupgaard, men har aldrig været der. Jeg har dog veninder, der bor der, og jeg har overvejet at tage derhen bare for hyggens skyld,” lyder det fra Dania Abdul-Rahman på 19 år, som bor på Nørrebro i ghettoen Mjølnerparken. ”Taastrupgaard er ikke som andre ghettoer, det lyder som et hyggeligt sted at være og hænge

ul-Rahman Dania Abd

Jeg har aldrig oplevet en ghetto tage sig så godt af beboerne, som Taastrupgaard gør.” Raluca Vasile, 16 år, Høje-Taastrup

Sommerfest i gården 2014. Foto: Robert Lanther ud,” siger Dania Abdul-Rahman. Hun er glad for at bo i Mjølnerparken og vil ikke flytte derfra og til Taastrupgaard, medmindre hendes familie kunne få en større lejlighed.

så godt af beboerne, som Taastrupgaard gør. Personligt synes jeg, at det er fedt, at gården tilbyder så mange ting til både børn, unge, voksne og ældre,” siger Raluca Vasile. Hun ville med glæde flytte til Taastrupgaard, som hun synes er et fedt og flot område med store boliger.

Sammenhold i en ghetto, ja tak! ”Ud fra hvad jeg har hørt, lyder Taastrupgaard som et sted, hvor man skal virke stærk og hård for at passe ind og for at være en del af gården,” siger Mariam Nasir på 16 år, som har bopæl i Rødovre. Hun mener, at man skal være stærk nok til at sige fra overfor blandt andet kriminalitet. ”Det lyder som et sted for mig - jeg ville klare mig godt i jeres gård,” siger Mariam Nasir, der ikke personligt kender nogen, som bor her. Men Mariam Nasir har også et andet indtryk af Taastrupgaard, som hun synes minder lidt om Tingbjerg og Husumområdet. ”Jeg har hørt, at alle kender hinanden, hjælper hinanden og samarbejder, og det er en virkelig god ting. Det er det, jeg hører fra mine veninder, når de taler om gården,” fortæller Mariam Nasir. Sammenholdet i Taastrupgaard kunne godt får Mariam Nasir til at flytte hertil.

ile Raluca Vas

Integration er vigtigere end ghetto ”Taastrupgaard er ikke et sted, jeg har lyst til at flytte til,” siger 16-årige Jasmin Al-asadi, der har bopæl i Taastrup. ”Min bedsteveninde bor i Taastrupgaard, men jeg foretrækker selv at bo et sted med færre

Taastrupgaard! Her kommer jeg Raluca Vasile på 16 år bor i Høje Taastrup, og ifølge hende er Taastrupgaard et hyggeligt område, som hun virkelig godt kan lide. Hun har både venner og familie i gården, som hun tit besøger. ”Jeg mener, at Taastrupgaard er en del anderledes end andre ghettoer. Jeg har aldrig oplevet en ghetto tage sig

Jasmin Al-asad i

indvandrere”, uddyber hun. Jasmin Al-asadi vil gerne være mere integreret og vil derfor ikke bo i en ghetto. ”Der er rigtig mange indvandrere, som er integreret. Men jeg føler, at man bliver stemplet som en indvandrer, der laver ballede og kriminalitet, hvis man fortæller folk, at man er fra en ghetto, som har et dårligt ry i medierne,” forklarer Jasmin Al-asadi.

Jeg vil gerne være mere integreret og vil derfor bo et sted, som ikke er en ghetto. Jasmin Al-asadi, 16 år, Taastrup

Bedøm aldrig en bog på dens udseende Mediernes job er at skabe debat. Det gør de blandt andet ved at fokusere på konflikter og de ´dårlige` historier. Ingen vil jo læse en lalleglad historie om en ghetto, der er i tip-top stand, og som måske er den bedste ghetto i Danmark. Det betyder desværre, at mange måske ikke vil tro på, at en ghetto overhovedet kan klare sig. Så se bort fra de lidt ekstra krydrede artikler, og lyt til beboerne i ghettoerne. De beboere, som ser stedet hver dag og selv oplever tingene. Spørg dem, og bedøm derefter, hvad du synes om stedet. Hvordan definerer du begrebet ”ghetto”?

Aftenhygge i flok er vel okay? 21-årige Vallzim Abduramani, der bor på Nørrebro, har familie i Taastrupgaard. Han har været her et par gange, når det har været lyst og roligt. Han mener, at det er ganske standard om aftenen, det med at en flok unge af anden etnisk herkomst end dansk samler sig for at hygge. ”Der skal ikke så meget til for at få mig til at flytte til Taastrupgaard. Det eneste jeg kræver, er at der er mulighed for at flytte ind, jeg er ikke fordomsfuld,” fortæller Vallzim Abduramani.

Dania Abdul-Rahman: ”En ghetto er et belastet område med en masse kriminalitet. Dog synes jeg, at ´ghetto` er et meget stærkt begreb, da de fleste såkaldte `ghettoer´ er blevet rolige steder at være. Jeg tror, der er mindre kriminalitet og vold, fordi de unge er vokset fra de små drengestreger og har tænkt sig at bygge et liv.” Mariam Nasir ”Som et sted, hvor alle har det godt sammen og kender hinanden, og hvor der er mange forskellige traditioner og kulturer.”

Vallzim Abdura mani

Folketingssalen på Christiansborg. Det er her, en stor del af de politiske forhandlinger og debatter finder sted. Foto: www.ft.dk Hvorfor er vi en ghetto? Der bor mere end 1000 beboere i Taastrupgaard, og vi opfylder tre af de fem ´ghetto-kriterier` (nr. 2, 4 og 5), som politikerne på Christiansborg har udarbejdet. Det giver os status som et særligt udsat, alment boligområde: 1. Arbejdsløse og uddannelsesløse Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 procent (gennemsnit for de seneste to år). 2. Indvandrere Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. 3. Kriminelle Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 procent af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste to år). 4. Kun folkeskole Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe. 5. Lav indkomst Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusiv uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Information 10.6.2013

Personalet fra Gadehavebiblioteket er klædt på til at gå ud og møde beboerne. Foto: Anette Poulsen

Hej, det er os fra biblioteket, må vi komme ind? I vintermørket har bibliotekets personale iført orange gummistøvler og tørklæder besøgt Gadehavegård for at fortælle lyslevende historier i mørket og hjemme hos børnefamilier. Af Nanna Rohweder Ved du hvor Gadehavebiblioteket ligger? Hvad de laver udover at låne bøger ud? Nej? Det skal du ikke være ked af, for det er der mange der heller ikke gør, og det vil biblioteket nu ændre på. Gadehavebiblioteket er ikke kun for børn. Efter kl. 15 begynder de voksne at overtage det store røde gulv på folkebiblioteket. Her finder de noget at læse i eller får hjælp med alt fra eksamensopgaver til skat.dk. Folkebiblioteket ligger og putter sig mellem store

betonboligområder ved Høje Taastrup Station. Der er mange børnefamilier i området, og børnene og personalet på biblioteket er på fornavn med hinanden, fordi de ses dagligt. Men deres forældre kommer desværre ikke, så nu går personalet selv ud af biblioteket for at møde dem og andre voksne.

Nu går vi selv ud ”Når Muhammed ikke kan komme til bjerget, så må bjerget komme til Muhammed,” fortæller Nanna Rohweder, der er koordinator for en ny type

►► Gadehavebiblioteket samarbejder tæt med Albertslund biblioteks filial Hedemarkens Medborgercenter og bibliotek. ►► De to biblioteker deler en projektmedarbejder, den professionelle fortæller og underviser Anette Skov Friis, som klæder medarbejderne på til at udvikle og udføre nye ideer som foregår udenfor og på biblioteket. ►► Ideerne inddrager og kommer borgerne til gode nu, i 2015 og videre ud i fremtiden.

Der bliver fortalt historier under ‘Lysvandring’ i Gadehavegård. Foto Anette Poulsen biblioteksarbejde: ”Børn, deres forældre og alle andre, der har lyst til at deltage, møder os udenfor på en legeplads, og får hver en lanterne i hånden. Så går vi sammen en lille tur rundt i mellem boligblokkene, synger et par sange, og spreder en rar stemning,” fortsætter Nanna Rohweder om en idé personalet kalder ‘Lysvandring’.

Godnathistorie ude Lysvandringen slutter med, at alle bliver bænket, puttet med tæpper og får varm kakao i orange krus med citater på, som beboerne gerne må tage med hjem som en souvenir. I skæret fra lamperne, får små og store ‘lysvandrere’ en god historie fortalt af en fortæller fra biblioteket. Men to familier er særligt heldige. Op til jul kom børnebibliotekar Mette Mundt Ottesen ned i Gadehavegårds beboerhus og fortalte historien om den lille gris Grynt til juletræshygge. Flere beboere synes det var levende og meget underholdende, og det er netop den stemning de orangeklædte gerne vil skabe ved at gøre bøgerne levende.

Få en bibliotekar med hjem To familier er så heldige, at få en bibliotekar med hjem, som vil læse en godnathistorie højt, som er særligt udvalgt til netop det barn. Margit Henriksen, der er Mettes kollega, er en af dem, der har prøvet at være på `hjemmebesøg´ en gang for den treårige Vera: ”Det er dejligt at møde folk i deres område, og så hyggeligt og anderledes, at komme hjem med en historie.” Inden den lille pige og hendes mor skulle åbne dørene for en de ikke kendte fra biblioteket, sendte Margit et fint lille kort med en hilsen og et foto af hende selv med orange tørklæde på, så Vera kunne genkende hende.

En ny type bibliotek Godnathistorier i boligområderne er kun en af mange nye ideer, som personalet gør udenfor biblioteket. Så hold øje med de orange gummistøvler, tørklæder og Ole-Lukøje paraplyer, for det er Mette, Margit og Katja, der er ude og fortælle eller gøre noget helt andet end de plejer.

Deltag i kampagnen `Danmark læser´ og vær med til at dele bøger ud til andre. Foto: Kulturstyrelsen

Vær så god, her er en gratis bog Af Nanna Rohweder

Det er ret enkelt - et menneske, der er glad for at læse, giver en bog til en, der måske ikke læser så meget. Den person læser så bogen, og giver den videre til en ny, som så igen giver den videre osv. Man må gerne give bogen til en man kender, men det behøver man ikke. Annette Heick er ambassadør Kampagnen `Danmark Læser´ har 4 ambassadører: Annette Heick, Anders Morgenthaler, Szirley og ikke mindst Rachel Röst, der er stifter og projektleder af nonprofit-projektet `Læs for Livet´. Projektet samler bøger ind og skaber små biblioteker til steder, der huser udsatte børn og unge i længere tid.

Hvad sker der hvornår? Hvis du vil være med, så går startskuddet allerede 2 uger inde i det nye år. Du skal og kan kun tilmelde dig online på www.danmarklæser.dk. Fra uge 16 i midten af april kan du hente dine kasser med 25

bøger i (5 x 5 titler) på biblioteket. Og den 23. april skal du have delt alle dine bøger ud.

Vil du dele bøger ud? Der er tre biblioteker i Høje-Taastrup Kommune som vil hjælpe dig med alt det praktiske. Så hvis du vil dele bøger ud, så bare kom, så vil personalet hjælpe dig med at tilmelde dig frem til den 23. april.

Børnesiden På denne side kan du prøve at svare rigtigt på 12 små gåder/ spørgsmål. Dine svar skal skrives ind i tabellen. Du finder de rigtige svar nederst på siden (på hovedet). Af Stephanie Svarter og Asma Mahmoud

1. Dette er et reb, man hopper i. 2. Små chokoladetoppe med fyld. 3. Denne ting har fire hjul, og man kan køre i den på vejene. 4. En holdsport hvor der er 11 spillere på banen ad gangen. 5. Noget man kan kigge ud af, som er på huse, biler og fly. 6. Hvad hedder Snemanden fra Disney filmen `Frost´ ( Frozen)? 7. Hvad hedder filmen, der handler om en dreng, som bliver opfostret af gorillaer? 8. Hvad er Rasmus Klumps livret? 9. Hvad flyver man i, hvis man vil til Månen? En …? 10. En fugl på tre bogstaver, der starter med D. 11. Hvad får man på et sår, der bløder? 12. Hvad er det man gør, når man bevæger sig til musik?

Facit: 1) Sjippetov 2) Flødeboller 3) Bil 4) Fodbold 5) Vindue 6) Olaf 7) Tarzan 8) Pandekager 9) Raket 10) Due 11) Plaster 12) Danser

Guide til den mørke tid Hvad kan man lave, når de lange mørke og kolde dage er over os? Det er ikke sjovt, når det bare er koldt og blæsende, så de fleste foretrækker vel at sidde indendørs med deres familie eller venner. Det er også hyggeligt at sidde omkring det samme bord og tale om alt mellem himmel og jord. Hvad laver vi piger fra Ungdomsredaktionen egentlig? Af Ishah Naureen

Ishah Naureen

Melissa Taskiran

Stephanie Svarter

”Når det er koldt og trist udenfor, foretrækker jeg at sidde indendørs med min chokolade som sædvanlig og mine serier, blandt andet `Lie to me´. Jeg lægger alle de irriterende gymnasieafleveringer væk, selvom de skal laves. Jeg vælger at lave dem senere. Og ellers kalder arbejdet, og så er det i gang med at skrive artikler.”

”Jeg bruger det meste af min tid på at arbejde i 7-Eleven. Når jeg ikke er på arbejde, kan jeg rigtig godt lide at sidde med familien og hygge og ellers bare at dovne den med tyrkiske og engelske serier og med en masse guf. Træningen er der skam også, men nogle gange bliver den bare gemt væk.”

”Jeg synes, det er fedt at sidde hjemme under dynen og se alle afsnit af Friends med sodavand eller varm kakao og chokolade! Og så bruger jeg tid sammen med mine venner.”