MEDLEMSBLADET ÆLDRE SAGEN OKTOBER 2010 by Ældre Sagen

WWW.AELDRESAGEN.DK/NU

OKTOBER 2010 I WWW.AELDRESAGEN.DK/NU

b. s. christiansen

GÅ EFTER GLÆDEN INDIENS GAMLE SMIDES PÅ LOSSEPLADSEN b r e v e

f r a

l æ s e r n e

SVEND ASMUSSEN SOM TEGNER k u l t u r

GODE RÅD OM LIVRENTE

k o n k u r r e n c e r

s k a f

e t

VIND EN MOBIL m e d l e m

LIDER DU AF TINNITUS? At have høretab kan være temmelig ressourcekrævende. Blot det at lytte kræver en stor indsats, og træthed eller udmattelse, koncentrationsproblemer og stress følger ofte med et høretab. Undersøgelser har vist, at stress er meget mere almindeligt hos mennesker med høretab end hos normalthørende. En ret stor del af de mennesker, der har høretab, er også ramt af tinnitus, og er derfor dobbelt belastede. Ikke blot skal de anstrenge sig for at høre, de bruger også en masse energi på at forsøge at ignorerer den konstante lyd i deres ører. Effekten af dette kan være ret alvorlig eller endog invaliderende, med forstyrrelse af søvn, familierelationer og arbejdsevne til følge. Dette kan igen medføre stress, irritabilitet, mangel på koncentration og lav livskvalitet. De stress-relaterede konsekvenser ved høretab og tinnitus har motiveret Widex til at lave en særlig funktion til afslapning og koncentration. Denne funktion kaldes Zen og er indeholdt i de nyeste høreapparatmodeller fra Widex. Du kan bestille yderligere dokumentation og information om Zen-programmets gavnlige indvirkning på tinnitus samt om Widex høreapparater på 44 35 60 80 eller på www.widex.dk

indhold:

oktober 2010

05: Breve fra læserne 09: Leder 10: NU&DA: Lone og Inga 12: SUNDHED

sundhed

GAMLE ÆBLESORTER SIDE 22

12: Vinterbadere 14: BS: Jeg går aldrig i seng med en krise 17: I form med Ældre Sagen 18/20: Sundhed - noter 22: Gamle æblesorter

25: Skaf et medlem 26: Backpacker: 26: Med rygsækken på nakken 27: Før du rejser

velfærd

HVOR BOR VELFÆRDEN? SIDE 34

29: Juleramt 30: DIN ØKONOMI: Spørg Erik 32: Skal jeg vælge livrente?

34: Velfærd 34: Indiens gamle bliver smidt ud 38: På aftægt eller alderdomshjem 40: 40 år i medgang og modgang k: Vind bogen ”De beste (bedste)forældre” 43: Klumme: Kan velfærds-Danmark overleve krisen? 44: Den danske velfærdsmodel

47: EGV – 100 år 49: Portræt af et medlem: At miste er en del af livet

Vind en mobil

51: KULTUR

Vil du gerne have nyheder og medlemstilbud fra Ældre Sagen som mail? Så indtast din e-mail adresse og medlemsnummer mellem 29.9 - 15.10 på: www.aeldresagen.dk/email . Samtidig deltager du i lodtrækningen om en af tre mobiltelefoner – Doro easy mobile phone – til en værdi af 1.200 kroner stykket. Doro er sponsor.

51: Bøger 52: Drengestreger 53: Om Svend Asmussen 54: Vi har alle en historie 56: Drabene der nægter at dø k: Vind bogen ”Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej” 59: Boger & udstilling

62: Billedserie: Indiens hvide enker 68: FORBRUG 68: Det blæser i Benny Andersens hus 70: Fakta om lysdioder 71: Klag til Pia Junø

73/75: Ældre Sagen LIGE NU

kultur

SVEND ASMUSSEN TEGNER SIDE 52

81: Dyrk din hjerne 81: Krydsord 82: Sudoku 82: Nye ord 82: k: Vind pengepræmier 82: v: Krydsordsvindere

oktober 2010

Må vi præsentere Oticon Agil

Bedre forståelse, mere energi Oticon Agil er designet til at understøtte din naturlige evne til at organisere lyde på. Dette giver dig mere energi til at få dine omgivelser til at give mening, så du kan fokusere på det, du vil.

3 banebrydende audiologiske egenskaber Spatial Sound 2.0 hjælper hjernen til at organisere lyde og bevarer de naturlige omgivelseslyde. Speech Guard bevarer talens særlige karaktertræk, hvilket gør det lettere at følge og forstå tale. Connect [+] giver dig en fremragende lytteoplevelse med en naturlighed, dybde og naturtro rummelighed, når du fx lytter til musik via ConnectLine. Kontakt din høreklinik eller klik ind på www.oticon.dk for at læse mere om Oticon Agil

Ældre Sagen NU

ISSN 1903-2153

breve fra læserne skriv til nu@aeldresagen.dk. Eller send dine ris og ros til: Ældre Sagen, Att.: Redaktionen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kuverten ”læserbreve”.

Nørregade 49 1165 København K

Giro 413

Tlf. 33 96 86 86 Fax 33 96 86 87 E-mail: aeldresagen@aeldresagen.dk Internet: www.aeldresagen.dk Redaktion Ansvarshavende: Kommunikationschef Birger Lenvig birger.lenvig@aeldresagen.dk Redaktør Sanna Kjær Hansen (DJ) sanna.kjaer.hansen@aeldresagen.dk Red. sekretær Kirsten Skaaning (DJ) kirsten.skaaning@aeldresagen.dk E-mail nu@aeldresagen.dk Oplag 420.000 Layout og produktion Datagraf A/S Annoncesalg DG Media as Store Kongensgade 72, 1264 København K Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 Lydbånd og cd MedlemsService, tlf. 33 96 86 89 Medlemskab Personkontingent 115 kroner halvårligt Familiekontingent 190 kroner halvårligt MedlemsService E-mail: medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Mandag-fredag kl. 10-15, torsdag kl. 10-18 Rådgivning Ældre Sagens rådgivning om sociale og juridiske spørgsmål Telefon 80 30 15 27 Åbningstider: Mandag-tirsdag-onsdag kl. 10-14, torsdag kl. 14-18 Forsidefoto: Lars Bech Deadline for næste blad: 15. oktober 2010 Næste blad udkommer 1. december 2010 Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jvf. ophavsretsloven. Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Skam jer! Med Ældre Sagens seneste nyhedspakke lå der også et tilbud om bladet Penge & Privatøkonomi til særpris. Og det lyder jo vældig godt, at man kan få vejledning til boligsalg, jura og investering - hvis man er så heldig at have råd til det sidste! Men så er der en artikel om de bedste skattely i Europa, og så er det, jeg får kvalme. Mange ældre mennesker er helt afhængige af ydelser fra det offentlige. Det er jo derfor, vi skal betale skat, vi, der kan det. Og så er der altså nogle, der åbenbart er så velstående, at de føler behov for at unddrage sig skat! Det er lige før jeg igen bliver socialist, når jeg ser, at Ældre Sagen vil være med til at støtte den slags asociale tiltag. Skam jer! TOMMY HEGNER, ODENSE

SVAR: Når vi vurderer at Penge & Privatøkonomi er interessant som tilbud til vore medlemmer, er det fordi bladet er det eneste magasin på markedet, der kommer hele vejen rundt om danskernes privatøkonomi, hvad enten man er rig eller fattig. Bladet er seriøst, og artiklerne opfordrer ikke til ulovlige, skattetekniske spekulationer, men omtaler muligheder du lovligt kan benytte dig af, og her er skattely altså én af mange. SØREN HØYER, ÆLDRE SAGEN

Den artikel med dens top 10 kalender bragte minder frem: Det har været sommeren 1950, dengang familierne tilbragte deres sommersøndage i haven bag rækkehuset. Alle hørte den samme radiostation og med vinduerne åbne kunne man høre Giro 413 i alle haver. Sådan en dag sker det bemærkelsesværdige, at en eller anden ønsker pladen med Marion Andersson, der synger ”Holy Night, Silent Night”. Ganske særligt var det at høre denne velkendte melodi sungeg af den dybe altstemme, det greb alle. Var det en spøgefugl, der var på spil denne varme sommerdag? Alle de følgende søndage hørte man ikke andet end ”Holy Night, Silent Night”, og det varede vist til jul. Man glemmer det aldrig. LEIF G. THOMSEN, HADERSLEV

Håndsyet fodtøj For jer med sko-problemer kan det være værdifuldt at tale sammen og høre om andres erfaringer med skomager, læge eller kommune. Ring til Bente Briis, tlf. 30 70 38 84. ELSE CEDERBORG, KØBENHAVN

Unødig TV-støj I TV-udsendelser med ﬂere værter kan det tit være svært at høre, hvad der bliver sagt, når alle griner samtidig eller snakker i munden på hinanden. Ligeledes udsendelser med dansk tale og baggrundsstøj i form af et musikstykke. Musikken er næsten altid så høj, at det er svært at opfatte det talte. Når vi nu er så mange ældre efterhånden, må da der også blive taget lidt hensyn til os, ligesom al den leﬂen for de unge mennesker. BIRTHE JOHANSEN, ODENSE

oktober 2010

AUSTRALIEN OG NEW ZEALAND Australien og New Zealand · 23 dage

Det meste er inkluderet i prisen

En gang i livet skal man give sig selv en rejse ”down under”. På denne rejse får du de bedste australske highlights og en rundrejse i New Zealand. En drømmerejse du aldrig glemmer.

På rejsen er stort set alt inkluderet. Alle udﬂugter, ca. halvpension og dansk rejseleder på hele rejsen. Ingen gebyrer eller overraskelser.

Sydney, Blue Mountains, Alice Springs, Ayers Rock, Mt. Olgas og glade badedage på østkysten. Herefter til New Zealand og Auckland. Videre til Roturua, Queenstown, Mildford Sound, Mount Cook nationalpark og Christchurch. På ud og hjemrejsen overnattes i Singapore, så ﬂyveturen bliver mindre anstrengende.

Kun én afrejse: 22/1 2011 · Pr. person...................................... kr.

52.950,-

Læs hele programmet for rejsen i vores rejsekatalog eller på www.65-ferie.dk

NYHED: MYANMAR · BURMA Spændende rejse til Myanmar · 14 dage

Det meste er inkluderet i prisen

Eventyrrejse til det glemte Østen. Oplev Myanmars fantastiske natur, ældgamle traditioner og en utrolig venlig og gæsfri befolkning. En rejse tilbage i tiden med overvældende templer og uberørt natur.

På rejsen er stort set alt inkluderet. Alle udﬂugter, ca. halvpension og dansk rejseleder på hele rejsen. Ingen gebyrer eller overraskelser.

Rundrejsen starter i Yangon og fortsætter til Mandalay, hvor de største seværdigheder ﬁndes. På et 2 dages krydstogt sejler vi til Bagan og besøger landsbyer undervejs. Efter en par dage i Bagan går turen til Inle Lake, og vi slutter tilbage i Yangon.

Afrejse: 8/2 2011 · Pr. person ...................................................... kr.

22.575-

Læs hele programmet for rejsen i vores rejsekatalog eller på www.65-ferie.dk

www.65-ferie.dk · Tlf: 33 14 65 66 · Katalogbestilling hele døgnet: 70 15 65 66 Alle priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for eneværelse.

breve fra læserne

Det uforståelige sprog Jeg har med interesse læst (på lydbånd – og tak for det!) august-nummeret af Ældre Sagen NU. Der var bl.a. et læserbrev fra Vibeke Thomsen vedrørnede udtale af det ofte uforståelige sprog i danske ﬁlm. Jeg er helt enig i dette. For det handler i lige så høj grad om vore medier, radio og især TV. Jeg ville ønske, de unge

studieværter og journalister, som led i deres uddannelse lærte at tale et forståeligt dansk uden alt for mange ukvemsord og slang. Jeg erkender, at alderen nok heller ikke gør det nemmere for os, men er medierne kun for yngre mennesker? SONJA HÜBERTZ CHRISTENSEN, SILKEBORG

PS: Husk at du gratis kan få tilsendt Ældre Sagen NU på lydbånd eller cd, hvis du er svagtseende eller blind. Ring MedlemsService tlf. 33 96 86 89.

BØRNEBØRN Adoptér en bedstemor! I Ældre Sagens blad i 2005 var der en artikel om de kirgisiske bedstemødre, babushkaerne, der lever under kummerlige forhold. Det fik mig til at adoptere en bedstemor. For nogle år siden adopterede min mand også en bedstemor, og for 150 euro årligt pr. person kan vi glæde os over, at pengene er givet godt ud. Det betyder bl.a., at de ældre får råd til at få varme om vinteren og bedre mad hele året. Vi får jævnligt mails omkring forholdene der nede, og den sidste mail har fået mig til at skrive dette læserbrev. Kirgisistan skiftede regering i år, og det medførte en voldelig etnisk konflikt i det sydlige Kirgisistan, og landet befinder sig i dag i en usikker social og økonomisk situation. Jeg vil derfor gerne opfordre alle til at overveje, om de mon ikke kan undvære 150 euro om året. Disse penge gør en kæmpe forskel for de babushkaer, der får dem. I kan kontakte Babushka Adoption på meerim@babushkaadoption.org I er også velkomne til at kontakte mig enten på tlf. 7542 0915 eller mail hannefog@pc.dk.

Kødsovsen er parat i gryden Uden selleri Pastaskruer vrider sig i forventning. To liter is i fryseren Ser frem til at tø. Vingummibamser har gemt sig i køkkenskabet Bag grahamsmel og klid. Colaer er linet op i kassen Under juicekartoners kølige opsyn Bilparken venter i første gear Ladet med nye AAAer. Nedsteget fra loftet er bobspillet Ældet, men fuld af værdighed. Kortspillet er talt op. Ruder konges strenge åsyn er mildnet Og jokeren blinker og smiler skævt. Bambi er på plads Mens Anders And og Chaplin venter i kulissen. Tusserne har fundet sig til rette på bordet Endnu med hætter på. Papiret ﬂyver ingen steder. Sporene er lagt ud og skatten gemt. De kan være her om tyve minutter. KNUD KRAMSHØJ, SKIVE

Linda var en sød pige Da hun besluttede sig for at blive vagabond, fandt vi alt muligt mærkeligt i min butik, som man kunne bruge til ”uniform”. Vi fandt også en hvid rævehale, og jeg hørte, man havde lagt den på kisten, ved siden af hendes hue. Når hun kom forbi for at handle, smilede hun altid. Jeg tror hun var lykkelig i det, hun lavede. BRIGITTE WAGER, RØDBY

Landevejsridderen Solsorten med det borgerlige navn Linda døde den 25. august. Hun var med i august-udgaven af Ældre Sagen NU.

HANNE LAURIDSEN, RIBE

oktober 2010

PAW SKO DIN ECCO BUTIK

Herre

699,-

Dame

699,Dame

649,Dame

799,Dame

599,Herre

Herre

699,-

799,Herre

799,-

Dame

699,-

699,BALLERUP · 44 65 40 50 GLOSTRUP · 43 96 01 73 GRENÅ · 86 32 00 90 HERNING · 97 12 60 66 HERNING Centret · 97 22 03 75 HOLBÆK · 59 44 80 41 HØRSHOLM · 45 86 13 48 KOLDING · 75 50 93 92 KØBENHAVN · 33 11 19 60 LYNGBY · 45 88 66 54 NYKØBING F. · 54 82 25 20 ODENSE · 66 15 92 48 RANDERS · 86 42 08 00 RANDERS Centret · 86 44 87 30 RØDOVRE · 36 41 12 48 AALBORG · 98 79 14 44 ÅRHUS · 86 12 65 62 www.pawsko.dk

Dame

999,-

leder: Min pligt og min ret per thestrup, landsformand for ældre sagen

Danmark er et velfærdssamfund. Det har det ikke altid været. Du, der sidder og læser dette blad, har deltaget i opbygningen af den danske velfærd helt fra begyndelsen. Historien om velfærdssamfundet er på mange måder også din personlige historie om det liv, du har levet og lever nu. Måske husker du hvordan gamle mennesker ﬁk almisser, men ikke havde ret til en folkepension, hvor der kun var adgang til en højere uddannelse, hvis du var født ind i toppen af samfundet, og hvor familier blev sat på gaden, fordi manden mistede sit arbejde. Ingen af os ønsker den tid tilbage. Vi er selv med til at skabe det samfund, der til stadighed omgiver os. Vi er med til at forny, tilpasse og udvikle det i forhold til de problemer og udfordringer, vi til enhver tid står overfor. De ﬂeste danskere bakker op om et velfærdssamfund, der giver det enkelte menneske udfoldelsesmuligheder og grundlæggende tryghed ved at tilbyde os en række velfærds- og serviceydelser, der skaber rammerne for et godt hverdagsliv. Altså et samfund, hvor vi hæfter solidarisk igennem skatter og har lige adgang til uddannelse og sundhed, lige meget hvor vi kommer fra og hvor meget, vi tjener. Måske synes vi skatterne er for høje, SU og folkepension for lille og at der går for lang tid, inden vi får den hjælp, vi trænges. Lige nu er det en økonomisk krise med endnu ukendte omkostninger og ukendt slutdato.

foto: jasper carlberg

Jeg er overbevist om at vi kommer igennem krisen, samt at alle fortsat vil kæmpe for at bibeholde et positivt og tolerant liv, med plads til alle, hvor de der har behov for hjælp får den. Hvor pligten går forud for rettigheder og hvor hverken handicap eller alder lægger hindring i vejen for almindelig menneskelig udfoldelse, men hvor gensidig respekt og loyalitet er udgangspunktet for vort fremtidige velfærdssamfund.

oktober 2010

nu&da:lone og inga breve fr

a læsern

Sagen, til: Ældre eve”. ”læserbr e ris og ros kuverten er send din K. Mærk en.dk. Ell benhavn Kø eldresag 5 @a 116 nu , 49 skriv til rregade Nø , en ktion Att.: Reda

Af Sanna S Kjær Hansen Fot Foto: Jens Hansen

Jeg husker Lo

k DJ)

benhavn

og ndringer nsens eri d Lone Ha tte mig i juni me m 1-årig sa Ar tiklen her hende so Så 5. af o 194 fot tte mme til det indsa og en tidslo var 18 år tilbage i ngang. Jeg lige præcis ning fra de Resenbro, i ” ret be lbo e er en lill jemmet ”So tillish og rn l, bø ve æd e så elev på Sp sker hend tælle var. Jeg hu Jeg kan for hvor Lone et er taget. m var hvor billed s, en af de ge dagen fotografere til bye på ull e sk nd børn dte he at en 3-4 gg, der klæ et lille Da det var mi ve hende Lone, og til fotoprikker, ga rg blå bo ke rke vi til Sil har t med mø rte jeg kø rve e, så en afa rn ) og bø m var ros billede af n var så fin e, n kjole, so til at få et halsen (hu fulgt hend turen i de æde om erne har ver fik lov i en sølvk rn. Vi ele lbo” ; hvordt at billed bø ”So go og er fra t ne markors rn ks lse. De se gens bø et bil, 3 vo ligt at læ genkende t på de kri grafen i lej rfor glæde straks en r tit tænk u, derfor ? Det er de det. Jeg ha Lone endn et godt liv gen med liv. g? Fik de r jo menin var Lone ft et godt ha da r er de i da n ha or , me for det va Hv m? trods år senere, dig lille t gået de nte år, på ge nogle om en yn dan er de ste turbule ndte tilba ndringen efter de før 6, men ve . Men eri ENSE at Lone, ” nytår 194 LSEN, OD børnehjem fra ”Solbo INGA NIE et et nyt t! gg de by r for Jeg rejste k va r jeg. Ta re, og der en tid, ha der ikke me at nusse til er vi lov ing fik er br pige, jeg ste numm . Og i næ a Nielsen en og Ing ns Ha ne renet Lo har genfo onen SVAR: Vi . Redakti om dette en historie

kan

ept af påbud, fon-recige strøm

Slut med tele

tad

Tyskerbarn I juni bragte Ældre Sagen NU en historie om Lone Hansen, der er tyskerbarn og blev bortadopteret som lille. Lone blev født i 1944 på Fødselsanstalten i Århus, og blev anbragt på spædbørnshjemmet ”Solbo” i Resenbro. Redaktionen har modtaget ﬂere henvendelser fra læsere, der har haft forbindelse til Lone som lille, heriblandt Inga Nielsen, der som elev på ”Solbo” for 65 år siden passede Lone. Vi skabte kontakt mellem Lone og Inga, og de mødtes denne sommer.

Spædbørnshjemmet Solbo Fotograf Jens Handberg stiftede spædbørnehjemmet Solbo i 1926. Børnene kom til Solbo fra privatpersoner, jordemødre, kommuner og Mødrehjælpen i Århus. Under krigen og efter 1945, hvor der var trængsel på børnehjemmene på grund af de såkaldte ”tyskerbørn”, blev en del ganske enkelt stillet i en kurv på trappen foran huset. De forlod Solbo igen ved at blive bortadopteret til private par.

oktober 2010

84 84-årige Inga Nielsen er ikke et menne neske, der presser sig på. Men hun ku kunne alligevel ikke lade være med at skrive til Ældre Sagen NU, da hun i den forrige udgave af magasinet g genkendte billedet af Lone Hansen ssom 1-årig . For hun havde jo passset Lone på spædbørnshjemmet Solbo og gjort hende ﬁn i en rosa kjole med mørkeblå prikker, fordi hun skulle fotograferes inde i Silkeborg. 65 år efter mødtes Lone og Inga ig igen, helt præcist den 16. juli i år, på pa parkeringspladsen ved Kongensbro Kro mellem Århus og Viborg. De var begge to lidt nervøse, kunne de mon kende hinanden? Ork ja, det kunne de da, og det helt uden forlegenhed. Lidt

På terrassen tager Inga og Lone afsked med hinanden efter en meget dejlig dag.

efter gik de rundt i haven og talte, som havde de kendt hinanden altid. Lones mand Jens tog billeder, Inga havde taget gamle billeder fra Solbo med, og Lone havde også både billeder og jubilæumsskriftet fra Solbo med. Det blev en dejlig Det blev en dejlig dag, og de har aftalt at mødes igen. For Lone Hansen blev det et varmt gensyn med et menneske, der da hun var helt spæd havde taget sig af hende, da hun havde mest brug for det.”Inga har været med til at gøre mig til det menneske, jeg er i dag. Jeg har følt mig elsket, og hun har forstået, hvad det vil sige at elske et lille barn. Selv om det jo sådan set bare var et arbejde,” understreger Lone Hansen. Inga Nielsen siger: Det bedste var at møde Lone og se, at hun har det godt. Og at det billede af Lone, jeg har haft i så mange år, er kommet på sin rette plads.:

på ski med Senior Aktiv

Langtidsferie

Norge eller Østrig

Langtidsrejser

Tag med Senior Aktiv på skiferie

Tag med Senior Rejser på langtidsferie

Senior Aktiv har valgt to rejsemål, der egner sig til skiferie for seniorer. Terrænet er jævnt, hotellerne er 4-stjernede og nattesøvnen bliver ikke forstyret af ungdomsfester.

Hele denne vinter har du mulighed for at bruge 3-4 uger på at få ladet batterierne op i et varmere klima. Slap af, gå lange ture, tag på udﬂugter, få læst en masse bøger!

Norge · Gålå i Gudbrandsdalen · 6 dage

Madeira, Portugal · 22 dage fra kun ....7.425,-

Afrejse 27/3 2011 · Pr. person fra ............................ kr. 6.990,-

Afrejsedatoer: 1/11 og 6/12 2010 samt 3/1 og 14/2 2011.

Ophold på Wadahl Højfjeldshotel med swimmingpool, sauna, skøn pejsestue og god restaurant. I området er der mange hyggelige aktiviteter, hvis man ikke vil stå på ski hele dagen.

Thailand · 17 eller 24 dage fra kun .... 12.250,-

Østrig · Matrei i Tyrol · 7 dage

Afrejse 18/1 og 15/2 2011

Afrejse 15/1 2011 · Pr. person fra ............................ kr. 6.475,Ophold på Hotel Goldried centralt i Matrei. Her hersker ægte østrigsk stemning. Hotellet har swimmingpool, sauna og en hyggelig afterski-hytte. Der er nem og gratis adgang til det gode skiterræn, og Matrei er i sig selv et besøg værd. Priserne inkluderer: Fly fra København t/r og alle skatter og afgifter Ophold på 4-stjernet hotel i alm. dobbeltværelse Halvpension (morgen- og aftensmad) Dansk rejseleder på hele rejsen

Afrejse 9/1 og 13/2 2011

La Gomera, Spanien · 29 dage fra kun 12.960,Algarve, Portugal · 22 dage fra kun ......7.190,Afrejse 31/1 2011

Læs mere på www.senior-rejser.dk Her kan du læse alt om rejserne og finde mere inspiration til din næste ferie. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev med gode rejsetilbud hver måned. På gensyn.

Bestil katalog på www.senior-rejser.dk · Tlf: 33 93 88 00 Senior Rejser · Sølvgade 15-17 · 1307 København K

sundhed Vinterbadning eksisterede også i 1939. Her fra Billed-Bladet, hvor inspektøren i foreningen ”Det kolde gys” Hr. Hugo Jørgensen tager sig et bad.

VINTER BADERE tekst og foto: anette olsen

Der skal mere end hård frost til at skræmme vinterbaderne i Stege på Møn fra at tage en dukkert fra badebroen. Her bader man nemlig året rundt, også når badevandstemperaturen dykker under 0 grader. Anne Green og Per L. Anker er blandt den håndfuld hærdede vinterbadere, der i februar i år badede hver morgen i det hul i isen, hvor vandet endnu ikke var frosset til. For et år siden var ægteparret pionerer med bygning af en badebro og sauna til vinterbadning i Stege. De startede vinterbadeforeningen Svanen, der nu tæller 60 medlemmer, de ﬂeste mellem 50 og 70 år. Æresmedlemmet er en kvinde på 84. :

Mød Anne og Per i ﬁlmen om vinterbaderne www.aeldresagen.dk/nu 12

oktober 2010

Fakta om vinterbadning Flere og flere dyrker vinterbadning, og det betyder, at nogle af klubberne kan have ventelister. Der findes over 11.000 organiserede vinterbadere i Danmark, men der er lige så mange, der ikke er medlem af en klub. Fordelen ved at være medlem af en vinterbadeklub er, at de ofte har faciliteter i form af omklædningsrum og måske en sauna. Der er ingen regler for, hvor længe man skal eller kan være i det kolde vand. Det er individuelt, men de fleste dypper sig kun i et par minutter. Bad ikke alene, og bad kun, hvor du kan bunde. Du kan finde vinterbadeklubberne i Danmark her: www.vinterbadning.dk

oktober 2010

sundhed

JEG GÅR ALDRIG I SENG MED EN KRISE

B.S. Christiansen om at leve i rask trav og konsekvent gå efter glæden af lars mandal / foto: lars bech

oktober 2010

Kom nu ud og få brugt noget godt liv, trygler manden, der aldrig selv spilder tiden med at brænde dagslys af. ”Glæden ved et godt og sundt liv er uhyre vigtigt for mig. Det er vigtigt, at du er glad, og du skal prioritere at gå efter glæden. Sundhed handler for mig om livskvalitet. Jeg vil leve et godt liv. Husk, at den spildte tid aldrig kommer igen; der er ikke noget værre end at brænde dagslys af.” Bjarne Riis ved det. Bubber ved det. De unge fodboldspillere fra superligaklubben FC Midtjylland ved det. Inde bag det skæggede, vejrbidte machoansigt på Bjarne Slot Christiansen – nok bedre kendt som bare BS – gemmer der sig en sund portion usikkerhed. Han har det nemlig i virkeligheden lidt ambivalent med rollen som alvidende rådgiver. ”Jeg er lidt varsom med at give gode råd. I hvert fald til folk, jeg ikke kender indgående. Jeg vil meget hellere snakke om, hvordan jeg selv gør, og hvordan jeg selv takler en given situation. Hvis andre mennesker så kan bruge det til noget, ja, så er det helt o.k. med mig. nu

oktober 2010

" Det hele foregår mellem ørerne. Det handler om mental viljestyrke"

Normalt syn

Over 60?

AMD kan tage dit syn fra dig på kun 1 år. Lad det ikke ske for dig. Forvrængninger

Tænk hvis der skete noget med dit syn? Aldersrelateret makuladegeneration – AMD – og særligt den hurtigt udviklende og ødelæggende form ’våd’ AMD er den mest almindelige årsag til alvorligt synstab i den vestlige verden. Desværre er der mange, der ikke kender sygdommen. Hvis du er over 60 og synes, at dit syn er blevet dårligere over kort tid (uger eller måneder), så skal du ikke uden videre tilskrive det alderen. Det kan være tegn på AMD. Kontakt din øjenlæge, hvis du har haft et eller ﬂere af følgende symptomer: Forvrængninger

Sent stadie af AMD

Pludseligt synstab (over uger eller måneder)

OPHTA-02/2009-02

En sløret plet midt i synsfeltet

Novartis Healthcare A/S, Ophthalmics, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, Tlf 39 16 84 00, Fax 39 16 84 01, www.novartis.dk

sundhed

om:

Det får han så lov til, den tidligere jægersoldat. Nu tv-kendis og indpisker for cykelhold, unge jyske fodboldspillere og forvirrede unge mennesker, der er faret vild i livet. Efterspurgt foredragsholder og forfatter til en bog, der har solgt 330.000 eksemplarer. Gift med Karin, og far til ﬁre.

Bjarne Slot Christiansen Højde: 176 centimeter Vægt: 76 kilo Alder: 57 år Gift med Karin og far til ﬁre børn på 2, 9, 15 og 17 år.

Det sker mellem ørerne ”Jeg prøver hele tiden at leve et dynamisk liv. Alt hvad jeg gør, foregår i raskt trav. Jeg lever et aktivt liv. Jeg holder mig i form ved at gå ture, cykle og løbe. Jeg løber aldrig under 30 minutter – alt under en halv time er spild af tid. Jeg tager sjældent en elevator eller en rulletrappe. Jeg tager heller ikke bussen mellem terminalerne i lufthavnene, jeg går hellere en rask tur.” BS understreger, at det er vigtigt for ens sundhed, at man udnytter sine potentialer. ”Vi skal bruge hele paletten. Jeg tænker bedre, jeg er mere glad, jeg har mere overskud, jeg er mere kreativ, jeg har større overskud til andre mennesker; det er ganske enkelt velvære for mig at leve sundt.” ”Og glem aldrig: Det hele foregår mellem ørerne. Det handler om mental viljestyrke. Du skal erkende, at du har den krop, du har. Prioriter din sundhed.”

Hvad spiser du? ”Jeg er ikke fanatiker, men vi lever enormt sundt i min familie. Jeg køber så vidt muligt økologisk, og jeg tror på det gamle ord om, at man bliver, hvad man spiser. Derfor lever vi fedtfattigt – uden at det er religiøst. Jeg spiser, når jeg er sulten, og jeg spiser gerne mange små måltider. Jeg snupper hellere en rugbrødsmad end en franskbrødsmad. Man kan jo lige så godt spise noget ordentlig mad, ik’? Det handler om at variere kosten mest muligt. Spis med hjernen – tænk dig om, og mærk efter med din krop. Den skal nok fortælle dig, hvis du gør noget galt. Og jo, jeg spiser også chokolade, når jeg har lyst til det.”

Kost, motion og søvn ”Jeg har en meget enkel og meget praktisk leveregel. Den handler om sammenhængen mellem kost, motion og søvn. Jeg indrømmer gerne, at der i en travl hverdag kan være problemer med at spise korrekt, få tilstrækkeligt med motion og få en god, lang nattesøvn. Derfor har jeg lært mig selv, at hvis jeg

BS’ fem leveregler ■ ■ ■ ■ ■

Tag ansvar for dit eget liv. Hold øje med din kost, motion og søvn. Kampen for et sundt liv foregår mellem ørerne. Man skal kæmpe for – og prioritere – et godt og sundt liv. Du har, hvad du har.

”Vi sang en smuk salme til en begravelse for nylig. Den hed ’Livet koster livet’. Jeg kan ikke være mere enig.”

I form med Ældre Sagen dykker på den ene af dem – hvis jeg for eksempel ikke har mulighed for god, sund og varieret kost - ja så skal jeg skrue op for de to andre. Altså mere motion og mere søvn. På den måde kan jeg skabe balance, selv i en travl hverdag. Det virker for mig, og hvis det kan virke for andre, så er jeg glad.” ”Jeg bliver glad, når jeg har fået en god nats søvn. Jeg har investeret i en god seng med en god madras. Det er et simpelt eksempel på, at det kan lade sig gøre at prioritere sundhed. Køb noget ordentligt at sove i. Jeg har også en super god hovedpude. Det er vigtigt for mig, så den har jeg brugt tid på at ﬁnde frem til.”

Dit eget ansvar ”Livet bliver farligt og fattigt, når man brænder dagslys af,” siger BS med henvisning til, at man skal huske at leve livet, hele livet. ”Den spildte tid kommer aldrig igen. Lad være med at kede dig. Lad dig ikke mobbe. Vær opmærksom på, om du føler dig gammel, for så er der fare på færde. Det samme gælder, hvis du pludselig opdager, at du er blevet intolerant. Det er også farligt, hvis du føler dig træt, uden at du er syg, og det er dit eget ansvar at gøre noget ved det,” fastslår BS. :

Som medlem af Ældre Sagen har du mange muligheder for at holde dig i form. Både fysisk og mentalt. Mentalt kan du deltage i de mange foredrag, ture og rundvisninger, som lokalkomiteerne arrangerer. Fysisk er der også masser af tilbud inden for mange forskellige motionsformer.

Læs mere i: Ældre Sagen DET SKER, eller: gå ind på www.aeldresagen.dk/detsker her kan du både bladre i de 16 udgaver og søge på arrangementer, eller gå ind på www.aeldresagen.dk under medlemmer, hvor du kan søge på arrangementer i lokalkomiteerne ved at klikke på ordet arrangementer i den grå menu-bjælke øverst på siden. På www.aeldresagen.dk kan du i vores webshop ﬁnde tilbud om at købe en motions-cd med Lisbet Dahl. Den koster 75 kroner for medlemmer og 100 kroner for ikke-medlemmer. I webshoppen ﬁnder du også bogen ”Mad, motion og mennesker”. Bogen koster 75 kroner for medlemmer og 100 kroner for ikke-medlemmer.

oktober 2010

sundhed: Grå hår skyldes næsten altid gener og kun sjældent livsførelse, viser et studie af 200 danske tvillinge-kvinder på mellem 60 og 80 år, som Syddansk Universitet har været med til at udføre.

af kirsten olesen

Mænd bliver bal-løver med årene

Ældre mænd er ikke til at drive ud på dansegulvet, men når først de står der, bliver de overraskede over deres egne evner som bal-løver. Mænds selvtillid på gulvet stiger simpelthen stødt og roligt fra de er 16 år og topper, når de er over 65, fortæller engelske forskere. Omvendt mister mange kvinder med årene troen på, at de danser godt. Men det er en god ide at danse, hvis man kan – både for humøret, og fordi udfoldelserne på dansegulvet gør os mere sikre på benene, og dermed kan forebygge fald. ( K I LD E: S CI ENCE DA I LY )

c: citat

"Det, der undrer mig ved at være 70 år, er, at jeg kan huske, hvad der skete for 20 år siden så tydeligt. Så hvis de næste 20 år går lige så hurtigt, er jeg 90 år lige om lidt." SANGEREN TOM JONES I POLITIKEN

Støj i hjemmet skader hørelsen

Rene hænder

Konserveringsmidler kan fremkalde allergi – også når de optræder i din almindelige håndsæbe. Men ofte er der færre konserveringsmidler i faste sæber, end i de flydende, oplyser Informationscenter for Miljø & Sundhed. Desuden kræver de flydende sæber flere ressourcer til emballage og til transport.

oktober 2010

Emhætte, hårtørrer, vaskemaskine, støvsuger… De er dejlige hjælpemidler, men de larmer. Og faktisk går det ud over vores hørelse, at vi omgiver os med støj i hjemmet. De små ﬁmrehår i øret bliver beskadiget af høj og vedvarende støj, og det betyder, at den almindelige aldersbetingede hørenedsættelse nu ses hos folk i 40’erne, hvor man for 20 år siden først så den hos folk i 60’erne, fortæller Høreforeningen. ( KIL D E : 24 TIM E R )

25 år med sund livsstil

Når sundhedsmessen Sund Livsstil åbner dørene i Forum Copenhagen 8.-10. oktober er det 25. gang, det sker. Messen har udviklet sig til i dag at have stande, der spænder fra økologiske fødevarer og naturlig hudpleje til en vifte af behandlingsformer og tilbud om personlig udvikling.

Løse proteser og manglende tænder hører fortiden til. Tandimplantater er løsningen Hos Forum Tandlæge- & Implantatcenter har vi 15 års erfaring med implantatbehandling. Vi inviterer til et gratis informationsmøde om denne meget sikre behandlings mulighed. På mødet vil vi fortælle om muligheden for igen at få faste og sunde tænder.

Mødet finder sted: Tirsdag den 12.10. kl. 19.00 - 21.00 H.C. Ørsteds Vej 50 C, st. 1879 Frederiksberg C www.forumtand.dk

Tilmelding Ring 38 344222 mail@forumtand.dk Tandlægerne Tove Thrane og Peter Gade Vores funklende nye klinik ligger på hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Alle. Vi har gratis parkering i gården, et minut til Forum metrostation samt bus 2A og 3A lige til døren. Klinikken er indrettet med det mest moderne og avancerede tandlægeudstyr der findes.

Faste tænder Gavekort mødet vil der blive uddelt gavekort til en gratis underøget livskvalitet På søgelse med forslag til en eventuel implantatbehandling. Undersøgelsen inkluderer en digital panoramarøntgenoptagelse, der viser alle tænder og begge kæber.

sundhed

Gi’ hullet en gang lak Måske kan tandlægerne i fremtiden droppe boret og nøjes med at give huller i tænderne en omgang lak, viser et dansk studie udført af kommunale tandplejere og Tandlægeskolen på Københavns Universitet.

s: statistik 42 pct. af de danske mænd på over 75 har været til forebyggende helbredstjek eller helbredssamtale inden for det seneste år – for kvinderne er tallet 35 pct. ( K I LD E: S TAT ENS I NS T I T U T F O R F O LK ES U ND HED)

Ny viden om D-vitamin Den er god nok: Eksperter har nu tjekket den nyeste viden og slået fast, at D-vitamin nedsætter risikoen for fald og frakturer hos ældre. Og som noget nyt anbefaler myndighederne, at ældre over 70 år – og ikke som hidtil over 65 - får et dagligt tilskud af D-vitamin, nemlig 20 μg (800 IE) D-vitamin kombineret med 800-1000 mg calcium. Samme anbefaling gælder også for plejehjemsbeboere og personer med øget risiko for osteoporose. Hvis du er under 70 og sjældent får dagslys, anbefales et tilskud på 10 μg (400 IE) D-vitamin. Det er også stadig en god ide, at vi spiser 200300 g ﬁsk om ugen og slikker sol i 5-30 minutter nogle gange om ugen i sommerhalvåret. Begge dele tilfører kroppen D-vitamin. TIP: Du kan ﬁnde rapporter, pjecer m.m. om D-vitamin på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.altomkost.dk

Foredrag om at være aktiv og sund: Hvorfor motionere og være fysisk aktiv? Kom og hør foredragsholder og tidligere håndboldspiller Marianne Florman og sundhedskonsulent Lis Puggaard fortælle og inspirere om vigtigheden af at holde kroppen i gang uanset alder - og ikke mindst: Det er aldrig for sent at komme i gang! Foredrag kl. 19.00 – 21.00 følgende steder: 26. oktober i Ringsted 27. oktober i Kalundborg 28. oktober i Hvidovre 10. november i Skjern 11. november i Sakskøbing 17. november i Fredericia 25. november i Ebeltoft 30. november i Thisted Billetter á 80 kr. købes hos BILLETnet: tlf. 70 15 65 65 eller på www.billetnet.dk

oktober 2010

M500458-DK-10.03 Rev.A

Denne mand har brug for et høreapparat. Kunne det være dig - eller en du kender?

Et ubehandlet høretab er meget mere synligt end et høreapparat Bestil vor nye brochure om høretab. En brochure, der især henvender sig til dig, der tror, at du måske har et høretab. Du kan bestille den på telefon 45 75 22 22 eller info@gnresound.dk. Du kan også læse mere om GN ReSound, der er en dansk virksomhed, og vores høreapparater på www.gnresound.dk.

GN ReSound Danmark A/S Lautrupbjerg 7 2750 Ballerup Tlf.: 45 75 22 22 www.gnresound.dk

KS HAV ER, 1944 FRA BOG EN: DAN MAR

sundhed

Gamle æblesorter

Danmarks absolut største samling af jord- og havebrugs planter ﬁndes i Pometets have i Tåstrup. Haven i Tåstrup blev etableret i 1956, men selve samlingen af frugttræer går helt tilbage til 1858. Samlingen omfatter blandt andet omkring 750 æblesorter hvoraf ca. 260 er danske. Pometet hører ind under Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

oktober2010

Du kan købe æbletræer af gamle kendte sorter: www.de-gamle-sorter.dk

Tegner og maler Ellen Backe (1891-1975) udførte botaniske illustrationer af de danske frugtsorter som assistent for Anton Pedersen, professor i frugtavl ved Landbohøjskolen. Han indsamlede, beskrev og vurderede et meget stort antal frugtsorter, især æbler. Akvarellerne er udført med virkelighedsnær akkuratesse og sikker kunstnerisk sans for frugternes former og farver. K IL DE : W WW.LAN DBRUGSARVE N.D K

oktober 2010

STOR NYHED I SMÅ PORTIONER

- se mere på mou.dk

Nu kan du få MOU som enkeltportion i praktisk suppebowle lige klar til at stille i mikroovn eller ovn.

GOD SUPPE TAGER TID - MEN IKKE DIN TID

*$9( WLO GLJ IUD OGUH 6DJHQ +YLV GX NHQGHU QRJHQ GHU ¡QVNHU DW VW¡WWH GHQ JRGH VDJ Vn NYLWWHUHU YL PHG HQ JDYH HIWHU HJHW YDOJ 0DJOLWH ORPPHO\JWH

9 UGL FD

0LQL 0DJOLWH L JDYH VNH PHG 'XUDFHOO EDWWHULHU 3UDNWLVN PRGHO Sn FP

9 UGL FD

7URQI¡OJHUQHV 3RODUUHMVH )ORW ERJ PHG PDVVHU DI ELOOH OH NH GHU IUD GH WUH VNDQGLQDYLVNH WURQI¡OJHUHV SRODUUHMVH

*DYHU WLO GLJ

6N QNHSURS L :LQH )LQHU IUD 1XDQFH ,OWHU YLQHQ RJ IUHPK YHU GH ¿ QH VPDJVQXDQFHU

)ULW YDOJ

)RGSOHMHV W *DYH VNHQ PHG IRG EDGHVDOW IRGV EH PHG NQXVW SLPSVWHQ RJ O NNHU EO¡GJ¡UHQGH IRGEDOVDP

/XNVXVFKRNRODGH

9 UGL FD

*DYH VNH IUD 35 FKRNRODGH PHG J GHOLNDW OXNVXVFKRNRODGH

*HRUJ -HQVHQ O\VKROGHU

9 UGL FD

/\VKROGHU WLO MXOHWU HW PHG KMHUWH L PHVVLQJ IRUJ\OGW PHG NDUDWV JXOG IUD

9 UGL FD

6H RJVn ZZZ DHOGUHVDJHQ GN Q\WPHGOHP ± KHU NDQ GX VH HQGQX À HUH JDYHU

8GI\OG NXSRQHQ RJ JLY GHQ WLO HQ L GLQ IDPLOLH HOOHU YHQQHNUHGV 8GI\OGHV DI GLJ VRP ¡QVNHU DW EOLYH PHGOHP 1DYQ )¡GVHOVGDWR 'DJ 0nQHG cU 1DYQ 9HG IDPLOLHPHGOHPVNDE

)¡GVHOVGDWR 'DJ 0nQHG cU $GUHVVH 3RVWQU %\ ( PDLO 3HUVRQOLJW PHGOHPVNDE NRVWHU NU KDOYnUOLJW (W IDPLOLHPHGOHPVNDE NRVWHU NU KDOYnUOLJW RJ G NNHU SHUVRQHU L KXVVWDQGHQ .RQWLQJHQWHW J OGHU WLO RJ PHG

8GI\OGHV DI GLJ VRP DOOHUHGH HU PHGOHP 0HGOHPVQXPPHU 1DYQ $GUHVVH 3RVWQU %\ ( PDLO

6 W ; NU\GV IRU GHQ JDYH GX ¡QVNHU 0DJOLWH O\JWH

7URQI¡OJHUQH

6N QNHSURS

9DUHQU

)RGSOHMHV W

&KRNRODGH

/\VKROGHU

9DUHQU

*DYHUQH L DQQRQFHQ J OGHU WLO QRYHPEHU 9L IRUEHKROGHU RV UHW WLO DW VHQGH HQ DQGHQ JDYH KYLV GHQ YDOJWH JDYH HU XGJnHW

*DYHQ VHQGHV WLO GLJ QnU GHW Q\H PHGOHP KDU EHWDOW VLW NRQWLQJHQW RJ EHWDOLQJHQ HU EOHYHW UHJLVWUHUHW KRV RV 6HQG NXSRQHQ L HQ IUDQNHUHW NXYHUW WLO OGUH 6DJHQ 0HGOHPV6HUYLFH 1¡UUHJDGH .¡EHQKDYQ . 7HOHIRQ 6H RJVn ZZZ DHOGUHVDJHQ GN Q\WPHGOHP ± KHU NDQ GX VH HQGQX À HUH JDYHU

oktober 2010

MED RYGSÆKKEN PÅ NAKKEN At være rygsækrejsende – backpacker –

ligger langt fra charterturisme. Du bliver ikke hentet i lufthavnen af en smilende dansktalende guide og fragtet til et hotel, hvor du skal bo sammen med andre danskere. Der er ingen ’info-aften’, hvor guiden svarer på dine spørgsmål og har alverdens færdigsyede udﬂugter klar til dig. Du er din egen guide og rejseleder af teddy bostrup foto: james andersen og therese bostrup

Det underligt udseende og helt ﬂade bjerg, Table Mountain. Cape Town er ligeud. Billedet er taget på en bådtur tilbage fra Robben Island. Øen, hvor Nelson Mandela var fængslet.

oktober 2010

Backpackerland nr. 1 Find et kort frem, vælg et kontinent og så to byer med lidt afstand mellem hinanden. Har du valget Asien, så start eventuelt i Singapore og tag gennem ”Backpackerland” nummer ét – Thailand – op til Bangkok. Få lande er bedre egnede til backpacking end Thailand, og ingen by siger klarere backpacker end Bangkok. Byen, der bedst beskrives som harmonisk kaos, har ﬂere muligheder, end du kan forestille dig. Mængden af muligheder kan forvirre og gør det klogt at lave lidt research på forhånd, fx om, hvad du gerne vil opleve, og hvor mange dage du vil bruge hvert sted.

De fem store

Billedet er taget ved Kap Det Gode Håb. Mange tror fejlagtigt, at Kap Det Gode Håb er sydspidsen af Afrika. Men nej, den ære tilfalder Kap Agulhas, der ligger små 150 kilometer sydøst for. Tro mig, din mobil virker overalt. Så meget for at afrikanske stammefolk lever i ’den gamle verden’: Cykel, ur på håndleddet og en Nokia til øret.

Inspiration Rejsemesse I Øksnehallen, København d. 23. og 24. oktober 2010.

Kilroy Travels Deres forhal bugner af alverdens brochurer og magasiner.

Backpackerfora www.backpackerplanet.dk www.backpackers-online.dk

Lonely Planet Rejseguiden som er ”Bibelen” for mange. www.lonelyplanet.com

Banker dit hjerte for Afrika, så er en tur fra Cape Town til Johannesburg fyldt med næsten uendelige muligheder. Hvad med at besøge et township eller Robben Island, hvor Nelson Mandela var indespærret, tage en guidet tur rundt i landets succesfulde vindistrikt, bo en dag hos et stammesamfund, se en hvid haj fra få meters afstand og opleve, hvad Afrika nærmest kræver: Et besøg i en naturpark med ’the big ﬁve’ – de fem store: løver, leoparder, næsehorn, elefanter og vandbøﬂer. Det er muligt at opleve alt dette på turen gennem Sydafrika. Og endda at nyde et par dage på den kilometerlange strand i Durban undervejs. Alt dette var, hvad min rejsemakker og jeg for et par år siden nåede på vores første to uger. Endda uden den store planlægning eller stress. En del planlægning hjemmefra er et must, men meget kan klares hen af vejen.

Før du rejser Visum Visum kræves til mange lande uden for EU. Undersøg altid om der kræves visum, eller om der er andre regler eller krav. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du under Borgerservice (se under ’Før din rejse’) slå forskellige landes visum- og pasregler op. www.um.dk

Vaccinationer Vaccinationer er et ”must” i mange lande. Visse lande kræver endda, at du kan dokumentere disse, så husk dit udfyldte vaccinationskort. På www.vaccination.dk kan du slå op, hvad du bør have/få af vaccinationer. www.vaccination.dk

Overnatning Overnatning kan ordnes hen ad vejen. Dog kan det oftest betale sig at booke første overnatning hjemmefra, specielt hvis du rejser i højsæsonen. På www.hostel.com kan du søge hostels ud fra land, by og dato, dertil se billeder af værelserne, hvad der er ledigt samt booke eventuel overnatninger. www.hostel.com

Rejseforsikring Rejseforsikringen skal der være styr på, og dit gule sygesikringskort dækker intet uden for Europa. Tjek, om din ”almindelige” forsikring har indbygget rejseforsikring eller tilbyder en fornuftig dækning til gode penge.

Bolig, mad og buspas

Bagage

Sydafrika er, ligesom Thailand, langt fra et dyrt land. Eget dobbeltværelse på et hostel i byen koster små 100 kroner, og en god middag for to er ikke meget dyrere. Der er et fint udviklet bussystem for backpackere. I mange lande i Afrika og Asien kan købes særlige 7-dages buspas, der giver dig ret til at stå af og på efter forgodtbefindende under rejsen. Dertil ligger de fleste hostels inde med brochurer og information om alverdens udflugter og muligheder. Sværere er det ikke. Thailand og Sydafrika er få blandt mange mulige destinationer. Rådene og fremgangsmåden er det samme, næsten uanset hvor du vælger at sende dig selv og dit pas.

Pak din taske med alt det, du mener, du har brug for. Tag så 2/3 op af tasken igen. Så er er du ved at være der. Der er få ’musts’. En dagrygsæk til kortere ture og byvandring, et par tiltrådte vandresko, kopi af alle værdipapirer, billetter og pas. Resten afhænger af, hvor du skal hen, hvad du hellere vil købe på stedet - hvor det i øvrigt ofte koster en brøkdel af prisen hjemme.

HUSK!

– der er kun en til at bære din taske!

oktober 2010

”Høreapparatet har dæmpet min tinnitus” Jørn de Place Rimmen Fotograf

Der er ingen der kan se, at jeg har høreapparater Jeg ville ønske, jeg havde fået mine høreapparater noget tidligere

PRØV GRATIS ET HØREAPPARAT RING OG BESTIL TID LIGE NU PÅ 70 230 560

www.dkhc.dk

CHARLOTTENLUND, Jægersborg Allé 18 ESBJERG, Strandbygade 15-17 FAABORG, Herregårdscentret 104 HADERSLEV, Storegade 33 HELSINGØR, Hovedvagtsstræde 7 HJØRRING, Banegårdspladsen 3 HOLBÆK, Smedelundsgade 43

HORSENS, Allégade 2 KOLDING, Slotsgade 8-12 KØBENHAVN, Esplanaden 24 MIDDELFART, Jernbanegade 75 NYBORG, Nørrevoldgade 33 NÆSTVED, Ringstedgade 27A ODENSE, Nørregade 71

ODENSE, Rosengårdcentret SVENDBORG, Vestergade 153 SØNDERBORG, Perlegade 1 VIBORG, Gravene 28 ÅRHUS, Valdemarsgade 32 AABENRAA, Borgmester Finks Gade 4 AALBORG, Maren Turis Gade 5

HOS OS FÅR DU 4 ÅRS GARANTI OG SERVICE

Juleramt af sanna kjær hansen / foto: hanne loop

Bente Poulsen har altid følt sig juleramt. ”Jeg var juleramt fra jeg blev født. Min mor havde fødselsdag lille juleaften, min far nytårsaften og så blev jeg gift med min mand, der har 4. juledag,” fortæller Bente Poulsen, 82 år. Hun og hendes mand Erik har holdt jul og nytår for alt og alle, både familie og venner, altid. Men nu er det slut. Energien rækker ikke længere til jul mange dage i træk. ”Vi kan ikke holde til det mere. Og da vi ikke vil gøre forskel på nogen i familien, så stikker vi af, og holder jul et andet sted.” Eneste bekymring er puddel-hvalpen ”Krølle”, for hvad skal man gøre med den. ”Hvem mon gider passe ham juleaften og nogle af juledagene? Vi bor i Fakse,” spørger Bente Poulsen. Enten tager Bente og Erik på højskole, eller også forestiller de sig en lille kro, men det skal være til at betale. ”Vi er ikke ensomme, og dette er ikke et råb om hjælp, men der er jo nogle mennesker, der sidder til jul og ingen har. For dem vil det også være en løsning at tage på højskole eller en kro. :

Her kan du holde jul

Askov Højskole Julekursus Tlf. 76 96 18 00 www.askov-hojskole.dk

Idrætshøjskolen i Sønderborg Jule-familiekursus (børn fra 3 år) Tlf. 74 42 18 48 www.ihs.dk

Esbjerg Højskole Nytårskursus Tlf. 79 13 74 00 www.eh.dk

Brenderup Højskole Julekursus / Den gode fortælling Tlf. 64 44 24 14 www.brenderuphojskole.dk

Højskolen Snoghøj Jul ved Lillebælt Tlf. 76 24 15 30 www.snoghoj.dk

Jaruplund Højskole Jul og nytår i Grænselandet / Juletraditioner i Europa Tlf. 0049 4630 - 96 91 40 www.jaruplund-hoejskole.de

Højskolen Østersøen Nytårskursus Tlf. 74 62 47 00 www.hojoster.dk

Esbjerg Højskole Julekursus Tlf. 79 13 74 00 www.eh.dk

Hadsten Højskole Julekursus Tlf. 86 98 01 99 www.hadstenhojskole.dk

Rønshoved Højskole Julen har bragt velsignet bud / Jul i Sønderjylland Tlf. 74608318 www.ronshoved.dk

Nørgaards Højskole Jul på Nørgaards Højskole Tlf. 86 68 23 00 www.nrgaard.dk

Kolt Seniorhøjskole Julen og Nytåret (seniorkursus) Tlf. 86 92 12 41 www.kolt-hojskole.dk

Brenderup Højskole Nytårskursus / Motion for krop og sjæl Tlf. 64 44 24 14 www.brenderuphojskole.dk

Krogerup Højskole Jul på Krogerup Tlf. 49 19 03 80 www.krogerup.dk SeniorHøjskolen, Nr. Nissum Julekursus Tlf. 97 89 10 11 www.seniorhoejskolen.dk Vallekilde Højskole Jul på Vallekilde Tlf. 59 65 60 45 www.vallekilde.dk

Vrå Højskole Nytårskursus Tlf. 98 98 10 10 www.vraahojskole.dk Rødding Højskole Nytår i Rødding Tlf. 74 84 22 84 www.roedding-hoejskole.dk Løgumkloster Højskole Vær velkommen – et nytårskursus Tlf. 74 74 40 40 www.lkhojskole.dk

oktober 2010

din økonomi

foto: reimar juul

spørg erik:

c: citat

”Et bundfradrag kan dog medføre en større forskel, så det ikke kan betale sig at få sådanne pensioner udbetalt sammen med efterlønnen.”

Ratepension før 65 år? Jeg mener, at du har skrevet noget om, at det er en fordel at begynde udbetaling af ratepension, før man fylder 65 (er nu 63½). Hvis det er tilfældet, vil du så ikke være rar at forklare mig det? J.K.H.

SVAR: En pension med løbende udbetalinger kan reducere folkepensionens pensionstillæg. I visse tilfælde kan det være en fordel at få udbetalt sådanne pensioner sammen med efterlønnen, da den del, der udbetales sammen med efterlønnen, ikke vil reducere pensionstillægget. Til gengæld skal du være opmærksom på, om udbetalingen vil medføre modregning i efterlønnen: Hvis du opfylder 2-års-reglen, er det kun ratepension og livrente, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, der modregnes med 55 %, hvis de udbetales sammen med efterlønnen. Privattegnede ratepensioner og livrente kan udbetales uden modregning. Hvis du ikke opfylder 2-års-reglen, indgår privattegnet ratepension og ophørende livrente i beregningsgrundlaget for efterlønnen, uanset om de udbetales eller ikke udbetales. Efterlønnen

oktober 2010

påvirkes derfor ikke yderligere, hvis du skulle ønske at få udbetalt sådanne pensioner. Ratepension, ophørende- og livsvarig livrente, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, modregnes med 50 % i efterlønnen, hvis de udbetales. Hvis ratepension og ophørende livrente, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, ikke udbetales sammen med efterlønnen, er modregningen på 3 %, hvorfor det ikke kan betale sig at få sådanne pensioner udbetalt sammen med efterlønnen. Livsvarig livrente, som er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som ikke udbetales sammen med efterlønnen, modregnes med 48 %, hvilket normalt ikke gør den store forskel fra de 50 %, der modregnes, hvis den udbetales sammen med efterlønnen. Et bundfradrag kan dog medføre en større forskel, så det ikke kan betale sig at få sådanne pensioner udbetalt sammen med efterlønnen. Du kan stille spørgsmål om efterlønnen til din a-kasse. Du kan læse mere på: www.aeldresagen. dk/værdatvide. Du kan beregne efterlønnen på bl.a. www.borger.dk og på www. pensionsinfo.dk.

Skal vi oplyse Skat? I maj 2009 solgte vi et antal investeringsbeviser i Nordea Invest Direct. Skal vi oplyse Skat om denne handel? Inden for hvilken tidsramme kan man gøre det? E.H.

SVAR: Nordea Invest Direct har skiftet navn til ”Mellemlange obligationer Privat” og svarer stort set til Danske Invest Dannebrog. Mange mennesker ejer disse investeringsbeviser, og desværre er der mange, der tror, at banken klarer skatten, når de sælges. De bliver først opmærksomme på reglerne, hvis de modtager et brev fra Skat om at redegøre for eventuelle avancer ved salget. Reglerne er, at en avance ved salget skal opgives på selvangivelsen, og et tab kan ikke fratrækkes. Hvis I havde en avance ved salget i 2009, skulle det have været opgivet på selvangivelsen i foråret 2010. Hvis I har haft en avance ved salget, anbefaler jeg, at I kontakter Skat og oplyser herom.

Overføre beløb til ægtefællen? Vi er et ægtepar med fælles bo, hvor den ene ægtefælle altid har haft et væsentligt større bankindestående end den anden ægtefælle. Da Statens garanti nedsættes til 750.000 kroner pr. 30. september 2010, ønsker vi af sikkerhedsmæssige grunde at fordele vores samlede indestående i ﬂere pengeinstitutter således, at begge ægtefæller får et indestående på maksimalt 750.000 kroner i det enkelte pengeinstitut. Det vil medføre, at man skal overføre beløb fra den ene ægtefælle til den anden. Kan det lade sig gøre? H.E.B.

SVAR: Ægtefæller eller registrerede partnere er fritaget for gaveafgift uanset gavens værdi. Der er dog i visse tilfælde nogle krav, der skal opfyldes, for at der kan være tale om en gyldig overdragelse. Problematikken er beskrevet på: www.aeldresagen.dk/værdatvide. Vælg punkt 16 ”Formue, arv, testamente og gaver”.

erik k. møller er uddannet bankmægler. Stil spørgsmål til Erik ved at maile til penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, Att.: Redaktionen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kuverten ”Spørg Erik”. Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar.

Er vores penge sikret af staten? Vi har konti i to forskellige banker, blandt andet en prioritetskonto. Indtil udgangen af september dette år er de sikret af staten. Eller er det kun op til et vist beløb, og hvad sker der efter september? Hvilken konto er det, der er sikret i tilfælde af bankens konkurs? L.E.

SVAR: Alle midler i pengeinstitutter, der er medlem af Det Private Beredskab, er i tilfælde af bankens konkurs sikrede til udgangen af september 2010. Herefter er midlerne dækket af Garantifonden for Indskydere og Investorer (www.garantifonden.dk). Denne dækker indestående op til modværdien af 100.000 €, hvilket vil sige omkring 745.000 kroner. Indestående op til dette beløb er dækket i det enkelte pengeinstitut, uanset at det er fordelt på ﬂere konti. Hvis kontoen er noteret med ﬂere

ejere, dækkes hver ejer med op til cirka 745.000 kroner. Pensionsmidler er dækket fuldt ud af garantifonden. Da du har en prioritetskonto, er det vigtig for mig at oplyse, at jeg har kendskab til, at kunder i Danske Bank og Nordea Bank fraskriver sig retten til at modregne indestående på prioritetskontoen i gælden. Dette skal forstås på den måde, at hvis du har et prioritetslån på fx 1.000.000 kroner, og indeståendet på prioritetskontoen udgør 900.000 kroner, så er dette indestående dækket med cirka 745.000 kroner af garantifonden, men du skal selv afvikle prioritetslånet på 1.000.000 kroner. Jeg er ikke bekendt med, om der er lignende regler i andre pengeinstitutter, og jeg tilråder læsere med prioritetslån/prioritetskreditter at undersøge reglerne i deres pengeinstitut.

Bliver jeg modregnet? Jeg går på folkepension 01.12.2010. Jeg har nogle aktier, og beløbet skal ved salg bruges til en kostbar renovering af mit tandsæt, men jeg håber, at kursen vil stige lidt inden da. Hvis jeg sælger aktierne, når jeg kommer på folkepension, vil et eventuelt overskud så blive modregnet i pensionstillægget? I givet fald vil det vel bedre kunne betale sig at sælge dem, mens jeg er på efterløn? A.P.

SVAR: Aktieindkomst på over 5.000 kroner (10.000 kroner for gifte/samboende) indgår i indkomstgrundlaget ved beregningen af folkepensionens pensionstillæg. Overstiger avancen ved salget af dine aktier og eventuel anden aktieindkomst denne grænse, kan pensionstillægget blive reduceret. Dette kan undgås, hvis du sælger aktierne, inden du begynder at modtage folkepension. Du kan eventuelt vælge at sælge aktierne i ﬂere omgange, mens du får folkepension, så aktieindkomsten i de enkelte år ikke overstiger grænsen.

Kan jeg modregne kursgevinsten? Jeg er 74 år og i januar i år, hvor det blev muligt at indskyde på kapitalpension, tegnede jeg en kapitalpension og indsatte 34.000 kroner. Jeg havde påtænkt at sætte yderligere 12.000 kroner ind, men har jeg forstået det rigtigt, at man pr. 14. april 2010 har ophævet muligheden herfor? Jeg har netop solgt obligationer med en kursgevinst på 25.000 kroner, men det er jo ikke så gunstigt, da denne er blevet skattepligtig. Er der på nogen måde mulighed for at modregne kursgevinsten? U.S.

SVAR: Det er rigtigt, at folketinget stort set har ændret reglerne tilbage til dem, der var gældende før 2010. Fremover har man, efter man er fyldt 60 år, kun mulighed for at oprette og indskyde på kapitalpension, hvis man ikke tidligere har fået udbetalt kapitalpension til den lave afgift på 40 %. Forslaget om beskatning af kursgevinster på blåstemplede obligationer (fx realkreditobligationer) blev fremsat med virkning fra 27.01.2010, og hvis dine obligationer er købt før denne dato, er kursgevinsten skattefri.

oktober 2010

din økonomi

Skal jeg vælge livrente? af Claus Blendstrup Økonom i Ældre Sagen

Det er ikke noget nyt spørgsmål, men med skattereformen, der trådte i kraft i år, er der lagt et loft over indbetaling på ratepension, ligesom der i mange år har været loft over indbetalingen på kapitalpension. Det har fået mange til at overveje, om de skal have en livrente – dvs. en pension, der udbetales lige så længe man lever.

Hvorfor sparer vi op til pension? De ﬂeste af os synes ikke folkepensionen er høj nok. Derfor er vi nødt til at spare op. Når vi sparer op til pension, skal vi træﬀe en række valg: - hvor stor en del af min indkomst skal jeg afsætte til opsparing? - skal opsparingen ske i en pensionsordning eller en skal jeg vælge at spare op i aktier og obligationer eller skal jeg satse på fast ejendom? - og hvordan skal pensionsopsparingen fordeles mellem kapital-, rate- og livsvarig pension?

Pension og skat Livrenten er speciel: Det er den eneste måde, vi kan sikre os en livsvarig indkomst udover folkepensionen. (Hvis vi ikke er tjenestemænd). Når vi skal beslutte, hvor meget vi skal spare op til pension ved vi ikke hvor gamle vi bliver. Skal vi spare op til 10, 20 eller 30 år, for at have penge til hele livet? Livsforsikringsselskabet ved det heller ikke, men kan nogenlunde gætte, hvor gamle vi bliver i gennemsnit. Livrenten er et væddemål med de andre medlemmer af ordningen. Du får penge så længe du lever, men du efterlader ikke noget til arvingerne. Hvis hovedformålet med at indbetale mere til pension er, at du blot ønsker at spare i skat, er livrenten ikke nødvendigvis en god

oktober 2010

ide. Du er nødt til at være med i det forsikringsmæssige fællesskab. Hvis du ikke er interesseret i en livsvarig indkomst, er skattebesparelsen ofte ikke stor nok til dække det, du betaler for forsikringen. Hvis du på den anden side ikke har en livsvarig pension i forvejen, skal du huske, at ”risikoen” for at leve længe er større end de ﬂeste tror. Livrenten kan være en god forsikring – også selvom det ikke er en skatteﬁdus.

Overvej dette: O

Har jeg et valg? I princippet er livrenten enkel, men i praksis er der et mylder af forskellige produkter hos livs-forsikringsselskaber og pensionskasser, så selv om du synes om princippet, er det ikke sikkert at du kan ﬁnde en livrente, som du gerne vil have. Ofte er det dog ikke dig selv, der vælger. De ﬂeste lønmodtagere bidrager til en arbejdsmarkedspension, hvor det er arbejdsgiveren og overenskomsten, der bestemmer, hvilket selskab, der betales til, hvor meget der betales, og om pengene går til kapital- rate- eller livsvarig pension, og om der er valgmuligheder. Udover arbejdsmarkedspensionen har mange selv oprettet en individuel pensionsordning – typisk i en bank. Hvis du støder på ratepensionsloftet, er det ikke muligt at fortsætte indbetalingen til ratepensionen i banken uændret, og så er du nødt til at vælge fx: • at holde op med individuel pensionsindbetaling og vælge fri opsparing (eller kapitalpension, hvis det er muligt) • at tegne en livrente individuelt, men det er ofte relativt dyrt • at omlægge en større del af arbejdsgiverordningen til livrente, hvis det er muligt, og fortsætte den individuelle rateopsparing. :

Du skal se din økonomi nu og i fremtiden som en helhed. Sæt dig ind i dine nuværende pensionsordninger: Hvor stor en del af din pensionsopsparing er livsvarig, hvor stor en del har tidsbegrænsede udbetalinger, og hvornår stopper de? Mange valg er allerede truffet for dig. Det begrænser din valgmuligheder, men kan også gøre det lettere at vælge. Kan du klare dig økonomisk når udbetalingerne fra dine tidsbegrænsede pensioner stopper? Hvis ikke, skal du overveje mere livrente. Du skal ikke vælge livrente, bare fordi det giver et skattefradrag. Det er vanskeligt at spå om fremtiden. Det, der ser genialt ud i dag, kan være forkert på længere sigt, fx kan boligpriserne fald, og reglerne for skat og folkepension kan også ændre sig. Det gamle ordsprog om, at ”man skal ikke lægge alle sine æg i en kurv” gælder også for pension.

Livrente Livrente kan kun oprettes i livsforsikringsselskaber (og tværgående pensionskasser). Indbetalingen fratrækkes i den personlige indkomst, også topskatten. Der er ikke noget loft over indbetalingen til livsvarige livrenter. Udbetalingen sker livsvarigt, tidligst fra 60 år. (Der er her set bort fra ophørende livrenter, og børne- ægtefælle- og invalidepension, der ofte tegnes i tilknytning til livrenter).

HVOR BOR VELFÆRDEN? Ja, den kunne jo fx bo i Køge. For her bor Birthe og Knud Nielsen, der sammen har gennemlevet de sidste 40 år med et selvbygget parcelhus, vaskemaskine og rejser sydpå. Men hvor langt rækker velfærden? I Indien er det blevet svært at være gammel, når nye generationer glemmer traditionelle indiske værdier og smider de gamle på porten. Læs og bliv klogere på velfærden.

oktober 2010

Indiens gamle bliver smidt ud Indien er under hastig forandring. Tidligere tiders respekt er stærkt på retur, og ældre opleves i stigende grad som en byrde for familien. Flere og ﬂere vælger at smide deres forældre ud til en usikker tilværelse på gaden

Af Helge Pedersen Foto: Polfoto

For et par år siden blev en ældre, syg kvinde fundet efterladt på en losseplads i Tamil Nadu i Sydindien. Det viste sig at være en 75-årig enke, som var blevet smidt på lossepladsen af sin familie, som ikke længere ville tage sig af hende. Datteren og svingersønnen ville ikke kun have den gamle dame ud af huset. De ville være helt sikre på, at de slap af med hende en gang for alle. Derfor gav forældrene deres sønner besked på, at de skulle køre bedstemor på lossepladsen, og det skulle være en, der lå så langt væk, at hun aldrig nogen sinde ville være i stand til at ﬁnde hjem igen. Historien om dumpningen af den gamle dame på lossepladsen blev taget op af både indiske politikere og medier. Selv om sagen var ekstrem, var den alligevel et vink med en vognstang om, at Indien er under hastig forandring, og at traditionelle indiske værdier mange steder bliver erstattet af jagten på penge og materielle goder.

Børnenes pligt Tidligere var ældre højt respekterede medlemmer af det indiske samfund. De var agtet for deres klogskab og livserfaring, og ingen kunne ﬁnde på at anfægte, at det var børnenes pligt at tage sig af deres forældre, når de blev gamle. Hele familiestrukturen og måden at leve på var baseret på, at forældrene først tog sig af børnene, og derefter tog børnene sig af forældrene. Når sønnerne blev gift, blev de boende hjemme. Hvis forældrene havde penge eller

fast ejendom, overlod de dem på et tidspunkt til børnene. Til gengæld tog børnene sig af forældrene, så længe de levede. Sådan er det stadig på landet, hvor ﬂertallet af befolkningen lever, men især i de store byer trænger en ny livsform sig på.

Flere ældre De traditonelle storfamilier erstattes i stigende grad af kernefamilier, fordi mange unge flytter til byerne for at få arbejde. Desuden kommer der flere og flere kvinder på arbejdsmarkedet, og det har altid været kvinderne, der har taget sig af familiens ældste. Samtidig stiger levealderen, og der bliver flere og flere ældre. Kort efter uafhængigheden kunne en inder således se frem til at leve i 40 år. I dag er den gennemsnitlige levealder steget til 65 år. I 2001 var 6,9 pct. af befolkningen over 60 år. Det svarer til ca. 77 millioner mennesker. I 2026 forventes det, at andelen af ældre vil være steget til 12,4 pct. Der bliver altså flere ældre, mens familiernes forudsætninger for at tage sig af dem bliver dårligere, fordi deres livsvilkår ændrer sig radikalt.

Ludfattige pensionister En løsning på problemerne kunne være, at de ældre valgte at leve for sig selv eller ﬂyttede på plejehjem, når de ﬁk brug for pleje. Men for den store majoritet er det en umulighed. Flertallet af den indiske befolkning er ludfattige efter dansk målestok, og mange af de sociale foranstaltninger, vi tager for givet, eksisterer slet ikke eller kun i meget begrænset omfang.

Børnene skal træde til Den indiske forfatning fastslår, at staten skal stille faciliteter til rådighed for blandt andet ældre og syge – i det omfang økonomien og andre ressourcer tillader det. The Code of Criminal Procedure siger, at børn skal tage sig af deres forældre, hvis de har råd, og forældrene ikke kan klare sig selv. Det højeste beløb børnene kan komme til at betale er 500 rupees eller ca. 60 kr. om måneden. Senest tilkommet er The Maintenance and Welfare of Parents and Senior Citizens Bill 2007, som rent juridisk gør det til en pligt for børn og arvinger at sikre deres ældre slægtninge et rimeligt eksistensgrundlag. Ældre kan klage til et særligt forsørgelsestribunal, som kan afgøre, hvor meget børn og andre familiemedlemmer skal betale til den ældre. Maksimum er 10.000 rupees om måneden eller ca. 1.200 kr. Loven siger, at delstatregeringerne KAN oprettes tribunaler i hver sub-division, en administrativ enhed, i Indien. Der står ikke noget om, at der SKAL oprettes tribunaler.

Kun få plejehjem The Maintenance and Welfare of Parents and Senior Citizens Bill 2007 giver delstatsregeringerne tilladelse til at oprette og drive plejehjem ud fra en vurdering af, hvad den enkelte regering måtte skønne nødvendigt. Der er ingen krav om, at der skal oprettes plejehjem. Loven fastslår til gengæld, at et plejehjem mindst skal kunne huse 150 beboere. I 2005 var der 1.018 plejehjem i Indien. Cirka halvdelen er gratis. Delstaten Kerala er med 186 plejehjem den delstat, der har ﬂest plejehjem.

oktober 2010

Tidligere var ældre højt respekterede medlemmer af det indiske samfund Kun omkring 13 pct. af befolkningen har en pensionsordning. Resten er afhænginge af deres families velvilje, når de ikke længere selv kan tjene til dagen og vejen.

Hjemløse Plejehjem er heller ikke en realistik mulighed for det store flertal. Selv om behovet er enormt, findes derkun omkring 1.100 plejehjem til en befolkning på omkring 1.1 milliard mennesker. Resultatet er, at et stigende antal ældre bliver smidt ud af deres børn. Andre vælger selv at forlade deres familie, uden at have nogen steder at gå hen. De hutler sig igennem, lever af tiggeri, og sover på gaden eller i templerne, som i et vist omfang tager sig af de hjemløse. De hjemløse ældre er det synlige bevis på, at det kan være vanskeligt af finde plads til ældre medborgere i et samfund, hvor de grundlæggende værdier og strukturer er ved at ændre sig.

Toppen af isbjerget Men de hjemløse ældre er kun toppen af isbjerget. Mange flere lever under kummerlige vilkår hos deres familier, der udelukkende betragter deres ældre slægtninge som en belastning og en byrde. Behandlingen bliver derefter. Det kan give sig udslag i, at de ældre mangler almindelig omsorg og pleje, at de bliver nægtet nødvendig lægehjælp og medicin, at de får dårligere mad end resten af familien, at de bliver skældt ud, chikaneret, slået eller får frataget deres penge. Nogle ældre bliver behandlet så dårligt, at de foretrækker at forlade familien, til fordel for en højst usikker og nedværdigende tilværelse på gaden. Men langt de fleste bliver hos familien, og affinder sig med daglige ydmygelser.

oktober 2010

Lider i tavshed Det hænger i høj grad sammen med, at ældre mister enhver form for anseelse og respekt, hvis det oﬀentligt begynder at klage over, hvordan familien behandler dem. Den almindelige opfattelse er, at de ligger, som de har redt. Det er med andre ord en personlig falliterklæring, hvis man bliver behandlet dårligt af sine børn. Så de ﬂeste foretrækker at lide i tavshed. Men selv om de ældre ikke siger noget, og omgivelserne lader som om, de ikke ved noget, er den oprørende behandling af ældre i dag et erkendt problem. Skiftende indiske regeringer har forsøgt at løse problemet gennem lovgivning, der skal beskytte ældres rettigheder.

Fængsel og bøde I 2007 vedtog regeringen en lov, der gør det strafbart ikke at tage sig af sine forældre, hvis man har midlerne til det.

Overholder man ikke loven, kan man straﬀes med en bøde på 5.000 rupees, ca. 600 kr., og/eller fængsel i op til tre måneder. Det er de ældre selv, der skal melde deres børn til et særligt tribunal, som ud fra børnenes økonomiske formåen afgør, hvor meget den ældre har ret til. Maksimum er 10.000 rupees om måneden, ca. 1.200 kr. Det kan lyde beskedent, men i Indien svarer det nogenlunde til den samlede årsindtægt for en hel familie af jordløse landbrugsarbejdere. Det er værd at huske på, at omkring 75 pct. af den indiske befolkning stadig bor på landet. Flertallet af dem har ikke adgang til elektricitet, og mange er analfabeter. Der er mangel på skoler, kvaliﬁcerede lærere, sygeplejersker, læger, sygehuse og mange andre ting. Heriblandt også rettigheder for ældre, pensioner og plejehjem.:

vestjyskHØJRENTE Få mere ud af din opsparing

3,00% p.a.

Fast rente i 3 år Både til frie midler samt kapital- og ratepension Få mere ud af din opsparing med vestjyskHØJRENTE Generelle betingelser: Indskud minimum: 50.000 kr. Med tre måneders varsel kan du hæve på kontoen mod at betale en dekort på 1,0 pct. Rentetilskrivningen sker hvert år pr. 31. december Kontoen er åben for indskud 1. september - 15. oktober 2010. Læs mere på vestjyskbank.dk/hoejrente eller aftal en tid med en af vores rådgivere. Velkommen i vestjyskBANK.

Ring og hør nærmere om vestjyskHØJRENTE på tlf 70 125 125.

675.000 af landets voksne nærer et ønske om en boform, hvor mindst tre af familiens generationer deler adresse, viser en Gallupundersøgelse foretaget for Urban. K I LD E: BER LI NG S K E T I D END E, MA RT S 2 0 1 0

På aftægt eller alderdomshjem Af Anne Leonora Blaakilde

I Danmark blev loven om alderdomsforsørgelse indført i 1891. Det betød, at mennesker over 60 år, som havde levet et "værdigt liv" og ikke havde været på fattighjælp, kunne få understøttelse. Nogle steder i landet bestod denne støtte i, at man ﬁk kost og logi på nogle af de nye alderdomshjem. Mange af dem blev dog belejligt placeret i halvdelen af en allerede eksisterende fattiggård. Det var ellers netop meningen med loven, at der skulle være forskel på at modtage alderdomsforsørgelse og fattighjælp, men i de første mange år var det ikke særligt populært at modtage alderdomsydelse; det er først langt op i det 20. århundrede, at folkepension bliver betragtet som en ret, og ikke et stigma (brændemærkning, red.). Før 1891 var der derfor andre former for hjælp til gamle og svækkede mennesker, end vi kender det i dag. For dem, der ikke havde ejendom eller var i nær familie med nogen, der havde, var Fat38

oktober 2010

tiggården sidste endestation. Vilkårene dér var sjældent ønskværdige; mange husker nok Tyttebær Maja i Emil fra Lønneberg. Skønt historien foregår i Sverige, var det næppe meget anderledes i Danmark.

På aftægt i alkoven For dem, der havde egen bolig, hed datidens pensionsordning aftægt. Aftægtssystemet bestod i, at en gård- eller husejer overdrog sin ejendom til en ny ejer, som regel en af mandens sønner, og ved denne "handel" blev der udfærdiget en aftægtskontrakt. I kontrakten stod der, hvordan den gamle bonde og hans kone skulle forsørges og passes til deres død. Kvaliteten af dette "pensionsforhold" var helt afhængigt af, hvor stor gården var. På en stor og ﬁn gård, kunne der ligefrem være plads til en separat bolig i den ene længe af huset til de gamle. Var det en lille ussel hytte, var der måske en alkove i et hjørne til deling med børnebørnene, eller måske et kammer længere væk fra husets centrum og kakkelovnen, hvor varmen var.

Alderdomshjemmet i Julianehaab er det eneste på Vestkysten af Grønland. I damernes afdeling er alderen (fra venstre) 64 år, 76 år, 75 år, 58 år og 83 år. I værelset bagved: Mandsafdelingens eneboer med sin pibe og sine 64 år. Hver grønlænder, som er fyldt 55 år og ude af stand til at sørge for sig selv og eventuelle børn under 16 år, er berettiget til understøttelse. Det bliver som regel 100 kroner årligt for enkeltpersoner, 150 kroner for ægtepar. K IL DE : B ILLED-BLADET, AUGUS T 19 3 9

På Frilandsmuseet i Sorgenfri kan man se nogle af de forskellige former for aftægtsboliger. Forsørgelsen og pasningen fremgik som regel nøje af aftægtskontrakten; her stod, hvor meget mad de gamle skulle have, udmålt i vægt og mål, hvilken form for pasning de kunne gøre krav på, transport til kirke og en anstændig begravelse.

været en helt særlig, gammeldags form for familiehygge, som udfoldede sig under et tag med ﬂere generationer. Man boede sådan, fordi samfundsstrukturen var baseret på, at denne bo- og familieform var den mest optimale. Det var med andre ord et ideal at bo på en gård sammen med sin familie i ﬂere generationer, fordi alternativet for de gamle var fattiggården eller det, der var værre, og for de unge var det en praktisk måde at overtage en bolig på.

Et ideal Aftægtsforhold har været gældende langt op i det 20. århundrede, selv mens alderdomshjemmene blev ﬂere, og man kan se mange små parcelhuse rundt om i landet, som helt frem til 1950erne er bygget i nærheden af et stuehus. Da var der blevet råd til, at aftægtsfolk kunne få et selvstændigt hus, og familieforholdene havde ændret sig, så ﬂere generationer ikke længere boede under samme tag, men etablerede sig i kernefamilier, hver generation for sig. Grunden til dette var, at der blev råd til at bo hver for sig. Det har sjældent

…men ikke ideelt Datidens aftægtsideal var dog ikke ideelt set med nutidens øjne. Mange mennesker har måttet aﬃnde sig med hinandens selskab på godt og ondt gennem hele livet, og gamle mennesker, som har oplevet denne boform, har fortalt om det med blandet begejstring. Typisk fortæller mennesker, der som børn er vokset op med både forældre og bedsteforældre, ofte positivt om familiesamværet, men når man har prøvet boformen, mens man var voksen, får piben som regel en anden lyd. :

Her kan du læse mere: Blaakilde, Anne Leonora 2005. "Familien mellem idealforestilling og virkelighed". In Social Politik Nr. 5. Udg. af Socialpolitisk Forening Blaakilde, Anne Leonora 2007. "Familieroller i forandring." In Gerontologi. Livet som gammel Petersen, Jørn Henrik 2006. "Den danske lovgivning om alderdomsforsørgelse II 1891- 1933 - Fra skøn til ret." Syddansk Universitetsforlag 2006 Nete Balslev Wingender 1994. "Gammel og fattig. Skøn og ret i den tidlige alderdomsforsorg 1891-1922." Jurist- og Økonomforbundets Forlag

oktober 2010

40 år i medgang og modgang Birthe og Knud Nielsen fra Køge har knoklet sig igennem 40 års velfærd: De glade 60’ere, de mere moderate 70ere, de velbjærgede 80’ere og 90’ere, og så et årti med både fremgang, modgang og krise

k: konkurrence

DE BEDSTE (BEDSTE)

FORÆLDRE EN FIND VEJ T TIL ET GOD FAMILIELIV

oktober 2010

vind bogen Du kan vinde bogen ”De bedste (bedste) forældre”. Send os et postkort med dit navn og adresse senest 15. oktober til: Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet ”Bedsteforældre”. Eller gå ind på www.aeldresagen.dk/quiz og udfyld dit navn og adresse. Så deltager du i lodtrækningen om en af de ti bøger, som Gads Forlag har doneret.

Af Sanna Kjær Hansen Foto: Ulrik Jantzen

Selv om Knud Nielsen med stenansigt påstår, at han og Birthe mødte hinanden på Facebook, var det altså til en juletræsfest i 1957, de så hinanden i øjnene første gang. Birthe var veninde med Knuds søster, som syntes at de kunne blive et godt par. Så var det jo, at Birthe skrev brev til Knud, da han tog ud at sejle som ungtjener med ØK. Og resten er historie: De blev gift den 2. juli 1960 i Køge Kirke, hvor de begge er både døbt og konfirmeret, og brylluppet blev holdt hjemme hos svigerforældrene. Seks måneder senere kom Linda til verden. ”Det var før p-pillens tid. Jeg fik en støvsuger i morgengave. Det var ikke særlig romantisk, men vældig praktisk,” griner Birthe, og sender Knud et smut med øjnene.Der kom tre børn på fire år, og dem passede Birthe hjemme, indtil de skulle i skole. I 1950'erne og 1960'erne foregik der en kraftig mekanisering af industri og landbrug, og samtidig speedede udviklingen af velfærdsstaten op efter 1960. Disse samfundsmæssige ændringer har betydet et markant skift i kvindernes arbejdsliv. Den laveste erhvervsfrekvens havde kvinder i 1960, hvor 42 pct. af alle kvinder mellem 15 og 69 år var erhvervsaktive, i modsætning til mændenes 97 pct.I dag er kvindernes erhvervsfrekvens steget betydeligt, til 74,4 pct, mens mændenes er faldet til 79,2 pct. I 1950'erne og første halvdel af 1960'erne lå fertiliteten omkring 2,5. Fra 1966 faldt fertiliteten yderligere. Fertiliteten var lavest i 1980’erne, hvor der i både 1983 og 1984 blev født omkring 1,4 barn pr. kvinde i aldersgruppen 15-49 år. Efterfølgende er fertiliteten igen steget, og ligger i dag på 1,85.

Et selvbyggerhus Der var ikke råd til at sætte fod i eget hus i den første tid. Den lille familie boede til leje, og heldigvis var de gift, for det skulle man være for at kunne få en lejlighed. 18.000 kroner skulle man lægge i udbetaling for at købe et hus. ”De penge havde vi ikke,” konstaterer Knud, der arbejdede som murersvend. Men tiderne blev bedre. Ifølge Knud kunne du i de glade tressere stort set selv bestemme prisen på dit arbejde. Hvis du ikke var tilfreds det ene sted, så gik du bare over til en anden arbejdsgiver.

I løbet af 1960'erne vænnede danskerne sig til, at der var arbejde til alle - ja, endda mere end de selv kunne klare. Derfor blev en del af arbejdet overladt til udenlandske gæstearbejdere.Efter den første oliekrise i 1973-74 begyndte en stigning i ledigheden, som kom til at vare mere end 20 år - kun afbrudt få gange. Dels i 1979, hvor efterlønsordningen blev indført, og dels under den korte højkonjunktur i midten af 1980'erne. Fra midten af 1990'erne har ledigheden stort set været faldende. Efter et par år købte Birthe og Knud en grund i Køge til 10 kroner kvadratmeteren. De gav 870 kroner i udbetaling på byggegrunden til kommunen, og gik i gang med at bygge. ”Først byggede vi min makkers hus, og så gik vi i gang med vores eget lige ved siden af. Hus og grund kostede os den svimlende sum af 52.000 kroner. Det var mange penge dengang. Og det var hårdt, for vi arbejdede jo samtidig,” siger Knud. De første år var der ikke råd til køleskab og vaskemaskine. Selvbyggerhuset på 101 kvadratmeter blev efter 10 år skiftet ud med et større på 164 plus halv kælder. Knud var begyndt som som selvstændig murermester og det var relativt nemt, for alle skulle have bygget et hus på det tidspunkt. I tiden mellem 1960 og 1980 blev der bygget 450.000 parcelhuse - lige så mange som i de foregående 100 år – og i løbet af tyve år blev det bebyggede areal i Danmark mere end fordoblet. I dag er der 1,2 millioner parcelhuse i Danmark.

Tre plus to I 1982 havde Birthe og Knud stadig to hjemmeboende børn, Anders og Hanne. Linda var flyttet hjemmefra på det tidspunkt. Men så skete der noget, der forandrede familiens liv for altid. Birthes søster døde pludselig i en alder af 38 år, og hendes mand kunne ikke passe deres to børn, da han var delvis lam efter en blodprop. ”Vi måtte smide, hvad vi havde i hænderne og tage derind. Vi kom hjem med Heidi og Jimmi, og dem har vi haft siden. Børnene troede, de skulle på børnehjem, men det skulle de i hvert fald IKKE,” siger Birthe. Med en plejetilladelse i hånden, begyndte nu en hverdag med fire børn og to fuldtidsarbejdende voksne. Og Birthe brugte, efter sit job i hjemmeplejen, aften og nat på at ordne murermester-firmaets regnskab, bogføre og udarbejde tilbud. ”Det er ligesom at cykle Sjælland Rundt, og når du så er

i mål, bliver du bedt om at cykle turen en gang til. Vi havde hjemmeboende børn i 32 år. I dag har vi otte børnebørn. Alle er velkomne hver fredag eftermiddag, hvor vi holder åbent hus og snakker om stort og småt,” fortæller Birthe. Den største stigning i kvindearbejdet siden 1960 har været indenfor den oﬀentlige og private service. Udbygningen af social- og sundhedssektoren samt undervisningsområdet - som nogle af hjørnestenene i opbygningen af velfærdsstaten - har især tiltrukket den kvindelige arbejdskraft. Danske kvinder har en af de højeste erhvervsfrekvenser i Europa.

Det er blevet koldt I år har Birthe og Knud holdt guldbryllup. De ønskede sig oplevelser i stedet for flere håndklæder i skabet, og glæder sig til at bruge løs af de kulturelle tilbud og andet, som gæsterne gav. Men livet er ikke lutter lagkage, selv om økonomien er god og rækkehuset på Stenaldervej netop har den rette størrelse til en husstand på to. En i familien er alvorligt syg, og krisen får dem til at bekymre sig om, hvordan det skal gå børn og børnebørn. ”Det har jo været op og ned. Vi har haft det godt nok. Men jeg synes, det offentlige system er blevet koldt. Det handler om regler og paragraffer, og det er det, man holder sig til. Der er ikke plads til det menneskelige. På den måde har systemet forandret sig meget, og jeg tror, det bliver værre,” forudser Birthe Nielsen. Birthe og Knud Nielsen synes, de har været privilegerede, selv om det begyndte småt med smalhals under krigen og et barndomshjem med etagevask i zinkbaljen i køkkenet. ”Vores generation har haft goodwill, og det tror jeg ikke, der bliver råd til fremover. Den efterløn, jeg fik, kommer til at gå ud over børnebørnene,” slutter Knud Nielsen. : K I LD E: DA NMA R K S S TAT I S T I K

oktober 2010

Bruun Rasmussen sĂŚtter pris pĂĽ kunst og antikviteter Hos os kan De ĂĽret rundt kĂ¸be og sĂŚlge malerier, mĂ¸bler, antikviteter, moderne design, porcelĂŚn, sĂ¸lv, smykker, samlerobjekter pĂĽ auktion.

6/87 0(' 60(57(5 2* 63Â?1',1*(5

/LYHW HU IRU NRUW WLO DW Jn UXQGW RJ KDYH RQGW .RP VSÂ QGLQJHU RJ VPHUWHU RJ WLO OLYV PHG HW 1RYDIRQ DSSDUDW 1RYDIRQ HU OHW DW EUXJH KMHPPH KRV GLJ VHOY QnU GX KDU WLG RJ EUXJ IRU GHW

Der er ďŹ&#x201A;ere muligheder, hvis De Ă¸nsker at fĂĽ vurderet effekter med henblik pĂĽ salg pĂĽ auktion: â&#x20AC;˘ BesĂ¸g os i vores afdeling i KĂ¸benhavn eller Ă&#x2026;rhus.

60(57()5, 2* 8'(1 0(',&,1 1RYDIRQ KDU VLGHQ KMXOSHW GDQVNHUQH XGHQ PHGLFLQ RJ XGHQ ELYLUNQLQJHU

â&#x20AC;˘ Send vellignende fotos og beskrivelse pr. brev. â&#x20AC;˘ GĂĽ pĂĽ bruun-rasmussen.dk og benyt vores online-vurdering.

5LQJ RJ KÂĄU RP GHWWH IDQWDVWLVNH DSSDUDW HOOHU OÂ V PHUH Sn YRUHV KMHPPHVLGH QRYDIRQ GN

â&#x20AC;˘ EfterfĂ¸lgende kan der evt. aftales vurderingsbesĂ¸g i Deres hjem.

%HVÂĄJ RV Sn PHVVHQ 6XQG /LYVVWLO RNWREHU L .ÂĄEHQKDYQV )RUXP Sundkrogsgade 30 2100 Kbh. Ă&#x2DC;, tel 8818 1111

SĂ¸ren Frichs Vej 34 D 8230 Ă&#x2026;byhĂ¸j, tel 8818 1100

ZZZ QRYDIRQ GN

Jeg ďŹ k skiftet toiletsĂŚdet nu, fordi jeg ogsĂĽ i fremtiden Ă¸nsker at klare mine toiletbesĂ¸g helt alene.

Det papirlĂ¸se toilet The world most selling bidet

Skift kun toiletsĂŚdet Et toilet-bidet optager ingen ekstra plads i badevĂŚrelset. Du udskifter blot dit almindelige toiletsĂŚde med vores bidetsĂŚde og tilslutter strĂ¸m og vand â&#x20AC;&#x201C; hvorefter det er klar til brug.

Aspen Bidets er blevet produceret siden 1971 og har en stor erfaring pĂĽ det europĂŚiske marked. Aspen Bidets passer perfekt til alle toiletter i Danmark. Det gĂ¸r installationen nem og billig. Bestil en brochure nu eller gĂĽ ind pĂĽ vores hjemmeside og se hvordan et toilet-bidet kan gĂ¸re din hverdag bĂĽde nemmere og renere.

INFORMATION Aspen Bidets vasker dig med ren tempereret vand og tĂ¸rrer dig med behagelig varm luft.

Tlf. 75 56 32 44 www.toilet-bidet.dk mail@toilet-bidet.dk Toilet-bidet.dk v/J. HonorĂŠ Care ApS Karetmagervej 7 Âˇ 7000 Fredericia

Til dig som Ă¸nsker at blive i egen bolig lĂŚngst muligt En tryghedstelefon fra Tunstall giâ&#x20AC;&#x2122;r dig den tryghed du har brug for, nĂĽr du bor alene i egen bolig. Et tryk pĂĽ alarmknappen, og du er straks i direkte kontakt med personalet pĂĽ Tunstalls dĂ¸gnbemandede Tryghedscentral. Et pludseligt uheld, et ildebeďŹ ndende, et Ă¸jebliks uopmĂŚrksomhed eller et glat gulv. Der skal desvĂŚrre ikke meget til, fĂ¸r det kan gĂĽ galt.

Ring 7020 0940 og fĂĽ tilsendt en brochure. Vi sĂŚtter tryghed i system

Smedeland 10 Âˇ 2600 Glostrup Âˇ Tlf. 7020 0940 Âˇ www.tunstall.dk

klumme

Kan velfærds-Danmark overleve krisen? Så skal vi til det igen. Drøfte om den danske model kan overleve i en krisetid, der kommer til os fra USA og verden i form af store ﬁnansielle katastrofer af bjarne hastrup / direktør i ældre sagen foto: Ulrik Jantzen.

over 50 års udlandsgæld. Alt dette giver dansk velfærd nogle frihedsgrader vi ikke havde for 25 år siden, da der sidst var en omfattende økonomisk krise i Danmark. Statsformuen er fortsat netto på 50 mia. kr. i første kvartal 2010, men vil forsvinde med årets udgang. På den negative side tæller det stærkt, at krisen som en tyv om natten har fjernet et overskud på det oﬀentliges budgetter fra omkring 60 mia. kr. i 2008 til et underskud i 2009 og et kæmpeunderskud på 89 mia. kr. i 2011. Altså et sving på 150 mio. kr. på få år. Det har fået mange til at tænke: Kan velfærdsstaten som vi kender den i dag overleve? Samtidig siger politikerne og økonomerne: ”Befolkningsudviklingen i de næste 50 til 70 år indebærer ﬂere ældre og færre på arbejdsmarkedet”. Derfor skal der både nu og senere skæres i velfærden.

Gammel velfærd

Når der er fremgang er det som regel optimisterne, der stiller sig forrest og forklarer hvordan vi kan forlænge verden med brædder og styre opsvinget ind i al fremtid. Når der er krise, er det pessimisterne, der ikke m kan vente med at forklare os hvor omfattende katastrofen bliver. Hvad med at ﬁnde balancen? På den gode side har Danmark her i 2010 stadig et betydeligt overskud på betalingsbalancen, og dette vil overgå de 54 mia. kr. fra 2009. Ledigheden er lav, selvom den har ramt mange mennesker, men den ligger i midten af 2010 kun på 4,2 % mens samme tal er væsentligt højere i mange europæiske lande og helt op i nærheden af 10% i USA. Samtidig skylder udlandet os over 100 mia. kr. hvilket er en sensation efter

Der er i dag 900.000 personer på 65 år og derover. I 2040 om 30 år vil der være 1,5 mil. personer i denne aldersgruppe. Altså 600.000 flere munde at mætte i en befolkning der har den samme arbejdsstyrke som i dag eller mindre. Derfor skriger mange: Der bliver flere og flere ældre vi må reducere i velfærden. Men sagen er at man ikke inddrager velfærdsforliget fra 2006. Dette forlig indebærer at den næste generation først kommer på folkepension når de er 70 år gamle og først kan få efterløn som 65 årige. Regnes dette ind vil der kun være 1,2 mil i folkepensionsalderen i 2040 og væsentligt flere i arbejdsstyrken end i dag. Yderligere kommer et nyfødt barn først på folkepension, når det er født 75 år, og kan gå på efterløn ved 70 års alderen. Det hænger sammen med, at stigningen i middellevetiden fremover regulerer stigningen i tilbagetrækningsalderen. Hvad så med de næste 8-9 år inden velfærdsforliget sættes i kraft. Økonomer regner med en lavvækst periode med relativ høj ledighed. Arbejdsløsheden vil stige de næste par år. I den periode vil det være temmelig ulogisk at

prøve at sende endnu ﬂere ledige ud på arbejdsmarkedet ved at øge tilbagetrækningsalderen. Det vil blot yderligere forstærke tendensen til elendighed. Hvornår kan vi forvente at virksomheder og organisationer, kommuner og stat ansætter en person på 60-75 år? Først da er der et reelt arbejdsmarked for seniorer, og derfor har Folketinget ramt rigtigt, når væksten i efterlønsalderen først sættes i gang efter 2018.

Vores universalitet Den danske og svenske velfærdsmodel bygger på universalitet, hvilket betyder at de sociale ydelser gives efter statsborgerskab og behov. Denne model har ikke blot vist sig at være levedygtig under krisen, men de to lande er noget nær de eneste, der har tilpasset deres velfærdsmodel til den fremtidige befolkningsudvikling. Så velfærdsstat betyder altså en fleksibel stat for disse landes vedkommende. Danmark deltager også i imponerende omfang i globaliseringen, når det drejer sig om søfart, medicin, byggeri og landbrug. Til gengæld må vi se nøje på landets evne til at fremme produktiviteten som i nogle år stod sløjt, og vi skal investere i nye og avancerede uddannelser for at holde en høj placering i verden. Indtil da, må samfundet blive dygtigere til at øge produktiviteten, og finde nye veje til at øge arbejdsstyrken. De ældre har givet deres offer på velfærdens alter. De kommer til at trække sig op til 10 år senere tilbage fra arbejdsstyrken, i det næste halve århundrede. Men er det nok. Næppe! Også andre metoder må til. Fordi velfærdsstatens akilleshæl er arbejdskraft, og det bliver snarere den faktor, der bliver afgørende for fremtidens velfærd end nogle få års underskud på et statsbudget, i et land med en ellers stærk økonomi.:

Bjarne Hastrup udkommer i februar 2011 med bogen ”Den Globale Danske velfærdsmodel”. Bogen kan læses på engelsk her: www.multivers.dk.

oktober 2010

Den danske velfærdsmodel Velfærdsmodellens princip er, at ydelser gives til alle borgere, der opfylder visse betingelser, uden hensyn til deres arbejdsmarkeds- eller familiemæssige situation. Systemet dækker alle, det er universelt. Og ydelserne gives til det enkelte individ, således at fx gifte kvinder har egne rettigheder, uafhængigt af deres mænd. På syge- og arbejdsløshedsområdet er retten til en ydelse dog altid afhængig af tidligere beskæftigelse og til tider også af medlemskab og bidragsbetaling, men den største del af den finansielle byrde bæres stadig af staten og finansieres af generelle skatter, ikke af øremærkede bidrag. I Danmark, og de øvrige skandinaviske lande, er staten nemlig i langt højere grad end i andre europæiske lande involveret i finansieringen og organiseringen af de velfærdsydelser, der findes for borgerne. Derfor er der sammen med velfærdsmodellen en skattemodel, der både har en bred skattebase og et højt skattetryk. I Danmark udføres hovedparten af de sociale velfærdsopgaver af staten eller kommunerne og ikke af enkeltindivi44

oktober 2010

der, familier, kirken eller landsdækkende velfærdsorganisationer.

di kvinder i næsten lige så høj grad som mænd er erhvervsaktive.

Gratis ydelser

Velfærd og den politiske kamp

Den danske velfærdsmodel er også kendetegnet ved, at der i stor udstrækning stilles offentlige og ofte gratis eller subsidierede serviceydelser til borgernes rådighed. Både sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet er gratis. Det betyder, at en relativt stor del af arbejdsstyrken her i landet er beskæftiget i den offentlige velfærdssektor: på sygehuse, på plejehjem, i børnehaver, i skoler og på universiteter. På det sociale område finder organiseringen og finansieringen af såvel overførselsindkomster som serviceydelser sted inden for det samme enstrengede system. I tiden efter den anden verdenskrig har det desuden været en politisk vigtig del af den danske velfærdsmodel at søge at sikre fuld beskæftigelse for alle borgere. Det er imidlertid ikke lykkedes i en meget lang periode fra midten af 1970?erne til midten af 1990?erne. Danmark er dog det land i verden, der har den højeste erhvervsfrekvens, bl.a. for-

Den danske velfærdsmodel fungerer inden for en reguleret kapitalistisk markedsøkonomi, hvor ulighed i indkomstfordelingen og koncentration af formuer og magt gives mindre frit spil end i en række andre europæiske lande. Politisk er Danmark et parlamentarisk demokrati med tætte relationer mellem såvel erhvervslivets som arbejdstagernes organiserede interesser og det politiske system. Befolkningens afslappede holdning til såvel den centrale regering som andre oﬀentlige myndigheder er et grundtræk ved det politiske system. Diskussioner om velfærdsstatens indretning og udvikling indgår ofte som et vigtigt led i den politiske kamp. Når den danske velfærdsmodel til tider kaldes den socialdemokratiske model er det imidlertid misvisende. Stort set alle politiske partier har bidraget til udviklingen af velfærdsstaten i de sidste 100 år. Derfor repræsenterer velfærdsstaten ikke en socialdemokratisk ide-

Fakta om velfærdssamfundet: En tredjedel af alle danske boliger er opført mellem 19601979. Og ud af Danmarks knap 1.2 million parcelhuse er 4 40.000 opfør t 1960-1979.

ologi, men et nationalt, politisk kompromis om, hvordan man organiserer og finansierer de sociale og de sundheds- og uddannelsesmæssige ydelser, som man politisk har besluttet at stille til rådighed for befolkningen. Socialdemokratiet har således ikke været selve velfærdsstatens motor, om end den sammenlignet med andre partier har været den stærkeste drivfjeder. Samtidig har der været langt større enighed mellem de politiske fløje om udviklingen af velfærdsstaten, end det har været tilfældet i mange andre europæiske lande. Forskellen i synspunkter har været mindre og sammenfaldet af interesser større. Derfor er der etableret et velfærdssystem, som er mere harmonisk og på en række områder mere omfattende end i de fleste andre lande i verden.

Velfærdsstatens kriser Velfærd og velfærdsstatens krise har til stadighed stået højt på den politiske dagsorden. Især i mellemkrigstiden var den politiske kamp om velfærden særlig markant. Den udspandt sig i 1920’erne som en kamp mellem land og by, mellem bønder og arbejdere og mellem Venstre og Socialdemokratiet. Som et symbol på denne kamp blev det af Stauning-regeringen i 1924 oprettede Socialministerium nedlagt som selvstændigt ministerium, da Venstre med Madsen-Mygdal som leder atter ﬁk regeringsmagten i 1926. På trods af dette var 1920’erne i lighed med senere årtier præget af omfattende socialpolitiske reformer. 1930’erne kan i særlig grad fremhæves som et årti med betydelige velfærdspolitiske milepæle og en omfattende velfærdsdebat både politisk og blandt forskere på området. Særligt bemærkelsesværdig er den tids debat om ansvarsfordelingen mellem staten eller fællesskabet på den ene side og individet og familien på den anden side.

Velfærd for alle 1950’erne og 1960’erne er blevet betegnet som velfærdsstatens guldalder. Her fandt en omfattende udbygning af vel-

færdssystemerne sted, der betød et brud med den selektive opfattelse til de værdigt trængende, der havde præget tidligere tiders politik og debat, og i stedet udvikledes en universel velfærdsstat med velfærd for alle. Symbolet på denne udvikling er indførelsen af folkepension til alle i 1956. I slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne handlede debatten bl.a. om bristede illusioner, dvs. illusionerne om, at velfærdssamfundet ville skabe større velfærd, glæde og lykke. Fra midten af 1970’erne kom debatten i høj grad til at dreje sig om det legitime i at anvende så stor en del af den samlede indkomst, som der efterhånden var tale om, på en oﬀentlig sektor, der blev beskrevet som overadministreret, bureaukratisk og ude af stand til at løse de problemer - ikke mindst beskæftigelsesproblemer - man stod over for, jf. bl.a. fremkomsten af en betydende skattenægterbevægelse i form af Fremskridtspartiet, der ved jordskredsvalget i 1973 blev folketingets næststørste parti.

I 1945 kørte der 40.000 personbiler på vejene i Danmark, mens der i 2007 var 2.1 mio. biler

I 1960'erne blev mindre end hver tiende barn passet uden for hjemmet. I dag bliver ni ud af ti børn passet i institution.

Dynamisk og effektiv De næste mange års velfærdspolitik blev præget af den historisk høje og vedvarende arbejdsløshed. Velfærdsstaten skulle virkelig stå sin prøve. Selv om det tog, hvad der kunne forekomme som uendeligt lang tid, så lykkedes det i løbet af ca. 20 år at ændre strukturerne i den danske velfærdsmodel og dens finansiering gennem ændringer i såvel arbejdsmarkeds- som skattepolitikken på en måde, så den danske model i 1990’erne kom til at fremstå som en af de mest dynamiske og effektive i Europa, når det gælder evnen til at nedbringe arbejdsløsheden og reducere underskuddet på de offentlige finanser. Og dette er to vigtige forudsætninger for en sund og levedygtig velfærdsmodel.:

UD D R AG F R A R A P P O RTEN ” D EN DA NS K E V ELF Æ R D S S TAT – U DV I K LI NG O G I ND HO LD ”, A F NI ELS PLOUG, IN GR ID HENR I K S EN O G NI ELS K Æ RG Å R D , S F I – D E T N AT I O NA LE F O R S K NI NG S CENT ER F O R VE L F Æ R D.

Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er et af de mest markante træk ved udviklingen på det danske arbejdsmarked de seneste 50 år. Antallet af kvinder på arbejdsmarkedet er fordoblet siden 1960. I begyndelsen arbejdede kvinderne arbejdede på deltid, men siden 1980 er der blevet ﬂere og ﬂere kvinder, der arbejder på fuld tid. I dag er cirka 75 procent af kvinderne i den erhvervsaktive alder tilknyttet arbejdsstyrken.

oktober 2010

Naturlig fiskeolie med hele 6 fordele 7,/%8'

PnQHGHU IRU NXQ

NĂĽr man skal vĂŚlge, hvilken fiskeolie man skal tage, er de fleste pĂĽ dybt vand - for hvad skal man vĂŚlge?

Der findes en lang rĂŚkke fiskeolie produkter pĂĽ markedet, og kun meget fĂĽ af disse er 100% naturligt fremstillet, fordi det ofte er den dyreste mĂĽde at lave fiskeolie pĂĽ, men til gengĂŚld har naturlig fiskeolie en lang rĂŚkke indlysende fordele.

HĂ¸j kvalitet - lav pris Wellvita fiskeolie er som noget specielt 100% naturligt fremstillet. SĂĽ normalt skulle man tro, at det ville gĂ¸re produktet meget dyrt. Men da vi kun sĂŚlger direkte til dig og har sparet alle fordyrende mellemled vĂŚk, kan vi tilbyde dig at prĂ¸ve Wellvita naturlig fiskeolie til en sĂŚrdeles fornuftig pris. Du fĂĽr det oven i kĂ¸bet leveret direkte hjem i postkassen â&#x20AC;&#x201C; enkelt, let og lige til.

1$78

5/,*

Styrk din sundhed med et tilskud af fiskeolie

Wellvita naturlig fiskeolie har hele 6 fordele

At omega-3 fra fiskeolie er sundt, ved de fleste. Mange bruger det til at styrke leddene, hjertet, Ă¸jnene og hjernens funktion eller mĂĽske for at gĂ¸re noget generelt godt for kroppen. Det er klogt at tage et dagligt tilskud af fiskeolie, og sundhedsmyndighederne anbefaler da ogsĂĽ, at vi spiser 200-300 gram fisk om ugen. En dagsdosering Wellvita naturlig fiskeolie indeholder omega-3 svarende til hele 113 g torsk, sĂĽ du er altid er sikker pĂĽ, at dit behov er dĂŚkket med Wellvita fiskeolie.

â&#x20AC;˘ Kapslerne er smĂĽ og synkevenlige â&#x20AC;˘ Naturligt indhold af omega-3 fedtsyrer â&#x20AC;˘ Ingen fiskesmag og lugt â&#x20AC;˘ Dosis: Kun 2 kapsler om dagen â&#x20AC;˘ Billig i brug, kun kr. 0,49 pr. kapsel

LYKKEHJULSVĂ&#x2020;RTEN

â&#x20AC;?Jeg bruger ogsĂĽ Wellvita fiskeolieâ&#x20AC;?

LĂŚs mere pĂĽ www.wellvita.dk

35Â&#x2018;9 '(7

â&#x20AC;˘ Indeholder kun 100 % naturlig fiskeolie

Wellvita fiskeolie er 100% naturligt og har derfor en lang rĂŚkke fordele, som jeg dagligt nyder godt af. Jeg anbefaler Wellvita fiskeolie til dem, der gerne vil gĂ¸re noget positivt for kroppen.

Hilsen Bengt Burg â&#x20AC;&#x201C; haâ&#x20AC;&#x2122; det godt

PrĂ¸v Wellvita fiskeolie i 2 mĂĽneder for kun kr. 59,00 Ring 82 30 30 40 eller besĂ¸g www.wellvita.dk PrĂ¸v Wellvita naturlig fiskeolie i 2 mĂĽneder til under halv pris kun kr. 59,-*. Herefter sĂ¸rger vores automatiske leveringsservice for, at du hver anden mĂĽned fĂĽr tilsendt friske forsyninger, som dĂŚkker det daglige behov i 2 mĂĽneder til en pris af kun kr. 119,00*. Du kan holde pause eller stoppe abonnementet prĂŚcis, nĂĽr du Ă¸nsker det. BemĂŚrk! Tilbuddet gĂŚlder kun 1 gang pr. person.

Wellvita naturlig fiskeolie kan bestilles pĂĽ telefon 82 30 30 40 (hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00) eller pĂĽ www.wellvita.dk. Varen sendes sammen med et girokort, sĂĽ du fĂ¸rst betaler, nĂĽr du har modtaget varen. Produktet sendes som maxibrev og bliver derfor leveret direkte til din postkasse/brevsprĂŚkke. *Der tillĂŚgges kr. 39,50 i porto pr. forsendelse

I anledning af EGVs 100 års jubilæum: Vind en oplevelse til en, der har brug for det I oktober udloddes 100 weekendophold (50 x 2 personer, vinderen vælger selv sin gæst) i Odense 4-5. december 2010 på First Hotel Grand, tur til H. C. Andersens Hus med julemarked og besøg hos TV2. Der tilbydes transport med DSB, Odense t/r for vinder og gæst. I 100 år har Ensomme Gamles Værn bekæmpet ensomhed blandt gamle mennesker – det gør vi stadig. I 2010 opfordrer vi alle til at hjælpe ensomme gamle. Vi gør det med EGVs 100 års jubilæumskonkurrence. Hver måned udlodder vi 100 oplevelser og gaver til hverdagens forsødelse.

Vil du give et gammelt menneske en glædelig overraskelse, så udfyld og indsend kuponen. Du kan også gøre det på www.egv.dk Ensomme gamle rækker ikke ud efter andre. Derfor må vi andre række ud efter dem.

JEG VIL GERNE VINDE EN WEEKENDTUR TIL:

Indsendes senest 15. oktober. Vinderne får direkte besked.

Navn ________________________________________________________ Evt. telefonnr. _______________________ Adresse _____________________________________________________________ Alder _______________________ Postnr. ________________________ By _______________________________________________________________ Mit eget navn er __________________________________________ E-mail ___________________________________ Hvor mange år fylder EGV i 2010?

25 år

50 år

100 år

Ja tak, jeg vil gerne modtage EGVs nyheder om konkurrencer mv. per mail.

oktober 2010

EGVs jubilæumsside er sponsoreret af Ældre Sagen.

EGV · Øster Farimagsgade 5 · 1014 København K · Tlf. 35 32 67 18 · www.egv.dk

| SENIOR 7662 | unik seniorstol i topkvalitet, monteret med møbelstof, samt superlastic koldskum. Stel kan leveres i ﬂere farvevarianter.

TILBUD KR. 7.299,-

FRA KR. 7.380,-

Stolen kan leveres i 3 versioner: 1. Basic: ryg & skammel funktion ved hjælp af kropsvægt KR. 7.380,2. Elektro: ryg & skammel funktion ved hjælp af én motor KR. 11.800,3. Hævefunktion: i ryg & skammel ved hjælp af én motor + hele stolen løfter sig (stå op hjælp) KR. 14.999,-

FRA KR. 7.999,-

| SENIOR 9684/G | motordrevet lænestol med ”stå op hjælp” trinløs separat indstilling,monteret med oksehud KR. 9.999,Leveres også i microﬁber til KR. 7.999,-

SPECIALTILBUD KR. 5.999,-

| SENIOR 9950/G | motordrevet lænestol med løftefunktion. Monteret med microfiber SPECIALTILBUD KR. 5.999,Monteret med læder TILBUD KR. 7.299,-

Altid en møbelkæde butik i nærheden www.møbelkæden.dk REGION NORDJYLLAND · AMTOFT - TLF. 97 99 32 12 ·BRØNDERSLEV - TLF. 20 96 66 18 · HOBRO - TLF. 98 52 11 99 · SÆBY - TLF. 98 46 11 66 VILS - TLF. 97 57 23 00 · VINDERUP - TLF. 97 44 11 98 · AALE S T R U P - TL F . 9 8 6 4 1 4 9 9· REGION MIDTJYLLAND · AULUM - TLF. 97 47 20 35 AUNING - TLF. 86 48 31 33 · BRANDE - TLF. 97 18 11 60 · BJERRINGBRO - TLF. 86 68 18 75 · FREDERICIA - TLF. 75 92 70 22 · GRENÅ - TLF. 86 32 14 48 HORSENS - TLF. 75 62 13 15 · KJELLERUP - TLF. 86 88 20 05 · SKANDERBORG - TLF. 87 85 70 08 · TRIGE - TLF. 86 23 16 22 · VEJLE - TLF. 76 42 00 80 VESTJYLLAND · BRAMMING - TLF. 75 17 45 47 · HVIDE SANDE - TLF. 97 31 16 59 · SØNDER OMME - TLF. 75 34 15 44 · ULFBORG - TLF. 97 49 19 75 SØNDERJYLLAND · GRAM - TLF. 74 82 15 19 · RØDEKRO - TLF. 74 66 26 66 · SKÆRBÆK - TLF. 74 75 25 30 · TINGLEV - TLF. 74 64 41 58 TOFTLUND - TLF. 74 83 11 03 · VAMDRUP - TLF. 70 20 00 14 · FYN OG ØERNE · BOGENSE - TLF. 64 81 14 57 · RINGE - TLF. 62 62 44 16 Æ R Ø - T L F . 6 2 5 3 1 3 8 6 · ÆR Ø - T LF . 62 52 1 0 99 · SJÆLLAND · DRAGØR - TLF. 32 53 05 02 · FREDERIKSSUND - TLF. 47 31 77 29 GLOSTRUP - TLF. 43 96 09 03 · HVIDOVRE - TLF. 36 75 07 20 · HØNG - TLF. 58 85 02 82 · KØGE - TLF. 56 82 18 01 · NAKSKOV - TLF. 54 92 22 22 MØRKØV - TLF. 59 27 51 85 · RINGSTED - TLF. 57 61 11 80 ROSKILDE - TLF. 46 35 56 75 · RØDOVRE - TLF. 36 70 57 00 · RØNNEDE - TLF. 56 71 10 02 VIG - TLF. 59 31 54 54 · VORDINGBORG - TLF. 55 34 34 24 · ÅGERUP - TLF. 47 78 74 44

et medlem Serie: Vi går bag om nogle af Ældre Sagens medlemmer. Hvem er de? Hvad tager de sig til? Hvad er deres værdier?

At miste er en del af livet af judith thomasen foto: søren hauge carlsen

”Jeg er glad ved at være til. Det er altid svært at miste, men når man først er kommet ud på den anden side, så er det dejligt. Vi kan ikke hænges ved at miste. Sådan er livet. Det siger 83-årige Svend Aage Christensen fra Holsted mellem Esbjerg og Kolding. Han mistede sin hustru sidste sommer efter 55 års ægteskab. I dag har han en sød veninde, som også bor i Holsted. De spiser frokost sammen kl. 12 og varm mad kl. 18. Det passer Svend Aage rigtigt godt: ”Der er en vis hygge ved at være to, og vi får rigtig mad.”

Fem spørgsmål

Bakspejlet Svend Aage kan i bakspejlet se en vognmandsforretning, han selv startede i 1954. Der var aldrig faste spisetider, for man vidste aldrig, hvornår man var færdig med at køre. I firmaet var otte-ti chauffører, deriblandt hans egne sønner. De tre sønner kører forretningen videre under navnet Svend Aage Christensen og Sønner A/S, og det passer farmand godt. Svend Aage fortsatte med at køre i en enkelt af firmabilerne frem til 2004. Da satte han lastbilen fra sig. I dag har han sin privatbil at køre i: ”Jeg er stolt af, at jeg har mit kørekort endnu med alle påtegninger. Jeg kan færdes frit.” :

om:

Svend Aage Christensen • Fra 1954 til 2004 boede vognmanden med sin familie i et kombineret erhvervs- og privat tre-planshus med bilerne udenfor. • I dag bor han i et et-planshus. • Han passer sin have med drivhus og har i sommer høstet tomater, agurker og meloner. • Svend Aage spiller billard og er med i en kortklub. Derudover følger han med i livet på tv og i radioen. • Han har syv børnebørn og et oldebarn, som lige er fyldt et år.

Hvad er det bedste, du har oplevet? ”Det er at få børn, at blive selvstændig, at blive gift og få et lykkeligt liv med min hustru.” Hvad er det værste, du har oplevet? ”Da min hustru ﬁk kræft og ﬁk fjernet det ene bryst. Det var en svær tid. Og da min mellemste søn faldt ned fra en lastbil og brækkede ryggen. Han lå længe, men har i dag sin fulde førlighed og er i fuld vigør. Hvad er den bedste egenskab hos et menneske? ”At man kan stole på dem og have tillid til dem.” Hvis du vandt en million, hvad ville du så bruge pengene til? ”Generelt ville jeg nok tage ud at rejse, selv om min hustru og jeg har rejst meget i vores liv. Jeg ville nok også tage en god rejse til vinter, og så skulle det nok dryppe lidt på børnene og børnebørnene.” Hvad håber du for fremtiden? ”At jeg fortsat må være sund og rask og i vigør. Jeg er ud af en langtidsholdbar familie. Min ældste bror er 92, så er der èn på 90, og min søster er 79 år, så jeg håber, jeg må få mange gode år med familien og mine venner.”

Svend Aage Christensen vandt 25.000 kroner i Ældre Sagens Forårslotteri. Nogle af pengene blev brugt til en tur til Rumænien i august.

oktober 2010

kultur

bøger

Elefantens rejse José Saramago Vi skriver 1551. Den portugisiske konge og hans dronning synes ikke, de har givet fætter Maximillian en passende bryllupsgave, da han giftede sig med Karl den Femtes datter, Maria. Dronningen foreslår, at de giver ham en indisk elefant, de har fået som gave tidligere. En karavane med rytteri, elefant og elefantpasseren Subhro drager gennem land og vand, over bjerge og ﬂoder for at aﬂevere gaven. Bogen er baseret på en historisk begivenhed og fortalt med glimt i øjet.

Dødemandsbjerget

Samleren, 272 sider, 299,95 kroner.

Henrik Ventzel Skagen 1817: Negerslaven Jan Leton bliver sat i land som en gave til byfoged Lund, efter at være blevet bortført i Charleston og sendt tværs over Atlanten. Trods det ulige magtforhold ﬁnder de to sammen i fælles forståelse, og Jan Leton er i den virkelige verden med til at grundlægge den første plantage på Skagen. Det er den historie, der har inspireret debut-forfatteren til at fortælle om slaven og ﬁskerdatteren Marie og om, hvad der sker, når to mennesker ikke passer ind i lukkede samfund.

Natønsket Anne B. Ragde Ingunn har en umådelig appetit på mænd. Hun bruger dem til at udleve seksuelle fantasier i korte hektiske perioder og dropper dem igen, så snart der kommer følelser med i spillet. Mellem sexperioderne og arbejdet som musikjournalist fylder hun livet med vin og tv-zapning. En bog om en singlepige, der har lukket sine følelser inde.

Politikens Forlag, 272 sider, 250 kroner.

Rosinante, 212 sider, 249,95 kroner.

Aarstidernes nye livretter

Bank på!

Søren Ejlersen, Thomas Hess, Susanne Vennelov, Pernille Skjødt, Umahro Cadogan, Carsten Kyster Aarstider-kokkene og deres venner har lavet en bog med nye klassikere. Det er mad, der bringer naturen ind i dit køkken, og smager af hele verden. Livretter til hverdag og til fest.

En skinhellig klummeklovn hykler igennem

Politikens Forlag, 339 sider, 250 kroner.

Anders Lund Madsen ”I virkeligheden aner ingen, hvor dræbersneglene kommer fra. Til gengæld ved alle, hvad der skal blive af dem: De skal dø.” Citatet er fra en af de klummer, forfatteren har skrevet i Jyllands-Posten. Klummer, der ud over snegleracisme handler om pavens ﬁne nye sko, sjov i Pyongyang - for blot at nævne nogle.

Jyllands-Postens Forlag, 272 sider, 200 kroner.

Hjem Tahar Ben Jelloun Mohammed har i en menneskealder boet og arbejdet i en forstad til Paris. Han er analfabet, taler dårligt fransk, og har mistet følingen med sine egne børn, som er blevet franske. Nu skal han pensioneres, og han har en drøm: Han vil vende tilbage til sin marokkanske landsby, og samle sin familie i det hus, han har fået bygget. En lavmælt roman om den lille mand, der har forsøgt at gøre det rigtige, men alligevel er fortabt i den moderne virkelighed.

Samleren, 176 sider, 249,95 kroner.

oktober 2010

kultur

tegnekunst

Svend Asmussen: ”Jeg kalder tegningen for ”gensidig respekt”. Orangutangen i Zoologisk Have sad dødstille i 20 minutter og kiggede på mig – som om den vidste, at jeg tegnede den, ” siger Svend Asmussen om tegningen fra 1936.

Drengestreger Spillemanden Svend Asmussen har hentet sine tegninger frem fra gemmerne – nu kan vi alle kigge med

oktober 2010

Af Lene Halmø Terkelsen Foto: Ellen Bick Asmussen

Breve, avisudklip og sort-hvide fotos af unge ansigter fra en svunden tid. Hvad gør man af minderne fra et langt liv? I jazzviolinisten Svend Asmussens tilfælde blev de gemte papirer arrangeret efter tilfældighedsprincippet, lidt her og lidt der. Samlingen var omfangsrig efter et langt liv på alverdens scener og rummede samtidig en bunke tegninger fra ungdommen. Her var Asmussens unge liv talentfuldt skildret i blyant og farvekridt. Fra den første fascination af damplokomotiver til portrætter af skolelærerne, som blev foreviget, når eleven kedede sig. Senere fulgte dyremotiver og en håndfuld karikaturer, der dokumenterer, at Svend Asmussen allerede dengang besad en udsøgt humoristisk sans. Endelig fandtes en række ungdomsportrætter af hustruen gennem 62 år, Annegrete, som han mistede i 2000. Formodentlig havde tegningerne ligget i gemmerne endnu, hvis ikke Svend Asmussen for otte år siden mødte et ”or-

ganisationsmenneske”, som han udtrykker det. ”Jeg har egentlig ikke skænket de tegninger en tanke, før Ellen kom ind i mit liv,” siger han og sender et blik over bordet til sin nuværende hustru, Ellen Bick Asmussen, der har slået sig ned sammen med os i havestuen i deres fælles hjem – et sommerhus beliggende i grøn idyl i Dronningmølle i Nordsjælland. Ellen sørgede for, at tegningerne blev samlet, og nu kan oﬀentligheden opleve dem på Museet for Dansk Bladtegning på Det Kongelige Bibliotek i København. ”Det er de bedste – eller i alt fald – de sjoveste, som er valgt ud,” fortæller Svend Asmussen, en statelig mand på vej mod 95 år, solbrændt, smilende og med en fornem diktion. Hans fortælling er som jazzmusik. Ind i mellem tager han en afstikker og improviserer, fylder en anekdote på, men vender altid tilbage til temaet: Kunsten, kærligheden og musikken.

En ung Asmussen i egen streg. Tegnet påskemorgen da lille Svend modvilligt blev sat til at skrive stil af sin far. Mens han skrev, ﬁk han øje på sit vrede ansigt i et spejl og lavede dette selvportræt.

Det endte med musik Grosserer Asmussens yngste søn, der senere skulle vise sig at blive verdensberømt jazzviolinist, var omkring tre år gammel, da han slog sine første blyantstreger. ”I vores familie tegnede vi børn meget. Min mor malede selv ganske fornuftigt, og jeg kan huske, at hun hver gang, vi fik ting i papæsker, klippede dem til, så jeg kunne tegne mine lokomotiver på det mere solide pap. Hun underviste os ikke, men fra begyndelsen fik jeg gode bøger at kigge i – Rembrandt og specielt Michelangelo, som var min favorit,” fortæller Svend Asmussen. ”Han inspirerede mig så meget, at jeg på et tidspunkt skiftede motiv fra lokomotiver til muskuløse mandekroppe. Min foretrukne model var min far, der dyrkede gymnastik og havde flotte muskler, som jeg beundrede hver morgen, når han fyldte badekarret med iskoldt vand, hoppede i, prustede og stønnede, inden han lyseblå af kulde stod op for at gøre morgengymnastik. Så stod jeg klar med min skitseblok.” Den tre år ældre bror, Andreas – kaldet Des, blev senere berømt bladtegner, og hans illustrationer er blandt andet kendt fra Jørn Riels Grønlands-skrøner og værker som ”Midt i en klunketid” og ”Borte med blæsten.” Efter at have opgivet tandlægestudiet overvejede Svend Asmussen også kortvarigt en levevej som billedhugger eller tegner. ”Men på det tidspunkt fik jeg mulig-

”Det er et selvportræt, som jeg har tegnet ved at se i spejlet. Farvevalget var meget anderledes for sin tid, men når jeg ser det igen over 70 år senere, synes jeg egentligt, at det er meget originalt at bruge farvekridt på den måde,” fortæller Svend Asmussen, som i øvrigt har det samme armbåndsur på i dag, som han ﬁk i konﬁrmationsgave i 1930.

hed for at optræde med Mills Brothers og Josephine Baker, og musikken optog efterhånden al min tid. Det var ikke et vanskeligt valg, og jeg har ikke siden savnet at tegne. På en måde udspringer musik og tegning vel af den samme lyst til at kreere noget. Om det så er det ene eller der andet,” siger Svend Asmussen, der med en enkelt undtagelse, i form af en tegning til Ellens fødselsdag for et par år siden, ikke har udfoldet sig kunstnerisk med en blyant siden 1930’erne.

Et kærlighedsmirakel Parret mødte hinanden, da Ellen Bick ville forære Svend Asmussen en cd. Kemien mellem dem viste sig dog hurtigt at være til mere end en hurtig overlevering. ”Vi betragter det som lidt af et mirakel, at vi har truﬀet hinanden.” I mødet med Ellen blev Svend Asmussen med egne ord vakt til live igen. Efter helbredsproblemer og en depression, som følge af hustruens død, der betød, at han i et par år måtte indstille sin musikalske karriere, har han fået lysten til livet og musikken igen. ”Og så har jeg fået struktur på minderne – og de tegninger, som jeg aldrig havde tænkt skulle bruges til noget.” : ”En spillemand tegner”, Museet for Dansk Bladtegning, Det Kongelige Bibliotek, Søren Kierkegaards Plads 1, København K. indtil 31.12.2010, åben mandag til lørdag kl. 10-19.

om: Svend Asmussen • Svend Asmussen er født 28. april 1916 på Østerbro i København. • Som femårig sendt til klaverundervisning, men skiftede efter to år til violin. • Optrådte som 12-årig første gang for publikum. • Berømt i jazz- og revysammenhæng og har spillet med Alice Babs, Gerda og Ulrik Neumann, Duke Ellington, Toots Thielemanns, Benny Goodman, Putte Wickmann og andre internationale stjerner. • Har de senere år blandt andet udgivet albummet ”Makin’ Whoopee” og optrådt på indspilninger med guitaristen Jacob Fischer og sangerinden Lena Ericsson. • I 2005 udkom biograﬁen ”June Nights” af Svend Asmussens anden hustru Ellen Bick Meier (nu Asmussen). • Senere fulgte dokumentarﬁlmen ”Et liv i musik”, der netop er udkommet i en version på det amerikanske marked. • Svend Asmussen har tre børn fra sit første ægteskab.

oktober 2010

kultur

historiske romaner

XȨ ȣǸɑ ǸȵȵȐ

”Jeg stopper aldrig med at skrive. Det er det eneste, jeg er god til - bortset fra at trække champagnepropper op uden at spilde en dråbe, det var noget jeg lærte i Paris,” smiler Maria Helleberg.

ȐȽ ȣȨɕɜɄɑȨȐ

Forfatteren Maria Helleberg har skrevet ﬂere end 20 historiske romaner og er aktuel med en fortælling om Knud Lavard og hans kvinder

om: Maria Helleberg

• Født 2. januar 1956. • Maria Helleberg debuterede som forfatter i 1986 med ”Seersken”. • Siden har hun skrevet ﬂere end 20 underholdende og dramatiske, historiske romaner. • Som ung var hun gennem to år fotomodel for den danske fotograf, Gunnar Larsen i Paris. • Mens hun studerede teatervidenskab, havde hun et utal af studiejobs. Blandt andet hos Dansk Almennyttigt Boligselskab og som skolevikar. • Mere på http://mariahelleberghome.homestead.com/ author.html

oktober 2010

Af Lone Nyhuus Foto: Christina Birch

Også selv om vi umiddelbart synes, at vores liv er tilfældigt. ”Indtil man bliver 30, er de fleste meget optaget af vigtige ting, som er bundet til en periode: Man tager sin uddannelse. Man gifter sig. Man får børn. Men når man bliver ældre, begynder man ane, at der er en hovedlinje. Jo ældre man bliver, jo stærkere træder denne linje frem.” Maria Helleberg leder ikke længe efter ordene. Hun ved godt, hvorfor vi læser historiske biografier og romaner. Fordi vi har erkendt, at hovedlinjen eksisterer. Og når vi sætter os ned med en god biografi bygget over en historisk person, er det ud fra et ønske om at genoplive erindringen om vores eget liv og dets hovedlinjer. ”Selv om menneskene fra 1700- og 1800-tallet levede i en anden tid, er der forunderligt meget, der ligner. Det allermest grundlæggende. Det menneskelige.”

En so på en ø … For Maria Helleberg selv er livets store hovedlinje at søge efter historien. Lige fra hun ved skolestarten ﬁk stukket læsebogen med Søren og Mette i hånden. Den var baseret på de fonologiske principper, altså det lydlige. ”Jeg kunne allerede læse, men så skulle jeg lige pludselig til at læse om

’en so på en ø i en sø’. Jeg tænkte meget over, hvordan den so var kommet over søen på øen. Er der nogen, der har bragt den der? Er den alene? Har den fået mad? Og hvorfor var Søren ude på øen? Jeg undrede mig sådan over, at skolen ikke ville fortælle os historier,” husker Maria Helleberg, der senere begyndte at skrive bøger. Nærmest som et resultat af det overtryk af informationer, som gymnasietiden bød på. ”Jeg blev overvældet af alt det stof, der åbnede sig for mig. Jeg anede ikke, hvad det var, jeg gjorde, men det at skrive blev en vej ind i lærdommen. Det blev også min vej ind i friheden. Det sted, hvor jeg oplevede, at der ikke var nogle andre, der havde lagt tingene til rette for mig: Det her gør jeg selv! Og jeg aner ikke, om jeg kommer til at tjene penge på det.”

Egoistkander Siden er det gået godt. Ud over teaterdramatik, avisklummer og tv-anmeldelser er hovedværkerne Maria Hellebergs ﬂere end 20 historiske romaner. En roman om Knud Lavard og hans kvinder er på trapperne. Alle bøger rummer ﬁgurer tegnet med minutiøse detaljer. ”Ind imellem dukker ting op meget sent i researchen. Man kan ikke tage noter på det. For eksempel troede jeg, at 1700-tallets fornemme sad og bællede te i sig. Det gjorde de ikke: De sad med

små egoistkander. Det var ﬁnere, at det var småt. Lige pludselig dukker der sådan noget op,” siger Maria Helleberg, der via sin grundige research oplever sig i stor samklang med de ”rigtige” historikere. Altså de akademikere, der er uddannet med historie som fag. Hendes baggrund er for research er en magisterkonferens i teatervidenskab. ”Jeg har den samme respekt for stoffet, som historikerne har. Jeg vil ikke lave en person, der er anderledes end det, min research fortæller. Jeg bøjer mig for virkeligheden. Den er også altid sjovere end noget, jeg kan ﬁnde på. Og psykologisk meget mere interessant.”

Jane Austen-modellen Ofte er hendes bøger bygget over kvinder, som gennem deres talent og vilje og med god hjælp af en eller ﬂere mænd har spillet en rolle i vores lands historie. For læserne anno 2010 kan de kvinder være gode forbilleder. ”Man kan sagtens sidde og blive sur på den engelske 1800-tals forfatter, Jane Austen, når hun siger, at det vigtigste

projekt i en kvindes liv er at ﬁnde sig en mand, der kan støtte dem. Men hvis vi betragter kvinderne i det danske erhvervsliv, kan vi se, at de, der klarer sig godt, har lavet ”Jane Austen-modellen”. De har fundet en lidt ældre mand, der kan bakke op om dem og deres projekt. Jeg tror stadig, at det vigtigste er at forsøge at få en mand, der kan hjælpe en med projektet,” siger Maria Helleberg. ”Det er en af grundene til, at vi bliver ved med at søge tilbage til de her karakterer. De er et brækjern, der åbner os. Gennem dem kan du og jeg høre historien. Se hvordan vi selv er. I en dragt. I en forklædning. Sådan, at du ikke hele tiden skal sidde og selv tage stilling til, om de valg, du nu tager, er moralsk forsvarligt anno 2010 i Ballerup,” smiler Maria Helleberg og fortsætter: ”Ved at se dit liv gennem historiens kalejdoskop bliver det nemmere at se, om du kan leve med det, der sker i dit liv. Det historiske perspektiv giver en tolerance, som er helt unik. Det er et spejl.” :

Virkeligheden er altid sjovere end noget, jeg kan ﬁnde på

oktober 2010

kultur

e n e Drab r e t g æ n r de ø d t a ar en teori h e a a K r e Pe g der står ba om, hvem dobbeltle a t u r b t e d eter Bangs mord på P 48 nhavn i 19 e b ø K i j e V

oktober 2010

ende overlev d de få e m lt a r. X.” g har t ndet H erne, je enlagt g har fu je levet h g b O e . g n a g nærvidner m ordets ad to o ord. M m agen er dstrup v S n s omo e r n l t e B r n morde opklare ch u g Af Stee t o ir e B , r a e m so arakt et – her hristin uelle k r mord Foto: C ren it e e r t t f t t e s r fa e e g r g m dnin – pe oldt fo e sige opry ke spor r har h hyggeli tter. Lig e af fals sag, de æ ls e et for n n e d e g e v r r g a g e o n h Det morm er udlæ n i ma deren n d r e in u o g n s r å u g m v e t r d e a a e a , t det v tid på, a id rig plag Peer Ka r t g -å s le O n -8 id . e 7 im bsen a krig n som lske fru Jaco orier fr ltdrab. den ha e forlle hist hold til e dobbe et bestia æ k d t r is m n fo o y t rikansk e k om a sen og et ame fortalt til det b t o (d n s c ere s g id Ja d I’ s å B til at se p Vilhelm r fået F og hun ster til orchef res lejlig ”Jeg ha rdet li e o n d ia o i c m k e e f å p h a havn. argret oliti) s profil mord p n p M n e s e r b d e r ø e n g K n u d b ne In r. 74 i and, e og dan hans ko gs Vej n stedet list har af en m s a n t g a e n get r B d e in u r le n m e jo Pet dels ner bil e som hed på brutal, n og de sit virk . De teg g e f o n g a e a k r s r n t e æ t rfulg r. X.” Ved sid id. fysisk s ve år fo er på h å fuld t dels er nem ty et pass D t den p . e t v t n a r e lu han gen g le et afs intellig to år ku ve fund seneste n at ha e, mya m h r m ker e rsko n s e eys els efterfo rs gru Og nu m e Horn mormo olitiets n p hr. in Ja s ik å å g p p e t grund Morde ningen e . r g e te . in fl n ie f A istor n ret det førs n ande stiske h lig ikke m . e n n v r a ning i e a øbenh bsen v ren , at jeg ej 74 i K e ru Jaco d å f V d s e r s g g h o g o o r e n – m k a f d sik eisler en Peter B Profil a Aage G sige me jeg har drab på ring g Sven n ikke r, men o t a ,” e likvide v r r n n ie fo e e ”Jeg ka r ic 4 ’ d 4 de 9 n r in 1 r o I e for e jø r m em tore B et sik til højr ved, hv på meg tikken t som ’S r u d e b n eil i e b v k n h n e er var de ndler teori, d røntha - politiKaae. i øvrigt g r e r f e n e a e r d P e , t r k n e a en. Ha fortæll lle sags ter - jeg opgang r læst a yldeme h v y ”Jeg ha is r r o ylde nste terne f spiratio rappor alle kon t g ø s r de har un

mordgåde

rygtede Jane Horneys sidste elsker før hendes likvidering i 1945, var længe mistænkt i sagen, men hjalp beredvilligt politiet i efterforskningen. Samtidig blev den på overﬂaden så pæne kontorchef Jacobsen kædet sammen med både sortbørshandlere, valutaspekulation og var kendt i travmiljøet.

Afventende morder Men hvad skete der egentlig i lejligheden på tredje sal? Rækkefølgen i mordene er interessant: ”Den 19. februar 1948: Fru Jacobsen køber ind i ismejeriet til venstre for opgangen om eftermiddagen og går op i lejligheden. Klokken er 16.42,” beretter Peer Kaae detaljeret. ”Kort tid efter hører underboen bump i gulvet, og vi må antage, at det første mord sker her. Men morderen bliver i eller ved lejligheden. Da kontorchefen vender hjem – mod sin vane i taxi – bliver han, så vidt taxichauﬀøren erindrer, mødt af en mand uden for opgangen, der hilser på ham. Han ser ikke, om de går op sammen. Klokken er cirka 18. Kort tid efter dræbes hr. Jacobsen med brutal styrke oppe i lejligheden. Igen forlader morderen ikke lejligheden, men rydder op efter sig og arrangerer ligene.” Dagen efter, den 20. februar, ﬁnder hushjælpen ægteparret Inger Margrethe og Vilhelm Jacobsen myrdet.

notesbog er den sidste optegnelse et telefonnummer – til hr. X. Også hr. Jacobsen kendte ham – det har forfatteren fået bekræftet af Jacobsens sekretær - og vidste muligvis, at der var et upassende forhold mellem ham og hans kone. Og i en kuvert mærket ”ikke interessante” ﬁndes to vidneafhøringer, der placerer hr. X i umiddelbar nærhed af Peter Bangs Vej 74 ved 23-tiden, da lejligheden var rengjort for spor. Måske er etiketten ”ikke interessante” sat på, fordi man fra højere instans lukkede for efterforskningen af dette spor.

Hr. X død i 2005 Hvad navnet angår, er Peer Kaae bundet af arkivloven og kan derfor ikke være mere konkret. Hr. X døde i øvrigt i 2005 … uden dødsannonce og næsten uden at efterlade sig spor, endsige et billede. Det tegner Peer Kaae – måske – i ”Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej”. : ”Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej”, Peer Kaae, Forlaget People’sPress, 260 sider, 259 kroner.

konkurrence

vind bogen Du kan vinde bogen ”Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej”. Send os et postkort med dit navn og adresse senest 15. oktober til: Ældre Sagen, Nørregade 49, 1165 København K. Mærk kortet ”Dobbeltmord”. Eller gå ind på www.aeldresagen.dk/quiz og udfyld dit navn og adresse. Så deltager du i lodtrækningen om en af de ti bøger, som forlaget People’sPress har givet.

om:

Forfatterens teori Når dobbeltmordet på Peter Bangs Vej stadig påkalder sig interesse, skyldes det, at mordet var og stadig er usædvanligt i sin brutalitet og i sin mystik. Det fandt sted i en tilsyneladende uskyldig tid, men også en tid hvor der stadig var mange uafklarede regnskaber efter krigen. Det er samtidig med den såkaldte Edderkop-sag. Den er endda perifert i berøring med den og med ﬂere mord i samme periode. Endelig er det uafviseligt, at indﬂydelsesrige personer blandede sig i efterforskningen, så visse spor ikke blev fulgt videre. Peer Kaae mener ikke, man kan klandre politiet for manglende indsats – hvad mængden af politirapporter vidner om – men det var et politikorps mærket af krigen; af korpsets internering, traumer, druk og korruption. Var mordet foregået i 1938 eller 1958 ville det være blevet opklaret, mener han. Og Peer Kaaes teori? I fru Jacobsens

Peer Kaae

”Hvis det var værket om mit liv, er dette mit livsværk,” siger Peer Kaae om sin nye bog ”Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej”. Her er han fotograferet foran opgangen til nr. 74, hvor dobbeltmordet fandt sted i 1948.

• Peer Kaae er 44, kendt som radiovært, disc jockey, DJ, og ikke mindst som journalist ved SE og HØR gennem 17 år. • Har arbejder med dokumentarprogrammer på Danmarks Radio, musikudsendelser på P3 og som freelancer på Eurosport. • Sin tid på ugebladet har han beskrevet i bogen "I sandhedens tjeneste - afsløringen af mit liv på SE og HØR" • Bogen er ved at blive ﬁlmatiseret af Casper Christensen. • ”Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej” er Per Kaaes fjerde bog.

oktober 2010

Cilqqb obmolarhqflkbo ^c Ïab pbhp opqfaboÏ jîbq ^c E+J+ Aolkkfkd Jôdobqeb ?fiibabokb bo jîbq qfi Pìbolpbclobkfkdbk f .655+ Lsbophraabq co^ pîd ^c _fiibabokb d o qfi Pìbolpbclobkfkdbkp ô_bgab qfi d^sk clo îib jba pìbolpb ld abobp m o»obkab+

Obmolarhqflk m ôh ho+ /--)-- mo+ pºq 3 _fiibabo ( 06)* ho+ f mloql Obmolarhqflk m ploq qoºmiâb ho+ 2--)-- mo+ pºq 3 _fiibabo ( 06)* ho+ f mloql Obmolarhqflk f m^ppbmôqlrq ld îr o^jjb ho+ .+---)-- mo+ pºq 3 _fiibabo ( 06)* ho+ f mloql P a^k _bpqfiibo ar ?fiibabokb pºidbp plj pºq jba Ïab pbhp opqfaboÏ+ Esboq _fiibabo bo /.)0 u /.)0 `j+ Ar h^k _bpqfiib _fiibabokb f Pìbolpbclobkfkdbkp tb_pelm m ttt+pìbolpbclobkfkdbk+ah) biibo sba ^q ofkdb m qic+ 0313 0313+ Ibsbofkdpqfa lm qfi 5 ô_bgapa^db+

L 6¡QGHUM\OODQG YHG )OHQVERUJ )MRUG ʹͲͳͲ ͲͶȀͳͲ Ǧ ͳͲȀͳͲ § § Ǧ ǡ ϐ § ǡ Þ § ͳ͵ȀͳͲ Ǧ ͳ͹ȀͳͲ Ǧ § ǡ ǡ ϐ ǡ § ǡ ͲʹȀͳͳ Ǧ ͳͲȀͳͳ Ǥ Þ Ǧ Þ ʹͻȀͳͳ Ǧ ͲͷȀͳʹ Ǧ ǡ ǡ Þ ǡ Þ ʹͲȀͳʹ Ǧ ͲʹȀͲͳ ¤ Þ Ǥ § ͳ ʹ Ǥ ʹǤ͹ͲͲǡǦ 5HNYLUHU SURJUDP Sn WOI HOOHUU KHQW GHW VHOY Sn YRUHV KMHPPHVLGH ZZZ URQVKRYHG GN

kultur

bøger & udstilling

Foto: Carsten Ingemann

/R[RQVPaR CNYR[aV[R_

PRÆSIDENTERNES DANSKE VÆRTINDE Bag kulisserne i Amerikas gæstehus LINDHARDT OG RINGHOF

Præsidenternes danske værtinde – Bag kulisserne i

Amerikas gæstehus

Benedicte Valentiner I 13 år fra 1988-2001 var forfatteren adm. direktør for Blair House i Washington, den amerikanske præsidents gæstebolig. Hun har overværet Boris Jeltsin vakle beruset rundt iført underbukser, og har set en delegation fra Togo ankomme med ﬁrben, røgede aber og kakerlakker i bagagen. Benedicte Valentiner er oprindelig dansker, men ﬂyttede som ung til USA og en karriere inden for hotelbranchen. I dag bor hun i New Mexico.

Humlemagasinet – et fynsk åndehul Er du til skønne haver, galleri, museum og kulturhistoriske udstillinger, er Humlemagasinet på Nordvestfyn et eldorado at besøge. Haverne først. På ti tønder land kan du boltre dig i dufte af roser, agaver, rhododendron, gamle fynske æblesorter og ikke mindst humle, lavendler og georginer, der er samlet i en humlehave, som er den største på Fyn. I alt er der seks forskellige haver, som bliver passet og plejet af Ole Bjørn Pedersen. Indendøre står Peder Pedersen for de skiftende kulturhistoriske udstillinger, et Historisk Dukkemuseum og Sigfred Pedersen Museet. I 2010 er den kulturhistoriske udstilling bygget op om ”Dronning Ingrid & Bernadotterne”. Og på cafeens menukort er der tilbud om at købe et stykke Prinsesse Marie lagkage. Humlemagasinet, Rugårdsvej 51, Harndrup, åben tirsdag-fredag 11-17, lørdag, søndag og helligdage 12-17. www.humlemagasinet.dk

Lindhardt og Ringhof, 394 sider, 299,95 kroner.

RUTH I KRIG

Det’ vores kunst Det er vores alle sammens kunst. Kunsten, der er opstillet på gader, stræder, torve, i fængsler, langs kyster, og hvor vi ellers færdes uden for vores gadedør. Men kan du lide det, du ser? Det spørgsmål har KØS, museet for kunst i det offentlige rum, rejst landet tyndt for at spørge os om sammen med en journalist og et filmhold. 15 forskellige kunstprojekter er kommenteret af os, der møder kunsten i hverdagen og af de kunstnere, der har udført værkerne. Resultatet er blevet fem film, der vises sammen med de 15 kunstværker, som står landet over. Blandt værkerne er ”Huset der regner” på Sankt Hans Torv i København, ”Vestled” ved Hvide Sande, ”Knælende drenge” i Statsfængslet Østjylland, ”Torvenes Brøndsløjfe” på Store Torv i Århus og flere gavlmalerier i Brande. KØS, museum for kunst i det offentlige rum, Nørregade 29, Køge, 8. oktober 2010 til 27. februar 2011, åben tirsdag-søndag 10-17. www.koes.dk

Reservemor for de danske soldater

Elmgreen og Dragset, ”Han”, Helsingør Havnefront 2010.

Ruth i krig

– reservemor for de danskee soldater Ruth Brik Christensen og g Maria Houen Andersen Bogen er en biograﬁ om Ruth, th, der eff ter at være blevet enke med d to piger, beslutter sig for at tage til Irak rak og Aff ghanistan og give de udstationeretionerede, danske soldater et fristed ed fra krigen. Opholdene byder på dramatiske ramatiske oplevelser, men beskriver også, hvorr dan hverdagen er for soldaterne terne i de danske lejre.

Forlaget Turbulenz, 224 sider, er, 299,95 kroner, udkommer 20. oktober. ober.

oktober 2010

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu... - men hvad med i morgen?

Ekstra-stærk Fastholdelses Creme Klæber på våd protese. Virker omgående og i lang tid. Klinisk testet. Nem at bruge og uundværlig hvis man vil være sikker...

PROTEFIX fås også som:

r rabene

pa Fri for

Protefix Pulver ekstra stærk i 20 og 50g æsker. Protefix Protese Puder - gode ved ømme gummer. Brug altid Protefix aktive rensetabletter.

Fås på Apoteket og hos Matas.

holder fast...

Info: Tlf. 86 29 29 55 · www.maxipharma.dk

Er trappen for stejl? Vælg kvalitetsstol fra Stannah, når kun det bedste er godt nok. En perfekt sikker løsning, der skaber tryghed på din trappe, uanset sving, afsatser & døre

A.P. Botved A/S sætter en ære i at hjælpe. Ring gratis på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud. Eller se mere på www.opadtrappen.dk

indiens hvide enker Gammel overtro og religion gør ofte Indiens hindu-enker til pariaer i samfundet. Mange søger derfor væk til et nyt fællesskab – kun for enker tekst og foto: anna klitgaard

oktober 2010

indiens hvide enker ...

Santana Sherma var kun 32, da hun kom til ashrammet. I dag er hun 45.

Byen Vrindavan i delstaten Uttar Pradesh er et af de steder, som enkerne rejser til. Her er der flere enklaver, hvor op til 300 enker bor, spiser og sover sammen. På måtter rundt om på gulvet ligger de med deres få ejendele ved siden af sig og venter. De vil dø her, for i guddommen Krishnas hjemby kan de ved bøn og tro undgå flere genfødsler og på den måde komme ud af livets elendighed. Ikke alle steder i Indien er livet lige så hårdt for enkerne. I visse områder kan de blive hos familierne og tilmed opnå en vis status. Men for mange ender familielivet i mere end en forstand med mandens død, fordi familien ikke længere ønsker at leve sammen med den efterladte kvinde, fortæller lederen af Mira Sabhgini Mahila Ashram i Vrindavan, Meetha Patel. De 300 kvinder, som Meetha dagligt hjælper, er mellem 30 og 108 år. De fleste har boet på ashrammets værelser imellem fem og 10 år, en enkelt i 38 år. På deres hår kan man se, hvor længe de har været enker. Nytilkommere er kortklippede eller kronragede, mens beboere med høj anciennitet har langt hår. Kvinderne får dagene til at gå med at holde orden på de fælles værelser, lave mad og slappe af efter deres daglige vandring mellem templerne for at bede Krishna om at stoppe de evige genfødsler. Delstatsregeringen i Uttar Pradesh betaler for ashrammet, så alle kvinderne bor gratis. 64

oktober 2010

Benita Ben, 59, Pulu Bishvas, 60, Lalita Majundal, 80 og Maya Mandal, 56 år, står uden for deres værelser i den lille gård. Her laver de mad og vasker tøj, mens de venter på at dø.

Guden Krishna spiller på ﬂøjte med tyren Nandi i baggrunden. Krishna opvoksede ifølge legenden på markerne omkring Vrindavan, hvor han vogtede kvæg, spillede ﬂøjte og drillede pigerne. Her er han afbilledet uden for Rangaji Templet, der hver dag besøges af enkerne i området, og af tusindvis af andre besøgende fra hele Indien.

oktober 2010 0

Beskyt dig mod influenza

Er du fyldt 65 år, har du ret til at blive vaccineret GRATIS mod inﬂuenza. Er du førtidspensionist, kan du også få vaccinationen gratis. Tilbuddet gælder fra: 1. oktober – 31. december 2010

Det kan være en god ide at blive vaccineret, selv om du føler dig sund og rask Kan inﬂuenza være farlig for ældre?

Har vaccinationen bivirkninger?

For de fleste er influenza en mild sygdom, men er du 65 år eller derover, har du en øget risiko for at blive alvorligt syg af influenza. Spørg din læge, hvis du er i tvivl.

Du kan blive øm dér, hvor du bliver stukket, få feber eller blive lidt utilpas. Symptomerne forsvinder typisk i løbet af et par dage. Vaccinen kan ikke i sig selv give inﬂuenza.

Hvad er risikoen for at få inﬂuenza?

Se efter vaccinationsdage i din lokalavis, hos kommunen eller spørg din læge.

Influenza er skyld i sygdom hver vinter, særligt i perioden december til marts. Hvert andet til tredje år er der en influenzaepidemi, hvor 1 ud af 5 personer får influenza.

Læs mere på: beskytdigmodinﬂuenza.dk

Kan jeg få influenza, selv om jeg er vaccineret? Vaccination mod influenza beskytter de fleste, men ikke alle. Så du kan godt få influenza, selv om du er vaccineret, men forløbet vil oftest være mildere.

Beskytter vaccinen også mod den nye influenza A (H1N1)? Ja, vaccinen beskytter i år både mod den almindelige influenza og den nye influenza A (H1N1). Derfor skal du kun have et stik i år.

På den sikre side

indiens hvide enker ...

Ashram Ordet ashram knytter sig til hinduisme og har ﬂere betydninger, her i den oldindiske betydning ”en afsidesliggende bolig” eller herberg. Ashram er også betegnelsen for de ﬁre livsstadier, som mænd fra de tre øverste kaster kan gennemleve.

Hinduisme Hinduismen er den ældste og tredjestørste af de store verdensreligioner med cirka 730 millioner tilhængere. De ﬂeste lever i Indien.

Flere yngre enker Enkernes lod i Indien har ikke altid været så tungt, som det er i dag. Førhen var det kun i de højere kaster, at enkerne blev udstødt, men i dag er det blevet mere almindeligt også i de lavere kaster. De søger at efterligne ritualer og traditioner for at få del i den højere status, og det giver især problemer for de piger, der som ganske unge bliver gift med ældre mænd. For dem vil størstedelen af deres liv gå med at være enke med, hvad det indebærer af udelukkelse fra samfundet. To enker klædt i hvidt ved Mira Sabhgini Mahila Ashram i Vrindavan.

Krishna er den lille blå guddom, som enkerne sætter deres lid til. Vrindavan er hans fødested, og derfor søger de hertil fra hele landet.

oktober 2010

forbrug:

Det blæser i Benny Andersens hus af pia junø foto: heidi maxmiling

Et energitjek viser, at Elisabeth Ehmers og Benny Andersen kan spare 13.000 kr. om året uden de store omkostninger

Det trækker fra vinduerne og blæser fra dørene i Benny Andersens og hans kone Elisabeth Ehmers hus. Og det koster penge, når huset skal varmes op om vinteren. Men der er håb forude for alle, der er i samme situation. Det behøver nemlig ikke at koste mange penge at få det varmere. Energivejleder Christian Oxenvad fra Energitjenesten er kaldt ud til Benny Andersens hus for at tjekke forbruget af el, vand og olie og samtidig finde steder, hvor der kan spares. Benny Andersen og Elisabeth Ehmers er glade for det 170 kvadratmeter store hus, som de flyttede ind i 2005. Men det er et hus fra sidst i 50érne, der trænger til energirenovering. ”Vi fik isoleret og udskiftet kedlen til fyret, da vi flyttede ind,” siger jurist og advokat Elisabeth Ehmers.

oktober 2010

Normalt ville Christian Oxenvad anbefale at skifte oliefyret ud med en varmepumpe. Men da kedlen næsten lige er blevet skiftet ud, mener han, at det kan vente, til oliefyret alligevel skal skiftes ud om ti år. ”Og på sigt, når der kommer ﬂere vindmøller og anden alternativ energi, kan varmepumpen kobles på grøn elforsyning,” siger Christian Oxenvad.

Billige energiruder Det trækker fra de store vinduer i stuen og i musikværelset, hvor Benny Andersen sidder og spiller på sit ﬂygel. ”Og jeg synes ikke, vi kan blive ved med at skrue op for fyret. Vi bruger normalt 1.800 liter olie. Med den hårde vinter blev det i år til 3.000 liter,” siger Elisabeth Ehmers. Christian Oxenvad foreslår, at termoruderne bliver udskiftet med energiruder og dørene tætnet. For så kan der skrues ned for varmen. Også selv om Benny Andersen gerne vil have 22 grader. Alene det vil give en besparelse på varmeregningen på 5.000 kroner om året. ”Der er ingen grund til at skifte vin-

duerne ud. Som en grov hovedregel kan man sige, at har vinduet holdt i 15 år, har det bevist sin holdbarhed. Så er det nok at skifte termoruderne ud med energiruderne. Og energiruder er billige nu. De kan fås fra ca. 1.000 kroner pr. kvadratmester inklusive moms og montering,” siger Christian Oxenvad. Han påpeger, at hvis man har en yndlingsstol ved et koldt vindue, hvor det trækker ind, kan man nøjes med at skifte den termorude ud til en energirude. For det er ikke alle pensionister, der har de mange penge.

Tyverisikrede ruder ”Vi er ikke pensionister. Vi arbejder på fuldt tryk, så vi får ikke udbetalt pension. Men man kan godt kalde os ældre,” siger den 80-årige Benny Andersen. Han drager stadig rundt i Danmark og i udlandet for at spille, og skal blandt andet til Italien, Norge og Kina. ”Det er en hobby. Og når man får en god respons fra publikum, gør det, at man synes, at man kan blive ved lidt mere,” siger Benny Andersen. Han styrter pludselig ud af terrassedøren for at ...

”En energirude med 2-lagsglas har 4 spejlbilleder. Den ene har en afvigende farve, de tre andre er ens. Mens alle spejlbilleder er ens i en termorude,” forklarer Christian Oxenvad til Benny Andersen.

Elsparefonden anbefaler

Tjek dine vinduer og døre

Har huset energiruder?

Glødepærer 25W 40W 60W 75W

1. Se efter, om fugerne udvendigt omkring vinduerne er tætte. 2. Tjek med en papirstrimmel, om vinduer og døre er tætte, eller om der skal monteres nye tætningslister. Hvis døren slutter dårligt, og det ikke er nok med en almindelig tætningsliste, kan en udvendig tætningsliste på den indvendige karm gøre tricket. 3. Er de originale trævinduer sunde, så behold rammerne og nøjes med at udskifte termoruden til energirude. 4. Energiruder lukker mere solvarme ind om vinteren, end de lukker rumvarme ud. Energiruder er op til tre gange så gode til at holde på varmen som termoruder og giver meget mindre træk.

Lys på ruden med en flamme. Når du kigger skråt ind på, ser du et spejlbillede af flammen for hver glasoverflade. En energirude med 2-lagsglas har 4 spejlbilleder. En har en afvigende farve, de tre andre er ens. Derimod er alle spejlbilleder ens i en termorude.

A-sparepærer 7-9W 11W 15W 20W

Energitjenesten Energitjenesten giver gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi. Du kan ringe til energitjenesten på tlf. 70 333 777 eller gå ind på www.energitjenesten. dk. Du kan også få en vejleder til at komme ud og gennemgå dit hjem. Det koster 2.800 kroner afhængig af, hvor du bor.

oktober 2010

forbrug

Fakta om A-sparepærer

1. Holder 3-4 gange længere end almindelige glødepærer, dvs. op til 10.000 timer eller cirka tre gange længere end halogenpærer. 2. A-sparepærer bruger 75-80 % mindre strøm end glødepærer og under halvt så meget strøm som de mest effektive halogenpærer. 3. Der ﬁndes et stort udvalg af A-pærer med en lysfarve, der nærmer sig en glødepæres. 4. Indeholder en lille mængde kviksølv og skal derfor bortskaffes som miljøfarligt affald på genbrugsstationen eller via indsamlingsordning.

Fakta om lysdioder 1. Holder op til 50 gange længere end almindelige glødepærer, typisk mellem 25.000 og 50.000 timer og cirka 10 gange længere end halogenpærer. 2. Fås med almindelig skruesokkel (E14 og E27) og med forskellige typer stiftsokler. 3. Lysdiodepærer bruger typisk 75 80 % mindre strøm end glødepærer, og typisk 0-50 % mindre strøm end de mest effektive halogenpærer. 4. Giver bedre lys end a-sparepærer. 5. Kan være dyre i indkøb. Men kan ﬁndes på nettet til mellem 50 og 250 kroner. 6. Fås endnu primært som spot-pærer, men er på vej som almindelige ”pærer”.

oktober 2010

Benny Andersen og Elisabeth Ehmers er glade for deres nye hus, som forfatteren Lise Nørgaard har boet i tidligere.

jage en krage væk. Netop terrassedøren skal der gøres noget ved. Den har slået sig, og slutter ikke ordentligt. Men i stedet for at skifte ud med en ny dør til 10.000 kr., forslår Christian Oxenvad, at der sættes en prisbillig tætningsliste indvendigt. Den vil nemlig sørge for, at døren slutter tæt. Christian Oxenvad kan i det hele taget godt lide at genbruge og bruge prisbillige ting, så alle kan være med. ”Og når der skal bruges penge, gælder det om at få det meste for pengene. Som med energiruderne. Hvis man har traﬁkstøj, som der fx er på den ene side af huset, kan man vælge energiruder, der også dæmper støjen. Og man kan lige så godt tyverisikre, når man udskifter ruderne. Desuden kan man få en energirude, der ikke falder sammen, når den bliver smadret. Den krakelerer bare ligesom en bilrude, og så er tyvene lige vidt,” siger Christian Oxenvad. Det vil Benny Andersen og Elisabeth Ehmers overveje. De har haft indbrud, hvor tyven brugte et koben til at komme ind gennem et vindue. ”Alt var rodet, da vi kom hjem. Det var en modbydelig oplevelse. Tyvene

havde taget mine smykker og Bennys bærbare. Og fortsatte derefter inde hos naboerne,” siger Elisabeth Ehmers.

Sparometer Over alle reolerne i stuen og musikværelset er der masser af halogenspots. Hyggeligt men dyrt. Med LED diodepærer, der kun bruger en fjerdedel i forhold til en almindelig glødepære, kan der hentes meget. Og med udskiftning til sparepære andre steder vil elforbruget blive betragtelig mindre. ”Lige nu er forbruget på cirka 7.500 kwh. Det vil kunne komme ned på 3.000-4.000 kwh. Det svarer til en besparelse på cirka 7.000 kroner,” siger Christian Oxenvad. Alle kan i øvrigt låne et sparometer på biblioteket eller hos elselskabet. Med et sparometer kan du tjekke, om du har overﬂødigt elforbrug.

Sivende toiletter Også vandforbruget er højt hos Elisabeth Ehmers og Benny Andersen. Det er på 110 kubikmeter. Svømmebassinet udenfor i haven bruger 25 kubikmeter. Tilbage er 85 kubikmeter eller 42,5

klag til pia foto: heidi maxmiling

Klag til Pia Junø Som forbrugere oplever vi alt for ofte, at markedet er uigennemskueligt, og at det er alt for let at blive snydt. Har du sådan en oplevelse, så klag til Pia Junø. Bemærk venligst, at vi kun bringer udvalgte breve.

Du kan enten maile din klage til: nu@aeldresagen.dk eller skrive til: Ældre Sagen, Att.: Klag til Pia, Nørregade 49, 1165 København K.

Hvis du holder et stykke wc-papir op mod kummen, og papiret bliver vådt, så løber toilettet, selv om du ikke kan se det.

kubikmeter pr. person. Det burde være nede på 30 kubikmeter pr. person. Ofte er det toiletterne, der er syndere. Også selv om de er relativt nye, som her. Og ganske rigtigt. Det siver. Så meget, at der kan spares mellem 500 og 2.000 kroner om året. ”Der er ingen grund til at skifte hele toilettet. Det er sikkert bare pakningen, der er utæt. Og er man lidt handy, kan man selv udskifte gummiringen, der kun koster 45 kroner,” siger Christian Oxenvad.

13.000 kroner at spare Alt i alt kan Benny Andersen og Elisabeth Ehmers spare op til 13.000 kroner årligt, samtidig med at de bidrager mindre til den globale forurening. Vi tænker da over det i dagligdagen, og jeg køber fx ikke bæreposer hele tiden. Og den næste bil vi skal have, skal være mere miljøvenlig,” siger Elisabeth Ehmers. ”Måske skal det være en elbil,” siger Benny Andersen. :

Lad uvildig tømrer se på vinduer Kirsten Søndergård Hansen skriver: Vi fik nye vinduer og døre i hele huset i oktober 2006. Et lokalt tømrerfirma satte dem i. Vinduerne blev bestilt via tømreren fra fabrikken. I 2008 begyndte vinduerne at slå sig. Det vil sige, at karmen for oven og for neden buer, så man har svært ved at åbne/ lukke vinduerne. Da det er plastikvinduer, kan det ikke være træet, der arbejder. Fra fabrikken siger man, at det er tømreren, der har sat vinduerne forkert i. Men vi kan ikke henvende os til tømrerfirmaet, da det lukkede i 2007. Så hvad gør vi?

SVAR: I er havnet i lidt af en klemme. Men hvis jeg var jer, ville jeg betale for at få en uvildig tømrer ud at se på vinduerne. Hvis han mener, at det er selve vinduerne, der er et problem med – og ikke isætningen – så få ham til at give jer en skriftlig rapport på det. Normalt er der 10 års garanti på vinduer og døre. Så med sådan en rapport i hånden står I meget stærkere over for fabrikken, der har produceret vinduerne. Klag til fabrikken, gør det skriftligt og tag en kopi. Så har I et bevis på, at I har klaget, hvis det bliver nødvendigt at gå videre med sagen. Hvis fabrikken reagerer negativt, kan I gå videre med jeres klage til Byggeriets Ankenævn.

Tandlæge kræver firedobbelt pris Jens Peter Lauritsen skriver: Jeg skal have et implantat og har derfor valgt en anden tandlæge end min egen, fordi den anden tandlæge er ekspert i implantater. Behandlingen startede med, at jeg skulle have trukket den gamle tand ud. I den forbindelse blev jeg selvfølgelig bedøvet. Men kun med et stik. Efterfølgende fik jeg en regning på fire gange tandudtrækning og tre gange bedøvelse. Jeg klagede til tandlægen. Men han påstod, at det var, hvad jeg skulle betale. Nu har jeg afbrudt behandlingen og klaget til Region Sjælland. Men jeg vil gerne med det brev advare andre.

SVAR: Hvis prisen for en behandling forventes at blive højere end 2.500 kroner, har tandlægen faktisk pligt til at give et skriftligt pris-overslag. Og da blot tandudtrækning og bedøvelsen næsten har kostet dig de 2.500 kroner, og du også skulle have et implantat, ja så burde tandlægen have givet dig et prisoverslag. I det hele taget er det en god ide at få prisen på en behandling, før man som forbruger lader tandlægen gå i gang. For der er meget store prisforskelle, så det kan godt betale sig at ringe rundt til nogle tandlæger, før man beslutter sig. Held og lykke med din klage.

oktober 2010

ZĞŶĞ ŽŐ &ƌŝƐŬĞ dčƉƉĞƌ͕ DƆďůĞƌ ŽŐ 'ĂƌĚŝŶĞƌ

Ͳ EĊƌ ŶĂƚƵƌĞŶ ƌĞŶƐĞƌ ŵĞĚ

dčƉƉĞƌĞŶƐͬǀĂƐŬ

ͻ ZĞŶƐĞƌ ĂůůĞ ƚčƉƉĞƌ ŽŐ ŵƆďůĞƌ ƉĊ ƐƚĞĚĞƚ ͻ &ŽƌďůƆī ĞŶĚĞ ƌĞŶƐĞƌĞƐƵůƚĂƚĞƌ ͻ /ŶƚĞƚ ďĞƐǀčƌ ŵĞĚ ŵƆďĞůŇ ǇƚŶŝŶŐ ͻ 'ĂƌĚŝŶĞƌ ƐŬĂů ŝŬŬĞ ƉŝůůĞƐ ŶĞĚ ͻ ŶďĞĨĂůĞƐ ĂĨ ďů͘Ă͘ ĞŐĞ ƚčƉƉĞƌ ͻ ^čƚ Ğŵ Ɵ ůďĂŐĞ ŽŐ ŶǇĚ ĚĞƚ

ͻ sčŐͬǀčŐ ƚčƉƉĞƌ͕ čŐƚĞ ƚčƉƉĞƌ͕ <Ğůŝŵ͕ ƐŝůŬĞ ŽŐ ƵůĚ͘ ͻ &ƵŶŬůĞŶĚĞ ƌĞŶĞ ŽŐ ƚƆƌƌĞ ƉĊ ϭͲϮ Ɵ ŵĞƌ͘ ͻ ŶǀĞŶĚĞƌ ŬƵŶ ŵŝŶĞƌĂůĞƌ͕ ƌĞŶƚ ǀĂŶĚ ŽŐ ŬƵůƐǇƌĞ ;ďŽďůĞƌ ƐŽŵ ŝ ĚĂŶƐŬ ǀĂŶĚͿ͘ ͻ Ɖ,ͲŶĞƵƚƌĂů͕ ł ĞƌŶĞƌ ŝŬŬĞ ƵůĚĞŶƐ ŶĂƚƵƌůŝŐĞ ŽůŝĞƌ͘ ͻ sĂƌŵĞĮ ŬƐĞƌĞƚ ŝŵƉƌčŐŶĞƌŝŶŐ Ͳ ƐƵƉĞƌ Ğī ĞŬƟ ǀ͘

ϮϬй Z dΎ

DƆďĞůƌĞŶƐͬǀĂƐŬ ͻ ůůĞ ŵƆďĞůƐƚŽī Ğƌ ŬĂŶ ƌĞŶƐĞƐ͘ ͻ Ɖ,ͲŶĞƵƚƌĂů͕ ƐŬĊŶƐŽŵ ŽŐ ƐĂŵƟ ĚŝŐ ĞŬƐƚƌĞŵƚ Ğī ĞŬƟ ǀƚ͘ ͻ <ůĂƌ Ɵ ů ďƌƵŐ ĞŌ Ğƌ ĨĊ Ɵ ŵĞƌ͘ ͻ ĞƐŬǇƩ ĞŶĚĞ ŝŵƉƌčŐŶĞƌŝŶŐ͘

Ɵ ů ĂůůĞ ƉƌŝǀĂƚĞ

н ϯϬй ^ƚĂƚƐͲdŝůƐŬƵĚ ,ǀŝƐ Ğ Ğƌ ĨǇůĚƚ ϲϱ ĞůůĞƌ Ğƌ ĨƆƌƟ ĚƐƉĞŶƐŝŽŶŝƐƚ

'ĂƌĚŝŶƌĞŶƐ ͻ ZĞŶƐĞƐ ŵĞŶƐ ĚĞ ŚčŶŐĞƌ ƉĊ ŐĂƌĚŝŶƐƚĂŶŐĞŶ͘ ͻ ^ŶĂǀƐ͕ ƐƚƆǀ ŽŐ ƚŽďĂŬƐƌƆŐ ł ĞƌŶĞƐ ŚƵƌƟ Őƚ ŽŐ Ğī ĞŬƟ ǀƚ͘ ͻ 'ĂƌĂŶƟ ŵŽĚ ŬƌǇŵƉ ŽŐ ŬƌƆů͘

Ύ'čůĚĞƌ ŝ ŽŬƚŽďĞƌ ŽŐ ŶŽǀĞŵďĞƌ dŝůƐŬƵĚĚĞƚ ǇĚĞƐ ĂĨ ^ƚĂƚĞŶƐ ,ũĞŵŵĞͲ^ĞƌǀŝĐĞŽƌĚŶŝŶŐ Ɵ ů ĂůůĞ ƉƌŝǀĂƚĞ ďŽůŝŐĞƌ͕ ŚǀŽƌ ŵŝŶĚƐƚ ĠŶ ƉĞƌƐŽŶ Ğƌ ĨǇůĚƚ ϲϱ Ċƌ ĞůůĞƌ Ğƌ ĨƆƌƟ ĚƐƉĞŶƐŝŽŶŝƐƚ Ͳ ƵĂŶƐĞƚ ŝŶĚŬŽŵƐƚ ŽŐ ĨŽƌŵƵĞ͘ Ğƌ ƐŬĂů ŝŬŬĞ ĂŶƐƆŐĞƐ Žŵ Ɵ ůƐŬƵĚĚĞƚ͘ ĞŚĂŶĚůŝŶŐ ĂĨ >čĚĞƌŵƆďůĞƌ

ͻ ZĞŶƐĞƌ ŽŐ ŐŝǀĞƌ ůčĚĞƌĞƚ ƐŝŶ ŽƉƌŝŶĚĞůŝŐĞ ůƆĚ ŽŐ ƐŵŝĚŝŐŚĞĚ Ɵ ůďĂŐĞ͘ ͻ &ŽƌŚŝŶĚƌĞƌ ƵĚƚƆƌƌŝŶŐ ŽŐ ŬƌĂŬĞůĞƌŝŶŐ͘ ͻ 'Ɔƌ ůčĚĞƌĞƚ ŵŝŶĚƌĞ ŵŽĚƚĂŐĞůŝŐƚ ĨŽƌ ƐŶĂǀƐ

^ƉĞĐŝĂůŽƉŐĂǀĞƌ ͻ hƌŝŶůƵŐƞ ũĞƌŶŝŶŐ͕ ĚĞƐŝŶĮ ĐĞƌŝŶŐ͘ ͻ ƐƚŵĂͲ ŽŐ ĂůůĞƌŐŝƌĞŶƐ͘ ͻ ^ƉĞĐŝĂůŝƐƚĞƌ ŝ ƐǀčƌĞ ƉůĞƩ Ğƌ͗ <Ăī Ğ͕ ƌƆĚǀŝŶ͕ ƵƌƚĞƉŽƩ ĞƐŬũŽůĚĞƌ͕ ďůŽĚ ŵǀ͘

ŚĞŵͲ ƌǇ͛Ɛ ůŽŬĂůĞ ĂĨĚĞůŝŶŐĞƌ ƐĞƌǀŝĐĞƌĞƌ ŐĞŽŐƌĂĮ ƐŬĞ ŽŵƌĊĚĞƌ ŝŚƚ͘ ĚĞ Ɵ ĚůŝŐĞƌĞ ĂŵƚĞƌ͗ <ƆďĞŶŚĂǀŶ &ƌĞĚĞƌŝŬƐďŽƌŐ ;E͘ ^ũčů͘Ϳ ZŽƐŬŝůĚĞ sĞƐƚƐũčůůĂŶĚ &ǇŶ ^ƆŶĚĞƌũǇůůĂŶĚ sĞũůĞ ;ƚƌĞŬĂŶƚƐŽŵƌ͘Ϳ ZŝŶŐŬƆďŝŶŐ ;DŝĚƚũǇůů͘Ϳ

ƌŚƵƐ sŝďŽƌŐ EŽƌĚũǇůůĂŶĚ

ǇĞŶƐ ŚĞŵͲ ƌǇ ǇĞŶƐ ŚĞŵͲ ƌǇ ŚĞŵͲ ƌǇ Es ŚĞŵͲ ƌǇ Es ƌŝŶŬƐ ŚĞŵͲ ƌǇΎ ƌŝŶŬƐ ŚĞŵͲ ƌǇΎ ƌŝŶŬƐ ŚĞŵͲ ƌǇΎ ^ ŚĞŵͲ ƌǇΎ ^ ŚĞŵͲ ƌǇΎ ^ ŚĞŵͲ ƌǇΎ &ƌĞĚĞƌŝŬƐŚĂǀŶ ŚĞŵͲ ƌǇ

důĨ͘ ϯϵ ϲϲ ϭϴ ϯϱ důĨ͘ ϰϴ ϭϰ ϰϰ Ϯϭ důĨ͘ ϱϵ ϰϰ ϮϬ ϭϲ důĨ͘ ϱϵ ϰϰ ϮϬ ϭϲ důĨ͘ ϲϰ ϰϭ ϰϳ ϴϳ důĨ͘ ϲϰ ϰϭ ϰϳ ϴϳ důĨ͘ ϲϰ ϰϭ ϰϳ ϴϳ důĨ͘ ϮϮ ϭϲ ϴϵ ϵϵ důĨ͘ ϮϮ ϭϲ ϴϵ ϵϵ důĨ͘ ϮϮ ϭϲ ϴϵ ϵϵ důĨ͘ ϵϴ ϰϮ ϵϵ ϰϲ

Žƌ Ğ ƉĊ ŽƌŶŚŽůŵ ĞůůĞƌ ŝ ĚĞƚ Ɵ ĚůŝŐĞƌĞ ZŝďĞ ĞůůĞƌ ^ƚŽƌƐƚƌƆŵƐ ŵƚĞƌ͕ ƐĊ ƌŝŶŐ ƚůĨ͘ϰϴ ϭϰ ϰϰ Ϯϭ

Ύ dŝůďǇĚĞƌ ŝŬŬĞ ŐĂƌĚŝŶƌĞŶƐ

ZŝŶŐ EƵ͊ ŽŐ ĂŌ Ăů Ğƚ ŐƌĂƟ Ɛ ŽŐ ƵĨŽƌƉůŝŐƚĞŶĚĞ Ɵ ůďƵĚ ŵĞĚ ĞƌĞƐ ůŽŬĂůͲĂĨĚĞůŝŶŐ ŚĞŵͲ ƌǇΠ ŚĂƌ ŵĞƌĞ ĞŶĚ ϯϬ ĊƌƐ ĞƌĨĂƌŝŶŐ ŽŐ Ğƌ ǀĞƌĚĞŶƐ ƐƚƆƌƐƚĞ ƐƉĞĐŝĂůǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚ ŝŶĚĞŶĨŽƌ ƌĞŶƐŶŝŶŐ͕ ďĞŚĂŶĚůŝŶŐ͕ ƉůĞƞ ũĞƌŶŝŶŐ͕ ŝŵƉƌčŐŶĞƌŝŶŐ ŵǀ͘ ĂĨ ĂůůĞ ƚǇƉĞƌ ŵŽŶƚĞƌĞƚ ƚĞŬƐƟ ů ƐŽŵ ĨĞŬƐ͘ ƚčƉƉĞƌ͕ ŵƆďůĞƌ͕ ŐĂƌĚŝŶĞƌ͕ ůčĚĞƌ ŵǀ͘ sŝ Ğƌ ĂŶĞƌŬĞŶĚƚ ŝ ŵĞƌĞ ĞŶĚ ϱϬ ůĂŶĚĞ ŽŐ ĂŶďĞĨĂůĞƐ ďů͘Ă͘ ĂĨ ĚĞ ƐƚƆƌƐƚĞ ƚčƉƉĞĨĂďƌŝŬĂŶƚĞƌ͕ ĚĞƌŝďůĂŶĚƚ ĚĂŶƐŬĞ ŐĞ dčƉƉĞƌ͕ ŽŐ ŵĞƌĞ ĞŶĚ ϯϬϬ ŐĂƌǀĞƌŝĞƌ ŽŐ ĨĂďƌŝŬĂŶƚĞƌ ǀĞƌĚĞŶ ŽǀĞƌ͘ ůůĞ ŚĞŵͲ ƌǇΠ͛Ɛ ĂĨĚĞůŝŶŐĞƌ Ğƌ ƐĞůǀƐƚčŶĚŝŐƚ ĞũĞĚĞ ŽŐ ĚƌĞǀŶĞ͘

lige nu: AUGU ST

2010 I WWW .AELD RESA

GEN.D K/NU

d r!

Saja og Birte :

M Gellerupipnaven i rken

vindere

EKSTRA STOF

Vindere i august

www.aeldresa

Leo og Ida Nielsen, Hinnerup

(Arabisk)

KÆMPE SMS-R EGNINGER

vind en tur

En tur på en triker:

Benny Andersen på

· BILLEDER VIDEO · LYDgen.dk /netop

b r e v e

f r a

på tre hju

l æ s e r n e

PORNO PÅ PLEJEHJEM M

k u l t u r

k o n k u r r e n c e r

s k a f

e t

m e d l e m

Deltagere i konkurrence: 374 Bogen ”Vinterens hjerte”: Inga Christensen, Vejen Lis Birkedal, København V. Kurt Nielsen, Brøndby Strand Solveig Kudera, Augustenborg Jytte Johansen, Mørkøv

Bogen ”Køkkenklassikere – god mad til alle tider”

Irene Boje, Aalborg Ann Bagge, Rødvig Stevns Erling Sachse, Helsinge

Kent Andersen, Randers N.V. Birgit Thomsen, Silkeborg Kirsten Jensen, Hjørring Henry Hansen, Ringe Anni Johansen, Brøndby I. Lyhne Sørensen, Herlev Karen Marie Kristensen, Ranum Emma Larsen, Sæby Lise Dybro, Roskilde Lisa Nielsen, Svendborg

Deltagere i konkurrencen: 249

Deltagere i konkurrencen: 1.200

Deltagere i konkurrencen: 1.240 Tast din e-mail - vind en mobiltelefon:

Seksuelle behov på plejehjemmet I Ældre Sagen vil vi gerne slå hul på det tabu, der eksisterer i vores samfund om, at vi mister vores seksualitet, når vi bliver ældre og svækkede. Hos de ﬂeste af os bliver den boende i både krop og sjæl det meste af livet. De ﬂeste plejehjemsbeboere har en længsel efter, at nogen holder om dem eller giver dem et knus. Hos nogle er der ligefrem en længsel efter seksuel tilfredsstillelse. Vi mener i Ældre Sagen, at det er en god ide, at kommunerne etablerer undervisning - fx på temadage som Gentofte Kommune har gjort med succes, som omtalt i augustnummeret af Ældre Sagen NU – hvor personalet får kompetent og målrettet undervisning, så de kan tackle beboernes seksualitet. Det er vigtigt, at kommunerne udvikler en praksis, der rummer en åben og frisindet holdning til plejehjemsbeboeres seksualitet. Den bør ikke være noget skamfuldt, som blot ignoreres.

Ældre Sagens bestyrelse Landsformand Per Thestrup per.thestrup@gmail.com Næstformand Søren Rand soren.rand@mail.dk Bent Johansen bentjohansen@c.dk Ebbe Johansen ej@danskill.dk Helge Jensen, helgejens@mail.tele.dk Lillian Andersen lillian@tuknet.dk Jytte Funch jfnx@mail.dk Lis Leadbetter lis@leadbetter.dk Johannes Hvidegaard johanneshvidegaard@oﬁr.dk

Nye regler om GPS til demente Efter de nye regler kan GPS med mere bruges som led i plejen og omsorgen for den enkelte. Hvis denne modsætter sig, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse. Her ligger en lempelse. Man må ikke bruge udstyret til at overvåge mennesker. Før skulle De Sociale Nævn træffe afgørelse. De havde alle en forskellig praksis og desuden skulle der indsendes ansøgning hver tredje må-

ned. Hvert år har det betydet dødsfald for bortkomne demente og mange arbejdstimer for politi, pårørende og personale at ﬁnde de demente – i mange tilfælde forkomne eller døde. Nu kan kommunen sammen med sagkyndige træffe en kvaliﬁceret afgørelse om brug af dette udstyr, selv om den demente ikke kan eller vil sige ja hertil.

oktober 2010

Den sunde måde at sidde på®

Nakkestøtte Rygstøtte Lændestøtte

Siddevinkel Sædedybde-højde

9L HU LNNH HQV « … vi er alle forskellige. Det er derfor, at en Farstrup stol tilpasses til den enkelte. For en Farstrup stol er lavet til at sidde godt og længe i. Du mærker det straks, når stolen har den rette sædehøjde og sædedybde. Besøg en af vores forhandlere og prøv det selv. Vi har et stort udvalg af træfarver, stoffer og læder, så du kan få stolen, så den passer til dine andre møbler.

100 år

Model Plus

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer. Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66 Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99 Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49 Esbjerg · Huset Støcbo · Tlf. 79 13 78 00 Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33 Hillerød · Vestergaard Møbler · Tlf. 48 24 81 61 Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11 Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04 Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77 Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 Odense SØ · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10

Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14 Roskilde · Vestergaard Møbler · Tlf. 46 32 32 48 Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00 Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30 Slagelse · Farstrup Comfort Center · Tlf. 58 52 01 81 Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77 Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00 Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44 Sønderborg · Det Nye Hebru · Tlf. 74 43 43 33 Thisted · Ide Møbler · Tlf. 97 92 26 00 Vejle · Comfort Center · Tlf. 75 34 33 88 Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00 Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Model Cantate

www.farstrup.dk

lige nu: Bad med elastik Et badeværelse, der med et snuptag kan gøres større, så der er plads til kørestol eller hjemmehjælper. Det er en af mange ideer, som udfolder sig hos Marianne Harbo Frederiksen, der står bag projektet ”Baderum for alle” på Syddansk Universitet. Formålet er en ny type baderum, som kan bruges hele livet – også den dag, du bliver gammel. I dag kommer mange ældre kun i bad en gang om ugen, fordi deres badeværelse er for småt eller forkert indrettet. Ofte er badekarret for højt eller gulvpladsen for trang. Og faktisk er badeværelse ofte den direkte årsag til, at ældre og handicappede må ﬂytte fra deres hjem, siger Marianne Harbo Frederiksen. Fremtidens ældre er helt anderledes end nutidens. De vil ikke lade sig takke med et ugentligt bad. De er vant til at bruge tid og penge på sig selv og stiller krav til livskvalitet.

Værd at vide online Hvor meget kan jeg få i offentlig begravelseshjælp? Hvordan ﬁnder jeg et bofællesskab? Hvad kan jeg forvente i hjemmehjælp? I Værd kan du ﬁnde svar på spørgsmål om arbejdsmarkedet, om arv og testamente, boliglovgivningen, gæld, hjemmehjælp, sociale pensioner, investering og opsparing, sundhedsområdet, værgemål og fuldmagt m.m. Bogen udkommer i en ny og revideret udgave hvert år i februar. Denne elektroniske udgave opdateres løbende. Søg i den: www.aeldresagen.dk/værdatvide

KILDE: NYVIDEN, SYD DA N S K UN IV E R S IT E T

Ingen skal tvinges til at holde op med at ryge Hvert år mister ældre beboere i ældreboliger og plejecentre livet i dødsbrande. Det drejer sig om 11 mennesker i gennemsnit hvert år. Langt de ﬂeste brande skyldes rygning. Automatiske brandalarmanlæg med varsling af brandmandskab, mobile sprinkleranlæg hos de beboere, der ryger, rygeforklæder og selvslukkende cigaretter er de bedste hjælpemidler for at undgå ulykker. I 2007 trådte lov om røgfri miljøer i kraft – populært kaldet rygeloven. Loven tillader beboere at ryge i deres bolig. Kun når personalet opholder sig i boligen, kan det - efter en konkret vurdering – besluttes, at der ikke må ryges, så længe personalet opholder sig i boligen. Ifølge Kræftens Bekæmpelse ønsker hver anden ryger over 70 år at holde op med at ryge. Derfor skal Kræftens Bekæmpelse sammen med Forebyggelsesrådet i gang med et projekt, hvor rygestop-konsulenter på plejehjem hjælper beboere med at holde op med at ryge. Ældre Sagen er ikke med i dette projekt, men synes, det er positivt, hvis beboerne på de ﬁre plejehjem, der omfatter projektet, selv har lyst til at kvitte tobakken. Vejen til færre cigaretbrande er ikke tvang, men samtale.

Undskyld, hvor bor velfærden? Valgkamp? Velfærd? Om senest et år skal der være valg til Folketinget. I vores nye serie om den danske velfærdsmodel lægger vi ud med Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. I denne og kommende udgaver af Ældre Sagen NYT vil vi forsøge at ﬁnde ud, hvad partilederne vil med den danske velfærdsmodel. På kort sigt. Og i det lidt længere perspektiv. Til de kommende udgaver af Ældre Sagen NYT planlægger vi interviews med socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt, statsminister og formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, Villy Søvndal, SF, Lene Espersen, Konservative og Margrethe Vestager fra de Radikale.

oktober 2010

Giv dine børn og børnebørn en meningsfuld gave – giv dem bogen om dit liv! Din livshistorie er en gave til dine efterkommere – et minde, der altid vil bevare sin værdi. Forfatter og kulturjournalist Karen Syberg lytter, skriver og redigerer dine erindringer. Forlægger Poul Erik Munk Nielsen designer og former det hele til en smuk bog, tilpasset dine ønsker til udstyr, pris, antal eksemplarer mv. Vi vurderer og redigerer også tilsendte manuskripter, både erindringer og skønlitteratur. Og vi tilbyder vejledning undervejs, hvis du selv vil skrive. Læs mere om os på www.munksyberg.dk

FORLAGET MUNK & SYBERG

SØNDERSOGNSVEJ 90 · 4780 STEGE · 55818489 mail@munksyberg.dk · www.munksyberg.dk

Få en gratis forundersøgelse med røntgen og hør om de forskellige behandlingsmuligheder du har. Nyhed ! Få fastgjort undermundsprotesen på kun 2 timer.

LØS TANDPROTESE

Fastgøres med implantater Nr. Farimagsgade 13 1364 København K Telefon 33 15 20 33 www.implantatklinik.dk

møbler købes ... ... fra 1950, 60, 70 i palisander teak, eg, stål og skind ... arkitekttegnede møbler har også interesse ... ... kontant afregning telf.: 40 38 71 19 - her er ikke meget plads - klip mig ud, og hæng op ...

Svinger dit blodsukker...? Kanel+ er et naturprodukt, som indeholder er 3 forskellige substanser i nøje afpassede doser. ser. Kanel, gurkemeje og hvidløg har været anvendt af mange samfund i århundreder, r, idet deres postive indﬂydelse på helbredett er anerkendt verden over. I kombination med fornuftig kost og motion on er Kanel+ således et fornuftigt valg. Fås hos Matas, i helsekostbutikker og førendee apotekter dansk farmaceutisk industri a-s . www.dkpharma.dk pharma.dk

te køb

ds Danmarks be

t te kvalite Den beds vice på og ser tere og el-scoo r e il ib in M

utik u også b

i Odens

VYRJQH NHQGH VDOJ /DQGVG N USOLJWHQGH *UDWLV XIR Q R WL D U GHPRQVW ULQJ VRQOLJ OHYH *UDWLV SHU YLFH Sn NHQGH VHU /DQGVG NERS OHQ OI FKXUH Sn W %HVWLO EUR

-DUXSOXQG +Â¡MVNROH

'HQ GDQVNH KÂ¡MVNROH V\G IRU JUÂ QVHQ

www.unikalk.dk

X J H V NX U V H U )DPLOLHNXUVXV *RGGDJ 6\GVOHVYLJ 9Â UNVWHGVNXUVXV NXQVW NRU RJ PDGNXOWXU XJHUV NXUVHU 6RUW VRO RJ WUDQHU -XO RJ Q\WnU MXOHWUDGLWLRQHU L (XURSD

0HUH LQIR XQGHU ZZZ MDUXSOXQG GH HOOHU

UniVers

lad dig ikke begrÃ¦nse fo r

'HW HU DOGULJ IRU VHQW DW In HW O\NNHOLJW RJ LQGKROGVULJW OLY 9Â NVWKÂ¡MVNROHQV NXUVHU KDU IRUVNHOOLJH HPQHU LQGHQIRU VHOYXGYLNOLQJ VXQGKHG PHQQHVNHIRUVWnHOVH RJ GX InU UHG VNDEHUQH WLO DW VNDEH GLW OLY VRP GX Â¡QVNHU GHW .XUVHUQH HU IUD HQ XJH WLO HW nUV YDULJ KHG RJ GX NDQ PÂ¡GH DQGUH PHQQH VNHU GHU RJVn HU LQWHUHVVHUHGH L DW XGYLNOH VLJ RJ VNDEH HW EHGUH OLY

re Ca

Et P ha

-Vinci p r

ukt od

a rm

health sinc

(W GDJOLJW WLOVNXG DI 8QL.DONÂ&#x160; VW\UNHU NQRJOHUQH -R Â&#x;OGUH YL EOLYHU MR VWÂ UUH HU EHKRYHW IRU NDON RJ ' YLWDPLQ RJ GHW JÂ&#x;OGHU EnGH NYLQGHU RJ PÂ&#x;QG %HWUDJW GHW VRP HQ NORJ RSVSDULQJ L NQRJOHEDQNHQ HOOHU VH GHW VRP HQ IRUVLNULQJ 9LVKHG JLYHU WU\JKHG Â° LVÂ&#x;U L GHW ODQJH OÂ E +XVN GHUIRU GLQ 8QL.DONÂ&#x160; KYHU GDJ KHOH OLYHW 8QL.DONÂ&#x160; InV L Â¿ HUH YDULDQWHU RJ NDQ NÂ EHV Sn DSRWHNHW L 0DWDV RJ XGYDOJWH KHOVHNRVWEXWLNNHU

Â®

UniKalk styrker knoglerne

/Â V PHUH Sn ZZZ YDHNVWKRMVNROHQ GN 6XQGGDOYHM a *LQQHUXS a *UHQn a WOI

FÃ&#x2026; 2 BRILLER â&#x20AC;&#x201C; BETAL FOR 1

KVALITETS EL-SCOOTERE fra Tyske Meyra Ortopedia 12 km / t.

2 r1 fo

2 PAR BRILLER MED GLIDENDE OVERGANG OG BREDT SYNSFELT www.optikhuset.dk Bedste kvalitet til en fantastisk 2-for-1 pris. GRATIS SYNSPRÃ&#x2DC;VE. KÃ&#x2020;MPE STELUDVALG.

1 1999,-

for

Danmarks bedste pris er

OPTIK

Lyngby, Lyngby Hovedgade 19c, Frederiksberg, Falkoner AllÃ© 47, HillerÃ¸d, Slangerupgade 2, Odense, Fisketorvet 5, Ã&#x2026;rhus, Klostertorvet 6, Roskilde, Hersegade 1A, Randers, RÃ¥dhustorvet 6,

priser fra kr.

19.900,-

Se ï¬&#x201A;ere modeller og priser pÃ¥ vores hjemmeside www.el-scooter-experten.dk

SÃ¥fremt du Ã¸nsker tillÃ¦gsydelser, som f.eks. gge par. par antireï¬&#x201A;eksbehandling skal du betale tillÃ¦g for begge

4587 1078 3810 1468 4828 7899 6613 7135 8613 6008 4632 4800 4466 6008

StÃ¸berivej 1 . 3660 StenlÃ¸se Tlf. 47 10 77 55 . e-mail: salg@meyra.dk . www.meyra.dk

MERE LIVSKVALITET

Benzin- og el-drevne scootere fra C. Reinhardt er scootere til enhver smag og til ethvert behov. Se det store udvalg på www.cr-mobility.dk eller kontakt os på tlf. 44 83 09 10 og få oplyst din nærmeste lokale forhandler.

På det superlækre La Manga i Spanien udlejes denne 100 m2 store luksuslejlighed, som er beliggende direkte på stranden mellem Middelhavet og Mar Menor. Lejligheden er spækket med nyeste og moderne hjælpemidler. t t t t t t t t

Terasse med panorama udsigt Swimmingpool 20 meter til strande – børnevenlige Kort afstand til marina Tæt på golfbaner Klimaanlæg og gulvvarme Fladskærms TV og DVD Opført juni 2006

2495

Fra k r. Eller spør lang g på pri pr. uge tidsl s ve d eje

Rekvirer brochure eller besøg vores hjemmeside.

Medlem af:

www.playaprincipe.dk

Landsdækkende forhandlernet

booking@playaprincipe.dk ∙ Tlf. dag: 44 57 07 87 Aften/weekend: 20 23 75 77

5`[ OrI MVY RYLKZS¥IZWH[PLU[LY

\KLU ZTLY[LY VN IP]PYRUPUNLY

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene. Elmedistrål-apparatet er en dansk opﬁndelse og produceres i Danmark.

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjemmebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære. Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aﬂaster hjertet d.v.s. forhindrer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medarbejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet. Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Københavns Kommunehospital har afprøvet Elmedistrål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göteborg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at apparatet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer • Smerter og kramper • Hævede ben og fødder • Muskelspændinger • Forhøjet blodtryk • Sportsskader • Knoglebrud • Uro i benene • Forstuvninger • Tennisarm • Hovedpine • Hvilesmerter • Blodsamlinger • Skinnebenssår der ikke vil heles Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer og dermed forbedrer blodcirkulationen der er forudsætningen for de ﬂeste af kroppens funktioner.

Elmedistraal Trading kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04 www.elmedistraal.com

)ULKHG WLO RSOHYHOVHU RJVn L UHJQYHMU

6SRUWVWHU $ 6 KDU 'DQPDUNV VWÂ¡UVWH XGYDOJ DI NYDOLWHWVVFRRWHUH PHG PHUH HQG PRGHOOHU 9L VHUYLFHUHU IUD GDJ WLO GDJ KRV NXQGHU RYHU KHOH ODQGHW RJ KDU JMRUW GHWWH L VQDUW nU .Â¡E HOOHU OHM HQ DI YRUH HO VFRRWHU L PRUJHQ 5LQJ RJ EHVWLO EURFKXUH HOOHU JUDWLV DISUÂ¡YQLQJ

6325767(5 $ 6

7OI

ZZZ VSRUWVWHU GN LQIR#VSRUWVWHU GN

Dry Mouth - mod mundtÃ¸rhed ,).$2%2

&5'4%2

"%3+944%2

NÃ¦sten hver 4 person lider af mundtÃ¸rhed. Det kan skyldes kroniske sygdomme eller som en bivirkning fra de 1300 mest almindelige lÃ¦gemidler. GUMÂ® bioXtraÂ® DryMouth giver en umiddelbar og langvarig fornemmelse af naturlig fugt. ForstÃ¦rker mundens antibakterielle forsvarssystem og beskytter din mund.

FÃ¥s pÃ¥ Apoteket! For yderligere information: Sunstar | Fyn/Jylland 25 64 70 76 | SjÃ¦lland/Ã&#x2DC;erne: 21 20 54 45

Få smilet tilbage! med en ny tandprotese

TANDIMPLANTATER

ddLũZ?sũsEJũw[dũLwũVũiwũtf[d EN TAND BILLIGERE

FASTE LAVE PRISER

Hamlet Implantat og Kæbekirurgi tilbyder implantater i bedste kvalitet til fast, lav pris. Vi sikrer dig:

fqd?gw?wũfLJũcsigLũ

¬ũ Kort behandlingsforløb ¬ũ Færre gener ¬ũ 3-D panoramarøntgen ¬ũ Bedøvelse i sikre rammer

13.900, fqd?gw?wdotg[gYũQxdJcFGLũ

fra 75.000,1s cdEtqsiwLtLũ(4 implantater)ũ

36.500,Alle kroner er dansk produceret.

Ring på 3817 0650 www.hamlet.dk

Brug dit overskud på sårbare børn og unge 15.000 børn og unge mangler en voksen i deres dagligdag, der har overskud til dem. Det kan du være med til at ændre på. Meld dig som frivillig og bliv Bedste Ven til et barn eller en ung, der har brug for en snak, en tur i skoven eller i biografen. Et par eftermiddage om måneden vil gøre en stor forskel for dem – og for dig.

www.lkt.dk

– og fordel udgiften med et renteog gebyrfrit tand-abonnement uden udbetaling. Ring og hør nærmere på 33 11 28 00

dyrk din hjerne: quizkryds

1. Finhvalens naturlige fjende. 2. Hvad er navnet på det stof, der giver planterne deres grønne farve? 3. Denne græsart deler navn med en journalist, der blev kendt som medvært på et populært dansk quizshow. 4. Betegnelse for en person, fx en digter, hvis sindstilstand er præget af romantik, smerte, sentimentalitet og reﬂeksion. 5. Gry Johansens dansetrin ﬁk dette tilnavn efter hendes sejr i dansk Melodi Grand Prix 1983 med sangen ’Kloden drejer’. 6. Siden 1990 har Christian EugenOlsen været tilknyttet hoffet og haft ansvaret for vigtige kongelige aktiviteter. Hans titel er _ _ _ _ _ _ _ _ mester.

5(7 1,1*

*,9(5 %c'(

63/,7 7(7

67,//(

'(/ $) 6.,%

'8) 7(1'(

'<5

7,/7$/(

6/ 5 %/20 67(1 ,1 6(.7(5 721( '<5( )/2. .(1

'5(-

.$03

.$5$.

'<5

7(5 JO

721(

9 5(/6( 7$/ ,..( .$72'( 675 0

'<5

0c1(' *581' 672)

'$03

'5(1*

%81'7 3/$' 6(1

1,9($8

'$16

125'

60$57

205c

. /(7

'(51(

)8*

*$9(7

/(1( +$/ 9(5 %$5

ekspertkryds +81* 5(1'(

58'(5

6.,%

127(

3,*(

9,5. 620 +('

/,*( 3,*(

63,'6

6725( '(/,.$ 7(66(5

+(17( ,1 6758 0(17

)5(0 0('(

95('(

)$59(

7,1 $))$/'

$19,6(

/,7(5 7$/

7$/

721

6<5

+ 5 (16 3/$'(

7,/ 69 57( . 5

675,* +2/0

3c 9 **(

5(/, *,21(1

(.6 ./86,9 ),1'(6 520(5 7$/ (8 %< 67(' 25' /,7(5 0,'7(1

www.aeldresagen.dk/netkryds

Spørgsmål:

Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort og send løsningen senest 15. oktober til: Ældre Sagen, Postboks 1024, 1007 København K., eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk. Alle løsninger samles, hvorefter vinderne udtrækkes.

oktober 2010

dyrk din hjerne: sværhedsgrad: middelsvær

sværhedsgrad: svær

Udfyld de tomme felter, således at alle tallene fra 1-9 forekommer i hver række og kolonne. Desuden skal hvert af de ni kvadrater (3x3) også indeholde tallene 1-9.

Nye ord Kalenderlov Ordet bruges om den nye og meget omdiskuterede lovgivning, der begrænser journalisters adgang til ministres kalendere.

le kvikke og letforståelige overskrifter på sagen, som dermed kan vinde indpas i den folkelige debat rundt om middagsbordene, på arbejdspladserne osv.

Italesætte En hyppigt anvendt, men ikke af Sprognævnet anerkendt glose, der dækker over at sætte ord på et bestemt begreb, en begivenhed, en ide, osv. Ordet er i familie med ’formulere’ og ’spin’. Hvis man som politiker italesætter en bestemt sag, betyder det som oftest, at man i interviews sætter nog-

Hvis som beboer i en andelslejlighed føler sig generet over et givent problem – fx rod i gården - kan man italesætte sagen i hverdagen over for sine naboer eller på et beboermøde. Det handler her om at få sat ord på en sag og dermed skabe mulighed for forandring frem for at lade sagen leve i stilhed.

k: konkurrence

Præmie 300 kr. Tre vindere af quizkrydsen på side 81 i dette blad får hver 300 kroner i præmie.

KIL DE : JØ RGEN NØR BY JENSEN , R E DA KTØR PÅ R E T S KR IV N IN GS OR D B O G EN 2 0 1 1.

Løsninger på quizspørgsmål og krydsord nr. 4/2010 Løsningsord i august-bladet:

Finansieringsselskab 5

Quiz-spørgsmål i august-bladet:

1. 2. 3. 4. 5. 6.

Rosenborg Slot Serbien Tinktur Medina Latin Samoa

oktober 2010

) / / 6 $ . . (

$ * 8 . / ' $ 0 ( 2 ' $ ( / 1 (

( 1 8 , 0 0 0 ( 5 / ( 5 9 , 1 5 *

( 9 $ 7 < 5 $ 1 1 ,

) 2 6 7 ( 5 + , 1 ' (

6 2 / 7 $ * ( / , ( '

c / 5 ) ' / , 6 , ( 1 . $ 7 ( 1 7 ( 6 ( 5 3 , * ( 2 ( 1 ( 5 $ 6 , * 1 , 1 $ * 5 , 6 $ 0 6 1 , % ( 7 7 / ( 6 ( 5 . 1 ( 3 $ ' ' % (

5 2 6 ( 1 % 2 5 * 6 / 2 7 9 $ % ( /

5 * ( 1 ( 1 ( 1 ( ( 1 2 5 6 ( , ( 1 1 ' 8 6 ( , / 7 7 % , / ( 1 $ . 7 ( 7 , 7 8 1 ( 5 5 ( 1 ( , 1 , 7 (

v: vindere

Krydsordsvindere fra august-bladet 2010 Birthe Kirkegaard Drost, Havndal Bent Nielsen, Padborg Hanne Etin, Kastrup

Vinderne har fået hver 300 kroner.

tanke En

SCANPIX

på eftertiden...

...kunne også gælde Øjenforeningen – som kæmper for at bevare synet for alle En smuk gestus med en varig virkning for efterfølgende generationers livskvalitet er at skrive et testamente, hvor et arvebeløb tilfalder Øjenforeningen.

Til brug for dem, der overvejer at skrive testamente, har Øjenforeningen derfor udarbejdet en brochure om, hvordan man giver testamentariske gaver.

Øjenforeningens formål er at rejse forskningsmidler for at bekæmpe øjensygdomme, der fører til svagsyn og blindhed.

Ring venligst til Øjenforeningen på 33 69 11 00 og få tilsendt brochuren – eller benyt nedenstående kupon.

Jeg ønsker advokatbistand betalt af Øjenforeningen Jeg ønsker at blive ringet op på tlf.:

Navn: Adresse: Postnr.:

By:

Ny Kongensgade 20

Jeg ønsker at få tilsendt brochure om testamentariske gaver

1557 København V

Øjenforeningen er som almennyttig forening fritaget for skat af arv

Øjenforeningen + + + 11077 + + + 0893 Sjælland USF B

1HUMD RJ GHW NODVVLVNH $QGDOXVLHQ GDJH IUD NU

9Â UHOVHU P KDYXGVLJW RJ EDONRQ Â&#x2021; +DOYSHQVLRQ P YLQ Â&#x2021; (UIDUHQ GDQVN UHMVHOHGHU 2SOHY *LEUDOWDU 6LHUUD 1HYDGD $OKDPEUD RJ PHJHW PHUH 'DJ )O\ .Â¡EHQKDYQ 0DODJD 7UDQVIHU WLO KRWHO L 1HUMD Â± DOOH YÂ UHOVHU PHG KDYXGVLJW 'DJ %\UXQGWXU WLO IRGV PHG L 1HUMD 5HVWHQ DI GDJHQ Sn HJHQ KnQG 'DJ *UDQDGD %\UXQGWXU RJ UXQGYLVQLQJ PHG ORNDO JXLGH L $OKDPEUD 'DJ ) ULGDJ HOOHU PXOLJKHG IRU WLONÂ¡E DI XGÃ&#x20AC;XJW 'DJ * LEUDOWDU 7LG Sn HJHQ KnQG WLO WROGIULW LQGNÂ¡E RJ IURNRVW 'DJ ) ULGDJ HOOHU PXOLJKHG IRU WLONÂ¡E DI XGÃ&#x20AC;XJW WLO &yUGRED 'DJ 6 LHUUD 1HYDGD %HVÂ¡J L 3XHEORV %ODQFRV 6PDJVSUÂ¡YHU Sn ORNDOH V SHFLDOLWHWHU 'DJ $ IVNHG 7UDQVIHU WLO 0DODJD OXIWKDYQ

2SOHY $QGD OXVLH Q P HUIDU HQ GD HG QVN UHMVH OHGHU

$IUHMVH NU Â&#x2021; NU Â&#x2021; NU Â&#x2021; NU $IUHMVH NU Â&#x2021; NU Â&#x2021; NU Â&#x2021; NU Â&#x2021; NU

Â&#x2018;YULJH UHMVHU WLO $QGDOXVLHQ Â&#x2021; .ODVVLVNH $QGDOXVLHQ Â&#x2021; $QWHTXHUD KMHUWHW DI $QGDOXVLHQ

Kulturrejser Europa

$2G6?56=DECV56 ^ #W36?92G? #

88 33 62 46

$OOH UHMVHU LQNOXGHUHU Ã&#x20AC;\ RSKROG WUDQVSRUWHU GLYHUVH PnOWLGHU VSÂ QGHQGH XGÃ&#x20AC;XJWVSURJUDP RJ GDQVN UHMVHOHGHU