Ældre Sagen årsrapport 2014

Ældre Sagen ürsrapport

2014 | www.aeldresagen.dk |

Forening Ældre Sagen Nørregade 49 1165 København k www.aeldresagen.dk Hjemstedskommune: København Landsbestyrelse: Søren Rand, landsformand Ebbe Johansen, næstformand Thomas Berntsen Jytte Funch Bent Guul Tove Jørvang Kai Nørrung Niels Erik Tulstrup Søren Udam Direktion: Bjarne Hastrup, adm.direktør Revision: PricewaterhouseCoopers

Skribenter: Michael Teit Nielsen og Bille Sterll Redaktion: Bente Schmidt Fotos: Mew Layout og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Cvr.: 10 62 54 08 ISBN: 978-87-89084-53-4 Oplag: 2.500

Indhold

1. 2014 – et år med vækst og udvikling. . . . . 2

13. Ældre Sagen internationalt. . . . . . . . . . . .. . . . . 41

2. Et kig ind i 2015................................ . . . . . 6

14. Samfundsansvar og etik.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

3. Fakta om ældre i Danmark. .............. . . . . . 7

15. Vores økonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

4. Vores formål og strategi. .................. . . . 10

Ledelsespåtegning.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

5. Ældre Sagens frivillige. ..................... . . . 14

Den uafhængige revisors erklæringer.. . . . . . . 50

6. Sundhed og samvær. ....................... . . . 18

Anvendt regnskabsog rapporteringspraksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52

7. Omsorg og pleje............................... . . . 21 Årsregnskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . 54 8. Ældre Sagens medlemmer................ . . . 25 Resultatopgørelse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . 54 9. Familie og bolig................................ . . . 30 Balance. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 10. Arbejdsliv og økonomi...................... . . . 32 Pengestrømsanalyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . 56 11. It og teknologi................................. . . . 35 Noter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . 57 12. Synlighed og image. ......................... . . . 37

2

2014 – et år med vækst og udvikling Årsrapport 2014

1. 2014 – et år med vækst og udvikling Vi er meget tilfredse med 2014, som var et år præget af vækst, udvikling og gode resultater på væsentlige områder. 2014 var et år, hvor vi i høj grad nåede de mål, vi havde sat.

I oktober rundede Ældre Sagen medlem nummer 700.000, og ved årets udgang havde vi 708.768 medlemmer. Mere end hver anden dansker over 65 år er i dag medlem af Ældre Sagen, og det samme er næsten en tredjedel af alle danskere over 50 år.

I årsrapportens øvrige afsnit kan du læse mere om årets indsats. Her vil vi kort fremhæve de vigtigste resultater.

Aktiviteter, der har bidraget til at sikre fremtidens velfærd ▶▶ Vi har sikret bedre lovgivning om hjemmehjælp med fokus på rehabilitering. ▶▶ Vi har arbejdet for fast tilknyttede plejehjemslæger, og det er vedtaget. ▶▶ Vi har sat demens højt på den politiske dagsorden. ▶▶ Vi har argumenteret for, at ældremilliarden i finansloven for 2014 fortrinsvis skulle gå til svækkede ældre i den enkelte kommune. ▶▶ Vi har arbejdet for, at kommunerne nedbringer ventetiden til genoptræning – med resultat i satspuljeaftale for 2015. ▶▶ Vi har bidraget til, at det er blevet lettere at blive fritaget for digital post fra det offentlige. ▶▶ Vi har arbejdet for at ændre tvungen pensionering ved 70 år og fået ophævet flere aldersgrænser. ▶▶ Vi har arbejdet for nemmere efterregulering af folkepensionen. Dette er lykkedes med en ny, automatisk ordning. ▶▶ Vi har arbejdet for at få kravet om lægeattest ved kørekortfornyelse ved 70 år udskudt eller helt fjernet.

Aldersgrænsen er fra marts 2015 hævet til 75 år.

Aktiviteter, der har styrket og udviklet Ældre Sagens frivillige indsats ▶▶ Vi har fået over 1.700 flere frivillige. ▶▶ Vi har udgivet Frivilligt arbejde skaber bedre ældreliv om det gode samarbejde mellem frivilligforeninger og kommuner. ▶▶ Vi har udvidet og udviklet vores frivillige indsats med skole- og børnehavevenner og frivillige på plejehjem.

▶▶ Vi har styrket den frivillige sociale indsats over for demente med for eksempel dans og havearbejde som nye aktiviteter. ▶▶ Vi har fået flere besøgsvenner med hund. ▶▶ Vi har etableret en folkebevægelse mod ensomhed. ▶▶ Vi har hjulpet cirka 74.000 ældre med at komme på nettet. ▶▶ Vi har forbedret arrangementskalenderen DET SKER. Aktiviteter, der har fornyet Ældre Sagen og øget vores synlighed ▶▶ Vi er synlige på sociale medier som Facebook, Twitter og LinkedIn. ▶▶ Vi har fordoblet antallet af venner på Facebook fra knap 40.000 til knap 80.000. ▶▶ Vi har opnået rekordhøjt antal medie-omtaler både landsdækkende og lokalt. ▶▶ Vi har markeret Ældre Sagens synspunkter på Folkemødet på Bornholm. ▶▶ Vi var også i 2014 i Top 5 blandt almennyttige foreninger, vurderet af aldersgruppen 50+.

Vi nåede de fleste mål Vi ønsker at være ambitiøse og så vidt muligt dokumentere virkningen af Ældre Sagens arbejde. Vi har derfor valgt en række målepunkter og lagt et ambitionsniveau for, hvad vi ønskede at opnå i 2014 – både i forhold til samfundsforbedringer og i forhold til medlemmerne.

Det strategiske barometer viser, hvilke ambitioner vi havde og hvilke resultater, vi faktisk nåede.

Flere frivillige Vi har gennem flere år ønsket flere frivillige til at løse de mange vigtige sociale opgaver, vi påtager os lokalt, og vi har haft en anselig vækst de senere år. 2014 er det første år, hvor vi mere end indfrier ambitionerne. Antallet af frivillige i Ældre Sagen er vokset med over 50 procent på blot fem år, og i 2014 bød vi velkommen til frivillig nummer 16.000.

Mere rådgivning Sekretariatets professionelle rådgivere leverede i 2014 det højeste antal rådgivninger i vores historie, nemlig op imod 30.000. Det er en del over ambitionen på mindst 26.000. Ældre Sagens rådgivning er gratis og åben for

2014 – et år med vækst og udvikling Årsrapport 2014

Samfundsforbedringer

Strategisk barometer1

Medlemmer

Resultat 2014

Ambition 2015

Antal registrerede frivillige

Flere frivillige betyder flere aktiviteter og hjælp til flere

14.544

≥ 16.000

16.248

≥ 18.000

Antal rådgivninger

Flere rådgivninger betyder, at flere mennesker bliver hjulpet

26.266

≥ 26.000

29.484

≥ 29.000

Medieomtaler

Flere medieomtaler betyder, at vores holdninger og viden bliver bredt ud til flere

5.699

≥ 4.400

10.181

Antal unikke brugere på vores hjemmeside, pr. måned

Flere mennesker får glæde af den viden og de værktøjer, vi stiller til rådighed online

117.089

≥ 150.000

163.151

≥ 175.000

Image-rang hos 50+ blandt almennyttige foreninger

En positiv vurdering, også blandt ikke-medlemmer, skaber større lydhørhed

Nr. 4

Top 5

Top 5

Top 5

670.250

≥ 705.000

708.768

≥ 749.000

31,6 %

≥ 32,0 %

32,9%

≥ 32,7%

Medlemsandel i befolkningen 50 år og derover

Flere medlemmer og større medlemsandel er tegn på interesse, opbakning og tilfredshed.

Giver os samtidig midler til at finansiere arbejdet samt adgang til ny viden

2

Gentegningsprocent ved halv­ årlig kontingentopkrævning

Tegn på loyalitet og tilfredshed hos vores medlemmer

96,7 %

≥ 96,5 %

96,6%

≥ 96,6 %

Medlemsandel i befolkningen 50-64 år, ultimo året

Tegn på god tilslutning fra yngre generationer

14,1 %

≥ 14,0 %

14,3%

≥ 14,2 %

Antal læsere af Ældre Sagen NU

Jo flere læsere, jo flere mennesker har glæde af viden og inspiration

726.0002

≥ 750.000

721.0002

72 %

≥ 80 %

87%

≥ 80 %

27 %

≥ 30 %

36%

≥ 30 %

Andel af læsere, der giver magasinet Ældre Sagen NU bedømmelsen „godt“ eller „meget godt“

3

Tallet afspejler læsertilfredshed

heraf „meget godt“

Se afsnittet Rapporteringspraksis for en nærmere beskrivelse Vi har på grund af ændret mediestrategi ikke sat et ambitionsniveau 3 Første halvår 2

Ambition 2014

Hvorfor er dette vigtigt?

Antal medlemmer ultimo året

1

Resultat 2013

Målepunkt

3

4

2014 – et år med vækst og udvikling Årsrapport 2014

alle og betyder meget for de ældre og pårørende, der ringer ind. Samtalerne giver os desuden vigtige fingerpeg om menneskers problemer og bekymringer.

Masser af omtale Det er et strategisk mål for os at gøre foreningens arbejde synligt, og vi glæder os især over en styrket synlighed af den store lokale indsats.

2014 gav os det hidtil højeste antal medieomtaler.

Medierne henvender sig i gennemsnit 10 gange om dagen til Ældre Sagen, og antallet af medieomtaler nåede i alt 10.181. Heraf er 7.269 lokale omtaler.

I den årlige image-måling blandt almennyttige foreninger ligger Ældre Sagen fortsat i Top 5, vurderet af danskere over 50 år.

Flere brugere på aeldresagen.dk Med i gennemsnit 163.000 brugere om måneden på vores hjemmeside, aeldresagen.dk, nåede vi målet på 150.000. Ligesom på frivilligområdet er vi meget tilfredse med, at vi nu mere end opfylder målene efter nogle år, hvor vi har haft svært ved at nå dem.

Flere medlemmer Vores mål var at vokse med knap 35.000 medlemmer, og vi nåede en nettovækst på knap 39.000. Antallet af danskere over 50 år vokser i disse år, men væksten i medlemstal skyldes ikke alene demografi. På otte år er Ældre Sagens medlemsandel i befolkningen 50+ øget fra knap 25 procent til knap 33 procent.

Vi har fokus på den yngre del af vores målgruppes vurdering af Ældre Sagen og holder øje med med-

lemsandelen af befolkningen i alderen 50-64 år. Vi fastholder vores medlemsandel på trods af, at danskerne generelt føler sig yngre og i dag trækker sig senere tilbage fra arbejdslivet. Det ser vi som tegn på, at det lykkes os at forny foreningen og bevare relevans for nye generationer.

Med så stor tilgang kunne man forvente problemer med at fastholde medlemmerne. Alligevel nåede gentegningen et højt niveau i 2014, nemlig 96,6 procent.

Den store loyalitet ser vi som udtryk for stor tilfredshed.

Medlemsmagasin har mange og tilfredse læsere Læsertallet for medlemsmagasinet Ældre Sagen NU var ligesom året før lidt over 700.000. Desværre lykkedes det os ikke at øge læsertallet som ønsket. Alligevel ser vi det som et godt tegn, at vi fastholder læsere i en tid, hvor mange trykte medier mister læsere.

Samtidig glæder vi os over flotte resultater, når det gælder læsertilfredsheden. Vores ambitionsniveau er mere end nået, idet syv ud af otte læsere er tilfredse eller meget tilfredse.

Laila Haslund Laila Haslund har seks børnebørn i alderen 3-18 år, og de er enige om, at Lailas pølsehorn ikke bare er Danmarks bedste, men verdens bedste. Pølsehornene er altid med, når familien tager på tur.

Laila bager på slump. Her er opskriften: Pølsehorn Ca. 7 dl vand 1 pakke gær Lidt salt og sukker Olie Pizzamel og hvedemel. Halvt af hvert.

Godt med kærlighed til børnene.

Bland ingredienserne og ælt til en glat dej.

Lad dejen hæve mindst 1 time.

Del dejen i fire store boller, og rul dem tyndt ud.

Skær dejen ud i 8 trekanter.

Læg 1 tsk. ketchup på den bredde ende af dejen, og læg derefter en pølse på. Rul sammen til et horn. Husk at spidsen af dejen skal være nederst. Pensel med vand eller sammenpisket æg.

Bag i 14-15 minutter ved 200 grader.

6

Et kig ind i 2015 … Årsrapport 2014

2. Et kig ind i 2015 …

Hvor langt vi når i forhold til de strategiske ambitioner for 2015, måler vi på en række punkter, som fremgår af det strategiske barometer (se side 3). For at nå målene har vi planlagt en række aktiviteter i 2015. Her er nogle af de vigtigste: Aktiviteter, der bidrager til at sikre fremtidens velfærd ▶▶ Kampagne mod ensomhed. ▶▶ Sætte ældres vilkår på dagsordenen op til folketingsvalget. ▶▶ Følge op på Ældrekommissionens anbefalinger: Hvordan sikrer vi bedre plejehjem? ▶▶ Følge op på den nye hjemmehjælp med vægt på rehabilitering/hjælp-til-selvhjælp. ▶▶ Undersøge, hvordan hjemmehjælpsmodtagerne oplever udviklingen. ▶▶ Arbejde med Demensalliancen om Aldrig alene med demens. ▶▶ Ny dokumentation om vilkårene for de mest svækkede og skrøbelige ældre. ▶▶ Arbejde for kortere ventetid på kommunal genoptræning. ▶▶ Undersøge hvordan livet for ældre i tyndtbefolkede områder kan forbedres. ▶▶ Analyse af arbejdspladsernes praksis over for erfarne medarbejdere. ▶▶ Viden og værktøjer om overgang fra arbejdsliv til pension.

Aktiviteter, der styrker og udvikler Ældre Sagens frivillige indsats ▶▶ Frivilligundersøgelse for at forbedre og udvikle vores frivillige indsats. ▶▶ Forsøg med, at lokalafdelinger spreder deres aktiviteter geografisk. ▶▶ Aktiv hele livet – flere og nye motionstilbud. ▶▶ Udbrede vores holdninger til kommunernes frivilligpolitik. ▶▶ Profilere Ældre Sagen som spændende frivilligforening. ▶▶ Forny vores pc support telefonlinje.

Aktiviteter, der fornyer Ældre Sagen og forøger vores synlighed ▶▶ Ny strategi for sociale medier som Facebook, Twitter og LinkedIn. ▶▶ Forbedre medlemsmagasinet Ældre Sagen NU. ▶▶ Optimere hjemmesider på baggrund af brugerundersøgelser. ▶▶ Test af lokale elektroniske nyhedsbreve i fem lokalområder. ▶▶ Markere Ældre Sagen på Folkemødet på Bornholm. ▶▶ Markedsføring og salg af lotteri på hjemmesiden. ▶▶ Styrket hverveindsats.

Aktiviteter, der styrker vores forenings ressourcer ▶▶ Vælge ny it-platform for vores kommunikation på internettet. ▶▶ Forbedre Frivilligportalen. ▶▶ Nye webfaciliteter i form af bookingsystem til lokale arrangementer. ▶▶ Undersøge muligheden for plast-medlemskort. ▶▶ Gennemføre Fremtidsstudiet 2015.

Fakta om ældre i Danmark Årsrapport 2014

3. Fakta om ældre i Danmark

Hvem er de ældre? Hvordan er det at være ældre? Og hvordan har de ældre det? Vi møder mange stereotype forestillinger om ældres forhold, som ikke tager udgangspunkt i fakta, men snarere bygger på myter og fordomme.

Nogle har den opfattelse, at „alle ældre mennesker er svage og bor på plejehjem“. Andre at „i dag er alle ældre superfriske og har ikke behov for hjælp“. Begge dele er forkerte.

Faktum er, at ældre mennesker er lige så indbyrdes forskellige som mennesker i andre aldersgrupper.

Hvornår er man ældre?

Vi bliver alle ældre for hver dag, der går. Men hvad vil det sige at være ældre, eller ligefrem være en ældre?

I mange sammenhænge kan det være praktisk at lægge sig fast på en kronologisk aldersgrænse. Afhængigt af den konkrete sammenhæng kan det være relevant at tale om mennesker, der er fyldt 50, 60 eller 65 år (som er den gældende aldersgrænse for at modtage folkepension) eller 80 år. Det vil sige, at vi kan tale om aldersgrupperne 50+, 60+, 65+ og 80+.

Hvor mange ældre er der?

Ved udgangen af 2014 var lidt over 2,1 millioner danskere i aldersgruppen 50+. Heraf var lidt over en million i aldersgruppen 65+. Den samlede danske befolkning udgjorde 5,6 millioner personer.

Fordi vi lever stadigt længere, vil andelen af 65+ og især 80+ vokse i de kommende år.

Hvor længe lever vi?

Middellevetiden for danske mænd er 78 år, mens den for kvinder er 82 år. Der er dog væsentlige forskelle i befolkningen, som hænger sammen med geografi, uddannelse, beskæftigelse osv.

De senere år er den forventede levetid steget kraftigt.

I runde tal er den forøget med et helt år, for hver fire år der er gået.

Det er en god nyhed, at forskning tyder på, at de ekstra leveår er forholdsvis sunde og raske og ikke blot en

forlængelse af den svækkede og afhængige periode til slut i livet, som mange oplever.

Er en ældre altid syg og svækket?

Med alderen svækkes blandt andet muskelstyrken, og samtidig stiger risikoen for forskellige sygdomme, herunder risikoen for at få demens. Derfor er de fleste modtagere af kommunal hjemmehjælp ældre. Langt de fleste plejehjemsbeboere er oppe i årene, og aldersgruppen 65+ står for omkring halvdelen af alle sengedage på landets hospitaler.

Omvendt er mere end tre ud af fire danskere på 65 år og derover ikke indlagt på sygehus i løbet af et år. Ud af den godt en million danskere i aldersgruppen +65, er det desuden kun cirka 120.000, der modtager hjemmehjælp, og cirka 40.000, der bor i plejebolig.

Det gælder altså for det store flertal af ældre, at de ikke bor på plejehjem, ikke modtager hjemmehjælp og ikke er indlagt på hospitalet.

Kort sagt: De fleste svækkede og syge er ældre, men de fleste ældre er ikke syge og svækkede.

Er det slemt at blive ældre? Ældre Sagens Fremtidsstudie viser, at et stort flertal af de 70-74-årige – nemlig 84 procent – i høj grad eller i nogen grad synes, at livet er fuldt af muligheder. Det tilsvarende tal for de 80-84-årige er 70 procent. Flere tal i Fremtidsstudiet viser desuden, at et flertal af ældre er gladere og mere tilfredse, end mange måske tror.

Hvor mange penge har en pensionist?

Den enkeltes indkomstforhold som pensionist afhænger af, hvor meget man selv har sparet op i løbet af livet.

Jo mindre opsparing, jo mere må man forlade sig på folkepensionen.

Knap hver tredje folkepensionist har så lav indkomst ved siden af folkepensionen, at den såkaldte personlige tillægsprocent er 100.

Det svarer for en enlig folkepensionist til en årlig indkomst, der højest er omkring 180.000 kroner før skat, og til højest godt 140.000 kr. for en samlevende pensio-

7

8

Fakta om ældre i Danmark Årsrapport 2014

nist. En væsentlig del af pensionisterne har dermed en meget beskeden økonomi og er dybt afhængige af folkepensionen.

Hvor mange ældre fortsætter med at arbejde?

Efterlønsordningen er de senere år blevet stærkt beskåret, aldersgrænsen sat op, og om få år hæves aldersgrænsen også for folkepensionen. Samtidig har 65-årige i dag bedre uddannelse og bedre helbred, end deres forældre havde i samme alder. Derfor stopper vi senere med at arbejde, og antallet af 65+ danskere, der fortsætter på arbejdsmarkedet, vokser.

I 2013 var 111.000 ud af godt en million 65+ fortsat på arbejdsmarkedet; tallet er steget med 25.000 på blot fire år.

Så ja, vi bliver flere ældre. Men stigningen opvejes i store træk af, at vi bliver længere på arbejdsmarkedet, og derved ikke får folkepension og andre pensionsrelaterede offentlige ydelser.

Et andet forhold hjælper også på de offentlige finanser: De kommende pensionister kommer i højere grad til selv at have sparet op til pensionen. Derfor vil de modtage mindre i folkepension og ydelser som boligydelse, varmehjælp med mere. En stigende andel af fremtidens folkepensionister vil betale mere i skat af den pension, de selv har sparet op, end de modtager fra det offentlige i form af folkepension med mere.

Har vi råd til, at der bliver mange flere ældre?

I takt med at vi lever længere, bliver der flere ældre. Eksperter forventer, at mens der i dag er lidt over en million danskere i aldersgruppen 65+, vil der om 40 år være omkring en halv million flere.

Alligevel kan velfærdssamfundet godt hænge sammen økonomisk. Det har de økonomiske vismænd dokumenteret adskillige gange. Hovedårsagen er, at aldersgrænsen for folkepension hæves i de kommende år og bliver højere, jo længere vi lever. Aldersgrænsen for efterløn er allerede sat op og vil blive hævet yderligere, og efterlønnen er i det hele taget blevet meget lidt attraktiv for de fleste. Det betyder, at vi om fyrre år vil være omtrent lige så mange folkepensionister og efterlønsmodtagere som i dag, nemlig omkring en million.

Elsebeth Slangerup Elsebeth Slangerup laver tit forloren hare til sine gæster, og det er populært. Hendes opskrift lyder: Forloren hare 500 g kalv og flæsk 1 pakke bacon 2 æg Ca. 4 dl mælk 5 spsk. rasp Salt og peber Kom kødet i en skål og tilsæt rasp, æg, salt og peber.

Kom mælken i, mens du rører farsen. Når farsen slipper skålen, er den færdig.

Lad farsen hvile mindst et kvarter, før den kommes i et ildfast fad.

Pak farsen ind i bacon.

Kom haren i ovnen ved 200 grader.

Efter et kvarter hældes vand ved så det dækker ­bunden og de nederste to cm af haren.

Haren skal bage en times tid i ovnen.

Hæld skyen fra og brug den til at lave en opbagt sovs. Kom gerne ribsgelé i, men ikke for meget.

Elsebeth serverer kartofler, kogte gulerødder, ­broccoli og ribsgelé til.

10

Vores mål og strategier Årsrapport 2014

4. Vores mål og strategier Støtter Vi beskytter, forsvarer og lindrer

Nærvær, indsigt, handlekraft

Herved bidrager vi til

Et godt og langt liv

Styrker Vi inspirerer, sætter ressourcer i spil, udvikler og skaber nye muligheder

Ældre Sagens formål er, at flest muligt skal kunne leve et godt og langt liv. Det formål forfølger vi ved at støtte og styrke tilværelsen som ældre medborger.

Vi mener, at alder ikke i sig selv er afgørende. Den enkeltes situation og behov er vigtigere; mennesket er vigtigere end alderen. Ældre er meget forskellige og ikke en homogen gruppe. Nogle har en relativt problemfri og tilfredsstillende tilværelse, mens andre er svækkede og afhængige af hjælp.

De ældre, der er svækkede eller under pres, forsøger vi at støtte, forsvare og beskytte. For eksempel når vi drøfter lovgivning med politikere. Her fokuserer vi netop på dem, der har et dårligt helbred, er afhængige af pleje og omsorg, har en svag økonomi, er fremmede over for ny teknologi og så videre. Det gælder også i vores frivillige sociale indsats lokalt, der er målrettet ældre, som er svækkede, føler sig ensomme eller mangler livsmod.

De ældre, der har en god og sikker tilværelse – og det er heldigvis flertallet – styrker vi med aktiviteter, så de kan bevare og udvikle deres ressourcer og meget gerne bidrage til, at andre kan få et bedre liv. Det sker blandt andet i form af vores mange arrangementer og tilbud til medlemmer, for eksempel rabat på fitness.

Men det er for unuanceret at operere med en sorthvid opdeling i stærke og svage ældre. Nogle ældre har helbredsproblemer i en periode, men genvinder helbre-

det. Andre har en svækket økonomi, men et godt helbred, eller et svækket helbred, men gode sociale relationer. Det er heldigvis de færreste ældre, der vedvarende er svækkede eller truede på alle områder i deres liv.

Derfor søger vi at støtte og styrke. Begge dele gør vi med det sigte, at Danmark skal blive et bedre land at blive ældre i – også for dem, der i dag er yngre eller midaldrende.

VORES MISSION Ældre Sagen kæmper for et samfund, hvor alle kan leve et langt og godt liv. ▶▶ Hvor personen er vigtigere end alderen. ▶▶ Hvor alle har mulighed for at leve og udfolde sig på egne betingelser. ▶▶ Hvor der er støtte og omsorg til dem, der har behov for det.

Vi sætter livserfaring og viden i spil.

Vi forbinder overskud, behov og interesser i sociale netværk.

Vores mål og strategier Årsrapport 2014

Sådan bliver visionen til virkelighed I Ældre Sagens strategi for 2012 til 2016 har vi formuleret en vision for, hvordan Ældre Sagen vil være og opfattes i 2016.

VORES VISION Ældre Sagen – støtter og styrker Vi er den foretrukne organisation.

Vi involverer frivillige og medlemmer.

Sammen skaber vi mere velfærd og livskvalitet i den erfarne del af livet.

For at nå vores vision for 2016 og sikre, at Ældre Sagen opnår den ønskede position – også set med omverdenens øjne – er vi i fuld gang med at forandre og udvikle vores forening. Det har vi udtrykt i fire overordnede strategiske hensigter: ▶▶ Vi vil øge synligheden af vores holdninger, aktiviteter og resultater.

Vi ønsker at være mere synlige både internt og eksternt gennem traditionel medieomtale, sociale medier og nye initiativer. ▶▶ Vi vil bidrage konstruktivt til et samfund i politisk og teknologisk forandring.

Danmark er i forandring, og kommunernes trængte økonomi vil fremover lægge pres på sundhed, pleje og forebyggelse. Frivillige foreninger såvel som pårørende vil blive søgt presset til at løse flere velfærdsopgaver. Tilbagetrækningsreformer udskyder pensioneringen for mange, og endelig sker der store teknologiske forandringer.

Vi ønsker i denne ombrydningstid at være en både kritisk og konstruktiv medspiller, der bidrager med løsninger og ikke blot påpeger problemer. ▶▶ Vi vil sprede de gode eksempler og ideer og udvikle vores lokale frivilligaktiviteter, herunder vores socialhumanitære indsats.

Vi vil sprede initiativer, der findes i enkelte lokalområder, til andre lokalområder og styrke Ældre Sagens lokale indsats. ▶▶ Vi vil sætte den nye generations kompetencer i spil ved at organisere os på nye måder.

Vi vil udvide paletten af frivilligaktiviteter og dermed tiltrække flere og yngre frivillige.

Sådan arbejder vi På landsplan varetager vores sekretariat med 119 medarbejdere mange opgaver. Sekretariatet hverver og servicerer medlemmer, producerer og udsender bladpakke til alle medlemmer og skaffer gode medlemstilbud, der kan bidrage til et godt og langt liv.

Sekretariatet udarbejder desuden analyser og forslag til politiske beslutningstagere på nationalt niveau og rådgiver både medlemmer og ikke-medlemmer.

Sidst, men ikke mindst, støtter sekretariatet – især via Frivilligafdelingen – den frivillige indsats i lokalafdelingerne. Ældre Sagens 217 lokalafdelinger fungerer næsten udelukkende ved hjælp af frivillige. Vi har 16.248 frivillige, som tilsammen yder en indsats svarende til næsten 1.800 årsværk. De står for de mange medlemsarrangementer og for en stor social indsats, der gavner både medlemmer og ikke-medlemmer, ligesom de er i dialog med kommuner og regioner. Ældre Sagen er altså en organisation, hvor de frivilliges indsats i lokalområderne er flettet sammen med de ansattes arbejde i sekretariatet, og hvor det samspil skaber værdi for samfundet, værdi for medlemmerne og bidrager til, at flere kan leve et godt og langt liv.

Vores samlede aktiviteter er i hovedsagen baseret på midler, vi får fra medlemmerne. Enkeltmedlemmer betaler 125 kroner pr. halvår, mens et familiemedlemskab koster 205 kroner. pr. halvår. Denne forretningsmodel er en klar styrke, fordi den gør os uafhængige og giver os friheden til at sige vores mening over for politikere, virksomheder og andre. Samtidig forpligter den os til at gøre en samlet indsats, som mange ønsker at støtte.

VORES VÆRDIGRUNDLAG Ældre Sagen er en medlemsstyret almennyttig forening, som er neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende, og som bygger på følgende værdier: Nærvær. Vi engagerer os i mennesker, lytter til den enkelte og stiller os på dennes side.

Indsigt. Vi udbygger og udvikler vores viden – i dybden og bredden.

Handlekraft. Vi tager ansvar ved at omsætte vores viden og omsorg til handling. Vi har viljen og evnen til at gøre en klar forskel og få ting til at ske.

11

12

Vores mål og strategier Årsrapport 2014

Medlemstilbud

Virksomheder

M

IkkeAftale

Bladpakke

Sekretariat Kurser Bistand Analyse Værktøjer, IT

Lokal viden

Lokalafdelinger

Lokalarrangementer

Vores mål og strategier Årsrapport 2014

Medlemmer

Frivillig social indsats

Ældrepleje

-medlemmer Pension, skat

Rådgivning

Påvirker

Folketinget

Ældremilliard

Påvirker

Kommuner

13

14

Ældre Sagens frivillige Årsrapport 2014

5. Ældre Sagens frivillige Flere bliver frivillige i Ældre Sagen Ældre Sagen tiltrækker stadig mange nye frivillige. Vi følger en målrettet strategi for at skaffe flere frivillige, og antallet er over de senere år vokset fra 10.835 ved udgangen af 2010 til 16.248 ved udgangen af 2014. Ældre Sagens frivillige yder en stor og varieret indsats. Frivillige hjælper til både på plejehjem, ved arran-

2009 10.234

frivillige

2010 10.510

frivillige

2011 10.804

frivillige

2012 11.938 frivillige

2013 13.188 frivillige

2014 14.544 frivillige

2015 16.248 frivillige

gementer og som undervisere. Hovedparten af frivillige arbejder inden for det sociale område, men væksten er fordelt bredt over alle aktiviteter. Ældre Sagens frivillige er i gennemsnit 70,6 år.

(I nedenstående figur repræsenterer en person 100 frivillige.)

Ældre Sagens frivillige Årsrapport 2014

Det arbejder vores frivillige med Faggrupper

Antal frivillige personer

Social indsats

9.127

Arrangementer og aktiviteter

2.494

Organisationsarbejde

2.491

It og teknologi

2.315

PR og kommunikation

1.978

Motion og sundhed

1.518

Lokal indflydelse

494

Mange frivillige udfører flere typer opgaver. Hvis vi går ned på lavest registrerede niveau påtager Ældre Sagens 16.248 frivillige i alt 27.549 opgaver svarende til, at cirka halvdelen påtager sig to opgaver. Tabellen herover viser fordelingen af frivillige på vores 7 hovedfaggrupper.

Stor interesse for lokal ældrepolitik

Fanø hædrer Kirsten Med Kirsten Poulsen ved roret er Ældre Sagen på Fanø vokset både i anseelse og medlemstal.

Blandt den lokale formands mange ideer er Fanø Senior Sommerskole, som har kørt med fuldt hus i fem år. I 2014 fik Kirsten Poulsen byrådets initiativpris på 20.000 kroner. „Der er ingen tvivl om, at Kirstens engagement er en gevinst for Fanø“, siger borgmester Erik Nørreby.

Foto: Helle Kongevang

Frivillige strømmer til I 2009 blev vi udfordret af daværende socialminister, Benedikte Kjær. Hun ønskede 50 procent flere frivillige i Danmark. Vi tog udfordringen op og har i dag hele 60 procent flere frivillige, end da udfordringen blev givet.

I alt begyndte 3.858 mennesker som frivillige i Ældre Sagen i 2014. Fordi der er en naturlig afgang blandt de frivillige, skal der mere end to nye til, for at Ældre Sagens frivilligtal stiger med 1.

De tre største De tre største aktiviteter målt i antallet af registrerede frivillige er: ▶▶ 4.750 besøgsvenner ▶▶ 1.697 it-undervisning ▶▶ 1.382 uddeling af lokale blade

Landet over er den lokale ældrepolitik i fokus. Ældre Sagens distrikter har holdt kurser for de ældrepolitisk frivillige, så de bedre kan inddrage Ældre Sagens mærkesager i det lokale politiske arbejde.

I 2014 blev Ældre Sagen repræsenteret i Regionernes patientinddragelsesudvalg, og en temadag i oktober satte fokus på opgaverne i de regionale sygehusudvalg.

Interessen for det ældrepolitiske arbejde lokalt er stor. Vi har holdt ti dialogmøder for koordinationsudvalgene og fem opfølgningsmøder, og her var bred opbakning til, at Ældre Sagen lokalt taler med én stemme over for kommunen. Ældre Sagens sekretariat støtter de lokale ældrepolitisk frivillige med analyser og information om udviklingen af ældrepolitikken lokalt.

Frivillige øger livskvaliteten Frivillige skaber bedre ældreliv, lyder budskabet i den frivilligkampagne, som landsbestyrelsen afsatte en million kroner til i 2014. Kampagnens budskab er, at frivillige hænder øger livskvaliteten hos det enkelte menneske. Målet er at få kommunerne til at samarbejde med de frivillige foreninger frem for selv at rekruttere frivillige.

I begyndelsen af 2015 gennemfører vi 10 mini-konferencer rundt om i landet for kommunale ledere og medarbejdere inden for ældreområdet og for eksempel børnehaver og skoler, hvor frivillige også kan tænkes ind til gavn for både ældre og yngre borgere.

Undervisning og service til frivillige Besøgstal og tilbagemeldinger tyder på, at Ældre Sagens frivillige har taget godt imod den nye Frivilligportal på nettet. Den er blevet det naturlige sted at finde værktøjer og inspiration og har mere end 1.800 unikke besøgende pr. måned.

15

Birthe Engelshardt Birthe Engelshardt har syv børnebørn i alderen 8 til 20 år. De bliver forkælet med „Momsepasta“, når de kommer på besøg, og det er et hit!

Momsepasta 3 dl makaroni eller f.eks. pastaskruer 400-500 g hakket oksekød Olie og lidt smør (til bruning) 1 pose Mix Italiensk bolognese (købes i supermarkeder) 5 dl vand 2 fed knust hvidløg 3/4 dl revet ost Stil ovnen på 225 grader.

Kog makaronien som anvist på pakken.

Brun kødet i fedtstof på en stegepande.

Tilsæt Mix-blandingen, vand og hvidløg og lad det småkoge i ca. 3 min.

Bland sauce og makaroni og hæld det i et smurt ovnfast fad. Drys med revet ost.

Gratinér retten midt i ovnen i ca. 15 min.

Server med tomatsalat.

Ældre Sagens frivillige Årsrapport 2014

I foråret 2014 testede en række forskellige brugere portalen, og efter en prøveperiode gik det nye listeværktøj i luften i april 2014. Arbejdet med at optimere portalen fortsætter, så især opdateringer og oprettelse af nye frivillige kommer hurtigere gennem systemet.

Vi har også i 2014 tilbudt undervisning og support til frivillige webmastere i forbindelse med de lokale hjemmesider, til redaktører af DET SKER og til brugere af listeværktøjet.

Vi har holdt 10 inspirationsdage om emnet Hold hjernen skarp. Inspirationsdagene er populære, og alle frivillige kan deltage. Hold hjernen skarp er en blanding af teori og praktik.

Desuden har vi i 2014 afviklet 113 kurser og temadage, og 3.148 frivillige er blevet inspireret og fået ny viden med hjem. De mest populære kurser er: Ledelse og samarbejde, it-kurserne, Hold hjernen skarp, Rejser og ture, Frivillige på plejehjem og Vågetjenesten.

Også kurserne for frivillige ledere er populære. I 2014 har 130 frivillige fordelt på 21 lokalafdelinger tilmeldt sig.

Ældre Sagen er årets ­forening i Tårnby Med 6.000 medlemmer og omkring 100 frivillige, der står bag alt fra søndagscafe over badminton til madlavning for mænd, blev Ældre Sagen i Tårnby af Tårnby Foreningsråd valgt til årets forening i 2014. Ældre Sagen er Tårnbys største forening og blandt de mest aktive.

Foto: Ivan Givskov

Karen sætter fut i det frivillige arbejde Karen Johansen, formand for Ældre Sagen i Ørbæk, fik årets frivilligpris i Nyborg Kommune.

Hun kom med i Ældre Sagen i Ørbæk i 2012, og siden er antallet af frivillige i lokalafdelingen vokset fra 15 til 75, der står for over 25 forskellige aktiviteter. „Altid positiv, venlig, empatisk og hjælpsom.

Og så er du ikke bleg for igen og igen at ringe til mig, når der er noget, du gerne vil have igennem. Du bider politikerne i haserne. Sådan skal det være“, sagde formanden for Ældreudvalget i Nyborg, Carsten Kudsk.

Foto: Inge Merete Kaaber

17

18

Sundhed og samvær Årsrapport 2014

6. Sundhed og samvær Social indsats rykker Især Ældre Sagens sociale indsats trækker frivillige til. Her er de tre største aktiviteter: ▶▶ 4.749 frivillige er besøgsvenner ▶▶ 1.163 frivillige tager sig af tryghedsopkald ▶▶ 599 frivillige arbejder med aktiviteter for mennesker med demens

tur-venner, kørestolsskubbere og aktivt samvær som dans og havearbejde. Mange af vores 4.749 besøgsvenner har en besøgsvært, der har demens.

Få besøg af en hund Ældre Sagen har omkring 100 besøgshunde, som skaber liv og glæde på plejehjem og hos hjemmeboende ældre rundt om i landet. Som besøgsven med hund er man frivillig på en lidt anden måde, fordi det er hunden, som er i centrum for aktiviteten.

Vi vil halvere ensomheden

Kun for mænd

Ældre Sagen har startet en folkebevægelse, og målet er at halvere antallet af ensomme i Danmark. 11. september 2014 inviterede vi en bred skare af organisationer, forskere og erhvervsfolk til en debat om, hvordan vi sammen kan gøre en forskel for de 212.000 danskere, der føler sig ensomme. Det kan være aktiviteter som Gåmed-Venner og Besøgsvenner.

Herreværelset er en af de frivillige sociale aktiviteter for mænd, som er slået igennem i 2014. I Herreværelset mødes mænd over en sildemad med øl og snaps. Derudover står frivillige bag en række aktiviteter, som skaber rum for socialt samvær for mænd: fisketure, musikarrangementer, træværksteder og særlige mandeaftener.

Nye muligheder på demensområdet

Generationer mødes i skoler og børnehaver

Vi vil gerne skabe nye muligheder i samværet med mennesker med demens – som aflasterer, besøgsvenner, gå-

Fra 2014 og tre år frem styrker Ældre Sagen indsatsen for at få generationer til at mødes gennem samarbejder

Medlemsarrangementer i 2013 og 2014 Søndags-/musikcafé Dans Gymnastik/motion/gåture Bowling/kegler/badminton/bordtennis

2014

2013

734

599

1.863

2.039

17.253

17.996

9.333

9.000

Sang(kor)-musik

653

428

Bræt- og kortspil

6.773

6.611

Petanque

5.828

5.472

792

536

1.670

1.638

162

153

Besøg/små ture

1.058

1.112

Billard

1.899

1.823

Sprogundervisning

3.150

3.303

11.003

8.078

3.398

3.155

Teater/opera/musik/festaften Foredrag/litteraturkreds Rejser

It-arrangementer, herunder undervisning Diverse undervisning Andre arrangementer I alt

2.192

2.529

67.761

64.472

Anm.: Antallet angiver arrangementer i løbet af et år, fraregnet juni, juli og august. Tallene er skønnet på baggrund af stikprøveanalyse af annonceringer i Ældre Sagen DET SKER (august) og er derfor behæftet med usikkerhed. Kilde: Ældre Sagen DET SKER, 2013-2014

E

R

KEBORG IL

IN

FÉ

S

Sundhed og samvær Årsrapport 2014

DRINGSC

A

De mange tusind frivillige sætter deres eget præg på de lokale aktiviteter. Vi har fundet et par af de mere finurlige. Kortet viser langt fra alle tilbud!

LTEN GA

AV

EVENN

ER

FANØ

TAASTR JE

CY

KELPILO

T

RSØR KO

ER RNE S VEN

SJ

MOTI

O

N

IDTFYN

TRET

F.

P

A

EN

N T ERVEN

A K VA R I E

VI

ØBING YK

SS

EC

M

OV

N

LE

N

CY K

SYPIGE

UP

HØ

H

OSTRUP GL

ER PÅ PLE

J

19

20

Sundhed og samvær Årsrapport 2014

Mænd bag komfuret Søndervangsskolen i Hammel dufter af nybagte boller og blomkålssuppe, når 24 mænd mødes til Ældre Sagens „Madlavningskursus for entusiastiske mænd“. Mændene lærer både at lave mad og få inspiration i køkkenet, men lige så vigtigt er det gode samvær omkring maden og et glas vin.

Der står især gode gammeldags retter på menuen, når mændene mødes.

mellem frivillige og lokale skoler og børnehaver landet over. Ved udgangen af 2014 var der generationsmødeaktiviteter i 16 lokalafdelinger, og flere er på vej.

Frivillige skole- og børnehavevenner bidrager med livserfaring, energi og nærvær. De spiller skoleskak, deltager i lektiecaféer, lærer skolebørn at strikke, tager med på ture og får en hyggelig snak om stort og småt.

Vi har et godt samarbejde med lærere og pædagoger, og både Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og BUPL bakker op om arbejdet.

Flere dyrker motion Hver uge dyrker over 36.000 personer motion med Ældre Sagen. Det viser en stor undersøgelse, som vi har gennemført blandt medlemmerne i 2014. De dyrker ikke kun motion for at komme i bedre form, men også i høj grad for at have det sjovt sammen med andre.

Antallet af medlemmer, som dyrker motion med Ældre Sagen, er steget med 15 procent siden 2008, ligesom langt flere frivillige engagerer sig i motion. Især motion for ældre, der er mindre mobile, vokser. I vores motionsundersøgelse fra 2014 svarer mange desuden, at de ikke tidligere har deltaget i gymnastik og idræt.

Det viser et behov for motion for denne gruppe.

De aktiviteter, der vokser, er stolemotion, motionsvenner, gå- og cykelture, træning i træningsmaskiner og krolf. Og hver uge sørger 2.250 frivillige for, at disse aktiviteter kan gennemføres.

Så mange dyrker motion med Ældre Sagen Krolf, bowling, petanque

11.761

Motion for friske/rørige: seniormotion mm.

9.361

Badminton, dans, svømning, vandgymnastik mm.

4.874

Ældre Sagen har udgivet en sangbog specielt for svage ældre på bl.a. plejehjem og daghjem. Struktur, enkelhed og genkendelighed er i fokus i bogen. Vi udgiver også nodehæfte til sangbogen. Begge sælges via hjemmesiden både enkeltvis og som sæt.

Gå- og vandreture

3.062

Fitness/træningsmaskiner

2.681

Motion for mindre mobile

1.964

Stavgang

1.493

Hjælp til døende og deres nærmeste

I alt

Sangen har vinger

Vi ønsker at styrke og udvikle indsatsen for døende og deres pårørende. Eksistens tæt på døden hedder et nyt toårigt projekt, som Ældre Sagen har sat i gang i 2014.

Projektet skal udbrede Ældre Sagens vågetjeneste og sorg- og livsmodsgrupper.

Vi har 350 frivillige fordelt på 40 lokalafdelinger.

Sorg- og livsmodsgrupperne tegner sig for 53 frivillige fordelt på 14 lokalafdelinger. Projektet skal munde ud i et aflastningstilbud til pårørende til terminalt syge under navnet Familievenner.

Cykelture

1.025 36.221

Vi har bedt 283 deltagere på 14 forskellige motionshold besvare et spørgeskema. Derfor deltager de: ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶

Jeg vil gerne holde mig i god fysisk form – 96 procent Det er godt for mit helbred – 95 procent For at være sammen med andre – 88 procent For at have det sjovt – 80 procent Det ligger tæt på, hvor jeg bor – 67 procent Fordi jeg kender en eller flere på holdet – 66 procent

Omsorg og pleje Årsrapport 2014

7. Omsorg og pleje

Vi måler brugen af sundhedsog plejeydelser Som en del af indsatsen på sundheds- og plejeområdet har vi sat to undersøgelser i gang, som afsluttes i 2015.

Den ene ser på omfanget og indholdet i de indsatser, som ældre får og på de sociale og økonomiske kendetegn for de ældre, der modtager flest sundheds- og plejeydelser.

Den anden undersøgelse skal vise, hvordan ældre i hverdagsrehabilitering oplever den hjælp og støtte, de får fra personalet og på hvilken måde, der er forskel på deres ressourcer til at deltage.

Vi forventer, at undersøgelserne bidrager med baggrundsviden til det politiske indflydelses- og udviklingsarbejde med hjemmehjælp, hverdagsrehabilitering og ulighed i sundhed.

Rehabilitering og fremtidens hjemmehjælp I 2013 udkom Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger til fremtidens hjemmehjælp. Ældre Sagens direktør sad med i kommissionen, og vi fulgte hurtigt op med materiale til politikere og møderunde blandt politiske ordførere om vores holdninger.

Vores mål var at undgå, at rehabilitering blev en tvangsordning for hjemmehjælpsmodtagerne.

Vi ønskede også at øge kvaliteten af rehabiliteringen, at sikre ressourcer til en helhedsorienteret rehabilitering, og at demente ikke bliver glemt.

En bred politisk aftale mundede i august 2014 ud i et lovforslag om rehabilitering og hjemmehjælp. Alle borgere, som modtager hjemmehjælp, skal tilbydes rehabilitering, før de kan få egentlig hjemmehjælp, hvis kommunen skønner, at det kan forbedre personens funktionsevne og nedsætte behovet for hjælp.

I december vedtog Folketinget, at alle kommuner skal vurdere, om såvel ansøgere som eksisterende modtagere af hjemmehjælp kan få udbytte af rehabilitering, før de får hjemmehjælp. Ældre Sagen var i intensiv dialog med Folketingets partier, socialministeren og andre aktører. Under førstebehandlingen af lovforslaget spillede Ældre Sagens materiale og forslag således en vigtig rolle i debatten.

Vi ønskede, at borgere, der selv vurderer, at de ikke magter et rehabiliteringsforløb, kan takke nej uden at blive ramt af indskrænkninger i hjælpen af denne grund. Det lykkedes at få understreget i loven, at hvis et rehabiliteringsforløb afbrydes – uanset grunden – skal kommunen vurdere behovet for hjemmehjælp og give den, hvis der er behov for det. Ældre Sagen vil nu arbejde for, at kommunerne lever op til lovgivningens ord og intentioner.

Regioner vil inddrage patienterne Som noget nyt har regionerne i 2014 nedsat udvalg, der arbejder med at inddrage patienterne bedre. Ældre Sagen er i hver region repræsenteret med ét medlem sammen med de øvrige syv fra Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og Danske Ældreråd. Udvalgene fungerer som høringspart i regionen, og Ældre Sagen arbejder for at bringe vores strategiske mærkesager om medicinske patienter og genoptræning ind i sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. Ældre Sagens repræsentanter og stedfortrædere er alle rekrutteret fra vores fem regionale sygehusudvalg.

Her har frivillige i løbet af året arrangeret temadage i distrikterne med sundhedspolitiske emner, blandt andet medicinske patienter, og de er i konstant dialog med regionale politikere, myndigheder og fagfolk.

Ældre patienter lider under overbelægning Sundhedsstyrelsen arbejder frem til udgangen af 2015 med at udmønte en national handlingsplan, der skal forbedre forløbet for den ældre medicinske patient, der ofte lider af flere sygdomme og tager flere slags medicin. Ældre Sagen deltager i en styregruppe under Sundhedsstyrelsen og varetager løbende de ældre patienters interesser i medierne og over for politikerne.

Vi opfordrer til, at man fortsat bekæmper overbelægning på medicinske afdelinger og efterlyser opdaterede tal, der giver landsdækkende overblik over den aktuelle situation på sygehusene.

Regionale tal fra Region Hovedstaden viste med tydelighed i efteråret, at medicinske afdelinger fortsat lider under overbelægning. Derfor er vi glade for, at rege-

21

Berit Steinhauer Kirk Berit Steinhauer Kirk er mormor til to drenge, der netop er fyldt 3 år, og det er en bragende ­succes, hver gang der kommer boller i karry med ris på bordet. Ingen slår mormors version ifølge de to krudtugler.

Boller i karry – den hurtige version Køb slagterens hjemmelavede medisterpølse, og pres farsen ud i boller.

Kom kødbollerne i kogende vand og lad dem koge ca. 6 minutter.

Lav saucen på lidt af kogevandet fra kødbollerne og mælk. Rør karry ud i en kop, og kom det i saucen, som jævnes med mel.

Smag til med salt og peber. Her er børnebørnene meget hjælpsomme.

Omsorg og pleje Årsrapport 2014

ringen med SF og Enhedslisten i efteråret har afsat 725 millioner kroner over de næste fire år (2015-2018) til en styrket indsats for ældre medicinske patienter, herunder indsats mod overbelægning. Ældre Sagens Landsbestyrelse har haft nedsat et særligt udvalg, der følger op på den nationale handlingsplan og på aftaler mellem kommuner og regioner om udskrivningsforløb. Udvalget har holdt fælles workshop med Ældre Sagens fem sygehusudvalg for at udveksle lokale erfaringer.

Flere kommuner giver hurtig gentoptræning I samarbejde med Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har vi igen i år undersøgt kommunernes genoptræning. Undersøgelsen blev offentliggjort i januar 2015. Ældre Sagen har i flere år dokumenteret, at genoptræningen i kommunerne ikke fungerer optimalt, blandt andet er der lange ventetider i de fleste kommuner. Ventetiden er dog blevet kortere i mange kommuner. Halvdelen giver nu genoptræning inden for en uge. For et år siden var det kun 1/3 af kommunerne.

Også evalueringen af kommunalreformen pegede på, at ventetiderne på genoptræning fortsat er et stort

problem, og at nogle patienter ikke får adgang til behandling af tilstrækkelig god kvalitet. En ny bekendtgørelse og vejledning om genoptræning kan forhåbentlig rette op på problemerne.

Et skridt i den rigtige retning er, at hospitalerne nu som noget nyt kan angive en maksimal ventetid på genoptræning, som kommunen er forpligtet til at overholde. Flere af partierne har bakket op om Ældre Sagens kritik af de lange ventetider på genoptræning i kommunerne, og Venstre og Liberal Alliance nævnte det i deres sundhedsudspil. Vi har i efteråret 2014 talt med alle sundhedsordførere om emnet.

Satspuljeaftalen for 2015 stiller en ventetidsgaranti i udsigt, sådan som Ældre Sagen har arbejdet for gennem flere år. Genoptræningsområdet fik den største portion penge, 96,9 millioner kroner, til at afvikle de lange ventetider. Aftalen lægger op til en garanti på to uger, som skal godkendes af KL i økonomiaftalen for 2016 – ellers tilbageføres pengene til staten. Vi følger sagen tæt og arbejder for, at alle får adgang til genoptræning med maksimum én uges ventetid.

Vi følger Ældremilliarden Efter langvarigt politisk arbejde på Christiansborg opnåede Ældre Sagen en væsentlig sejr, da et flertal i slutningen af 2013 vedtog at tilføre ældreområdet en milliard kroner ekstra hvert år. Pengene ligger i en pulje, som kommunerne kan søge til en lang række tiltag for ældre.

Og milliarden bliver i det store hele brugt til vigtige og gode formål inden for ældresektoren. Det viser en gennemgang af kommunernes ansøgninger, som Ældre Sagen lavede i samarbejde med vores lokalafdelinger i foråret 2014.

Pengene går især til støtte til demente, rehabilitering og forbedret praktisk hjælp og personlig pleje. Vi har diskuteret mange af de kommunale ansøgninger på vores kurser for frivillige, og her er meldingen, at mange lokalafdelinger er relativt tilfredse med de aktiviteter og initiativer, der er blevet sat i værk. Ældre Sagen følger både evalueringerne af 2014-projekterne og udviklingen i de projekter, der bliver sat i gang eller fortsætter i 2015.

Finanslov 2015 Finanslovsaftalen for 2015 rummer en række gode perspektiver set med Ældre Sagens øjne. Aftalen tager fat på at løse presserende problemer for både de svageste hjemmehjælpsmodtagere og ældre medicinske patienter – centrale arbejdsområder for Ældre Sagen.

I aftalen er der er afsat midler til et såkaldt klippekort, så kommunerne kan give mere hjælp til de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Samtidig åbner aftalen for mere selvbestemmelse – modtagerne kan selv bestemme, hvad den ekstra hjælp skal bruges til. Derudover sætter finansloven penge af til at mindske overbelægningen på medicinske afdelinger.

23

24

Omsorg og pleje Årsrapport 2014

Faste læger gavner svage ældre Faste læger på plejecentrene, der også underviser personalet i sundhedsfaglige spørgsmål, giver tryghed og øger livskvaliteten for beboerne. Det reducerer medicinforbruget og antallet af unødvendige indlæggelser og giver et bedre samarbejde mellem læger og plejepersonale. Det viser en evaluering af et forsøg med faste læger i plejecentrene, som SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, udgav i 2014.

Som led i efterårets finanslovforhandlinger blev det vedtaget at sætte 1 million kroner af til at styrke praktiserende lægers arbejde de kommende fire år, blandt andet ved at knytte faste læger til plejecentre i hele landet.

Forsøget med faste læger blev sat i gang under daværende socialminister Benedikte Kiær og sundhedsminister Bertel Haarder i 2010. Beboere på syv plejecentre i fem kommuner fik tilbud om at skifte til en læge fast tilknyttet deres plejecenter. Initiativet kom i stand, efter at Ældre Sagen tilbage i 2008 satte en offentlig debat i gang om fast tilknyttede læger i plejecentre.

Demente ældre bør have en ledsager

Et af resultaterne af Ældre Sagens arbejde er, at fødevareministeren nu har lovet at forbedre ældremaden i 2015. Desuden blev der afsat 11 millioner kroner over tre år via satspuljen til at forbedre måltider for ældre i hjemmeplejen og på plejehjem. Ældre Sagens direktør sidder med i en ny Måltidstænketank, nedsat af fødevareminister Dan Jørgensen. Måltidstænketanken skal frem til foråret 2015 arbejde med at styrke måltidskulturen i Danmark. Også her har vi sat fokus på kvaliteten af ældremad, blandt andet vakuumpakket mad i kommunernes madservice.

Underernæring blandt ældre er et problem, der går ud over både helbred og livskvalitet. I december 2014 gik Ældre Sagen med i et nyt Forum for Underernæring stiftet af Landbrug og Fødevarer, Dansk Selskab for klinisk Ernæring og Kost & Ernæringsforbundet, der har til formål at skabe opmærksomhed og komme med nye løsninger på området.

Behov for viden om øget konkurrence

Demente plejehjemsbeboere sendes ofte alene fra plejecentre til læge, tandlæge og hospital uden at kunne redegøre for, hvem de er, og hvorfor de er kommet. Ældre Sagen mener, de bør ledsages af en kompetent person, som har styr på deres identitet og sygdomsprofil.

Sundhedsloven giver alle ret til gratis befordring til læge og hospital, men ikke til en ledsager. Derfor har vi foreslået social- og sundhedsministrene, at det skrives ind i den sociale servicelov og sundhedsloven, at demente og andre med kognitive svækkelser har krav på en ledsager. Begge ministre har svaret positivt, men har ikke bud på, hvor lovgrundlaget skal findes. Derfor presser vi fortsat på over for de to ministre og andre folketingspolitikere.

Det er svært at vurdere, om øget konkurrence på ældrepleje er til fordel for pris og kvalitet. Produktivitetskommissionen anbefaler en mere udstrakt brug af konkurrence, og Finansministeriet analyserer i øjeblikket forskellige muligheder. Ældre Sagen advarer indtil videre mod at drage vidtgående konklusioner på en baggrund, der stadig ikke er tiltrækkeligt belyst.

Vi har bedt professor Tine Rostgaard, AUC, om at samle erfaringer fra de nordiske lande. Tine Rostgaards analyse konkluderer, at man ikke entydigt kan sige, at der er økonomiske eller kvalitetsmæssige gevinster ved at udbyde omsorg og pleje af ældre. Tværtimod er der brug for mere forskning og indsigt i konsekvenserne af at udsætte området for konkurrence.

Frisk mad til ældre

Tæt på døden

Ugegamle, vakuumpakkede måltider til ældre fyldte medierne i efteråret 2014, da de ældre ikke har lyst til at spise maden. Ældre Sagen arbejder politisk for at få erstattet vakuumpakkede måltider med frisklavet mad til borgere, der får mad leveret fra kommunen. Udover at være aktiv i medierne har Ældre Sagen henvendt sig til fødevareministeren, socialministeren og sundhedsministeren og bedt om forbedret ældremad og måltider i kommunerne. Socialministeren har ligeledes været kaldt i samråd om emnet.

I publikationen Tæt på døden, som vi har udarbejdet i løbet af 2014 og som udkommer i april 2015, fortæller 15 mennesker om at have døden tæt inde på livet. Vi har talt med pårørende, hospitaler, plejecentre, hjemmeplejer, et hospice, en præst og en antropolog om at miste en nærtstående og om at arbejde med og for døende. Formålet med udgivelsen er at aftabuisere døden, udbrede kendskabet til den bedst mulige død og støtte op om, at sundhedspersonale får flere kompetencer i at lindre.

Ældre Sagens medlemmer Årsrapport 2014

8. Ældre Sagens medlemmer Mere end hver anden over 65 år er medlem Medlemmerne udgør rygraden i Ældre Sagens arbejde.

Jo flere medlemmer, jo stærkere bliver den folkelige forankring. Medlemmerne er afgørende for Ældre Sagens indflydelse og giver den nødvendige økonomi til foreningens arbejde. Når vi sætter ældres vilkår på den offentlige dagsorden, er indsatsen ikke kun til fordel for medlemmerne, men rækker langt ud over medlemskredsen.

Vores medlemmer er loyale – og der bliver stadig flere af dem. I 2014 rundede vi medlem nummer 700.000.

Mere end hver anden dansker over 65 år er medlem, og næsten en tredjedel af alle danskere over 50 år er medlem af Ældre Sagen.

Udviklingen er naturligvis hjulpet af den almindelige udvikling i befolkningen, hvor vi bliver flere over 60 år. Men det forklarer kun en fjerdedel af stigningen. De sidste tre fjerdedele skyldes, at en voksende andel af befolkningen melder sig ind.

Aldersfordeling for eksisterende medlemmer 2014 50-59 år <50 år

1 %

7 %

60-64 år

15 %

≥80 år

17 %

65-69 år

24 %

70-79 år

36 %

Ældre Sagens medlemsandele i forskellige aldersgrupper over 50 år, 2014, procent 60 %

50 %

40 % Medlemsandel for hele 50+ = 32,9 %

30 %

20 %

10 %

0%

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

70-74 år

75-79 år

80+ år

25

26

Ældre Sagens medlemmer Årsrapport 2014

Medlemsudviklingen (antal medlemmer i tusinder ved årets udgang)

709 670 632

469

476

2004

2005

492

2006

512

2007

531

2008

Tilfredse medlemmer Vores medlemmer er generelt tilfredse med vores indsats. En undersøgelse blandt 1.200 medlemmer i 2014 viste, at hele 87 procent af medlemmerne har en positiv eller meget positiv vurdering af Ældre Sagen, og 86 procent af vores medlemmer vil helt sikkert eller sandsynligvis anbefale andre et medlemskab.

87 procent af medlemmerne mener, at Ældre Sagen fremstår troværdig, og 70 procent finder, at Ældre Sagen i den offentlige debat er konstruktiv og peger på løsninger.

Det mest udbredte motiv til at være medlem er at støtte en god sag ved at være med i en forening, der gør meget for ældre. Sekundært er det adgangen til medlemsfordele og rabatter, der gør medlemskab attraktivt.

550

2009

570

2010

596

2011

2012

2013

2014

709.000 medlemmer Ældre Sagen nåede i 2014 et medlemstal på 708.768 – og det ligger over vores målsætning på 705.000.

I forhold til 2013 er det en nettovækst på 38.518 medlemmer. Brutto fik vi 75.561 nye medlemmer; den største tilgang siden Ældre Sagens første leveår tilbage i 1987.

Stigningen i medlemsandel har været markant de senere år. Over fem år er andelen af danskere over 65 år, som er medlem af Ældre Sagen, vokset fra 44,6 til 52,2 procent.

Ældre Sagens medlemmer Årsrapport 2014

At vi i så høj grad lykkes med at hverve medlemmer og fastholde dem, tilskriver vi flere forhold:

og forespørgsler, personligt, telefonisk eller via e-mail og almindelig post.

▶▶ Velfærden er generelt under pres, og mange vil derfor gerne støtte vores indsats. ▶▶ Ældre Sagen gør en forskel, opnår resultater, har en høj synlighed og et godt omdømme i befolkningen. ▶▶ Medlemmerne får mange gode oplevelser gennem lokale aktiviteter, bladpakke og øvrige aktiviteter. ▶▶ Vi er blevet markant bedre til at hverve nye medlemmer.

Mange ringer til Ældre Sagens rådgivning

Fordele trækker medlemmer til Som medlem af Ældre Sagen har man en række fordele, og det sætter mange medlemmer pris på, viser flere medlemsanalyser. Næsten hvert tredje medlem nævner fordelene som en primær årsag til indmeldelse, mens næsten hver femte ser fordelene som en vigtig grund til at fortsætte medlemskabet.

Bladet Ældre Sagen TILBUD udkommer typisk med 36 sider og omkring 250 faste partnere, der dækker bredt. Blandt andet tilyder vi 1.500 steder, hvor medlemskortet kan benyttes. Vores medlemmer værdsætter især rejser, kultur, telefoni, restauranter, sundhed og fitness. I 2014 har vi desuden tilføjet endnu et forsikringsselskab, GF, som et alternativ til CODAN.

Nyhedsbreve og lotteri vokser Dialogen med medlemmerne udbygges fortsat med månedlige nyhedsbreve. Godt 240.000 medlemmer modtager hver måned en e-mail med tilbud og informationer, blandt andet baseret på erfaringer fra medlemsrådgivningen.

Markedet for lotterier er siden midten af 00’erne stagneret, og Ældre Sagen har også mærket en vigende interesse frem til 2011. Siden er kurven dog vendt, og vi har haft en stabil og stigende omsætning i årene 2012, 2013 og især i 2014.

I 2014 nåede Ældre Sagens lotteri 17,2 millioner kroner i omsætning og en indtjening på 9,6 millioner kroner og bidrager således stadig i høj grad til Ældre Sagens arbejde. Derfor tester og udvikler vi løbende lotteriet, der i 2014 bidrog med 2,1 millioner kroner mere end året før.

I lighed med tidligere år gennemførte vi i 2014 fire lotterier: Forårslotteri, Sommerlotteri, Fødselsdagslotteri, og Julelotteri.

Medlemsadministration Fra udgangen af 2007 til indgangen af 2015 er Ældre Sagens medlemsskare vokset fra 512.000 til næsten 709.000 medlemmer. Trods stigningen håndterer Medlemsservice henvendelser og administration med samme arbejdsstyrke. Vi har forbedret vores kommunikation og effektiviseret arbejdsgangen. I løbet af et år modtager Medlemsservice over 150.000 henvendelser

Jurister, socialrådgivere og økonomer i Ældre Sagens rådgivningsafdeling mærker også, at velfærden er under pres, og det giver flere henvendelser. I 2014 gennemførte vi 29.484 telefoniske rådgivninger. Siden 2010 er antallet af rådgivninger steget fra lidt over 19.000 til det nuværende niveau.

Kommunernes overdragelse af pensionsudbetalinger til Udbetaling Danmark har udløst en del henvendelser, ligesom Rådgivningen har en løbende dialog med og en direkte kviklinje til Udbetaling Danmark, hvor vi kan påpege uhensigtsmæssigheder og fejl i sagsbehandlingen.

Rådgivningens mange kontakter med både medlemmer og ikke-medlemmer giver vigtig viden, som bruges i Ældre Sagens arbejde både politisk og i medierne. Ud over rådgivning producerer afdelingen den årlige bog, Værd at Vide, som udgives i mere end 20.000 eksemplarer og opdateres løbende på aeldresagen.dk.

27

Cecilie Larsen og Lillian Malle Mormor Lillian Malle og hendes barnebarn, Cecilie Larsen, ses mindst en gang om ugen, og de spiser sammen en gang om måneden. De har lavet deres egen version af klassikeren Spaghetti Carbonara: Mormors Spaghetti Carbonara (4 personer) 500 g frisk båndpasta 2 pakker bacon i tern ½ l fløde 1 fed hvidløg Salt og peber Det 3. krydderi Pynt: Reven parmesan ost Evt. lidt hakket persille Steg bacon ved høj varme. Kom fløden på ­panden og lad den simre til den tykner.

Hak hvidløget og kom det i sovsen.

Kog pastaen al dente og smag sovsen til med ­krydderierne.

Bland til sidst det hele sammen og pynt med reven parmesanost og hakket persille.

30

Familie og bolig Årsrapport 2014

9. Familie og bolig

Pårørende på dagsordenen En undersøgelse, som Ældre Sagen gennemførte i 2014 blandt befolkningen, viser, at mere end to ud af tre har erfaring med at være pårørende – og lige nu er hver femte dansker pårørende. Undersøgelsen blev offentliggjort i Ældre Sagens blad NU og fulgt op af en vidensdag sammen med andre aktører fra forskellige organisationer, der også har pårørende som deres interesse.

Medierne havde i sensommeren stærkt fokus på pårørendes ansvar og muligheder, og Ældre Sagen markerede sig som en vigtig aktør. Ældre Sagen har i 2014 sat en undersøgelse i gang hos Danmarks Statistik, der belyser, hvor meget pårørende til hjemmehjælpsmodtagere hjælper deres forældre og andre familiemedlemmer, og hvordan det påvirker deres arbejdsliv og privatliv. Undersøgelsen forventes færdig i første kvartal af 2015.

Demensalliancen – Tænk demens ind i plejeboligen Sammen med FOA, PenSam og Alzheimerforeningen har vi stiftet Demensalliancen, der under mottoet Aldrig alene med demens vil gøre Danmark til et foregangsland for demensramte og deres pårørende.

Antallet af mennesker med demens vokser i takt med den demografiske udvikling. Allerede i dag skønnes mellem 70.000 og 100.000 at være demente. De har brug for en plejebolig, der er indrettet til demente, samt sensor- og GPS-teknologi, så de ikke kommer til skade, når de går ud. Men kun en ud af otte – 6.000 af 48.000 plejeboliger – er indrettet til demente, selv om to tredjedele af beboerne i plejeboliger er demente.

Både dansk og udenlandsk forskning dokumenterer, at beboere og personale trives bedre, når boligerne er indrettet for demente. Ældre Sagen har i analysen Byg

demensboliger vurderet behovet for demensindrettede plejeboliger. Vi foreslår, at der bygges 1.400 boliger om året de næste 10 år. Det er ikke dyrere at bygge for borgere med demens, når det gøres fra byggeriets start.

Kommuner, politikere og relevante institutioner har taget godt imod analysen, som var vores hovedforslag til finanslov 2015. Det betød blandt andet, at der i Satspuljen blev afsat 50 millioner kroner i alt til demensindretning af plejeboliger i årene 2015, 2016 og 2017.

I november 2014 har vi opdateret denne analyse med nye tal for plejehjemsbyggeri samt GPS- og sensor-teknologi. Den nye analyse hedder Tænk demens ind i plejeboligen. Vi foreslår, at mindst 1.000 plejeboliger årligt bygges om og indrettes til demente de næste 10 år, og at der opføres mindst 1.000 nye demensindrettede plejeboliger om året de næste 10 år. Demensindretning og demenssikring af plejeboliger bør være et lovkrav i almenboligloven på linje med kravet om tilgængelighed og mulighed for nødkald fra alle boliger.

Værdighed i ældreplejen Ældre Sagen har i 2014 samarbejdet med FOA og DSR om at sætte værdighed i ældreplejen på den politiske dagsorden. Hensigten er at skabe en bred debat både blandt politikere, regioner, kommuner, ledere og medarbejdere i ældreplejen og blandt ældre og pårørende.

Målet er at få værdighed forankret i lovgivningen. Inspirationen er hentet fra Norge og Sverige, der gennem flere år har arbejdet for at få en mere værdig ældrepleje.

Det fremgår af begge landes lovgivning, at hjælpen til svækkede ældre skal indrettes med respekt for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret, egenværd og livsførelse. Derudover lægges der vægt på, at tilværel-

Familie og bolig Årsrapport 2014

sen fortsat skal være tryg og meningsfuld, selvom man er svækket og er blevet afhængig af hjælp fra andre.

I 2014 er der produceret følgende materialer: ▶▶ En kronik om behovet for at få værdigheden skrevet i lovgivningen. ▶▶ Tre små videofilm, der illustrerer, hvad værdig ældrepleje er. ▶▶ 10 elementer, der kan være fundamentet for en værdig ældrepleje. ▶▶ Undersøgelser om befolkningens og medarbejdernes opfattelse af værdig ældrepleje.

22. januar 2015 blev konferencen „Skal vi have en værdighedsgaranti?“ afholdt på Christiansborg. Her deltog oplægsholdere fra Norge og Sverige, der fortale om nordiske erfaringer med værdighed. Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Sareen, samt flere socialpolitiske ordførere deltog.

Politikere hæver alderen for lægetjek ved nyt kørekort I dialog med Ældre Sagen foreslog de borgerlige partier først på året at sætte alderen op til 75 år for første lægeundersøgelse og forlænge perioden mellem lægetjek efter 75 år. Regeringen og justitsministeren ønskede en vurdering fra Sundhedsstyrelsen af de trafiksikkerhedsmæssige effekter af at ændre reglerne. Ældre Sagen har gentagne gange opfordret justitsministeren til at tage spørgsmålet op og fremhævet ny forskning om trafiksikkerhed. I efteråret fremsatte ministeren så et forslag om at hæve alderen fra 70 år til 75 år for krav om lægeattest ved kørekortfornyelse.

Lovforslaget er nu blevet vedtaget. Det er et første vigtigt skridt, at de mange bilister under 75 år nu kan

fortsætte med at køre bil uden at skulle til lægen, alene fordi de er fyldt 70 år.

Vi ser helst, at reglen om, at alle over en bestemt alder skal have en lægeerklæring, bliver erstattet af et system, der ligner det svenske. Her er det ikke alderen, men helbredet, der afgør, om man skal undersøges af en læge, før kørekortet bliver fornyet.

Mange medlemmer henvender sig om dette emne, og vi samarbejder fortsat med trafikforskere, så vi er ajour med den nyeste viden, ligesom vi bidrager til debatten i medierne. Forskning viser, at obligatoriske lægeundersøgelser ikke øger trafiksikkerheden blandt ældre bilister.

Samtidig skubber vi til myten om ældre bilister som farlige, og vi udbreder kendskabet til videnskabelige resultater, der viser, at ældre bilister selv regulerer deres kørsel, at kvinder dropper kørekortet tidligt, og at ældre ikke fylder i uheldsstatistikken. Et tema om kørekort i NU og NYT i februar er blevet fulgt op med mindre artikler og læserbreve om kørekortregler.

Rejsekortet halter Flere og flere trafikselskaber tilbyder rejsekort som eneste billetform ud over enkeltbilletter og periodekort. Ældre Sagen deltager i debatten om rejsekort, fordi brugervenligheden fortsat langt fra er god nok, ikke mindst for ikke-digitale.

Højere billetpriser og en ny struktur for rabatter på Rejsekortet har betydet, at priserne er steget ekstra meget for pensionister på nogle rejser. En del medlemmer har henvendt sig med dette problem, og vi har derfor holdt møde med DSB, hvor vi påpegede problemerne.

Rigsrevisionen er ved at undersøge Rejsekortets brugervenlighed, og vi har fremlagt Ældre Sagens kritikpunkter over for Rigsrevisionen.

31

32

Arbejdsliv og økonomi Årsrapport 2014

10. Arbejdsliv og økonomi Væk med aldersgrænserne Ældre Sagen arbejder for, at der skal være plads til dem, der kan og vil på arbejdsmarkedet. Vi har gennem flere år forsøgt at få ændret lovgivningen, så færre ældre i job er omfattet af aldersgrænser. Derfor var det et stort skridt, da beskæftigelsesministeren i 2014 foreslog, at det fremover ikke må skrives ind i ansættelseskontrakter, at en medarbejder automatisk blive sagt op, når vedkommende fylder 70 år. Loven blev vedtaget af Folketinget i december 2014.

Særligt tilbud til ledige seniorer Ældre Sagen har i foråret 2014 haft særligt fokus på ledige seniorer. En spørgeskemaundersøgelse viser, at det er svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når man først er røget ud som senior. Ældre Sagens undersøgelse fik stor omtale i pressen, og mange seniorer trådte frem og fortalte om deres oplevelser. Det fik politikerne på banen, og i forbindelse med beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at ledige over 50 år skal have et aktivt tilbud senest efter tre måneders ledighed.

I sidste kvartal af 2014 spurgte Ældre Sagen over 900 ledere i danske virksomheder om deres holdninger til seniorer på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen giver stor viden om ledernes erfaringer med at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet og ledernes ønsker til seniorerne.

Resultaterne offentliggøres primo 2015. Ældre Sagens Seniorkurser tilbyder foredrag til arbejdspladser om senkarrierer, overgangsfasen og tiden efter at folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Seniorkurser har faste aftaler med virksomheder, pensionsselskaber og kommuner om foredrag og kursusforløb, også i 2015.

Kalenderårsmodel – med 18 års forsinkelse Ældre Sagen foreslog tilbage i marts 1996, at pensionen skulle beregnes ud fra skatteoplysningerne og efterreguleres på grundlag af årsopgørelsen. På den måde kan man undgå, at pensionister, der ikke selv gør opmærksom på, at deres indkomst er faldet, risikerer at få for lidt i pension. Forslaget blev omsider vedtaget i 2014.

Med virkning fra 2015 beregnes folkepensionen ud fra forskudsopgørelsen og efterreguleres ud fra årsopgørelsen. Fremover skal folkepensionister stort set ikke indsende oplysninger om indkomst. Fra 2016 gælder det også for boligstøtten.

Ældre Sagen har støttet forslaget, og under behandlingen af lovforslaget fik vi ændret reglerne, så ældrecheck og varmetillæg også reguleres automatisk på baggrund af SKATs oplysninger om indkomsten. Fremover er det kun helbredstillæg, der ikke efterreguleres, og kun selvstændige, der selv skal oplyse om indkomstændringer i løbet af året.

Godt samarbejde med Udbetaling Danmark I 2013 overtog Udbetaling Danmark udbetalingen af pension og boligstøtte, og vi har i dag et godt samarbejde med Udbetaling Danmark. Ældre Sagen har arbejdet for at forbedre de digitale ansøgninger, og Udbetaling Danmark følger efter opfordring fra Ældre Sagen hurtigere op på manglende ansøgninger om folkepension/opsat pension. Samarbejdet med Udbetaling Danmark har også haft fokus på ældre, der står i en skrøbelig situation, for eksempel hvis de skal flytte i ældrebolig eller mister en ægtefælle og i den forbindelse risikerer at miste boligydelse.

Bedre regulering af ATP-pension ATP har med virkning fra 2014 vedtaget en ny bonuspolitik, så der kommer bedre regulering af ATP-pensioner under udbetaling. Ældre Sagen er tilfreds med, at de nuværende pensionister også i 2015 får reguleret deres ATP-pension med 1,5 procent, så pensionen i højere grad følger prisudviklingen.

Kritik af forskelsbehandling i pensionsselskaber Muligheden for at omlægge kapitalpension til aldersopsparing med en skatterabat har vist, at de kunder, der var garanteret en bestemt pension, blev behandlet vidt forskelligt, når værdien af garantien skulle opgøres i de forskellige livsforsikringsselskaber. Det har Ældre Sagen ligesom mange andre kritiseret over for erhvervsministeren.

Finanstilsynet har nu fastsat detaljerede regler for beregningen af omvalgsbonus, der vil give mindre forskel mellem de enkelte selskabers opgørelse.

Afdragsfrit gælder også pensionister Nogle realkreditinstitutter har været tilbageholdende med at yde afdragsfri lån til pensionister med lav indkomst, men stor friværdi. Ældre Sagen har rejst spørgsmålet over for erhvervsministeren, der har lovet, at

Arbejdsliv og økonomi Årsrapport 2014

Finanstilsynets bekendtgørelse om god skik vil blive ændret, så det fremgår, at pensionister godt kan optage afdragsfri lån, hvis de har tiltrækkelig sikkerhed.

Ny kommission ser på modregning i pension I løbet af 2014 er diskussionen af samspilsproblemer for pensionsopsparing taget til. Flere beregninger viser, at det ofte ikke kan betale sig at spare op i en pensionsordning med løbende udbetaling, fordi den modregnes i pensionstillæg og ældrecheck og andre ydelser som boligydelse, varmetillæg og helbredstillæg, samtidig med, at der skal betales indkomstskat. Skatteministeren har nu nedsat en pensionskommission med eksperter, der skal afgive rapport i 2016. Ældre Sagen ønsker at bidrage til kommissionens arbejde, fordi Ældre Sagen i højere grad end andre aktører repræsenterer pensionisterne. Ældre Sagen har fremlagt vores synspunkter for kommissionen.

33

Otto Bergmann Hos Otto Bergmann står der ofte flæskesteg med kartofler, brun sovs og rødkål på menuen. Og kartoflerne må gerne moses i sovsen.

Flæskesteg med kartofler og sovs Otto koger kartoflerne med skræl på, men piller dem, når de er kogte.

Sværene på svinekammen gnides med salt, før stegen bliver sat i ovnen. Efter en time hæles et glas koldt vand over stegen, der steger ved 200 grader. Skru ned til 175 grader og lad stegen stege færdig – ca. halvanden time. Mærk med en stikkepind om stegen er færdig. Hvis kødet føles sejt og strikkepinden skal trykkes ned, så er stegen ikke færdig.

Sovsen er selvfølgelig med fløde, og den bliver smagt til med salt, peber og lidt sukker. Husk også at varme rødkålen.

It og teknologi Årsrapport 2014

11. It og teknologi Over 2000 frivillige hjælper med it Hjælp til at bruge computeren er et eftertragtet tilbud. I januar 2014 rundede Ældre Sagen 2.000 it-frivillige.

En undersøgelse for 1. halvår 2014 viser, at mere end 200 lokalafdelinger har et eller flere it-tilbud. 170 lokalafdelinger tilbyder it-undervisning, og 133 har åben datastue eller it-cafe. Derudover har 141 lokalafdelinger tilbud om pc-hjælp i hjemmet; det er 30 lokalafdelinger flere end i 2013.

92%

af Ældre Sagens lokalafdelinger har et it-tilbud.

Senior PC Supporten tæller nu 65 frivillige. De lokale it-kurser spænder fra tænd-og-sluk-kurser for begyndere over billedbehandling, slægtsforskning, brug af regneark og digital post og netbank.

Mange lokalafdelinger tilbyder også undervisning i mobile enheder som smartphones og tablets.

Vores Seniorsurf-dag den 9. oktober 2014 havde igen i år stor opbakning fra lokalafdelinger, biblioteker og kommuner, der samarbejder om at give ældre en god førstegangsoplevelse med computer.

71%

underviser i it.

16.000

kursister Lidt over har deltaget i et af Ældre Sagens it-kurser i 2014.

1.313

frivillige underviser i brug af it.

838

er frivillige i en datastue.

316

er frivillige pc-hjælpere.

35

36

It og teknologi Årsrapport 2014

Mange ældre fritaget for digital post

Teknologi letter træningen Ny teknologi kan motivere ældre borgere til at træne via videoskærme. Det var en af konklusionerne på rapporten Teknologi i eget hjem, som Ældre Sagen udgav i begyndelsen af 2014. Undersøgelsen viser, at borgerne er glade for træningsteknologier, og medarbejdere og ledelse synes, teknologien er spændende.

Rapporten giver en række vigtige anbefalinger om, hvordan brugen af teknologi via videoskærme kan blive en succes for brugere. Den afdækker dog også en del tekniske problemer, som tager opmærksomheden fra selve træningen, ligesom manglende internet-dækning er et problem flere steder i landet.

I 2014 har vi haft et ad hoc-udvalg om telesundhed.

Udvalget har afholdt tre møder og udarbejdet anbefalinger og gode råd til frivillige, herunder Ældre Sagens medlemmer af patientinddragelsesudvalg, som arbejder med telemedicin. Resultatet af udvalgets arbejde er trykt bagerst i pjecen om velfærdsteknologi.

80 procent af al kommunikation mellem borgere og myndigheder skal ved udgangen af 2015 være digital.

Fra 1. november 2014 blev det som udgangspunkt obligatorisk for alle borgere i Danmark at have en digital postkasse. Ældre Sagen har aktivt arbejdet for, at de borgere, der ikke er digitale, kan blive fritaget. Ved udgangen af oktober var 362.550 personer over 65 år blevet fritaget. Det er forsat muligt at blive fritaget.

To gange har vi i løbet af 2014 bedt TNS Gallup undersøge, hvordan kommunerne udruller digitaliseringen i praksis.

I alt 78 borgerservicechefer deltog i den første undersøgelse. Den viste de udfordringer, kommunerne står med, og borgerservicechefernes forventninger til, hvordan Borgerservice vil udvikle sig. Resultaterne fik i løbet af sommeren og efteråret god presseomtale.

I den følgende undersøgelse blev i alt 15 borgerservicemedarbejdere og -chefer interviewet. Undersøgelsen viste, hvordan de arbejder med digitaliseringen, når de ansatte er i kontakt med borgerne, hvilke borgere der er fokus på, og hvordan de ansatte vurderer, at de offentlige digitale løsninger fungerer. En følgegruppe på seks it-frivillige var med til at bestemme undersøgelsernes indhold, og resultaterne indgår i Ældre Sagens fortsatte arbejde omkring digitaliseringens udfordringer. Ældre Sagen er løbende i dialog om digitaliseringsprocessen med Digitaliseringsstyrelsen, KL og andre aktører.

255.000 ældre har aldrig været på nettet Nye tal fra Danmarks Statistik om IT-anvendelse i befolkningen og Ældre Sagens beregninger viser, at omkring 255.000 ældre over 65 år aldrig har været på internettet. I 2013 var tallet cirka 320.000.

Synlighed og image Årsrapport 2014

12. Synlighed og image

Ældre er på mediernes dagsorden Antallet af medieomtaler steg markant i 2014. Ikke mindst de frivilliges store indsats i lokalpressen giver meget positive resultater. Næsten to tredjedele af Ældre Sagens medieomtale har Ældre Sagens frivillige som kilder.

Pressen henvender sig i gennemsnit 10 gange i døgnet til Ældre Sagens sekretariat, som har døgnvagt på pressetelefonen. Herudover har Ældre Sagens lokalafdelinger og frivillige tæt kontakt med lokale journalister, og denne kontakt er de seneste år blevet udbygget betydeligt.

I alt nåede antallet af medieomtaler i 2014 op på næsten 17.000. Heraf er cirka to tredjedele lokale medieomtaler.

Mange platforme øger synligheden Det fragmentariske mediebillede betyder, at det er helt nødvendigt at være synlig med samme sag i mange flere medier og på mange flere platforme end tidligere, hvis vi vil markere os og sætte dagsordenen. Ved at udnytte de mange forskellige medieplatforme øger Ældre Sagen synligheden betydeligt. Rutinemæssigt koordinerer vi nu presseomtale med nyheder på hjemmesiden og med indlæg på sociale medier som Twitter og Facebook.

En sammenligning med andre medlemsorganisationer viser, at Ældre Sagen ligger flot i antal medieomtaler. Kun Kræftens Bekæmpelse ligger lidt højere, og det skyldes omtaler i forbindelse med Landsindsamlingen på TV2.

Flot image I AIM Creates undersøgelse af de almennyttige foreningers image opnåede vi fine resultater i 2014. Befolkningens kendskab til Ældre Sagen var klart bedre i 2014 end i 2013. Vi opnåede også en bedre vurdering end året før og ligger fortsat i Top Fem, når danskere i aldersgruppen 50+ vurderer, hvor godt de synes om foreningerne.

Den danske befolkning ser Ældre Sagen som en forening, der i højere grad end gennemsnittet: ▶▶ ▶▶ ▶▶ ▶▶

er aktiv. er troværdig. har stor synlighed i pressen. har stor indflydelse.

Ældremilliarden i medierne Ældremilliarden og fordelingen af den var årets store emne i vores medieomtale både lokalt og i den landsdækkende presse. I gennemsnit har Ældre Sagen udtalt sig om ældremilliarden 50 gange hver måned. Digitalisering, ensomhed, indsatsen for at halvere antallet af ensomme og pårørendes mange problemer har været andre store pressesager i 2014.

Gammel mad satte dagsordenen Det lykkedes flere gange i 2014 at sætte dagsordenen i medierne. Senest i oktober, hvor det kom frem, at flere kommuner leverer vakuumpakket frokost til en uge ad gangen. Ældre Sagen var i alle medier og kritisere ordningen. Den gamle mad var tophistorie i flere dage, og det fik socialministeren til at tage kraftig afstand fra denne form for kommunal besparelse.

Fuldt telt på Folkemødet Igen i 2014 deltog Ældre Sagen aktivt i Folkemødet på Bornholm med eget telt. Her var vi vært for fire politiske debatter under overskrifterne: Fremtidens arbejdsmarked – trends og muligheder, Generationsmødet, Det selvhjulpne velfærdssamfund samt Livet på landet.

Vi samlede centrale aktører som socialminister Manu Sareen, Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard og minister for By, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen.

Mange besøgende tog aktivt del i paneldebatterne, og lokalforeningen på Bornholm bidrog med lokalpolitiske debatter, som fik teltet til at summe af liv. Desuden deltog vi i arrangementer hos andre organisationer om

37

38

Synlighed og image Årsrapport 2014

pensionssystemet, underernæring, tandpleje, velfærdsteknologi, kvalitet og værdighed i ældreplejen samt fremtidens ældreboliger. Et grundigt forarbejde op til Folkemødet sikrede, at vi var synlige på Twitter, Facebook, på vore hjemmeside og i pressen.

Nyhedsbrev inspirerer lokalt To gange om måneden udsender vi nyhedsbrev til PRansvarlige i lokalafdelingerne. Nyhedsbrevet bringer gode ideer og gode pressehistorier til inspiration og medvirker til den markant øgede synlighed i pressen lokalt. På den måde fungerer nyhedsbrevet som idekilde for lokalafdelingerne indbyrdes. Presseteamet har også haft glæde af de mange cases, der er blevet efterlyst i nyhedsbrevet.

For at imødekomme mediernes stigende ønske om levende mennesker, der underbygger Ældre Sagens budskaber i medierne, indsamler vi cases til pressen. En god case illustrerer aktuelle problemer og gør det nemmere at afsætte historien.

Læserne tilfredse med Ældre Sagens blade Ældre Sagens medlemmer læser meget. Hvert nummer af Ældre Sagen NU bliver i gennemsnit læst i 49 minutter. Indholdet i vores blade har i højere grad end sidste år relevans for vores læsere mener 43 procent af læserne mod 31 procent i 2013.

Temaer i Ældre Sagens medlemsmagasin er komponeret, så læseren ser en sag fra forskellige vinkler, som både dækker følelser og samfundsforhold. På Facebook kommer vi i dialog med læserne om vores temaer. De ældrepolitiske artikler, der lægger sig op ad temaet, bringer vi i nyhedsavisen Ældre Sagen NYT. Læserne er overvejende tilfredse med vores blade, og tilfredsheden stiger især blandt mænd, viser vores læserundersøgelse. Ældre Sagens blade NU, NYT, DET SKER og AKTIV har i en årrække søgt og modtaget årlige tilskud til distribution fra Kulturminisiteriet, det såkaldte distributionstil-

Læserundersøgelse Ældre Sagen NU

2013

2014

Tilfreds

46%

51%

Meget tilfreds

27%

36%

2013

2014

Tilfreds

44%

60%

Meget tilfreds

22%

19%

2013

2014

Tilfreds

39%

59%

Meget tilfreds

32%

25%

Ældre Sagen NYT

Ældre Sagen DET SKER

skud til ideelle foreningsblade. I 2014 har vi fået knap 7 millioner kroner – mod 8 millioner kroner i 2013 – fordelt på 19 blade: 16 udgaver af Ældre Sagen DET SKER samt NU, NYT og AKTIV. Nedgangen i distributionstilskuddet fortsætter i de kommende to år, da reglerne for tilskud er ændret til fordel for tilskud til elektroniske medier.

Flere sider og annoncer i DET SKER I 2014 har vi forsøgt os med annoncer i arrangements­ kalenderen, DET SKER, der hidtil har været et annoncefrit blad. Fra juni 2014 og året ud testede vi annoncer i de områder, som ønskede at deltage. Områderedaktører og distriktsformænd i ni af de 16 blade sagde ja.

Hvert af de ni blade fik i den forbindelse fire sider ekstra pr. udgave; tre sider til annoncer og en side til redaktionel tekst. Det har øget sidetallet i DET SKER yderligere til i alt 1.304 sider i 2014 for alle 16 udgaver til sammen.

I oktober og november 2014 gennemførtes tre læser­ undersøgelser og en fokusgruppe-undersøgelse for at teste, hvad medlemmerne/læserne synes om annoncer i DET SKER. Det første blad i 2014, februar-nummeret, havde premiere på nyt layout med hovedfarverne blå og rød.

Bladhovedet er blåt, og den røde farve på forsiden markerer, hvilket område i landet hver enkelt udgave af DET

Synlighed og image Årsrapport 2014

SKER dækker. Desuden har vi fået en klar markering af kommune-navnene inde i bladet. Samtidig bliver DET SKER nu trykt i en meget kraftigere papirkvalitet. Læsere og redaktører har taget meget positivt imod det nye layout.

I 2014 viser optællingen, at Ældre Sagens frivillige har gennemført i alt 67.700 arrangementer, og omfanget af arrangementer er en væsentlig del af det frivillige arbejde.

Ældre Sagen AKTIV Bladet til foreningens frivillige har gennemgået en designmæssig konceptudvikling og har i løbet af året givet mere plads til formandens leder på side 2. Der er desuden strammet op på temadelen, som indleder bladet.

Aeldresagen.dk Vi har fået en ny og forbedret forside på vores hjemmeside aeldresagen.dk. Forsiden tager udgangspunkt i de brugertest, vi har foretaget, og i en analyse af brugernes adfærd på siden.

Vores fokus på brugeradfærd og brug af søgemaskineoptimering samt en skærpet redaktionel linje har båret frugt: I 2014 voksede antallet af besøgende pr. måned på aeldresagen.dk til 163.000 mod 117.000 i 2013, en stigning på næsten 40 procent. Faktisk er antallet af unikke besøgende på aeldresagen.dk fordoblet på blot to år.

2014 var også året, hvor vi for alvor kom på det sociale medie Twitter. Antallet af følgere er i skrivende stund godt 850, mere end en fordobling siden nytår. Især mediefolk og politikere udveksler synspunkter på Twitter, og blandt Ældre Sagens følgere er flere folketingspolitikere, politiske partier, medier, journalister og organisationer.

Tilslutningen til Ældre Sagens Twitterprofil steg markant under Folkemødet på Bornholm, hvor det hurtige medie var meget benyttet, og under symposiet om ensomhed, hvor en lang række frivilligorganisationer tweetede fra mødet. Ældre Sagens eget sociale medie 1000interesser.dk gik i luften i 2013 og er i vækst. I 2014 er hjemmesiden blevet udviklet og udbygget, og redaktionen har arbejdet med at styrke brugernes engagement og bidrag samt formidlingen af de enkelte interesser via andre sociale medier.

Flere politikere har opdaget Ældre Sagen i de sociale medier, og de taler om og refererer direkte til Ældre Sagen.

Også fremgang på sociale medier På Facebook fulgte 78.296 mennesker Ældre Sagen ved udgangen af 2014 mod 46.189 året før.

Engagementet er højt, og indholdet når ud til et bredt publikum i alder, interesser og livssituationer. Facebook skaber dialog mellem både yngre og ældre, pårørende, plejepersonale, medlemmer og ikke-medlemmer. Facebook har i 2014 spillet en vigtig rolle i at skabe synergi mellem Ældre Sagens kanaler ved at linke og henvise til indhold.

Følg Ældre Sagen på mobilen I 2014 fik Ældre Sagen sin første app til både smartphone og tablet. Med appen får brugerne en let genvej til medlemstilbud, kalender og Værd at Vide (kun i tabletudgaven). Ved årets udgang er appen downloadet 11.500 gange til smartphone eller tablet.

39

Janek Palsbo Janek Palsbo laver gullaschsuppe, når børnebørnene kommer på besøg. Den kan nemlig med fordel laves dagen før, så Janek kan bruge tiden sammen med børnene i stedet for at stå i køkkenet.

Gullaschsuppe (til 6 personer) Lidt olivenolie til stegning 1 løg (hakket) 500 g oksekød i tern 3 spiseskefulde sød paprika 2 l oksekød suppe (frost eller bouillon) 300 g kartofler (skrællede og skåret i tern) 1 pastinak (skrællet og hakket) 1 gulerod (skrællet og hakket) 3 fed hvidløg (hakket) 1 dåse hakkede tomater 1 bladselleri (hakket) 1 rød peber frugt (skåret i tern) Frisk persille Creme fraiche 1. Opvarm olivenolien i en stor, tyk­ bundet gryde ved medium varme.

2. Tilsæt løg og sautér indtil løget begynder at blive blødt.

3. Tilsæt oksekød og paprika og svits indtil kødet er brunt på alle sider.

4. Tilsæt bouillon og bring blandingen i kog under jævnlig omrøring. Lad det simre til kødet er mørt – det tager ca. 40 minutter.

5. Rør kartofler, pastinak, gulerod og hvidløg i suppen. Lad suppen simre i ca. 15 minutter eller til grøntsagerne er møre. Tilsæt tomater, selleri og peberfrugt og lad det simre i yder­ ligere et kvarters tid.

6. Tilsæt persille og smag til med salt og friskkværnet peber.

7. Top hver portion med 1 spiseskefuld creme fraiche og server suppen med groft brød.

Ældre Sagen internationalt Årsrapport 2014

13. Ældre Sagen internationalt HelpAge International besøgte København Ældre Sagen er også engageret internationalt og er medlem af flere internationale organisationer, som arbejder verden over med at forbedre ældres vilkår. Ældre Sagen er medlem af HelpAge International, som arbejder for at forbedre forholdene for ældre i verden, særligt i udviklingslandene, og for at sikre ældres rettigheder i forbindelse med bistands- og nødhjælpsarbejde.

I foråret besøgte to medarbejdere fra HelpAge International København til et seminar om menneskerettigheder for ældre, hvor også Ældre Sagen holdt et oplæg. Under besøget arrangerede Ældre Sagen møder for Help­Age International, blandt andet med Udenrigsministeriet.

Hastrup præsident for internationalt netværk Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup blev i 2014 valgt som præsident for IFA, International Federation on Ageing. Det er et netværk, der forbinder organisationer som

Ældre Sagen, forskere, embedsmænd, politikere og den private sektor med henblik på vidensdeling, udvikling og forskning.

IFA har konsultativ status ved FN, ILO og WHO. IFA besluttede i 2014, at man fra 2015 vil holde årlige topmøder om relevante emner inden for ældreområdet.

Møderne holdes i København og er døbt „Copenhagen Summit“. Emnet for det første Copenhagen Summit er rehabilitering.

AGE – en europæisk platform Ældre Sagen var i 2001 med til at stifte AGE, der er en europæisk platform for ældreorganisationer i EU. Cirka 150 organisationer er medlemmer. AGE søger indflydelse på den politik, der behandles i EU-organerne, og har fokus på en bred vifte af områder: Diskrimination, aktiv aldring, social beskyttelse, pension, pleje og sundhed, transport, ny teknologi og social tryghed. Ældre Sagen er repræsenteret i bestyrelsen for AGE ved næstformand Ebbe Johansen, der er vicepræsident.

Derudover deltager Ældre Sagen i ekspertgrupper vedrørende pension, ligebehandling og sundhed.

41

42

Samfundsansvar og etik Årsrapport 2014

14. Samfundsansvar og etik Som almennyttig forening er Ældre Sagen en organisation, hvis aktiviteter gavner mange andre end vores medlemmer: ▶▶ Vi varetager ældres interesser over for Folketing og kommuner til gavn for alle landets ældre. ▶▶ Vores frivillige sociale indsats gælder alle, uanset om de er medlemmer eller ej. ▶▶ På vores hjemmeside er viden, råd og vores blade frit tilgængelige, og vi ønsker, at flest muligt får gavn af dem. ▶▶ Telefonrådgivningen er åben for alle – også for yngre pårørende.

Vi stræber efter at pege på samfundsmæssige problemer og deres løsning på en rimelig og afbalanceret måde. Vores ærinde er at fremlægge konkrete og konstruktive løsningsforslag gennem dialog.

Vores medlemmer har børn og børnebørn, hvis fremtid ligger dem på sinde, og derfor skal Danmark være et godt land at blive ældre i – også for kommende generationer.

Vi bestræber os på, at vores forslag til forbedringer først og fremmest tilgodeser dem, der har størst behov.

Tilbud med bredde og service Gennem samarbejder med udvalgte partnere stiller vi produkter, ydelser og service til rådighed for vores medlemmer til en attraktiv pris.

Vi lægger vægt på, at vores tilbud er enkle at bruge og forstå, at de har en god kvalitet, og at de leveres med et højt serviceniveau.

Vi indgår ikke eksklusivaftaler og tjener ikke på aftalerne. De fordele og tilbud, vi kan opnå, går direkte til medlemmerne.

Vores medlemstilbud repræsenterer en bredde, så alle kan være med, uanset helbred og økonomi. Et eksempel er mobiltelefoner, hvor vi tilbyder både avancerede modeller og helt enkle.

Vores ambition er, at vi med over 700.000 medlemmer bag os kan påvirke erhvervslivet til også at tænke på vores medlemmers behov, fx når det gælder høreapparater, mobiltelefoner eller anden teknologi.

Undskyld vi forstyrrer …

Vi hverver hele tiden nye medlemmer, men vi sørger for at holde omkostningerne til medlemshvervningen i

bund. De seneste år har vi hvert år haft færre hverveudgifter per nyt medlem.

Vores medlemshvervning kontakter hvert år over en halv million mennesker, og vi oplever desværre nogle få, som føler sig forstyrret og generet fx af telefonhvervning, eller som fortryder indmeldelse.

Selv om det drejer sig om ca. 50 klager pr. 50.000 telefonopkald, er det beklageligt, og det er et område, som vi følger nøje med løbende evaluering af kvalitet og service.

Det må du som frivillig Hos os skal der være klare retningslinjer, når nogen udfører frivilligt arbejde i vores regi og i Ældre Sagens navn.

Det skylder vi alle parter, og derfor underskriver vores frivillige på det sociale område en aftale, der regulerer deres indsats og udstikker retningslinjerne for det.

Som frivillig i Ældre Sagen skal man: ▶▶ forholde sig neutral i partipolitisk, etnisk og religiøs henseende. ▶▶ udføre sit arbejde ulønnet. ▶▶ respektere tavshedspligt og undlade at videregive personlige oplysninger uden samtykke. ▶▶ ikke modtage penge, arv eller gaver. ▶▶ ikke håndtere penge eller medicin. ▶▶ ikke påtage sig professionelle pleje- eller træningsopgaver. ▶▶ ikke have nøgle til brugerens bolig. ▶▶ ikke påtage sig andres lønnede arbejde. ▶▶ være i besiddelse af Ældre Sagens ID-kort med billede. ▶▶ være omfattet af Ældre Sagens forsikring for frivillige. ▶▶ være ledet af frivillige.

Troværdig og faglig rådgivning Høj faglig kvalitet og høj troværdighed er kendetegnene for vores rådgivning. Rådgiverne i Ældre Sagen arbejder ud fra en række grundprincipper: ▶▶ Vi giver plads og lytter, støtter og er imødekommende over for det enkelte menneske, som ringer til os. ▶▶ Vores rådgivning er helhedsorienteret og prøver at tage højde for aspekter i problemstillingen, som spørgeren måske ikke er opmærksom på. ▶▶ I familiekonflikter vælger vi ikke side. ▶▶ Vi råder ikke til omgåelse af lovgivningen, herunder socialt bedrageri.

Samfundsansvar og etik Årsrapport 2014

▶▶ Vi ser kritisk på virksomheder, der har opført sig kritisabelt, uanset om virksomheden samarbejder med Ældre Sagen. ▶▶ Vi vægter det enkelte menneskes værdighed højere end mediernes behov for en god historie. ▶▶ Vi sikrer løbende faglig udvikling og deling af viden i rådgivningen. ▶▶ Vi diskuterer og evaluerer løbende etikken i vores rådgivning.

Styr på ressourcerne Vi arbejder for at anvende foreningens midler ansvarligt med de bedst mulige resultater. Sekretariatets ledelse er derfor styrket på en række punkter: ▶▶ Vi udarbejder årsplaner for sekretariatets afdelinger med klare mål og koordinering af leverancer og ressourcer på tværs af afdelingerne. ▶▶ Vi arbejder med kvartalsvis opfølgning på succeskriterierne for målstyring og projektstyring. ▶▶ Hvert år leverer vi strategisk afrapportering af aktiviteter. ▶▶ Vi har budgetopfølgning fra dag til dag. ▶▶ Vi har fokus på god personaleledelse. ▶▶ Vi forbedrer løbende vores it-styring og datasikkerhed. Ældre Sagens forvaltningssystem bygger på vedtagne etiske retningslinjer, forsigtig og strategibaseret budgettering og tæt budgetopfølgning.

På den måde sikrer vi bedst, at vi udnytter vores ressourcer optimalt og lever op til forvaltningsrevisionens

krav om sparsommelig, produktiv og effektiv drift, fordi vi modtager offentlige midler.

Økonomisk etik Ældre Sagens landsbestyrelse har vedtaget et sæt etiske retningslinjer vedr. økonomiske dispositioner. Hovedindholdet er: ▶▶ Årsrapport med årsregnskab og regnskabsnoter udleveres til alle på opfordring. ▶▶ Vi bruger ikke unødige midler på lokaler, administration og repræsentation m.v. ▶▶ Foreningens midler kan ikke anvendes til formål, der på nogen måde tilgodeser direktionens, landsbestyrelsens, administrationens eller frivilliges personlige økonomiske interesser. ▶▶ Samme person eller personens ægtefælle/samlever kan ikke varetage hvervene som både formand og kasserer i lokalbestyrelser. ▶▶ Frivillige, herunder valgte til landsbestyrelsen, modtager ingen økonomisk kompensation for deres frivillige arbejde. ▶▶ Rejser afholdes så økonomisk forsvarligt som muligt. ▶▶ En uafhængig revisor fører stikprøvekontrol med, at ovenstående retningslinjer overholdes.

43

44

Vores økonomi Årsrapport 2014

15. Vores økonomi Landsforeningens økonomi i 2014 Det er medlemmerne, der er kernen i vores økonomi.

Medlemskontingenter udgør hele 83 procent vores indtægter.

Udover kontingenter er også lotterier og arv indtægtskilder, der kommer fra medlemmerne. De indtægter, der ikke hidrører fra medlemmerne, nemlig bidrag, tilskud og øvrige indtægter, udgør kun en ottendedel af vores samlede indtægter.

Vi bruger midlerne på 3 områder, der udgiftsmæssigt er omtrent lige store:

Landsforeningens indtægter, fordeling 2014

▶▶ Vores lokale aktiviteter, dvs. vores frivilliges socialhumanitære indsats, uddannelse af og støtte mv. til vores frivillige i lokalområderne ▶▶ Landsdækkende aktiviteter, herunder rådgivning om juridiske og sociale spørgsmål, udarbejdelse af analyser, dialog med Folketinget, pressearbejde mv. ▶▶ Servicering og hvervning mv. af medlemmer, herunder produktion og forsendelse af bladpakken Samlet blev resultatet før hensættelser 17,6 mio. kroner i 2014. Årsagen til overskuddet var både uventet større

Udgifternes fordeling på hovedgrupper 2014, 1.000 kr.

Øvrige indtægter 3 % Bidrag og tilskud mv. 8 % Arv 1 % Lotterier 5 %

Lokalt relaterede udgifter 32 %

Medlemsrelaterede udgifter 33 %

Medlems­ kontingenter og -gaver 83 %

Landsrelaterede udgifter 34 %

5 års oversigt Hovedtal i mio. kr.

2010

2011

2012

2013

2014

Samlede indtægter

151,6

154,3

157,6

164,4

178,5

Lokalt og regionalt relaterede udgifter

41,1

44,4

46,8

49,8

51,5

Landsrelaterede udgifter

44,2

47,7

49,3

50,9

54,7

Medlemsrelaterede udgifter i alt

46,8

47,9

49,1

49,5

52,6

Der er anvendt på:

Udgifter i alt

132,1

140

145,2

150,2

158,7

Øvrige poster

14,8

10,8

8,4

11,3

14,8

Årets resultat

4,7

3,5

4,0

2,9

5,0

162,9

165,5

166,4

174,2

174,4

43,8

43,5

45,0

48,2

49,5

100

105

112

115

119

3

4

3

3

2

570.000

596.000

632.340

669.616

708.768

Aktiver Egenkapital i alt Antal ansatte i sekretariatet Antal ansatte i flex/skånejob mv. lokalt Medlemstal ved årets udgang

Vores økonomi Årsrapport 2014

Lokalafdelingernes økonomi 2010 – 2014 i 1000 kr.

2010

2011

2012

2013

2014

35.284

34.447

31.633

32.523

34.608

Offentlige tilskud

9.959

10.157

10.851

11.178

11.684

Diverse indtægter

5.137

4.857

3.219

2.684

2.270

Lokale tilskud og bidrag fra erhvervslivet

1.990

2.315

2.310

3.296

2.951

160

173

181

138

108

52.530

51.949

48.194

49.819

51.621

15.044

15.473

15.896

16.703

17.558

312

966

1.814

2.978

2.795

Udbetalt fra landsforeningen i alt

15.356

16.439

17.710

19.681

20.353

Indtægter i alt

67.886

68.388

65.904

69.500

71.974

Arrangementsudgifter

43.511

42.834

37.250

37.346

38.473

Transport, husleje, honorarer m.v.

22.901

24.734

27.240

30.897

30.325

Udgifter lokalt i alt

66.412

67.568

64.490

68.243

68.798

117

286

273

314

316

66.295

67.282

64.217

67.929

68.482

1.591

1.106

1.687

1.571

3.492

Indtægter Arrangementsindtægter

Renteindtægter Indtægter ekskl. udbetalinger fra landsforeningen Udbetalinger fra landsforeningen Andel af kontingentindtægt Øvrige tilskud fra sekretariatet

Udgifter

Heraf dækket af arvemidler Udgifter i alt Årets resultat lokalt

indtægter som følge af en større medlemsfremgang end forudset og uventede besparelser og effektiviseringer i driften. Hertil kommer ekstraordinære indtægter såsom arv, som vi ikke kan fremskrive og bruge til vedvarende udvidelser.

Vi ønsker ikke at spare op til mere end den nødvendige egenkapital. De midler, vi får ind, skal virke aktivt for Ældre Sagen formål. Derfor har vi besluttet at hensætte midler til konkrete aktiviteter i 2015, således at resultatet i 2014 efter hensættelser blev et overskud på 5 mio. kroner, hvoraf de 3,5 mio. kroner udgøres af overskud fra lokalafdelingerne.

Lokalafdelingernes økonomi 2010-2014 Omsætningen i vores 217 lokalafdelinger var i 2014 på 51,6 mio. kroner. Dertil kommer tilskud fra landsforeningen på godt 20 mio. kroner, så indtægterne i alt blev 72 mio. Det svarer til, at den gennemsnitlige lokalafdeling i Ældre Sagen årligt har indtægter på lidt over 300.000 kroner.

Dermed består godt en fjerdedel af de lokale indtægter af den andel af landsforeningens medlemskontingenter, som lokalafdelingerne modtager. Det beløb beregnes ud fra areal og medlemmer i lokalafdelingen.

Knap halvdelen af de lokale indtægter stammer fra medlemmers betaling for forskellige arrangementer (kurser, undervisning, foredrag, mv.), hvor deltagerbetaling skal dække en del af omkostningerne i forbindelse med aktiviteten.

Endelig er der lokale indtægter i form af offentlige tilskud, som lokalafdelingen modtager som støtte til sin frivillige sociale indsats (besøgsvenner, aktiviteter på plejehjem mv.) samt anerkendelse af den forebyggende indsats, der ligger i medlemsarrangementerne.

Lotterier bidrager til at ­finansiere vores arbejde Vi har fire gange årligt et medlemslotteri. Formålet er at finansiere vores frivillige sociale indsats lokalt og samtidig give medlemmerne mulighed for at spille i en god sags tjeneste. I et typisk lotteri spiller godt en snes tusinde medlemmer for lidt over 4 mio. kr.

I 2014 genererede vores lotterier et overskud på 9,6 mio. kroner.

45

Jette Eriksen Børnebørnene bliver tit passet hos mormor og morfar, og ofte står der frikadeller med hvid sovs på menuen.

Mormors frikadeller 500 g kalv og flæsk 50 g mel 1 æg 1 dl mælk 1 helt løg 1 tsk. salt 1 tsk. peber Rør mel, æg og mælk sammen til en jævning. Tilsæt det til kødet og rør godt.

Tilsæt så fint revet løg, salt og peber, og rør til farsen synger i skålen. Form til frikadeller og steg på panden.

Hvid sovs 50 g margarine 2 dl mælk 1 dl mel 2 dl kartoffelvand 1 tsk. salt Smelt margarinen i en kasserolle. Kom melet i og rør til en smørbolle. Tilsæt kartoffelvand og rør til sovsen er jævn.

Tilsæt mælk og salt og giv sovsen et opkog.

Der hører selvfølgelig kartofler til retten.

Ledelsespåtegning Årsrapport 2014

Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014 for Ældre Sagen. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af foreningens aktiviteter og pengestrømme for 2014.

Vi anser endvidere årsberetningen for at indeholde en retvisende redegørelse for foreningens aktiviteter, mål og resultater, herunder af de retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af foreningen. Årsrapporten godkendes.

København, den 23. marts 2015 Direktion:

Bjarne Hastrup adm. direktør

Landsbestyrelse:

Søren Rand landsformand

Ebbe Johansen næstformand

Jytte Funch

Søren Udam

Kai Nørrung

Bent Guul

Thomas Berntsen

Tove Jørvang

Niels Erik Tulstrup

49

50

Den uafhængige revisors erklæringer Årsrapport 2014

Den uafhængige revisors erklæringer Til delegeretforsamlingen i Ældre Sagen Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Ældre Sagen for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A tilpasset foreningens forhold.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med „Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaber for modtagere af tilskud fra SocialBørne- og Integrationsministeriets puljer efter lov om udlodning af overskud fra spil, lotteri samt heste og hundevæddemål“.

i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne kontrol.

En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med „Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaber for modtagere af tilskud fra Social- Børne- og Integrationsministeriets puljer efter lov om udlodning af overskud fra spil, lotteri samt heste og hundevæddemål“.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Revisors ansvar Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik, jf. „Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaber for modtagere af tilskud fra Social- Børne- og Integrationsministeriets puljer efter lov om udlodning af overskud fra spil, lotteri samt heste og hundevæddemål“. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger

Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af foreningens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2014 i overensstemmelse med årsregnskabsloven tilpasset foreningens forhold.

Det er ligeledes vor opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med „Bekendtgørelse om regnskab og revision mv. af regnskaber for modtagere af tilskud fra Social- Børne- og Integrationsministeriets puljer efter lov om udlodning af overskud fra spil, lotteri samt heste og hundevæddemål“.

Den uafhængige revisors erklæringer Årsrapport 2014

Andre erklæringer i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Erklæring om ikke-finansielle oplysninger i årsrapporten Efter aftale med ledelsen har vi i tilslutning til revisionen af Ældre Sagens årsregnskab for 2014 specifikt gennemgået de ikke-finansielle resultater, der indgår i det strategiske barometer anført på side 3 i årsrapporten.

Ledelsen har ansvaret for at disse oplysninger er dokumenterede og dækkende for Ældre Sagens virksomhed. Vort ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion om oplysningerne.

Det udførte arbejde Vi har udført vort arbejde i overensstemmelse med den internationale standard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Standarden kræver, at vi tilrettelægger og udfører vort arbejde med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at de ikke-finansielle resultater, der indgår i det strategiske barometer ikke indeholder væsentlig

fejlinformation og er i overensstemmelse med den på side 52 beskrevne rapporteringspraksis.

Vort arbejde har omfattet en vurdering af den anvendte rapporteringspraksis, en analyse af sammenhængene til foreningens reviderede årsregnskab for 2014 og stikprøvevis sammenholdelse til underliggende dokumentation.

Det er vor opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Konklusion Under vort arbejde er vi ikke blevet bekendt med forhold eller oplysninger der giver os anledning til at konkludere at rapporteringen om resultater ikke er dokumenterede og dækkende for Ældre Sagens virksomhed.

Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vor opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Hellerup, den 23. marts 2015 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Erik Stener Jørgensen statsautoriseret revisor

Mikkel Sthyr statsautoriseret revisor

51

52

Anvendt regnskabs- og rapporteringspraksis Årsrapport 2014

Anvendt regnskabsog rapporteringspraksis Årsregnskabet Regnskabet for Ældre Sagen er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven (klasse A) tilpasset foreningens forhold og efter samme regnskabspraksis som sidste år.

føres efter forfaldsprincippet. Realiserede og urealiserede kursgevinster og –tab på obligationer føres i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelse

Balance

Medlemsindtægter og indtægter i lokalafdelinger medtages i regnskabet ved indbetaling, da opkrævningsperioden for medlemskontingentet følger kalenderåret. Indbetalinger modtaget sidst på året, som vedrører det følgende år, medtages under periodeafgrænsningsposter.

Anlægsaktiver værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket akkumulerede afskrivninger.

Tilskud til konkrete projekter indtægtsføres i takt med projektets gennemførelse. Bidrag mv. indtægtsføres på indbetalingstidspunktet.

Arv og gaver indtægtsføres ved indbetaling til Ældre Sagen. Arvet løsøre indtægtsføres med den af skifteretten opgivne værdi. Arv øremærket til lokale formål hensættes under reserver i lokalbestyrelserne.

Salgsindtægter indtægtsføres ved fakturering.

Omkostninger omfatter omkostninger til distribution, salg, reklame, administration, lokaler, lønomkostninger til personale mv.

Fællesomkostninger er fordelt baseret på lønsum til medarbejdere i de enkelte funktioner.

Afskrivninger: ▶▶ Ejendommen afskrives med 1 procent om året, efter at der er reguleret for grundens værdi og selve ejendommens scrapværdi. Tekniske installationer afskrives lineært over 10 år. ▶▶ Driftsmidler afskrives lineært over 4 år. Større it-anskaffelser afskrives med 45 procent i anskaffelsesåret, og resten afskrives lineært over 3 år. Biler afskrives over 5 år. I det omfang, det i øvrigt findes hensigtsmæssigt, afskrives fuldt ud i anskaffelsesåret.

Finansielle poster: Renter af bankindestående og obligationer periodiseres til regnskabsåret, mens båndlagte midler relateret til de enkelte lokalbestyrelser indtægts-

Obligationer optages til den laveste værdi af den børsnoterede kurs på balancedagen eller kurs pari – dog optages udtrukne obligationer til kurs pari.

Tilgodehavender måles til amortiserset kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi, med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regnskabsår, og måles til kostpris.

Hensættelser: Til aktiviteter, der er besluttet igangsat, hensættes de forventede omkostninger.

Finansielle forpligtelser omfatter gæld til leverandører mv., opgjort til amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi.

Anden gæld: Rente-swap indgået til fastlåsning af fremtidige rentebetalinger indregnes til dagsværdi i balancen i posten anden gæld. Værdiregulering indregnes på egenkapitalen indtil de sikrede rentebetalinger realiseres. På dette tidspunkt indregnes værdiændringer sammen med de sikrede renter.

Periodeafgrænsningsposter indregnet under forpligtelser omfatter modtagne indtægter til resultatføring i efterfølgende regnskabsår og måles til kostpris.

Pengestrømsanalyse Pengestrømsanalysen præsenteres efter den indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, investeringer og finansiering samt foreningens likvider ved årets begyndelse og afslutning.

Anvendt regnskabs- og rapporteringspraksis Årsrapport 2014

Pengestrømme vedrørende driften opgøres som driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital.

Pengestrømme vedrørende investeringer omfatter betalinger i forbindelse med anlægsaktiverne.

Pengestrømme vedrørende finansieringen omfatter optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld mv.

Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer i lokalbestyrelser med fradrag af kortfristet bankgæld.

Ikke-finansielle oplysninger Dette afsnit beskriver rapporteringspraksis for de ikkefinansielle oplysninger, som er medtaget i det strategiske barometer, som indgår i ledelsens beretning i kapitel 1.

Indholdet i det strategiske barometer er bestemt af Ældre Sagens ledelse ud fra en vurdering af, hvilke konkrete målepunkter som er velegnede til at sige noget om organisationens evne til at opfylde sit formål. Ældre Sagen er lydhør over for medlemmer såvel som andre interessenter og har løbende strukturerede og uformelle processer i gang, som sikrer, at organisationen fokuserer på det, der opfylder formålet og er væsentligt for medlemmerne.

Data i strategisk barometer indgår i den løbende strategiske opfølgning, som ledelsen foretager regelmæssigt, og fremkommer således: Antal registrerede frivillige: Flertallet af frivillige er selv medlem af Ældre Sagen. For sådanne frivillige, der indrapporteres fra lokalbestyrelserne, gælder, at de bliver registreret i vores medlemskartotek som ydende en frivillig indsats. Der sker løbende en opdatering af, hvilke medlemmer som også er frivillige. Frivillige, der ikke er medlemmer, registreres særskilt, men i øvrigt på samme måde.

Antal rådgivninger: Rådgivningen varetages fra sekretariatet. Antallet af rådgivninger opgøres på basis af en løbende registrering foretaget af medarbejderne i rådgivningen.

Medieomtaler: Optælling af medieomtaler sker ved, at Infomedia dagligt foretager skanninger af stort set alle danske medier og herefter foretager en udvælgelse med fokus på, at Ældre Sagen omtales i forbindelse med emner som sundheds-, pensions- og arbejdsmarkedspolitik. På basis af dette sker der månedligt i Ældre Sagens Kommunikationsafdeling en gennemgang af Infomedias database med henblik på yderligere at sikre, at omtaler, der ikke lever op til dette, frasorteres.

Antal unikke brugere samt antal besøgende på hjemmesiden: Opgøres ud fra sædvanlige metoder, idet der tages udgangspunkt i en månedsvis statistik.

Imagerang blandt almennyttige foreninger, i 50+ befolkning: Kilde er den imageundersøgelse blandt almennyttige foreninger i Danmark, som i 2014 blev gennemført af AIM Create, i tidligere år af Nielsen Co. Antal medlemmer: Opgøres ud fra medlemskartotek over betalende aktive medlemmer.

Gentegningsprocent: Opgøres som den andel af medlemskaberne, der efter at have modtaget kontingentopkrævning, og inden for ½ år, har betalt kontingentet og dermed bekræftet medlemskabet. Det angivne tal er gennemsnittet af gentegningsprocenten ved de to halvårlige opkrævninger.

Medlemsandel i befolkningen 50-64 år samt i 50+: Opgøres ved at sammenholde antal medlemmer i aldersgruppen med den samlede danske befolkning i samme aldersgruppe, ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose, idet der tages udgangspunkt i alderen ved årsskiftet. Antal medlemmer i aldersgruppen estimeres som det antal medlemmer, hvis alder er kendt til at være i dette interval, tillagt en forholdsmæssig del af de medlemmer, hvis fødselsår er ukendt.

Antal læsere af magasinet Ældre Sagen NU: Opgøres af den uafhængige organisation Indeks Danmarks læserundersøgelser efter sædvanlige principper for læserundersøgelser. Tallet dækker læsertallet for 1. halvår, da opgørelsen for 2. halvår kommer for sent til at kunne tages med i rapporten.

53

54

Resultatopgørelse Årsrapport 2014

Resultatopgørelse Beløb i 1.000 kr.

Note

Regnskab 2014

Regnskab 2013

Medlemskontingent og gaver

1

147.902

133.468

Lotterier

2

9.635

7.483

2.384

4.253

13.600

14.000

4.943

5.235

178.464

164.439

16.861

18.110

Arv Bidrag og tilskud mv.

3

Øvrige indtægter Indtægter i alt Lokalt

4

Frivillige

5

Lokalt relaterede udgifter i alt

34.585

31.722

51.446

49.832

Kommunikation

6

21.302

19.303

Rådgivning

7

13.214

13.661

Samfundsanalyse

8

20.180

17.917

Landsrelaterede udgifter i alt Udgifter vedr. Ældre Sagens aktivitetsområder i alt Brutto resultat Medlemsadministration og medlemspleje

54.696

50.881

106.142

100.713

72.322

63.726

9

8.608

8.521

Medlemskaber og Marked

10

29.630

27.418

Medlemsblad

11

14.393

13.566

52.631

49.505

19.691

14.221

-1.911

-1.890

17.780

12.331

Medlemsrelaterede udgifter i alt Resultat før finansielle poster og projekthensættelser Finansielle poster, netto

12

Resultat før hensættelser Hensat arv til lokale formål

4

Resultat før projekthensættelser Hensat til konkrete projekter

15

150

50

17.630

12.281

12.656

9.419

12.656

9.419

4.974

2.862

4

3.492

1.571

17

1.482

1.291

4.974

2.862

Projekthensættelser i alt Årets resultat Årets resultat disponeres således: Overført til reserver i lokalbestyrelser Overført til egenkapitalen I alt

Balance Årsrapport 2014

Balance Beløb i 1.000 kr.

Note

Regnskab 2014

Regnskab 2013

14

AKTIVER Ejendommen Nørregade 49

72.198

74.062

Driftsmidler

0

0

Obligationer

0

10.000

Depositum

6

6

72.204

84.068

120

104

Tilgodehavender

3.198

2.794

Periodeafgrænsningsposter

3.018

1.819

Anlægsaktiver i alt Salgsartikler

Diverse lokale aktiver Likvider Likvide beholdninger og obligationer lokalt

16

1.947

1.948

57.317

50.293

36.631

33.218

Omsætningsaktiver i alt

102.231

90.176

Aktiver i alt

174.435

174.244

49.466

48.202

31.232

27.740

PASSIVER Egenkapital

17

Lokale reserver Arv lokale formål

3.681

3.847

4

34.913

31.587

Hensættelser til konkrete projekter

15

19.008

14.441

Lån ejendommen

18

29.913

33.066

1.582

10.000

11.000

9.321

Reserver lokalt

Lån ejendom kortfristet Leverandører af varer og tjenesteydelser Periodeafgrænsningsposter

6.767

6.699

Diverse lokale passiver

3.665

3.580

Anden gæld

18.121

17.348

Kortfristet gæld i alt

41.135

46.948

174.435

174.244

Passiver i alt Eventualforpligtigelser mv.

19

Samlede lønudgifter

13

55

56

Pengestrømsanalyse Årsrapport 2014

Pengestrøms­analyse Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2014

Regnskab 2013

Årets resultat

4.974

2.862

Afskrivninger

2.554

3.880

Forskydning i hensættelser

4.567

4.052

Forskydning i hensættelser til lokale formål mv.

Forskydning i tilgodehavender Forskydning i leverandørgæld mv.

Forskydning i salgsartikler Driftens likviditetsvirkning

-166

-264

-1.602

627

2.387

1.166

-16

80

12.698

12.403

Ombygning af ejendom

-437

0

Køb af driftsmidler

-253

-1.608

Investeringer

-690

-1.608

Lån i ejendommen

-1.571

0

Indfrielse banklån

-10.000

0

Salg/køb af obligationer

10.000

20.490

Likviditet fra finansiering

-1.571

20.490

Årets nettolikviditetsforskydning

10.437

31.285

Likvide midler pr. 1. januar

83.511

52.226

Likvide midler pr. 31. december

93.948

83.511

Likvider

57.317

50.293

Likvide beholdninger og obligationer lokalt

36.631

33.218

93.948

83.511

der fordeler sig således:

Noter Årsrapport 2014

Noter Note 1. Medlemskontingent og gaver Beløb i 1.000 kr.

Medlemskontingent Medlemsgaver

Regnskab 2014

Regnskab 2013

146.542

132.470

1.360

998

Medlemskontingent og gaver i alt

147.902

133.468

Medlemmer ultimo året

708.768

669.616

Medlemskontingentet er ændret med stigning på 10/15 kr. for enkelt/familiemedlemsskaber for 2. halvår.

Note 2. Lotterier Beløb i 1.000 kr.

Indtægter

Regnskab 2014

Regnskab 2013

17.214

15.648

Udgifter inkl. gevinster

7.579

8.165

Lotterier i alt

9.635

7.483

Note 3. Bidrag og tilskud mv.

Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2014 Bidrag fra samarbejdspartnere mv.

Regnskab 2013

0

0

Tips/lotto puljemidler

13.600

14.000

Bidrag og tilskud mv. i alt

13.600

14.000

Satspuljemidler og projekttilskud er medtaget under de enkelte funktioner, der har afholdt udgifterne til projekterne.

Fra Tips og lottopuljen til landsdækkende formål har Ældre Sagen i 2014 modtaget 13.600 t.kr. Midlerne er øremærket til at „varetage de ældres interesser og gøre en social indsats for ældre“. Ældre Sagen har forbrugt midlerne til delvis dækning af vore aktiviteter indenfor Frivillige, Samfundsanalyse samt Rådgivning. De samlede udgifter på de 3 områder udgør netto 67.979 t.kr.

57

58

Noter Årsrapport 2014

Noter

fortsat

Note 4. Lokalt Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2014

Regnskab 2013

Arrangementsindtægter

34.608

32.523

Offentlige tilskud

11.684

11.178

Diverse indtægter

2.270

2.684

Lokale tilskud og bidrag fra erhvervslivet

2.951

3.296

Indtægter

Renteindtægter Indtægter ekskl. udbetalinger fra Landsforeningen

108

138

51.621

49.819

17.558

16.703

Udbetaling fra Landsforeningen Andel af kontingentindtægt Øvrige tilskud fra landsforeningen

2.795

2.978

Udbetalt fra Landsforeningen i alt

20.353

19.681

Indtægter lokalt i alt

71.974

69.500

Arrangementsudgifter

38.473

37.346

Transport, husleje, honorarer mv.

30.325

30.897

Udgifter lokalt i alt

68.798

68.243

316

314

68.482

67.929

3.492

1.571

20.353

19.681

3.492

1.571

16.861

18.110

Udgifter

Heraf dækket af hensættelser og arvemidler Udgifter i alt Årsresultat lokalt Indgår i resultatopgørelsen på følgende måde: Udbetalt fra Landsforeningen Årsresultat lokalt Lokalt i alt

Beløb i 1.000 kr.

Reserver lokalt Saldo pr. 1. januar Hensatte arvemidler Anvendte arvemidler Resultat lokalt I alt til fremtidig disponering lokalt

Lokale reserver

Arv lokale formål

Reserver i alt

27.740

3.847

31.587

0

150

150

0

-316

-316

3.492

0

3.492

31.232

3.681

34.913

Arvemidler til lokale formål er midler, der i henhold til testamenter o. lign. skal anvendes lokalt.

Antallet af lokalbestyrelser/distrikter er 217/10.

Noter Årsrapport 2014

Noter

fortsat

Note 5. Frivillige Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2014

Regnskab 2013

Projekttilskud

1.955

2.825

Distributionstilskud

4.030

3.648

Projekttilskud partnere

1.345

1.147

Indtægter i alt

7.330

7.620

Lønninger mv.

19.349

18.285

Kursusaktiviteter, DET SKER mv.

Udgifter 21.844

19.956

Afskrivninger

722

1.101

Udgifter i alt

41.915

39.342

Frivillige i alt

34.585

31.722

Note 6. Kommunikation Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2014

Regnskab 2013

0

1.118

Lønninger mv.

10.613

9.464

Hjemmeside, presse mv.

Projekttilskud Udgifter

10.289

10.382

Afskrivninger

400

575

Udgifter i alt

21.302

20.421

Kommunikation i alt

21.302

19.303

Note 7. Rådgivning Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2014

Regnskab 2013

Lønninger mv.

8.718

8.756

Værd at Vide og andre projekter

Udgifter 4.167

4.373

Afskrivninger

329

532

Udgifter i alt

13.214

13.661

Rådgivning i alt

13.214

13.661

59

60

Noter Årsrapport 2014

Noter

fortsat

Note 8. Samfundsanalyse Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2014

Regnskab 2013

12.829

11.209

6.868

6.028

Udgifter Lønninger mv. Øvrige udgifter Afskrivninger

483

680

Udgifter i alt

20.180

17.917

Samfundsanalyse i alt

20.180

17.917

Note 9. Medlemsadministration og medlemspleje Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2014

Regnskab 2013

Lønninger mv.

5.614

5.427

Øvrige udgifter

Udgifter 2.782

2.765

Afskrivninger

212

329

Udgifter i alt

8.608

8.521

Medlemsadministration og medlemspleje i alt

8.608

8.521

Note 10. Medlemsskaber og Marked Beløb i 1.000 kr.

Annonceindtægter

Regnskab 2014

Regnskab 2013

7.966

7.249

8.369

8.604

Udgifter Lønninger mv.

Hvervning, medlemstilbud, PBS gebyr mv.

28.911

25.541

Afskrivninger

316

522

Udgifter i alt

37.596

34.667

Medlemsskaber og Marked i alt

29.630

27.418

Noter Årsrapport 2014

Noter

fortsat

Note 11. Medlemsblad Beløb i 1.000 kr.

Annonceindtægter Distributionstilskud

Regnskab 2014

Regnskab 2013

11.534

10.895

3.000

4.929

14.534

15.824

2.367

2.475

Trykning

12.454

12.458

Porto

14.014

14.307

Indtægter i alt Udgifter Lønninger mv.

Afskrivninger

92

150

Udgifter i alt

28.927

29.390

Medlemsblad i alt

14.393

13.566

Ældre Sagen NU og Nyt udkommer 6 gange om året, i alt 12 blade. Opgjort på basis af medlemstallet ultimo året udgjorde omkostningen til udgivelse pr. blad pr. medlem 1,69 kr. I 2013 var det tilsvarende tal 1,69.

Note 12. Finansielle poster, netto Beløb i 1.000 kr.

Finansielle indtægter Finansielle udgifter Kursregulering obligationer Finansielle poster, netto i alt

Regnskab 2014

Regnskab 2013

220

544

2.134

2.436

3

2

-1.911

-1.890

Note 13. Samlede lønudgifter Beløb i 1.000 kr.

Lønudgifter er i regnskabet fordelt på de enkelte aktiviteter og specificeres på følgende måde: Lønninger inkl. pensionsbidrag Sociale bidrag Samlede lønudgifter i alt Medarbejderstaben fordeler sig således: Fastansatte

Regnskab 2014

Regnskab 2013

66.402

62.667

611

603

67.013

63.270

Antal

Antal

105

100

Projektansatte

4

4

Timelønnede/vikarer

9

10

Elever Ansatte i sekretariatet Flexjob/skånejob mv. lokalt I alt

1

1

119

115

2

3

121

118

Antal medarbejdere er beregnet som årsværk. Stigningen i medarbejdertallet inkluderer barselsvikarer.

61

62

Noter Årsrapport 2014

Noter

fortsat

Note 14. Ejendommens værdi og driftsmidler Beløb i 1.000 kr.

Ejendom

Ombygning

Ejendom i alt

Driftsmidler

71.442

15.689

87.131

8.797

Årets tilgang

0

437

437

253

Årets afgang til kostpris

0

0

0

-404

71.442

16.126

87.568

8.646

6.425

6.644

13.069

8.797

714

1.587

2.301

253

Anskaffelsespris pr. 1. januar

Anskaffelsespris pr. 31. december Afskrivninger pr. 1. januar Årets af- og nedskrivninger Tilbageførte afskrivninger på afhændede aktiver Af- og nedskrivninger pr. 31. december Bogført værdi pr. 31. december

0

0

0

-404

7.139

8.231

15.370

8.646

64.303

7.895

72.198

0

Offentlig ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2011

67.000

Heraf grundværdi

13.520

Note 15. Hensættelser til konkrete projekter Beløb i 1.000 kr.

Diverse projekter

Hensat i alt

Saldo pr. 1. januar

14.441

14.441

Anvendte hensættelser

-8.089

-8.089

Årets hensættelser tilbageført

-44

-44

Hensat i året

12.700

12.700

Saldo pr. 31. december

19.008

19.008

Årets hensættelser kan relateres til tyndt befolkede områder 200 t.kr., demens 300 t.kr., Strategi 2017-2021 1.000 t.kr., frivilligportalen fase 2 2.800 t.kr. og ny IT platform 8.400 t.kr.

Anvendte hensættelser for året kan relateres til Lokale nyhedsbreve 34 t.kr., skrøbelige ældre 1.025 t.kr., digitaliseringsundersøgelse 292 t.kr., pårørende 370 t.kr., interessentanalyse 300 t.kr., analyse medlemmer ikke medlemmer 484 t.kr., forbedring VAV 164 t.kr., Web faciliteter 1716 t.kr., støtte til døende 607 t.kr., sangbog svage ældre 399 t.kr., ensomhed 1.232 t.kr., frivillighed/borgernes velfærd 658 t.kr., App/WEB sites udvikling 600 t.kr. og fremtidsstudiet 208 t.kr.

Noter Årsrapport 2014

Noter

fortsat

Note 16. Likvide beholdninger og obligationer lokalt Beløb i 1.000 kr.

Regnskab 2014

Regnskab 2013

Arv, reserveret til lokale formål Obligationer

341

1.076

Likvide beholdninger

3.340

2.771

Arv, reserveret til lokale formål i alt

3.681

3.847

Likvide beholdninger lokalt

32.950

29.371

Likvide beholdninger og obligationer lokalt i alt

36.631

33.218

Note 17. Egenkapital Beløb i 1.000 kr.

Egenkapital pr. 1. januar Rente-swap, årets markedsværdiregulering Resultatdisponering Egenkapital pr. 31. december

Regnskab 2014

Regnskab 2013

48.202

44.985

-218

1.926

1.482

1.291

49.466

48.202

Note 18. Lån ejendommen Ejendommen er finansieret med 31.495 t.kr. realkreditlån. i 2014 er afdraget 1.572 t.kr. Ejendommen er stillet som sikkerhed for lånet. Der er indgået rente-swap aftale, således at renten er fastlåst indtil 31/12-2018. Markedsværdien på den indgåede rente-swap aftale er -5.615 t. kr.og er indregnet under anden gæld i balancen med modpost på egenkapitalen.

Stående banklån med udløb 30/6-2014 på 10.000 t.kr. til fast rente er indfriet.

Note 19. Eventualforpligtelser mv.

Beløb i 1.000 kr.

Leasingforpligtelser, kontorinventar

Lokalt er der herudover indgået lejemål med opsigelsesperioder på 0 til 5 år.

Regnskab 2014

Regnskab 2013

1.303

3.382

63

Ældre Sagen er en forening: Vores frivillige udveksler erfaring og ideer i 10 geografiske distrikter Foreningen er organiseret i 217 lokale afdelinger, ledet af frivillige lokalbestyrelser

708.768 medlemmer

I de 58 kommuner, hvor der er to eller flere lokalafdelinger, danner de sammen et Koordinationsudvalg, der er fælles talerør over for kommunen

Delegeretforsamlingen, der består af landsbestyrelsen samt lokalbestyrelsernes formænd, er øverste besluttende myndighed.

Den vedtager foreningens strategi og budget samt vælger landsbestyrelsen

Landsbestyrelsen ansætter direktionen, som forestår den daglige drift af sekretariatet

Ældre Sagen ▶ er en almennyttig forening, der arbejder for et samfund, hvor alle kan leve et godt og langt liv. ▶ er partipolitisk, religiøst og etnisk neutral. ▶ har 709.000 medlemmer.

▶ har 16.200 frivillige. ▶ har sekretariat i København med 119 medarbejdere. ▶ er finansieret hovedsageligt af medlemskontingent.

| Ældre Sagen | Nørregade 49 | 1165 København K | Tlf. 33 96 86 86 | www.aeldresagen.dk |