Indflytning og forventningsafstemning

Indflytning og forventningsafstemning

Selvom det kan være en stor mundfuld at blive parat til indflytningsdagen, så er opgaven ikke slut endnu. Hvis du kan finde kræfterne til det, kan du gøre meget for at hjælpe din kære med at falde til, for at skabe god kontakt til personalet på stedet – og især for at hjælpe personalet med at lære den nye beboers vaner og behov at kende.

1. Tænk over, hvordan du præsenterer indflytningen Hvis din mor, far eller ægtefæller er ramt af demens eller kognitivt udfordret på anden vis, er det værd at overveje, hvordan du taler om flytningen. Det kan være, det giver mening at sige, at ”nu kan du prøve at være her” eller ”nu må vi se, hvordan det går her”. Der er ingen grund til at skabe konflikt ved fx at holde fast i, at ”her er du altså nødt til at bo”, hvis det vækker angst og uro. Målet er at undgå en traumatisk indflytning ved at skabe en gradvis tilvænning til de nye omgivelser. Du er nok selv den bedste til at vurdere, hvad der virker godt i jeres situation.

2. Aftal så hurtigt som muligt en indflytningssamtale Hver gang, en ny beboer flytter ind, bør plejehjemmet invitere beboeren og den nærmeste pårørende til en indflytningssamtale. Du kan evt. selv efterspørge samtalen – og jo før, des bedre. Ved denne samtale møder I din kæres kontaktperson og sikkert også andre fra personalet. Grib chancen til at få et klart overblik over, hvilke opgaver personalet påtager sig, og hvad de forventer, at du hjælper med. Hvis du synes, at forventningerne til dig er for store, så sig straks til, sådan at I sammen kan finde andre løsninger.

3. Aflever din kæres plejetestamente og livshistorie Et såkaldt plejetestamente er et dokument, hvor din kære kan beskrive sine ønsker til plejen, fx om mad, hygiejne, påklædning, fysisk og kulturel aktivitet og livsværdier. Man må naturligvis gerne få hjælp fra sine pårørende til at skrive sine ønsker ned. Plejetestamentet er ikke bindende for kommunen, men de skal så vidt muligt respektere din kæres ønsker. Hvis din kære desuden har skrevet sin livshistorie ned, kan det hjælpe personalet til hurtigere at lære ham eller hende at kende. Og ellers kan du måske hjælpe med at skrive de vigtigste begivenheder ned.

4. Snak om, hvor ofte du kommer på besøg Et tilbagevendende emne blandt pårørende er, hvor tit man skal komme på besøg, Det er der naturligvis ikke et enkelt svar på, for det kommer fuldstændig an på dine ønsker og muligheder og på din kæres ønsker og behov. Nogle steder anbefaler personalet, at pårørende ikke kommer så ofte i starten, fordi man mener, at hyppige besøg kan gøre det sværere for en ny beboer at falde til. I andre tilfælde anbefaler man det modsatte, fordi pårørende netop kan hjælpe med, at man falder til. Lyt gerne til personalet, men husk, at det er jeres valg, hvor tit du vil komme.

5. Notér, hvem der er kontaktpersoner På mange plejehjem, men desværre ikke alle, har hver beboer sin egen kontaktperson. Når du har spørgsmål eller beskeder til personalet, er det bedst altid at lade det gå gennem kontaktpersonen, hvis en sådan findes. Derfor er det vigtigt, at du noterer vedkommendes navn og telefonnummer. Kontaktpersonen er naturligvis ikke på arbejde 24 timer i døgnet, så det er en god idé også at spørge til vedkommendes arbejdstider. Ofte vil personalet arbejde sammen i teams, så det kan være praktisk for dig at vide, hvilket team der tager sig af din mor, far eller ægtefælle.

6. Forbered en telefonliste Som pårørende kan man godt komme til at føle sig som en informationscentral, der skal holde styr på alle mulige behandlere, aftaler og detaljer omkring ens kære. Det er fint, hvis du foretrækker at fortsætte på den måde. Hvis du gerne vil lægge noget af ansvaret fra dig, så lav en telefonliste med alle de relevante personer – fra frisør og optiker til tandlæge og speciallæge. Efterlad under alle omstændigheder både dit eget telefonnummer og et nummer til en anden pårørende, til de tidspunkter hvor du ikke er kontaktbar.

7. Lav en oversigt over medicin og behandlinger Personalet har adgang til din kæres medicinkort, hvor al lægeordineret medicin er opført. Men hvis din kære derudover tager håndkøbsmedicin eller naturmedicin, skal du fortælle personalet om det, og hvis de skal administrere medicinen, skal der sandsynligvis en lægegodkendelse til. Lav også en liste over alle igangværende behandlinger, din kære får, fx fysioterapi, taleterapi, fodterapi m.v.

8. Tag kontakt til beboer/pårørenderådet Nogle plejehjem har beboer/pårørenderåd, men det er langt fra alle. Tidligere var det lovpligtigt at have sådan et råd som et forum for dialog mellem beboere, pårørende og ledelse. Nu er det frivilligt, og derfor kan du nok regne med, at hvis der findes et beboer/pårørenderåd på stedet, så er det fordi ledelsen prioriterer det. Hvis stedet har et beboer/pårørenderåd, kan du prøve at finde tid til at deltage i det næste møde – så får du mulighed for at møde andre pårørende og blive klogere på stedet.

9. Fortæl personalet om det, der er svært Overvej at tale åbent med personalet om det, du synes er svært – fx at savne din kære derhjemme, at overlade ansvaret for din kæres omsorg til andre, at finde dig til rette i en ny hverdag. Når man ikke er på toppen, kan man godt komme til at fremstå lidt afvisende eller krævende, selvom man i virkeligheden bare er ked af det. Jo mere ærlig du er, des mere forståelse kan du forvente at møde. Du kan dog risikere, at personalet har travlt, så det kan være en god idé at aftale tid til en snak.

10. Beslut på forhånd, hvordan du vil tage afsked Den allerførste gang, du skal tage afsked med din kære på plejehjemmet, kan kræve lidt omtanke. Din kære har måske svært ved at give slip på dig, og du har måske svært at løsrive dig – særligt hvis din kære er din ægtefælle, og du nu skal tage hjem til en tom bolig. Det kan være en hjælp at både fortælle og skrive ned, hvornår du kommer igen. Personalet kan evt. hjælpe med til, at I får sagt farvel på en god måde – og du skal måske sørge for ikke at være alene, når du kommer hjem? Forhåbentlig bliver det med tiden nemmere at tage afsked, men det kan lige så vel være, at det stadig kræver omtanke og lidt støtte fra personalet.