Ældre Sagen AKTIV september 2016 by Ældre Sagen

AKTIV F R I V I L L I G I Ã&#x2020; L D R E S A G E N | S E P T E M B E R 2 016

TEMA:

FRIVILLIG I FERIEN SIDE 4

Ane Bobjerg styrker Abdul og Furhans sprog SIDE 12

SEPTEMBER 2016

Forsiden: Ane Bobjerg, ”Styrk Sproget” i Esbjerg Foto: Jonas Ahlstrøm

Velkommen tilbage fra sommerferie – I har været savnet!

et er min oplevelse, at det er en hilsen, som mange af vore medlemmer, der aktivt benytter sig af lokalafdelingernes tilbud, føler trang til at give her i september, hvor efterårssæsonen tager fart. Ikke mindst de mange ensomme, som har en besøgsven eller glæder sig til besøg i Søndagscafeen.

Nørregade 49 1165 København K Tlf. 33 96 86 86 Fax 33 96 86 87 aeldresagen.dk

Når vi tager emnet op i dette nummer af AKTIV, er det på ingen måde for at stille spørgsmål ved frivilliges ret til at holde ferie. Med det kæmpe arbejde, I præsterer, er der behov for at koble fra indimellem, men spørgsmålet er, om alle vore frivillige synes, at ferie skal holdes i juli måned og omkring jul. Det er jeg ikke sikker på. Derfor skal min opfordring være, at I i lokalbestyrelserne drøfter spørgsmålet med jeres frivillige. Vi ved, at ferieperioder og weekender er der, hvor mange føler ensomheden værst. Børn og børnebørn holder fri sammen, og ikke alle har plads til eller mulighed for at tage deres ældre pårørende med. Personalet på de offentlige institutioner kører på nedsat kraft. Det gælder også mange lokale offentlige transportmidler, og flere andre forhold påvirker den negative spiral.

Redaktør Bente Schmidt aktiv@aeldresagen.dk Redaktionelt stof modtages gerne via e-mail

Ansvarshavende Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

Jeg er overbevist om, at hvis vi bibeholder nogle af de aktiviteter, der retter sig mod ensomhed og samvær i de perioder, hvor mange holder fri og rejser bort, vil vi kunne glæde mange, som føler, at dagene bliver lange, når der næsten ingen kontakt er med andre mennesker. Jeg håber, at mange af jer vil finde inspiration i bladet til løsninger på et stort problem for mange ældre. Det behøver ikke altid at være store forkromede arrangementer. Selv små tiltag kan gøre en stor forskel for den enkelte. Med disse ord vil jeg ønske alle velkommen til efterårssæsonen med mange store udfordringer for Ældre Sagen og for os frivillige.

Oplag 18.900 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk Datagraf Communications

Søren Rand Landsformand soren.rand@mail.dk

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven Deadline for næste blad 1. oktober 2016

INDHOLD 4

TEMA: FRIVILLIG I FERIEN

11 KRONIK 12 Ane lærer Abdul og Furhan dansk

18 ”Sammen med Per bliver verden større”

20 LANDET RUNDT 24 Frivillige indspiller lydavis

26 IT

Ny frivilligportal

14 Fokus på pårørende

28 UDGIVELSER 29 UDSYN 30 NAVNE

16 Da Danmark spiste sammen

31 KONTAKT I SEKRETARIATET 32 Med gymnaster til forårsopvisning

SEP TEMBER 2016

TEMA Velkommen tilbage! Sommeren er gået på hæld, og for de fleste af os har hverdagen meldt sig igen med pligter, aftaler og gøremål. I mange lokalafdelinger har de normale aktiviteter været lukket eller kørt på lavt blus hen over sommeren, og det er nødvendigt, for alle – også frivillige i Ældre Sagen – har fortjent at holde ferie. Men der findes mennesker, der aldrig kommer på ferie, og det er måske dem, der har mest brug for lidt adspredelse i hverdagen. Så hvordan kan vi være der for dem, der har brug for os, samtidig med at vi får slappet af og ladet batterierne op til et travlt efterår? Nogle gange skal der ikke så meget til. Et besøg, en kop kaffe og en sludder på plejehjemmet kan lettere klares, hvis flere frivillige står for arrangementet på skift hen over sommeren. Måske kan du hente inspiration fra Motionsvennerne i Morud, som du kan læse om på side 8. I stedet for at én motionsven besøger ét menneske i én time, samler flere frivillige alle med behov for motion og frisk luft. Fællesskabet er kun en ekstra bonus for de fleste af deltagerne. Vi fortæller også om, hvordan det er at være frivillig på ad hoc-basis. I dette nummer af AKTIV forsøger vi at vise, hvordan der stadig kan være aktivitet hen over sommeren. Også selv om det er ferietid. Det handler ofte om at dele opgaverne ud til flere, så ingen skal trække et tungt læs alene.

VI ER FRIVIL i vores program

Birthe Niebe og Flemming Mortensen er frivillige, når de har tid og lyst

AF: Mia Nexø Gjelstrup FOTO: Privat

sommermånederne har flere lokalafdelinger i Ældre Sagen kørt på lavt blus, men hos frivilligkorpset Copenhagen Volunteers er antallet af aktiviteter steget i takt med temperaturen. De to frivillige Birthe Niebe og Flemming Mortensen har i løbet af sommermånederne været ude til 14 forskellige arrangementer. Så hvis man spørger dem, om de har holdt ferie, falder svaret hurtigt: ”Nej, det har jeg ikke haft tid til! Sommeren er jo den travle tid,” siger Flemming Mortensen. Han har blandt andet været frivillig til cykelløbet PostNord Danmark Rundt, teaterfestivalen Amfifestival og sportsstævnet RaceRunner Camp & Cup for bevægelseshæmmede.

Tid til yoga og børnebørn

Den brede vifte af arrangementer er vigtig, hvis det skal blive ved med at være spændende at være frivillig, fortæller Birthe og Flemming. De kan selv vælge, hvilke arrangementer de vil lægge deres frivillige kræfter i, og de er ikke bundet af faste tidspunkter eller ugedage. Både Birthe og Flemming har været frivillige i andre organisationer, hvor de har haft faste opgaver. Flemming er frivillig it-underviser på sit lokale bibliotek flere gange om ugen, mens Birthe i et års tid hjalp til i et projekt for hjemløse. Den fleksible frivillighed giver hende frihed til alt det andet, hun også gerne vil nå: ”Jeg laver så mange forskellige ting i løbet af ugen, så jeg synes ikke, at jeg har lyst til at være bundet til faste tider eller uge

OM COPENHAGEN VOLUNTEERS

STJÆL IDÉEN Hvorfor ikke have et beredskab af frivillige, der giver en hånd, når det passer i deres kalender? Det kan for eksempel være, at I har brug for ekstra hænder til et større arrangement. Nogen, der laver kaffe, dækker borde eller giver en hånd med andet praktisk arbejde, og som kun hjælper til, når det er nødvendigt. Mange vil gerne hjælpe, men har svært ved at binde sig til faste ugedage eller tidspunkter. Andre har kun mulighed for at hjælpe om sommeren eller i weekender.

Copenhagen Volunteers blev dannet i 2009. I dag er der cirka 1.800 medlemmer, der hjælper med afviklingen af en lang række arrangementer. Hver måned får medlemmerne et nyhedsbrev over kommende arrangementer, og så vælger de, hvad de vil hjælpe med, og hvilke tidspunkter der passer. Læs mere om Copenhagen Volunteers på www.cphvolunteers.kk.dk

LIGE, når det passer

Birthe Niebe og Flemming Mortensen byder med smil velkommen til teaterfestivalen Amfifestival 2016 på Bellahøj Friluftsscene sammen med en af artisterne.

dage”, siger Birthe, der også vil have tid til at dyrke yoga og derfor nyder selv at kunne vælge, hvornår hun er frivillig. For Flemming er det tid til børnebørnene, der skal passes ind i kalenderen. ”Kan jeg nu klare det?” Det kan være udfordrende at kaste sig ud i noget nyt sammen med folk, man ikke kender. Birthe fortæller, at hun sommetider tænker: ”Arh, kan jeg nu klare det?”, når hun møder nye opgaver, men med tiden er Birthe og Flemming blevet gode til at gennemskue, hvad opgaverne går ud på, ud fra beskrivelserne i kalenderen, så de kun kommer med til det, de har lyst til.

Til RaceRunner kom de store følelser i spil i dysten om at komme først i mål, og selv de frivillige kneb en tåre.

Der er brug for hjælp til en masse opgaver til de forskellige arrangementer, så der er lidt for enhver smag, og alle kan bidrage med det, de er bedst til. Man kan eksempelvis vælge mellem at lave mad til de frivillige, stå i indgangen eller sørge for forskellige praktiske opgaver. Birthe og Flemming har efterhånden også mødt så mange andre frivillige, at det er sjældent, de kommer til et arrangement, hvor der ikke er kendte ansigter. Nogle af dem er med i en facebook gruppe, hvor de har samlet venner fra Copenhagen Volunteers, så de kan dele oplevelserne. Somme tider mødes de privat, og de har blandt andet været på cykelture og til koncerter sammen. SEP TEMBER 2016

TEMA

Conny Ogareck sørger for, at det er muligt at komme på guidede ture i den smukke bornholmske natur året rundt.

Fortællinger sætter liv i

VANDRETUREN

Hver uge fra april til oktober samles op mod 100 bornholmere i naturen til ”Glad motion”

”H

AF: Louise Skøtt Gadeberg FOTO: Justine Høeg

vis du ikke selv tager initiativ, når du synes, at noget bør ske, har du mistet retten til at brokke dig over, at intet sker,” lyder det bestemt, men muntert fra Conny Ogareck. Hun er initiativtager til arrangementet Glad motion på Bornholm, som hver uge trækker op mod 100 vandrende bornholmere til. Da Conny Ogareck meldte sig ind i Ældre Sagen for tre år siden, blev hun inviteret til et informationsmøde om de mange aktiviteter på øen, men Conny manglede noget. Derfor gik hun i gang med at planlægge en aktivitet, som hun selv ville have lyst til at deltage i uge efter uge – en aktivitet, hvor glæden og naturen skulle være i fokus. ”Det var og er meget vigtigt for mig, at vores vandreture er en positiv aktivitet. At det er hyggeligt og rart for alle. Også for mig. Det forsøger jeg at holde fast i ved fx at lægge et rimeligt, men også aktivt tempo og ved at gøre mig umage med fortællingerne og tilsætte oplæsninger af poesi og spændende viden om den lokale natur.

Det var også i fokus for mig, da jeg arbejder som guide. I Glad motion går vi ikke bare en tur i skoven – vi vandrer i historien, i vores fælles kulturarv. Og det er da meningsfyldt samvær,” mener Conny. Vi fylder hinanden med glæde Initiativet til Glad motion har vist sig at være en stor succes. Til det første arrangement kom der 48 bornholmere, og siden er deltagerantallet svingende mellem 50 og 100 vandrende – med en rekord på 129 deltagere. Det første år stod Conny egenhændigt for at planlægge og gennemføre alle sæsonens 23 vandringer og fortællinger – uden sommerferiepause – og det viste sig at være lige vel rigeligt. Derfor har Conny i dag fire hjælpeguider. Blandt andre hendes søster, der efter et arbejdsliv bag et skrivebord aldrig havde troet, at det kunne være så sjovt at vandre og formidle. ”Det er simpelthen så berigende og opmuntrende at samles og vandre sammen – og for mig at formidle en fortælling, jeg

har gjort mig umage med at researche og øve igennem på ruten gennem skoven. Og vi hygger os sammen, fylder hinanden op socialt og danner nye venskaber på kryds og tværs. Som en af mine vandrevenner udtrykker det: ”Nok sidder vi yderst på livets bænk, men i Glad motion gør vi sammen bænken længere. Og det gør mig virkelig glad,” fortæller Conny.

STJÆL IDÉEN Du kan sagtens gribe Connys idé – også selv om du ikke er stærk i hverken lokalhistorie eller botanik. Naturstyrelsen har pjecer om naturen lokalt. Dem finder du på www. naturstyrelsen.dk. Ellers kan du måske lokke den lokale historiker med på turen?

STJÆL IDÉEN En foredragsrække behøver ikke at være flere dage i træk. Hvorfor ikke fem lørdage i efteråret? Eller måske den sidste søndag i måneden hen over vinteren.

EN UGE

i arkitekturen og kunstens tegn Spændende foredrag og udflugter hver dag i en uge. Tag med på et alternativ til den traditionelle højskole

AF: Bente Schmidt FOTO: Jan høst Arris

temningen er god, og forventningerne til dagen er høje. De cirka 30 mennesker i den smukke, gamle byrådssal, hvor Ældre Sagen i Aalborg i dag har til huse, glæder sig, fortæller de. Det er fjerde morgen, de sætter hinanden stævne og tilbringer det meste af dagen med at få fyldt ny viden indenbords. Fælles for dem er, at de interesserer sig for kunst og arkitektur. Derfor har de sat en uge af til n etop det emne, og i dag er der foredrag om byplanlægningens historie ved tidligere rektor for Aalborg Universitet Finn Kjærsdam på programmet og senere udflugt til havnefronten, hvor arkitekt Thomas Birket-Smith viser rundt og fortæller om de tanker, arkitekterne har gjort sig for at forvandle et råt havneområde til boliger og rekreative områder for alle. Det er i starten af juni, og hver dag bliver skudt i gang med morgensang, klaverspil og morgenmad før formiddagens spændende foredrag. Klokken 12 er der frokost, og bagefter går turen ud af huset, så deltagerne med egne øjne kan opleve det, der er blevet sat fokus på i løbet af formiddagen. ”Det er vigtigt, at deltagerne får fornemmelsen af at være på højskole. Den stemning gør vi os umage med at skabe. Det er blandt andet derfor, vi prioriterer

Det er Lisbet Boas Therkildsen, Lis Sennenvald og Elsebeth Brander der står bag det spændende program i Aalborg.

morgensangen og det at spise sammen. Eneste forskel er vel egentlig, at vi sover i vores egne senge,” fortæller Lisbet Boas Therkildsen, der er ansvarlig for ugen. Sammen med Lis Sennenvald og Elsebeth Brander sørger hun for, at det ambitiøse program bliver til virkelighed. Viden på højt niveau Det er andet år, at de tre kvinder står for en uge med spændende indhold, og halvdelen af deltagerne i år er gengangere fra sidste år. Det koster 850 kr. at deltage alle fem dage, og det gør de fleste. ”Der er meget planlægning. Det er næ-

sten som at gå på arbejde igen, men det er både sjovt og givende,” fortæller Lis Sennenvald om ugen, som kræver dygtige oplægsholdere og guider. Det hele foregår på folkeuniversitetsniveau, og det stiller krav om en vis faglig standard. Derfor trækker de tre arrangører på deres netværk og kontakter lokale arkitekter og eksperter fra universitetet. ”Det er skønt at få fyldt hovedet med viden og så komme ud og være fysiske om eftermiddagen og se det, vi har hørt om. På den måde flyver dagen af sted i godt selskab,” siger Leni Christensen, der er en af årets deltagere. SEP TEMBER 2016

TEMA

STJÆL IDÉEN Et godt samarbejde med kommunen har været vigtigt i Morud. Undersøg mulighederne for et samarbejde, og forbered gåture, som alle kan klare – uanset fysisk form. Vær flere frivillige. Dels så I kan afløse hinanden, dels så I er nok til at følge både dem, der går hurtigt, og dem, der har brug for mere tid.

Motion, frisk luft og godt selskab er i centrum, når motionsvennerne mødes. Det er Vera Pedersen (th), der er kvinden bag initiativet.

GÅ SAMMEN om motionen

De startede med at være en lille håndfuld. Nu er de ca. 40, der mødes hver torsdag til en gå- eller cykeltur i den friske luft i Morud

AF: Bente Schmidt FOTO: Lars Skaaning

eboerne i Morud hænger deres vasketøj ud om torsdagen klokken 10. Der er det nemlig altid godt vejr. Det siger Vera Pedersen, der er ildsjælen bag Motionsvennerne, som mødes ved Dagli’ Brugsen i Morud hver torsdag. Kun et par gange har de måttet aflyse på grund af dårligt vejr eller glat føre, i de to år Motionsvennerne har mødtes. Og det er en broget flok, der samles for at gå eller cykle en tur. 16 frivillige sørger for at hente og bringe de svageste motionister. Nogle af dem får en tur i den nye rickshaw. Andre cykler selv sammen med en frivillig på genoptræningscyklen. Flere støtter sig til deres terrængående rollatorer, og en enkelt har fået en ny kørestol med elskubber, der gør det lettere for frivillige at skubbe kørestolen. Og så er der de fire kørestolsbrugere, der bliver hentet hjemme af frivillige, og en dagplejemor med tre af byens yngste indbyggere i barnevognen. ”Da jeg hørte om konceptet Motionsvenner, tænkte jeg, at det ville jeg gerne

stå for. Men det skulle være på min måde. Det er vigtigt, at alle får mulighed for at komme ud og få frisk luft. Samværet er også vigtigt. Det ved jeg, for flere af motionisterne er begyndt at se hinanden ud over om torsdagen. Kombinationen af motion og fællesskab giver livskvalitet,” siger Vera Pedersen, der i kraft af et godt samarbejde med Ulla Andersen, der er social- og arbejdsmarkedschef i kommunen, har sørget for hjælpemidlerne, der gør turen mulig for de dårligst gående. Motion holder folk væk fra plejehjemmet Ud over at gå og cykle laver deltagerne også øvelser med håndvægte, vægtbolde og elastikker, og motionen hjælper på fysikken. Vera Pedersen fortæller glædestrålende om deltageren, der før sad i kørestol, men som nu kan gå i alt fald noget af ruten, og om ham, der før måtte hjælpes over i en kørestol, før de skulle af sted. Nu kan han selv.

”Jeg ser også mennesker, der før var indelukkede – nu er de glade og har fået mod på livet,” siger Vera Pedersen. Den oplevelse deler Anja Lund, der er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Nordfyns Kommune. Hun har været med til at støtte projektet økonomisk med blandt andet cyklerne, de terrængående rollatorer og den eldrevne kørestol. ”Det er sejt at se, at en lille by som Morud kan stable det her på benene. Vi kan jo se, at motionen gør en forskel for fysikken. Vi ved også fra undersøgelser, at 25 procent af mennesker over 65 år i Nordfyns Kommune føler sig ensomme. Det her projekt er virkelig med til at gøre en forskel for dem. Vi har ansatte, der fortæller, at deltagerne sidder klar, når de kommer torsdag morgen for at hjælpe dem ud af sengen,” siger Anja Lund, der mener, at en af grundene til den store succes er, at de frivillige banker på dørene hos ældre og svage og får dem med ud.

STJÆL IDÉEN

Plejecenteret

RYKKER UD i den friske luft

Spontane udflugter og andre hyggelige aktiviteter kræver frivillige, der kan træde til med kort varsel. For eksempel når solen skinner, og det er kolonivejr. Hav et beredskab af frivillige, der kan træde til, når behovet opstår. For mange er det nok at være frivillig en gang om måneden eller et par gange om året.

Frivillige og personale fra Mølleparkens Plejecenter er vant til hurtig udrykning, hvis vejret indbyder til en tur i kolonihaven

AF: Bente Schmidt FOTO: Privat

å Mølleparkens Plejecenter i Sønderborg sørger omkring 25 frivillige for, at beboerne kan komme hurtigt ud, når sommersolen viser sig. De frivillige skaber liv og gode oplevelser året rundt, og om sommeren gør de en dyd ud af at give plejecenterets beboere og de mennesker, der kommer på dagcenteret, særlige oplevelser. Gerne i den friske luft. ”Når man bor på et plejehjem, så snakker man meget om sygdom. Jeg tror, det er godt med lidt luftforandring, og det er også den tilbagemelding, vi får fra deltagerne, der nyder at komme her,” fortæller Dagny Gøttler, der er kontaktperson for Mølleparkens frivillige. Turene går blandt andet til to kolonihaver, som plejecenteret har til rådighed. De er privatejede, men plejecenteret betaler de faste udgifter som leje og vand,

Private har stillet to kolonihaver til rådighed for beboerne på Mølleparkens Plejecenter, og der kom mange gæster til åbningsfesten.

og frivillige passer haven. Plejecenterets beboere har ubegrænset adgang til haverne – det samme har byens dagplejere, og det giver ekstra liv i haven, når børnene er der.

AKTIVITETER FOR ENHVER SMAG ”Et plejehjem er et sted, hvor der primært bor mennesker med særlige behov. Men de mennesker har jo ikke nødvendigvis samme interesser. Som plejecenter er det vores opgave at have en bred palet af tilbud, så vores beboere kan vælge det, der giver dem mest glæde. Nogle har brug for 1:1-aktiviteter, hvor der er tid til fordybelse. Andre er til fis og ballade, og vi skal kunne rumme det hele,” siger Flemming Nielsen, der er leder af Mølleparkens Plejecenter. Personalet og de frivillige sørger for, at der også er aktiviteter i ferien. Ud over de almindelige aktiviteter kan beboerne fx nyde optog og musik i gågaden, eller de kan deltage i pensionistfrokosten, som er en fast tradition, når der er ringridning i Sønderborg.

Spontane udflugter Der er ikke meget plads i de små huse, så vejret skal være så godt, at alle kan sidde ude og nyde kaffen og de madpakker, som plejehjemmets køkkenpersonale er søde til at smøre. Derfor er mange af turene ret spontane. ”Beboerne bliver spurgt, om de har lyst til at komme med, og det går på skift, fordi der ikke er plads til alle. Det er en koordinator fra plejecenteret, der sikrer, at alle, der har lyst, kommer med, så så mange som muligt kan få glæde af haven og den friske luft,” fortæller Dagny Gøttler. Mølleparkens Plejecenter har busser, som de frivillige kan låne, og der er altid hjælpere med fra plejecenteret, som kan hjælpe med plejeopgaver og løft, og som nyder livet i kolonihaven sammen med beboerne. SEP TEMBER 2016

TEMA

HERREKLUBBEN overnatter i spejderhytte

Dårlige ben og andre skavanker er ingen hindring for at deltage, når Herreklubben Snapsetinget inviterer til grillaften med overnatning i den lokale spejderhytte

AF: Bente Schmidt FOTO: Privat

erreklubben Snapsetinget består af beboere på og brugere af Mølleparkens Plejecenter i Sønderborg og frivillige fra Ældre Sagen. Der er 33 herrer i klubben, der normalt mødes hver torsdag for at lave snaps og

spise sammen. Da de i foråret trængte til luftforandring, fandt de på at tage på weekendophold i en spejderhytte. ”Egentlig havde vi talt om en arrangere en grillaften, men det blev altså med overnatning for dem, der kunne, og vi

Det styrker relationen mellem beboere og ansatte, når hverdagens rutiner brydes.

havde en fantastisk tur. Det var ikke til at drive mændene hjem om aftenen. Heldigvis fik ideen opbakning af plejecenterets personale, for uden dem var det ikke gået. De accepterede blandt andet at arbejde lidt over, så alle, der har brug for hjælp til at komme i seng, kunne blive i hytten til sent,” fortæller Ove Mikkelsen, der arrangerede turen og normalt er leder af Herreklubben Snapsetinget. Det var herreklubbens eget ønske at arrangere en grillaften, og med hjælp fra de frivillige og plejecenterets personale lykkedes det at arrangere en hel udflugt med overnatning. Stor opbakning 32 mænd deltog, i de to dage arrangementet varede. Af dem overnattede seks beboere fra plejecenteret og fire frivillige. Resten blev kørt hjem om aftenen og kom tilbage næste morgen. Dagene bød blandt andet på kaffe på terrassen, forskellige konkurrencer og en hyggelig grillaften. ”Ældre Sagen betalte for hytten, vores lokale føtex sponsorerede maden, og andre butikker gav drikkevarer, så opbakningen var stor lokalt. Deltagerne har været så begejstrede for turen, at de stadig taler om den. Det er noget, vi helt sikkert vil gøre igen, for deres glæde er det hele værd,” siger Ove Mikkelsen, der oplevede, at deltagerne nød at komme ud og væk fra de vante omgivelser. De fælles minder om en god udflugt har styrket sammenholdet i Herreklubben.

KRONIK AF: Signe Wenneberg FOTO: Ditte Isager

Varme hjerter i en kold tid

er er en fantastisk historie om frivillighed. Den fandt sted i vinter og er nærmest et moderne eventyr, som indeholder alt fra fattige mennesker, der får hjælp, hjemmebagte boller i læssevis, kulde, hjertevarme, generøsitet, hjemløse, frivillige og så Facebook. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Og jeg har fået en fornyet tro på fællesskab, godhed og humanisme, lige siden det skete. Hvordan fik du ideen? spørger mange. Jeg forklarer igen og igen, at jeg hørte i radioen, at to hjemløse var døde af kulde i Danmark. En i Skagen. En i København. Det tænkte jeg meget over. Det næste, jeg hørte, var, at der ville blive ned til 17 graders frost i weekenden. Derfor skrev jeg, uden at spekulere nærmere over det, følgende på Facebook fredag morgen: ”Det bliver 17 minusgrader i weekenden. Kan vi som samfund ikke beslutte at holde en skole (sportshal + varme brusebade) i hvert sogn åben for de hjemløse, så de ikke fryser ihjel? #polarkulde #hjemløse” Opslaget blev liket 21.033 gange. Delt 4.634 gange. Ved middagstid blev jeg ringet op af Anette. Vi er begge med i Venligboerne. Hun havde en hal, en klub og nogle frivillige. Ville jeg skrive ud efter flere frivillige, mad, tøj, tæpper og orientere om, at der nu var etableret et nødherberg? Så jeg skrev dette: ”Meddelelse til frysende hjemløse i København. Der er nu stillet en opvarmet hal til rådighed (adresse) fra kl. 22.00 fredag aften. Til mandag. Der er også varme bade og mulighed for at sove. Kontaktperson: xxx. Ring også, hvis du vil være frivillig (der er virkelig brug for det nu). Ring, hvis du bare kan komme forbi med tæpper, te, kaffe eller suppe. Du kan også ringe til Anette xxx. Tak til personalet, der lige blev lidt ekstra og har gjort varme drikke klar ... DEL GERNE! Meld gerne ind med flere initiativer ... #polarkulde

#hjemløse. PS. Gider I sige det til hjemløse?” Det opslag blev liket 24.388 gange og delt 27.153 gange. På Twitter skrev en ekspert, at opslaget var nået ud til cirka 1,8 millioner danskere. Jeg har mange følgere på sociale medier. Det vil jeg gerne bruge til noget fornuftigt. For mig at se er det mest fornuftige – ikke hele tiden, men somme tider – at forsøge at være med til at gøre noget godt, ændre verden en lille smule og måske mobilisere civilsamfundet til positive handlinger. Som det skete her. Mange er skeptiske over for sociale medier. Lad mig med dette lille eventyr vise skeptikerne, at sociale medier kan bruges til noget venligt, socialt og fornuftigt. Der var fuldt hus hver nat fredag, lørdag og søndag i nødherberget. De hjemløse fik betalt bus og taxa af private donationer. Det væltede ind med frivillige, sække med tøj, toiletartikler, mad, gryder med varm suppe, hundredvis af poser med hjemmebagte boller og kanelsnegle og gourmetmad fra restauranter. Søndag kom den amerikanske ambassadør forbi og spurgte, om han måtte hjælpe. Mandag skulle vi være ude. Men vi fik etableret nye herberger i byen. Fik transporteret sengepladser, mad, tøj, fornødenheder til nye adresser. Et storkøkken meldte sig til at lave varme måltider. Igen var der fuld belægning. De fik tårer i øjnene over, at de både måtte få en seng, et måltid mad, et rent sæt tøj, et bad, en tandbørste, sæbe og et rent håndklæde. ”Koster det virkelig ikke noget? Må vi virkelig gerne gå i bad? Må vi virkelig gerne få hunden med ind?” spurgte gæsterne, som de frivillige hurtigt valgte at kalde de hjemløse i nødherbergerne. Se, det var et rigtigt eventyr. Tænk, hvad der kan komme ud af at sende en lille tanke ud på sociale medier en fredag morgen.

”Jeg har fået fornyet tro på fællesskab, godhed og humanisme ” Signe Wenneberg, journalist, forfatter og foredragsholder

SEP TEMBER 2016

GENERATIONSMØDE

ANE LÆRER ABDUL OG FURHAN DANSK Hver mandag øver Ane Bobjerg dansk med fire tosprogede børn i en børnehave i Esbjerg. Hun er del af projekt ”Styrk Sproget”

AF: Birgit Søes Rasmussen FOTO: Jonas Ahlstrøm

å bordet ligger en bunke puslespilsbrikker. Abdul og Furhan skiftes til at tage et dyr, som skal kombineres med sit bosted. Abdul vælger pingvinen og hægter den sammen med isbjerget.

”Hvad er det for et dyr?” spørger Ane Bobjerg. ”Pingvin,” svarer han uden tøven. ”Ved du, hvordan en pingvin går?” spørger Ane Bobjerg. Lynhurtigt suser den fireårige syriske

knægt ned på gulvet, hvor han med en vuggende gang imiterer pingvinens måde at vralte af sted på. Sjovt at undervise igen Ane Bobjerg er kommet i Børnehuset Kvaglund i et års tid. Her er mange tosprogede børn, og pædagogerne udvælger dem, der har brug for ekstra sprogstimulering. Ane Bobjerg underviser fire elever i de to timer, hun er i børnehaven. To ad gangen i en time. Den pensionerede lærer har 40 års undervisningserfaring fra folkeskolen, som hun forlod for 10 år siden. Hun synes, det er sjovt at undervise igen. ”Det har jeg jo forstand på. Det er nemt at gå til og kræver ingen forberedelse ud

SÅDAN GØR DE I ESBJERG Nye frivillige bliver inviteret til en indledende samtale med Hanne Meyer, der er formand for Ældre Sagen Esbjerg, om ”Styrk Sproget”-projektet. Senere følger et møde med kommunens pædagogiske konsulent, der orienterer om, hvad der forventes af den frivillige, og hvordan sprogundervisningen foregår. Kommunen sørger for at indhente straffeattest og børneattest. Frivillige i ”Styrk Sproget” har tavshedspligt.

Nære relationer, leg og bedre sprog har gjort, at projektet Styrk Sproget har vundet flere priser.

over at gå på biblioteket for at finde bøger og spil. Børnene gør hele tiden fremskridt. Det har jeg kun en lille del af æren for, børnehaven gør et kæmpe arbejde, men det er sjovt at følge med,” siger Ane Bobjerg.

På minikursus I alt 13 af Ældre Sagen Esbjergs frivillige er med i projekt ”Styrk Sproget”. Hver især er tilknyttet en børnehave. Parterne aftaler individuelt, hvornår de to ugentlige sprogtimer finder sted. De børneha-

PRISVINDENDE PROJEKT ”Styrk Sproget” begyndte i foråret 2015 på initiativ af Esbjerg Kommune, som fik en aftale i stand med Ældre Sagens lokalafdeling. Projektet fik sidste efterår Esbjerg Kommunes frivillighedspris. I foråret 2016 modtog frivilliggruppen Benny Andersen Prisen, som gives for at hylde personer, som yder en ekstraordinær og succesfuld indsats for at forbedre vilkårene for socialt udsatte børn.

ver, der er med, har over 30 procent fremmedsprogede børn. Flere af de frivillige har en pædagogisk baggrund inden for børneområdet, men gruppen tæller også et par tidligere håndværkere. Lyst og interesse til at øve sprog med børnene er det vigtigste. Og de frivillige skal have lyst til at lære nyt, for alle er på et minikursus i sprogstimulering for at blive klædt på til opgaven. Cirka en gang i kvartalet mødes gruppen med pædagogisk konsulent Helle Larsen, som er Esbjerg Kommunes repræsentant i projektet. Her udveksler de frivillige erfaringer med hinanden, spørger konsulenten til råds og får ny viden med sig hjem. Det kan både være om pædagogiske emner og om velegnede bøger, spil og lege. Den nære relation, som børn og ældre knytter til hinanden, er vigtig for sprogarbejdet, mener Helle Larsen. ”Børnene mærker, at her er der et menneske, som har tid, nærvær og et ønske om at hjælpe dem. Så får de lyst til at gøre sig umage,” forklarer hun og tilføjer, at mange af børnene har et stort behov for at møde ældre mennesker, fordi deres egne bedsteforældre bor langt væk. SEP TEMBER 2016

PÅRØRENDE

Fokus på pårørende Den 26. maj inviterede Ældre Sagen til Danmarks første konference om pårørende. Til stede var fagfolk, interessenter og ikke mindst frivillige fra Ældre Sagen

AF: Bente Schmidt FOTO: Lars Skaaning

ldre Sagen arbejder for, at det skal være lettere at være pårørende i Danmark. Det gør vi, fordi undersøgelser viser, at det belaster helbredet både fysisk og psykisk at være pårørende over en længere periode. Ud over at sætte fokus på det at være pårørende havde konferencen også til formål at klæde frivillige på til at søsætte initiativer lokalt, der kan støtte eller aflaste pårørende. Ideer fra workshops På konferencen blev eftermiddagen blandt andet brugt til workshops om, hvad frivillige kan gøre for at støtte pårørende. Flere end 115 frivillige fra Ældre Sagen deltog og kom blandt andet med følgende gode forslag:

entorordninger, hvor frivillige • M fungerer som mentorer og hjælper nye beboere og pårørende med at finde sig til rette på fx plejehjem, taler om svære emner og/eller hjælper med at finde rundt i kommunens tilbud. ødesteder for pårørende, hvor man • M kan gå ture sammen, spise sammen og danne netværk med andre i samme situation. psøgende arbejde og aflastning • O blandt pårørende til hjemmeboende. Hjælpen består i at være hos den syge, så den pårørende kan få en pause. afeer, hvor pårørende kan mødes og • C udveksle erfaringer.

”Der er perioder i mit liv, hvor jeg intet husker, fordi jeg var pårørende.” Trine Sick, konferencier på konferencen Pårørende i dag og i morgen, 26. maj, Nyborg Strand.

• Hotline bemandet med frivillige, som pårørende kan ringe til, når det brænder på. • U ddannelse til pårørende, hvor frivillige, der selv er pårørende, kan bidrage med deres erfaringer.

Konsulent i Ældre Sagen, Camilla Stubbe Teglbjærg, ideudvikler med frivillige på en af konferencens workshops.

Camilla Tved fortæller ærligt og personligt om at være pårørende.

Erfaringer fra en pårørende På konferencen fortalte Camilla Tved, hvordan hun oplever at være pårørende og om de mange udfordringer, det giver i en travl hverdag.

AF: Bente Schmidt FOTO: Lars Skaaning

å konferencen i Nyborg talte to pårørende om deres personlige erfaringer med at være pårørende. Den ene hedder Camilla Tved. Hun blev pårørende første gang i august 2008, da hendes mand fik lungekræft. Han døde i november året efter, og kun ganske få måneder senere blev Camillas mor indlagt på psykiatrisk afdeling. Camilla Tveds mor lever stadig og bor i dag på et særligt demensplejehjem på Frederiksberg. Her fortæller Camilla Tved, hvad der kunne have hjulpet hende, da presset som pårørende var størst. • D et giver ro at vide, at der er nogen hos den syge, så man som pårørende kan få en pause. Ikke hjælp til praktiske opgaver, men til at gå en tur, tale med eller til at holde den syge i hånden. Vågekoner og -mænd giver også tryghed og ro for den pårørende i den sidste tid.

• M ennesker med tid og overskud til at lytte til den syge eller den pårørendes bekymringer.

• E n, der vil komme og gå en tur med dig, mens hjemmesygeplejersken er hos den syge.

• C hat eller pårørendetelefon, så man kan få luft for sorg og frustrationer. Gerne hvor man kan tale med nogen om aftenen.

• F ællesskaber, hvor man kan få talt om tingene med andre i samme situation og få ensomheden væk for en stund.

”Pårørende skal passe bedre på sig selv, og vi skal alle sammen passe bedre på de pårørende.” Bjarne Hastrup

• C amillas mand lavede ”huskebøger” sammen med nogle frivillige: Hvad vil du gerne have, at dine børn skal huske om dig? Hvad husker du fra din barndom? Etc. Det var et super projekt, der gav anledning til gode snakke.

SEP TEMBER 2016

Lykkekager som samtalestarter Gaden summede af liv, da der var åbent hus i Esbjerg i samarbejde med Mødrehjælpen og Røde Kors. Omtrent 100 gæster blev budt på lykkekager med små budskaber, der satte gang i samtaler over eftermiddagskaffen, mens spillemænd og revysangere fik gang i dansegulvet. Arrangementet var en stor succes, og i august blev det gentaget to eftermiddage i træk.

Kulturmøder i Middelfart I Middelfart blev der budt på brunch i byens ungdomshus, der i dagens anledning havde åbnet dørene for byens ældre. Ungdomshuset har mange aktiviteter, der er åbne for alle, og håbet er, at det første møde med husets graffitimalede vægge ikke bliver det sidste. Om aftenen forvandlede flygtningefamilier et skolekøkken til et sydlandsk mekka med duft af krydderier og stærk mad.

Generationsmøde over brun sovs I Aarhus åbnede Risskov Efterskole dørene. Her lærte fire ældre eleverne hemmeligheden bag en god brun sovs. Sovsen var en vigtig ingrediens i fællesspisningen, hvor 150 personer var samlet til frokost. Deltagerne var en blanding af efterskoleelever, frivillige og plejehjemsbeboere, der havde fået en særlig invitation. Eleverne stod for bordplanen, så generationerne blev blandet på kryds og tværs.

Ansigt på stemmen I Broager mødtes byens telefonstjerner med dem, de ringer til, over lune platter og musik. For de fleste var det første møde med mennesket i den anden ende af røret, og det gav glæde at få sat ansigt på stemmen.

Med døden til middag

I Helsingør inviterede vågetjenesten til samtalemiddag med døden som tema. Middagen havde en ”samtalemenu” med spørgsmål og emner til at starte snakken. Mens buffeten blev tømt, blev der med hjælp fra samtalemenuen brudt tabuer om død og ensomhed.

På udflugt med veterantog

I Hørsholm gjorde de frokosten til en udflugt og trillede ud i det danske forårsvejr i et veterantog. Toget bragte de 30-40 deltagere til Hammermøllen, hvor frokosten blev spist.

PISER N MEN

E EN MOD

FOLKEB

EV DANMARK SPISER SAMMEN

DANMARK SPISER SAMMEN

FOLKEBEVÆGELSEN MOD ENSOMHED

Suppe og spillemænd Der var karrysuppe og musik i kulturhuset i Arden, da omtrent 100 mennesker samledes til fællesspisning. Byens besøgsvenner og besøgsværter havde fået særlige invitationer, og besøgsværterne kom gratis med.

225 mennesker var samlet i Hadsund til en hyggelig eftermiddag med kaffe, kabaret og middag i kulturhuset. Arrangementet skulle give flere lyst til selv at skabe spiseklubber, og i august mødtes lokalafdelingerne med kommunen for at få et samarbejde om spiseklubber på benene.

Fokus på flere spiseklubber

Her er et udpluk af nogle af de mange måltider, Ældre Sagens frivillige bød på.

DANMARK SPISER SAMMEN

Eleverne fra 6. klasse på Vestre Skole i Silkeborg indtog køkkenet på Remstruplund dagcenter, hvor den ene halvdel af eleverne hele ugen lavede varm frokost til dagcenterets brugere. Den anden halvdel gik i skolekøkkenet og inviterede til frokost på skolen. Menuen var forskellig hver dag, og fredag blev ugen afsluttet med julemiddag.

Spis sammen-uge med skolevenner

Danmark Spiser Sammen Oktober 2015

I Aalborg inviterede 15 skoleklasser fra 3. til 5. klassetrin bedsteforældrene med i skolekøkkenet. 948 elever fra flere af byens skoler og deres bedste forældre lavede mad og spiste sammen.

Skolekøkken for flere generationer

AF: Mia Nexø Gjelstrup

Kreativiteten var stor, da 175 lokalafdelinger over hele landet bød på alt fra mindre selskaber til store fællesspisninger i anledning af Danmark spiser sammen, der løb af stablen i uge 17.

DA DANMARK SPISTE SAMMEN SPISER SAM ARK

ÆG ELS

OM HE NS

DANM

SEP TEMBER 2016

GÅ-MED-VENNER

”Sammen med Per bliver verden større” Kay Verner Christensen nyder både frisk luft og godt selskab, når hans ledsager, Per Justesen, besøger ham en gang om ugen AF: Bente Schmidt FOTO: Tor Birk Trads

”S

ig mig, hvordan er det, du kører? Du skal da vist lige lidt op i gear efter ferien,” udbryder Kay Verner Christensen og griner. Kay sidder i kørestol og har brug for hjælp til at komme ud. Det er tre uger siden, at han sidst har kørt tur sammen med sin ledsager, Per Justesen, der har været på ferie, og Kay lægger ikke skjul på, at gensynsglæden er stor. ”Jeg har sådan savnet ham, og de sidste tre dage har jeg virkelig glædet mig til, at Per skulle komme i dag. Han har været så sød at sende postkort fra ferien, og det blev jeg rigtig glad for. Men det er alligevel bedre at mødes rigtigt,” mener Kay, der de sidste tre år har siddet i kørestol på grund af sin kræftsygdom. Kørestolen og armkræfterne sætter begrænsninger for, hvor langt Kay kan komme ved egen hjælp. Sammen med Per bliver verden større, for de kan tage på ture ind til byen, køre i centeret eller gå en tur rundt i området og blandt andet hilse på sygeplejersken, der doserede og udleverede medicin til Kay, dengang han stadig kunne gå over til sundhedshuset ved egen hjælp. Kemi med det samme Venskabet mellem Per og Kay er nyt. De mødte hinanden første gang i maj måned, og heldigvis var kemien mellem dem god fra starten. De taler sammen

om det meste, griner meget, og Kay oplever stor glæde ved, at han nu kan komme på lidt længere ture, end han kan ved egen hjælp. Kay Christensen har boet i sit lille rækkehus i Aarhus i 33 år og kender naboerne godt. Han har været vant til at klare sig selv, og det sker da også, at han beslutter sig for selv at klare ærinder. Sidst gik det bare galt. Armmusklerne er nemlig ikke, hvad de har været, og Kays lille rækkehus ligger på en bakketop. Et stykke oppe ad bakken svigtede kræfterne, og Kay måtte bede en forbipasserende om hjælp. Heldigvis var det en ung mand, der gerne ville hjælpe. Han kørte Kay helt hjem til fordøren, og alt endte godt, men det er mere trygt at begive sig væk hjemmefra sammen med Per, fortæller Kay. Indhold i hverdagen Kay og Per har mødt hinanden gennem Ældre Sagen. Det var Kays storebror og hjemmehjælperne, der syntes, at han trængte til at komme ud, og Kay var enig. Han havde hørt om muligheden for at få en ledsager, men han havde ikke gjort noget ved det, så han takkede ja, da muligheden bød sig. Per Justesen gik på pension 1. april i år, og han havde brug for at finde noget meningsfuldt, der kunne erstatte et langt arbejdsliv.

LEDSAGERTILBUD I AARHUS Ældre Sagen i Aarhus tilbyder ledsagere til ældre, der har været vant til at være aktive, men som ikke længere er trygge ved at færdes ude alene, eller som har brug for hjælp til at komme omkring. Fx på grund af sygdom, dårligt syn eller gangbesvær. En ledsager følger værten på gåture, på indkøb, på museum, eller hvad de indbyrdes finder ud af. Typisk mødes ledsager og vært et par timer en gang om ugen. Der har været tilbud om ledsager i Aarhus siden 2003, og i øjeblikket er der 44 frivillige ledsagere. Af dem er 23 under 30 år. Det er ofte studerende, der lige er flyttet til byen og derfor har lyst til at lære Aarhus og nye mennesker at kende. De er typisk frivillige i to-fire år.

VIL DU VIDE MERE? Ledsagere eller skub i gang-venner? Kært barn har mange navne, og i sekretariatet kalder vi dem gå med-venner, men ordene dækker over det samme. Nemlig frivillige, der hjælper syge og svage ud. Enten på en tur i den friske luft, som støtte til arrangementer eller til hjælp ved indkøb. Du kan læse mere om dem i denne folder, som du kan få ved at kontakte Frivilligservice.

”Jeg blev ringet op af Ældre Sagen i Aarhus. De sagde, at de havde en vanskelig Kay …,” begynder Per, og latteren runger i Kays lille stue. ”Nej, sådan var det ikke. Jeg blev spurgt, om jeg havde lyst til at blive ledsager for Kay, og jeg sagde ja,” fortæller Per, der sætter pris på besøgene hos Kay. ”Det handler om at være her. Om at skubbe en stol, give lidt røg og tale sammen. Besøgene har også givet mig en indsigt i, hvordan plejesektoren fungerer. På godt og ondt. Der er meget, der kan forbedres, tænker jeg, men det gør jo kun min indsats endnu mere meningsfuld,” mener Per. Du kan se videoer og læse mere om Gå-med-venner på: aeldresagen.dk/ gaamedvenner

Kay Verner Christensen og Per Justesen er blevet gode venner på kort tid.

SEP TEMBER 2016

LANDET RUNDT AF: Sandra Isabella Siig Larsen FOTO: Privat

Ældre Sagen har næsten 64.000 aktiviteter om året – her er nogle af dem THISTED:

Trygge rammer i demenscafeen O mtrent en halv snes mennesker besøger demenscafeen, når Tove Gjørup og to andre frivillige hver anden mandag byder på underholdning i Plantagehuset i

Thisted. ”Vi kender efterhånden hinanden rigtig godt,” fortæller Tove Gjørup og forklarer, at de fleste har gæstet cafeen i mange år, hvilket mærkes på stemningen i cafeen. ”Alle er trygge her. Vi tør lave sjov med hinanden, og vi griner i det hele taget meget,” uddyber Tove Gjørup, der ved, hvor stor betydning trygheden har for dementes trivsel. At det skal være trygt, er dog ikke det samme som, at alt skal foregå i fastlagte rutiner, og i Plantagehusets demenscafé ligner møderne sjældent hinanden. Det eneste, der er sikkert, er, at Tove Gjørup og de to andre værtinder medbringer en hjemmebrygget kande kaffe hver som supplement til dagens aktiviteter.

”Når vi mødes, læser vi historier, ser film, laver gymnastik, spiller spil og leger sjove lege. Vi synger, og vi har sågar sammensat og printet vores egen sangbog med alle vores yndlingssange. Den er meget stor og har kun én sang på hver side, så den ikke forvirrer nogen,” fortæller Tove Gjørup. Cafeen flytter sommetider ud af Plantagehusets lokaler og tager på udflugt. De har besøgt en syrenhave og en frugtplantage, spist på kroer og været på skovtur for at se forårets anemoner. Både de demenssyge og deres ægtefæller kan byde ind med forslag, der bliver givet videre til kommunens demenskoordinator, som hjælper med at tilrettelægge programmet for aktiviteterne. Demenskoordinatoren er til stede hver anden gang og sidder klar til at rådgive og besvare spørgsmål fra cafeens gæster. Ud over muligheden for en kop varm kaffe og rådgivning kan gæsterne også slappe af i hinandens selskab. Særligt de pårørende har mulighed for at blive aflastet, dele erfaringer og vende deres glæder og bekymringer med andre, der kan sætte sig i deres sted.

FREDENSBORG:

Tour de Fredensborg H

ver mandag og onsdag lufter fem friske cykelpiloter fra Ældre Sagen Benediktehjemmets parallelcykler og inviterer plejehjemmets beboere på Tour de Fredensborg. Kort og godt drejer det sig om at komme ud at cykle, fortæller cykelpiloten Ib Mørch. ”Det er en god måde at få rørt benene på, og det gælder både for mig og min medpassager. Cyklen har to sæder og to sæt pedaler, så vi kan samarbejde om at få cyklen rundt i vores lokalområde,” fortæller Ib Mørck og tilføjer, at cykelturene ikke kun tjener kroppen. Sjælen nyder også godt af en cykeltur. På en tur

af en halv times varighed kan cyklisterne nemlig både nå at opleve Fredensborgs byliv og årstidernes præg på den danske natur. Hvis Benediktehjemmets beboere har lyst, trodser vi også gerne vind og vejr, så beboerne kan mærke elementernes rasen, fortæller Ib Mørch. Cykelpiloterne cykler to timer. ”På Benediktehjemmet cykler vi fire ture af 30 minutter, så fire forskellige beboere kommer med ud på cyklen. Det er dog forskelligt fra plejecenter til plejecenter og pilot til pilot, hvordan timerne bruges. Nogle cykler længere ture med enkelte beboere,” siger Ib Mørch.

”Det er en god måde at få rørt benene på, og det gælder både for mig og min medpassager” Ib Mørch

SEP TEMBER 2016

LANDET RUNDT VALLENSBÆK:

Hyggekaffe, højbede og havehandsker

avevenner blev skudt i gang med manér for et halvt år siden. Der var både rød løber, champagne, kulinariske fristelser og rosende ord fra formanden for kommunens social- og sundhedsudvalg. ”Ideen til havevenner kom til mig på en af Ældre Sagens seminarer. Det handlede om, hvad naturen kan føre for demensramte. Som frivillig cykelpilot kunne jeg allerede dengang se og høre på mine demente passagerer, at duften af nyslået græs og træernes årstidsbestemte udseende satte gang i minderne,” fortæller haveven Mogens Jørgensen, der efter seminaret kontaktede Vallensbæk Kommune for at sælge ideen om at etablere de højbede på plejecenteret, som frivillige fra Ældre Sagen nu passer i samarbejde med plejecenterets beboere. I dag har hans idé båret frugt. På plejecentret Højstruphave står en række flotte højbede i fuldt flor. Dem nusser Mogens

Jørgensen og syv andre havevenner om en gang om ugen sammen med Højstruphaves beboere. ”Vi har alt fra frugttræer til blomster og krydderurter. Vi planter gerne noget, der kan sætte gang i minderne. For eksempel timian, som bliver brugt i gule ærter. Så kan vi snakke om gule ærter og det, vi associerer gule ærter med, imens vi luger ukrudt,” fortæller Mogens Jørgensen og tilføjer, at havevennerne, så vidt det er muligt, skal være en helårsaktivitet. De forsøger derfor både at forsyne højbedene med planter, der står i flor i sommerhalvåret, og med planter som vintergækker, der kan give højbedene lidt liv i vinterhalvåret. Når havearbejdet er overstået, dækker havevennerne et kaffebord, og havevenner, beboere og pårørende samles over en kop kaffe og hjemmebag, som Mogens’ kone med glæde bager.

GRINDSTED:

Hjælp til familier med demens F

ire frivillige besøgsvenner fra Ældre Sagen træder til, når familier med demens har behov for lidt ekstra støtte i hverdagen. ”Hensigten med vores besøgsvenner er, at de kan være en støtte til familier med demens,” fortæller besøgskoordinator Grethe Christensen og forklarer, at både ægtepar og enlige kan have glæde af en besøgsven. En besøgsven kan for eksempel være en stor hjælp for den dementes ægtefælle, hvis han eller hun har behov for et pusterum i hverdagen. For eksempel så han eller hun kan gå til en aktivitet uden at skulle bekymre sig om sin syge ægtefælle derhjemme. Det kan også være hjælp til demente, der bor alene og savner selskab. Alt efter ønske kommer besøgsvennerne enten i hjemmet eller tager den demenssyge med ud i naturen. ”Vi har en sansehave i Grindsted, som mange er glade for at besøge,” fortæller Grethe Christensen. Sansehaven er nemlig rigtig god til at skabe ro med sine forskellige overflader, temperaturer, lyde og duf-

te. ”En af vores besøgsvenner besøgte en mand, der var vant til at cykle langt. Så tog de sig en cykeltur sammen,” tilføjer Grethe og understreger, at det er helt op til besøgsvennen og den syge at finde ud af, hvordan de vil bruge tiden sammen. Som besøgskoordinator sørger Grethe for at matche besøgsvennerne med familier og personer, som de har fælles interesser med. ”På den måde sikrer vi de bedste forudsætninger for at skabe et godt venskab og samarbejde, og jeg tror, det giver pote. Jeg får ofte at vide, at den demente lyser op, når besøgsvennen kommer forbi,” siger Grethe.

SORØ:

Frie baner til Sorøs seniorer D a Lonnie Nielsen fik nys om, at Sorø Hallen stod og samlede støv i de mange timer mellem skolebørnenes gymnastikundervisning og idrætsklubbernes aftentræning, fik hun en idé. I dag booker 36 tennisspillere fra Ældre Sagen lystigt hallen i de ledige timer. Så snart skolerne og idrætsklubberne har meldt ud, hvornår hallen er fri, sætter Lonnie de resterende tider til udbud. Det er derefter op til tennisspillerne selv at tage hinanden under armen i firmandsgrupper og gå sammen om at booke en bane til dyst. ”Det er en smart ordning, for når vi er på efterløn og pension, har vi jo netop tid i de lidt skæve tidsrum, som hallen er ledig i,” fortæller Lonnie Nielsen og tilføjer, at det eneste, tennisentusiasterne manglede, var en indendørsbane. Spillerne medbringer nemlig selv ketsjer og bold og sørger selv for at få sved på panden.

Da de 36 tennisspillere træner på forskellige tidspunkter af dagen og ugen, har de ikke mulighed for at samles til hygge efter træningen. Det råder holdet til gengæld bod på ved den årlige sommerdyst. Til sommerdysten matches spillerne på kryds og tværs af de vanlige firmandsgrupper. Her har de rig mulighed for at dele tips og tricks, fortælle gode historier og finde nye potentielle træningspartnere. Sommerdysten afsluttes med et godt måltid og lækre drikkevarer, der giver spillerne et skud energi til at sætte den nye tennissæson i gang. SEP TEMBER 2016

Frivillige indspiller

lydavis Det var ikke uden betænkeligheder, at Ældre Sagens frivillige på Frederiksberg kastede sig ud på dybt vand for at komme blinde og svagtseende til hjælp

AF: Bente Schmidt FOTO: Birthe Laursen

”V

elkommen til lydavisen for Frederiksberg. Vi er i uge 34. Lydavisen indeholder stof fra Frederiksberg Bladet og Lokalavisen Frederiksberg og udgives af Ældre Sagen på Frederiksberg.” Sådan lyder indledningen til ugens nyheder indtalt på cd af frivillige indlæsere fra Ældre Sagen, og sådan har det lydt i godt et år. Hver fredag mødes en flok frivillige teknikere, oplæsere og en redaktør, og sammen indspiller de en lydavis af godt og vel en times varighed. Nyhederne brændes på en cd og sendes ud til blinde og svagtseende og til den lokale radio, der afspiller cd’en fredag eftermiddag og mandag formiddag. En sjov, ny udfordring Tidligere har bibliotekerne på Frederiksberg stået for indspilning af lokale nyheder, men kommunen valgte at stoppe det på grund af besparelser. Da kommunen senere henvendte sig til Ældre Sagen på Frederiksberg for at høre, om de ville overtage tjansen, lød svaret prompte fra næstformand Erik Kjær: ”Aldrig i livet!” ”Sagen er jo den, at vi for det første ikke vil overtage lønnet arbejde. For det andet er vi en upartisk organisation, og jeg var bange for, at vi kunne blive skudt i skoene, at vi favoriserer nogle lokalpolitikere frem for andre. Endelig kræver det både dyrt udstyr og dygtige mennesker, der kan betjene udstyret – som vi vel at mærke ikke havde,” fortæller Erik Kjær. Svaret til kommunen blev dog et ja. Kommunen havde allerede stoppet indspilningerne, så der var ingen, der mistede deres arbejde, fordi Ældre Sagens frivillige tog over. Der blev desuden indgået en aftale med de to lokale aviser, Frederiks-

berg Bladet og Lokalavisen Frederiksberg, om, at de skulle vælge, hvilket indhold der skulle med i lydavisen. Endelig var der de tekniske udfordringer, som frivilligkoordinator Ejvind Jensen forsøgte at løse. ”Jeg begyndte at undersøge, hvad der egentlig skal til for at kunne indspille en lydavis i en god kvalitet. Vi har lavet et lydstudie og har efterhånden lært, hvordan mikrofonerne skal sættes, så lyden bliver bedst. Vi optager i et særligt program, hvor vi også kan redigere og klippe i lyden,” forklarer Ejvind Jensen. Lydfilerne skal optages i et særligt format, så de passer til

UDFORDRINGERNE FORTSÆTTER Lydavisen indspilles hver fredag og sendes samme dag. Tidligere har det betydet, at blinde og svagtseende har modtaget cd’erne med posten om lørdagen, hvor nyhederne stadig er aktuelle. I dag er det dyrt at sende cd’erne, så de er fremme dagen efter, og derfor forsøger Ældre Sagen på Fre-

deriksberg at finde andre løsninger, så modtagerne også fremover vil opleve, at de modtager relevant information og ikke ”old news”. ”En af løsningerne er, at vi har et link til lydavisen på vores hjemmeside, men det kræver jo, at brugerne har en computer. Vi har også fået lokalradioen

til at afspille cd’en to gange hver uge, men det betyder, at man skal være hjemme for at kunne høre dem. Sammen med Dansk Blindesamfund forsøger vi at finde en god løsning, men det er en udfordring,” forklarer Erik Kjær, der er næstformand i Ældre Sagen på Frederiksberg.

Annette Skov (tv) er ansvarlig for at vælge de historier, der skal med i ugens lydavis. Inger Kjær og Judith Olesen er begge oplæsere.

Knud Erik Kristensen og John Dewar står for teknikken bag dagens indspilning.

Anne-Lise Weiss er en af de tre frivillige, der indtaler ugens nyheder til Lydavisen.

de afspillere, modtagerne bruger. Det kræver særligt udstyr, og pengene til det fik de fra Ældre Sagen. Det var ikke svært at finde frivillige oplæsere, men der var ikke rift om pladserne i teknikgruppen. I dag er de fem teknikere, og de er altid sammen to og to, så de kan sparre med hinanden, hvis teknikken driller. Nyt indhold i lydavisen En undersøgelse blandt modtagerne af cd’erne har vist, at målgruppen ønskede andet indhold end det, aviserne valgte. Der-

for er det i dag Annette Skov, der er frivillig i Ældre Sagen, som er ansvarlig for at vælge, hvad der skal med i ugens lydavis. Det bruger hun 4-5 timer på hver uge. ”Jeg gør mig umage med at fordele sol og vind lige, når det handler om politik. En undersøgelse blandt målgruppen viste, at de ikke er interesserede i sport. De vil vide, hvad der sker i kommunen, om der åbner nye butikker, og om der er omlægning af trafik eller vejarbejde, der kan gøre det svært for dem at komme omkring uhindret. Boganmeldelser, prædikantlister og dødsannoncer er også interessante,” fortæller Annette Skov. SEP TEMBER 2016

IT AF: Bente Schmidt

Der er blevet ryddet op på den nye Frivilligportal, så den er blevet mere overskuelig og lettere at finde rundt på.

Ny FRIVILLIGPORTAL Der er blevet ryddet op på Frivilligportalen, så det er lettere at finde de værktøjer og dokumenter, du skal bruge

e fleste rum har brug for en oprydning og nogle gange endda en grundig hovedrengøring. Tingene i rummet skal støves af eller foldes på ny, før de bliver lagt på plads igen. Det gælder også rum på nettet, og det er, præcis hvad der er sket på den nye Frivilligportal, der snart lanceres. ”Vi ved fra brugertest, at den gamle Frivilligportal var svær at finde rundt i, og derfor har vi ønsket en ny struktur, der giver et bedre overblik over indholdet på siden. Nogle steder har vi ryddet op og

smidt væk. Andre steder har vi tilføjet nyt indhold,” fortæller Mark Thomsen, der er projektleder for den nye Frivilligportal. Det nye på portalen Mark Thomsen forklarer, at der er flere nye ting på Frivilligportalen. Blandt andet et nyt design, der ligner Ældre Sagens hjemmeside. Vigtigere er det dog, at Frivilligportalen nu bliver en del af aeldresagen.dk, så du fremover kan klikke dig videre til portalen fra højre hjørne på hjemmesiden.

Den største forandring er dog, at du vil kunne logge på Frivilligportalen med din e-mail. Gør du det, får du vist de sider, der er relevante for dig i forhold til dit hverv som frivillig. Det vil sige, at en formand og en socialhumanitær kontaktperson eksempelvis får vist forskelligt indhold, hvis de logger på portalen. ”Det er vigtigt at understrege, at alt indhold er tilgængeligt for alle. Vi skjuler ikke noget for nogen. Så uanset om du logger dig på eller ej, så har du mulighed for at se alt det indhold, der findes på Frivillig-

Du kan også gå på Frivillig portalen via mobil eller tablet.

CITATER FRA BRUGERTEST: ”Den nye Frivilligportal er overskuelig – man kommer hurtigt videre til det, man skal bruge. Måske burde den være lidt mere farvestrålende?”

portalen, uanset dit hverv. Fordelen ved at logge dig på er dog, at du i første omgang får vist det, der er relevant for dig. Vi har gjort det sådan, fordi vi ønsker, at det skal være så nemt som muligt at finde det, du skal bruge, på portalen,” forklarer Mark Thomsen. Enkel, overskuelig, hurtig Selv om der nu er blevet ryddet grundigt op på Frivilligportalen, lover Mark Thomsen, at arbejdet med portalen fortsætter. Der vil løbende komme nyt indhold på si-

”Frivilligportalen er nem at navigere rundt i. Den store skriftstørrelse gør teksterne nemme at læse for alle os, der ikke ser så godt længere.”

den. Noget af det nye er for eksempel inspiration til nye aktiviteter, ligesom nogle frivilligområder er blevet egne områder, hvor de før har været underområder. Det gælder blandt andet for Generationsmøde, der har fået sin egen side, hvor du kan finde inspiration til, hvordan du kommer i gang med nye aktiviteter inden for det område. Undervejs i processen med at skabe en mere overskuelig portal er frivillige blevet inddraget, og de har ønsket, at det skal være lettere at finde relevante dokumen-

”Der er meget godt indhold. Og det, der mangler, kan jo komme på hen ad vejen.”

ter og værktøjer på portalen. Sluttesten viser, at det er lykkedes at udvikle en mere overskuelig portal. Tilbagemeldingerne er, at den nye Frivilligportal er enkel, overskuelig og hurtig. ”Vi ønsker ikke, at man som frivillig bruger en masse unødig tid foran skærmen. Det kan være et irritationsmoment i hverdagen. Som frivillig skal man kunne koncentrere sig om det, der er sjovt, og komme ud til dem, der har brug for en,” siger Mark Thomsen.

SEP TEMBER 2016

UDGIVELSER AF: Mia Nexø Gjelstrup

BRING DET GODE LIV IND PÅ PLEJEHJEMMET I Ældre Sagen arbejder vi for, at alle kan leve et godt og trygt liv – også på plejehjemmene. Indsatsen fra dig som frivillig i Ældre Sagen er vigtig for at bringe liv og glæde ind bag plejehjemmets mure, uanset om det er som besøgsven eller våger. I den nye folder ”Det gode liv på plejehjem” får du viden om, hvordan du skaber gode rammer for det gode liv. Du kan både læse om Ældre Sagens politik på området og få viden om forholdene på plejehjemmene helt fra indflytning til den sidste tid. Du kan også få inspiration til, hvordan du kan bidrage som frivillig ved at blive besøgsven, spiseven eller måske starte en aktivitet på plejehjemmet.

FÅ NY VIDEN OG INSPIRATION Efterårets kursuskatalog er kommet. I kataloget kan du få overblik over mulighederne for at få ny inspiration eller mere viden om dine opgaver som frivillig, uanset om du er frivillig besøgsven, it-underviser eller noget helt tredje. Der er tre nye kurser på plakaten i efterårets program. De er særligt rettet til dig, der er ny motionsven, ny it-frivillig eller frivillig på et plejehjem.

INSPIRATION TIL MERE MOTION Motion er vigtig både for kroppen, for livskvaliteten og for at skabe fællesskaber. Men med alderen kan der komme forhindringer, og det kan kræve nye motionstilbud og et lille skub til at komme af sted. Med pjecen ”Motion i Ældre Sagen” får du en kort introduktion med svar på nogle af de vigtigste spørgsmål om selv at starte motionsaktiviteter i din lokalafdeling. Du får også syv gode grunde til at samarbejde med kommunen om motionstilbud. Eksempelvis kan du bruge kommunen til at få kontakt til de ældre med behov for et motionstilbud eller genoptræning, og samarbejdet kan give mulighed for at finde lokaler og redskaber.

ALLE UDGIVELSERNE KAN BESTILLES HOS FRIVILLIGSERVICE: Ole Peinow, op@aeldresagen.dk, tlf. 33 96 86 58 eller Per Jacobi, pj@aeldresagen.dk, tlf. 33 96 86 90.

Du kan også finde dem elektronisk på Frivilligportalen.

UDSYN AF: Bente Schmidt FOTO: Mads Guldager

ALT KAN SKE I PARKERNE I BEIJING Mads Guldager er kabinechef i flyselskabet SAS. Derfor rejser han verden rundt, og med sig har han altid sit kamera. Mads er nemlig også en meget ivrig fotograf. ”Jeg flyver ofte til Beijing, hvor vi lander om formiddagen lokal tid efter en hel nat i luften. De fleste af mine kolleger tager ind på hotellet for at få lidt søvn, men jeg griber mit kamera og skynder mig ned i en park. Jeg er fascineret af det liv, der leves her. Det er byens ældste, der kommer for at dyrke deres hobby. Nogle spiller musik, andre dyrker

motion, og atter andre spiller spil eller danser. Intet er for mærkeligt til at blive dyrket i offentlighed, og fællesskabet og glæden er stor. Jeg har aldrig oplevet ikke at blive inviteret med. For eksempel sker det, at nogen kaster en bold hen til mig for at vise, at jeg er velkommen til at deltage i det spil, de har gang i. Et besøg i Beijings parker er noget af det mest livsbekræftende, der findes,” siger Mads Guldager, der blandt andet har mødt de to dansende kvinder på billedet. For har man lyst til at danse i en park i Beijing, så gør man bare det.

SEP TEMBER 2016

NAVNE AF: Bente Schmidt FOTO: Mew

David er ny socialhumanitær konsulent ”J

eg hedder David Vincent Nielsen, er 51 år gammel og helt ny i Ældre Sagen, hvor jeg har været ansat siden 1. august. Jeg søgte stillingen som social humanitær konsulent med særligt fokus på ensomhed, fordi jeg synes, det er både meningsfuldt og ambitiøst at arbejde for at halvere antallet af ensomme i Danmark. Der er 212.000 ensomme i Danmark i dag. Af dem er 33.000 over 65 år. Jeg håber, at jeg kan være med til at gøre en forskel for de mange mennesker, blandt andet ved at inddrage dem i arbejdet. Jeg tror, det er vigtigt, at vi lytter til, hvad de har brug for, og giver dem en stemme. Jeg vil også arbejde for, at vi styrker samarbejdet med frontpersonalet i kommunerne, så de ved, hvad der findes af tilbud til ensomme fra Ældre Sagen – og fra alle de andre medlemmer af Folkebevægelsen mod Ensomhed, som Ældre Sagen har været med til at stifte Tænk, hvis vi kunne få én ensom med til hvert af vores 64.000 årlige arrangementer og aktiviteter. Så havde vi nået vores mål! Jeg har en fortid som katolsk præst, og i det hverv fylder det socialhumanitære arbejde en stor del. Jeg har også arbejdet 10 år i en nødhjælpsorganisation og været leder for flygtningeprojekter i Vestafrika og udviklingsprojekter i Zimbabwe. Som frivillig har jeg blandt andet arbejdet i suppekøkkener for hjemløse, så jeg er vant til at møde mennesker i krise og har altid været meget engageret i sociale spørgsmål. Når jeg ikke er på arbejde, bruger jeg min tid på min familie, der består af min kone, Carina, og vores tre børn, der er fra syv til 17 år. Og så har vi investeret i alle tiders håndværkertilbud af et sommerhus, der nok skal holde mig beskæftiget i lang tid fremover.”

ÆRESBEVIS Æresbeviser tildeles en frivillig, der har ydet en særlig og betydningsfuld indsats som medlem af lokalafdelingen eller ved på anden vis at have ydet en betydningsfuld indsats.

”Tænk, hvis vi kunne få én ensom med til hvert af vores arrangementer” David Vincent Nielsen

Gunnar Stavnsbo, Gjern For opstart af og sit uvurderlige arbejde igennem årene i lokalafdelingen, bl.a. som bestyrelsesmedlem fra 1999 til 2011, samt redaktør/ medredaktør på det lokale blad og stof til ”Det Sker”.

Ingelise Pedersen, Arden For sin uvurderlige indsats i bestyrelsen og for sit vidtspændende engagement indenfor det social-humanitære område, bl.a. som demensaflaster og besøgsven.

KONTAKT I SEKRETARIATET Du kan tage direkte kontakt til medarbejdere i sekretariatet Nørregade 49 1165 København K tlf. 33 96 86 86 fax 33 96 86 87 www.aeldresagen.dk

FRIVILLIGAFDELINGEN

GENERATIONSMØDE

AFDELINGSCHEF Lars Linderholm tlf. 33 96 86 44 ll@aeldresagen.dk

Katrine Sølyst Heinild tlf. 51 33 56 47 ksh@aeldresagen.dk

AFDELINGSSEKRETÆR Kirsten Thustrup tlf. 33 96 87 02 kt@aeldresagen.dk

Peter Lindblad tlf. 33 96 87 33 pl@aeldresagen.dk Distrikt 2, 3, 5, 8, 9

SOUSCHEF Jacob Bøgesvang tlf. 33 96 87 57 jb@aeldresagen.dk

Tine Schiller tlf. 33 96 86 48 tsc@aeldresagen.dk Distrikt 1, 4, 6, 7, 10

FORENINGSKONSULENTER

David Vincent Nielsen tlf. 33 96 87 76 dvn@aeldresagen.dk

Bente Petersen tlf. 28 10 52 87 bp@aeldresagen.dk Distrikt 7, 8

Lise Høst tlf. 24 79 62 63 lih@aeldresagen.dk Distrikt 9, 10 Mogens Rieks tlf. 75 81 46 48 mr@aeldresagen.dk Distrikt 3, 4 Torben Færk tlf. 28 10 48 45 tf@aeldresagen.dk Distrikt 1, 2 Troels Lorenzen tlf. 40 16 46 38 trl@aeldresagen.dk Distrikt 5, 6

ÆLDREPOLITISK OMRÅDE

Rikke Sølvsten Sørensen tlf.: 33 96 87 78 rss@aeldresagen.dk

SOCIALT ARBEJDE

Karen Skou tlf. 33 96 87 18 ksk@aeldresagen.dk Jette Abildskov tlf. 33 96 87 38 ja@aeldresagen.dk Camilla Stubbe Teglbjærg cst@aeldresagen.dk tlf. 33 96 86 68

TEKNOLOGI OG FORMIDLING

Tina Edelbeck tlf. 33 96 86 32 te@aeldresagen.dk Kristian Krogh Hansen tlf. 33 96 87 79 kh@aeldresagen.dk

SUNDHED OG MOTION

Karin Schultz tlf. 33 96 86 46 kas@aeldresagen.dk

UDVIKLING

Eva Raabyemagle Direkte: 33 96 86 74 er@aeldresagen.dk

FRIVILLIGSERVICE

Ole Peinow tlf. 33 96 86 58 op@aeldresagen.dk Per Jacobi tlf. 33 96 86 90 pj@aeldresagen.dk

REGNSKAB

Christian Agersund tlf. 33 96 87 84 ca@aeldresagen.dk Niels Erik Eich tlf. 33 96 86 02 nee@aeldresagen.dk

KURSUSADMINISTRATION

kurser@aeldresagen.dk June Mortensen tlf. 33 96 86 42 jm@aeldresagen.dk Karin Rosenquist tlf. 33 96 87 27 kr@aeldresagen.dk

ØKONOMI

ØKONOMICHEF

Jens Søndergaard tlf. 33 96 86 08 jss@aeldresagen.dk

KOMMUNIKATION

KOMMUNIKATIONSCHEF

Maria Luisa Højbjerg tlf. 33 96 86 21 mlh@aeldresagen.dk

DIREKTION

ADM. DIREKTØR

Bjarne Hastrup

ÆLDRE SAGENS LANDSBESTYRELSE

Søren Rand (Landsformand), soren.rand@mail.dk Ebbe Johansen (næstformand) ej@danskill.dk Søren Udam soerenudam@gmail.com Jytte Funch jfnx@mail.dk Thea Dalsgaard Pedersen theadalsgaard@mail.tele.dk

RÅDGIVNINGEN

Kai Nørrung kainoerr@hotmail.com

MARKETING

Thomas Berntsen tberntsen@ofir.dk

tlf. 80 30 15 27

MARKEDSCHEF Torben Schack tlf. 33 96 86 43 ts@aeldresagen.dk SAMFUNDSANALYSE UNDERDIREKTØR Michael Teit Nielsen tlf. 33 96 86 35 mtn@aeldresagen.dk

Bent Guul bent@guul.dk Preben Staun ps@dif.dk

SEP TEMBER 2016

Med gymnaster til forårsopvisning

De farvestrålende bælter er elastikker, som gymnasterne bruger til nogle af deres øvelser.

AF: Bente Schmidt FOTO: Mew

ver torsdag klokken 10 mødes 35 friske damer og herrer til gymnastik i Ungekulturhuset i Asnæs. Ole Holst Nielsen er holdleder, og han sørger for, at deltagerne får både sved på panden og smil på læben, for det skal være sjovt at røre sig, mener han. For at vise venner, familier og resten af byen, hvor sjovt holdet har det, inviterede Ole til forårsopvisning den sidste torsdag i april. Klokken 10 marcherede det store hold

ind i gymnastiksalen og gennemførte et program af cirka 20 minutters varighed foran det fremmødte publikum, og de blev belønnet med klapsalver efter veludført arbejde. ”Opvisningen var en succes. Dels fordi det var sjovt for os at lave, dels fordi jeg fik syv nye tilmeldinger fra folk, der havde set opvisningen og gerne vil være med. Så jeg tror, vi bliver 45, når vi starter igen til efteråret,” fortæller Ole Holst Nielsen. Succesen

Der var selvfølgelig både ind- og udmarch til opvisningen.

har dog også givet udfordringer. Pladsen i gymnastiksalen er trang, og med flere nye på holdet kniber det, at de kan røre sig. Det har krævet lidt benarbejde fra Ole at skaffe nye og større lokaler, men det er lykkedes med hjælp fra kommunen. For de aktive gymnaster er motionen selvfølgelig vigtig, men lige så vigtigt er fællesskabet, fortæller de. For de har det sjovt sammen, og nye venskaber er opstået, mens musklerne er blevet rørt.