Ældre Sagen AKTIV juni 2023

Frivilligheden inspirerer

Vores frivillige kan ikke takkes nok for det kæmpe arbejde, de udfører. Det er beundringsværdigt, at der til stadighed dukker nye initiativer op, selvom man næsten ikke kan tro, at det kan blive ved.

Men det kan det, og det er de mange gode historier gennem tiden her i Aktiv et levende eksempel på. Den gejst, foretagsomhed og vilje til at drive aktiviteter hylder vi i dette nummer, hvor vi genbringer historier fra det sidste halve årti – ’gammelt guld’, der viser, hvordan frivillige har fundet gode løsninger og skabt initiativer til gavn for ældre i lokalsamfundet. Det er nemlig eksempler, som stadig kan inspirere.

For at læse og høre om frivilliges arbejde kan ikke andet end inspirere og give gejst – heller ikke hos mig. Derfor var jeg også ked af det, da det med min overtagelse af formandsstolen så ud til, at jeg måtte slippe en af de opgaver, hvor jeg ellers kom helt tæt på frivillige og deres arbejde. For jeg fik nye opgaver og måtte fravælge andre.

Med min nye frivilligrolle som fungerende landsformand er jeg derfor ikke længere automatisk kontaktperson mellem et distrikt og landsbestyrelsen. Men da jeg mener, at distrikternes årsmøder er et godt sted at møde og lytte til drøftelserne med både lokalformænd og koordinatorer for de forskellige aktiviteter og arrangementer, lod jeg ’sive’, at hvis jeg modtog en invitation, kom jeg gerne.

Jeg har efterfølgende været så heldig at få invitationer fra alle distrikter. Jeg forsøger selvfølgelig at nå rundt i hele landet, inden året er gået, selvom flere distrikters møder ligger på samme dato. For det er vigtigt for mig stadig at møde vores frivillighed ansigt til ansigt – også for at sige tak for den store indsats, som vi ved, der fortsat er så meget brug for.

Fungerende landsformand

Birger Rasmussen

bir852@aeldresagen-post.dk

Snorresgade 17-19

2300 Kbh. S

Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk

Ansvarshavende

Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

04 Peters passion

Missionen er at give flere børn grønne fingre.

06

Demensvenlighed og Tove

Godt, vi har kvinder som Tove, der realiserer det, hun og andre drømmer om.

10

Brug naturen som motionsrum

De hopper og springer, som Tulle siger, og naturen gør det ekstra dejligt.

14

Bliv bedre rustet

Dialogspillet RAMMEN klæder dig på til at håndtere svære situationer som frivillig.

16 IT og kaffehygge

I Rudersdal kommer IT-frivillige hjem og hjælper med det, der driller, over en kop kaffe – eller fire.

18 Sorg kan bringe os sammen

Sisses livsmodsgrupper vækker nye fællesskaber.

20

Stolene, Steen og Susanne

Ingen forlader stolemotion uden ømme smilebånd.

22

Få mere ud af Facebook

Find dine nye tricks til at få mere opmærksomhed på sociale medier.

24 Jens er rig på oplevelser

Mandetræf giver glæder, som ikke kan købes for penge.

Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk

Oplag 20.000

Udsendes 4 gange årligt

Design og tryk vahle+nikolaisen

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

Peter vil

PLANTE PASSION for natur

Som frivillig i en skovbørnehave har Peter en kærlig bagtanke med sit engagement. Han vil give sin begejstring for naturen videre til børnene.

ret rundt bruger Peter Parbst en formiddag om ugen i skoven sammen med børnene fra Bøgely Skovbørnehave i Ringsted. Om vinteren er de på tur og spiser madpakker i lysninger. Sammen undersøger de plantelivet, og Peter forsøger altid at lære børnene latinske betegnelser for alle planterne, de finder.

”Et grantræ er jo ikke bare et grantræ. Det kan være af slægten Abies eller noget andet. For at børnene kan huske netop dét svære navn, fandt en

af pædagogerne på at tegne ting, der minder om navnet: en abe og en is. Nu sidder navnet fast hos de fleste,” fortæller Peter.

Også skovens dyr dvæler han og børnene ved – biller, snegle og sommerfugle – og når foråret nærmer sig, går de også i gang med at dyrke naturen. De forspirer: kartofler i en tom mælkekarton, som senere lægges i spande med jord. Om sommeren dyrker de tomater og agurker i et interimistisk drivhus.

At det lige blev Bøgely Skovbørnehave, der var så heldig at få glæde af Peter, var lidt af et tilfælde.

Grøn mission

Muligheden for at blive frivillig i børnehaven opstod i et samarbejde mellem lokalafdelingen i Ringsted og kommunens skoler og børnehaver, som Peter blev opmærksom på via et opslag fra Ældre Sagen.

”Jeg havde faktisk to forskellige tilbud om at blive frivillig. Det ene var

tiltænkt de noget ældre børn i skolen, hvor jeg skulle forklare eleverne om, hvordan planter fungerer i økosystemet. Det andet var så i en børnehave, hvor jeg skulle forklare, hvad der er op og ned på planter, fx hvordan man sår og høster. Nogle børn tror altså, at gulerødderne gror nede i supermarkedet,” siger han.

Det blev den sidste mulighed, der trak i Peter, som begyndte i marts 2018, og Peter synes, at ungerne er sjove og umiddelbare. De hygger sig, hvad enten de er i skoven eller planter tomater i drivhuset. Selv er han uddannet gartner, og det var i sin tid en helt speciel person i hans egen barndom, der gødede hans interesse for faget:

”Jeg var heldig i skolen, hvor vi i naturfag havde en lærerinde, der tog os med på ekskursion og lærte os om planterne. Hun var den, der fangede min interesse og lagde kimen til resten af min karriere.”

Blomstrende barndom

Underviseren i hans barndom er på sin vis også årsagen til, at han gennem Ældre Sagen blev frivillig, for

han vil også være den, der åbner planterigets forunderligheder for børnene.

”Hvis bare jeg kan fange interessen hos ét barn hvert år, som i fremtiden vil arbejde inden for det grønne område, er jeg glad. Så har jeg succes med mit projekt.”

Nogle af børnene render ham i møde med et kæmpekram. Af andre får han et vink, og de leger videre. Fælles for mange af dem er, at de ikke ved særlig meget om naturen. Det oplevede Peter også på egen hånd, da han havde små bonusbørnebørn. Det undrede ham også dengang, hvor lidt de lærte om naturen i skolen.

”Alle skal have en studenterhue i dag. Ingen er interesserede i at komme ud og bruge hænderne. Det er fint med advokater og ingeniører, der kan bygge broer, men de skal jo også have noget at spise,” siger han.

Gartner – ikke pædagog

Når Peter er afsted med børnene, er han frivillig, ikke pædagogmedhjælper. Det aftalte han med lederen fra start. Hvis et par børn skændes, så er det pædagogerne, der tager sig af det.

”Vi har en aftale om, at det pædagogiske går jeg ikke ind i. Jeg skal ikke erstatte en medarbejder. Jeg er et supplement, og det fungerer rigtig godt.”

Selvom Peter synes, børnene er skønne, kan han sagtens blive træt efter en dag med råb og skrig, men det synes han nu ikke, skal afskrække andre.

Få klare linjer med institutionen om dit ansvar, så der ikke opstår misforståelser.

Lad lokalafdelingen organisere samarbejdets rammer.

Find et emne/projekt at lave med børnene, som du synes, er spændende.

du synes, er spændende.

Peters råd, hvis du også vil med børn i skoven:

Tove: SÅDAN

GØR VI DEMENSVENLIGHED

Behovet er der, og alligevel kræver det benarbejde at få mennesker med demens og pårørende til at overskue hjælp, fx til demenscafé. Men Tove har knækket koden i Helsingør.

Hun har ikke flere timer i døgnet end vi andre, selvom det kan virke sådan. Hun bevæger sig bare hurtigere gennem dagene end de fleste. For Tove Schou Kämmerer har et ualmindelig højt energiniveau, og når hjertet så banker for en sag, er der næsten ikke det, hun ikke vil gøre for at få det til at lykkes. Derfor har Ældre Sagen i Helsingør i dag hele tre lokale demenscaféer for mennesker med demens og deres pårørende – caféer, det vel at mærke er lykkedes Tove at få banket godt op midt under en coronatid.

”Jeg stolt over, at det går så godt med caféerne, for der er brug for dem. Der bliver flere og flere med demens. Bare her i Helsingør har vi cirka 1.900. Og de pårørende har det hårdt. De har brug for et break med noget fornøjelse og en snak,” siger Tove.

I de tre caféer, som ligger i henholdsvis Helsingør, Hornbæk og Espergærde, får mennesker med demens og deres pårørende således én gang om måneden et pusterum fra hverdagen i rolige rammer. Det sørger Tove for. Her er ligesindede at snakke med og oplevelser, som det ellers kan være svært at komme ud at få, når hverdagen er udfordret.

Opkald og overskuelighed

Ifølge Tove er en del af hemmeligheden bag succesen, at hun tænker meget over, hvordan hun sætter pårørende

sammen ved bordene, så de kan dele erfaringer. Og så gør hun det overskueligt at troppe op.

”Jeg ringer til hver enkelt familie og spørger: Må vi regne med jer på fredag? De er så taknemmelige for, at jeg ringer, og vi får en lille snak hver gang. På den måde får jeg den her personlige kontakt. De får følelsen af, at Tove ikke har fast kontortid. Jeg kan altid træffes. Det har bragt mig langt,” siger Tove, som siden barnsben har levet efter mottoet ’Glem dig selv, og glæd andre’.

Men lige præcis det synes den 77-årige kvinde, at hun fik svært ved at leve op til i sit fuldtidsjob i ældreplejen for lidt over et år siden – på grund af ringe arbejdsvilkår og dårlig ledelse. Så hun sagde op. Og så stod hun der, men ikke i mange minutter, for hun meldte sig under fanerne hos Ældre Sagen i Helsingør som bisidder. Ikke længe efter modtog hun et opkald fra lokalformand Manfred Dietrich, som gerne ville have hende til at stå for en oprustning på demensområdet. Helt konkret havde formanden en idé om, at lokalafdelingen, som spreder sig over et større område geografisk, skulle tilbyde demenscaféer lokalt.

Serverer aldrig på plastik!

Sådan en opgave skal man jo ikke give Tove, som hun siger. ”Jeg blev straks fyr og flamme.”

Og så gik hun ellers i gang, først i Espergærde. Her fik hun lokale i kirkens menighedslokale i sognehuset.

Tove, der nægter at servere på plastik.

”Desuden kan de, som kommer med taxa og flekstrafik, holde lige ude foran døren. Det skal man medregne, når man laver noget for mennesker, der kan være udfordret på at komme omkring.”

Men lige så vigtigt er det, at her også er et klaver, for så kan en kvinde frivilligt bænke sig til de månedlige demenscaféer. ”Hun spiller en dejlig stemning frem,” siger Tove.

Benarbejdets essens

Så langt, så godt. Nu skulle der kunder i butikken, som Tove udtrykker det. Men det får man ikke i en demenscafé ved bare at skrive på hjemmesiden. Lokalforeningen har et godt samarbejde med kommunens frivilligcenter, som hjælper med praktik

ved Tove. Derfor inviterede hun kommunens demenskoordinatorer og -sygeplejersker, som kommer ude hos folk i deres private hjem, til kaffe.

”Hvis de skal anbefale mig og foreslå nogen at komme til vores arrangementer, så skal de vide, hvad jeg er for én – mere, end at jeg altid har håret sat og pæn makeup. Og de skal vide, at de kan give mit telefonnummer og sige, at man altid må kontakte mig.”

Når du går i gang med et projekt til den her målgruppe, er du nødt til at vide, at det er benarbejde at få folk til at komme, understreger Tove.

”Man må ikke give op. Og vi skal huske, at aldersgruppen for de fleste af dem, som bliver ramt af demens, er 65-85 år. Den generation er vant til at tale sammen over telefonen. De reagerer ikke bare på en mail, og

Tove er den, man går til Arbejdet har båret frugt, og nu kan Tove mærke, at hun er den, folk ringer til, hvis de fx opdager en nabo, som går hjemmefra uden overtøj i vintervejr. Ud over at caféerne i Espergærde og Hornbæk er kommet i omdrejninger, er der kommet endnu mere gang i den eksisterende café i Helsingør. Tove understreger, at det resultat har hendes hjælper, der er medlem af bestyrelsen og ligeledes demensansvarlig, Aase Steinbrenner, i den grad bidraget til. Alligevel har Tove næsten for travlt til de blodpropper, der sendte hende en tur på sygehuset for en stund. Men det er, som det skal være, for Tove, for hun glemmer sig selv og glæder andre.

”Og bare rolig, jeg har slet ikke tid til at skulle herfra. Det har jeg også forsikret min søn om.”

Tips

VIL DU LIGESOM TOVE VÆRE DEMENSANSVARLIG?

Så skriv til Lotte Kofoed Hansen, lkh@aeldresagen.dk, demenskonsulent i Ældre Sagen.

Brug den lokale kirke

Kirkerummet kan måske skræmme nogle, hvis de ikke er religiøse, men menighedslokalerne er som regel fine og gratis at låne og har fuldt udstyrede køkkener – og ofte klaver.

Nem adgang – for alle

Sørg for, at der er gode tilkørselsforhold, ligesom stedet skal være tilgængeligt for folk i rullestol og med rollator.

Skab tillid

Inddrag ægtefællen med demens, når du taler med den pårørende, for hvis den med demens føler sig udenfor, så har han eller hun måske ikke lyst til at tage med en anden gang.

Vær klar i mælet

De pårørende skal med, og caféen er i lige så høj grad henvendt til dem. Vi er ikke opmagasinering.

Tag hensyn

Det er vigtigt at sætte folk i små grupper med fire ved hvert bord. Sørg for ro undervejs.

Underholdning fra gamle dage

Mange med demens kan ikke huske, hvad de lavede i går, men de kan huske gamle dage. Foredrag om historie og musik fra gamle sange har vi rigtig god erfaring med.

Vær to demensansvarlige

Så kan arbejdet deles, I kan udveksle idéer, og så falder alt ikke til jorden eller går i stå, fordi du stopper.

Vigtige kvaliteter hos frivillige

Man skal helst være stille, rolig og god til at tage særlige hensyn. Der må ikke ske for meget. Det er vigtigt.

Brug naturen som motionsrum

– det er godt for din krop og hjerne

Under de sidste par års coronanedlukninger er flere motionshold flyttet udenfor. Nogle for altid. I Hillerød bruger de naturen som træningsrum til at øve koncentration, balance og koordination – i skarp konkurrence, under højlydte grin og med frisk luft i lungerne.

ørst ser det ud, som om nogle af træerne i vinterskoven bevæger sig. Men tættere på viser det sig at være mennesker klædt i sort sportstøj, som bevæger sig rundt mellem stammerne. Enkelte farveindslag er med til at bryde illusionen om den vandrende skov, blandt andet en kvinde i rosa jakke med en mønstret hue trukket godt ned i panden til lige over et sæt opmærksomme øjne bag sorte Harry Potter-runde briller. Hun støtter en mørkklædt kvinde ved hånden og følger energisk med langs den træstamme, som kvinden balancerer hen ad med prøvende skridt.

”Nu skal der fart på,” siger den rosaklædte kvinde så med høj stemme, da balanceøvelsen på træstammen er slut.

11 mennesker parerer ordre og løber ad stien efter hinanden i en slange. Tulle Ibsø, som er kvinden i den rosa jakke, løber med og sørger for at holde tempoet oppe og for, at sidste motionist i slangen løber frem i slalom mellem løberne foran og indtager pladsen forrest i feltet.

Intet vejr kan aflyse (næsten)

Vi er til motion i naturen med Hillerød Lokalafdeling, hvor Tulle altså leder slagets gang. Det har hun gjort siden maj 2021, hvor efterspørgslen på udendørs motion steg drastisk, da al anden indendørs motion i Ældre Sagen var lukket ned.

”Jeg har undervist hele mit liv. Jeg træner også unge kvinder i fodbold og et stavgangshold. Så da jeg så en efterlysning af instruktører til udendørs motionshold i ’Det sker’, tænkte jeg, at det kunne være sjovt. Alt det, jeg selv gik til, var jo lukket ned.”

Hun har været på et instruktørkursus hos DGI i samarbejde med Frivilligcenter Hillerød, og ellers samler hun op overalt, hvor hun bliver inspireret til sjov og udfordrende træning. Fx var hendes unge fodboldkvinder vilde med at lege løbe-kryds og bolle, som hun nu har indført med samme succes her på holdet, der ligger i den anden ende af aldersskalaen med deltagere fra start-60’erne til over 80 år. Holdet er ét af fire hold, som Ældre Sagens lokalafdeling kører i samarbejde med Hjerteforeningen og Frivilligcenter Hillerød forskellige steder i lokalområdet. Intet vejr er som udgangspunkt dårligt nok til, at den ugentlige mandagstræning bliver aflyst.

”Medmindre træerne er ved at vælte af blæst,” siger Tulle og sender et fast blik over brillen, imens hun nikker med hovedet i retning af de høje birketræer i yderkanten af lysningen, hvor holdet varmer op.

Naturen er blevet smart

Filosofien bag den motion, som foregår på holdene, er inspireret af projektet Smart Motion, som foregik for nogle år siden i samarbejde mellem DGI og Sundhedsministeriet. Det gik ud på at udfordre både hjerne og krop – og derved holde begge dele friske og i gang. At det foregår i naturen, ser ifølge forskning ud til at udfordre og gavne især hovedet. Det fortæller Inge Espensen, der er aktivitetsleder for Ældre Sagens motionshold i Hillerød, og som koordinerer det overordnede samarbejde med Hjerteforeningen og Frivilligcenteret.

”Ved at kombinere styrkeøvelser, kondition og det at skulle koordinere og huske ting kan du faktisk holde din hjerne frisk. Og som bonus får du hurtigt forbedret din balance, når du begynder at træne den,” siger hun og fortæller, at der

Det er jo sjovt at få lov til at lege. Jeg får bevæget nogle andre ting, end jeg gør til fx badminton.

er så meget rift om pladserne, at der stadig er ventelister.

Tilbage i skoven i Hillerød har løbeslangen været langt omkring, og at dømme efter de pustende åndedræt er pulsen nu kommet godt op. Tulle stiller deltagerne op på to rækker over for hinanden og sætter dem i gang.

Ja, vi danser i skoven

De skal lave en slags danseserie med skridt til den ene og den anden side, så frem mod hinanden og en dosey doe, som vi kender det fra squaredance. Hyggesnakken bliver øjeblikkeligt afløst af koncentrerede ansigter og højlydt tællen.

”Hvor lang tid skal vi blive ved?” spørger én.

”Til I kan det,” lyder svaret fra Tulle.

Det var noget rod med den dans, kommenterer Marianne Krabsen på vej til næste øvelse og ryster grinende på hovedet, så den grånede kortklipsfrisure står om hovedet på hende – selvom instruktør Tulle ellers har fortalt, at netop det med at koncentrere sig og kombinere koordination og bevægelse er et af holdets klare fremskridt. Marianne er også glad for at få trænet netop koordination.

”Og så er min balance blevet bedre. Den var rimelig rådden, så det er godt. Og så bliver jeg i så godt humør af at være udenfor.”

Det samme pointerer Lotte Wikke. Med sin lyserøde flyverdragt skiller hun og hendes lange, energiske krop sig ud i den vinterfarvede skov. Det at

klæde sig på til at bevæge sig udenfor i alt slags vejr har motiveret hende til at komme mere udenfor med børnebørnene.

“Det altså virkelig sjovt det bevægelse, vi laver her og vi går op i det, som du kan se,” siger hun og nikker mod den igangværende kryds- og bolle-konkurrence, hvor deltagerne løber i to hold mod hinanden og konkurrerer om først at få tre kegler på stribe i den ramme, Tulle har tegnet med blåt kridt på stien.

Herremeget konkurrence

To er ved at støde sammen nede i feltet i iver efter at komme først, en anden tyvstarter hver evig eneste gang, og en tredje kommenterer både forseelsen og hepper højlydt på

TULLES TIPS til træning i det fri

Brug naturen

Vi bruger træerne en del. Til at støtte os op ad ved udstrækning, balancere på, løbe imellem og hoppe over, og sommetider finder vi nogle stammer, som vi løfter på.

Leg

Leg har ingen alder. Tænk kreativt. Meget bevægelse kan gøres sjovt. Selvom de kiggede noget første gang, så synes holdet, at kryds og bolle-spillet fra fodboldtræningen er sjovt. Vi laver også lege, hvor man fx skal løbe hen og klappe træerne.

Kombinér

Sørg for at lave noget, hvor man skal koncentrere sig, mens der er bevægelse – noget, hvor både koordination og balance kommer i spil, også med lukkede øjne.

Det udfordrer virkelig balancen – og den bliver hurtigt bedre ved træning.

Redskaber

sit hold. Den ene af holdets to herrer må se sig slået, fordi han tøver et øjeblik for længe nede i feltet, og det andet hold vinder.

Netop konkurrenceelementet er han glad for, fortæller han – som hedder i øvrigt Allan Carstensen.

”Det er jo sjovt at få lov til at lege. Jeg får bevæget nogle andre ting, end jeg gør til fx badminton, som jeg også spiller, eller når jeg går tur. Og så er det fantastisk at træne udenfor og mærke årstidernes skiften – selvom det både regner og sner,” siger han og svinger et blåt underlag over skulderen og skridter med lange skridt ud af lysningen.

Træningen er slut, og snart er her igen kun en stille susen mellem træerne.

Nogle vil kun bruge redskaber fra naturen, men her træner vi også med fx bolde og elastikker – alt, hvad der kan variere træningen.

Kursus: Hold

hjernen skarp:

www.aeldresagen.dk/fysisktraening

Kom på kursus i motion i naturen

www.aeldresagen.dk/naturtraening

SÅDAN ØVER I DET SVÆRE – inden det sker

Det kan være svært at vide, hvor grænserne går, når du som frivillig hjælper andre mennesker. Derfor er det en god idé at øve sig med Dialogspillet RAMMEN, mener Jytte Jespersen, som bruger spillet til at ruste frivillige i Nørre Alslev, inden de står i situationen.

Ole er en af dem med hænderne godt skruet på, og han er frivillig som Hjælpende Hånd. Altså sådan en slags handyman, som tager ud og hjælper med at fikse små opgaver i hjemmet – at hænge et billede op eller ordne den dumme pære ude i gangen. Her på det sidste er han flere gange blevet kaldt ud til Svend. Men efterhånden er opgaverne, han skal ordne for Svend, svundet ind – tilbage står et opdækket kaffebord klar, når han kommer. Der er ingen tvivl om, at Svend nyder Oles besøg. Men Ole føler sig klemt, for det er jo ikke det, der er meningen. Så hvad gør han? Fortsætter han med at komme, så Svend får selskab,

eller skal han skuffe Svend? Hvad ville du gøre?

Hjerter af guld

Se, hvordan du svarer på det spørgsmål, kan afhænge af, om du agerer ’som du plejer’ eller som frivillig, som Jytte Jespersen formulerer det. Hun er formand i Nørre Alslev Lokalafdeling, og hun ved, at især frivillige, som hjælper andre mennesker, kan komme i svære situationer eller ligefrem i klemme, fordi de ikke kender eller måske glemmer de retningslinjer, som er til for at passe på dem.

”Mange har virkelig hjerter af guld. Men det kan faktisk gøre det ekstra svært at gøre det rigtige som frivillig,

hvis man ikke lige er opmærksom på, hvad man må og ikke må, og derfor bare følger sit hjerte,” siger hun.

Derfor har hun gennem tiden været rigtig glad for at bruge det dialogspil fra Ældre Sagens sekretariat, som netop nu er på gaden i en opdateret version. Dialogspillet RAMMEN, som det hedder, klæder frivillige på til at kunne håndtere svære dilemmaer. Spillet kan både fungere som introduktion til frivilligt arbejde og som genopfriskning for de mere gamle i gårde.

Spillet består af en række kort med konkrete situationer, som spillets deltagere får læst op og efterfølgende skal diskutere. Hvad ville de selv

gøre? Og har de mon oplevet noget lignende? Hvad gjorde de der? Ofte kommer deltagerne nemlig i tanke om noget, de selv har været ude for, når de bliver konfronteret med spillets dilemmaer.

Regler giver sikkerhed

Det kan være, at de har haft svært ved at sætte grænser, som i eksemplet her med Ole og Svend. Men det kan også være, fordi man kan blive bedt om noget, som man simpelthen ikke må som frivillig. For eksempel hvis ens besøgsvært bor på et plejehjem og sidder i kørestol og så skal på toilettet, fortæller Jytte.

”Der kan man jo godt tænke, at man lige kan hjælpe, når nu plejepersonalet stadig ikke er dukket op efter ti minutter. Men det må man altså ikke, for man kan risikere at få et knæk i ryggen, og i øvrigt er det et arbejde, som nogen bliver betalt for at gøre.”

Hvis du opdager, at du som besøgsven ikke er klar over, hvem du fx skal tilkalde, hvis din besøgsvært får brug for hjælp, eller hvis personalet forsøger at få dig til at udføre plejeopgaver, ja, så kan det være du skal have fat i din aktivitetsleder, som bør have styr på den slags.

Svært med penge

Det sker, at deltagerne bliver rygende uenige om, hvordan et dilemma skal løses, fortæller Jytte. For hvor nogle synes, at det da vil være det mærkeligste i verden ikke at troppe op – med en gave – hvis man bliver inviteret til sin besøgsværts runde fødselsdag, så siger andre med det samme ”Nej tak” til invitationen for ikke at sætte sig selv i en svær situation. Men det er godt at få det diskuteret igennem, for så kommer man både til at kende sig selv bedre – og hinanden, mener Jytte. Bagefter kan man så vende kortet og se, hvad Ældre Sagens sekretariat anbefaler.

Netop det med penge er svært for mange, erfarer Jytte.

”For der må ikke være penge involveret, når vi er ude som frivillige. Men hvad så med de skruer, man

OM SPILLET

Det kan spilles af minimum fem personer, og ifølge Jytte er det vigtigere at komme ordentligt til bunds i en diskussion end at skulle igennem alle temaer.

En af deltagerne er ’spil mester’, læser dilemmaer op og sørger for, at alle får sagt noget.

Spillets dilemmakort er opdelt i fem temaer:

1. Penge

2. Omsorg

3. Personlige grænser

4. Sikkerhed

5. Principper

Mangler du inspiration til, i hvilke anledninger du kan bruge spillet, så har alle formænd først på året fået tilsendt et kort med forslag. Du kan også læse mere her:

www.aeldresagen. dk/dialogspillet

Har I brug for vejledning eller gode tips til, hvordan I træner de svære dilemmaer i jeres sociale frivillige indsats, så kontakt Tine Schiller, tsc@aeldresagen.dk, eller Louise Murman Spanning, lms@aeldresagen.dk.

har med i lommen som Hjælpende Hånd? Jeg synes så fx godt, man må komme med en blomst, hvis ens besøgsvært har fødselsdag. Men så ikke mere – der går grænsen.”

Snart skal dialogspillet frem igen i Nørre Alslev, for Jytte har inviteret nye som gamle frivillige fra Hjælpende Hånd og besøgsvenner til smørrebrød og dialogspil. Det er godt lige at få vendt, hvordan det nu er, vi gør det her, som Jytte siger. Og så kan man også få øvet sig på at sige det nej, som kan være så svært for nogle – det behøver ikke at blive en dum eller konfliktfyldt situation, hvis man forklarer hvorfor.

”Og så skal vi huske, at dialogspillet og retningslinjerne er til for at beskytte dem, der kommer ud og hjælper andre mennesker. Så kan det godt være, nogle synes, det er lidt firkantet, men man mister lysten til at være noget for andre, hvis man føler sig presset, eller opgaven bliver for stor, i forhold til hvad man kan magte eller synes, man har sagt ja til.”

NÅR IT-HJÆLP BLIVER TIL

hyggeligt samvær

Lokalafdelingen i Rudersdal har slået IT-hjælp og besøgsvenner sammen, så hjælpen sker over en kop kaffe og en sludder.

Knud ved, hvad der er galt.” Sætningen falder muntert, efter at Dorrit Stibolt Hammer forgæves har forsøgt at tænde sin telefon. Hun har ret. Det er heldigvis bare strøm, den mangler, som Knud Pedersen, hendes IT-besøgsven, ganske rigtigt har foreslået.

Og da opladeren et øjeblik efter er fundet, kan dagens IT-opgave – at få installeret MobilePay – gå i gang.

Først er der dog blevet drukket kaffe af det storblomstrede stel. Der er

både kage og chokolade på stuebordet, og snakken går lystigt, for Knud hjælper både Dorrit med IT og er samtidig hendes besøgsven. Ordningen med IT-besøgsvenner har med stor succes kørt i Ældre Sagens lokalafdeling i Rudersdal de seneste seks år. Lige nu er der 14 forløb i gang og syv på venteliste. Det er simpelthen mere relevant end nogensinde at få hjælp til iPaden, telefonen eller computeren, også selvom man ikke har NemID og er med på den digitale bølge.

Knud har været IT-besøgsven for Dorrit i et stykke tid. Først var de gennem et tremåneders forløb, hvor Knud besøgte hende én gang om ugen. Det var primært en smartphone, som Dorrit havde behov for hjælp til. Men efter at de tre måneder var gået, fik hun en ny telefon, og Knuds hjælp var stadig nødvendig.

”Dorrit og jeg har en lidt speciel relation. Hun tilmeldte sig, fordi hun havde fået en ny telefon, og den var hun temmelig forvirret over. Hun var

ved at opgive den, så hun fandt en, der var enklere. Derfor tog vi endnu en periode. Da den var overstået, var hun stadig i tvivl om nogle ting. I dag har vi en aftale om, at når der er problemer, så ringer hun,” forklarer han.

Hjælp i godt selskab

Idéen til ordningen fik lokalafdelingen sammen med det lokale frivilligcenter for seks-syv år siden, forklarer Per T. Christensen, der er næstformand og ansvarlig for IT-tilbud i Rudersdal.

”Det er henvendt til alle ældre. Nogle har svært ved at spørge efter en besøgsven. Så er det nemmere at spørge efter hjælp til IT-udfordringer. Der er også dem, der er blevet enlige, hvor deres partner var den, der ordnede det praktiske på PC’en m.m. Og så er der dem med begyndende demens,” siger han.

Generelt er det ikke komplekse IT-udfordringer, brugerne ønsker at få løst, og de fleste ser ligesom Dorrit frem til selskabet, der følger med hjælpen.

For Knud var det en naturlig overgang at blive IT-besøgsven, da han gik på pension. Selvom han har arbejdet med IT og rumfart, synes han ikke, at det, han hjælper Dorrit og andre med, føles for småt.

”Da jeg gik på pension, virkede det bare meget naturligt at gå i gang

med det her. Som frivillig vælger vi selv, hvornår vi vil starte et forløb, og hvert besøg varer en times tid, ofte lidt længere,” siger han.

Ud over at være IT-besøgsven er han også tilknyttet gruppen af IT-frivillige og deltager i IT-caféen.

”Den er åben én gang om måneden. Der handler det om akutte IT-problemer. Som IT-besøgsven kommer vi hjem og hjælper over et forløb med at forstå og bruge IT,” forklarer han.

En smartphone er nødvendig

Der er hessian på væggene, og der hænger ægte malerier på dem – fra gulv til loft i hele huset. I stuen står tunge bogreoler, der er billeder, fra dengang Dorrit optrådte som operasangerinde, og et stort klaver med Schubert-noder troner i det ene hjørne – et kulturelt hjem, men ikke særlig digitalt.

Det ved Dorrit, og hun ved også, at hun ikke kan komme uden om det digitale.

”Fx kan det være umuligt at betale nogle steder, hvis ikke man har MobilePay,” forklarer hun.

Knud er tålmodig, mens de installerer MobilePay. Dorrit bruger sin pen fra Ældre Sagen til at trykke på skærmen med, og Knud overtager ikke telefonen, når hun bliver i tvivl om noget. Det lykkes selvfølgelig – Dorrit får knækket koden til MobilePay.

3 gode råd:

1. I Rudersdal opdaterer aktivitetslederen et Excel-ark med navn, adresse og kort beskrivelse af IT-udfordringen, så de frivillige har overblik over, hvem der mangler hjælp.

2. Gør opmærksom på ITvenner. Få IT-hjælpere i IT-caféen til at fortælle om tilbuddet, skriv om det i ’Det sker’, og annoncér i lokalavisen.

3. Lav et koncept – og vær ikke bange for at bryde det. Hos Rudersdal er udgangspunktet, at IT-besøgsvennen og den ældre mødes otte/ni gange fordelt over to måneder.

Mangler du hjælp eller sparring til en IT-aktivitet? Kontakt Jesper Holst, konsulent i Frivilligafdelingen, på tlf. 30 45 49 54 eller jho@aeldresagen.dk.

Sisse vender sorg til livsmod

Hun trækker på egne erfaringer, når svære emner vendes i de sorg- og livsmodsgrupper, hun leder. Det skaber et rum, hvor svære følelser er tilladte.

Sorg over at miste skal de fleste igennem. Man kan prøve at forberede sig på, at nogen skal dø, men hvad stiller man op, når sorg overmander en?

I Århus Midt har lokalafdelingen lavet sorg- og livsmodsgrupper for efterladte. Her taler deltagerne om de følelser, der dukker op, og i fællesskab bearbejdes sorgen. Sisse Baklund er gruppeleder, fordi hun ønsker at yde omsorg til mennesker, der har mistet, fortæller hun:

”Jeg ved, at sorgen bliver anderledes på et tidspunkt, selvom sorgprocesser er individuelle. For nogle aftager sorgen hurtigt, for andre går det meget langsomt. Fælles er, at sorgen over at have mistet altid vil ligge i én.”

De fleste af deltagerne har fundet vej til gruppen, fordi en ægtefælle gennem mange år er gået bort.

Hvad skal der ske med mig?

For 28 år siden tog Sisse orlov og passede sin mor, da hun lå for døden. I dag bruger Sisse erfaringerne fra dengang til at igangsætte samtaler, der ellers kan være svære at dele med omgivelserne:

”I grupperne taler vi om sorg ud fra emner, jeg tager med, og gen-

nem personlige eller praktiske dilemmaer, der rører sig i gruppen. Hvordan får man ordnet sin have, når man ikke har stået for det før? Skal man blive boende i sit store hus? Det kan også være tungere spørgsmål om, hvor ofte man bør gå på kirkegården, eller hvad der skal ske, når man selv dør.”

For mange bliver det helt naturligt at tale om egne ønsker til sin bisættelse eller begravelse, forklarer Sisse. Hun har også selv gjort sig klart, hvad der skal ske, når hun engang skal herfra, ligesom hendes egen mor også gjorde det.

”Nogle forbereder deres egen død ned til mindste detalje. Andre stritter imod og vil ikke forholde sig til det. Selv synes jeg, det var en befrielse, at min mor havde skrevet sine ønsker ned. På den måde havde hun også medbestemmelse,” siger Sisse. Og når hun først selv har fortalt, byder andre ind.

Nyt fællesskab

I grupperne er udgangspunktet det enkelte tab, og hvorfor det kan være vanskeligt at tale om. Sisse kalder deltagerne for ”eksperter i deres egne følelser”. Hendes rolle er at etablere frirummet, som sorgen kan blive bearbejdet i:

”Vi prøver at komme ind på det, der er svært at få talt med børn eller andre familiemedlemmer om. Det kan være meget svært at blive alene, men der kan også være lettelse forbundet med tab af en ægtefælle efter et langt og opslidende sygdomsforløb. Når vi lukker døren, og man er i gruppen, må man tale om alle de forbudte ting,” siger hun og forklarer, at de arbejder med sorgen som en livsændring. Den er et vilkår, som forandrer et liv, der skal leves videre.

Sorg- og livsmodsgrupperne giver plads til en svær tid. Samtidig er de ofte også rammen for et nyt fællesskab. Når følelser forbundet med tabet er talt igennem, typisk efter otte-ti måneder, begynder grupperne at tage på café eller i biografen. Det kan være svært de første gange, så alle synes, det er rart at følges med nogen.

”I begyndelsen er deltagerne slet ikke klar over, hvor meget fællesskabet kommer til at betyde, men mange får ret hurtigt en oplevelse af, at de kan hjælpe hinanden med praktiske ting. Efterfølgende kommer omsorgen og de følelsesmæssige aspekter, for drivkraften i gruppen er, at de har en fællesnævner i at have mistet et af de mennesker, der har stået dem nærmest,” siger Sisse.

Steen og Susanne

får Gevninges ældre op af stolene

Der kommer både sved på panden og gang i snakketøjet, når stolemotionisterne mødes i Gevninge forsamlingshus én gang om ugen. Og begge dele er lige vigtige, mener frivillig-ægteparret Steen og Susanne.

Til tonerne af ’Anton aus Tirol’ kommer to hvidhårede kvinder langsomt løbende efter hinanden med forsigtige, bløde skridt og graciøst bølgende armbevægelser. De forsvinder ud af salen og danseløber videre hen ad gangen. Her passerer de med et par chassé-lignende trin en ældre mand, som med løftet stok stavrer lidt besværet, men bestemt frem. Han bliver støttet og snakket på vej af en mellemblond kvinde, som har ham i et solidt armgreb.

Vi er med til opvarmning til den ugentlige stolemotion i forsamlingshuset i Gevninge, en lille by uden for Roskilde. Inde i salen står en bred mand med kort, stålgråt hår og svinger armene rundt som en levende vindmølle. Det

er instruktør Steen B. Nielsen, som har holdet sammen med sin kone, Susanne B. Nielsen, der lige nu er ved at få bugseret en mand med stok tilbage til sin stol. Ægteparret har stået for lokalafdelingens aktivitet siden oktober. De havde aldrig været motionsfrivillige før, men fik buddet og har nu stablet holdet for stolemotion på benene og står for opmuntring, støtte og styrke.

Sved på panden og prutter

Nu er alle på plads på stolene, som er placeret i en rundkreds i salen. Sveden pibler allerede frem på flere pander, men det skal snart blive endnu mere svedigt, for nu skal armene strækkes, drejes og bøjes, siger den myndige

damestemme på den CD, som bliver afspillet fra Steens anlæg. Og det hele må gerne knage. Det gør det også, mener én. Alle arme er dog fint med. Udfordringen kommer ved bentøjet. Her skal der spændes op i bækkenbunden, når benene løftes.

”Gør, som om du holder på en lille prut,” siger damestemmen, og flere ansigter rynker sammen i koncentration.

Susanne griner. ”I ser pludselig så anstrengte ud.” Hun kigger rundt i kredsen, og blikket ender på en kvinde med en kort, grå frisure og syrenlilla træningstrøje, som udfører alle bevægelser med en gammel gymnasts præcision.

”Det er da virkelig også hårdt at holde på den prut,” konstaterer Inge Jensen, der faktisk er tidligere gymnast. Det er hendes bekendte Kirsten Andersen, som i sin tid havde hørt om projektet og fik hevet hende med, fortæller Inge.

”Vi følges herover, og så ordner vi lige verdenssituationen på vejen. Vi føler os så godt taget af, og det er en god måde at få rørt sig på,” siger hun.

Tvunget på holdet

Kaffepausen efter ’Bornholm Bornholm Bornholm’-sangen og dens mulighed for en social sludder betyder meget, fortæller deltageren Briand Nielsen. Han sidder stadig på sin stol, for han havde snydt og taget en kop kaffe, inden motionen gik i gang.

”Da jeg hørte om det, tænkte jeg, at det var noget mærkeligt noget. Men jeg blev positivt overrasket. Det er godt at komme ud og op af sofaen. Jeg kan mærke, at jeg har fået mere gang i den gamle krop. Og jeg må indrømme, at når jeg kommer hjem her om fredagen, så får jeg mig altså en halv morfar, for så er jeg træt.”

At han overhovedet kom på holdet, var sådan set ikke hans eget valg. Det bestemte Susanne. For hun er hans datter, og efter et sygdomsforløb, hvor Briand havde tabt sig og mistet muskler, var stolemotion det, der skulle til, mente hun. Og det havde hun jo ret i, nikker Briand.

Steen er et forbillede

At Susanne og Steen skulle blive dem, der står for at motionere andre ældre, lå ikke i kortene for halvandet år siden. Her blev Steen nemlig ramt af en blodprop i hjernen, hvilket efterlod ham lammet i den ene side af kroppen den første måned. Men det havde han ikke tænkt sig at affinde sig med, så ved intensiv træning er han i dag tilbage på omkring 80 procent, vurderer han. Det gik faktisk så stærkt, at den lokale formand for ældremotion troede, at Susanne havde fundet sig en ny mand, da parret var til et arrangement i lokalforeningen. Da sammenhængen gik op for formanden, foreslog hun, at de startede holdet her. Parret fik et instruktørkursus, og så var de klædt på til at guide stolemotionister.

”Jeg fornemmer, at jeg er et forbillede, når jeg kan træne med her trods det, jeg har været igennem. At jeg kan hjælpe andre, betyder meget, og Susanne og jeg ser hver uge frem til det. Vi kommer alle her med vores små handicaps, som vi kan tale om ved kaffebordet.”

Netop kaffebordet er Susanne ved at få deltagerne gelejdet tilbage til. I forbifarten fortæller hun, hvordan de oplever, at de alle er blevet mere mobile siden holdets opstart. Én kan bedre undvære stokken, og en anden har ikke smerter i gangapparatet i dagene efter træning.

”Nu kan I vist ikke tåle mere kage,” siger hun til de sidste ved bordet og tilføjer tilbage over skulderen:

”Men de kan godt tåle, der bliver lavet noget skæg.”

Få det bedste ud af Facebook – ligesom Eva

Selvom størstedelen af lokalforeningerne efterhånden er på Facebook, kan det stadig virke som lidt af en mundfuld at hoppe på mediet, der aldrig sover.

For Eva Jacobsen er det en daglig og hyggelig syssel at gå ind på Facebook og tjekke ud, hvad venner og bekendte har lagt op i ’dagbogen’, som hun kalder det sociale medie. Og samtidig kan hun holde øje med, hvordan verden ellers går sin gang hos Ældre Sagen, som hun også følger. Hun har været på Facebook siden 2008, og derfor var der heller ingen rysten på hånden, da hun for syv år siden foreslog bestyrelsen at oprette en side for lokalforeningen i Sønderborg-Sundeved:

”Jeg var sikker på, at vi kunne bruge den måde at få kontakt og komme ud med vores ting på her i Ældre Sagen. Bestyrelsen stolede på mig, så jeg havde frie tøjler til at gå i gang, og vi fik som nogle af de første en lokal Facebook-side.”

I dag har Eva stadig titlen af Facebook-administrator ud over at være næstformand, og erfaringerne undervejs har været gode. Med det sociale medie kan foreningen nemlig ramme en bestemt målgruppe lynhurtigt med information, fx om nye arrangementer. Det hele ligger selvfølgelig også på hjemmesiden og kommer ud i nyhedsbreve, men der er ofte god respons og flere tilmeldinger via Facebook.

”Det har også lettet arbejdet en del for dem, som står for arrangementer. Før blev de jo kimet ned, men nu ser folk det på Facebook og går ind den vej,” fortæller Eva.

Bestyrelsen skal bakke op

Noget af det, der giver flest likes og kommentarer på Facebook, er, når Eva lægger billeder op fra arrangementer – billeder, som hun vel at mærke har fået lov til at poste, for det kræver den såkaldte GDPR-lovgivning.

”Folk elsker at se billeder af sig selv, og jeg kan følge med i, hvor mange der ser og deler opslag. Der er Facebook jo rigtig god med en masse værktøjer til at følge opslag og se, hvad der har succes, og hvor mange der klikker på de links, vi lægger op.”

Udfordringen hen ad vejen har været at få udbredt kendskabet til siden og få folk til at følge den. Det kræver ifølge Eva bestyrelsens opbakning, og så må man ellers også ud og prikke til alle vennerne og få dem til at gå ind og give et såkaldt like, så de kan følge med.

”Vi har besluttet, at vi ikke vil ’booste’ indhold ved at betale for, at det kommer bredere ud. Så jeg har holdt bestyrelsen i ørerne og lært dem, hvordan man skal gøre – det er noget af det første, nye bestyrelsesmedlemmer får at vide,” fortæller Eva.

Facebook sover aldrig

Selvom mange af landets lokalforeninger er hoppet med på det sociale medie, kan det stadig virke som en overvældende opgave at give sig i kast med den konstant vågne kommunikationskanal. For skal man så selv producere enorme mængder af indhold og være klar til at besvare spørgsmål alle ugens dage?

Ingen af ovenstående bekymringer har dog givet panderynker hos Eva i Sønderborg-Sundeved, og sådan ser det generelle billede faktisk også ud i lokalafdelingerne, lyder det fra kommunikationskonsulent og social media manager Jeanette Hedegaard, der som sekretariatets Facebook-ansvarlige har fingrene godt nede i den digitale pottemuld. Hun underviser desuden lokale Facebookadministratorer i at få det bedste ud af lokalafdelingernes sider. Her er hendes budskab, at noget af det vigtigste for at holde liv i en Facebook-side er relevant indhold og en god, stabil frekvens.

”Læg noget på siden to-tre gange om ugen. Mere behøves ikke. Og opdrag så dine følgere, så de ikke forventer svar en lørdag aften. Det kan man godt.”

Hun oplever, hvordan det for mange er en befriende ahaoplevelse, når de opdager, at de ikke behøver at sidde og lave alt selv, men kan finde og genbruge indhold, som er relevant for de lokale følgere, fx på Ældre Sagens hjemmeside.

”Bare lån og del relevant indhold andre steder fra, så længe du husker at vise, hvor det kommer fra. Skriv din egen lille tekst til det, og læg det så op på jeres Facebook-side, fx et opslag om nye pensionstakster,” foreslår Jeanette.

Lav din egen støttehær

Et af hendes tips er desuden at gøre som Eva og få nogle til at hjælpe med, at indholdet får likes og bliver set af flere. Sådan virker Facebooks algoritmer nemlig. Hvis det ser ud, som om dit indhold er noget, folk synes, er interessant og reagerer på, så bliver det belønnet ved at komme ud til endnu flere.

”Lav din egen lille støttehær. Sig: Jeg lægger noget op om det her arrangement på onsdag, og det kunne være fedt, hvis I ville give det et lille skulderklap med et like eller en kommentar.”

På den måde er den gode tone også slået an for samtalen på siden.

TEKST TEA SLETVED FOTO BYRD/JENS NØRGAARD LARSEN

BOOST GIVER ALTID FLERE TILMELDTE

Lone Ebbesen, Facebook-administrator, Middelfart

Erfaring gør det nemmere: Efter 26 år i Ældre Sagen har jeg erfaring med, hvad der interesserer vores følgere. Derfor kan jeg nemt plukke af det, der fx kommer fra København.

Succes med at booste: Når vi booster arrangementer ved at betale for at komme ud til flere, når vi over 1.000 mennesker. Flere og flere melder sig til vores boostede arrangementer og klikker sig videre ind på vores hjemmeside, kan jeg se. På den måde får vi noget for pengene.

Bedste tip til Facebook-succes: At bruge Facebook til det, mediet er bedst til, dvs. lige at smide noget på, som kommer ud til folk med det samme. Det giver altid lige lidt flere tilmeldinger – især når man booster det.

BLIV GO’ MED GO’ TIPS TIL FACEBOOK

Jeanette Hedegaard, ansvar for sociale medier i Ældre Sagens sekretariat

Undgå døde links: Det er supergodt med links, men de skal virke! Hvis du linker til noget fra hjemmesiden, er det vigtigt, at webmaster ikke ændrer eller retter noget. Koordinér altid med webmaster.

Respons er vigtigt: Brug tid, især i begyndelsen, på at svare alle, der kommer med spørgsmål eller kommentarer. Hvis én skriver, at det var et godt kaffearrangement, så skriver du: ”Tak, Jens, vi glæder os til at se dig igen.”

Hjælp hinanden: Bed om skulderklap til at få bygget siden op. Du kan fx foreslå hende, der er ansvarlig for besøgsvennerne, at I hjælper hinanden med at like og kommentere hinandens oplag. Spørg hos de forskellige aktiviteter, om du skal lægge billeder op (husk at få tilladelse), og sig, hvornår du slår det op, så de kan gå ind og like.

Find og fisk indhold: Du behøver ikke at skabe alt selv. Lån gerne fra andre. Lav også et årshjul med mærkedage, og find så indhold, der passer til. Det kan være fra Spis Sammen, grundlovsdag, frivillighedens dag osv. Genbrug næste år. Post jævnligt, og hav tålmodighed. Det kræver en jævn, stabil frekvens af indhold at bygge en side op. Du behøver ikke at lægge alle aktiviteter på og poste noget hver eneste dag, men lav evt. et system med fx to posts om ugen, og beslut, at I over en måned skal dele to posts om aktiviteter, to om kurser, to med billeder fra noget, vi har lavet, og to med nyt fra sekretariatet.

MÅL, HVAD DER VIRKER

Eva Jacobsen, Facebook-administrator Sønderborg-Sundeved

Del arbejdet: Jeg følger alligevel med inde på Ældre Sagens Facebook-side, og så deler jeg, hvis der er noget relevant herfra. Vores bookingadministrator tager sig af opslag om arrangementer.

Forbered dig på shitstorm: På kurset hos Jeanette har jeg lært, hvordan man undgår, at noget eskalerer, og hvad man kan sige, hvis nogen brokker sig. Der handler det om at tale pænt.

Bedste tip til Facebook-succes: Bliv inspireret af andre afdelingers Facebook-sider. Hvad lægger de op af indhold, hvad skriver de, hvad giver likes og kommentarer? Kopiér, hvad du kan se, virker, og tilpas det, efterhånden som du finder ud af, hvad der er bedst hos jer.

Tip til administratoren: Brug de forskellige værktøjer, og se, hvad der får opmærksomhed. Du kan fx downloade appen Business Suite til formålet. Den er rigtig god.

TAG PÅ KURSUS

Anne Mette Riber, Facebook-administrator, Østerbro Lokalforening

Vær to om jobbet: Leif Geertsen og jeg kan noget forskelligt og har det rigtig sjovt i samarbejdet. Leif er webmaster for vores lokale hjemmeside, har kontakt til bestyrelsen og ved, når der fx er brug for at komme flere tilmeldte til en aktivitet. Og så er han bedre til at svare med det samme. Jeg var ved at brænde lidt ud i sommer, men så var Leif der til at fortsætte med at lægge noget op.

Brug siden og grupper forskelligt: Vores side er Ældre Sagen Østerbros talerør udadtil og her, vi lægger tekst op om aktiviteter, eller hvis der er noget fra sekretariatet. Vi har rigtig god erfaring med at få sidsteøjeblikstilmeldte til arrangementer her. Vi har også en debatgruppe, hvor alle kan dele inputs, eller hvad de nu vil. Desuden har vi Facebook-grupper til de forskellige hold. Den smiley, vi sender til hinanden her, hænger ved, når vi mødes.

Bedste tip til Facebook-succes: Jeg har været på to onlinekurser, og det har været virkelig godt. I det hele taget har vi trukket en del på sekretariatet i Snorresgade, især da vi startede for et år siden, og vi har altid fået hurtigt svar.

Tip til administratoren: Lad være med at tage det så højtideligt. De fejl, jeg har lavet, er dem, jeg har lært mest af.

Gratis oplevelser BLEV EKSTRA VÆRDIFULDE

For ti år siden blev Jens Skovbøl prikket på skulderen af formanden for Aarhus Lokalafdeling, Tove Jørvang. Jens Skovbøl var allerede frivillig i lokalafdelingen. Det havde han været, siden han gik på pension.

”Tove spurgte, om jeg ikke kendte en, der havde lyst til at være med til at arrangere udflugter for ensomme mænd. Det gjorde jeg egentlig ikke, men så kom jeg i tanke om mig selv. Og det var præcis, hvad Tove havde pønset på lige fra start: at jeg skulle melde mig som medarrangør for Mandetræf, som var en udløber af sorg- og livsmodarbejdet i Ældre Sagen i Aarhus,” fortæller Jens.

Siden da har han været med til at arrangere Mandetræf, der er en gruppe for ældre, enlige mænd, som mødes én gang om måneden, og hvor frokost, kaffe og lagkage undervejs giver anledning til mange hyggelige snakke.

En helt fantastisk dag

Mandetræf har givet mindeværdige og værdifulde oplevelser ikke kun for mændene, men bestemt også for Jens. Især én tur står som noget helt særligt:

”Vi havde fået en ny chauffør, der var tidligere politimand og instruktør på racerbanen Jyllandsringen. Han havde arrangeret, at vi kunne få en tur derude. Alle 24 deltagere sagde ja til en tur i hans sportsvogn. Mange nævner stadig den tur i dag. Dét var en oplevelse, som de aldrig havde troet, de skulle få. En helt fantastisk dag var det.”

Det skulle også vise sig, at de mange oplevelser, der fulgte med Jens’ rolle i Mandetræf, fik en anden betydning i hans eget liv, end han først havde regnet med.

”Min kone og jeg har ikke indbetalt til pension. Vi har stadig drømme om weekendophold og oplevelser, men

Da Jens Skovbøl gik på pension, var der ikke luft i økonomien til rejser og teater, men alligevel er han rig på oplevelser. Han er nemlig frivillig i Mandetræf.

det er svært, når man ikke har så mange penge at gøre godt med. Så de her gratis oplevelser med Mandetræf blev pludselig ekstra værdifulde. Sådan havde jeg ikke først tænkt på det, men det blev de,” fortæller Jens.

Hans kone, Karen, er også frivillig i Ældre Sagen, hvor hun i mange år har været besøgsven. Ligesom Jens sætter hun stor pris på fællesskabet og oplevelserne, der følger med, og deres frivillige virke bringer en masse gode snakke med hjem til spisebordet.

Sammenholdet giver livskvalitet

Det er bestemt ikke kun på grund af de gratis oplevelser, at Jens er frivillig. Samarbejdet og sammenholdet i Mandetræf nyder han også godt af. Han kalder det ”unikt”.

Mange af deltagerne kommer fra en ensom tilværelse, og Jens er ikke i tvivl om, at Mandetræf gør en stor forskel for mændene. Tit udtrykker pårørende til deltagerne det samme, forklarer han:

”En datter fortalte mig, at der er en hel verden til forskel, når de besøger deres far nu i forhold til tiden inden Mandetræf. Før havde de ingenting at snakke om, og deres far var træt og trist – nu fortæller han livligt.”

Når dem, som er svære at nå Jens er stolt af at være med til at samle folk, så de kan skabe relationer og finde sig til rette i fællesskabet. Og mændene udtrykker stor glæde over at være med.

”Der sidder en stor gruppe enlige, ældre mænd derude, som ikke rækker ud efter hjælp. Dem prøver vi at få med i Mandetræf ved selv at opsøge dem. Det er vores koordinator, Vibeke Mejer Jensen, og tovholder, Else Grøn, som gør det vigtige opsøgende arbejde,” fortæller Jens.

Ofte er det frontpersonalet i Aarhus Kommune, der giver Vibeke et praj om enlige, ensomme mænd, som kunne have gavn af at komme lidt ud. Herefter tager Vibeke ud og præsenterer dem for Mandetræf og udflugterne. Og så er der gerne en ny deltager i hus, som Jens og de andre frivillige i Mandetræf sørger for at tage sig godt af på de første udflugter.

Nødvendige alternativer

Under corona blev det endnu sværere for de mest sårbare at mødes. Sådan var det generelt og ligeledes for deltagerne i Mandetræf. Således var det ikke muligt at tage på udflugt med hele Mandetræf-gruppen, men Jens, Else og de øvrige frivillige sørgede for, at de mænd, der havde lyst, kunne mødes til herrefrokost, fortæller Vibeke.

”Til herrefrokosterne kunne mindre grupper spise frokost sammen på forsvarlig vis. Nogle af mændene har desværre været for sårbare til at deltage, så dem har vi sørget for at være i telefonisk kontakt med. Der er ingen fra Mandetræf, som bliver glemt,” fastslår Vibeke.

Hele Mandetræf – både frivillige og deltagere – glæder sig til, at de igen kan tage på udflugter sammen.

KVINDERNE BAG MANDETRÆF

Koordinatoren i Mandetræf hedder Vibeke Mejer Jensen og har været med helt fra begyndelsen. Tilbage i 2004 tog hun initiativ til at starte Mandetræf som en udløber af de eksisterende sorg- og livsmodsgrupper i Aarhus Lokalafdeling.

For ca. ti år siden blev Else Grøn en del af holdet. I dag er hun tovholder for både Mandetræf og Herrefrokosten, som er et supplement til Mandetræf, hvor flere af Mandetræfs deltagere mødes to gange om måneden og spiser frokost sammen.

I 2013 blev der udgivet en rapport om Mandetræf, som bl.a. Vibeke Mejer Jensen står bag – og selvom den har ti år på bagen, er den stadig lige relevant, understreger hun. Hovedkonklusion dengang lød nemlig, at Mandetræf formåede at skabe kontakt til mange enlige mænd – en kontakt, der for størstedelen af deltagerne var livgivende og opløftende. Mandetræf var populær og er det stadig.

NY DEMENSHÅNDBOG FOR FRIVILLIGE

Har I læst håndbogen om demensvenlige lokalafdelinger? Den blev sendt til alle lokalafdelinger og demensansvarlige i april. Mangler I et eksemplar, så kontakt demenskonsulenterne i Frivilligafdelingen Jette Abildskov, ja@aeldresagen.dk, eller Lotte Kofoed Hansen, lkh@aeldresagen.dk.

Besøgsven med poter

Vidste du, at du og din bedste firbenede hundeven kan blive besøgsvenner sammen? Mange mennesker er nemlig lige så glade som dig for at nusse med en blød og kæleglad hund. I kan enten komme hjem på besøg hos en ældre eller besøge et plejehjem. Din hund skal selvfølgelig være lydig og velplejet og skal bestå en test, inden den modtager sit besøgshunde-tørklæde, så den kan håndtere nye omgivelser med lyde og lugte.

Læs mere på Frivilligportalen: www.aeldresagen.dk/besøgsven-med-hund

Har du en god hånd i bridge?

Så lær andre at spille kortene lige så godt hos Ældre Sagen. Der er nemlig brug for dig, så vi kan holde gang i de mange fine bridgeaktiviteter, der allerede er, og få sat nye i gang. Og vi skal bruge endnu flere! Så hjælp med at sprede det gode bridge-budskab – og bestil annoncer til rekruttering af frivillige og brugere til bridgeaktiviteter i din lokalafdeling. Skriv til Silas Blomquist i Frivilligafdelingen, sb@aeldresagen.dk, med informationer om kontaktperson og information om, hvor og hvornår I spiller bridge. Se annoncerne og læs mere om projektet på: www.aeldresagen.dk/faa-flere

Giv børnene et pusterum Hvem skal være årets frivillige?

Overvejer I en generationsmødeaktivitet med frivillige, der bygger bro mellem generationer og bidrager med nærvær og ro i børnenes travle hverdag?

Kontakt Frivilligafdelingen, og hør meget mere:

Katrine Heinild, ksh@aeldresagen.dk, tlf. 51 33 56 47.

<LOKALAFDELING>

Årets frivillige i <Lokalafdeling>

Er I så heldige, at I hos jer har en frivillig, som er verdensmester i at få trivsel og fællesskaber til at blomstre? Eller som banker nye områder op eller tager det ualmindelig lange, seje træk som en selvfølge? Så er det måske tid til at anerkende indsatsen ved at indstille denne til at modtage et diplom som årets frivillige lokalt?

Læs mere her: www.aeldresagen.dk/ indstil-aarets-frivillig

<Titel1 Navn> <Titel1> i Ældre Sagen <Lokalafdeling>

Pssst!

Du kan også læse Aktiv på din

computer eller iPad

<Titel2 Navn> <Titel2> i Ældre Sagen <Lokalafdeling>

Ups! Røg dit Aktiv-blad ud med bunken af aviser, uden at du fik det læst? Er du kommet i tanke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger på nettet.

Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv

Slå det stort op!

Er du aktivitetsleder for en generationsmødeaktivitet, fx skole- eller børnehavevenner, og mangler du materiale til rekruttering?

Så kan du nu bestille plakater målrettet mod netop din aktivitet. Se eksempel på Frivilligportalen under ’Rekruttering’: www.aeldresagen.dk/ frivilligportalen/generationsmoeder Og bestil direkte hos Katrine: ksh@aeldresagen.dk, tlf. 51335647.

Lettere vagtplanlægning i din vågetjeneste

SKRIV TIL AKTIV

– vi vil så gerne høre fra dig!

Har du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig. Fx hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote – eller hvordan det er at begynde som frivillig, eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.

Bruger du meget tid på at SMS’e frem og tilbage, når du skal besætte vågevagter? Kunne du tænke dig, at vagtplanlægningen i jeres vågetjeneste blev lettere?

Så kan vagtplanlægningsværktøjet Careplanner være en mulighed. Careplanner et online system, som er udviklet i samarbejde med frivillige i vågetjenesten. Det er meget enkelt at bruge – også for ikke-IT-kyndige.

Vil du høre mere, så kontakt konsulent for vågetjenesten, Camilla Stubbe Teglbjærg på cst@aeldresagen.dk

Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i

Vi glæder os til at høre fra dig. :-)

ÆRESBEVIS

Tildeles frivillige, der har ydet en særlig indsats

ANNELISE VESTERGAARD

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Aarhus. Du har været et aktivt og initiativrigt bestyrelsesmedlem. Med et brændende ønske om at gøre noget for svage ældre har du over syv år haft ansvaret for det ældrepolitiske område i lokalafdelingen. En af dine store bedrifter blev flyttevenner. Du har også ydet et stort arbejde for landsforeningen med din deltagelse i ad hoc-udvalg mv. En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige.

KAJ TIEDEMANN

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Rødekro, blandt andet som mangeårigt medlem af lokalafdelingens bestyrelse. Du har med dit virke i lokalområdet sørget for, at der stadig er aktivitet på alle områder, og at der stadig bliver sat nye aktiviteter i gang, og har ligeledes ved hjælp af den frivillige indsats sørget for ugentlige idrætsdage, krolf inde og ude samt petanque, floorball og bordtennis. En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige.

BENT RATHCKE

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Århus Nord. Du har været en stor hjælp ved alle arrangementer og sørget for, at alt det praktiske virkede, og repareret det, der ikke virkede. En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige, der vil blive savnet.

MARIE SØNDERGAARD JENSEN

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Hals igennem 20 aktive år, blandt andet som medlem af lokalbestyrelsen, som primus motor i blandt andet besøgsvennetjenesten og som aktiv og initiativrig socialhumanitær kontaktperson. Du er en ildsjæl og er altid parat til at hjælpe. En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige, der vil blive savnet.

AGNETE DOLLERUP

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Høje-Taastrup igennem 15 år, blandt andet som næstformand i lokalbestyrelsen og formand for Ældre- og Sundhedspolitisk Udvalg, hvor du har sat arbejdet med ældre medborgeres rettigheder højt. En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige, der vil blive savnet.

GUNNAR SØRENSEN

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Herning igennem 22 år, blandt andet som IT-underviser, lokalbladsredaktør, lokalbestyrelsesmedlem og senere suppleant. En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige.

OLE KNUDSEN

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Hobro, blandt andet i seks år som formand. Du har med dit virke i lokalområdet sørget for, at der stadig er aktivitet på alle områder, og at der stadig bliver sat nye aktiviteter i gang, og har ligeledes ved hjælp af den frivillige indsats sørget for omdeling af lokalbladet. En indsats helt ud over det sædvanlige.

JYTTE LOUISE THEJLS

Gives for din utrættelige og uvurderlige indsats i Ældre Sagen Purhus. Du har været en aktiv og initiativrig formand, som har en stor andel i, at medlemsskaren er vokset til mange frivillige. Du har oprettet tryghedsopkald, vågetjeneste, spisetjeneste og telefonopkald. En indsats til stor gavn og glæde og helt ud over det sædvanlige, der vil blive savnet.

Hvad gør Sisse, når hun vender sorg til livsmod?

LÆS PÅ SIDE 18

Forlænger rødvin dit liv?

Hvorfor virker det, som om din jævnaldrende ven ældes meget langsommere end dig? Hvorfor skal du blive ven med din prostata? Og hvordan kan det være, at blærebetændelse er blevet din nye, uinviterede følgesvend? Alt det og meget mere, som handler om vores sundhed, når vi bliver ældre, svarer læge Laura Kverneland på i Ældre Sagens podcast ’Lægen Laura'. Hun er nysgerrig på, hvordan vi ældes på en god, sund og stærk måde. Lyt med, og bliv klogere på, hvad der påvirker en sund aldring. Find podcasten der, hvor du ellers lytter til podcast, eller find den her: www.aeldresagen.dk/laegen-laura