TG Nyt - november 2013

Page 1

Minister vil gøre TGV tryggere

Justitsminister Morten Bødskov besøgte Tåstrupgård

Billard, bajere og Prince Alis, Funda og Evsen har besøgt billardklubben

Fed stil til hårde drenge

Se vores bud på, hvordan Tåstrupgårds drenge OGSÅ kan se ud

TG Nyt Tåstrupgårds Beboerblad nr. 68, November 2013


TG Nyt TG Nyt er Tåstrupågårds beboerblad, som omdeles til alle beboere. Vi dækker en bred række emner: Sundhed, mode og ikke mindst livet i Tåstrupgård. Vores mål er at lave et blad, som du kan genkende dig selv i, blive inspireret af og som kan give dig mere indsigt i, hvad der sker i vores boligområde. Vi vil meget gerne modtage artikler og indlæg fra beboere, institutioner, klubber, foreninger og lignende i og omkring Tåstrupgård, men forbeholder os retten til at redigere og forkorte bidragene.

Redaktionen Ansvarshavende redaktør: Michael Riis Nyrand Beboerjournalister: Ishah Naureen Fatma Alrudayni Øznur Yüksel Alaa Hassan Funda Yilmaz Alis Rinja Elvan Yilmaz Melissa Taskiran Evsen Büsra Taskiran Diana Cickovic Undervisere, redaktionssekretariat og mentorer: Nanna C. Rohweder Karen Steensbæk Nielsen Anne Keiding Layout: Anne Keiding Forsidefoto: Zafar Iqbal - www.zafariqbal.dk Trykning: Jensen Print Oplag: 1.100

Leder

Tal pænt om Tåstrupgård Da justitsministeren var på besøg var det vigtigt for ham at “tale kvarteret op” – altså at tale pænt om Tåstrupgård. Fatma Alrudayni opfordrede ham til at gøre det, fordi hun mener, at hvis andre taler dårligt om Tåstrupgård, så tror folk, der bor her, faktisk ikke, at det er et godt sted at bo. Så hvordan taler vi pænt om kvarteret? Prøv at tænk på det modsatte: Hvis vi ikke tør tale om det, der er vigtigt. Hvis vi spreder rygter. Hvis vi ikke fortæller hinanden og andre udenfor Tåstrupgård om alt det sjove og vigtige Hvis vi ikke ,vi gør sammen, så bliver fortæller hinanden det som Fatma siger: Så tror vi selv på det dårlige. Det er og andre udenfor derfor dine naboers døtre Tåstrupgård om alt laver det her blad til dig. De sørger for at der bliver talt det sjove og vigtige, pænt om Tåstrupgård.

vi gør sammen, så

Det nye beboerblad TGNyt bliver lavet til dig og dine bliver det som Fatma 2500 naboer af 10 unge pisiger: Så tror vi selv ger og kvinder, der frivilligt på det dårlige. bruger onsdag efter onsdag på at lære at være gode beboerjournalister, så de kan skrive om Tåstrupgård. Pigerne har besøgt nogle steder i Tåstrupgård, som altid har været her, men som de ikke kendte. De har talt med folk, som gør noget særligt for deres kvarter. Pigerne prøver i dette blad at vise, at man kan ændre folks syn på drengene her, når de bliver klædt pænt på. Læs om hvordan vi selv snakker om Tåstrupgård, og hvad folk udenfor synes. Pigerne bliver ved med at skrive. Glædelig jul og godt nytår

Kontakt Mail: tgnyt@akb-tgv.dk

På gensyn i 2014 Nanna C. Rohweder, underviser og mentor

Næste nummer af TG Nyt udgives i foråret 2014.

2


Indhold Tal pænt om Tåstrupgård

2

Minister vil gøre TGV tryggere

4

Hvorfor taler de andre dårligt om TGV? 6 Billard, bajere og Prince – er det hyggeligt?

8

Kort nyt fra Tåstrupgård

11

Fed stil til hårde drenge

12

I islam var der også kvindelige krigere 16 Isbutik eller vandballoner?

18

Resuls billet til fremtiden

20

Kom videre i den nye Ungdomscafé

22

Vi er redaktionen

23

Kort nyt fra Vi Lever i Tåstrupgård

24

Det kan godt være, hun har tørklæde på, men det er det eneste. Ellers er hun jo bare dansker. Oppe i hovedet fungerer hun jo bare som enhver anden dansker. Taekwondotræner Kenny i artiklen “I islam var der også kvindelige krigere”

16

Hvorfor taler de andre dårligt om Tåstrupgård?

Hvad synes folk om Tåstrupgård, inden de flytter hertil, og hvad synes de efter et stykke tid?

6

Isbutik og vandballoner?

18

Resuls billet til fremtiden

20

5 børn fra Tåstrupgård anmelder legepladserne og drømmer om, hvad der mere kunne være.

Resul fortæller om sit nye fritidsjob på Taastrup Bibliotek, og om bibliotekets tilbud til unge.

3


Enes og Muhammed Ali viser Morten Bødskov rundt i Tåstrupgård og fortæller om området. Foto: Robert Lanther

Minister vil gøre TGV tryggere Justitsminister Morten Bødskov var på besøg i Tåstrupgård. Beboerjournalist Fatma Alrudayni stillede kritiske spørgsmål. Af Fatma Alrudayni, beboerjournalist Danmarks justitsminister Morten Bødskov er den øverste chef for politiet. Indfødsretsprøven ligger på hans bord ligesom kriminalforsorgen. Justitsministeren kender med andre ord den grimme side af samfundet godt. Man skulle derfor tro hans billede af Tåstrupgård, der er på ghettolisten, er farvet. Men Bødskov har fulgt Tåstrupgård igennem nogle år og han er optimist. Hvad har du fået ud af at være her i dag? ”Jeg har fået masser af nye input. For det første vigtigheden af det tætte samarbejde mellem kommunen, politiet og boligforeningerne som er med til at løfte sådan et område og skabe aktiviteter for unge, sikre fritidsjob og praktikpladser. I det hele taget arbejde tæt sammen om at undgå at TGV

4

bliver et område, der er præget af utryghed, men i stedet et område, der er præget af tryghed og liv.” Hvad havde du hørt om området, inden du besøgte os, og hvad synes du om det nu?

Politi giver tryghed ”Jeg har hørt rigtig meget om TGV igennem nogle år, særligt omkring retspolitik, som jeg har lagt meget vægt på i mit arbejde som socialdemokrat. Netop at politiet er til stede i boligområdet, men at de samarbejder tæt med boligorganisationerne, og at man på den måde får et stærkt lokalsamfund for at skabe tryghed. Det må jeg sige, det er jeg blevet bekræftet i vigtigheden af. “


Der en tendens til at tale ned om vores boligområder. Det synes jeg ikke, man skal gøre. Justitsminister Morten Bødskov

onkret. aftale er k s e r je t a , ikke rne?” Just “Jeg synes itsministeren hørt e probleme s lø t a r fo e bl.a. fritidsjobko gøre I il v . d a n fo nsulent Ekin e v rt r ælle om de positi H iste in m l ti ve t re d su r å lt at h er r m å ed g at få unge i fritidsjob. Foto: R Fatma obert Lanther anther L t r e b o R Foto:

Tal TGV op Jeg synes ikke, at jeres aftale er konkret. Hvad vil I gøre for at løse problemerne? ”Noget af det, vi har sat fokus på fra regeringens side, er at sikre at der plads til renoveringer. De fysiske rammer kan også blive bedre. At der er ressourcer til boligsocialt arbejde. At politiet også er til stede og indgår i det samarbejde. Kommunen bruger også rigtig mange ressourcer herude.“

to, så er man anderledes – og så bliver man det, tror jeg. ”Ja, nej, det kan meget vel være. Men det handler også om at tale alle de aktiviteter, der er her, op. I stedet for er der en tendens til at tale ned om vores boligområder. Det synes jeg ikke, man skal gøre. Virkeligheden er jo, at der er hundredvis af mennesker, som er aktive, og det er en kæmperessource for sådant et boligområde.”

En tryg ramme

Vil du gøre noget for, at det ikke skal tales ned? Det har det jo været i mange år!

”Det er det at få det hele til at spille sammen. Jeg synes, den helhedsplan der er lavet, er meget ambitiøs og flot. Jeg glæder mig meget til at se at Tåstrupgård selvfølgelig skal være et boligområde som alle andre. Og det skal være en tryg ramme om en hverdag.”

”Ja, det er jo det, det hele handler om. Vi skal sikre at mulighederne for at samarbejdet mellem politi, boligorganisationen og kommunen er de bedste, at der er ressourcer til at udvikle aktiviteter. Det er forudsætningen for at løfte området og dermed vise, at det ikke er, som folk siger, det er”

Jeg føler, det næsten er sådan, men man hører hele tiden fra jeres side, at fordi man kommer fra en ghet-

5


Robert og hans to børn elsker Tåstrupgård. Foto: Allan Bjerre

Alis er lige er flyttet hertil og har ændret mening om Tåstrupgård. Foto: Anders Rohweder

Hvorfor taler de andre dårligt om TGV? Hvordan har folk det med Tåstrupgård, inden de flytter hertil, og hvordan har de efter at have boet her et stykke tid? Jeg spurgte en nytilflyttet teenagepige og en voksen, som er far til to skolebørn. Vi har tidligere skrevet, om rygterne nu passer om Tåstrupgård. Derfor fik jeg lyst til at finde ud af, hvordan de starter, og hvordan man kan ændre dem. Af Elvan Yilmaz, beboerjournalist Jeg er så træt af at høre på meninger udefra om det sted, jeg bor. Det er gået op for mig, at man tror, at vi alle sammen er kriminelle. At man er i fare, hvis man kommer herover. Nye mennesker skal føle sig velkomne, når de kommer til Tåstrupgård. Hvis de føler sig udelukket, har de ikke lyst til at bo her. Hvis ingen smiler til dem, ingen svarer dem, hvis man opfører sig dårligt overfor dem, så flytter de og deres dårlige indtryk af Tåstrupgård flytter med videre. Jeg spurgte Robert Lanther, 37 år, far til to skolebørn. Robert har boet her i 5 år og Alis Rijna, 17 år,

6

produktionsskoleelev og har boet her i 6 måneder. Hvad var det første, du hørte om Tåstrupgård? Alis: “At det er et dårligt sted og farligt, fordi der bor mange kriminelle. Robert : “At det er et frygtligt sted at bo, fordi der er mange kriminelle og meget hærværk.” Hvad synes du første gang, du var her? Alis: “Det virkede meget som et kedeligt sted, der var mange udlændinge, men alligevel virkede det ikke som det farligteste sted, fordi der var mange børn ude.” Robert: “Fint sted af bo, jeg havde hørt at leje-


Jeg hørte, at det er et dårligt sted, farligt fordi der bor mange kriminelle. Alis, 17 år

Passer rygterne om Tåstrupgård? Her er nogle spørgsmål, som du kan tænke over, når du læser de andres svar. Hvis du er uenig, kan du skrive til redaktionen. Vi vil gerne høre din mening og bruge den til de næste interviews om, hvordan vi har det i TGV. ►► Føler du dig velkommen? ►► Hvis nej, tror du vi kan ændre os?

Jeg elsker stedet nu, jeg ville gerne blive boende.

►► Kommer du nogen sinde til at ændre

Robert, far til to børn

►► Er du klar til en forandring? :-)

mening? ►► Vi prøver at gøre Tåstrupgård til et godt sted at bo, er du enig?

lighederne var gode, jeg fik et tilbud og tog hen til lejligheden. Alt var lyserødt,” griner han. “I dag er det lavet om.”

Hvad synes du om afdelingsbestyrelsen, Robert? Robert: “De var nogle mennesker, som var søde og rare.”

Hvad lavede du til at starte med? Alis: “På daværende tidspunkt havde jeg fuldtidsarbejde i Albertslund, så jeg var næsten aldrig hjemme. Derfor fik jeg ikke det største indtryk af stedet, jeg boede her bare.” Robert: “Jeg lavede ikke noget, jeg var hjemme.”

Hvad er du selv for en type? Alis: “Jeg ville beskrive mig selv som en meget åben type, elsker at møde nye mennesker og elsker at gøre mennesker glade. Jeg er en meget positiv og glad person.” Robert: “Jeg er selv en person, som er glad og udadvendt.”

Hvordan lærte du andre af kende? Alis: “Jeg gik ture med min hund og mødte folk på vejen som hilste osv. Så begyndte jeg på produktionsskole og blev slæbt med min mor til et møde med EthniqaMagazine, og så begyndte jeg der (i ungdomsredaktionen i Tåstrupgård red.).” Robert: “I marts 2009 var der beboermøde, jeg blev medlem af afdelingsbestyrelsen.” Hvad synes du om Ungdomsredaktionen, Alis? Alis: “De er alle sammen nogle søde piger, de er nogle meget åbne personer, jeg føler, at de tog imod mig rigtigt godt.”

Hvad synes du om stedet nu? Alis: “Det virker stadig som et lidt farligt sted, er ikke helt tryg ved stedet endnu, men ellers er jeg glad for at være her. Der er mange forskellige typer, der er rigtig mange søde mennesker, der smiler, når man går forbi, så på den måde føler man sig velkommen, selvom man ikke kender mange.” Robert: “Jeg elsker stedet, jeg ville gerne blive boende.” Hvis der var færre folk, der bedømte stedet alene ud fra et kort dårligt møde og ikke hvordan her ellers er, så ville det være et godt fællesskab, man havde her for alle.

7


Der er billardturnering med gæster fra hele landet. Foto: Alis Rijna

Billard, bajere og Prince – er det hyggeligt? Vi besøgte for første gang Billardklubben i Tåstrupgård. Den har ligget i kvarteret siden 1974. Der kommer mest voksne mænd og de kan godt lide øl og de ryger. Alt det gjorde os lidt bange for at gå ind, men de sørgede for, at vi følte os velkomne. Af Alis Rijna, Funda Yilmaz og Evsen Büsra Taskiran, beboerjournalister Billardklubben i Tåstrupgård er på alder med os tre beboerjournalisters forældre. Vi synes, det ser farligt ud, fordi der er nogle fulde mennesker og også lidt kedeligt. Da vi kommer ind, synes vi, der virker lidt proppet. Vi er lidt bange til at starte med: Der stinker af røg og øl, og så spørger vi efter Brian, formanden for billardklubben.

Fulde mennesker i røg Dem, der ikke spiller billard, sidder på træstole og er samlet i store grupper rundt om træborde. Der er mennesker alle steder både i det første rum, hvor

8

der er et lille køkken, i selve spillerummet, hvor der står folk og kigger på dem, der spiller, og bagerst i lokalet, hvor der er en bar, hvor der hele tiden sidder nogle få med en øl. I det første rum hænger et Danmarkskort. Måske bruger de kortet til at tale om ferier eller turneringer, de har været på? I aften er der nemlig turnering, og der er gæster fra hele landet. I spillerummet hænger der en lille scoretavle og ved siden af baren hænger der en større tavle, hvor de holder styr på vinderne. Vi turde ikke gå derop, så vi ved ikke, hvem der førte. Det mest dominer-


Da vi gik derfra, synes jeg, det var rigtigt hyggeligt at være der. Funda

fik os til g o la o c å a bød os p . Foto: Alis Rijn Lisbeth e n m s velko at føle o Dem der ikke spiller billard sidder og sp iller småspil og snak ker. Foto: Alis Rijna -

ende var de fulde mennesker og røgen. Men det så alligevel hyggeligt ud.

Vi er bange Vi, Funda, Alis og Evsen, tænkte, at når man er fuld, så ved vi ikke, hvad de kan finde på. Måske skælder de ud? Men alle os tre beboerjournalister fra TG Nyt blev taget godt imod. Og vi følte os meget velkomne, da flere af dem smilte til os. Heriblandt Brian, formanden, og Lisbeth, der bød på en cola. Lisbeth er en af de eneste kvinder i klubben.

og de fire grønne billardborde. I det lille køkken bliver der serveret mad, kylling fra ovnen og sodavand og øl. Vi føler os mere trygge, da vi finder ud af, at de er nogle meget søde folk. Lige før vi skal ud, falder Funda i snak med en meget sød ældre dame. ”Da vi gik derfra, synes jeg, det var rigtigt hyggeligt at være der,” sagde Funda bagefter. De tilbød os oven i købet at lære os at spille billard. Måske gør vi det?

Vi føler os velkomne Lisbeth, der også er medlem af klubben, har arbejdet der i ca. 14 år. Hun serverer fra det lille køkken, og der interviewer vi hende, for der er mest stille. Lisbeth fortæller os, at klubben har ligget i kælderen i 38 år. Der er godt 30 medlemmer, der spiller på skift i kælderrummet med hjemmebaren

Billardklubbens regler: Man ikke må ryge indover bordet og sætte øl samt andet drikkelse på billard bordet.

9


Taastrup Teater/Program info 30/11

Street art’n battle FESTIVAL

Fredag for Folket: Koncert 6/12 Von DÜ kl. 20. Billet/entre: kr. 20 +hvad du finder rimeligt! Klub B&V: Forestilling for børn og deres voksne 8/12 Nøddebo Præstegård kl. 11. Billet/entre: kr. 75 D’Voksentid: Forestilling inkl. børnepasning 14/12 Det slører stadig kl. 17. Billet/entre: kr. 225. Børnepasning kr. 20pr. barn Klub B&V: Forestilling for børn og deres voksne 21/12 Nissen der ville være berømt kl. 14 & 16. Billet/entre: kr. 75 Klub B&V: Forestilling for børn og deres voksne 22/12 Nissen der ville være berømt kl. 11 & 13. Billet/entre: kr. 75

Comming up 2014: Klub A.A/ Nytårsparty: “Det går ned!” 11/1 Emilio/8Ball/Jimilian/Stanley Most/Pharfar kl. 15. Billet/entre: kr. 175 Torsdagskoncert: 16/1 Søren Kragh Jacobsen kl. 20. Billet/entre: kr. 150 Nytårskoncert: Tivolis Promenadeork. v. Bjørn Hyrup 8/1 Thomas Eje/Gitta Maria Sjøberg/ Birthe Kjær kl. 20. Billet/entre: kr. 435/385

Køb årskort til Taastrup Teater

- få fri adgang til næsten alle vores arrangementer i 2014* Bla. teaterforestillinger, koncerter, stand up, Impro Bingo.

Intropris kun kr. 500 *Gælder dog ikke Nytårskoncerten og enkelte særarrangementer.

Kjeld Abells Plads. 2630 Taastrup. tlf: 43352770 www.taastrupteater.dk

10


Kort nyt fra Tåstrupgård Godt genbrug Af Elvan Yilmaz, beboerjournalist Den 28. september i år åbnede Tåstrupgårds nye genbrugsgård. Åbningstider er alle ugens dage fra ca. 10.00-16.00. Den ligger ved Selsmoseskolen, for enden af Tåstrupgård. De tager imod ting fra alle ejendomme. Der er mellem 4-10 frivillige personer, så hvis du tænker, du har lysten til at gøre en stor forskel, så kan du tage ned til dem og hjælpe til. Vidste du, at hvis du har brug for nye møbler eller tøj, kan du tage derned og hente det, du har brug for. Alle er velkomne til at hente andre beboeres aflagte ting og sager.

Tåstrupgårds kreative værksted Foreningen Stoffer og Sten er et værksted, hvor beboere kan komme og få hjælp til kreative

MINDEORD En engageret arbejdshest

til dine juledekorationer.

TH, Torben Hansen, er død. Han sad i flere perioder i afdelingsbestyrelsen og han var med til at starte Miniværkstedet. Han var en arbejdshest, man altid kunne regne med. De sidste år gik han sine egne veje, men han vil blive husket af mange i Tåstrupgård. En ny stjerne er tændt på himlen. Hans urne nedsættes i fællesgraven ved Ny Kirken.

I januar skal vi arbejde med maler-

Elin, Beboerrådgiver

projekter. I december laver vi juledekorationer til bord og ophængning, så kig forbi den 3., 5., 10. eller 12. december og få inspiration og hjælp

ier, halskæder, glaspynt og armbånd. Tidspunkterne annonceres på Facebook. Hvis der er interesse for det, vil vi også kunne tilbyde værkstedsdage med makramé, påskedekorationer, papmache, keramik, dekoration af kartondyr, Valentine-pynt, dekoration med fliser, modelform med gips, Sct. Hans hekse, masker, pynte puder og meget mere. Kontakt

Suzanne på stenogstof-

fer@outlook.dk eller bliv ven med Stoffer og Sten TGV på Facebook.

Find svaret på hjemmesiden Kender du Ejendomskontorets åbningstider? Ved du, hvem der er med i Afdelingsbestyrelsen? Eller mangler du Ekins telefonnummer? Du kan finde svaret på hjemmesiden www.taastrupgaard.com.

11


Her står Bao og ligner en, der venter på at hans shababs joiner ham i Tåstrupgård eller en, der skal på vandpibecafeen Grotten i København. Foto: Zafar Iqbal Vest 500 kr. og skjorte 500 kr. fra Din Tøjmand.

Fed stil til hårde drenge Hvordan tror du, at drengene i en ghetto går klædt? Tænker du: Løse bukser og XL hættetrøjer? Drengene fra Tåstrupgård tænker faktisk over, hvordan de går klædt. De vil gerne se lækre ud, lige meget om de skal i skole, på arbejde, til fest eller bare hænge ud med deres shababs (venner). Her er vores bud på, hvordan Tåstrupgårds drenge OGSÅ kan se ud. Af Ishah Naureen, Melissa Taskiran og Øznur Yüksel, beboerjournalister Mørket er ved at falde over Tåstrupgård, og regnen begynder så småt at gøre os natteravne våde. Flere og flere af de andre drenge fra gården samles, mens vores herremodeller Adam og Bao er i fuld gang med at posere. Det er nemlig første gang, der er lavet en modereportage med herremodeller i Tåstrupgård. “Hvorfor har I ikke valgt mig?” Lyder

12

det fra en af de ældre drenge fra kredsen. Nogle andre fra kredsen ser skuffede ud og nogle råber endda “Vi vil også have nogle billeder!” Inden længe forsvinder drengene dog fra parkeringspladsen, efter de har hilst og snakket med modellerne.


Hvorfor har I ikke valgt mig? Lyder det fra en af de ældre drenge

Tak! ►► Til fotograf Zafar Iqbal, som har taget de fantastiske billeder - se mere af hans arbejde på www.zafariqbal.dk ►► Til Din Tøjmand og Jack & Jones i City 2, som har stillet det lækre tøj til rådighed. ►► Til vores modeller Adam El Ouahabi på 16 år og Bao Chug La på 17 år.

Her står Adam og kigger ned til sine shababs! Han ligner en, der er klar til at tage på Strøget med vennerne. Foto: Zafar Iqbal Vest 800 kr., skjorte 500 kr. og bukser 500 kr. fra Din Tøjmand.

Kickstart på modereportagen

Stylet slutning

Vores fotoreportage begynder ved Selsmoseskolen, hvor Adam og Bao lægger ud med en lidt stille posering. “Sidder mit hår godt?” Spørger Adam usikkert, inden fotografen begynder at tage billeder. Senere bliver det vildt, da drengene bliver mere og mere effektive og hurtigere til at få deres lækre side frem. Vores lækre modeller går gennem Tåstrupgård og poserer gang på gang som professionelle. Undervejs retter fotografen dem og giver dem gode råd. Han beder dem blandt andet om at forsøge at se lidt flabede ud! Drengene smøger deres ærmer op, retter vesten, sætter bukserne til rette, og hurtigt forvandler disse småting tøjet til et sejt look.

Et stykke tid senere har kulden og regnen indtaget os alle, og vi har brug for at få varmen. Vi rykker ind i det flotte, nyrenoverede beboerhus, og modereportagen forsætter: ”Får man ikke en kop the?” Lyder det fra Adam, som vist mener, at vi er hans assistenter. Der bliver serveret en dejlig kop varm the, og varmen fra theen giver os snart vores normale hudfarve igen. Efter en times tid er vi færdige, og der bliver sagt pænt farvel og lukket og låst. Vi går hver vores vej med et stolt smil, stolte over aftenens arbejde. Vi er udmattede, men det har været det hele værd!

13


14

Vi vil gerne forloves med Adam i det her outfit. Foto: Zafar Iqbal Skjorte fra Jack and Jones 399,95 kr. Vest fra Din Tøjmand 1200 kr.


Sidder mit hår godt? spørger Adam

Bao 2630 4 life. Foto: Zafar Iqbal Skjorte fra Jack and Jones til 399,95 kr.

Bao, klar til Eid/jul/bryllup? Eller er det bare party, party?? Foto: Zafar Iqbal Vest 500 kr. og butterfly 200 kr. fra Din Tøjmand Skjorte fra Jack and Jones 600 kr.

Adam i seriøs blå. Mon han består sin eksamen? Foto: Zafar Iqbal Skjorte fra Jack and Jones 300 kr.

15


”Der er flere piger med tørklæder, der er blevet danmarksmestre sidste år,” fortæller Rukshas træner. Foto: Funda Yilmaz

I islam var der også kvindelige krigere Går tørklædepiger til taekwondo?Ja. Den fysiske kampsport er virkelig sej for gode muslimske piger. En sport forældre er stolte af, at piger går til. Af Funda Yilmaz og Evsen Büsra Taskiran , beboerjournalister Rukhsar træner sammen med sin søster, fordi det er sjovt. Rukhsar Asifer er 17 år gammel og har siden hun var 13 år gået til taekwondo, fordi hun elsker kampsport. “Til træning kæmper vi og lærer selvforsvar. Vi kommer i god form,” fortæller Rukhsar.

Drenge tager hensyn “Er I sammen med drenge?” Spurgte jeg. “Der er drenge, de er meget flinke og tager hensyn til, at vi er muslimer.” Jeg spørger derefter om, hvordan det er at være sammen med drenge? “Fint, det er ikke noget problem, det er faktisk godt, fordi man skal lære at kæmpe med både drenge og piger, hvis man vil være god,” svarer hun.

16

Giver forældrene lov? “Mine forældre har viden inden for islam og kender til kvinders rettigheder, og der intet problem i at gå til Taekwondo. I islam var der også kvindelige krigere. Mine forældre er stolte af mig, fordi jeg kan klare mig selv og være selvstændig. Andre forældre bør give deres døtre lov til at gå til sport, det er godt for dem og islam forbyder det ikke.”

Ingen forhindringer “Føler man sig anderledes?” Spørger jeg så taekwondopigen: “Nej, men det er nemmere at træne med tørklæde, da mit hår ikke kommer i vejen.” “Er der overhovedet noget som forhindrer dig i at


gå til taekwondo med tørklæde?” spørger jeg “Nej” er det korte svar. For Rukhsar er taekwondo så stor en passion, at hun helt klart vil anbefale sporten, og hun vil blive ved med at træne.

Træneren Kenny om Rukhsar Vi mødte Rukhsars træner, Kenny, til Taekwondostævne i Rødovre. Han har kendt Rukhsar i 4-5 år, altså også før hun havde tørklæde på. Vi spurgte ham, hvad han tænkte, da han så hende med tørklæde på:”Vi vidste jo, at det ville ske. Sådan er det jo bare. Klubben ligger jo i Tåstrupgård, så i den forstand er de jo meget integrerede. På mit hold er der tre.”

Fungerer som dansker Får piger med tørklæder på som regel ikke lov til at gå til taekwondo? ”Det kan godt være, hun har tørklæde på, men det er det eneste. Ellers er hun jo bare dansker. Oppe i hovedet fungerer hun jo bare

Det er fedt at kæ

mpe med både dr enge og piger. Foto :

Det kan godt være, hun har tørklæde på, men det er det eneste. Ellers er hun jo bare dansker. Oppe i hovedet fungerer hun jo bare som enhver anden dansker. Kenny, Ruckshas taekwondotræner

som enhver anden dansker.” Vi griner sammen. Kenny fortsætter: ”I Taekwondo er der rigtig mange piger med tørklæder i forhold til andre sportsgrene. Der er hele hold med piger med tørklæde på. Det er faktisk ikke så unormalt igen. Der er flere piger med tørklæder, der er blevet danmarksmestre sidste år.”

Funda Yilmaz

17


Isbutik eller vandballoner? Kunne du tænke dig en isbutik i Gården? Det kunne børnene! Vi gik ud for at få børnene til at anmelde legepladserne, fordi det også er vigtigt at få børnenes mening om deres legepladser ind i bladet. Vi spurgte 5 børn mellem 5 og 9 år, og de var rigtig glade for legepladserne.

Vi mangler en hoppegynge på legepladsen!

Vandballoner fra den lille vandhane

Maram på 7 år er meget glad for legepladsen, der ligger foran deres hjem. Hun er i hvert fald meget glad for rutsjebanen på legepladsen, fordi man kan lave mange fede ting på rutsjebanen som kolbøtter, klatre osv. Hun kan lide alt på legepladsen, men hun synes også, at legepladsen mangler en hoppegynge.

Fikret på 5 år elsker at lege tæt på AKB (Ejendomskontoret red.). Det er fordi, han kan lave vandballoner fra den lille vandhane, der er der. Han leger tusinde gange i klatrestativet og ønsker sig en kæmpestor gynge.

18


Det kunne være meget fedt med en isbutik på legepladsen Aya 8 år

Jeg vil have en isbutik på legepladsen!

Jeg ønsker mig en stor rutchebane

Jeg elsker legepladsen, fordi den er sjov!

Aya på 8 år kan godt lide at lege bag sin mosters lejlighed, da hun synes, det er en sjov legeplads. Hun elsker at klatre op og ned ad klatrestativet, der ligger der. Hun er rigtig glad for legepladsen, og det er hendes yndlings, men som hun siger: ”Det kunne være meget fedt med en isbutik på legepladsen.”

Amarachi på 7 år er rigtig glad for legepladsen, som man kan klatre op og ned af. Hun er især glad for spiralen, der er derovre. Hun kunne godt tænke sig, der kom en stor rutsjebane, som man kan snurrer rundt i. Amarachi elsker legepladsen og bruger den 5-6 gange om ugen.

Miljanija på 9 er som de fleste børn glad for klatrestativ-legepladsen. Hendes yndlingsting på legepladsen er spiralen. ”Det er fordi, den er sjov, og jeg elsker den!” Siger Milanija. En kæmpe spiral, en der er 20 m. høj, kunne hun dog også godt tænke sig, der kom. Så ville hun helt klart også bruge legepladsen mere end 2 gange om ugen, fortæller hun.

19


“Vi valgte Resul, fordi han virkede mest moden. Han havde skrevet i sin ansøgning, at han ville være læge. Det er da ret friskt og ambitiøst af en 15-årig!” Smiler Anne Bille Christensen. Foto: Nanna Rohweder

Resuls billet til fremtiden Resul Turan er 15 år, født og opvokset i Tåstrupgård og den nye bog-opsætter på Taastrup Bibliotek, som gerne vil have flere unge til at bruge biblioteket. Af Nanna C. Rohweder, journalist og publikumsudvikler på Taastrup Bibliotekerne været med til at ansætte Resul på Taastrup Bibliotek. Udover at oplære Resul, er Anne også er med til at sætte nye aktiviteter i gang på biblioteket for at tiltrække flere unge.

“Nogle siger: Nej, nu skal jeg på arbejde. Den følelse tror jeg ikke, jeg får,” gætter den nyansatte bogopsætter på Taastrup Bibliotek, Resul Turan. Hans job er at sætte bøger på plads i alfabetisk rækkefølge. Det er ikke svært, synes han: “Jeg synes faktisk, det er hyggeligt at være på job,”

Unge på biblioteket

Det var med hjælp fra fritidsjobskonsulent Ekin Samer i Helhedsplanen Vi Lever i Tåstrupgård (VLT) at Resul fandt og søgte jobbet. Hvad skal der til for at få et job på et bibliotek?

“Der er begyndt at foregå andre ting her på biblioteket, som skaber relationer.” Og det er netop i den ånd, at Resul er blevet ansat, for bibliotekerne i Tåstrup vil gerne have mere besøg af de unge.

En kvik ung mand

Anne og Resul vil gerne ændre på, at der ikke kommer så mange unge på biblioteket.

“Vi valgte Resul, fordi han virkede mest moden. Han havde skrevet i sin ansøgning, at han ville være læge. Det er da ret friskt og ambitiøst af en 15-årig!” Smiler Anne Bille Christensen, der har

“Dem på min egen alder spørger – Hvem er jeg? Mange af mine venner ved ikke, hvad de skal være. Og mange føler et pres fra forældrene. Det er en

20


Nogle siger: Nej, nu skal jeg på arbejde. Den følelse tror jeg ikke, jeg får. Resul, 15 år, om sit fritidsjob på Taastrup Bibliotek

Resuls 3 fordomme om unge og biblioteker: ►► Jeg troede ,biblioteksfolk kun tænker på bøger. Det er ikke rigtigt. Frank, der arbejder her, er stor fodboldfan! ►► Jeg troede, der kun kom halvgamle mennesker på biblioteket. Det er ikke rigtigt. Der kommer også folk og unge, som jeg ikke troede overhovedet vidste, at biblioteket fandtes! ►► Der er ikke noget at lave her, der er kun bøger. Det er ikke rigtigt. Der er også en café og man kan spille playstation. Hende fra Den store Kagedyst i TV var her også forleden dag!

god idé, hvis biblioteket kan hjælpe med det,” mener Resul.

Billet til fremtiden Netop nu er sådan et nyt tilbud sat i gang på Gadehavebiblioteket til unge i Tåstrup. Det hedder “Billet til Fremtiden” og er for unge, som er i tvivl om fremtiden. En gang om måneden kan teenagere på Rasuls alder møde andre lidt ældre nydanske unge, der allerede har været igennem de svære valg, eller har et job. Det er lidt ældre unge fra foreningen O.N.E. Danmark, som deler ud af deres erfaringer og hjælper de unge med at tage et helhjertet valg. Så er jobbet på biblioteket en “billet til fremtiden” for Resul?

Brug for roen “Det er et anderledes job end at arbejde i supermarked. Det er frit og afslappende, og så er jeg glad for roen. Jeg har brug for roen også”.

25 unge har nu fået fritidsjob 25 unge fra Tåstrupgård har fået et fritidsjob i virksomheder som Netto, Kvickly, BabySam, Tiger og BR Legetøj med hjælp fra fritidsjobordningen. Hvis du er mellem 14 og 18 år og bor i Tåstrupgård kan du også få hjælp til at: ►► Skrive en god ansøgning ►► Træning i jobsamtalen ►► Skabe kontakt til virksomheder ►► Blive klogere på arbejdsmarkedet og dine muligheder Kontakt fritidsjobkonsulent Ekin på mobil 20 14 88 07, mail eks@kab-bolig.dk eller Facebook: Ekin Fritidsjob- Tåstrupgård.

21


Det pædagogiske personale Laila, Søren, Alexander, Falvio og Kerim er klar til at byde unge fra Tåstrupgård velkommen i Ungdomscaféen og hjælpe dem ind i fremtiden.

Kom videre i den nye Ungdomscafé Nu er Ungdomscaféen åbnet. I det kommunale tilbud hjælper pædagogerne de unge med uddannelse, praktik og job. De unge er selv med til at bestemme, hvad der skal ske dernede. Af Alexander Wiberg og Kerim Özer, ansatte i Ungdomscaféen (red. Nanna Rohweder) Alt for mange unge ender med IKKE at få en uddannelse og det vil kommunens Ungdomscafé gøre noget ved. Her kan man få hjælp til at komme i skole igen, hvis man har glemt, hvor den ligger. På en typisk aften bliver der spillet alt fra pool til playstation. Hver onsdag og torsdag er der lektiehjælp med skolelærere. Og så skal et sy- og et cykelværksted starte op. “Vi vil skabe et sted, hvor de unge trives og kan få hjælp og motivation til at komme i uddannelse, finde et fritidsjob eller få et aktivt fritidsliv,” siger Kerim, der er en af de fem blandt det pædagogiske personale, som tæller fire mænd og en kvinde. Der er også ture ud af huset, og den første tur går til Lalandia, hvor seks unge skal med.

22

Nu er der ca. 15-20 unge, der fast kommer i cafeen. Kig forbi cafeen – forældre er også velkomne. Og piger.

Ungdomscafeén ►► Er for unge drenge og piger ml. 14 og 18 år ►► Åbningstider: Tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 15.30 - 22.00 ►► I cafeen arbejder pædagogisk personale: Søren, Kerim, Flavio. Laila og Alexander ►► Kontakt: Tåstrupgårdsvej 7.C, 43 59 16 72


Vi er redaktionen Det er os, der har skrevet artiklerne i bladet. Her kan du læse mere om, hvem vi er. Borgerjournalist

Borgerjournalist

Ishah Naureen

Fatma Alrudayni

Jeg er 16 år, jeg går på HTX Suk-

Jeg er 23 år, og studerer til fysio-

kertoppen i Valby.

terapeut på VCSJ Næstved.

Borgerjournalist

Borgerjournalist

Öznur Yüksel

Alaa Hassan

Jeg er 16 år, og går i 1. G på

Jeg er 22 år, og studerer Nano

Høje-Taastrup Gymnasium.

Science på Københavns Universitet.

Borgerjournalist

Borgerjournalist

Funda Yilmaz

Elvan Yilmaz

Jeg er 15 år, og går i 9. klasse på

Jeg er 13 år og går i 7. klasse på

Gadehaveskolen.

Vestegnens Privatskole.

Borgerjournalist

Borgerjournalist

Alis Rijna

Evsen Büsra Taskiran

Jeg er 17 år og går på Produk-

Jeg er 15 år og går i 9. klasse på

tionsskolen i Taastrup.

Gadehaveskolen.

Borgerjournalist

Borgerjournalist

Diana Cickovic

Melissa Taskiran

Jeg er 15 år og går i 9. klasse på

Jeg er 14 år og går i 8. klasse på

Selsmoseskolen.

Gadehaveskolen.

Ansvarshavende redaktør

Redaktionssekretariat

Michael Riis Nyrand

Nanna C. Rohweder Karen Steensbæk Nielsen Anne Keiding

23


Kort nyt fra Vi Lever i Tåstrupgård Familiecamp i efterårsferien I efterårsferien tog tre familier fra Tåstrupgård til Sorø Gymnastikefterskole for at holde ferie og dyrke sport sammen med familier fra København og Roskilde. Det var sjovt, hårdt, udfordrende og en stor oplevelse for alle. Dagene startede med fælles opvarmning kl. 9. Derefter trænede børnene springgymnastik, parcours, orienteringsløb, fodbold, floorball og meget mere med de super dygtige instruktører. Mens forældrene kunne deltage i løbeture, fitness, mountainbiketure, yoga, badminton og fodbold. Familiecamp er arrangeret af Novo Nordisk SportsCamp, famillierne fik tilskud til ferien fra Arbejdsmarkedets Feriefond og det boligsociale team har sørget for familier fra Tåstrupgård fik mulighed for at deltage.

Motionsrum inden jul Vi er i fuld gang med at gøre Tåstrupgårds nye motionsrum klar til åbning inden jul. Kælderlokalet, der tidligere rummede værkstedet ”Høvlen”, er blevet tømt og istandsat, og nu skal der købes udstyr. Hvis du vil træne i rummet, skal du gå på et af vores hold. Vi har allerede hold for piger, ældre kvinder og unge mænd, som alle starter træning så snart motionsrummet åbner. Kontakt Anders på 28 44 49 50, hvis du vil høre mere. Motionsrummet bliver etableret i samarbejde med afdelingsbestyrelsen og med støtte fra puljen Aktive Unge.

Jeg vil lave en kulturfestival

Har du en god idé? Vil du gerne starte en aktivitet eller arrangere et event i Tåstrupgård? Så kan du søge projektkanonen. Projektkanonen er en pulje, der støtter beboernes projekter i Tåstrupgård Du kan søge om støtte til mange forskellige aktiviteter og ansøgningen kan sendes løbende. Kig forbi på vores kontor eller ring til Gert på 23 27 04 79, hvis du har en god idé.

Zumba, zumba, zumba Der er zumbatræning for kvinder og piger med vores tre seje zum-

Følg med i hvad vi laver på: facebook.com/taastrupgaard

bainstruktører Nawel, Meltem og Souad. Det er hver mandag og torsdag fra 18-19 i Beboerhuset. Det koster 50 kr. om måneden.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.