Ældre Sagen AKTIV september 2015 by Ældre Sagen

Ældre Sagen AKTIV

TEMA: Mad og måltider

MAD SMAGER BEDRE I GODT SELSKAB

SIDE 6

Hent ny viden kurser og temadage SIDE 26

Velkommen til de nye BAGSIDE

A E L D R E S AG E N . D K / F R I V I L L I G P O RTA L E N

SEPTEMBER 2015

September 2015

Forsiden Aase Holm, Køge Foto Ulrik Jantzen

Misforståelser i maddebat Vi danskere er utrolig optagede af mad. Madprogram merne står i kø, når man tænder for sit tv. Og både tv og aviser har dokumentarprogrammer, der handler om, hvordan overvægtige forsøger at tabe sig. Vi bliver også bombarderet med budskaber fra eksper ter og journalister om den ”rigtige” måde at spise på og at leve på i det hele taget. Personligt kan jeg godt blive frustreret, fordi jeg oplever, at al fokus er på overvægt, på at vi alle skal slanke os, og at der gælder samme uni versalråd for alle. For nylig udkom en redegørelse med titlen: ”Under ernæring – det skjulte samfundsproblem”. Den har gjort meget stort indtryk på mig, fordi den dokumenterer, at undervægt og fejlernæring er et kæmpe problem, især blandt mange svækkede ældre. Deres problem er så

langtfra, at de spiser for fedt, for sødt og for usundt, og at de vejer alt for meget – det er derimod, at de spiser for lidt, fordi de mangler appetit, og at dette truer deres hel bred og livskvalitet. Vidste du, at det, man spiser, har meget stor betyd ning også for at holde hjernen frisk og aktiv? Med andre ord: Fejlernæring kan gøre, at ens hjerne føler sig træt, så appetitten føles mindre, hvilket igangsætter en ond cirkel af fejlernæring, træthed og manglende appetit på livet i det hele taget. For mange svækkede ældre er det helt forkert at foku sere på, om de nu spiser salatblade eller broccoli nok. Det er i virkeligheden langt vigtigere at finde ud af, hvilken type mad der kan gøre, at de overhovedet får lyst til at spise. Om de i det hele taget har nogen at spise sammen med. Jo mere jeg hører om viden om ernæringsproblemer blandt svækkede ældre, desto gladere bliver jeg for, at mange af Ældre Sagens lokalafdelinger har aktiviteter, der handler om at være sammen med andre, mens man spiser. Jeg synes, at vi kan være stolte af, at så mange af Ældre Sagens frivillige derved bidrager til at bekæmpe ensomhed og skabe samvær om det at spise. Søren Rand Landsformand soren.rand@mail.dk

Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 86 Fax 33 96 86 87 aeldresagen.dk

Ældre Sagen AKTIV september 2015

Redaktør Tom Nervil aktiv@aeldresagen.dk Redaktionelt stof modtages gerne via e-mail

Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Oplag 15.200 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk Datagraf Communications

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven Deadline for næste blad 22. oktober 2015

indhold: 4– 7

skal være hjertestartere u Der på plejehjem

TEMA:

mad og måltider

8 LÆSERBREVE 9 KRONIK 0–q

med roll-ups, papkrus og bolsjer

o Vi skal ud, hvor borgerne bor Landsbestyrelsen har en ambition:

lokaleældrepolitik p Den kan gøre en forskel

[ IT Frivillige er hele ] UDSYN: grundlaget for festivalen

LANDET RUNDT

Ny guide

Synålen skaber kontakt og glæde

til pårørende på vej

t Folkemødet

giver os vigtigt netværk

Frivillige i kamp

Antallet af vågere eksploderer

\ UDGIVELSER a KURSUS s FRIVILLIGPORTALEN d ”Sangen har vinger” - nu på cd

f DET SKREV PRESSEN g NAVNE h KONTAKT j Tag godt imod de nye Ældre Sagen AKTIV september 2015

TEMA: MAD OG MÅLTIDER

NYE BOLLER PÅ SUPPEN Maden vokser i munden, halsen er tør, og det er svært at synke. De blege kartofler ligger nøgne i foliebakken og

stirrer tilbage med et anklagende udtryk, når hun forsøger at stikke gaflen i dem

Af Tom Nervil Illustration Annette Carlsen

Hun ved godt, at hun skal spise mere, end hun gør, men appetitten er væk, og når hun sidder alene i køkkenet og kigger ned på den ensomme krebinet, så føler hun stærkt med den. Lysten udebliver, og hun føler sig faktisk ikke sulten ... Denne situation er der mange ensom me ældre, der kan nikke genkendende til. Maden smager bare bedre, hvis den er frisklavet og spises i selskab med andre. Hvis lysten til mad ikke er i top, og hvis maden er lidt kedelig, så skal der noget til for at få den ned.

Et godt måltid mad Ældre Sagen har meget opmærksomhed på betydningen af det gode måltid, for

Ældre Sagen AKTIV september 2015

di det har stor indflydelse på det enkelte menneskes helbred og livskvalitet. I Ældre Sagen findes allerede et stort og varieret udbud af aktiviteter med mad og måltider. Her er fællesskabet omkring måltidet nogle gange vigtigere end sel ve maden. Det gælder for foreningens fri villige spisevenner, madklubber for enlige eller suppearrangementer. Andre gange er det tilberedningen af den gode mad, der er i centrum, men fælles for aktiviteter ne er, at det foregår sammen med andre. Det handler i stor stil om samvær, fælles skab, netværk og tryghed i gode sociale rammer. Aktiviteterne er skabt af frivillige og holdes i gang af frivillige, der er med til at bringe glæde ind i andres liv og der med gøre en forskel for den enkelte. Det

skal vi gerne have mere af, for der er des værre alt for mange ældre, der er ufrivil ligt alene ved alt for mange måltider. Og alt for mange ældre springer måltidet over og glemmer, at det har betydning for såvel fysikken som det psykiske velvære.

Den kommunale mad Ældre Sagens spisevenner er med til at skabe samvær og nærvær omkring den kommunale mad. En gang om ugen kom mer en frivillig spiseven på besøg og spi ser sammen med den ældre og skaber for andring i hverdagen og i måltidssituatio nen. Det gør en kæmpe forskel, om man er alene om at tygge kartoflerne, eller om der er en gæst, der også spiser med. Om maden bliver serveret på tallerkener på et bord med dug – eller om maden bare spi

TEMA: MAD OG MÅLTIDER

MÅLTIDSTÆNKETANK Der er kommet nye måltidsråd:

nok. Man mister appetitten af at

Lær at lave mad – og lær det fra dig. Brug råvarer – og køb ind med

få leveret 10 pakker frossen mad

ansvar for mennesker, dyr og klo de. Og endelig: Spis sammen med andre – og nyd samværet og mål tidet.

hver anden uge. Politikerne for passer dermed en mulighed for at løfte ældres livskvalitet og sund hed ved hjælp af en høj madkva litet og gode måltidsoplevelser.

Rådene stammer fra Måltids tænketanken, der serverer en

Konsekvenserne er mærkbare. Socialstyrelsen vurderer, at op

række råd og ideer med rappor ten ”Vores måltider – Måltidsråd

mod halvdelen af ældre i hjem meplejen og på plejehjem ople

og Måltidstænketankens ambi tioner”.

ver uplanlagt vægttab, og hver

”Der er mange positive ingredien ser i Måltidstænketankens udspil, men der er et stærkt behov for, at politikerne går foran med kon krete initiativer, der skaber en forandring for de ældre, der hver dag får deres måltider leveret via en offentlig madordning,” mener direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup, der selv har siddet med ved bordet i Måltidstænketanken. Det offentlige skal gå foran i for hold til at styrke madkulturen i Danmark. Der serveres dagligt ca. 400.000 offentlige måltider til ældre, der ikke er i stand til at lave mad selv. ”I dag er det madtilbud, ældre får mange steder i landet, ikke godt

femte er underernæret. Det skal der gøres noget ved. De offentli ge køkkener må gerne være forbil leder for god hverdagsmad,” siger Bjarne Hastrup. Måltidstænketanken foreslår da også, at der kommer mere fokus på madens kvalitet og måltidsop levelsen på de offentlige institu tioner, og at der bør være køkke ner på alle plejecentre, der laver "rigtig" og velduftende mad. Altså ikke mad, der kommer fra store og fjerntliggende centralkøkkener. Med en lang række aktiviteter fra Ældre Sagens frivillige er for eningen med til at gøre en forskel for mange ældre, der ellers ville opleve måltidet som noget af en kedelig affære.

ses direkte fra foliebakken fra mikroov nen. Samværet gør forskellen. Men maden skal også være i orden. Den skal være frisk og appetitlig. Det offentli ge skal gå foran i forhold til at styrke mad kulturen i Danmark. ■

SPISEVENNER I Odense har kommunen og Ældre Sagen siden 2009 samarbejdet om spisevenner. En undersøgelse af effekten hos 25 ældre har her vist, at vægten, funktionsevnen og livskvaliteten blandt deltagerne steg, efter at de fik en spiseven. Læs mere om Mad og måltider på aeldresagen.dk/mad

Ældre Sagen AKTIV september 2015

TEMA: MAD OG MÅLTIDER

MAD OG HYGGELIGT SAMVÆR I SPISEKLUBBEN Spiseklubben i Køge mødes og spiser sammen i Ældre Sagens lokaler en gang om måneden, og de fleste af deltagerne er gengangere Af Tom Nervil, journalist Foto Ulrik Jantzen

”Der er 30 tilmeldte, der spiser sammen,” fortæller Hanne Renholt, der står for spiseklubben i Køge. ”De fleste er enlige, men der er da også to, der har mødt hinan den i spiseklubben og har dannet par. Han var enkemand og inviterede en af damerne til mere end spisning." En af de faste deltagere er Aase Holm, der er 80 år og har været med fra starten.

Ældre Sagen AKTIV september 2015

”Hanne startede spiseklubben for et år siden, og jeg syntes, at det var en god ide, så jeg har været med hver gang,” fortæller Aase Holm. ”Der kommer som regel 16-18 stykker, og det er rigtig hyggeligt.”

Går nødigt glip af det ”Det foregår den sidste torsdag i hver måned, så det skal man lige huske. Der var engang, jeg glemte det, og det ærgre de mig, for da havde jeg bare spist en gang havregrød alene, og det havde da været meget hyggeligere at spise sammen med de andre.” Det er Aase Holms erfaring, at det godt kan svare sig at være lidt åben. ”Man lærer folk at kende, og jeg er stadig nysgerrig og vil ikke sidde alene, så jeg er glad for spiseklubben." Det er Restaurant Magic, der leverer maden til Ældre Sagens lokaler, hvor der bliver pyntet op med dug på bordet, servi etter og stearinlys. En ret mad koster ca. 50 kr. ”Køkkenet i lokalerne er for småt til, at man kan lave mad her, men vi hjælper hin anden med opvasken, og nogle hjælper også Hanne med at dække bord.” "Det varer halvanden til to timer, for vi skal jo også lige have tid til at snakke sam men efter maden og til at synge et par san ge eller viser fra Højskolesangbogen." Aase Holm ser hen til samværet med de andre og glæder sig.

Enlig, men ikke ensom Aase holm betragter spiseklubben som lidt af en fridag. ”Jeg laver jo varm mad hver dag, men det kan godt være lidt trist at sidde alene og spise. Og når man kun har folkepension, er der ikke råd til at gå på restaurant og spise så tit, og der er man jo også alene. I spise klubben bliver maden leveret, og man spi ser sammen med andre."

Det er ligesom at tage sig en fridag fra madlavningen I kraft af sin nysgerrighed og appetit på livet kommer Aase Holm tit ud og ser andre mennesker. Vandgymnastik, Akti ve Kvinder (tidligere Husmoderforenin gen), Menighedshuset og fest og fødselsda ge i familien. ”Jeg har blandt andet en søster på 94, som jeg besøger. Og to voksne sønner og børnebørn, så jeg er alene, men ikke ensom. Min mand døde for 6 år siden, og det var hårdt i den sidste tid, men så er det vigtigt at komme ud og se andre menne sker. Jeg kan varmt anbefale det til andre, der er enlige, at finde nogle at spise sam men med." Aase Holm synes, at det er rigtig rart, at der er et par, der har fundet sammen i spi seklubben, men det er ikke noget, hun selv ønsker at kaste sig ud i. ”Jeg har det godt alene og nyder min fri hed.” ■

TEMA: MAD OG MÅLTIDER

Hjælp til at komme i gang Frivillige i Ældre Sagen tilbyder mange mad- og måltidsaktivite ter. Aktiviteten spisevenner er ét ud af mange gode eksempler på det. Måltidet er et godt redskab til at styrke fællesskabet imellem mennesker, og fællesskabsfølel sen er god for trivsel og livsglæde. Vi ved, at mad- og måltidsaktivite terne styrker sociale netværk, og de er med til at fremme gode kost vaner og fastholde det at spise og at lave mad. Hvis I vil indlede et samarbej de med kommunen om at tilbyde aktiviteten spisevenner lokalt, er der god inspiration at hente i vores ramme for en samarbejdsaftale med kommuner om spisevenner i regi af Ældre Sagen. Ældre Sagens konsulenter står også til rådighed med vejledning og støtte i forbindelse med aktivi teten. Konsulenterne kan også formidle kontakt til andre lokalaf delinger, som har gode erfaringer med spisevenner og andre gode mad- og måltidsaktiviteter. Kontakt Tine Schiller Social-humanitær konsulent, Frivilligafdelingen Direkte: 33 96 86 48 tsc@aeldresagen.dk

”

Hvis appetitten forsvinder, og maden ikke glider ned, har det store konsekvenser for helbredet. Når vægten falder, er der ikke energi til at klare dagligdagen, og det bliver sværere at komme til hægterne efter sygdom.

MAD OG MÅLTIDER ER OGSÅ POLITIK Et godt måltid er et højdepunkt i hverdagen, men for svækkede ældre, der ikke kan lave maden selv, er det ikke en selvfølge Linda Lützau Nielsen, konsulent

I flere år har effektiviseringer og lange holdbarhedsdatoer præget maden i hjem meplejen og på plejehjem i landets kom muner. Madlavningen er flere steder cen traliseret i storkøkkener og er flyttet læn gere og længere væk fra den enkelte ældre. I den proces har man glemt, hvor vigtig en rolle maden spiller for både sundhed og livskvalitet. Hvis appetitten forsvinder, og maden ikke glider ned, har det store konsekven ser for helbredet. Når vægten falder, er der ikke energi til at klare dagligdagen, og det bliver sværere at komme til hægterne efter sygdom. Underernæring blandt svækkede ældre er udbredt. Socialstyrelsen vurderer, at knap halvdelen af de ældre, der modta ger hjemmepleje og bor på plejehjem, taber sig ufrivilligt, og ca. 15-20 procent. vejer for lidt. Derfor er det vigtigt, at måltidet bliver en god oplevelse, så appetitten stimuleres. I Ældre Sagen arbejder vi for, at svæk kede ældre skal have mulighed for at få

frisklavet, velsmagende og appetitlig mad hver dag. Vi mener, at madlavningen skal tilbage på plejehjemmene. Det øger trivs len og hverdagsglæden. Duften af mad giver lyst til at spise, og lokale køkkener giver mere fleksibilitet i hverdagen og bedre muligheder for at inddrage ældre i mad- og måltidsaktiviteter. Det gode måltid og smag varierer fra person til person, samtidig med at fysik og sygdom har betydning for, hvad man kan og skal spise. Kommunerne skal der for blive bedre til at give det rette madtil bud til den enkelte, så maden ikke blot bliver serveret, men også spist. Endelig skal der arbejdes med, hvordan organi sationen og rammerne for arbejdet med mad, måltider og ernæring lige fra råva rer til servering understøtter gode mål tidsoplevelser. Ældre Sagen mener, at alle kommuner bør have en mad- og måltids politik målrettet ældre, der ikke kan lave maden selv. ■

Ældre Sagen AKTIV september 2015

læserbreve Ældre Sagen i Løgstør har satset på danseaften Mange mennesker er blevet alene af den ene eller den anden grund og har lidt svært ved at komme hjemmefra og delta ge i noget socialt. Nutildags blive der ikke danset så meget til fester, men dans giver motion og glæde, og lignende aktiviteter findes ikke i lokalområdet. Det var egent lig det, der førte til ideen om en danseaf ten som en fredagsaktivitet. Musikken blev bestilt, lokalet booket, plakater fremstillet, annoncer og pres semeddelelser sendt af sted, og frivilli ge fundet som hjælpere til den praktiske del. Så oprandt aftenen med stor spæn

Der bliver danset og hygget i Løgstør.

ding, men også med lidt skepsis. Der kom 50 den første gang i februar, 80 den næste gang i marts og 70 her den tredje gang i april. Mænd og kvinder kommer alene, to og to eller i en mindre gruppe, ægtepar kom mer parvis eller sammen med et andet par. Der er stor aktivitet på dansegulvet hele aftenen, og alle danser med hinan den på kryds og tværs. De er alle sammen danseglade mennesker, der ønskede at få en dejlig aften i samvær med andre med

samme interesse. En sidegevinst er så den gode motion. At se så mange glade mennesker hygge sig og danse flittigt en fredag aften til god musik er for os frivillige en meget stor for nøjelse. Og vores arrangement må betrag tes som en stor succes. Vi fortsætter derfor i den kommende sæson med danseaften den næstsidste fredag i månederne sept., okt., nov., jan., feb., mar. og apr. Lund

Herreværelset og dameværelset i Roskilde I Roskilde ville vi hjælpe ældre mænd op af sofaen og væk fra fjernsynet, for den ne gruppe har den højeste selvmordskoef ficient. Vi lavede en brochure med, hvad vi vil le og med hvilken baggrund, og gik til pres sen, som skrev en pæn artikel. Frivillig centeret i Roskilde stillede lokaler frit til rådighed for et møde en gang om måneden. Til det første møde, hvor vi havde døbt aktiviteten, herreværelseet, kom der tre repræsentanter fra Ældre Sagen og to gæster. Til de næste mange møder kom der fem til seks herrer, og vi var ved at opgive –

Ældre Sagen AKTIV september 2015

men pludselig kom der gang i fremmødet. Efter ca. et år var der 24 registrerede med lemmer. I dag er der ca. 120 på maillisten, og hver gang møder mellem 50 og 60 op til vort spi semøde, og hver måned kontaktes vi af 3-4, som gerne vil ”med på vognen”. Vi har nu et luksusproblem, vi må maks. være 60 i lokalet, så til de nye siger vi, at vi kontakter dem, hvis der er plads. Efter at have arrangeret disse møder i ca. et år og efter utallige opfordringer fra flere kvinder, der gerne ville med, så vi os nødsa get til at oprette et dameværelse, som i dag

har flere medlemmer end herreværelset og med stort set samme mødeprocent. Foruden at spise sammen tilstræber vi, at en af de fremmødte i 5-10 minutter, fortæl ler lidt om sig selv og sit levned. Vi kalder det et egoforedrag. Vor erfaring fra Roskilde er, at det ikke er let at starte, og det går langsomt til at begynde med, men med tålmodighed og en del arbejde kan det sagtens lade sig gøre. Men succesen kommer ikke bare af sig selv, man skal ville det. Ivar Knudsen, Roskilde

kronik Så er der serveret

- eller er der?

Efter i en årrække at have forsket i madlavningslyst og appetit står det os lysende klart, hvor stor betydning mulighederne for at lave mad til andre og spise sammen med andre har for vores appetit. Ikke sådan at forstå, at det nødvendigvis skal være hver dag og uden undtagelse. Men muligheden for at kunne gøre det skal være der, når lysten melder sig Af Boris Andersen ph.d og Nenna Maria Brinch ph.d-studerende

Vores forskning har taget afsæt i hver sin ende af tilværelsens livsbane. Den ene af os, Boris Andersen, har i sin forskning haft fokus rettet mod unge og deres madlav ningslyst, mens den anden, Nenna Maria Brinck, har fokus på ældre og den madser vice, som kommunen leverer. Fællesnævne ren for både unge og ældre er, at lysten til at lave mad og spise hænger sammen med mu ligheden for at lave mad til nogen og mulig heden for at have nogen at spise sammen med: Er den mulighed der ikke, falder val get som regel på det yderst simple. For nogle unges vedkommende med en tilbøjelighed til at vælge den usunde fastfood, mens det for nogle ældres vedkommende betyder en somme måltider, hvor appetitten svigter, og den ældre ikke får nok at spise. Heri adskil ler unge og ældre sig sikkert ikke fra alle an dre i samfundet. Forskellen handler om liv somstændigheder. For de unge, der lige er flyttet hjemme fra, viser problemerne sig, når de pludse lig står alene uden den form for forpligtende måltidsfællesskab, som de har været vant til

hjemmefra, og måske heller ikke rigtig har fået opbygget de indkøbs- og husholdnings faglige rutiner, der skal til for at få en hus holdning til at fungere. For mange ældre opstår problemet, når venner og eventu el ægtefælle falder fra, eller kræfterne ikke længere er til de store indkøb og madlavning på egen hånd. For både unge og ældre gælder det imid lertid, at glæden ved såvel ”at kunne give noget til andre gennem den veltilberedte mad” som ”at kunne dele den gode smags oplevelse med en anden” betyder noget for livsglæden. Når vi i indledningen nævner, at mulighe den for madlavnings- og måltidsfællesskab ikke nødvendigvis skal være ”hver dag og hele tiden”, er det for at understrege, at der ikke i sig selv er noget galt i at spise alene. For mange unges vedkommende kan hver dagen fx være fyldt op med så mange vigtige gøremål og socialt krævende samvær, at de nyder at få lov til at slappe af med spisning i eget selskab, ligesom flere af de ældre, som vi har talt med, også sætter stor pris på de rolige hverdage alene med god tilberedt mad fra kommunens madleverandør. Men indi mellem melder lysten sig til noget mere, og

Boris Andersen er ph.d., Nenna Maria Brinck er ph.d.-studerende. Begge er de medlem af forskningsgruppen Foodscapes, Innovation og Netværk (FINe) på Aalborg Universitet.

så er det trist, hvis muligheden, kræfter ne eller færdighederne ikke er til det. Madlavnings- og måltidsfællesskab er for os en oplagt opgave i frivillighedsar bejdet. Det er en type samvær, der – som supplement til fællesskabets offentlige ydelser – kan gå sine egne direkte mel lemmenneskelige veje. Et sted at star te kunne være en henvendelse til den lokale ungdomsuddannelse for at høre, om der er interesse for sammen at fin de på forskellige koncepter for madlav ning og måltider i fællesskab. Men I frivillige har sikkert mange andre gode ideer til, hvordan opgaven kan løftes. God appetit på opgaven!

Ældre Sagen AKTIV september 2015

landet rundt Af Gitte Roe Eriksen, journalist

Ældre Sagen har næsten 68.000 aktiviteter om året – her er nogle af dem

GRINDSTED

Madlavningshold danner nye netværk

Grindsted har justeret på ”adgangskravene” til lokalafdelingens succesfulde madlavningshold – ”Mad der giver kræfter og overskud” Det hele begyndte, da Ældre Sagen blæste til fælles kamp mod ensomheden i en stor stilet kampagne sidste år. I Grindsted lokal afdeling fulgte man hurtigt trop og beslut tede at oprette et madlavningshold fortrins vis for enlige mænd. At ordet ”ensom” ikke blev benyttet, var et nøje overvejet valg. ”Vi er et lille sted, og havde vi skrevet ensomme, var der ikke kommet nogen, for di det er noget, man ikke vil vedkende sig,” fortæller Inge-Lise Vejs, formand for lokal afdelingen. Der var plads til 12 på holdet, og maden skulle laves i skolekøkkenet på Vestre Sko le, som kommunen havde stillet gratis til rådighed. ”Vi fik et hav af tilmeldinger. Så man ge, at vi kunne oprette tre hold,” siger IngeLise Vejs. Der var bare lige det, at også gifte mænd meldte sig til madlavningsholdene. Men i stedet for at blive afvist, blev de taget imod under den forudsætning at de ikke kunne lave mad.

Ældre Sagen AKTIV september 2015

”Vi måtte tænke det igennem i forhold til vores formål, som jo er at forebygge ensomhed. Men selv om du har en part ner, så kan vedkommende være syg. Så vi besluttede at sige ja til dem også, så de var klædt på til den dag, hvor de måske skal stå alene med maden,” forklarer Inge-Lise Vejs. Så adgangskravene er blev justeret og til passet i forhold til efterspørgslen. ”Det har også vist sig, at være en god blanding i forhold til det sociale fælles skab.” De tre første hold blev afviklet sidste år, og tidligere i år blev endnu et hold afvik let. Nu er hold nr. fem i gang, og også det er fyldt op og med fire på venteliste. Kur sisterne betaler udelukkende for råvarer ne, og lokalafdelingen stiller med frivillige undervisere.

Vil gerne fortsætte Fra tidligere kursister har der været et ønske om fortsætter-hold, men indtil vide

re holder lokalafdelingen sig til nybegyn derhold og kravet om, at man ikke i forve jen kan lave mad. ”Men vi har indgået en aftale med FOF om, at hvis der er nok til et helt fortsætter hold, så kan de evt. fortsætte i deres regi,” fortæller Inge-Lise Vejs. Og det har 12 af kursisterne valgt at gøre. ”Det er jo også en måde at hjælpe dem med at få et socialt samvær.” At danne nye netværk. Så rent socialt har det også været en kæmpe succes, samtidig med at de har lært grundlæggende madlavning, så de selv kan lave sund og varieret mad, siger hun. Så længe der er frivillige undervisere, vil lokalafdelingen fortsætte med at tilbyde kurserne ”Mad, der giver kræfter og over skud”. ”De frivillige gør det nemlig netop for det sociale aspekt, der følger med,” siger IngeLise Vejs.

BALLERUP

Dagens opera og musik

I over 20 år har Ældre Sagen i Ballerup tilbudt både eftermiddagshold og aftenhold i musikkens tegn Klassisk musik af Goethe, Pushkin og Franz Schubert eller operaer som f.eks. Verdis "Rigoletto" eller Carl Nielsens "Maskerade". Frekvensen er stillet ind på både klassisk musik og opera, når Ældre Sagen i Ballerup den første onsdag i måne den tilbyder både et eftermiddagshold og et aftenhold og den tredje onsdag i måne den atter har to tilsvarende hold. Den første onsdag er der opera på menu en, og den tredje onsdag er det klassisk. På hvert hold møder omkring 30 interesse

RIBE

rede op – og flere af dem er gengangere, så de lytter til både opera og klassisk. Delta gerne betaler 25 kr. pr. gang. Der er fire frivillige til at tage sig af musikken, og derudover sørger to-tre fri villige for borddækning, kageindkøb og lave kaffe m.m. "Vi starter altid med, at der bliver fortalt om dagens musik og hørt udvalgt musik. Er det opera, så ser vi også den," fortæller Susanna Bang, der er frivillig på eftermid dagsholdene.

Holdene har eksisteret i over 20 år og blev startet af Poul og Ruth Jørgensen. "Vi kan takke dem for gennem deres engagement, at holdene stadig lever i dag. Det er kun få år siden, at Ruth som den sidste trak sig tilbage," fortæller Connie Petersen, der er frivillig på aftenholdene. Holdene kører i dag med de engagerede og meget vidende musikfrivillige, Barry Neville, Peter Neersø, Preben Schlichting og Inez Gilvad.

Mona tager drengene med uden for døren

På Vadehavsskolen i Egebæk ved Ribe hjælper frivillige i skoletimerne Hver fredag morgen kl. 8 ringer klokken ind for en ekstra voksen i 2. klasse på Vadehavs skolen. Det er Mona Jørgensen. Hun og to andre frivillige er skolevenner og hjælper hver uge et par timer på skolen. De tre blev tilknyttet hver deres klasse i maj i år og føl ger nu samme klasse i det nye skoleår bare en årgang ældre. Efter sommerferien var der gensynsglæde med både knus og kram fra eleverne. Ud over selv at være skoleven er Mona Jør gensen også tovholder i Ribe lokalafdeling på Ældre Sagens tiltag om skolevenner. Mona Jørgensen har fire lektioner hver fredag i fortrinsvis dansk, hun er med på biblioteket og overvejer også at være med i kristendom. Hun er selv tidligere lærer, men ser det ikke umiddelbart som nogen fordel.

”Det handler egentlig bare om at have lyst til at være sammen med børnene. Det er jo meget anderledes fra min tid. Bør nene bruger flere frække ord – de er mere fremme i skoene – mere umiddelbare. De siger tingene, som de er. Det gjorde man ikke i gamle dage. Og det kan godt være, at man skal vænne sig til det, men det er ikke nødvendigvis negativt. Jeg synes, de er herlige,” fortæller Mona Jørgensen.

Ekstra omsorg Der er 17 elever i ”Monas klasse” – en rig tig god klasse, som hun siger. Alligevel kan der være brug for ekstra opmærksom hed – ekstra omsorg til nogle af eleverne. ”Det kan være, jeg tager et par urolige drenge med ud af klassen og sidder lidt alene med dem. Det giver lidt mere ro i

klassen, men også lidt ekstra omsorg til dem, som jeg så kan fokusere på og hjæl pe. De har ofte brug for lidt mere voksen kontakt,” fortæller hun. Mona Jørgensen synes, hun har et godt samarbejde med klassens lærer. ”Det er hende, der har opgaverne med og beder mig om at lave dem sammen med børnene. Hun er god til at bruge mig, og det kan jeg godt lide.” Mona Jørgensen vil forsøge at få ordnin gen til også at fungere på de to øvrige sko ler i Ribe, da de også har vist interesse. ”Vi håber virkelig, at vi også kan få det op at køre på andre skoler, lyder det fra Mona Jørgensen.”

Ældre Sagen AKTIV september 2015

landet rundt Af Gitte Roe Eriksen, journalist

VANLØSE

Samtaler på dansk Frivillige hjælper udlændige med sproglige problemer, danske vaner og skikke

Hvad er et kolonihavehus? Hvad er Fol ketinget? Og hvordan fejrer vi en ræk ke traditioner her i landet? Måske almen viden, hvis man er født og opvokset i Dan mark. Men som udlænding i Danmark er der både sprog- og kulturbarrierer. På bib lioteket i Vanløse har frivillige fra Ældre Sagen i Brønshøj-Vanløse siden 2008 haft en fast base, hvor man hver tirsdag tager imod udlændige i et par timer. ”Vi underviser ikke, men vi har samtaler med dem på dansk. Det er jo vigtigt, når de gerne vil lære sproget. Mange af dem, der kommer, har en drøm om at komme i arbej de, så vi fører helt almindelige samtaler, der kan give dem noget mere selvtillid og lære almindelige danske udtryk og vendin

NYBORG

ger,” fortæller til Annegrethe Rugaard, der er frivillig. ”Der kommer lige fra to til otte hver gang, dog maks. otte – fra 30’erne op i 50’erne. Nog le kommer af sociale grunde, andre har en god uddannelse med sig hjemmefra og vil gerne øve sig noget mere i dansk. Deltagerne kommer fra bl.a. Peru, Polen, Kina, Tyrkiet og Bangladesh. Det giver samtidig anledning til kulturudveksling.” ”Det er sjovt at høre, når de fortæller om deres traditioner. Det får vi meget morskab ud af,” siger Annegrethe Rugaard. Der er også mulighed for én til én- samta ler, hvis det viser sig nødvendigt. Og et par gange om året tager holdet på udflugt til et sted, der bliver valgt i fællesskab, som fx.

Amalienborgmuseet og havnerundfart. ”Det er dejligt at sidde med disse menne sker. De er så positive,” siger Annegrethe Rugaard. For at nå ud til den noget anderledes mål gruppe, har biblioteket lavet brochurer, og så har lokalafdelingen en god kontakt til den lokale ugeavis. ”Hver uge har vi en lille rubrik, der kort fortæller om tid og sted. Og det beta ler vi ikke en klejne for,” siger Annegrethe Rugaard med et smil.

”Jeg har altid min mobil på mig” Det kræver sin logistiker at være tovholder på ledsagertjenesten

Til oktober kan ledsagertjenesten i Nyborg fejre fem års jubilæum. Tjenesten er et samarbejde mellem Ældre Sagen og Nyborg Kommune om at stille ledsagere til rådighed, såfremt en borger ikke selv har mulighed for at komme til og fra syge hus, læge, behandlinger m.v. I alle fem år har Birgit Robson været fri villig tovholder. Med sig har hun et korps af 11 frivillige, som jævnligt bliver ringet op. Sidste år løb det op i 75 ture, som alle bliver koordineret af Birgit. ”Jeg har altid min telefon på mig. På nær, hvis jeg er på ferie i udlandet, så er en af mine ledsagere afløser for mig.” Som regel gløder telefonen om formid dagen og aldrig i weekenderne. Det er oftest personalet på plejecentrene, der

Ældre Sagen AKTIV september 2015

kontaktet Birgit. Dernæst kontakter hun en frivillig for så at ringe tilbage til pleje centret med besked. ”Jeg forsøger at tage hensyn til alle fri villige og fordele turene bedst muligt, så alle bliver brugt. De kan sagtens sige nej, hvis det ikke lige passer, og så går jeg vide re på listen,” fortæller Birgit Robson. Hun tager af og selv også en tur, hvis en bestilling kommer med kort varsel, og ingen af de frivillige kan. ”Du skal være visiteret af kommunen til hjemmehjælp eller pleje for at kunne bru ge tjenesten. Vi tager ikke bare med, fordi det er hyggeligt, men fordi der et behov, og der ikke er pårørende i nærheden. En ledsager skaber tryghed for borgeren,” siger Birgit Robson.

Oftest går turen til sygehuset eller spe ciellæger. Besøg hos praktiserende læger er ikke med i ordningen, da det kunne gå hen og blive til rigtigt mange ture, og en opgave de så ikke kunne løfte. De frivil lige møder enten borgerne på stedet eller er med i den transport, som et plejecenter bestiller. En tur kan variere meget i tid. ”Er der både transport frem og til bage og ventetid på f.eks. sygehuset, så kan det godt tage et par timer. Og er det midt på dagen, så er plejecentret forpligtet til at sørge for mad og drikkelse til både patient og den frivillige,” fortæller Birgit Robson. Kører de frivillige i egen bil, får de kørsels godtgørelse af kommunen. Birgit Robson selv får en telefongodtgørelse.

GREVE

Flere cykelture i sigte Cykelpiloter i Greve forsøger at skaffe flere passagerer

I flere år har 32 frivillige cykelpiloter fra Ældre Sagen i Greve troppet op på kommunens fem plejecentre for at cykle med beboerne på ple jecentrenes duocykler, hvor man kan træde efter evne. Sæsonen er netop slut, men nogle af de frivillige fortsætter efter aftale med det enkelte plejecenter ”dog ikke i Ældre Sagens regi”. Tovholder Anni Henningsen har længe haft et ønske om at udvi de ordningen, så også hjemmeboende ældre kommer ud at cykle. ”Vi har prøvet ”at træde” det i gang, men har kun haft én hen vendelse fra en hjemmeboende borger, der har været ud at cykle to gange med en pilot,” fortæller hun. Forrige år delte lokalafdelingen brochurer ud til kommunens sundhedspersonale, og sidste år blev der taget kontakt til både læger og plejepersonale. ”Vi mener, det er den vej, det skal gå med formidlingen – igen nem de professionelle. Vi kan jo ikke gå rundt og banke på dørene, og skal som sådan ikke være den direkte opsøgende,” lyder det fra Anni Henningsen. Men efterspørgslen har endnu ikke været der. ”Jeg er sikker på, at der sidder mange derhjemme, som godt kun ne trænge til at få frisk luft og komme ud at røre sig og få nogle nye oplevelser. Så vi må bare atter gøre opmærksom på, at vi har den

SALLING -SUND

ne ordning, som også gælder for hjemmeboende. På plejecentrene er det populært, og der kan ofte sidde otte ældre og vente på en tur. De kan også pludselig ombestemme sig, men det er de i deres gode ret til.” Anni Henningsen tror blot, at det er et spørgsmål om at få ”spar ket” gang i de hjemmeboende. ”For mange ældre kan det være uoverskueligt selv at tage initiativ. Bare det at skulle ringe og ikke mindst være i kontakt med en fremmed. Derfor er det mest indlysende at gå gen nem kommunens p leje- og sundheds personale.” Cykelpiloternes sæson strækker sig fra 1. maj til 31. august.

Invitation til spisning Madlavningsholdet ”Gamle mænd i Glyngøre” vil forsøge at invitere ensomme til spisning

I skolekøkkenet på Glyngøre Skole bliver der naturligvis lavet mad. Ikke kun af sko lens elever, men også af 12 ”gamle mænd”. De har afsluttet det første forløb med 10 gange madlavning og skal nu i gang igen med 10 nye runder og kan kalde holdet ”Gamle mænd i Glyngøre” for fortsætterholdet. Denne gang vil man dog prøve noget helt nyt. Nemlig at invitere tre-fire ensomme til at komme og spise med holdet. ”I forhold til projektet om ensomme, så vil vi prøve at koordinere det med madlavnings holdet. Når de der mænd er i køkkenet sam men og laver mad, så kunne andre også få glæde af det. Det kører ikke endnu, men det er den vej, vi ønsker at gå,” fortæller Lilly Dalsgaard-Jensen, formand for Sallingsund lokalafdeling.

Hun forventer, at det via mund til mundmetoden ikke bliver svært at finde gæster til madlavningsholdet. ”Vi har et godt samarbejde med hjemme plejen, så måske kan vi den vej få oplyst, hvem der kunne have gavn af at spise med.”

Fra it til tallerkenstore wienerschnitzel Ideen til holdet opstod til lokalafdelingens itundervisning. Her blev der dannet en grup pe, der ønskede at lære at lave mad og fle re kom så til. En af deltagerne er Lillys egen mand Jens Dalsgaard-Jensen. Han fortæller: ”Vi er delt ind i tre grupper, og så aftaler vi fra gang til gang, hvad vi skal have at spise. Vi har lavet alt fra wienerschnitzler så store som tallerkener til krondyrbøffer, stegt flæsk på tre måder (paneret, ovnsteget og pandestegt, red.)”

”Og risalamande, hvor I kom til at putte dobbelt så meget fløde i, end der skulle,” til føjer Lilly Dalsgaard-Jensen med et smil. Det er Egon Nielsen, frivillig, der undervi ser de 12 mænd. Han handler også, og hver deltager betaler 50 kr. pr. gang. Jens Dalsgaard-Jensens spidskompetence, i den gruppe han er tilknyttet, er, at koste rundt med de andre. ”Og så er jeg god til at spise maden. For jeg kan ikke så meget, da jeg er multihan dicappet. Jeg har ALS (Amyotrofisk lateral sklerose), men det betyder meget for mig, at jeg kan komme ud. Og så kan jeg koste vide re med min kone derhjemme og få hende til at lave den mad, vi lærer på holdet, gri ner han.”

Ældre Sagen AKTIV september 2015

NY GUIDE TIL PÅRØRENDE PÅ VEJ Pårørende til demensramte møder masser af udfordringer, fra de første symptomer opdages, og frem til den dag, hvor man må give op over for sygdommen

Af Pernille Tufte, projektleder på demensområdet

For at gøre den eksisterende viden tilgængelig og anvendelig for familie og pårørende vil Ældre Sagen forsyne pårørende med en guide, som kan svare på de spørgsmål, der opstår i et demens forløb. Guiden kan støtte pårørende i de svære situationer undervejs.

De første symptomer Det kan være svært at vide, hvornår man oplever tegn på demens. En grundre gel lyder, at mennesker er forskellige, og der findes ikke en normal hukom melse, der gælder for alle. Men der fin des noget, der er normalt for det enkel te menneske. En kvinde, der blev interviewet til gui den, fortæller om sin mand: ”Han var formand for andelsforenin gen og havde lovet at tage sig af nogle opgaver. Og alle regnede med, at de ville blive løst – for det blev de altid. Men tin gene blev ikke ordnet, og det var meget usædvanligt for ham.” Her begyndte hun at fornemme, at der var noget galt, at noget var forandret. Allerede ved de første symptomer er der ting, der forandrer sig i fami lien. Ægtefællen vil begynde at bli

Ældre Sagen AKTIV september 2015

ve mere opmærksom, spørge ind til ting og måske blive irriteret over den ændre de adfærd hos den anden. Personen med begyndende symptomer vil også bli ve opmærksom på sin ændrede adfærd og forsøge at kompensere og dække over de ting, der ikke fungerer så godt. Han eller hun vil måske også føle modstand og irritation over den oplevede kontrol, som ægtefællen begynder at udvise. Der kan være tale om en lang periode præget af usikkerhed og bekymring.

Udredningen Næste fase i sygdomsforløbet er udred ningen – at blive undersøgt for demens. Her fortæller guiden, hvad et udred ningsforløb består af, og om nogle af de udfordringer, der kan være forbundet med det. Herefter når vi frem til næste fase.

”

Diagnosen En datter til en kvinde med alzheimer siger: ”Jeg husker så tydeligt det øjeblik hos lægen, hvor vi fik at vide, at hun havde alz heimer. For mig var det en lettelse, for jeg følte, at nu havde vi en forklaring på det hele, nu kan det kun gå fremad.” Mange oplever denne lettelse over at få afklaring, men for mange er det også en tid med stor utryghed og angst for fremtiden. Det er en tid, der er præget af de mange nye ting, man skal indstille sig på, som man skal lære, og som man i familien skal finde ud af at gribe an. For herefter skal familien til at leve med det.

Livet med demens Det er et faktum, at demens er fortsat fremadskridende, og den ramte bliver kun

Det er et faktum, at demens er fortsat fremadskridende, og den ramte bliver kun mere og mere syg – ikke mindre. Personlighedsændringer bliver mere udtalte, og hverdagslivet ændrer sig.

Demensguide Pårørende – en stifinder for pårørende til demente er bygget op over de faser, man gennemlever med en demenssygdom. Den forventes færdig efteråret 2015.

Demensalliancen Ældre Sagen har sammen med FOA, Alzheimerforeningen, PenSam og Dansk Sygeplejeråd dannet Demensalliancen, der arbejder for at bedre forholdene for demensramte og pårørende.

rer her på, hvornår og hvordan pårørende skal være opmærksomme på sig selv. Hvor dan man som pårørende er nødt til at pas se på sig selv ved at sætte grænser, involve re omverdenen og i det hele taget forsøge at opretholde et hverdagsliv, hvor man også tilgodeser sine egne behov. Budskabet er, at man er nød til at passe på sine egne ressourcer for at give noget til andre.

På plejehjem

mere og mere syg – ikke mindre. Person lighedsændringer bliver mere udtalte, og hverdagslivet ændrer sig. Det kan være svært at forstå, hvad sygdommen gør ved folk, og derfor kan det også være svært at formidle og tale med andre om. Sygdom men har konsekvenser for det nære sam liv, men også for samværet med venner og bekendte. Guiden adresserer her, hvad der sker med den person, der har fået demens, og giver eksempler på, hvordan man bedst muligt støtter op om og hjælper den demensramte. Men demens har ikke kun konsekven ser for den demensramte. Sygdommen

har også store konsekvenser for de nærme ste pårørende.

Livet som pårørende De fleste pårørende strækker sig langt for at imødekomme behovene hos den demens ramte, som stadig bliver et mere afhængigt menneske. Og de strækker sig langt for at nå ind til og holde fast i det menneske, den sygdomsramte var og stadig er. ”Som pårørende er man nødt til at pas se på sine egne ressourcer for at give noget til andre.” For langt de fleste pårørende er det meget hårdt, og det tærer på kræfterne både fysisk og følelsesmæssigt. Guiden fokuse

I mange familier, der lever med demens, kommer der et tidspunkt, hvor det er blevet for svært at passe og leve med den demens ramte derhjemme. Han eller hun må flytte på plejehjem. Det er en meget stor og svær beslutning for de fleste mennesker. Mange demensramte har modvilje mod at flytte, og for de pårørende er det tit forbundet med utryghed og skyldfølelse. For giver man nu op på halvvejen? Og havde man ikke lovet, at man ville tage sig af hinanden? Guiden behandler både, hvordan man kan håndtere flytningen følelsesmæssigt og praktisk, og giver bud på, hvordan man får etableret en god hverdag i nye rammer og med nye mennesker. Endelig berører guiden også nogle af de forhold, der hand ler om den sidste tid på plejehjem. ■

Ældre Sagen AKTIV september 2015

SYNÅLEN SKABER KONTAKT OG GLÆDE Med en uddannelse som syerske er Ellen Byskov klar med nål og tråd og gode råd Af Jes Michelsen, journalist Foto Privatfoto

Ellen Byskov

Er bukserne blevet for stramme over maven, eller skal sommerkjolen lægges ud? Så er der hjælp at hente hos Ellen Byskov, som er fri villig hos Ældre Sagen i Nyborg-Ullerslev. Hun stiller gratis nål og tråd til rådighed. Ellen Byskov er 74 år og faguddannet syerske med tre år på tilskærerskole tilba ge i 1960'erne. Hun har gennem mange år undervist andre i syningens og tilskærin gens kunst. Ideen til at blive ”frivillig syerske” fik hun, da hun blev pensioneret og for to år siden solgte sit hus i Nørre Broby på Fyn og flyttede til Nyborg, hvor hendes søn med familie bor. ”Jeg havde boet rigtig mange år i Nørre Broby, og det er altid en stor omvæltning at flytte til et nyt sted, hvor man kun kender få mennesker,” fortæller hun. ”Derfor meldte jeg mig som frivillig i Ældre Sagen og fore slog at hjælpe folk, når de havde problemer med sytøjet. På den måde kunne jeg måske også lære nogle nye mennesker at kende.”

Glæden ved at sy Ideen faldt i god jord hos Ældre Sagen, og siden har Ellen Byskov givet en hjælpende hånd til både mænd og kvinder, når de kon taktede hende.

Ældre Sagen AKTIV september 2015

”Jeg har altid haft glæde af min uddan nelse som syerske,” siger hun, ”for med det fag behøver man ikke at stoppe, bare fordi man bliver pensioneret. Og det giver kon takt til en masse positive mennesker.” Senere i livet tog Ellen Byskov en uddan nelse som socialpædagog og arbejdede gen nem 18 år især med handicappede.

Genbrug det brugte tøj Ellen Byskov går stærkt ind for genbrug og er imod den moderne skik med bare at smi de væk og købe nyt. ”Det er altid sjovt at få noget ud af brug te ting og genanvende alt ned til mindste detalje,” siger hun. ”I dag er der ikke man ge, der for eksempel kan stoppe huller og sy lapper på tøjet. Men det har jeg lært via min uddannelse, og det kan jeg som frivil lig hjælpe andre med.” Ellen Byskov har i øvrigt selv haft glæde af frivillig hjælp fra Ældre Sagen. Da hun skulle hænge billeder op i sin nye bolig i Nyborg, var det umuligt for hende at slå søm i de hårde vægge af beton. Men det klarede en frisk handyman fra Ældre Sagen for hende. ”Så nu har jeg besluttet, at i mit næste liv skal jeg være håndværker,” siger hun. ■

FORMAND FOR LOKALAFDELINGEN PÅ BORNHOLM:

Folkemødet giver os vigtigt netværk Ældre Sagens formand på Bornholm, Birger Rasmussen, er ikke et sekund i tvivl om, at Folkemødet i Allinge er guld værd for Ældre Sagen på Bornholm Af Gerda Grønning, journalist Foto Flemming Vibe

”Vi får så meget ud af mødet, som vi på ingen anden måde ville kunne opnå,” siger Birger Rasmussen. Han fremhæver især de gode snakke i Ældre Sagens telt med de mange medlem mer, der kommer fra andre dele af landet for at opleve det overflødighedshorn af akti viteter, som Folkemødet viser i de fire dage, havnen i Allinge er forvandlet til en kæmpe markedsplads med op mod 20.000 besøgen de om dagen.

Teltet er base for medlemmerne ”Vi ser en masse folk, som vi aldrig ellers ville komme i kontakt med, og vi hører deres syn på forskellige temaer,” siger Bir ger Rasmussen, der også glæder sig over de mange bornholmske medlemmer, der fin der vej til Allinge. ”Folk – og det både bornholmere og andre – bruger Ældre Sagens telt som base under hele mødet. De overværer nogle af vores debatter, går så ud og hører på andre i andres telte for så at vende tilbage, drikke en kop kaffe og diskutere videre med os eller med andre besøgende i teltet. Det er utroligt givende.”

behandler døende og deres familier, og om øen skulle have et hospice. Når fredagens tema var demens, dreje de debatten sig om at være dement på Born holm, og når sekretariatet havde sat hele lørdagen af til at handle om ensomhed, dis kuterede bornholmerne, om man overhove det kunne være ensom i et mindre samfund som Bornholm. DR’s populære journalist på Bornholm, Peter Skafte, styrede alle tre debatter og gjorde dem til tilløbsstykker, så teltet var fyldt hver eftermiddag også med folk uden for Bornholm.

jeg kørte hjem fra Folkemødet om aftenen,” siger Birger Rasmussen og er glad for, at også de bornholmske frivillige, der hjalp til i teltet, er begejstrede for at være med. ”Der er stor interesse fra de frivillige for at være med til at hjælpe med at lave kaffe, rydde af borde, sætte stole op og alt muligt praktisk." "Mange vil virkelig gerne være med,” for klarer Birger Rasmussen, der lige nu glæder sig over en medlemstilgang på 300 de sid ste tre måneder – eller to nye medlemmer hver dag. ■

Bornholmske frivillige er begejstrede ”Alle dagene var der en god stemning i tel tet. Jeg følte mig virkelig godt tilpas, når

Ældre Sagens landsformand Søren Rand (t.h.) og formand for Ældre Sagen Bornholm, Birger Rasmussen.

DR-journalist trak fulde huse Og der var nok at snakke med. Teltet var fyldt op fra morgen til aften under hele Fol kemødet. Ikke mindst var lokalafdelingens egne debatter, som afsluttede hver dags aktivite ter, yderst populære. Her var det Bornholm og bornholmernes hverdag, der var omdrej ningspunktet. Temaerne var de samme, som sekretariatet havde valgt, men vinklin gen var bornholmsk. Torsdagens emne var døden, og så hand lede den bornholmske debat om, hvor dan hjemmepleje og sygehus på Bornholm

Ældre Sagen AKTIV september 2015

Antallet af vågere

eksploderer

Ældre Sagens frivillige vågetjeneste er på halvandet år steget fra 173 til 410 vågere, og flere mænd er kommet til, så der nu er 34. Alligevel kan vågetjenesten sagtens bruge flere frivillige Af Niels Seeberg Foto ulrik jantzen

”Vi oplever i øjeblikket en stor interesse for vågetjenesten, også blandt helt unge, der typisk er studerende i sundhedssekto ren, og som gerne vil gøre sig nogle erfa ringer, og blandt folk i den erhvervsaktive alder af begge køn,” siger projektkonsu lent Camilla Stubbe Teglbjærg, der sidder med projektet ”Eksistens tæt på døden” i Ældre Sagens Frivilligafdeling. Vågetjenesten, der begyndte i 2008, indgår som en del af projektet, der blandt andet har fokus på værdighed i den sid ste tid. ”Vi har nu vågetjenester i 44 lokalaf delinger, og i takt med at kendskabet til vågetjenesten vokser, stiger efterspørgs len. Pårørende oplever, at det er en kæm pe hjælp og tryghed, at der er en mulig hed for at blive aflastet en aften eller nat, når ens familiemedlem ligger for døden. Så selv om vi får rigtig mange nye fri villige i vågetjenesten, kan vi altid bru ge flere. Også fordi der stadig er tusind vis af døende, som slet ikke har en pårørende til at sidde og hol de i hånd i de sidste dage eller timer, før døden indtræder. Og som derfor vil le ligge og dø ale ne, hvis en frivil lig fra

vågetjenesten ikke var hos dem,” forkla rer hun.

En ære at våge Erling Larsen er våger i Allerød på tredje år, og som mand og erhvervsaktiv på 65 år tilhører han den nye trend blandt våger ne. ”Jeg arbejder til daglig med møbelfrem stilling, og på sidelinjen arbejder jeg med akupunktur og hypnose, og så har jeg læst meget om døden og længe været interesse ret i, hvad der egentligt sker, når vi dør,” siger Erling Larsen. ”Det er lidt af en ære at være inviteret ind i det rum, hvor den døende befinder sig, og det rører jo også ved mig, for på et eller andet tidspunkt ligger jeg der selv,” forklarer han. ”Jeg vil gerne være med til at gøre døden til en mere naturlig del af vores liv, og jeg føler, at jeg sagtens kan give noget af min fritid til et så vigtigt arbejde, selv om jeg stadig er på arbejdsmarkedet. Faktisk beriger det mit liv,” forklarer han. Erling Larsen var på det obligatoriske startkursus for vågere, der tager en dag, og fandt forløbet meget givende. ”Vi fik indblik i, hvad andre vågetjene ster havde gjort sig af erfaringer, og hørte på nogle gode foredrag om, hvordan man skal respektere den døende.”

Kurset har været med til at ruste Erling Larsen til opgaven. ”Vi skal jo ikke yde pleje, men blot være der og måske holde i hånd og udstråle var me og tryghed,” forklarer han. Erling Larsen har flere gange oplevet, hvordan folk i omgangskredsen helst vil undgå at tale for meget om hans job som våger hos de døende.

Døden er stadig tabu ”Døden er stadig tabubelagt og ofte forbun det med noget sort og tungt, men det synes jeg ikke, at den behøver at være. I nogle tra ditioner ser man dødsøjeblikket som meget vigtigt og en slags højtid i et menneskes liv og ikke som noget, der bare skal overstås i det skjulte, og det kunne vi godt lære af,” siger han. Han føler selv, at han har fået et stort udbytte af de gange, han har siddet ved en døendes sengeleje. ”Det er så lidt, jeg skal give, men med en stor betydning, og det har skænket mig en følelse af dybde. Jeg har aldrig haft noget ubehag ved at sidde hos en døende, men det kan føles stort. Hvilket liv har den her person levet, hvor for har vedkommende de billeder på væg gen, hvem er vedkommende egentlig? Det giver en følelse af respekt for personen, der ligger for døden. Når jeg selv skal dø, vil jeg gerne have alle løse ender redt ud forinden, så jeg har fred i sindet. Ingen konflikter med familie og venner, så jeg selv kan have ”førertrøjen” på og være afklaret,” siger han. ”Og så skal der spilles noget godt jazzmu sik til,” griner han. ■

Erling Larsen er frivillig i Ældre Sagens vågetjeneste i Allerød.

Ældre Sagen AKTIV september 2015

ÆLDRE SAGEN HAR LOKALE HJERTESTARTERE

Der skal være

hjertestartere på plejehjem

Vi har siden 2011 haft en hjertestarter i Brønderslev Sogne gård, som kan bruges af alle, der kommer i kirken og sog negården. Her holder vi alle vores møder. Kirkens persona le sørger for, at den virker. Menighedsrådet og Ældre Sagen deler omkostninger til vedligeholdelse. Når vi tager på udflugt eller kører ud, tager vi den med. Vi har været på kur sus i hjertemassage og brug af hjertestarter for penge fra Nordea-fonden.

Ole Møller, Ishøj Ældre Sagen Ishøj har har vores hjertestarter med på vore

Af Sanna Kjær Hansen

Et tragisk dødsfald på et pleje hjem i Billund i juli satte gang i debatten om hjertestartere på ple jehjem. Der var nemlig ingen hjertestarter på plejecentret. Ældre Sagens chefkonsulent, Margrethe Kähler, kalder hændel sen dybt ulykkelig: ”Hvis der ikke er opsat hjerte startere på plejecentrene, og en person ønsker genoplivning, så fratages den enkelte mulighe den for genoplivning. Det bør ikke være kommunerne, som skal træffe en politisk beslutning om hjertestartere. De bør være instal leret på alle plejecentre, så der er mulighed for genoplivning, hvis den enkelte ønsker det.” ”Om et menneske er døen de og ikke skal genoplives, bør altid være en lægelig vurdering. Spørgsmålet om ja eller nej til genoplivning kommer kun i spil, når man er tæt på døden. Og det skal afgøres af en læge,” under streger Margrethe Kähler. Men det er lettere sagt end gjort. På plejehjem, hvor der ingen fast læge er, kan det være en tilfældig vikar, som skal beslutte, om der skal ske genop livning eller ej. Hvis beboeren er dement, kan han eller hun ikke give udtryk for sit ønske. I situa tionen kan det måske ikke nås at kontakte pårørende. Det er urimeligt for personale og beboere, slår Margrethe Käh ler fast: ”Derfor anbefaler vi, at kom munerne gør alt, hvad de kan, for at etablere plejehjemslægeord

Birger Hebsgaard, Brønderslev

ture og udenlandsrejser, og den medbringes til vore med lemsmøder. Vi har heldigvis endnu ikke haft brug for hjerte starteren, men vi har i dag ca. 25 personer uddannet i brug af hjertestarter.

Erik Jensen, Sønderborg I Ældre Sagen Sønderborg har vi nu i to år haft vores egen hjertestarter. Den har heldigvis ikke været i brug. Hjerte starteren går på skift ved vores aktiviteter, én dag ved én aktivitet, den kører rundt fra mandag til torsdag. Inden dagspressen begyndte at skrive om hjertestartere på

ninger. Hvis beboeren vælger ple jehjemslægen, vil lægen få ind gående kendskab til beboeren og vide, hvorvidt det giver mening at genoplive eller ej.”

Livstestamente er en god ide Margrethe Kähler anbefaler også, at man sørger for at skrive livste stamente. Et livstestamente er særligt vigtigt for demente ældre: ”I forhold til demente er det godt, hvis man har et livstesta mente og skriver, hvis man ikke vil genoplives. Derved har lægen en rettesnor. Hvis der er tvivl, som taler for, at beboeren ikke vil leve ret længe alligevel, så kan det være en fornuftig beslutning at lade være med at foretage genop livning med hjertestarter.” Man skal være opmærksom på, at folk typisk skifter mening i løbet af livet. Derfor anbefa ler Ældre Sagen, at man løben de justerer sit livstestamente eller taler med sine pårørende, egen læge eller plejehjemslægen om, hvad man ønsker, så ens ønsker kommer ind i lægens journal. ■

plejehjem, kontaktede vi Sønderborg Kommune. Ugen efter blev det i sundhedsudvalget besluttet, at alle plejehjem i Sønderborg skulle have hjertestarter.

Poul Erik Johansen, Sæby Ældre Sagen Sæby købte for 2-3 år siden en hjertestarter. Den er med på alle vores udflugter, og til daglig er den med til badminton. Lige nu er den med på Bornholm på en bus tur.

Karin Klindt Thygesen, Aabenraa Ældre Sagen Aabenraa har en hjertestarter i vores mødelokale på Kirsebærhaven i Aabenraa, og vi har været på kur sus med afprøvning.

Karen Margrethe Jørgensen, Midtfyn Vi har en mobil hjertestarter i Ældre Sagen Midtfyn. Den står på plejehjemmet Tingager Ældrecenter i Ringe. Vi har den aftale med plejehjemmet, at vi henter den, når vi har store arrangementer i Ældre Sagen. Mange af os i bestyrel sen samt frivillige og kontaktpersoner har gennemgået et førstehjælpskursus inden for de sidste to år.

Lise Vork, Gladsaxe Her i Ældre Sagen Gladsaxe søgte vi Velux Fonden om en mobil hjertestarter i 2013 og fik penge til en plus et første hjælpskursus. Vi har den stående på vores kontor og tager den med, hver gang vi er på busture mv. Desuden har en stor del af vores frivillige været på kursus.

Ældre Sagen AKTIV september 2015

”

Vi sætter ensomhed og behov for frivillige på dagsordenen, og vi skal naturligvis have en hyggelig dag.

Frivillige i kamp mod ensomhed med roll-ups, papkrus og bolsjer Ifølge Statens Institut for Folkesundhed føler 65.000 danskere over 65 år sig ofte ensomme, og lægerne modtager hvert år ca. 100.000 henvendelser fra ældre, der savner nogen at tale med. Det vil frivillige fra Ældre Sagen lave om på

GODE RÅD  • Efter en dejlig dag med man ge besøg lyder de gode råd fra Ærøs frivillige: • Forbered jer så godt som muligt på de praktiske ting på stan den. • Få uddelegeret ansvarsområder og arbejdsopgaver på forhånd. • Bestil standplads og udstyr i god tid. • Udarbejd en tjekliste, fx telt, rollLups, papkrus, brochu rer, evt. gule refleksveste og kasketter – og glem ikke bol sjerne – de vækker glæde!

Tekst og Foto Kamilla Krøier

På årets Ærødag tager Ældre Sagen og Røde Kors imod forbipasserende med varm kaffe og kold juice. ”Der kommer mange besøgende, og vi vil gerne benytte lejligheden til at vise flaget, sætte fokus på ensomhed og forhåbentlig få flere frivillige,” siger lokalformand Kir sten Skov. Det er dog ikke de ensomme, som man forventer at se her. ”Chancen for at komme i kontakt med de ensomme på en stand er ganske lille, for de vil givetvis slet ikke dukke op. Men vi håber at kunne komme i kontakt med pårørende, en hjemmesygeplejeske eller en fra udkørergruppen. Det er dem, der har kontakten med de udsatte, og som kan formidle muligheden for at få en besøgs ven eller at være med i spisevenner,” siger Kirsten Skov.

Vigtigt at gøre sig synlig Mike Skinner, der er ansvarlig for socialt arbejde i Ældre Sagen Ærø, har været med til at sætte teltet op.

Ældre Sagen AKTIV september 2015

”Hvis man vil syne af noget her, så må man gøre lidt ud af det. Uden ligner vi bare en flok tilskuere på havestole. Teltet og rekrutteringsmaterialet med logo og bille der sætter os på landkortet.” På bordene ligger brochurer om besøgs venner, spisevenner og gå med-venner, som er et lille udsnit af Ældre Sagens mange til tag mod ensomhed. Interessefællesskab og det at være sammen med andre mennesker skal være med til at nå målsætningen om at halvere antallet af ensomme ældre inden 2020. Men i første omgang gælder det om at få folk i tale. ”Materialet fra sekretariatet er med til at skabe en slags udendørs dagligstue, så vi får bedre mulighed for at komme i snak med de forbipasserende. Det er meget let tere at starte en samtale med at byde på en kop kaffe end at tilbyde en tjans som frivil lig,” siger aktivitetsleder Jonna Thygesen og griner. ”Næste år tror jeg, vi laver en plantegning over standen, det vil give os et bedre over blik, når vi har travlt med at sætte op – og alting aldrig helt går som planlagt,” slutter Jonna Thygesen. ■

Landsbestyrelsen har en ambition:

VI SKAL UD, HVOR BORGERNE BOR Af Tom Nervil

Ældre Sagen skal tættere på borgerne. Faktisk helt derud, hvor de bor. Det er ambitionen, som landsbestyrelsen har haft et udvalg til at se på i foråret 2015. Under ledelse af landsbestyrelsesmed lem Søren Udam har udvalget set på, hvilke tiltag der kan arbejdes med for at få tilbud og aktiviteter ud i hver en krog af Danmark. Tanken bag overskriften ”Ud hvor borgerne bor” er at skabe mulig hed for, at endnu flere ældre kan blive involveret i det kæmpe fællesskab, som Ældre Sagen er. ”Vi må godt have som ambition, at der er aktiviteter og tilbud i hver en by og bydel rundtom i hele Danmark. Jo tættere vi er på det enkelte menneske, jo lettere bliver det at deltage i Ældre Sagens kæm pe fællesskab. Forhåbentlig kan det være med til at bekæmpe ensomheden, som jo desværre er en del af hverdagen for en gruppe af ældre,” fortæller Søren Udam.

Helt konkret er ad hoc-udvalget kommet med en række anbefalinger til landsbesty relsen om, hvad der kan iværksættes af til tag for at understøtte opgaven med at kom me ud, hvor borgerne bor. Anbefalingerne handler bl.a. om, at der kan indgås samar bejdsaftaler imellem lokalafdelinger, hvor der fx er et bysamfund uden aktivitet, og hvor byen er placeret midt imellem lokalaf delingernes hovedbyer. Anbefalingen kan også være et samarbejde med andre lokale organisationer, som har forskellige ressour cer, der tilsammen kan skabe noget nyt og spændende. Ad hoc-udvalgets arbejde er blevet vareta get af en gruppe lokalafdelingsrepræsentan ter udpeget af landsbestyrelsen. Gruppen blev sammensat, så hele landet blev repræ senteret med en deltager fra Ældre Sagens nordligste lokalafdeling til den østligste lokalafdeling. To landsbestyrelsesmedlem mer og fem lokalafdelingsrepræsentanter

har arbejdet med opgaven. To møder er det blevet til med masser af ideer, der kom på bordet, og som blev prioriteret og konkre tiseret, så der kunne udarbejdes en samlet indstilling til landsbestyrelsen. Landsbe styrelsen har på juni-bestyrelsesmødet fået forelagt udvalgets indstilling, og der var ros til udvalgets arbejde og indstilling. Det er nu en opgave for bl.a. Frivilligafde lingen i Ældre Sagen at brede de gode ideer ud til lokalafdelingerne og at implementere de anbefalinger og ideer, som ad hoc-udval get kom frem til. Udvalgets arbejde er overstået, men ide erne og tankerne vil komme Ældre Sagen til gode fremover. Ældre Sagen kan være stolt over at have så innovative og engagerede fri villige, der er med på at udfordre vante tan kegange og komme med bud på, hvad frem tiden kan bringe. Nu vil kun tiden vise, hvornår Ældre Sagen er helt ude, hvor borgerne bor. ■

Ældre Sagen informerer

Koda- og Gramex-afgift Bare rolig, der er betalt – for det meste

Indberetning til Koda

Brug af musik i forbindelse med arrangementer i Ældre Sagens regi kræver, at der betales afgift til Koda. Denne afgift går til dem, der har ophavsret til melodi og tekst. Ældre Sagen har indgået aftale med Koda. Denne aftale inde bærer, at der en gang årligt indbetales et beløb svarende til kr. 0,80 pr. medlem. Så det behøver lokalafdelingen ikke at bekymre sig om. Afgiften dækker musik og kunstnerisk optræden ved: Arrangementer, der ikke overstiger 150 deltagere, og hvor det ale ne er Ældre Sagens lokalafdeling, der står for arrangementet. Afgiften dækker alle former for brug af musik, herunder bag grundsmusik i forbindelse med alle former for aktiviteter. Opera er, operetter og balletter er dog ikke indeholdt i aftalen.

Hvis der er over 150 deltagere til et arrangement, skal lokalafdelin gen selv afregne til Koda og indsende liste over, hvilken musik der er brugt. Indberetning kan ske over Kodas hjemmeside, som også oplyser prisen.

Gælder ikke film Aftalen med Koda omfatter ikke afgift i forbindelse med fremvis ning af film, men skal aftales med MPLC (Motion Picture Licensing Company Danmark). Vær desuden opmærksom på, at selvom man betaler til både Koda og MPLC, er det ikke alle film, man kan vise. Det kan derfor ikke anbefales at have filmfremvisning som en lokal aktivitet. Ældre Sagen er en stor forening, og det kan blive rigtig dyrt, hvis man ikke følger gældende regler.

Ældre Sagen AKTIV september 2015

”

Mit bedste råd er, at man skal koncentrere sig om et enkelt område og så arbejde med det i et par år. Så har man lejlighed til at sætte sig godt ind i emnet, og derved har man større chance for at gøre en forskel. Bent Holstebro

Den lokale ældrepolitik KAN gøre en forskel Af Lotte Dahlmann Foto Privatfoto

Solen skinner og inviterer til hyg ge i haven eller på stranden. Men Birger Holstebro fra Birkerød står under Ældre Sagens pavillon i Havartigården i Holte. Rudersdal Kommune afholder for tredje år i træk et lokalt folkemøde, der tiltræk ker politikere fra kommunen og Christi ansborg. Dagen byder således på en chan ce for at oplyse om Ældre Sagens arbej de, som Birger Holstebro og hans kolleger i Ældre Sagens lokalafdeling i Rudersdal ikke lader gå fra sig. Birger Holstebro har været aktiv i Ældre Sagen i 15 år. Han har blandt andet været formand for kommunens seniorråd, og i dag sidder han i byggeudvalget for pleje hjemsbyggerierne i kommunen. ”Det er lykkedes mig at få vaske-tørretoiletter og belægning på gulvene i boli gerne, således at beboerne selv kan gå på toilettet uden fremmed hjælp. Belægnin gen bevirker, at der er en alarm, der går i gang, dersom beboerne falder i boligen i de nye plejehjem. Og det er jeg godt tilfreds med,” fortæller han. Ud over byggeudvalget koncentrerer Bir

Ældre Sagen AKTIV september 2015

ger Holstebro sig i dag primært om den direkte service over for ældre i kommunen: ”Det nære serviceniveau er meget vig tigt, fordi det gør hele forskellen i daglig dagen for vore ældre,” forklarer han, der selv gik på pension og søgte ind i Ældre Sagen for at bruge sin fritid meningsfuldt. I Birkerød er der fem personer, der tager sig af bisidderopgaverne, og 30, der er med i Den Hjælpende Hånd. Opgaverne til de enkelte opgaver bliver fordelt af en koor dinator. Birger og hans kolleger hjælper med alt lige fra at tale med banken og ple jehjemmet til at være bisiddere til svære møder, når nogen beder om deres hjælp. Birger Holstebro siger, at alle med sam fundsinteresse kan bidrage til Ældre Sagens arbejde. Han har selv observeret, at mange ældre ofte søger hjælp til at finde rundt i reglerne. ”De fleste, jeg hjælper, har meget svært ved at overskue reglerne, og hvilke rettig heder de har, forklarer han. For nylig hjalp han en borger, som havde fået afslag på en plejehjemsplads: ”Kommunen havde fejlbehandlet hendes

sag,” forklarer han uden at komme nær mere ind på detaljerne. Han glæder sig over, at personen nu har fået en plads på et af kommunens plejehjem. På spørgsmålet om, hvorvidt han har et godt råd til andre ældrepolitisk aktive i Ældre Sagens lokalafdelinger, siger Birger Holstebro: ”Mit bedste råd er, at man skal koncen trere sig om et enkelt område og arbejde med det i et par år. Så har man lejlighed til at sætte sig godt ind i emnet, og derved har man større chance for at gøre en forskel.” På denne solskinsdag har Birger Holste bro også et godt råd til Ældre Sagen. Han opfordrer til, at man arrangerer personli ge interviews med beboere på landets ple jehjem: ”De fleste ældre skriver: ”Det er fint,” når de skal svare på spørgeskemaer om for holdene på vore plejehjem. Men når man taler med dem under fire øjne, så hører man, hvordan det reelt forholder sig. Dét er virkeligheden, og det er den, vi skal handle på lokalt og nationalt,” siger Birger Holstebro. ■

it Kampagne i uge 46-47 erstatter Seniorsurf-dagen

Seniorsurf-dagen, som blev introduceret i oktober 2011, har været en succes. Flere end 25.000 ældre har fået kendskab til internettet takket være engagerede frivillige og medarbejdere på bibliotekerne, som har slået dørene op og inviteret indenfor Af Tom Nervil, journalist

Medierne har givet god omtale af Ældre Sagens lokale it-indsats og ikke mindst alle de muligheder, der følger med det at være på nettet. Men virkeligheden ser anderledes ud i dag end for bare et par år siden, og Seniorsurf-dagen har haft sin tid. Nu er der behov for anderledes tiltag for at introducere it til ældre, som endnu ikke har fået et indblik i den teknologi ske verden. I år sætter Digitaliseringsstyrelsen fokus på den kæmpe indsats, som fri villige gør for at hjælpe andre med at bruge internettet, via en kampagne i uge 46-47.

Årets frivillige digitale initiativ Der er også mulighed for at vinde 10.000 kr. for ”Årets frivillige digitale initiativ”. Send derfor gerne gode eksempler fra jeres frivillige arbejde med at hjæl

pe andre på nettet. Ved at dele de gode erfaringer og ideer kan vi inspirere hin anden. Og der er mulighed for, at I kan få 10.000 kr. til et kursus eller en oplægsholder for foreningens frivillige, hvis jeres eksempel vinder. Eksemplerne sendes til Digitalise ringsstyrelsen senest den 12. oktober 2015 via linket: www.kortlink.dk/h2c5 Eksemplerne kan være alt fra hjælp til at bestille en rejse på nettet til et kursus om Digital Post. Det er lige meget, hvor mange jeres initiativ har hjulpet. Det vigtigste er, at det har gjort en forskel, og at det kan inspirere andre. Fx fordi I har været kreative eller gjort noget smart.

Vinderen findes den 19. november Der nomineres 5 eksempler blandt de indstillede til ”Årets frivillige digitale initiativ”, og vinderen udpeges den 19. november 2015 ved en kåring.

SØGEPULJE TIL IT-AKTIVITETER Der er igen i efteråret 2015 mulighed for at søge midler fra søgepuljen til opstart og udvidelse af lokale it-aktiviteter. I efteråret 2015 er puljen på 250.000 kr. Frist for indsendelse af ansøgninger til efterårspuljen er 15. september 2015, og vi forventer at kunne give alle ansøgere svar i starten af novem ber. Vejledning til ansøgning, ansøgningsskema og budgetskabelon kan fin des under ”Nyheder” på: frivilligportal.aeldresagen.dk – eller under IT OG TEKNOLOGI.

Hvad sker der ellers i uge 46 og 47? I uge 46 og 47 opfordrer Digitaliserings styrelsen både frivillige foreninger og myndigheder til at iværksætte et arran gement om hjælp til nettet. Formålet er at sætte fokus på, at man i hele lan det kan få hjælp til at bruge internet tet. Digitaliseringsstyrelsen opfordrer Ældre Sagens it-frivillige til at være med. ■

RING TIL SENIOR PC SUPPORT Hvis du oplever, at du har et pro blem med brugen af pc og inter net, kan du trygt ringe til Ældre Sagens Senior PC Support:

70 10 10 06. Senior PC Support modtager opkald alle hverdage fra kl. 10-15. Når du ringer, får du en supporter i røret med god tid til at give dig råd og vejledning. Hjælpen er gra tis. Du betaler kun telefonsam talen. Det er bedst at have din pc tændt og telefonen i nærheden, når du ringer.

Ældre Sagen AKTIV september 2015

UDSYN

Frivillige er hele grundlaget for festivalen I de otte dage, Roskilde Festival varer, finder ca. 135.000 deltagere – eller nye indbyggere – vej til festivalpladsen og skaber dermed Danmarks fjerdestørste by målt i indbyggertal Tekst og Foto Tom Nervil, journalist

Det kræver velorganiseret planlægning at etablere en stor by med alt lige fra parkering, vagt, teltpladser og musik til restauranter, butikker, skadestue, toiletter og forsyning af strøm, vand og renovation. Ikke mindst kræ ver det en masse frivillige, der kan vareta ge alle opgaverne. Uden frivillige ingen Ros kilde Festival. De frivilliges lyst til at bidrage og engagere sig er ganske enkelt grundlaget for, at festivalen kan lade sig gøre.

32.000 frivillige I år har omkring 32.000 frivillige været knyt tet til Roskilde Festival før, under og efter de otte dage, festivalen varede. De 135.000 mennesker, der har beboet festivalbyen i de otte dage, skabte omkring 1.800 tons affald – eller genbrug. For heldigvis er gæsterne i stor udstrækning med på at sortere det, der smides ud, så det kan genanvendes. Affaldet bliver sorteret i 13 kategorier, blandt andet

madaffald, glas, papir, pap, jern/metal og brændbart materiale. Næsten 1.000 frivilli ge var tilknyttet festivalens affaldsindsats. Frivillige fra Roskilde Ældremotion har bemandet en af genbrugsstationerne og der ved bidraget til, at anvendelige materia ler kunne cirkulere. Der er således kommet mange tons jern og metal i genanvendel se. En stor del af metallet kom fra de mange indsamlede havepavilloner.

Man kan genbruge alt lige fra uåbnede makreldåser, flasker, pap og papir til liggestole, soveposer og telte. Det bidrager ældre frivillige til.

Ældre Sagen AKTIV september 2015

udgivelser Digital kommunikation – det mener Ældre Sagen Roskilde Festival skabes af frivillige ildsjæle og er 100 % nonprofit. Alt over skud doneres til kulturelle og velgørende

Ældre Sagen har udgivet et hæfte, som handler om foreningens holdninger til digital kommunikation.

formål af Foreningen Roskilde Festival. Siden begyndelsen i 1970’erne har Roskil

Hæftet henvender sig primært til de politiske partiers it-ordførere, Digitaliseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening, men kan læses af alle, som har interesse i at vide mere om, hvad Ældre Sagen mener om digitalise ring, og hvad vi arbejder for.

de Festival genereret over 225 millioner kroner til udlodning.

”Vi bemander 10 genbrugsstationer på den indre plads, hvor der bliver købt mad og drikkevarer og andre ting. Lige fra festiva len bliver bygget op, til den bliver revet ned igen, er der behov for at få sorteret affal det i madrester, metal, plast, brændbart og så videre,” siger Ole Rasmussen, der er for mand for Roskilde Ældremotion. Det er fjer de år, foreningen er med, og det er nu så populært at være frivillig, at mange står på venteliste. ”Vi var 128 ældre frivillige i år, og til næste år skal vi nok være 150, for der er brug for os mange steder, og ældre frivillige tager opga ven seriøst, også når det er kontrol- eller vagtfunktioner, vi bliver sat til – hvor nog le unge måske vil kede sig,” siger Ole Ras mussen, der selv er 73 år og tæt på gennem snitsalderen for de 128 ældre frivillige, der var med i år. Men 10 af de frivillige havde så også rundet 80 år. Men hvad får ældre mennesker til at bru ge sparsom fritid på at være frivillig på en festival? ”Det er måske ikke så meget musik ken, selvom vi har været heldige med nogle gode navne de senere år med Bru ce Springsteen, Rolling Stones og Paul McCartney. Men vi kan godt lide at være sammen. Vi kan godt lide konceptet bag festivalen, hvor overskuddet går til et godt formål, og så er vi jo også glade for de pen ge, vi tjener ind til foreningen,” forklarer Ole Rasmussen. ■

Digital kommunikation Det mener Ældre Sagen

Du kan finde hæftet på Frivilligportalen under It og teknologi, hvis du klikker på Publikationer, eller rekvirere det ved at kontakte Frivillig Service på mail: pj@aeldresagen.dk eller op@aeldresagen.dk

Frivilligtræf Ældre Sagens frivillige har holdt fem store træf, hvor der er kommet en masse gode bud på, hvordan forskellige typer af frivillige kan medvirke til at få ældre ud af ensomhed og ind i fællesskaber.

Alle de gode ideer er samlet på en stor plakat, som kan være med til at inspi rere dig i hverdagen.

Din lokalafdeling kan rekvirere plakaten ved at kontakte Frivillig Service på mail: pj@aeldresagen.dk eller op@aeldresagen.dk

Ældre Sagen AKTIV september 2015

kursus KURSER OG TEMADAGE

GØR EN FORSKEL 2015 startede med et stort udbud af kurser og temadage, og specielt et af tilbuddene trak mange deltagere til. Det var Træf på Tværs Af Jacob Bøgesvang Foto Modelfoto

Træf på Tværs blev afviklet fem steder rundt om i landet og tiltrak mere end 600 deltagere. Dagene handlede blandt andet om, hvordan ensomhed kan imødegås. Der blev genereret rigtig mange gode ide er på dagen, og der er allerede ideer, der er blevet omsat til handling. Hvad bliver så efterårets store hit, ja, det må tiden vise, men der er fle re nye tilbud i kursuskataloget, som kunne bejle til titlen topscorer. Sjovere på plejehjem Frivilligindsats på plejehjem kun ne være et bud på et kursus tilbud, der kun ne træk ke mange til. Kur set hand ler bl.a. om, hvordan Ældre Sagen kan være med til at gøre det lidt sjovere at bo på et plejehjem, hvad der skal til, for at der opstår et godt samarbejde med de ansatte, og der vil uden tvivl bli ve erfaringsudveksling og idede ling.

Ældre Sagen AKTIV september 2015

Træning med ældre Et andet bud på en topscorer kunne blive kurset ”Inspiration til træning med ældre”. Kurset bliver afviklet tre gange i løbet af efteråret, så der er rig mulighed for at finde en dato, der kan passe ind i kalenderen. Kur set giver dig indsigt i, hvad du skal være opmærksom på, når du træner med ældre. Er du instruktør for et træningshold, eller kommer du ud som motionsven i privat hjem, så er der her inspiration at hente. Kurset sætter teori og praksis i centrum, så ud over at få viden med hjem får du også afprøvet nogle af de øvelser, der kan bruges i træning med ældre.

Windows 10 Sidste bud på en topscorer i efter året 2015 er kurset ”Introduktion til Windows 10”. Er du it-underviser, eller bruger du it i forbindelse med den frivillige indsats, du yder, så er kurset her måske noget for dig. Der vil være introduktion til, hvad Win

dows 10 kan, og hvad der er nyska belserne i denne sidste nye version i rækken af Windows-programmer. Der vil blive afviklet tre kurser i efteråret fordelt rundtom i landet.

Anvend den ny viden Hvilken af de tre ovenstående kur ser, der løber af med titlen efterårets topscorer, vil tiden vise, men det vigtigste er, at de kommer til at give et løft til alle, der kommer omkring kurserne. Hvis du er kursist på et af de ovenstående kurser, så er det vig tigt, at du spørger dig selv: Hvordan kan jeg anvende den viden, jeg får, i min frivillige indsats, hvad er det, jeg tager med fra kurset og bruger, når jeg møder andre mennesker? Kun på den måde bliver kursernes indhold brugt optimalt, når vi ved, hvad vi vil opnå ved at blive dygtige re inden for det område, der interes serer os. Der er mange flere kurser i efter året, end der er plads til at beskrive her, så læs efterårets kursuskatalog igennem, og forhåbentlig finder du lige det kursus, der kan hjælpe dig på vej inden for det frivillige områ de, du interesserer dig for. ■ God fornøjelse

frivilligportalen Find det på Frivilligportalen. Værktøjskassen til dit frivillige arbejde

MOTION OG SUNDHED

SOCIALT ARBEJDE

Inspiration til gå- og cykelture

Tag godt imod Søs og Kirsten

Elsker du at bruge naturen til motion og oplevelser? Her er et samlet overblik over stier, ruter og spor i Danmark. Stier er vigtige, når danskerne skal motionere og opleve naturen. En undersøgelse fra Idrættens Ana lyseinstitut om danskernes moti onsvaner viser, at 64 % af voksne benytter afmærkede motionsstier eller ruter. "Rekreative stier i Danmark 2013" giver et overblik over, hvilke typer af stier der findes i hele landet.

Det er så rart at blive taget godt imod. Når vær ten er imødekommende, bliver man selv godt tilpas. Særligt hvis man er ny i forsamlingen, hvis man er lidt usikker, eller hvis man føler sig lidt ensom. Ældre Sagens frivillige arrangører er gode værter og har gjort sig erfaringer i forbindel se med mangfoldige sociale aktiviteter landet over. Så måske ved du allerede alt om at være en god vært – ellers er der inspiration at hente på Frivilligportalen, hvor du blandt andet kan se en video med Søs og Kirsten, som blandt andet viser, hvordan man i hvert fald ikke skal gøre. Se videoerne på: aeldresagen.dk/omkringværten

LOKAL INDFLYDELSE Ældre Sagens frivilligpolitik 2015 ▲

Især fem områder har fået særlig opmærksomhed i Ældre Sagens frivilligpolitik: • Frivillighed er unik, uvurderlig og uerstattelig • Frivilligheden er fri • Samspillet mellem frivillighed og offentlig indsats er værdifuldt • Frivillige foreninger har brug for gode rammer • Værdien af den frivillige indsats skal vurderes på egne præmisser. Læs mere om de fem områder, og få en række konkrete anbefalinger til handlinger, som skal sikre, at vi nu og i fremtiden kan skabe de bedste rammer og vilkår for frivilligheden på lokalt og nationalt plan. Find det på Frivilligportalen

WWW.FRIVILLIGPORTAL.AELDRESAGEN.DK Ældre Sagen AKTIV september 2015

”SANGEN HAR VINGER” – nu på cd 32 udvalgte numre fra sangbogen ”Sangen har vinger” er nu udkommet på cd og kan købes alene eller sammen med sangbogen hos Ældre Sagen. Af Søren Høyer, seniorkonsulent Foto med tilladelse fra Martin Valsted

Musikeren Martin Valsted, der med sit klaver ofte har optrådt og spillet på plejecentre, plejehjem og i større eller mindre forsamlinger, har lagt klaver musik til 32 udvalgte numre fra den populære sangbog, der udkom sidste år, og som er blevet vældig godt mod taget. ”Ofte når jeg har været ude at spille, er jeg blevet spurgt, om ikke jeg kunne indspille en cd med de numre fra sang bogen, som jeg spiller mest, så hvad

Ældre Sagen AKTIV september 2015

var mere nærliggende end at tage fat i Ældre Sagen og forelægge dem ideen med en cd,” siger Martin Valsted. ”Rigtig mange, der sidder alene, kan også have stor glæde af at sidde med sangbogen og lytte til den dejlige musik og synge med,” fortsætter Mar tin Valsted, som har brugt det meste af sin sommerferie i et studie på at ind spille cd’en. Sangene på cd’en er nummererede, efter hvor de hører til i sangbogen. Ud over Martin Valsted, med sin sto re ekspertise udi musik, er en af redak

Sangbogen koster 209 kroner, og cd’en koster 75 kroner. Samlet pris for begge dele 275 kroner inkl. forsendelse. www.aeldresagen.dk/publikationer

tørerne af sangbogen, musikterapeut Birgit Hvass, blevet spurgt til råds undervejs i til blivelsen af cd’en. Hvis denne første cd bliver et hit, er det tanken at indspille en ny cd hvert år, indtil alle numrene fra sangbogen er indspillet, ligesom de 32 indspillede numre vil være gratis tilgængelige på aeldresagen.dk fra oktober. ■

det skrev pressen Frivillige hjælper i Borgerservice Siden efteråret har frivillige fra Ældre Sagen haft en fast plads i Borgerservice i Aalborg Kommune. De glæder sig over at kunne hjælpe andre ældre, der har problemer med den digitale selvbetjening Rygterne om ualmindelig travlhed i Aal borg Kommunes Borgerservice nåede frem til bestyrelsen for den lokale afdeling af Ældre Sagen i begyndelsen af september sid ste år. Mange ældre medborgere henvendte sig til kommunen, fordi de ønskede at blive frita

get for at modtage digital post fra det offent lige, som politikerne ellers havde gjort obli gatorisk. Fristen var 1. november, og især mange ældre ønskede at blive fritaget. ”Vi havde hørt, at man havde et samarbej de i andre kommuner, og vi kontaktede der for lederen af Borgerservice for at spørge, om det var noget, vi kunne hjælpe med,” fortæl ler Else Asp-Poulsen, der er it-koordinator i Ældre Sagens Aalborg-afdeling. Kommunalbladet 19. juni 2015

Ældre Sagen bekymret over frivillige Ældre Sagen Bornholm er bekymret over inddragelsen af frivillige i opgaver, der bør varetages af faguddannet personale. Hvis ledsagerne bliver sparet væk, vil det ifølge Ældre Sagen betyde, at den handicappede bliver afskåret fra familiebesøg, kulturarrangementer, fritidsaktiviteter, ture

i naturen m.v. og derfor ikke kan komme nogen steder. Disse borgere vil blive fuldstændig isolerede i botilbuddet, mener Ældre Sagen. TV2Bornholm.dk 18. august 2015

Ældre Sagen: Kommune burde have rykket ud til ældre mand Formand for Ældre Sagen Kolding Niels Madsen mener, at kommunen burde have rykket ud, da alarmcen tralen søndag aften fik en melding om strømsvigt hos en 75-årig mand. Dagen efter fandt en hjemmehjæl per ham død af røgforgiftning. Niels Madsen frygter, at episoden vil føre til utryghed hos de ældre, fordi kom munen ikke reagerer i tilfælde af strømsvigt. Seniorudvalgsmedlem i Kolding Kommune Lis Ravn Ebbesen (SF) forklarer, at kommunen modta ger 200 alarmopkald om dagen, og at der i mange tilfælde er tale om falsk alarm. TV 2 Syd, regionale nyheder, 18. august 2015

Cykelkursus

for lokalafdelinger I Danmark har vi igennem mange år haft en solid cykelkultur, og mange mennesker på tværs af aldersgrupper bruger cyklen i det daglige – enten til transport eller til fornøjelse Af Martin Mora Knudsen

Desværre har en del tidligere cyklister stil let cyklen fra sig af forskellige årsager, og mange er aldrig kommet i gang igen. Ældre Sagen og Cyklistforbundet har i samarbej de udarbejdet et grundigt kursusmateriale til instruktion af nye og tidligere cyklister på baggrund af ny viden om ældres cykelvaner. Materialet indeholder instruktion til både

frivillige og kursister og er allerede i brug i tre lokalafdelinger. Hvis du er interesseret i at arrangere et kursus i din egen lokalafdeling eller blot er nysgerrig omkring materialet, så kontakt Ældre Sagen, Martin Knudsen, tlf. 33 96 87 93, mmk@aeldresagen.dk, eller Cyklistforbundet, lom@cyklistforbundet.dk, tlf. 33 32 31 21. ■

Ældre Sagen AKTIV september 2015

navne Ældrepolitisk konsulent til Frivilligafdelingen

Ny sundheds- og idrætskonsulent

Rikke Sølvsten Sørensen begyndte d. 1. juni som ældrepolitisk konsulent.

Benedicte Lenfant er pr. 1. august ansat i en treårig periode som sundheds- og idrætskonsulent i Frivilligafdelingen.

Rikke er 57 år og kommer fra KL, hvor hun sad som specialkonsulent i Center for Velfærdsteknologi. Tidligere har Rikke været pro gramleder for Socialstyrelsens vel færdsteknologiprogram, udviklings konsulent i Københavns Kommunes sundhedsforvaltning, hjemme hjælpsvisitator og hjemmesygeple jeske. Rikke har et indgående kendskab til udviklingen i kommunernes hjælp på ældreområdet og kender det politiske system. Hun er uddannet sygeplejeske og har en master i sundheds-it fra ITU. Rikke glæder sig nu til at komme ud i lokalafdelingerne og hjælpe med at styrke det ældrepolitiske arbejde.

Benedicte er uddannet afspændingspæ dagog og har undervist i motion i for skellige sammenhænge. Hun har arbej det med forebyggende hjemmebesøg for 75+ og i den forbindelse stået for sund hedsfremmende aktiviteter. Hun kom mer fra en stilling som underviser ved social- og sundhedsskolen i København. Benedicte arbejder tæt sammen med sundheds- og idrætskonsulent Karin Schultz. Deres opgave er bl.a. at stå for kurserne for motionsfrivillige og at støtte jer i samarbejdet med kommunerne om motionstil buddene. Derudover vil de, sammen med frivillige, være med til at udvikle motionstilbud for ikke motionsvante og/eller mindre mobile ældre.

ÆRESBEVIS

Grete Steffensen, Ry For hendes utrættelige indsats med arrangementer, søndags cafeer og initiativ til trygheds opkald for Ældre Sagen Ry.

Gunver Juul Hansen, Bornholm For hendes mangeårige indsats og engagement i aktiviteter, musik og akkompagnement.

Aage Møller, Purhus For hans utrættelige indsats med dansearrangementer og aktive indsats som suppleant i bestyrelsen.

Eva Pedersen, Ishøj For hendes langvarige og utræt telige indsats for Ældre Sagen Ishøj.

Anna-Lise Margrethe Toft, Ørbæk For hendes pålidelige og dedi kerede indsats i mange år i Ældre Sagen Ørbæk. Conny Frederiksen, Allerød For den pålidelige, dedikerede og engagerede indsats i Ældre Sagen Allerød. Astrid Bregninge, Frederiksberg For en enestående indsats på det socialhumanitære område og hendes store engagement i Ældre Sagen Frederiksberg.

Kirsten Bechmann, Ishøj For hendes utrættelige indsats og engagement i Ældre Sagen Ishøj. Birthe Nielsen, Ishøj (Rejse-Birthe) For hendes utrættelige indsats og engagement i Ældre Sagen Ishøj. Gert Skoumann, distrikt 4 For hans utrættelige indsats og engagement som formand for Ældre Sagens distrikt 4. Leif Thomsen, Ry For hans aktive indsats i besty relsen og ved arrangementer i Ældre Sagen Ry.

Jørgen Andreasen, Dronninglund For hans aktive og utrættelige indsats blandt andet som for mand gennem 13 år for besty relsen i Ældre Sagen Dronning lund.

John M. Pedersen, Hundested For hans mangeårige aktive indsats i Ælde Sagen Hunde sted. Mogens Enghave, Toftlund For hendes aktive, hjælpsomme og engagerede indsats i Ældre Sagen Toftlund-Agerskov.

Æresbeviser tildeles en frivillig, der har ydet en særlig og betydningsfuld indsats som medlem af lokalafdelingen eller ved på anden vis at have ydet en betydningsfuld indsats.

Ældre Sagen AKTIV september 2015

kontakt i sekretariatet Du kan tage direkte kontakt til medarbejdere i sekretariatet Ældre Sagen · Nørregade 49 · 1165 København K · tlf. 33 96 86 86 · fax 33 96 86 87 · www.aeldresagen.dk

FRIVILLIGAFDELINGEN AFDELINGSCHEF Lars Linderholm tlf. 33 96 86 44 ll@aeldresagen.dk

SOCIALT ARBEJDE Peter Lindblad tlf. 33 96 87 33 pl@aeldresagen.dk Distrikt 2, 3, 5, 8, 9

AFDELINGSSEKRETÆR Kirsten Thustrup tlf. 33 96 87 02 kt@aeldresagen.dk

Tine Schiller tlf. 33 96 86 48 tsc@aeldresagen.dk Distrikt 1, 4, 6, 7, 10

SOUSCHEF Jacob Bøgesvang tlf. 33 96 87 57 jb@aeldresagen.dk

Ingrid Branner tlf. 33 96 87 76 ib@aeldresagen.dk

FORENINGSKONSULENTER Bente Petersen tlf. 28 10 52 87 bp@aeldresagen.dk Distrikt 7, 8 Lise Høst tlf. 24 79 62 63 lih@aeldresagen.dk Distrikt 9, 10 Mogens Rieks tlf. 75 81 46 48 mr@aeldresagen.dk Distrikt 3, 4

UDVIKLING Eva Raabyemagle Direkte: 33 96 86 74 er@aeldresagen.dk FRIVILLIGSERVICE Ole Peinow tlf. 33 96 86 58 op@aeldresagen.dk Per Jacobi tlf. 33 96 86 90 pj@aeldresagen.dk

Karen Skou tlf. 33 96 87 18 ksk@aeldresagen.dk

REGNSKAB Christian Agersund tlf. 33 96 87 84 ca@aeldresagen.dk

Jette Abildskov tlf. 33 96 87 38 ja@aeldresagen.dk

Niels Erik Eich tlf. 33 96 86 02 nee@aeldresagen.dk

Camilla Stubbe Teglbjærg cst@aeldresagen.dk tlf. 33 96 86 68

KURSUSADMINISTRATION kurser@aeldresagen.dk

TEKNOLOGI OG FORMIDLING Tina Edelbeck tlf. 33 96 86 32 te@aeldresagen.dk

Torben Færk tlf. 28 10 48 45 tf@aeldresagen.dk Distrikt 1, 2

Kristian Krogh Hansen tlf. 33 96 87 79 kh@aeldresagen.dk

Troels Lorenzen tlf. 40 16 46 38 trl@aeldresagen.dk Distrikt 5, 6

SUNDHED OG IDRÆT Karin Schultz tlf. 33 96 86 46 kas@aeldresagen.dk

GENERATIONSMØDE Katrine Sølyst Heinild tlf. 51 33 56 47 ksh@aeldresagen.dk

GENEREL HJÆLP TIL PC SENIOR PC SUPPORT tlf. 70 10 10 06, hverdage fra 10-15

June Mortensen tlf. 33 96 86 42 jm@aeldresagen.dk Karin Rosenquist tlf. 33 96 87 27 kr@aeldresagen.dk

ØKONOMI ØKONOMICHEF Jens Søndergaard tlf. 33 96 86 08 jss@aeldresagen.dk KOMMUNIKATION KOMMUNIKATIONSCHEF Maria Luisa Højbjerg tlf. 33 96 86 21 mlh@aeldresagen.dk DIREKTION ADM. DIREKTØR Bjarne Hastrup ÆLDRE SAGENS LANDSBESTYRELSE Søren Rand (formand), soren.rand@mail.dk Ebbe Johansen (næstformand) ej@danskill.dk Jytte Funch jfnx@mail.dk Bent Guul bent@guul.dk Kai Nørrung kainoerr@hotmail.com Tove Jørvang tove@jorvang.dk

RÅDGIVNINGEN tlf. 80 30 15 27

Niels Erik Tulstrup tulstrup.henriksen@mail.tele.dk

MARKETING MARKEDSCHEF Torben Schack tlf. 33 96 86 43 ts@aeldresagen.dk

Søren Udam soerenudam@gmail.com Thomas Berntsen tberntsen@ofir.dk

SAMFUNDSANALYSE UNDERDIREKTØR Michael Teit Nielsen tlf. 33 96 86 35 mtn@aeldresagen.dk

Ældre Sagen AKTIV september 2015

TAG GODT IMOD DE NYE I de kommende uger kan du opleve, at Ældre Sagen gør

meget for at trække nye frivillige til. Der vil være et tema

i Ældre Sagen NU om frivillighed, og der kommer annoncer i udvalgte aviser landet over. De lokale afdelinger af Ældre Sagen bakker også op

Af Tom Nervil, journalist

De fleste nye frivillige i Ældre Sagen mel der sig på opfordring fra andre frivillige. Mange holder sig måske lidt tilbage og mangler lige et kærligt skub for at mel de sig på banen. Så hvis du tænker, at der er nogle af dine venner eller bekendte, der kunne have glæde af at yde en frivil lig indsats, så spørg dem. En opfordring fra en ven, der allerede er frivillig, er den bedste motivation for selv at blive det. Det er afgørende for nye frivillige i for eningen, at de føler sig godt tilpas, at de bliver mødt med anerkendelse for deres lyst til at yde en frivillig indsats, og at de føler sig velkomne. Så det er vigtigt at tage godt imod, når der er nye, der hen vender sig. Ingen skal gå forgæves eller føle sig udenfor.

Byd på en kop kaffe Mange ældre har behov for nogen at tale med og være sammen med. Det kan de få med en besøgsven fra Ældre Sagen. Der for har vi i samarbejde med Kommunika tionsbureaet København og lokalafdelin ger fra Sønderjylland og Fyn udarbejdet nyt materiale, som forhåbentlig kan

skabe mere opmærksomhed omkring besøgstjenesten og skaffe flere besøgs venner. Med kaffekoppen som symbol på sam vær gør Ældre Sagen en målrettet ind sats for at få flere besøgsvenner. En god besøgsven kan være med til at afhjælpe ensomhed og skabe et lyspunkt i hverdagen.

Få en folder og en snak Materialet til lokalafdelingerne består foruden af pjecer og de særlige engangskopper også af roll-ups, der fun gerer som væggene i en ”dagligstue”. Her kan man placere et par stole og få en snak med dem, der er interesserede i at høre mere om besøgstjenesten. Eller man kan blot få en snak over en kop kaf fe og få en folder med oplysninger om, hvor man kan melde sig, hvis man har lyst til det. Hvis din lokalafdeling vil prøve at bruge materialet, kan det bestilles gennem Frivillig Service: Per Jacobi, pj@aeldresagen.dk, telefon 33 96 86 90, og Ole Peinow, op@aeldresagen.dk, telefon 33 96 86 58. ■