Ældre Sagen AKTIV september 2022

NYE TIDER – VI ER MED AKTIV FRIVILLIGBLADET | SEPTEMBER 20 2 2

22 14 20 ps.lb@aeldresagen.dkLandsformandPrebenStaun

Da jeg første gang blev præsenteret for idéen med at udforme sådan en, smilede jeg lidt og sagde: Hvem er den egentlig rettet imod? For jeg var ikke sikker på, vi havde behov for den. Det er vores nye samværspolitik, jeg taler om. Med det kendskab, jeg har til vores mange, mange frivillige i Ældre Sagen, og hvordan de omgås hinanden i det daglige, så virkede det ved første tanke lidt voldsomt med sådan en politik. For vel opstår der fra tid til anden uenigheder og konflikter, sådan er det, når vi er mange mennesker, som har med hinanden at gøre, men det meste bliver jo løst og taget sig af på en ordentlig måde. Når jeg så alligevel syntes, at det var en god idé at sætte gang i arbejdet med en samværspolitik for frivillige, så er det, fordi det jo i virkeligheden handler om at passe rig tig godt på vores frivillige. De skal vide lige præcis, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever noget. Og samtidig sender politikken et signal om, at de ikke skal finde sig i noget, for her har vi skrevet ned, hvad vi ikke vil have. Vi skal sikre, at der ikke er nogen, der forsvinder fra os, fordi de har oplevet noget, der ikke bliver taget sig af. På den måde holder vi også trit med de vinde, der blæser i samfundet omkring os. Som organisation oplever vi i det hele taget, at vi er i en tid med meget nyt og mange nye tiltag i forhold til, hvordan vi passer på hinanden. Her i efteråret udruller vi det nye Office 365, som blandt andet er et sikkert mailsystem, der skal gøre det så nemt som muligt at være frivillig og dele viden med andre –samtidig med at vi uden slinger i valsen overholder alle de efterhånden meget omfattende regler for beskyttelse af vores allesammens personlige oplysninger. Som sagt, der er meget nyt, men det skal alt sammen ses i lyset af, at det er sådan, vi passer bedst på hinanden og sikrer det gode frivilligliv.

Vi passer godt på hinanden

Ved at skrivetolke jeres arrangementer sikrer I, at også mennesker med høretab føler sig velkomne.

Det må du nok sige. Læs om den nye M365-løsning, som giver sikker Ældre Sagen-mail og adgang til at dele viden digitalt.

Ny samværspolitik for frivillige: Læs, hvorfor og hvordan vi skal bruge den til at sikre, at alle har det godt.

20 Dan røg i kampagne-fælden

18 M365 … A hvaffor noget?

12 Kender du til temadage?

04 Hvad si’r de?

I Værløse gør IT-frivillige en dyd ud af, at hjælpen til det svære skal være enkel. Få opskriften her!

22 Nærvær med de mindste

Og hvad betyder dens arbejde for dig som frivillig? Landsformanden gør dig klogere her.

04 Citat kildeangivelse,modjf.ophavsretsloven. Snorresgade 17-19 2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 aeldresagen.dk86 Redaktør Tea tsl@aeldresagen.dkSletved Oplag 20.000 Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen Ansvarshavende Maria Luisa mlh@aeldresagen.dkHøjbjerg

Og det er rigtig godt! Nu er han frivillig i Kolding og en af de 55 nye, som var målet i hvervekampagnen.

08 Få Brunos bladsmører-tips

Bruno ser gode historier her og der og allevegne – og det gør hans ’Det Sker’ populært.

10 Vi har fået os en ’stå-bi’

Gør som Gudrun og Ellen. De fik nemlig ny energi og idéer med hjem fra distriktets temadag.

14 Vi gør det nemt!

I Egebjerg nyder yngre som ældre godt af den nye ordning med læsevenner på byens skole.

26 Landsbestyrelsen - kender du den?

Skrivetolkning kan give mennesker med høretab adgang til de hørendes verden – og til din lokalafdeling Nete Ellen 4 AKTIV FOR FRIVILLIGE

Når der er foredrag i Hammel Lokalforening, er det ikke kun foredragsholderen, der dukker op. To andre mennesker vil nemlig med lige så stor sikkerhed også gøre deres entré. De vil ikke gøre meget væsen af sig, når de diskret sætter sig til rette ved et bord med computer og koncentrerede blikke. Men deres tilstedeværelse vil ikke desto mindre få afgørende betydning for mange af de fremmødte. De to bag computer ne vil nemlig løbende oversætte fore dragsholderens ord til skrift, så ind holdet dukker op i tekstform på de to skærme, der er sat op til lejligheden.

TEKST FREJA BECH-JESSEN FOTO RASMUS LAURVIG, BYRD 5SEPTEMBER 2022

Og på den måde vil ALLE frem mødte – uanset hørelse – kunne følge med, når et foredrag folder sig ud med alle sine detaljer og nuancer.

”Vi har kørt med skrivetolkning siden efteråret 2020, og vi kommer ikke til at gøre det anderledes, for det har givet vores medlemmer med høretab adgang til aktiviteter, de før oplevede, de var ekskluderede fra. Og det har været helt fanta stisk at se,” siger formand i Hammel EllenSkrivetolkningClausen. er en effektiv måde at sikre mennesker med høretab lige vilkår til foredrag, oplæg og sociale

Får mennesker med høretab egentlig noget ud af jeres arrangementer? Eller undlader de måske helt at møde op? I Hammel skrivetolker man nu i samarbejde med Høreforeningen, så alle uanset hørelse kan følge med. Det betyder, at medlemmer som Nete Rasmussen for første gang føler sig rigtig velkommen.

Her kan alle føle sig VELKOMNE

arrangementer. Det er en del af et nyt samarbejde mellem Ældre Sagen og Høreforeningen med henblik på at indrette Ældre Sagens arrangementer mere hørevenligt – og gøre tolkningen synligere og mere tilgængelig.

I Hammel er de kommet rigtigt langt. Og det har haft stor betydning for lokalforeningens høreudfordrede medlemmer.”Skrivetolkningen har betydet, at jeg for første gang føler mig rigtig velkommen i Ældre Sagen,” siger 90 årige Nete Rasmussen, der, siden hun var midt i 30’erne, grad vist, men sikkert har mistet sin ➤

Der er også hurtigt kommet styr på de startvanskeligheder, der altid er knyttet et nyt projekt.

”Og det føles særlig godt, når verden udenfor åbner sig op for os medFormandhørehandicap.”EllenClausen ville ønske, at hun havde kendt til ordningen langt tidligere. Det har gjort en enorm for skel for medlemmer som Nete. Og så var det nemt at få op at køre, da først hun fik kontakt til Høreforeningen, som står klar med information, vej ledning og hjælp.

”Når man hører dårligt eller slet intet kan høre, føler man sig ofte meget ensom i de hørendes verden. Man sidder som i en osteklokke og føler sig isoleret og malplaceret, og så er det faktisk nemmere at blive væk. Det er der rigtig mange, der gør. Derfor var det også helt fantastisk, da foreningen i Hammel opdagede og indførte skrivetolkning,” siger hun.

”Det handler jo om meget mere end at kunne følge med i forskellige arrangementer. Det handler om at blive behandlet ligeværdigt. For så føler man, at man er værdsat som alle andre. Og det er jo først da, man føler sigNetevelkommen.”harkendt til skrivetolk ning i adskillige år. Hun har selv haft personlig tolkning – til fester og til sit barnebarns bryllup. Og hun deltager i alle Høreforeningens

”Men hjernen trænger jo til mere,” som hun siger.

”Vi skulle lige skulle finde ud af, hvordan vi stiller de to skærme opti malt, så det ikke kommer til at ligne en tenniskamp, hvor tilskuerne sid der og drejer hovedet fra side til side,” forklarer Ellen.

hørelse. Tidligere deltog hun kun sjældent i lokalforeningens arrange menter. Men det har fuldkommen ændret sig nu.

NETES KAMP

”Det helt fantastiske med Nete er, at hun rent faktisk har kæmpet for den her ordning, siden 1980’erne,” fortæller Ellen.

Nete er nemlig, viste det sig til Ellens store overra skelse, en af dem, der i sin tid sikrede, at ordningen overhovedet blev en realitet i Danmark. I 1989 var hun med til at sætte skrivetolk ning på dagsordenen ved en stor nordisk konference om mennesker med handicaps adgang til kultur. Og siden har hun adskillige gange haft foretræde for Folketinget for at tale skrivetolkningens sag.

”Det er ikke noget, jeg vil gøre så meget væsen af,” siger den 90 årige kvinde beskedent.”Menjeg må da indrømme, at det er dejligt, at jeg selv og mange andre nu endelig får mulighed for at få gavn af arbejdet fra dengang.”

6 AKTIV FOR FRIVILLIGE

”Og så skal vi sørge for et bedre overblik over, hvor i lokalet man skal sidde for at have godt udsyn

skrivetolkede arrangementer.

✁ til skrivetolkningen.”Somenpositiv sideeffekt, fortæller Ellen, er det ikke kun medlemmer med et egentligt hørehandicap, der nyder godt af ordningen.”Vibliver jo alle lidt slidte på hørelsen med alderen, og der er ingen tvivl om, at mange – der ellers ser sig selv som normalt hø rende – faktisk oplever, at de følger bedre med, når der er en tekst, de kan orientere sig i, siger hun.

Placering kan have stor betydning. Spørg der for medlemmet, hvor vedkommende helst vil sidde, og om der er præferencer i forhold til, hvor mange han eller hun vil dele bord med. Og dæk op med dug, så kopper, tallerkener og service ikke laver unødig støj.

Gør dig umage med at artikulere dine ord, og hold øjenkontakt, når du taler. Sørg for at få så meget af dagens eller arrangementets program ned på skrift, så medlemmerne kan orientere sig i tekst frem for tale.

fraÆldreSagenogHøreforeningen

Find plakaten her: www.aeldresagen.dk/hoeretab

3) BRUG MIKROFONEN, OG TÆND LYSET

BESTILLING

Høretabkanrammeallealdersgrupper,ogproblemetkanstigemedalderen.Dererderforgodgrundtilattænkepå,hvordanmantilrettelæggeraktiviteter,dertagerhensyntilhøretab.Viharsamletenrækkegoderådher:

Brugskrivetolkning:Personermed høretabkanværeregistreretsomtolkebruger,ogdeharstorglædeskrivetolk.EnskrivetolkskrivertalteordtilfxenstorskærmelleriPads.Hvistekstenkommeropstorskærmkanallelokaletglædeafdet.SkrivetolkebehøverikkeencentralplaceringimenenstoludenarmlænUdgiftertilskrivetolkebetalestolkeleverandør,derstårmedskrivetolkene.Ældreinviterepåkaffeoglettere

7SEPTEMBER 2022

Det er Den Nationale Tolke Myndighed, der bevilger og be taler al social tolkning i Danmark. Det er derfor her, du skal søge om at blive registreret som tolkebruger, uanset om du er privatperson eller handler på vegne af en forening. Du kan finde vejledning til at oprette en ansøgning på hoereforeningen.dk, og/eller få hjælp til din ansøgning på tolkeformidlingen@ hoereforeningen.dk.

Taltydeligt:Sepåden,dertales tilogplacertaleren,sålysetfalderpåansigtet.Undladatråbeundersamtaler,mentaltydeligtmednormalstemmestyrkeoginaturligttempo. Sørgforgodakustik:Afhold arrangementerilokalermedgodakustik.Spillesdermusikellerholdesarrangementetudendørs,såsørgforattalerensansigtertydeligt,nårhanellerhuntaler.

Benytmikrofon:Medenmikrofon tilkobletharalle lokaletbedre mulighedforathøre.Spørgsmålfrasalenbørgentagesimikrofon.Sørgfor,atingentalerimundenpåhinanden. Brugteleslynge:Brugteleslynge. Hvisderikkeerteleslyngeinstalleretlokalet,sålejellerlånentransportabelteleslynge.

10GODERÅD

Fra Ældre Sagen og Høreforeningens 10 gode råd. Find plakaten her, og hæng den op, så I kan bruge den som www.aeldresagen.dk/tjekliste:hoeretab

Hvis der ikke i lokalet er installeret en såkaldt teleslynge, der sender lyden direkte ind i ørerne på den dårligt hørende, kan I leje en. En skrivetolk behøver blot en stol uden armlæn. Se boksen nedenfor for bestilling af skrivetolkning til jeres arrangementer.

SÅDAN KOMMER DU I GANG

Når først bevillingen er på plads, bestilles tolkeservicen fra gang til gang på https://hoereforeningen.dk/bestil-skrivetolk/. Her skal du blot udfylde et skema med informationer om tid, sted og sprog samt eventuelle stikord om emne eller tema, så Høreforeningen kan finde den helt rigtige tolk til netop jeres arrangement.

Tændlyset:Dæmpetbelysning ogstearinlyserhyggeligt,mendetforringermulighedenformundaflæsning.Forsøgsåvidtmuligtatafholdearrangementerilokalermedgodbelysning.

Spørgtilgæstensbehov:Gæstens placeringtilarrangementetkanhavestorbetydningforhørelse.Spørggæsten,hvorvedkommendevilsidde.Bedgæstenkommeigodtid,såevt.behovkanopfyldes.

4) TELESLYNGE OG SKRIVETOLKNING GIVER EKSTRA HJÆLP

Dækbordet:Vedspisearrangementer erdetgodtmeddugpåbordetogservietmellemkopogunderkop.Detminimererskramlenmedservicen.Småbordegørdetlettereattalesammen.

”For det er ganske enkelt så skønt at kunne følge med og føle sig velkommen.” ■

1)BEDREHØRENEDSÆTTELSEVÆREMEDSØRGFORORDENTLIGVELKOMST–OGBORDDÆKNING

Det vigtigste er dog, at Hammel Lokalforening nu har fået fat i mennesker, der ellers ikke ville være dukket op, fordi de ikke kun ne følge med – og derfor måske dybest set ikke følte sig velkomne. Som for eksempel Nete.

”Jeg kommer faktisk til det hele nu – også det, jeg egentlig synes er lidt kedeligt,” siger hun og griner.

2) TAL TYDELIGT, OG FÅ DET NED PÅ SKRIFT

MEDBEVILLINGSKRIVETOLKNING

SÅDAN KAN MENNESKER MED

Givdetpåskrift:Understøt muligtmedskriftligttrykttaleellerenblivertaltom. Tagpåudflugt: kanogsådeltagemotionsaktiviteter.hvisdeter IÆldrearrangementer,fuldstændigmedIbydevelkommen.

Man kan komme langt med moderne hjælpemidler. En mikrofon gør det muligt at tale tydeligt uden at råbe, mens en god belysning giver bedre betingelser for mundaflæsning.

Men også knap så kendte finder vej til spalterne, for eksempel en frivillig i Ældre Sagen, som står for et lokalt cykelhold.

Bruno Larsen skriver ofte om de steder, som ture i lokalafdelingerne går til, for at inspirere andre

For ham er det blevet en naturlig del af livet at se historier. Og der skal faktisk ikke så meget til for at pifte ’Det Sker’ op, sy nes han, men det kræver, at folk er opmærksomme på de gode historier, de er omringet af.

Alle mennesker har en historie

”Når man står midt i det, kan det være svært selv at se historierne, men jeg laver kun det her i Ældre Sagen, så jeg kan se det lidt udefra,” siger Bruno Larsen, som mener, at det hjælper ham til at få øje på det, der kunne gemme noget godt til ’Det Sker’.

Historierne finder han som regel gennem de arrangementer, der tikker ind til kalenderen i ’Det Sker’. Der ligger en guldgrube, som bare venter på at blive fortalt, mener han. Derfor har han bedt de lokale frivillige lægge arran gementerne ind i kalenderen så tidligt som muligt.

Ud over en liste over det væld af arrangementer, som lokalafdelingerne byder på, får læserne også flere gode historier om de men nesker, steder og arrangementer, som har med Ældre Sagen i området at gøre.

D er er kommet ekstra liv i ’Det Sker’ for medlemmerne i lokalafdelingerne omkring den østlige del af Limfjorden.

”Mit udgangspunkt er, at der kan være en historie i alle mennesker. Der er altid en historie, du kan for tælle om et menneske. Tag sådan en avis som Information. De har ugentligt en nekrolog om et helt al mindeligt menneske. Det er et godt eksempel på, at der gemmer sig no get i ethvert menneske,” siger han.

SÅDAN HAR BRUNO SKABT ET ’DET SKER’, som medlemmerne elsker

Det er områderedaktør Bruno Larsen, som gør en indsats for at øge mængden af gode historier, så ’Det Sker’ er blevet mere end en arrangementskalender.Hanblevområderedaktør i 2020, og arbejdet var bestemt ikke fremmed for ham. Siden han var 15 år, har Bruno Larsen skrevet blandt andet for Nordjyske Stiftstidende og forskellige andre aviser og tids skrifter ved siden af sit arbejde som grafiker. Derfor kunne han slet ikke lade være med at skrue så mange gode historier ned i det lille blad.

Medlemsbladet ’Det Sker’ har mange læsere og rummer masser af muligheder for at fortælle gode historier. Områderedaktør Bruno Larsen har succes med at grave historier frem til bladet og deler her sine tips. 8 AKTIV FOR FRIVILLIGE

Specielt holder han af de historier, som handler om mennesker. Han skriver om de mere eller mindre kendte, der holder foredrag for Ældre Sagen. Han har skrevet om John Kirstein, som er nordjysk med lem af Ældre Sagens landsbestyrelse, Zita Hvid, TV vært på TV2 Nord gennem 25 år, og Anni Walther, tidligere formand for landsdelens største afdeling i Aalborg.

Alle mennesker har en god Huskhistorie.etbillede med mennesker på til alle historier.

Det kan de arbejde sig uden om, mener Bruno Larsen. Han råder dem til at fortælle højt om arrangementet og derefter skrive det ned, præcis som de sagde det.

Husk, at læseren ikke har den samme baggrundsviden som dig. Når du fortæller om en person eller et arrangement i lokalområdet, så husk at fortælle de ting, som udenforstående ikke ved. Fortæl det, som om du fortæller det til en person fra en anden by.

lokalafdelinger til udflugtssteder. Han har for eksempel skrevet om Havnø Mølle ved Hadsund, hvor det lokale traverhold var på tur, Lille Vildmose i Østhimmerland, Skulpturparken i Blokhus og Himmerlands Teater i Hobro.

Skriv kort. Slet alle gentagelser, og tag kun det mest nødvendige med.

På den måde kan man hurtigt skrive om et arrangement.

En forudsætning for at få plads

Skriv, som du taler

til de gode historier er at skære ind til benet. Bruno Larsen er helt på det rene med, at det vigtigste i ’Det Sker’ er arrangementskalen deren. Men han fandt hurtigt ud af, at der er mange gentagelser og andre ting, som kan serveres smartere, så det fylder mindre.

Vigtigt for en god historie er også billeder, understreger Bruno Larsen. Når han ser et interessant arrangement i kalenderen, beder han derfor ofte arrangørerne om at tage et billede. Og der skal være mennesker på, for det gør billedet mere levende, så læseren bliver nysgerrig og fanget ind i historien. ■

Hvis du ikke mener, at du kan finde ud af at skrive, så prøv at fortælle om det, du vil skrive. Optag det eventuelt på din telefon, og skriv derefter ordret ned, hvad du siger. At skrive behøver ikke at lyde finere end at fortælle. Det er dog nødvendigt, at du redigerer teksten bagefter, så den bliver god at læse.

”Du kan bare skrive, som du taler, og så kan du begynde at redigere,” siger han.

TEKST KATRINE FRIISBERG FOTO RICKY SAM WINTHER, BYRD

Med punktopstillinger viser han for eksempel gentagende arrangementer. Oplysninger om hjemmesideadresser skriver han i kolofonen for hver enkelt afde ling i stedet for at have dem med i kalenderteksterne.

Kilde: Bruno Larsen

5 GODE RÅD TIL AT SKRIVE GODE HISTORIER

Billederne er vigtige

Det er ikke altid Bruno Larsen selv, der skriver historierne til ’Det sker’. Men når han bed er frivillige i Ældre Sagens lokalafdelinger om at skrive om et arrangement, svarer de af og til, at de ikke kan finde ud af at skrive.

2 1 4 5 3 9SEPTEMBER 2022

Fordi der kan opstå misforstå elser og det, der er værre, mellem mennesker, når de er sammen, er der f.eks. på arbejdspladser udførlige regler for, hvordan vi opfører os over for hinanden, og hvad vi gør, hvis de regler bliver overtrådt. Sådanne regler har vi nu også fået for frivilli ge i Ældre Sagen med en ny såkaldt samværspolitik. For selvom de fær reste ønsker bevidst at støde andre, mobbe eller ligefrem krænke et andet menneske, så skal man vide, hvordan vi i Ældre Sagen håndterer det, hvis det skulle ske.

Hun tror nu også, at nogle frivillige i første omgang vil tænke: Hvorfor nu det? Har vi behov for det? Vi opfører os da ”Detordentligt.kanmåske være lidt svært lige at se mobbe eller krænkelses episoden for sig. Nu er vi jo ældre mennesker, og herude i en villaby som Værløse har vi en ret god tone.

For at resultatet skulle fremstå så brugbart som muligt, har udvalget valgt at tage eksempler med på, hvad en krænkelse eller mobning egentlig

for frivillige og medarbejdere i Ældre Sagen. Det fortæller Dorthe Wille, vicedirektør med ansvar for HR og med i udvalget, der har slået stregerne for, hvordan vi håndterer krænkelser mellem medarbejdere og frivillige, og i den forbindelse altså også en særskilt politik for fri villige”Udvalgetimellem.ønskede, at politikken skal hedde ’samværspolitik’, fordi den handler om, hvordan vi sikrer det gode samvær og fællesskab. Den skal hermed være grundlaget for at forebygge, håndtere og stoppe eventuel krænkende adfærd i Ældre Sagen,” siger hun.

”Det er jo lidt af et opslagsværk, altså som det gamle ord en ståbi. Det ligger jo også lidt i ordet – den står én bi. Så hvis nu noget af det, der står beskrevet, skulle ske, så er det rigtig godt at have den ved hånden.”

er – og hvad mobning ikke er. På den måde kan man som frivillig læse sig frem til, at det f.eks. er mobning, hvis du over længere tid udsætter en person for uønsket adfærd, der op fattes som ydmygende eller nedvær digende. Derimod er konflikter, hvor to parter er uenige om noget, ikke en ting, der hører ind under hverken krænkelse eller mobning.

NY SAMVÆRSPOLITIK FOR FRIVILLIGE:

”God at have ved hånden”

”Det ligger i tiden, at man som arbejdsplads såvel som organisation skal se på den slags og have tænkt over, hvad man i så fald gør,” siger hun.

H vis du har haft radioen kørende en lørdag formid dag, har du måske lyttet med på Mads og Monopolet. Selv om værten i dag hedder Sara, så kredser dilemmaerne i det kendte radioprogram på P4 stadig om det samme som for snart 20 år siden –de misforståelser, der kan opstå, når vi mennesker er sammen – og hvad vi så kan gøre for at løse dem.

Fungerer som opslagsværk Elin Damgaard ser retningslinjerne lidt som en slags såkaldt ståbi, som hun siger. Hun er formand for Ældre Sagen i Værløse og har været med til at udarbejde samværspolitikken.

Det ligger i tiden Dorthe understreger, at det ikke sker på baggrund af et behov eller sager, der ikke er blevet taget sig ordentligt af.

En arbejdsgruppe bestående af frivillige og repræsentanter for Landsbestyrelsen har udarbejdet en adfærdspolitik for frivillige, som nu skal ud at leve lokalt. For vi skal sikre det gode samvær og fællesskab. 10 AKTIV FOR FRIVILLIGE

Derfor nedsatte Landsbestyrelsen i 2021 en arbejdsgruppe bestående af frivillige såvel som ansatte i sekretariatet og to repræsentanter for Landsbestyrelsen. Gruppen skulle udarbejde en adfærdspolitik

F.eks. oplevede han en forskel på, hvordan man generationerne imellem mente, man burde reagere på f.eks. krænkelser. Derfor er det ifølge ham godt at få skrevet ned, at man har ret til at gå videre med noget, man oplever, og at det også er en pligt at gå videre med det, skulle man opleve eller være vidne til noget, hvilket var en af de ting, som diskussionerne i gruppen gjorde ham klogere på.

efter årsmødet, på samme måde som man gennemgår forretningsordenen.

nærværende udvalg, har selve processen med udarbejdelsen af samværspolitikken også været både interessant og givende.

Men derfor er det stadig godt at have nogle retningslinjer for, hvad vi gør, hvis det går galt.”

Alle skal vide, at den findes Nu skal politikken ud at leve, og det er udvalgsformandens håb, at den bli ver noget, man gennemgår lokalt ved det konstituerende bestyrelsesmøde

”Det var forfriskende at få sat det på plads, og jeg kan godt forestille mig, at det for læseren har stor betydning, hvordan det er udformet.”

”Alle skal vide, at den findes, og vi skal have den indarbejdet som en almindelig vane. Det tror jeg vil give mest effekt, altså så det ikke er noget, man skal luske sig til at høre om eller få lov at se. Vi kan ikke gå ud og tage fat i samtlige frivillige, så det er op til formænd og bestyrelser at få kendskabet udbredt, så den ikke bare havner i en skuffe.” ■

For Birger Rasmussen, lokalformand på Bornholm, næstformand i Landsforeningen og formand for

Verdens korteste opsigelse

Belyste forskelligheder

”I arbejdsgruppen har vi været mange forskellige mennesker – også fra flere generationer – og det viser sig jo bare, ikke overraskende, at den opfattelse, jeg sidder med som 75 årig, er anderledes, end hvordan verden ser ud fra en 30 årigs perspektiv.”

Her finder samværspolitikkenduforfrivillige: www.aeldresagen.dk/samvaerspolitik

11SEPTEMBER 2022

TEKST TEA SLETVED

”For det handler jo også om, at hvis du som frivillig ikke har det godt, så forsvinder du jo bare. Modsat på en arbejdsplads har du som frivillig verdens korteste opsigelse. Og så finder vi måske aldrig ud af grunden.”

Elin har netop siddet og arbejdet på ret ningslinjer for holdledere i Værløse, og her har man taget de vigtigste ting fra samværspolitikken med. F.eks. står det nu i de lokale retningslinjer, at alle har ret til at blive behandlet med respekt, og ikke mindst er der henvisning til, hvor frivillige kan læse mere om sam værspolitikken. Ved de større møder med IT frivillige og frivillige inden for det socialhumanitære område vil Elin sørge for, at den nye politik og dens formål kommer op at vende. For ifølge hende er der flere grunde til, at den er god at have ved hånden, så alle frivillige har det godt i Ældre Sagens folder.

Karin

TEMADAGE ER FOR ALLE FRIVILLIGE

”Vores aktivitet ’Mad for ældre mænd’ er så populær, at der står mange på venteliste, og det er da frustrerende ikke at kunne nå ud til alle. Inden jeg tog afsted til temada gen, var jeg lidt opgivende i forhold til det hele, men det er godt at møde andre, der står i samme situation og få inspiration til at gøre tingene på en ny måde. Det gav mig lysten til at

12 AKTIV FOR FRIVILLIGE

”De her dage giver mig inspiration og lyst til at fortsætte”

i gør som Søren Kierkegaard – vi går en tur udenfor, imens vi får nye idéer.” Sådan lyder opfordringen på temadagen om ensomhed i Hammel. Solen skinner nemlig fra en skyfri himmel, så samtalerne i små grupper bliver rykket til en ’walk and talk’ udenfor.

”V

lavningshold i Hadsten. Og selvom hun er glad for at gøre en forskel i sin lokalafdeling, så kan der være dage, hvor det er hårdt at stå med ansvaret.

Gudrun Andreasen fra lokalafdeling Hadsten er en af de i alt 70 deltagere, der har meldt sig til tema dagen. Hun er både kontaktperson for et stavgangshold og et mad­

På temadagens ’walk and talk’ taler hun med andre om, hvad de hver især synes er vigtigst i kam pen mod ensomhed. Hun har efter hånden deltaget i mange forskellige temadage, og hun oplever hver gang at få ny energi med hjem.

Konkrete tal gør indtryk Ellen Margrethe Clausen, der er for mand for lokalafdeling Hammel, deltager også i temadagen om ensomhed. For hende gør det især

fortsætte som frivillig,” siger Gudrun.

Gudrun

Faglige oplæg og uformelle samtaler med andre frivillige er på programmet, når distrikterne inviterer til temadage. I Hammel gav en temadag om ensomhed Gudrun og Ellen ny energi og idéer med hjem.

Når hun sender invitationer ud, sørger hun også for at skrive, at den gerne må videresendes til andre relevante personer, der måske ikke er på mailinglisten. For temadage er for ALLE frivillige – og det budskab skal ud. ■

TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN FOTO RASMUS LAURVIG, BYRD, OG PRIVATFOTOS

3. På selve dagen: Deltag aktivt – mød op, og del det, du er stolt af hjemmefra, men vær heller ikke bange for at dele det, der er svært. Du er helt sikkert ikke alene om det.

13SEPTEMBER 2022

1. Send invitationen til temadagen videre til de frivillige, du er aktivitetsleder for, når du får den med mail. Som aktivitetsleder er det dit ansvar, at invitationen når helt ud til de frivillige.

Selv gør Karin meget ud af at være synlig som vært: Hun byder velkommen til de fremmødte og går rundt mellem bordene og spørger ind til, hvad der optager deltagerne. Og ud over morgenkaffe er der på

3 GODE RÅD FRA KARIN

Plads til alle En distriktstemadag er da heller ikke et kursus eller et foredrag, men en inspirationsdag for alle ildsjæle, der i dagligdagen gør en kæmpe indsats. Det fortæller Karin Skovgård Sørensen, der som socialhumanitær distriktskoordinator i distrikt 3 er vært og arrangør.

dagen også sørget for frokost og eftermiddagskage til de fremmødte.

HVORFOR TEMADAGE?DISTRIKTS-

Karin har i alt afholdt tre temadage i distrikt 3. Som ny i Ældre Sagen har hun været glad for at kunne få hjælp fra sekretariatet i Køben havn – og især har samarbejdet med social humanitær konsulent Louise Murman Spanning fungeret virkelig godt.

F.eks. har Louise hjulpet med at skrive invitationer, og så har Karin fået god sparring til at planlægge dagens program og til alt det lav praktiske, som lige skal huskes, for at sådan en dag kører på skinner. Ikke mindst er det vigtigt at gøre opmærksom på temadagene.

Jeg ved jo fra mig selv, at jeg nogle gange lige skal have et ekstra skub.

”

Både Gudrun og Ellen er enige om, at inspirationen på temadagen både kommer gennem oplæg og ved at tale med andre frivillige. For det giver altid noget at møde andre, der er i samme båd.

Spred budskabet

Temadage kan også omhandle emner som f.eks. motion, IT eller ældrepolitik og bliver i gennemsnit holdt to gange om året inden for hvert fagområde i hvert distrikt. Ifølge Louise Murman Spanning, der er social-humanitær konsulent, er de en oplagt mulighed for alle til at dele erfaringer med andre. Her kan du som frivillig nemlig mærke det store fællesskab ved at være en del af en stor organisation – og mange deltagere fortæller, at de her får bekræftet, at de faktisk gør det ret godt hjemme i lokalafdelingen.

2. Prioritér at tage med til temadagen (også selvom du tænker ”Det er ikke lige mig”). Måske bliver det din sidemand, der giver dig dagens guldkorn.

SÅDAN DELTAGER DU:

”Jeg sørger for at nævne de temadage, der bliver afholdt, til alle de møder, jeg går til – f.eks. til dialogmøder, netværksmøder og egne lokale møder. Jeg ved jo fra mig selv, at jeg nogle gange lige skal have et ekstra skub for at komme afsted, så det prøver jeg at give til andre,” siger Karin.

2. Har du ikke modtaget en invitation? Så tjek, om du er korrekt registreret i listeværktøjet som aktivitetsleder. Husk at oplyse din mailadresse.

3. Påmind gerne de frivillige i din aktivitet om at tilmelde sig temadagen – hjælp evt. med at organisere samkørsel. Få også de nye med. Det betyder meget med netop din opfordring om at deltage.

indtryk, da der under et oplæg bliver sat konkrete tal på, hvor mange ensomme der er i Danmark.

”Ensomhed er jo et kæmpe problem, og jo mere vi forstår baggrunden, jo bedre kan vi hjælpe. For der er jo ingen, der sætter et skilt op i forhaven med et ’Hey, jeg er ensom’. Derfor er det godt at kunne hente inspiration til, hvad man skal være opmærksom på. Så kan vi nemlig i vores lokalafdeling sætte ind med aktiviteter der, hvor det batter mest,” siger Ellen.

1. Har du ikke modtaget en invitation? Så spørg din aktivitetsleder eller bestyrelse, der kan undersøge, hvilke temadage der bliver afholdt i jeres distrikt.

– til dig som lokal aktivitetsleder og bindeled, når invitationen skal ud:

”Når vi planlægger temadage, så tænker vi meget over, at der både skal være nogle oplæg, der kan inspirere, og at der skal være tid til, at deltagerne udveksler erfaringer. Mennesker er forskellige – nogle synes, undersøgelser og statistikker er spændende; andre vil hellere høre om andres erfaringer. Derfor skal der være plads til begge dele,” sigerIdéenKarin.til temaet ’ensomhed’ opstod, fordi det er et emne, der bliver talt om i mange sammen hænge. For hvordan får man som lokalafdeling fat i ensomme ældre? Det bliver også diskuteret ivrigt både under og mellem de program satte punkter på dagen.

14 AKTIV FOR FRIVILLIGE

”Det er et godt sted at komme og få hurtig hjælp, for det er jo fryg teligt at sidde derhjemme og være bremset i f.eks. at kunne tjekke post fra det offentlige eller gå på netbank”, siger Bodil.

TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN FOTO JENS NØRGAARD LARSEN, BYRD HELT IT-HJÆLPENKELT 15SEPTEMBER 2022

Det viser sig, at det er en app

D

IT-hjælp er også social

Svend har været med til at starte IT caféen for otte år siden og er i dag en af de ni faste frivillige. Han oplever, at behovet hos brugerne har ændret sig i takt med den digitale udvikling. Hvor det i starten mest var bærbare compu tere, som brugerne havde under armen, møder de nu op med tablets og smartphones. ➤

Vi er nået til slutspurten med at skifte til MitID, og det giver stadig anledning til mange spørgsmål. De frivillige i IT-caféen i Værløse lokalafdeling har en god opskrift på at hjælpe: Keep it simple.

er er ikke gået mange minutter, fra IT caféen på Værløse Bymidte åbner, til den første bruger møder op med sin smartphone og tablet. Det er Bodil Porskrog, der ikke kan få sit MitID i gang. Det er ikke første gang, hun besøger caféen, der slår dørene op to timer hver tirsdag i et lokale ved siden af biblioteket.

med sudoku, der fylder for meget på hendes tablet. Svend Lorenzen, der er frivillig, hjælper hende med at fjerne den, og i løbet af et kvarter har hun adgang til MitID.

”Der er mange, der siger ’Pyha, hvor er der meget information’, når vi for tæller om MitID, og det kan vi jo kun give dem ret i. Så når vi holder oplæg

”Vi har jo mange ’faste kunder’, der kommer igen. Vi hjælper med det tekniske, men jeg er ikke i tvivl om, at det også betyder noget socialt at komme her, og der er en stor taknemmelighed. Jeg har hjulpet nogle, der næsten havde tårer i øjnene over at få hjælp. For du bliver jo koblet af i det danske samfund, hvis du ikke kan begå dig digitalt,” siger Svend.

Selvom det hedder en IT café, er der ikke kaffe og kage til de besøgende. Til gengæld kan brugerne få masser af teknisk hjælp – også fra Finn Weber Petersen, der har været frivillig i syv år. Anders Sørensen er ny frivillig. Han begyndte her, efter at han som 78 årig stoppede med at løse IT­opgaver som ekstern konsu lent. Det var en badmintonmakker,

Anders

MitID – husk to ting NemID har altid givet anledning til spørgsmål, og nu er det dets afløser, MitID, der fylder. Lige om lidt skal vi også vænne os til mit.dk, som er det nye sted for digital post. For lad det være sagt med det samme: Det er ikke altid nemt at finde rundt i. Men de frivillige i IT caféen i lokalafdelingen i Værløse med aktivitets leder Claus Jensen i spidsen gør, hvad de kan, for at hjælpen skal være så enkel som muligt:

16 AKTIV FOR FRIVILLIGE

der tippede ham om, at IT caféen var et spændende sted at hjælpe andre.

”I borgerservice var det kun muligt at få hjælp ved at booke en halv time til generel hjælp. Derfor foreslog jeg, at de oprettede tider på fem minutter, der kun går til netop det, og det har efterfølgende fået mange hurtigere videre i Effektivitetprocessen.”ogenkelhed er nemlig noget af det, der kendetegner IT­caféen. Claus, der er tidligere pro grammør, har da også udviklet et program, hvor de frivillige registrerer, hvilke emner de har hjulpet med, og hvordan de har gjort. For vidensdeling er så oplagt på det digitale område, og derfor håber Claus også, at der kan komme en fælles erfaringsdatabase på tværs af landets lokalafdelinger.

Svend Claus Bodil

TIL MITID

17SEPTEMBER 2022

MitID er Danmarks nye digitale ID, der beviser, hvem du er, på nettet. De fleste kan selv få deres MitID hjemmefra, men nogle borgere skal forbi borgerservice i forbindelse med overgangen fra NemID. Det har skabt ekstra pres i flere kommuner. Derfor blev fristen for at få MitID rykket fra 30. juni 2022 til 31. oktober 2022.

Det er især den såkaldte identitetssikring, der kan være en stopklods i forhold til at komme videre i installationen af MitID. Derfor besluttede Claus sig for at give den lokale borgerservice et godt råd, da han i 2021 kunne se, at mange af

caféens brugere havde svært ved at få tid til hjælp på kommunen.

FRA NEMID

Et godt råd til borgerservice

Han brænder for at nå ud og give borgerne den IT hjælp, de har brug for. Ligesom et par andre frivillige tager han også ud på hjemmebesøg og hjælper de borgere, der ikke selv kan komme hen til IT caféen.

■

eller har hjulpet med at installere det, siger vi, at de bagefter primært skal huske to ting: deres bruger ID og pin koden til MitID, for det er jo reelt set det allervigtigste”, siger Claus.

Læs mere på mitid.dk

D et kan give store problemer i landets lokalafdelinger, når nøglepersoner pludse lig går bort. Det oplevede de i sin tid i lokalafdeling Amager. For ud over sorgen over pludselig at have mistet en skattet frivillig, havde de også mistet en person, der havde fungeret som samlingspunkt og som den, der altid huskede alt. Nav ne på besøgsvenner, pårørende i vågetjenesten, alt.

Persondata skal sikres

Det kræver en del at ændre IT­vaner og sige farvel til ’plejer’. Når det er sagt, så mener Palle, at det er vigtigt at huske, at M365 er valgt, fordi det

Ifølge formand Palle Skov var der med sådan en frivillig ingen grund til at skrive noget ned – altså lige indtil den dag, hvor al viden var væk:

”Sompersondata.frivillige skal vi bidrage til, at Ældre Sagen beskytter de data, vi har med at gøre. Jeg synes egentlig, at vi skal være glade for, at EU har lovgi vet på området. Det betyder jo i bund og grund, at demokratiet virker, og at vi kan være sikre på, at følsomme oplysninger ikke bliver delt med hvem som helst,” siger Palle.

Derfor indførte lokalafdelingen et digitalt vidensarkiv, og det er blandt andet grunden til, at han sammen med sin bestyrelse har været med til at teste den nye digitale løsning Microsoft 365, eller M365, som det kan kaldes kort, der lige nu er på vej til alle lokalafdelinger. Det er en løsning med flere funktioner, blandt andet mulighed for vidensdeling, som gør det meget nemmere at dele og overlevere viden om alt fra aktivi teter til kontaktlister m.m. – for det ligger tilgængeligt i det nye system. Samtidig får alle relevante personer en sikker mail i Ældre Sagens system.

Spar tid på vagtplaner

er det sikreste på området, og med datalovgivningen ’GDPR’ er der kom met skrappere krav til, hvordan vi deler

I aktiviteter som f.eks. våge tjenesten og besøgsvenner bliver der delt mange personfølsomme oplysninger, og med den nye løsning er det muligt at holde styr på, hvem der har adgang til hvad, og internt i lokalafdelingen sende e mails og

Maj fra Fredericia og Palle fra Amager har testet M365, som er en ny løsning med vidensdeling og sikker mail, der netop nu er i gang med at blive udrullet til alle landets lokalafdelinger. Du får deres bedste tips til at komme godt fra start.

VI DELER VIDEN OG SIKRER, AT INTET GÅR TABT

18 AKTIV FOR FRIVILLIGE

”Alle data døde også, og vi var nærmest blinde, indtil vi fik reetab leret alle navne og relationer. Lige der gik det op for os, hvor vigtigt og afgørende det er at få delt den værdi fulde viden,” siger Palle.

Hun påpeger, at denne ændring dog også kommer til at kræve lidt mere af den enkelte. Hvor de frivil lige tidligere har fået ’servereret’

Hvem er M365 til?

• Mailkonti

Kom på kursus i M365

dele viden med andre frivillige.

HVAD ER DET FOR NOGET?

Hvad er M365?

”Det sparer mig for en hulens masse mails, for nu kan alle frivillige selv gå ind og se vagtplanerne via et fælles link. De havner heller ikke i private indbakker, der ofte bliver delt mellem ægtefæller, som jo så også får adgang,” siger Maj.

Maj Terp Rasmussen, der er aktivitetsleder på IT området i lokalafdelingen i Fredericia, har også været med til at teste den nye M365 løsning sammen med sin bestyrelse. En af de fordele, hun især kommer til at mærke, er f.eks. muligheden for at linke til fælles vagt planer, der tidligere blev sendt ud til private indbakker.

TIPS FRA MAJ OG PALLE

Hvad er GDPR, og hvordan hænger det sammen med M365?

– VI SPØRGER OG SVARER

• Vær nysgerrig på systemet. Det kan mere, end du tror – og du bliver glad for det.

TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN FOTO SARAH CHRISTINE NØRGAARD, BYRD OG SØREN WEILE

M365 eller Microsoft 365 er en gruppe af programmer i et online abonnement. Det giver adgang til følgende:

Alle frivillige registreret med 'leder'roller i listeværktøjet (fx bestyrelse, kontaktpersoner, LæsforDet-Sker-redaktøreraktivitetsledere,m.fl..)fårmulighedatfåenM365-licens.mereomkursether: www.aeldresagen.dk/m365

Maj Terp Rasmussen, Fredericia

General Data Protection Regulation er EU’s persondataforordning. Loven, der gælder i hele EU, kontrollerer, hvordan virksomheder og andre organisationer håndterer persondata. Ældre Sagen har indgået den i GDPR-lovgivningen foreskrevne databehandleraftale med Microsoft, som er leverandør. Alle data i M365 ligger således i ’OneDrive – Ældre Sagen’, hvor vores oplysninger er beskyttede.

• Officepakken (Word, Excel og PowerPoint) i en onlineversion

• (dokumenthåndteringsarkiv).SharePoint

• Aftal fra starten, hvordan I navngiver jeres mapper og dokumenter. Ligesom faner i et ringbind gør det nemlig søgningen i systemet væsentlig nemmere.

Ja- eller nejhat? Du vælger selv Alle forandringer kræver noget, og ifølge Maj kan du i mødet med den nye løsning enten vælge en nejhat eller en jahat. Selv har hun valgt den”Detsidste.er også en bonus, at alt muligt ikke længere skal downloades til folks hjemmecomputere. Det betyder, at du som frivillig kan have ro i maven. Du skal ikke være bange for, om du opbevarer dokumenter på din egen personlige computer, hvil ket er imod lovgivningen – for de ligger sikkert i M365”. ■

• Find en IT-kyndig i jeres lokal afdeling, der kan hjælpe ved startvanskeligheder.

vagtplanen i deres private indbakke, skal de nu aktivt selv gå ind og tjek ke, hvornår de har en vagt. Og ifølge Maj vil der derfor helt sikkert være en overgangsperiode, indtil de nye IT vaner er tillært.

• Tal med hinanden i lokalbestyrelsen, og få afklaret, hvor parate I er. Er der f.eks. behov for indledende kurser eller vejledninger?

Palle Skov, Amager

M365 og sikker mail er ved at blive rullet ud til alle lokal afdelinger. Hvis I endnu ikke har været på kurset i din lokalafdeling, så husk, at I skal sende to personer afsted, som her bliver klædt på til at introducere M365 i din lokalafdeling.

• (enTeamschat- og videomødefunktion)

19SEPTEMBER 2022

Da Dan E. Christiansen en dag åbnede sin mail, havde han fået et nyhedsbrev fra Ældre Sagens lokalafdeling i Kolding. Den fangede hans interesse, for i mailen stod der, at lokalafdelingen søgte 50 nye frivillige. Efter nogle år som frivillig på plejehjemmet i Vonsild var Dan klar til også at lægge kræfter i det frivillige arbejde i Ældre Sagen.

Sammen med Jannik Lindholm, der er projektleder i marketingafdelingen i Ældre Sagen, byggede Kolding lokalafdeling kampagnen således op, at der blev lavet radiospots, udsendt et nyhedsbrev og annonceret på lokalt plan. Desuden blev også Facebook taget i brug. I kampagnen inviterede Kolding lokalafdeling også til et informationsmøde for interesserede.

”Jeg brugte meget tid på at forklare om Ældre Sagen, så folk fik et indtryk af, hvor store vi er, og hvor mange muskler vi faktisk har at spille med – og så selvfølgelig på at fortælle, hvor vigtige frivillige er. Folk vil gerne være en

Kampagne gav pote

”Jeg ringede til formanden Jørn for at høre mere. Han fortalte, at de blandt andet søgte bisiddere, og det vakte min interesse, fordi jeg gerne vil hjælpe andre. Derefter kom jeg til introduktionsmødet,” siger Dan.

fået op mod 60 nye frivillige. Mailen er nemlig en del af en kampagne for at få flere frivillige. Som andre lokalafdelinger har Kolding manglet frivillige, og som beskrevet i forrige Aktiv kontaktede formand Jørn Høgh Nielsen Ældre Sagens sekretariat for at få hjælp fra marketingafdelingen. Kampagnen, som herefter blev sat i gang, har haft en stor effekt. Cirka 60 nye frivillige er hoppet i Ældre Sagens trøjer i Kolding, altså flere end kampagnens målsætning.

Dan er ikke den eneste, der har reageret på opfordringen i mailboksen. Lokalafdelingen i Kolding har indtil videre

Dan og hans kone har været medlem af Ældre Sagen i mange år og har benyttet sig af en række tilbud, men det var nyhedsbrevet, der fik ham til at tage skridtet ind i Ældre Sagen som frivillig.

Målrettede kampagner virker: KOPIÉR KOLDI NG! DE HAR NEMLIG FÅET MERE NYE55ENDFRIVILLIGE Og Dan er en af dem. Læs her, hvordan han kom i nettet, så I også kan få flere frivillige med hos jer. 20 AKTIV FOR FRIVILLIGE

Har I gode erfaringer med at hverve frivillige? Så skriv og fortæl til os på Aktiv. Så bliver det måske til en historie i bladet, som kan inspirere andre frivillige. aktiv@aeldresagen.dk

”Vi gik efter at få potentielle frivillige i tale til introduktionsmødet, som var helt uforpligtende – men 90 % af de fremmødte blev altså frivillige. Vi plejer at sige, at når man skal hverve frivillige, skal man helst være konkret. Det skal være ligesom et jobopslag, så det står klart, hvad der forventes. I Kol ding gjorde vi det modsatte. Vi lod det være meget åbent, og det var ikke særlig konkret, hvilke frivilli ge vi havde brug for,” siger Jannik.

Tilpasset kampagne

del af den succes. Man bliver ikke kun frivillig for at give. Man bliver det også for at få,” forklarer Jørn.

”Kampagnen har sat en snak om frivillige i gang, og det har givet interesse, når vi f.eks. har an nonceret, så vi er slet ikke færdige med at måle kampagnens effekt.”

1. Skræddersyet løsning. Hvilke behov har I? Hvad der fungerer ét sted, dur ikke nødvendigvis et andet sted.

3. Sæt rigelig tid af til at føre kampagnen.

■

”Vi har blandt andet fået 12 nye besøgsvenner, og to er blevet

JANNIKS 3 KAMPAGNETIPS:BEDSTE

Kampagnen var med det indbyggede informationsmøde anderledes end klassisk hvervning af frivillige, hvor man specifikt søger f.eks. nye besøgsvenner, forklarer Jannik Lindholm fra Ældre Sagens sekretariat. Målet var at få folk i dialog.

2. Tag jer godt af dem, der tilmelder sig. Sørg for, at de lander godt.

Der er også sket noget andet: Frivillige er kommet på den poli tiske dagsorden i Kolding.

TEKST CHARLOTTE KJÆRHOLM FOTO LINE SVINDT, KASPER LØJTVED, BYRD

Frivillighed på dagsordenen Nu handler det om at få alle de nye frivillige i gang i lokalafdelingen, fortæller formanden.

Han har været kontaktperson på kampagnen, så interesserede har kunnet kontakte ham – hvil ket de har gjort i en grad, så for mandsposten til tider har fyldt mere end et fortilregimenhanpædagogop.iKoldingsomFormandenfuldtidsarbejde.erikkedeneneste,harfåethændernefulde.IerdennyefrivilligDanfuldtsvingmedatblivelærtFrasitarbejdslivsomsocial­ogfolkeskolelærerhavdestyrpåmangetingiforvejen,medetkursusiÆldreagensundervestenerhannuklarattagefat,hvordererbrugham.

2. Aktivér alle medlemmer og frivillige. Derigennem viser man, at det er seriøst.

3 råd fra formand Jørn:

21SEPTEMBER 2022

besiddere. Desuden har vi også fået tre nye tilbud, der er mål rettet mod aktiviteter for mænd, og et samarbejde med Kolding Roklub,” siger Jørn og tilføjer: ”De gode idéer kan vi sagtens få, men det kræver jo, at vi har nogle til at gennemføre det.”

1. Spørg sekretariatet til råds, hvis I er i tvivl om noget.

SKRIV TIL OS PÅ AKTIV

3. Nedsæt en arbejdsgruppe. Det kan være energikrævende at føre en kampagne, så fordel arbejdsopgaverne. Hvis det bliver venstrehåndsarbejde, virker det ikke.

0 minutter. Det er lige præcis så lang tid, eleverne i 1. klasse på Vestermarkskolen på Sydfyn kan holde koncentrationen, når de én gang om ugen mødes med deres læ sevenner fra lokalafdeling Egebjerg i en time. Derfor har samværet mange former på det lokale bibliotek: Nogle lægger arm med deres læseven mel lem oplæsninger i små grupper, an dre får et kram. Fælles er, at eleverne hver især har øvet sig på en tekst, de skal læse op, når de mødes.

”Hvis vi kan gøre noget for at for bedre børnenes selvværd, så vil vi gerne det. Vi lytter meget til dem og holder øje med, hvordan de reagerer. Børn i den alder er meget impulsive og reagerer meget individuelt, og det allervigtigste er, at de får en god op levelse sammen med os. Det er ikke

Det glæder både børn og voksne, at lokalafdelingen har stablet læsevenner på benene på den lokale skole. For ro og nærvær nærer alle aldre. 22 AKTIV FOR FRIVILLIGE

2

læsningenlæggerEgebjergarmmed

TEKST STINE BRONDBJERG ERICHSEN FOTO KENT RASMUSSEN, BYRD 23SEPTEMBER 2022

Prøveperioden var en succes, og de har i foråret læst med 1. klasse. Nu har rygtet spredt sig på skolen, og

flere klasser er interesserede. Derfor skal lokalafdelingen i gang med at rekruttere flere læsevenner både via netværk, annoncer, Facebook, hjemmeside og nyhedsbreve.

”På det indledende møde med ledelse og interesserede lærere talte vi om skolens behov, for det kan være meget forskelligt fra skole til skole. Da det var nyt for begge parter, aftalte vi en prøveperiode på fem gange med en 4. klasse med 27 elever sidste efterår. Derefter søgte vi flere frivillige læsevenner via endnu en annonce i lokalavisen, og før vi havde set os om, var vi mange,” siger Ingeborg.

”De har helt klart fået fat i nogle af de elever, der ellers ikke kommer på banen i en almindelig dansktime. ➤

vores opgave at opdrage dem. Vi skal have det sjovt sammen,” siger Inge borg Alslev, der er formand for lokal afdeling Egebjerg og aktivitetsleder for de p.t. otte læsevenner.

Hanne

Læsevennerne gør en forskel

Forbedrer børns selvtillid Det var oprindeligt en af lokalafde lingens besøgsvenner, der fik idéen. Han er tilflytter fra København, hvor han havde set, at læsevenner var med til at forbedre børns læsning og selvtillid ved at turde læse højt for hinanden i grupper på cirka tre elever. Ingeborg syntes, at det lød spændende, og kontaktede derfor Ældre Sagens sekretariat, der anbe falede, at hun fik arrangeret et møde med den lokale skole, ligesom hun fra sekretariatet fik tilsendt forskel ligt materiale om aftaler, ansøgning om børneattest og brochurer.

Vestermarkskolen havde ikke prøvet at have læsevenner før, men ledelsen var meget interesseret i at begynde et samarbejde med lokalafdelingen. I lokalafdelingens netværk og via en annonce i lokalavisen fik Ældre Sagen samlet nogle interesserede frivillige.

Efter hver læsetime samles klasselærer Lisbeth Latuske og læsevennerne til evaluering over en kop kaffe. Inge borg er glad for samarbejdet med Lisbeth, der hver gang lægger nogle bøger frem, som læsevennerne kan vælge at læse op fra. Når læseven nerne er i gang, går Lisbeth rundt mellem de forskellige læsegrupper på biblioteket. Hun kan mærke, at læse vennerne gør en forskel for eleverne.

Har du eller din afdeling et godt generations mødeprojekt, som I vil fortælle om? Så skriv til Aktiv, og så kan det være, at jeres historie kommer i bladet.

Jane

• Husk at rose eleverne – de kan befinde sig på meget forskellige faglige niveauer – men uanset hvor de er, motiverer anerkendelse.

24 AKTIV FOR FRIVILLIGE

PÅTILSKRIVOSAKTIV

• Elever i 1. klasse kan maks. koncentrere sig i 20 minutter ad gangen. Så forvent ikke, at I kan læse i alle 60 minutter. Mærk, hvor de er, og gå f.eks. en tur udenfor, eller spil et spil, hvis der skal ske noget andet.

aktiv@aeldresagen.dk

• Lyt og vær til stede sammen med børnene. De lever som regel i en travl hverdag, så vi oplever, de er glade for at have en rolig stund sammen med en voksen.

ANDDOSINGEBORGSDON’TS

• Lad være med at opdrage på børnene, og undgå at skælde ud. Det er slet ikke nødvendigt, når deres interesse er fanget. I skal have det sjovt sammen.

• Når eleverne deles op i små grupper på tre personer pr. læseven, så har børnene jeres fulde opmærksomhed.

• Aktivér alle tænkelige lokale kanaler for at rekruttere frivillige: lokalavisen, Facebook og dit netværk. Og husk, at det ikke kræver en pædagogisk uddannelse at være skoleven, kun at du kan lide at være sammen med børn.

Flere af de bøger, hun lægger frem, handler om gamle talemåder og ord sprog. For de skal jo også læres. Ellers kan man som elev i en 1. klasse godt tro, at når der ’falder en sten fra ens hjerte’, så betyder det, at man dør, hvis man spiser en kæmpe mursten. Den betydning var der for nylig en af eleverne, der foreslog.

Nærvær og tid til at lytte Som læseven i Egebjerg er der ikke noget krav om, at man har arbejdet med børn i sit professionelle liv. Jane Falkenberg har f.eks. hverken været lærer eller pædagog, men læste om aktiviteten i lokalavisen og meldte

”Mit eget barnebarn bor et stykke herfra, og jeg var nysgerrig på at høre, hvad der optager børn i skolealderen, og hvad de snakker om. Læsningen giver anledning til nogle gode samta ler, og jeg synes, at jeg får indblik i en travl hverdag hos mange af børnene. Jeg oplever også en fortrolighed. De får noget nærvær med en voksen, der giver sig tid til at lytte,” siger Jane.

Siger, hvad de mener I en rød sofa sidder Alis Christiansen, der tidligere har arbejdet som pædagog. Hun læser højt for Agnete og Anton fra en bog om drager.

Efter at hun har læst med Noah og Ejvind, taler de om dyr. Noah skal hente en hundehvalp med sin fa milie, Ejvind har engang haft høns, og så de taler de om Svendborgs lokale delfin, ’Delle’, der holder til i havnen. ■

Agnete fortæller med alvor i stem men, at hun har set en ægte drage i øjnene.Veden anden sofa sidder Poul Sørensen sammen Askild og Noa, der læser højt fra bogen ’Dyreunger i ørkenen’. De taler om, hvor koldt det egentlig bliver i ørkenen om natten. Poul har tidligere skrevet børnebøger og kan godt lide at være læseven, fordi børnene er så meget sig selv og siger, hvad de mener.

• Forventningsafstem både med skolen og med de frivillige, inden I går i gang. Hvor meget tid skal der afsættes, og hvordan skal aktiviteten foregå?

Eleverne elsker at komme herop og være sammen med læsevennerne, og det er tydeligt, at de gør meget ud af at øve sig på det, de skal læse, på forhånd,” siger Lisbeth.

• Katrine Sølyst Heinild er konsulent på Generationsmøder, som du også kan læse mere om på Frivilligportalen. Få her hendes gode råd om, hvordan du kommer bedst fra start.

sig som læseven, fordi hun syntes, at det kunne være spændende at høre, hvad der rører sig blandt børn.

JA TAK TIL SKOLEVENNER?

Ingeborg Alis

• Når du har fået kontakt med en skole eller børnehave, så vær ikke bange for at presse lidt på for, at aktiviteten kommer i gang. Det er som regel travlhed, der gør, at skolen måske ikke vender tilbage første gang.

• Skriv eller ring til Katrine på 51 33 56 47 eller ksh@aeldresagen.dk, hvis du vil høre mere.

25SEPTEMBER 2022

Vi arbejder for Ældre Sagens overordnede mål ”Vi er din Landsbestyrelse, men hvad betyder vi egentlig for din lokale dagligdag med frivillighed i Ældre Sagen?” Landsformand Preben Staun fortæller her, hvordan bestyrelsen arbejder for dig og sagen.

ALLERØDNØRRUNGHANS

Det her er vores arbejdsområder Vores arbejdsområde er Ældre Sagens overordnede mål og strategi, og vi er altså ikke nede i lokale forhold på linje med lokalbestyrelserne og heller ikke i

26 AKTIV FOR FRIVILLIGE

BIRGERESBJERGWÖHNERTRASMUSSENBORNHOLM

BODIL

CHRISTIAN RASK VORDINGBORG

Hvem er bestyrelsen?

KAI

Ældre Sagens Landsbestyrelse består af ni medlemmer, der er valgt for tre år ad gangen. Medlemmerne i landsbestyrelsen er som medbestyrelsenpågåendeHerveddistriktelsesmedlemlokalformændmødefinderlokalbestyrelsesformænd,udgangspunktogvalgetstedveddetordinæredelegerethvernovember,hvorallelandetsdeltager.Hvertbestyr­erkontaktpersonforetogdeltageridistriktetsmøder.kanmedlemmetinformereomarbejdeogfokusiLands­ogtagevidenfradistriktetsigtilbagetilLandsbestyrelsen.

Landsbestyrelsens medlemmer mødes cirka en gang om måneden. Herud over er der hvert forår og efterår de såkaldte dialogmøder fem forskellige steder i landet, hvor de lokale ogi,ældrepolitik,lokalafdelinger.godrepræsentantermænd/næstformænd/ældrepolitiskefordeltager.Deterenmødeform,forhermødervialleVitalerstrategiogligesomvigiverindsigthvadderoptagerLandsbestyrelsenligeledesfårvidenoglokaleinput

TEKST TEA SLETVED FOTO PR

Ældre Sagens daglige drift. Det er også vores opgave at ansætte Ældre Sagens direktion, ligesom vi godkender bud gettet, inden det sendes til endelig godkendelse på delegeretforsamling, og vi tager stilling til overordnede politiske spørgsmål.

Desuden nedsættes hvert år så kaldte ad hoc udvalg, som skal arbejde med udvalgte emner, alt efter hvad der i strategien er fast lagt som særlige arbejdsområder. Udvalgene består i udgangspunktet af to landsbestyrelsesmedlemmer og frivillige med ekspertise inden for det pågældende område.

Derfor vil vi styrke den lokale ældrepolitik Med den nye velfærdsaftale og kom munernes mulighed for at blive fri kommuner og derved sætte stort set alle paragraffer i serviceloven ud af spil bliver det endnu vigtigere at stå stærkt i den lokale ældrepolitik. Vi har derfor i bestyrelsen et stærkt fokus på, at den lokale ældrepolitiske indsats skal stå

JOHNSINDALKIRSTEIN

FINN

Klima kommer vi ikke uden om Vi er en stor organisation og derfor også nødt til at tænke over det aftryk, vi sætter, og hvilken betydning det har for det klima, vi efterlader til kom mende generationer. Det skal vi kunne stå inde for. Og vi har godt nok meget papir her i organisationen, når man tager det hele med. Det skal vi se på, også ude lokalt. Der er mange ’plejer’ i en organisation så stor som vores, og derfor skal vi se på, om der er ting, vi kan gøre, så vi belaster klima og sam fund mindst muligt. Det, vi efterlader, skal være så godt som muligt til de kommende generationer. ■

PREBEN LANDSFORMAND,STAUNHERNING

godt og stærkt, for med de fortsatte kommunale nedskæringer på hjælp og ældrepleje er det her, kampen kommer til at stå.

JØRN HUSTED NAKSKOV-RUDBJERGMADSEN

med os tilbage til vores arbejde.

KERTEMINDELINDEKILDEDORETEOLSENSTOREHEDDINGE 27SEPTEMBER 2022

Hvad bruger vi tiden på?

På kurset kommer du selv til at prøve spillet, som er skabt til at starte gode samtaler om de dilemmaer, man kan møde som frivillig.

Datoen er den 24. januar kl. 13-15 – tilmeld dig via kursuskataloget. www.aeldresagen.dk/webakademi

S

Eller hvad gør du, hvis det viser sig ikke at være pæren i lampen, der driller, men snarere de mange ensomme timer, når du kommer ud som hjælpende hånd? Vil du blive klogere på at tackle den slags dilemmaer, så lær af ‘Dialogspil let RAMMEN’. Du kan deltage nemt hjemmefra, når der er web-intro til, hvordan du som aktivitetsleder kan bruge spillet, næste gang du samler de socialhumanitære frivillige.

HUSK AT TAGE PÅ KURSUS I M365 28 AKTIV FOR FRIVILLIGE OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·

ikker mail og vidensdelingssystemet M365 er ved at blive rullet ud til alle lokalafdelinger. Hvis I endnu ikke har været på kurset, så husk, at I skal sende to personer afsted, som bliver eksperterne i din lokalafdeling i brug af systemet.

Hvad gør du som besøgsven, hvis din vært vil give dig gave? Det kan man da ikke sige nej til, eller kan og skal man?

Introduktion RAMMENdialogspillettil

Kurserne afholdes i hele landet frem til april 2023 og tager to timer af en formiddag eller eftermiddag. www.aeldresagen.dk/m365

Mange besøgsvenner kan møde værter, der udvikler eller har demens. Der hersker mange forestillinger om, at man skal vide eller kunne noget helt særligt, når man er besøgsven for et menneske med demens.

–KASSERERREHUSKPULJEAFREGNINGEN

Webkursus målrettet besøgsvenner afholdes onsdag den 11. januar 2023 kl.

primært for frivillige i Besøgs tjenesten. Men andre aktivitetsledere og frivillige, der kommer i hjemmet –f.eks. spisevenner, gå med-venner eller motionsvenner – vil også kunne have glæde af kurset.

Har I fået tildelt midler fra en af lokalafdelingspuljerne (gælder ikke DKSS og sårbarhedspuljen), er fristen for at indsende bilag samme dato, nemlig den 11. omkostningerDokumentationdecember.forafholdteskalsendestil pulje@aeldresagen.dk – jo hurtigere, desto bedre.

Hvis I har fået tildelt midler fra en af distriktspuljerne, er fristen for at indsende bilag den 11. december.

KÆ

D

Men sådan behøver det langt fra at være. Ældre Sagen afholder to webkurser, hvor du kan få viden om og inspiration til, hvordan man kan være sammen med en demensramt, og idéer til, hvilke aktiviteter man kan lave.

emens er stadig et tabu for mange, og man kan føle sig usikker i samvær og kommunikation med demensramte.

påklogereBliv

WebkursusDATOER:målrettet aktivitetsledere afholdes tirsdag den 29. november 2022 kl. 13-15.30.

Kurset15-17.er

29SEPTEMBER 2022 OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN ·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·

Vi vil så gerne afregne med jer for de aktiviteter, I har fået puljepenge til. Ubrugte midler kan nemlig komme andre til gode, når I er hurtige til at indsende bilagene.

Tilmelding www.aeldresagen.dk/webakademi

Skriv til Caroline på telefonfrivillig@aeldresagen.dk, eller ring på 21 76 95 07, hvis du vil høre mere. Du kan også tilmelde dig som telefonven her: www.aeldresagen.dk/frivillig-aeldretelefonen

Pssst!

Helge

På Ældretelefonen kan vi godt bruge nogle flere, der enten kan ringe til en, som savner et opkald, eller måske blive frivillig telefonpasser tre timer om ugen. Vores stemme kan noget helt særligt for dem, som har

å har vi brug for dig på Ældretelefonen. Her bringer vi mennesker sammen og skaber telefoniske venne par. Her taler en, der som Helge savner et opkald, med en, der gerne vil ringe til en anden. Det skaber glæde.

S

brug for en til at lytte, og måske er det netop din stemme, der kan gøre en forskel og skabe glæde hos en, der oplever ensomhed.

U

Er du god til at tale mennesker?med

BYRD/SARAH CHRISTINE NØRGAARD·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN· OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN

30 AKTIV FOR FRIVILLIGE

ps! Røg dit Aktiv blad ud med bunken af aviser, uden at du fik det læst? Er du kommet i tan ke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger online.

Du kan også læse Aktiv på din computer eller iPad

FOTO

Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv

Vi glæder os til at høre fra dig :-)

VAGN LOH OVESENMANN

høre–AKTIVTILSKRIVvivilsågernefradig!

For din indsats som kasserer og senere som kontorvagt.

En flot indsats igennem 35 år.

ÆRESBEVIS

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Roskilde – for alle medlemmerne gennem mange år.

Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats

ar du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hver dag som frivillig, f.eks. hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af. Eller måske griber I noget an på en anderledes måde, som giver pote. Du kan også fortælle om, hvordan det er at begyn de som frivillig, eller noget helt fjerde, som andre frivil lige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.

AKTIV FRIVILLIGBLADET JUNI 20 MÆRKERVORESEFFEKT?I AKTIV FRIVILLIGBLADET | APRIL 202 OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN · OPSLAGSTAVLEN OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·OPSLAGSTAVLEN·

H

Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.

31SEPTEMBER 2022

• betalt befordring til og fra de midlertidige pladser

I Ældre Sagen siger vi nej til brugerbetaling på midlertidige pladser.

Det bør ikke koste noget at få pleje og behandling, når man er syg. Men desværre er der alt for mange ældre, der skal have penge op af lommen, når de får hjælp på en kommunal plads i forbindelse med et sygdomsforløb.

ÆLDREPOLITIK

ÆLDREPOLITIK

Vi arbejder for, at patienter, der modtager behandling på kommunale midlertidige pladser, har ret til:

Fokuseret

Fokuseret indsats:

Den fokuserede indsats løber foreløbig i hele 2022. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte ældrepolitisk konsulent Tina Hosbond på th@aeldresagen.dk eller ældrepolitisk konsulent Steen Kabel på sk@aeldresagen.dk

Derfor har vi igangsat en landsdækkende fokuseret indsats i 2022, hvor sekretariatet i fællesskab med lokalafdelingerne sætter både nationalt og lokalt fokus på kommunernes øgede og delvist skjulte brugerbetaling på midlertidige pladser.

Du kan også læse mere på Frivilligportalen under punktet ’Lokal indflydelse’.

opholdGratis midlertidigekommunernespåpladser AKTIV FRIVILLIGBLADET | SEPTEMBER 20 2 2 LÆS HVORDAN PÅ SIDE LÆSEVENNER22IBØRNEHØJDE Ny samværspolitik DET KAN DU LÆSE OM PÅ SIDE 10

indsats: opholdGratis midlertidigekommunernespåpladser

• gratis kost, vasketøj og lignende

• gratis forbrug af medicin relateret til ophold på de midlertidige pladser