Ældre Sagen AKTIV oktober 2023

VORES FORSKELLIGHED ER EN STYRKE

Nye former for frivillighed

Når jeg ser og hører, hvor meget hjælp frivillige yder, bliver jeg til stadighed imponeret. Jeg føler stolthed over at være en del af det fællesskab, der er som frivillig i Ældre Sagen. Og jeg har dyb respekt for de mange, der bruger timer og dage og uger i løbet af året med det formål alene at hjælpe nogen, der har behov for det. Om det så er besøgsvenner, cykelvenner, motionstilbud, dans, gåture, hjælp til indkøb, hjælp til IT, ældrepolitiske drøftelser med kommunen eller noget helt andet – så har det stor betydning.

Men der er jo andre organisationer, som søger frivillige, og kommunerne er også på stikkerne for at ‘hverve‘ frivillige til opgaver både på plejehjem og til andre formål – af den simple grund, at økonomien presser kommunerne hårdt. I landsbestyrelsen er vi derfor opmærksomme på, at som frivillig i Ældre Sagen er det ikke kommunen, vi hjælper, men en person, som har brug for os. Jeg ved dog udmærket, at man som frivillig har et stort hjerte og ikke altid skelner mellem opgaverne.

For at leve op til alt det, vi gerne vil i Ældre Sagen, skal vi hele tiden arbejde for at være det bedste sted at være frivillig.

Vi skal være klare i mælet, når vi søger frivillige, så man som ny frivillig kommer ‘på rette hylde‘. Der skal også være enighed om, hvor meget tid man kan afse som frivillig. Det kan lyde lidt ansættelsesagtigt, men det er vigtigt at komme godt fra start. Ligesom det er vigtigt, at vi i Ældre Sagen kan tilbyde de relevante kurser og foredrag for frivillige, som har til formål både at give et godt indblik i vores frivillighed og at danne netværk.

Vi skal også i fremtiden være mere opmærksomme på, at nogle frivillige er interesserede i at løse enkeltopgaver som ad hoc-frivillige, hvilket kræver at vi finder på nye måder at skrue projekter sammen på. Fx som i drømmeløberprojektet, du kan læse om her i bladet. Her melder frivillige sig via Facebook til at opfylde en drøm for en ældre: at spise en is på havnen, gå en tur eller spille et slag billard. En enkel og overskuelig måde at hjælpe et andet menneske på i en travl hverdag. Den slags opgaver kan især være attraktive, hvis man stadig er på arbejdsmarkedet eller er yngre og har mulighed for at være med på andre tidspunkter på dagen.

Når vi leder efter nye frivillige, skal vi også huske at kigge steder hen, hvor vi måske ikke plejer at hente kræfter – og efter mennesker, hvor vi måske i første omgang havde overset, hvad de kan bidrage med.

Til slut vil jeg sende en kæmpe tak til alle jer, der allerede bruger af jeres fritid som frivillige i Ældre Sagen.

I er guld værd.

Fungerende landsformand

Birger Rasmussen

bir852@aeldresagen-post.dk

Snorresgade 17-19

2300 Kbh. S

Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk

Ansvarshavende

Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk

04

Christa gør stadig en forskel

Godt nok har hun gigt og brug for hjælp i hjemmet. Men det stopper ikke den aktive besøgsven.

08

Når de unge tager fat

Mød de yngre generationer, som trods aldersforskellen stempler ind som frivillige – og elsker det!

10

Samarbejde sætter dagsordenen

I Esbjerg er KOU ikke bare en bogstavkombination – det er udtryk for et stærkt samarbejde omkring kommunens politik for ældre.

12 På digitale eventyr

Kom med på et anderledes IT-kursus, hvor det handler om alt andet end NemId, login og det, der kan drille.

16 Baglæns og på ét ben i naturen

I Rougsø har de stor succes med træning af krop og sind for mennesker, som har svært ved at huske. Og det går over stok og sten – følg med!

20 Litteraturen som dåseåbner

En gang om ugen mødes en gruppe mænd i Odense og taler om digte og noveller og om, hvad ordene gør ved dem.

24 25 år med fart på

Vi tegner et portræt af motion gennem 25 år i ÆS – fra stavgang over zumba til motion i naturen – gennem idrætskonsulent og jubilar Karin Schultz.

26 Løb med en drøm

At opfylde en simpel drøm for en ældre, behøver ikke at være svært eller tidskrævende. Det opdagede Thomas, da han meldte sig som drømmeløber i Gentofte.

Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk

Oplag 20.000

Udsendes 4 gange årligt Design og tryk vahle+nikolaisen

Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

er ikke meget værd, hvis man ikke er noget for andre”

Christa er 86 år, har slidgigt i begge hænder og er afhængig af hjælp til sin rengøring. Alligevel står hun i spidsen for Hundesteds besøgsvensordning og tager selv på ugentlige besøg hos mennesker, der har brug for én at snakke med – eller et lift ud i det blå.

olen blinker i det blågrønne hav, og en stille vind har fat i marehalmen på stranden ved Lynæs Havn i Hundested. Christa Wendt er nået næsten ned til vandkanten, da hun vender sig om og slår ud med armene.

”Er her ikke skønt,” siger hun.

”Så længe jeg er rask og rørig, kan jeg køre mine besøgsværter en tur herned til vandet eller i skoven, når bøgen springer ud. Jeg kan skabe lidt solskin i deres liv. Og det har alle mennesker brug for.”

Christa har været besøgsven i Hundested i snart 20 år. I de sidste otte har hun også fungeret som aktivitetsleder i Hundesteds besøgstjeneste. Og hun er bestemt stadig både rask og rørig. Alligevel kan fysikken ikke helt det samme, som den kunne, da hun først meldte sig som frivillig

for snart to årtier siden. Christa er 86 år i dag. Hun har slidgigt i begge hænder. Og det i en sådan grad, at hun for et halvt år siden måtte indse, at hun ikke længere kunne klare rengøringen selv, men måtte have hjælp til støvsugning og gulvvask.

Christa er med andre ord et eksempel på, at man trods det, at man selv har brug for hjælp i hverdagen, sagtens kan være en stor hjælp i andres liv.

Hjemme i de lyserøde stuer serverer hun kaffe i musselmalede kopper. Christa har brug for støttebind på begge sine hænder på grund af gigten, men spilder ikke så meget som en dråbe, da hun hælder op.

”Hvis det er helt tosset, smører jeg lidt isgel på. Det er tommelfingrene, der er værst,” siger hun.

En kirurg har fortalt hende, at en operation kan lette smerterne, men at tommelfingrene i så fald ikke længere vil kunne bøjes.

”Du godeste,” sagde jeg, ”så kan jeg jo hverken trække mine trusser op eller køre bil. Og jeg vil jo kunne begge dele!”

Bilen, der holder foran huset ude i solskinnet, er en vigtig del af hendes hverdag. Hun kan komme rundt til sine mange aktiviteter. Stavgang, fællesspisning og korsang. Besøge sin familie, der tæller ikke mindre

end tre børn, seks børnebørn og seks oldebørn. Og sidst, men ikke mindst, så kan hun komme ud til de værter, der hver uge ser frem til hendes besøg.

”Jeg besøger to kvinder ugentligt. Og når vejret tillader det, kører vi en tur. Det er godt at komme lidt ud og få sol på næsen og vind i håret. Ikke mindst, når man er flyttet på plejehjem eller deslige, hvor der ikke altid sker så meget.”

Det vigtigste er dog snakkene, siger Christa. Uanset om de forgår på

Lynæs Havn eller hjemme i værternes stuer.

”Vi taler om det hele. Om det, der sker i Hundested, og ikke mindst det, der er sket i Hundested. En af de kvinder, jeg besøger, er amatørslægtsforsker og kan fortælle de mest fantastiske ting om byen og egnen, og de mennesker, der har levet her. Tiden flyver altid afsted. Og jeg kommer tit til at blive lidt for længe.”

Alle kan hjælpe – uanset forfatning Og det er det, det hele handler om, siger Christa. Mødet mellem to mennesker.

”For at blive en god besøgsven skal du jo hverken have stærke hænder, ben – eller en bil for den sags skyld! Du skal bare være imødekommende over for et andet menneske. Du skal have lyst til at snakke og ikke mindst lyst til at lytte. Og så er det jo i princippet ligegyldigt, i hvilken for-

Det giver mig så stor glæde at være noget for andre. At se, at jeg kan gøre en forskel i andres liv.

fatning du selv er. Du kan være ung, gammel, have handicap eller – som mig – have hænder, der ikke rigtigt kan det samme, som de kunne engang”

Christa har tænkt sig at fortsætte sit frivillige arbejde, så længe hun er i stand til det. Også når hun en dag måske bliver nødt til at tage bussen. For værternes skyld og for sin egen.

”Det giver mig så stor glæde at være noget for andre. At se, at jeg kan gøre en forskel i andres liv.”

På med støttestrømpen

Det har alligevel aldrig været hendes egen fysiske formåen, der har voldt hende besvær eller udfordringer udi at passe opgaven som besøgsven. Det svære ved virket som besøgsven er, når værterne går bort. Eller endnu værre i Christas optik, når de bliver så syge af demens, at deres tilværelse bliver svær.

”Det er hårdt, når et menneske, man er kommet tæt på, dør. Eller forsvinder ind i sig selv. Men det er jo det eneste, vi som mennesker kan være sikre på. At vi en dag skal herfra,” siger hun

”Indtil da handler det bare om at sætte sig op i sengen, tage støttestrømperne på og komme i gang med at leve sit liv. For sin egen og for andres skyld. For livet er jo ikke så meget værd, når man ikke er noget for andre.”

Vil du også være besøgsven?

Eller kender du en, som måske nok har lidt knas med fysikken, men hvor evnen til at lytte og humøret fungerer som det skal? Husk, når I skal rekruttere, at kigge andre steder, end hvor I måske plejer.

Få idéer eller sparring på rekruttering hos Louise Murman Spanning, tlf. 33 96 87 19, mail: lms@aeldresagen.dk eller

Tine Schiller, tlf. 33 96 86 48, mail: tsc@aeldresagen.dk

Yngre frivillige oplever stor værdi i mødet

Kun få unge melder sig som frivillige i Ældre Sagen. Men der er meget at hente i et møde mellem generationer. Ikke bare for dem, der bruger Ældre Sagens tilbud, men også for frivillige. Her fortæller tre unge frivillige om den forskel, de gør i andres liv – og om alt det, de får tilbage.

Barbara Gotved Petersen, 24 år og pædagogstuderende, besøgsven i Ældre Sagen

København City

Hvorfor engagerede du dig som frivillig?

En sommerdag sidste år kørte jeg gennem byen på cykel og mærkede, hvor fuld af liv den var. Alle var ude og nyde solen og alt det, en by som København kan tilbyde. Selvom det var helt vidunderligt, fik det mig til at reflektere over alle dem, der ikke var ude i solen. Dem, der sidder i deres lejligheder bag lukkede døre og følger med fra deres plads foran vinduet. Det fik mig til at undersøge, hvordan man kan bringe livet ind til dem, og det ledte mig helt naturligt til Ældre Sagens besøgstjeneste. I dag har jeg besøgt Tove på 89 gennem snart et år. Vi prøver at få et besøg i kalenderen én gang om ugen, men vi har ingen faste dage. Mit studieliv betyder, at jeg i nogle perioder har mere travlt end andre, så jeg har brug for fleksibilitet for at få det til at gå op. Heldigvis passer det os begge at lave aftaler fra gang til gang. Så bliver det også lidt mindre formelt.

Hvordan havde du det med at møde et menneske fra en helt anden generation end din egen?

Det føltes ikke spor skræmmende. Jeg tænkte, at hvis et menneske har bedt om at få besøg, og et andet menneske

har lyst til at komme på besøg, så kan det kun blive et godt møde. Også selvom man tilhører hver sin generation. Men jeg er blevet overrasket over, hvor meget mine besøg hos Tove giver mig. Jeg havde nok regnet med, at det først og fremmest ville være mig, der gjorde en forskel i hendes liv, men det går begge veje. Jeg er fra Færøerne, så jeg kender ikke København og byens historie så godt. Men Tove har boet her hele sit liv, og hun er en god fortæller. Jeg lærer så meget om en svunden tid, og om hvordan livet i byen har forandret sig. Hun viser mig billeder fra sin ungdom og sit liv. Det er megaspændende og helt enormt hyggeligt. Samtidig oplever jeg en ro hos Tove, jeg ikke oplever andre steder, og som jeg har opdaget, at jeg virkelig nyder. Når jeg har travlt, giver et besøg hos Tove mig noget at se frem til. For her er jeg bare til stede i nuet sammen med hende. Min puls kommer helt ned. Det er virkelig et frirum for mig.

Hvad siger dine jævnaldrende til, at du er frivillig i Ældre Sagen?

De synes, det er beundringsværdigt. Men de forstår nok heller ikke helt, hvor meget jeg selv får ud af at besøge Tove. Det er sandt, at jeg selv med meget små ting kan gøre en stor forskel for hende. Jeg kan for eksempel blive helt rørt over, hvor glad hun bliver, bare fordi jeg lige tager skraldet med ned. Tænk at så lille en gestus kan være så betydningsfuld. Men hun gør også en stor forskel for mig. I begyndelsen var jeg ikke helt klar over, hvad det var, jeg kunne bare mærke, at jeg var glad, når jeg gik derfra, og bar den følelse med.

med andre generationer

”Jeg lærer så meget om en svunden tid, og om hvordan livet og byen har forandret sig.”

Hvorfor engagerede du dig som frivillig?

Da mine børn blev teenagere, blev det tydeligt for mig, at jeg havde brug for noget nyt at kaste min energi og omsorg ind i. Men det skulle samtidig være noget, jeg kunne holde til efter en arbejdsskade. Tryghedsopkald virkede overskueligt, fordi jeg kunne ringe fra mit eget hjem. Alligevel var jeg bekymret, for jeg er før blevet overvældet og har måttet trække mig hurtigt igen. For eksempel fra skolebestyrelsesarbejde. Men her fungerede det bare så godt. Der er en forståelse i Ældre Sagen for, at alle har et potentiale, men at alle også kan have en svær dag. Det har betydet, at jeg føler mig helt tryg og pludselig kan bidrage med langt mere, end jeg troede, jeg kunne.

Hvad betyder det frivillige arbejde for dig?

Det giver mig en følelse af værd og meningsfuldhed i min hverdag. Når ungerne er sendt afsted om morgenen, sætter jeg mig med en kop kaffe og begynder mine opkald. Nogle er hurtige, mens andre er dybe og måske lidt mere alvorlige. Vi taler om stort og småt. Lige fra oldebørn til ensomhed. Det er meget livsbekræftende, også når det er svært, for jeg kan mærke, at jeg gør en forskel i andre menneskers liv. Jeg havde ikke regnet med, at det også ville gøre så stor en forskel i mit.

Hvordan gør det en forskel i dit liv?

Ældre Sagen har taget så sindssygt godt imod mig, og jeg må sige, at jeg bare er blevet helt vildt fanget af fællesskabet og stille og roligt er blevet mere involveret. Jeg er ved at blive kørt i stilling som den næste aktivitetsleder for tryghedsopkald. Og så er jeg – tro det eller lad være - også på vej ind i bestyrelsesarbejdet. Jeg sætter enormt stor pris på mit nye fællesskab. Både med de andre frivillige og med de værter, jeg har lært at kende gennem opkaldene. Det er stort at opleve den fortrolighed, der kan opstå på tværs af generationer, og mærke, hvor meget vi rent faktisk har tilfælles, selvom vi rent aldersmæssigt er helt forskellige steder i vores liv.

Hvorfor engagerede du dig som frivillig?

Jeg fik en hjerneskade som ung og måtte trække mig tidligt fra arbejdsmarkedet, men mærkede for nogle år siden et nyt overskud til at være noget for andre og blev besøgsven i Ældre Sagen på et plejecenter i Svendborg. I dag kommer jeg der en gang om ugen og besøger tre faste værter, men jeg er reelt til rådighed for alle beboere, der har brug en snak, en kop kaffe eller en lille tur ud i det fri. Samtidig er jeg blevet en del af Ældre Sagens frivillige netværk og deltager i møder, fællesspisning, arrangementer og udflugter. Det er noget, jeg synes er hyggeligt, og det sociale har været godt i mit liv.

Hvad betyder generationsmødet for dig?

Det er skægt, for andre frivillige spørger faktisk tit, hvordan det kan være, jeg er med, når jeg er så ung. Men jeg oplever kun aldersforskellen som positiv. Der er en selvoptagethed og rastløshed hos unge, som nok er helt naturlig, men som jeg nyder at være lidt fri for her. Og det at blive ældre betyder jo ikke, at man bliver mindre interessant – tværtimod. Jeg er omgivet af friske og aktive frivillige, der har massevis af livserfaring og hviler i sig selv. Det er virkelig dejligt. Jeg mødes også privat med frivillige fra Ældresagen. Vi hygger med strik, cafébesøg og spisning.

Hvad har dit frivillige arbejde betydet for dig? Jeg er overrasket over, at man med en meget lille indsats kan gøre så stor en forskel i andre menneskers liv. Og hvor meningsfuldt det føles i ens eget. Der er et smukt haveanlæg på plejecentret, men jeg er stort set den eneste, der ruller en tur derud med beboerne. De nyder det og smiler og stråler. Det er helt vidunderligt at se.

Stella Vang, 45 år og førtidspensionist, tryghedsopkalder i Ældre Sagen Haslev

Victoria Lynge Nielsen, 46 år og førtidspensionist, besøgsven i Ældre Sagen Svendborg-Gudme

”Det er stort at mærke, hvor meget vi har tilfælles, selvom vi er så forskellige steder i vores liv.”

”Selv en lillebitte indsats kan gøre en kæmpestor forskel.”

Sammen sætter vi dagsordenen

I Esbjerg Kommune lytter politikerne, når koordinationsudvalget fortæller, hvad der fungerer, og hvordan de kan forbedre forholdene for de ældre. Sådan har det ikke altid været. Men et koordineret samarbejde mellem lokalafdelingerne Bramming, Ribe og Esbjerg giver nu mærkbare resultater.

Hvis dialogen er konstruktiv, så lytter politikerne. Det ved koordinationsudvalget, også kaldet KOU, i Esbjerg. Udvalget består af to repræsentanter fra lokalafdelingerne Bramming, Ribe og Esbjerg. De repræsenterer samlet Ældre Sagen lokalpolitisk i kommunen, og når de mødes med politikerne på halvårlige møder og diskuterer ældrepolitiske emner, bliver deres forslag taget alvorligt.

Og faktisk er det koordinationsudvalget selv, der skriver dagsordenen forud for møderne med udvalget på rådhuset. De ved, hvad der rører sig, og de punkter, der skal diskuteres, bliver besluttet i et godt samarbejde mellem repræsentanterne fra de tre lokalafdelinger. Det fortæller udvalgets formand, Jenny Beck, der også er formand for lokalafdelingen i Ribe.

”Selvom vi er meget forskellige, så har vi stor respekt for hinanden på tværs af lokalafdelingerne. Vi kan sagtens være uenige, men vi er gode til at diskutere og finde løsninger, og sammen står vi stærkere – for tilsammen har vi over 20.000 medlemmer i ryggen, når vi henvender os til kommunen,” siger Jenny.

Politikerne i Esbjerg Kommune inddrager således koordinationsudvalget, som de nu betragter som hørringsberettiget på lige fod med kom-

munens ældreråd. Det vil sige, at de skal tages med på råd, når der bliver truffet beslutninger på ældreområdet. Da halvdelen af de såkaldte paragraf 79-midler, der støtter aktiviteter som besøgsvenner, indkøbsordning og tryghedsopkald, blev sparet væk, lyttede kommunen, fordi de grundigt fik forklaret, hvilke problemer det skabte. Og på den baggrund besluttede kommunen, at lokalafdelingerne fremover får midlerne fast.

Får politikerne i tale

Sådan var det ikke for seks år siden, hvor koordinationsudvalget kun blev inddraget i beslutninger på ældreområdet, når de selv pressede på for at blive hørt. Den tidligere formand for udvalget, Hanne Meyer, fik imidlertid en god idé, der har vist sig også at virke her seks år senere: at mødes med politikerne på møder kun med dem.

”Da koordinationsudvalget begyndte at holde særskilte møder og dermed få politikerne i tale, skete der noget. Det blev tydeligt for politikerne, hvad vi står for, og hvordan vi kan hjælpe dem. Det har også gødet jorden for forvaltningen, der nu spørger os til råds og inddrager os, inden de træffer beslutninger. For vi har jo rigtig mange kontakter rundt om i samfundet, som kommunen kan få gavn af,” siger Jenny.

Politik samarbejde

Det blev fx tydeligt, da koordinationsudvalget i samarbejde med sekretariatet i Snorresgade fik udarbejdet en spørgeundersøgelse, hvor 1.100 medlemmer gav deres svar på, hvilke forventninger de havde til seniorpolitikken i kommunen, inden den blev udarbejdet. Og da kommunen lyttede til en kritik af et nyt plejecenter i kommunen og rent faktisk fik handlet på det.

Giv kommunen konstruktiv kritik Opskriften på det gode samarbejde med politikerne og med kommunen som helhed er ifølge Jenny ret enkel: Det handler om at have en dialog, at være vedholdende og at gå konstruktivt til værks.

”Kommunen vil gerne høre, når noget går skævt, så de kan tage fat på det, men de vil også gerne vide, når noget fungerer, for det er jo også vigtigt at have gode eksempler at bygge videre på. Det synes jeg er ret vigtigt at huske på. For kommunen ved, at vi gerne vil hjælpe dem og ikke kun påpege, når noget går galt,” siger Jenny.

På samme måde oplever hun dialogerne med kommunens ældreråd og handicapråd som værdifulde samarbejdspartnere.

”Vi ser ikke hinanden som konkurrenter, for vi løser forskellige opgaver. Vores opgave i lokalafdelingerne er at gøre en masse for vores medlemmer – og det gør vi bedst, når vi lytter til hinanden og bliver lyttet til,” siger Jenny.

Invitér politikerne til møde, og skriv selv en dagsorden. Forklar, hvordan jeres erfaringer kan hjælpe dem på områder, som de har ansvar for.

Fortæl politikerne og forvaltningen, hvordan de kan gøre det bedre, men husk også at fortælle dem om alt det, der går godt. Det er vigtigt at have gode eksempler at bygge videre på.

Vær vedholdende! Hvis det ikke virker første gang, så prøv igen. Invitér til et nyt møde, eller prøv at se tingene fra en ny vinkel.

Hvad er Koordinationsudvalget?

I kommuner med mere end én lokalafdeling er der et koordinationsudvalg, også kendt som KOU. Det er Ældre Sagens lokalpolitiske repræsentation, og det skal varetage den lokale ældre- og sundhedspolitiske indsats, der skal sikre, at Ældre Sagen taler med én stemme over for kommunen. Koordinationsudvalget består af mindst to repræsentanter fra hver lokalafdeling i kommunen, hvoraf én skal være medlem af lokalbestyrelsen.

gode råd fra Jenny om det gode samarbejde

Rejs til Rom, Paris og Venedig

– hjemme hos dig selv

Den digitale verden er heldigvis mere end MitId, skat.dk og borger.dk. Ældre Sagens IT-frivilligkonsulenter viser, hvordan du kan bruge internettet til at tage på spændende digitale rejser i hele verden.

Det er ikke et helt almindeligt IT-kursus, de 32 it-frivillige i Ældre Sagen er dukket op til i kultur- og sundhedscenteret i Hammel denne tirsdag i maj. Kurset hedder ’Digitale oplevelser og rejser’, og ved tavlen står Jesper Holst i en fransk admiraljakke, mens han via Google Earth tager deltagerne med på en virtuel tur gennem Rom.

”Rom er min yndlingsby. Se bare den smukke Trevifontæne, hvor vi lige kan smide en mønt over venstre skulder. Ifølge sagnet betyder det, at man vil komme tilbage til byen en dag – og det vil vi jo gerne,” siger Jesper med et stort smil.

”Men hvad nu, hvis jeg gerne vil et andet sted hen nu? Som Venedig?” spørger hans undervisningspartner Martin Geysner.

”Jamen, det er jo et helt andet sted i Italien, Martin … Men det er heldigvis lige meget, for i den digitale verden kan vi flyve derhen på et splitsekund,” siger Jesper og giver computeren et par hurtige klik.

Og ganske rigtigt troner Sukkenes Bro nu frem på skærmen.

Som at være der selv Jesper og Martin er frivilligkonsulenter på IT og digitalisering i Ældre Sagen og afhol-

der for anden gang dette kursus, som er arrangeret af Distrikt 3. Det skal give et levende og sjovt indblik i de mange digitale muligheder og klæde deltagerne på til at arrangere et digitalt rejsearrangement hjemme i egen lokalafdeling.

”Vi vil gerne vise, at IT ikke kun handler om noget, der kan opleves som en pligt, men også om noget, der giver lyst. Den digitale verden er meget mere end MitID, og vi vil gerne vise, at det kan bruges til en masse spændende og sjove ting inden for kunst og kultur over hele verden,” siger Jesper.

På kurset kommer deltagerne derfor med på en rundrejse i Europa, hvor de ved hjælp af smarte onlineværktøjer bevæger sig rundt i Paris, Rom og Venedig, så man kan mærke stemningen i gaderne, opleve de store seværdigheder som Eiffeltårnet, Colosseum og Sukkenes Bro og nyde byernes lys om aftenen.

Rom er min yndlingsby.

”Der er mange ting, vi kan gøre online, som kan skabe en følelse af at være der selv. Vi prøver at gøre det personligt ved at tilføje vores egne historier og tilføje noget hygge med en lille kop italiensk espresso og små smagsprøver fra de pågældende lande. Der er mange måder at give folk oplevelsen af et sted på, mens de faktisk sidder på en stol hjemme i Danmark,” siger Jesper.

Smarte værktøjer

De to undervisere disker da også op med diverse lækkerier under kurset. Under besøget i Italien smutter Jesper rundt mellem bordene med et fad fyldt med smagsprøver på panforte, en særlig italiensk konfektkage. Det vækker stor begejstring hos deltagerne, der også har fået mange andre gode tips og tricks indenbords.

”Vi har allerede set en del ting, der var spændende. Vi har fået en masse links, vi kan bruge, som vi ikke kendte i

forvejen,” fortæller Mogens Riget fra Silkeborg og peger på onlineværktøjer som Google Arts & Culture og 360cities.net.

”Ja, dem kendte jeg heller ikke. De så ud til at være ret anvendelige. Det er godt med lidt ny inspiration, hvis vi skulle holde sådan en temaaften hjemme i vores lokalafdeling,” siger Chresten Dyhre, der er fra samme lokalafdeling.

Ved bordet ved siden af sidder Annemarie Jensen fra Randers, der deler de to herrers begejstring for kurset.

”Jeg er rigtig glad for at bruge IT og altid nysgerrig efter at lære nyt. Jeg ville aldrig selv tage på ferie i en storby, så det er spændende at kunne opleve nye steder på den her måde,” siger hun.

Oppe ved tavlen tager Martin igen ordet, for nu går rejsen videre.

”Nå, Venedig er jo bare ét sted. Hele Europa ligger for vores fødder, så nu tager vi toget videre til … Har I et bud?” spørger han ud i rummet.

”Wien?” lyder det.

Jep, lad os tage et smut til byernes by!

”Barcelona?”

”Paris?”

”Jep, lad os tage et smut til byernes by!”

Og sådan fortsætter de IT-frivilliges eksotiske rejse resten af eftermiddagen, hvor de også selv får mulighed for at lege med de forskellige værktøjer, indtil det er tid til at slukke skærmene og vende tilbage virkeligheden.

Vil du med på rejsen?

Vil du også vise noget af alt det sjove, digitale værktøjer også kan bruges til, i din lokalafdeling, så kontakt frivilligkonsulent Martin Geyser for idéer og sparring, mail mg@aeldresagen.dk

GODE VÆRKTØJER

TIL DIGITALE REJSER

Google Earth

Google Earth er et fantastisk rejseredskab, hvor du med få klik kan rejse over hele jordkloden og opleve byer og seværdigheder ved hjælp af satellit- og luftfotos.

360cities.net

Her kan du zoome ind på kort og bevæge dig rundt i gaderne via billeder og videoer. Du kan hele tiden flytte perspektivet, så du fx kan stå på jorden og flytte blikket op i himlen.

YouTube

På YouTube kan du finde en række fantastiske togrejser, som tager dig gennem nogle af de smukkeste steder i verden. Læn dig tilbage, og nyd udsigten – som var du der selv.

Google Arts & Culture

Her kan du tage på kulturelle eventyr til museer over hele verden, udforske storslåede kunstværker – og med et enkelt klik få oversat beskrivelserne til dansk.

HVAD DER ER GODT FOR HJERTET, ER GODT FOR HJERNEN”

I Ørsted mødes 12 mennesker med hukommelsesbesvær eller let demens hver tirsdag til morgenmad, sang og en rask gåtur med øvelser for både krop og hjerne. Ældre Sagens hold ’Krop- og hjernetræning’ giver desuden deltagerne noget helt andet: samhørighed.

Der bliver grint og sendt et par skeptiske blikke mod Anna Kirkegaard, da hun fortæller om den næste øvelse, der involverer en pind, en grangren og en blomst. De tolv deltagere har gået et par hundrede meter siden sidste øvelse og står nu i en rundkreds på græsset ved Tangkær Sø i Rougsø og lytter koncentreret. For nu skal de have pulsen op – og bruge hjernen samtidig.

”Når jeg holder den her pind op, skal I dreje rundt om jer selv, når jeg holder grangrenen op,

skal I gå to skridt frem, og når jeg holder blomsten op, skal I gå to skridt tilbage,” siger Anna.

Hun holder først pinden op, og alle drejer rundt. Det foregår ikke helt synkront. Men næsten.

”Uh, jeg bliver helt rundtosset,” lyder det fra en af deltagerne.

Bagefter holder Anna skiftevis grangrenen, blomsten og pinden op, indtil alle er med på øvelsen.

”Det er flot. Nu har I lært det. Det er sejt!”

Anna Kirkegaard er frivillig i Ældre Sagen Rougsø-Sønderhald, og hun har taget initiativ til holdet ’Krop- og hjernetræning’ for mennesker, der er under udredning for demens, oplever hukommelsesbesvær eller har demens i let grad. Det er tredje sæson for holdet, der begyndte i april sidste år og kører fra januar til maj og fra september til december.

”Der kan være op til to års ventetid på udredning for demens, og så tænkte jeg: ’Nej, den tid skal udnyttes.’ Derfor oprettede vi holdet, for vi ved, at motion, træning og socialt samvær kan være med til at forhale demens,” siger Anna.

Stimulerer krop og sind

De er i alt seks frivillige, som alle har en fortid i hjemmeplejen, hvor de har arbejdet med mennesker med demens og opbygget faglig viden om livet med demens. Det bruger de nu til at skabe en tryg og stimulerende træning.

”Der findes dokumentation for, at fysisk træning, socialt samvær og frisk luft er med til at skabe et godt miljø i hjernen. Derfor sørger vi for at komme ud i naturen og få motion, pulsen op og frisk luft til hjernen. Der er kun ét krav: Deltagerne skal kunne gå tre kilometer – og have lyst til at være med,” siger Anna.

Inden holdet går ud på dagens tur, begynder de altid med morgenmad og fællessang, for det sociale er vigtigt, og musik og sang er også en god stimulation for hjernen.

”De har det rigtig godt sammen på holdet. De morer sig og lytter til hinanden, når de er kede af det. De taler om, hvordan det er ikke at kunne huske sin kode til dankortet eller ikke at blive inviteret til sociale arrangementer,” siger Anna og understreger, at det altid er helt OK, hvis der er én, der lige zoomer ud af samtalen.

”Ja, alt er i orden her. Det skal være deres frirum. Der var én, der på et tidspunkt

sagde: ’Nogle tror, man er dum, fordi man har fået den sygdom. Det siger jo meget om, hvordan det føles for dem,” supplerer Hanna Dyhr, der sammen med Anna og Pia Tastesen udgør de frivillige i dag.

De er altid tre frivillige ad gangen. De hygger sig med det, og når de er tre, er der altid én, der er klar til at hjælpe, hvis der brug for en hånd til at holde balancen eller andet.

Alle er i samme båd

Det er ikke småting, deltagerne bliver sat til, når de er ude på deres rute. De når ikke at gå mange hundrede meter, før der kommer en ny øvelse. Da de når ned til broen over Tangkær Sø, skal de gå baglæns. Der er fuld koncentration, mens deltagerne

forsigtigt tager ét skridt ad gangen. Anna giver deltager Gudrun Kock et kram, mens hun siger: ”Du klarer det så godt”. Gudrun har været med på holdet siden januar og er meget glad for det.

”Jeg har fået at vide af lægerne, at jeg har begyndende demens, så det her er lige noget for mig. Det kvikker op! Vi bruger både hjernen og hjertet, og det er rigtig godt for mig,” siger hun.

Ude på broen beder Anna nu deltagerne om at stå på ét ben med lukkede øjne, mens de mærker solen i ansigtet og lytter til fuglenes kvidren og vinden, der suser gennem de høje siv. Bagefter skal de holde hinanden i hænderne to og to og skiftevis gå ned i squat, mens de siger femtabellen.

Holdet her giver mig en følelse af ikke at være den eneste i verden med hukommelsesbesvær.

”Dem, der kan, tager den bagfra fra 50. Er det for træls, tager I bare totabellen," siger Anna.

To af mændene går straks i gang.

”50 … 45 … 40 … 35,” skiftes de til at tælle.

Én af dem er Svend Torp. Han har været med på holdet siden starten, så det er hans tredje sæson. Han døjer med nervebetændelse og hukommelsesbesvær. For ham er holdet et rart frirum, og han glæder sig altid til at skulle afsted om tirsdagen.

”Vi har sådan et hyggeligt socialt pjatteri med hinanden. Det var begyndt at påvirke mig mentalt med de små handicap, men holdet her giver mig en følelse af ikke at være den eneste i verden med hukommelsesbesvær. Vi lærer nogle teknikker,

men det vigtigste for mig er, at jeg ikke skal skamme mig over det. Vi er alle i samme båd,” siger han og tilføjer med et smil:

”Og så er der selvfølgelig Anna. Hun er fantastisk til at skabe godt humør og motivere os.”

Og det er der vist ingen tvivl om: Det sidste stykke hjem foregår på en lang linje, hvor deltagerne skifter mellem en række forskellige gakkede gangarter.

”Sådan, så er vi færdige for i dag. Klap jer selv på skulderen. I har gjort det rigtig godt i dag,” slutter Anna af, inden holdet går – helt normalt – det sidste stykke tilbage til Frivillighuset, hvor der venter et glas dejligt koldt vand oven på alle strabadserne.

Mere om krop- og hjernetræning

Hvis du er blevet inspireret til at starte træning for mennesker med demens i din lokalafdeling, er der hjælp at hente.

Kontakt demenskonsulent Lotte Kofoed Hansen lkh@aeldresagen.dk eller motionskonsulent Karin Schultz kas@aeldresagen.dk

Om træningen i Rougsø-Sønderhald

Ældre Sagen RougsøSønderhald står bag tilbuddet, der er drevet af seks frivillige, som alle tidligere har arbejdet med mennesker med demens.

Holdet mødes hver tirsdag fra klokken 10-12, hvor der bliver trænet både krop og hjerne. De går en tur på omkring tre kilometer krydret med forskellige øvelser undervejs.

ET RUM FOR FØLELSER i litteraturen

Seks mænd mødes hver uge for at diskutere litteratur i Odense. Og selvom det ikke er en traditionel mandeaktivitet at tale om tekster, digte – og hvad de vækker, er det lykkedes frivillig Ole Mark at rykke en stadig større gruppe sammen om litteraturen – og det maskuline fællesskab.

Ole Mark indstiller sin højtlæsning og løfter blikket fra siderne med novelleteksten af den norske forfatter Per Petterson.

Novellen handler om en dreng. Han hedder Arvid og er måske syv-otte år gammel. Der vokser i hvert fald stadig slanger frem under hans seng, når lyset bliver slukket. Hans far kan fortsat løfte ham op i sine arme så let som ingenting. Og køle hans feberramte krop ned under en sval bruser.

Mændene omkring bordet har lyttet opmærksomt.

Nu stiller Ole Mark dem et spørgsmål

”Hvordan tænker I på jeres egen barndom – betyder den noget for jer i dag?”

Der er stille om bordet. Ikke på en ubehagelig måde. Snarere på en eftertænksom facon.

Så tager den første ordet. Barndommen er langt væk, oplever Søren Reeh. Det er kun de større begivenheder, han husker. Ikke hverdagen, stemningen eller følelserne.

De andre er tilbøjelige til at give ham ret. Men så alligevel ikke helt. Efterhånden som samtalen tager form, dukker der nemlig erindringer op, som ellers har været glemt længe.

Lyden af en far, der arbejder til sent ud på aftenen i sit karetmagerværksted, der ligger klos op

ad familiens stuer. Den trange, men trygge fornemmelse af at ligge flere søskende i samme seng. Og følelsen af at sidde på en fortovskant i korte bukser en tidlig morgen i maj og se de allierede styrkers soldater føre tyske soldater gennem gaderne.

Erindringer fra barndomslivet – også som det udspillede sig i hverdagen.

”Jeg har en meget tydelig erindring, fra jeg var omkring de fire år,” byder Kaj Therkelsen ind:

”Min lillebror er på vej over en dørtærskel. Og jeg tænker: ’Den klarer han ikke.’ Og så giver jeg ham et skub for at være helt sikker.”

Kaj Therkelsen griner.

”Jeg husker, jeg fik en ordentlig endefuld af min mor,” tilføjer han så.

”Der er heller ikke noget, der kan fremme hukommelsen som en ordentlig endefuld,” siger Søren Reeh.

Og så griner de allesammen.

Litteraturens kraft

Det er det, litteraturen kan, mener Ole Mark, der er frivillig i Ældre Sagen i Odense og har taget initiativ til læsegruppen, der afholdes her en gang hver anden uge. Den kan sætte gang i tanker, erindringer, refleksioner, gråd – og grin.

”Litteratur handler ikke kun om analyse, fortolkning og aktantmodeller. Litteratur handler også – ja måske især – om de tanker, som en god tekst kan bringe frem. Det er den måde, vi går til litteraturen på her. Der er ingen lektier eller forkerte svar. Kun gode samtaler om det, teksterne kan åbne op for hos hver især.”

Det er Læseforeningen, der i samarbejde med Ældre Sagen står bag projektet, der netop ikke handler om at anlægge en akademisk, men en personlig tilgang til litteraturen. Og som i alt sin enkelhed går ud på, at man møder op, får læst en tekst eller to op – denne gang Per Pettersons novelle ’Aske i munden, sand i skoen’ og Tom Kristensens digt ’Angst’ – og taler om, hvad teksterne sætter i gang.

Ellers er der ingen regler. Andet, end at gruppen kun er for mænd.

Ole Mark selv er oprindeligt uddannet cand.phil. i dansk, men har arbejdet et helt liv i IT-branchen. Og de fem fremmødte mænd udgør sammen med ham en broget flok. En landskabsarkitekt, en økonom, en ingeniør, en programmør og en skolelærer, der sent i livet videreuddannede sig til psykolog.

”Pointen er, at der ikke kræves nogen forudsætninger for at deltage. Andet, end at man er mand. For det skaber et andet rum, når her kun er mænd,” siger Ole Mark.

Det er ellers ikke altid let at samle mænd omkring foreningslivet. Størstedelen af de mennesker, der i dag benytter Ældre Sagens tilbud, er kvinder. Og sådan ser fordelingen også ud i de fleste andre af landets foreninger.

”Det er selvfølgelig et spørgsmål om kultur, men jeg tror på, at vi kan skubbe til den kultur. Det kræver dog, at vi laver nogle rum, hvor mænd kan mødes på deres egne præmisser – og få ørenlyd,” siger Ole Mark.

”Hvis der havde været kvinder her i dag, tror jeg ikke, de mænd, der er her, havde fået sagt så meget. Måske ingenting. Det kan lyde fordomsfuldt, men min erfaring er, at kvinder let kan fylde det sociale rum, og at de har det svært ved stilhed og tavshed. Den har vi lettere ved at rumme. Og måske også nogle gange brug for.”

Noget at samles om Og så kræver det, at der er noget at samles om.

Hvis der havde været kvinder her i dag, tror jeg ikke, de mænd, der er her, havde fået sagt så meget.

Ulf Løbner-Olesen, der er en ivrig læser og også fylder sin tid med vandreture og rejser, ville ikke have lyst til at mødes over bare en kop te og en snak.

”Der skal helst være et formål. Noget at mødes om og beskæftige sig med sammen med andre. Som i det her tilfælde, hvor vi samles om litteraturen. De anledninger kan jeg godt savne herhjemme. Man ser det jo i andre dele af verden. Ældre mænd, der samles om at spille boule på en plads i byen eller tager et spil skak i parken. De traditioner har vi bare ikke i Norden,” siger han.

Et maskulint netværk

Men det betyder ikke, at mænd ikke har brug for at mødes.

Ole Mark selv begyndte at involvere sig i Ældre Sagen, da han for halvandet år siden mistede sin kone. Og følelsen af tab – og det tomrum, der opstår efter et tab – kender flere af de andre fremmødte mænd godt til.

Da Søren Reeh efter en lang karriere som økonom med udstationeringer i blandt andet Afrika og Asien mistede sit job, vendte han hjem til Danmark og en ny hverdag, han i

OLE MARKS BEDSTE RÅD

TIL AT KOMME I GANG MED EN LÆSEGRUPPE

Ingen lektier

Mange forbinder litteratur med pligt og lektier. Tag det helt ud af ligningen, og gør det klart, at man alene skal møde op for at få læst en kortere tekst og et digt op og tale om dem ud fra sine egne forudsætninger.

Et fortroligt rum

Når man taler om litteratur i et personligt perspektiv, kommer man også hurtigt til at dele private oplevelser og holdninger. Og det er godt. Men aftal indbyrdes, at I kan tale sammen i fortrolighed, så alle trygt kan deltage i samtalen.

Tavshed og kage

Vær ikke bange for, at der kan opstå stilhed. Det er fint, at der også er plads til eftertænksomhed. Og nogle gange er tavshed også betydningsfuld. Og sørg for at servere et stykke kage. Søde sager er – ligesom litteraturen – godt at mødes om.

Læs som mand – er et projekt, som består af et samarbejde mellem Læseforeningen og Ældre Sagen, og som får støtte fra TrygFonden. Initiativet følges af forskere fra SDU. Læs mere om projektet på laeseforeningen.dk

lang tid havde svært ved at finde mening i.

”Det var svært. Og det kom bag på mig. Det var et reelt identitetstab, og det tog mig lang tid at komme ovenpå igen. Jeg har siden tænkt, at det ville være godt, hvis jeg havde haft et netværk, hvor jeg havde haft nogen at tale om de oplevelser med,” siger han.

Da Kaj Therkelsen mistede sin kone, kunne han også godt have brugt nogen at tale med.

”Jeg mødte min nye kæreste midt i sorgen ikke så længe efter min kones død. Og hun gjorde mig meget lykkelig. Men mine børn havde jo svært ved at forstå det. ’Betød mor så lidt?’ spurgte de. Og det var svært for mig at forklare, at alt det, deres mor havde betydet for mig, netop var det, jeg så desperat havde forsøgt at genfinde.”

Det netværk – eller den mulighed for at mødes og tale om de oplevelser,

erfaringer, glæder og sorger, som vi alle bærer i os, og som litteraturen kan være med til at lukke op for – er måske ved at opstå i Odense.

Læsegruppen har kun været i gang i et par måneder. Sidst mødte fire mænd op. I dag er her fem. Ole Mark håber på, at der kommer flere. Han vil gerne op på mindst otte. Så de kan bære et afbud eller to.

”Det voksende fremmøde og de gode, spændende samtaler, vi har, tyder på, at behovet og lysten er der,” siger han.

”Der er ellers ikke noget, der rimer så dårligt på mænd som digte, så jeg troede, det ville være noget af en udfordring,” fortsætter han og smiler.

”Men nu ser det faktisk ud til, at det rimer betydeligt bedre, end jeg havde forventet.”

Fra stavgang til SOME-motion

Karin Schultz kan i år fejre 25-årsjubilæum som Ældre Sagens sundheds- og idrætskonsulent.

Hendes år i foreningen udgør et lille stykke motionshistorie, hvor skiftende trends har forandret måden, vi bevæger os på. Her ruller jubilaren den historie ud.

Karin Schultz er på alle måder en kvinde, der tager sin egen medicin. I løbet af en almindelig uge skal hun helst forbi sit lokale fitnesscenter et par gange. Hun cykler til og fra arbejde. Uden undtagelse og i alt slags vejr. Og så drager hun to gange om ugen til Holte Roklub for at skyde som en pil gennem søen i sin kajak eller hoppe i en inrigger med sit rohold. Skulle der være for meget snak, minder hun venligt, men bestemt sine romakkere om, at nu skal de tie stille – for nu er det roningen, det drejer sig om!

“Man kan vel godt sige, at jeg er lidt erhvervsskadet," griner hun.

“Men jeg ved jo, hvad der skal til, hvis man vil sørge for at holde sin krop sund og stærk så længe som muligt. Og hvor vigtigt det er, at man gør det.”

Som Ældre Sagens sundheds- og idrætskonsulent i Frivilligafdelingen har det netop været Karin Schultz opgave. At hjælpe foreningens medlemmer til at holde deres kroppe stærke og sunde gennem sit arbejde med de forskellige lokalafdelingers mange

frivillige. Det har hun nu gjort i 25 år i samarbejde med landets frivillige. Gennem skiftende trends og motionsdiller. Og hendes snart tre årtier på posten kan derfor læses som et lille stykke motionshistorie. Den historie dykker vi ned i nu.

1998: Stolemotionens indmarch

Da jeg begyndte, var der stort set ingen tilbud om bevægelse og motion i Ældre Sagen. Der var lidt petanque og bowling. Men det var det. Ellers opsøgte medlemmerne motion andre steder. Derfor ville vi sætte ind med tilbud til dem, som ikke var stærke nok til at springe omkring i den lokale idrætshal, og introducerede stolemotionen. En motionsform, som – selvom den er skånsom – kan det, den skal: få pulsen op, sætte gang i bevægelse og træne styrke og balance. Det, der skete, var imidlertid, at vi så en kæmpe interesse og efterspørgsel på mere krævende motionsformer fra langt mere rørige medlemmer. Bare det at begynde at tale om motion inspirerede lokalafdelinger landet over til at sætte en

masse nye ting i værk. Og så var det jo bare at komme i gang med også at støtte den udvikling.

2004: Stavgang og en tur ud under åben himmel

Stavgangen er idrætshistorisk interessant, fordi den kom nedefra og fra de ældre selv, hvor det ellers ofte er unge, der sætter nyt i gang. Det var en kæmpe dille i de år. Alle skulle ud at gå med en stav i hver hånd. Så jeg måtte på stavgangskursus. Og så turnerede jeg ellers land og rige rundt og underviste for fulde huse. For mig var det spændende at lære noget nyt. Stavene betyder, at man får langt mere bevægelse og tempo i kroppen. Især hvis man er lidt usikker på benene. Og så kommer man ud under åben himmel. Ud i naturen. Noget man nok allerede dengang anede havde en positiv effekt, men som vi først langt senere helt forstod betydningen af. Der er et par enkelte lokalafdelinger, der holder fast i stavgangen, men ellers er det stort set dødt ud. Og det er faktisk ærgerligt, for det var og er en god motionsform. Heldigvis er der masser af tilbud med gåture i det fri.

Det er en kæmpe fornøjelse at arbejde med sundhed og idræt i Ældre Sagen. Fordi det vigtigt og meningsfuldt. Men først og fremmest fordi det sker i tæt samarbejde med de mange engagerede, idérige og hårdtarbejdende frivillige, der står for aktiviteterne rundt om i landets forskellige lokalafdelinger. Uden dem ville vi aldrig være kommet i mål med de indsatser, der er så vigtige for medlemmernes sundhed og trivsel.

2010: Zumbafeber og musikkens kraft

Da zumbaen gjorde sit indtog i 10'erne, viste det, hvor stor en kraft musikken – og måske især den rytmiske musik – har. Nogle kan jo slet ikke sidde stille. Musikken motiverer dem til at give den fuld gas og understøtter bevægelserne. Og det er jo lige det, der skal til for at få pulsen op og træne styrke og balance. Men andre synes, det er helt forfærdeligt med så højt og tempofyldt musik. Og så er der dem, der bare er håbløse til dans. Jeg hører nok til sidste kategori. Jeg måtte i hvert fald have assistance til at klæde de frivillige på. Man kan ikke uddanne en zumbainstruktør på en enkelt kursusdag, men vi lærte dem en dans eller to, som de tog med tilbage og byggede videre på. Zumba er et godt eksempel på musikkens potentiale i motionssammenhæng, men viser os også, at vi gennem skiftende trends også skal holde fast i klassiske motionsformer, så de, der ikke lige er

til nye dansediller og høj musik, ved, at der stadig er tilbud til dem.

2015: Naturen som træningsrum

For godt otte år siden introducerede jeg ’Naturen som træningsrum’. Det går, som navnet antyder, ud på at flytte motion og bevægelse ud af gymnastiksalen og ud i naturen. Den nære bypark, haven eller skoven. Det væsentlige er, at man kommer ud og bruger de elementer, der findes i uderummet til at træne de fire grundelementer: kondition, bevægelse, styrke og balance. Det kan fx være en træstamme eller et faststående bord/ bænkesæt. Gevinsten er, at man kommer ud af vante omgivelser og oplever variation i sin hverdag. Og at man føler sig tryg ude, fordi man er en del af en gruppe. Men vi ved også fra undersøgelser, at der er meget godt at hente alene i det at opholde sig i naturen. Ligesom motion ikke kun styrker kroppen, men også kan være med til at forebygge bl.a. de-

menssygdom og depression, så viser undersøgelser, at naturen kan have samme positive effekt på ens mentale helbred.

2021: Træn dig glad –nu også på nettet

Et af de første tiltag, vi udviklede i Ældre Sagen, var et motionsprogram med Lisbeth Dahl som vi kaldte Træn dig glad. Da det udkom første gang i 2001, var det på CD. Og det var tiltænkt medlemmer, der ikke kunne møde op til fælles motion i deres lokalafdeling, men i stedet kunne træne hjemme i stuen. I årene, der er gået, er Træn dig glad blevet løbende udviklet. Programmet udkom på DVD og fik sendetid på DK4, hvor det stadig kan ses mellem 09.00 og 14.00 mandag til fredag. Og i 2021 blev det så lanceret online, så medlemmer kan tilgå det præcis på det tidspunkt, der passer dem. Træn dig glad er og bliver et vigtigt tilbud. Men selvom vi får mange nye digitale muligheder, må vi ikke overse det sociale aspekt. Den digitale solotræning kan ikke erstatte den store gevinst, der er i at træne i et fællesskab. Når man mødes med andre for at bevæge sig, har det nemlig ikke kun effekt på ens fysik. Det har også en positiv effekt på ens trivsel og glæde i bredeste forstand. Fordi man netop gør det sammen med andre.

Karin Schultz 61 år, cand.mag. i samfundsfag og idræt, sundheds- og idrætskonsulent i Frivilligafdelingen.

Vil du løbe andres drømme i mål?

En vaffelis i solen, en tur til vandet eller en kold øl på en bænk i en park? Som drømmeløber kan du opfylde en enkelt drøm for et andet menneske. Det har de stor succes med i Gentofte, hvor nye typer frivillige, der ikke har lyst til eller mulighed for faste forpligtelser, er begyndt at melde sig.

Thomas Søgaard havde længe gerne villet stille sin tid til rådighed som frivillig. Han vidste bare ikke helt, hvordan han skulle bære sig ad med at få det til at lykkes. Han har nemlig ikke så meget af den. Tiden. Som 34-årig er han i fuld gang med at etablere sin karriere. Og så skal han også lige passe venner, familie – og sin kæreste selvfølgelig.

Derfor var det først, da Thomas faldt over et opslag på Facebook, der efterlyste såkaldte drømmeløbere – frivillige, som kan rykke ud for et par timer og forløse en drøm for et ældre menneske, at han meldte sig som frivillig.

”Det gav bare mening, jeg kunne sætte nogle timer af til projektet og gøre en forskel for et andet menneske uden at forpligte mig på en fast ugentlig dag. Og det passer perfekt i mit liv lige nu, hvor jeg har ret travlt, men stadig har stor lyst til at gøre en indsats for andre,” fortæller Thomas Søgaard.

En sommerdag i år mødte han derfor op på plejehjemmet Rygårdcentret i Gentofte for at møde Per – en ældre herre, Thomas aldrig tidligere havde truffet, og som det heller ikke var planen, at han skulle møde igen. Sammen skulle de bare tage sig en snak over en kop kaffe. For det var den drøm, Per havde meldt ud til personalet, at han godt kunne tænke sig opfyldt.

”Det er jo en meget beskeden drøm, og jeg må indrømme, at det ramte mig, at der nogle gange ikke skal mere til for at skabe glæde i et andet menneskes liv,” siger Thomas Søgaard og fortsætter:

”Men at det også skulle gøre en forskel i mit, havde jeg faktisk ikke regnet med.”

Mødet mellem de to mænd gik nemlig over al forventning. Det viste sig, at Per havde levet et rigt og spændende liv. Og at han var en god fortæller.

”Han fortalte, hvordan han som ung havde arbejdet på den gamle Tuborg-fabrik og læsset skibe på havnen. Og hvordan han senere i livet købte en gammel postbil og rejste ud i verden. Han tog færgen fra Spanien til Afrika og rejste rundt på det afrikanske kontinent de næste ti år. Han havde endda gamle sort-hvide fotografier i albummet, han viste frem. Det var helt vildt spændende og ren hygge,” fortæller Thomas Søgaard.

”Vi fik lynhurtigt en god relation, og timerne fløj afsted. Jeg endte med at blive langt længere end planlagt. Personalet måtte komme med mere kaffe,” griner han.

Nye typer frivillige

Det er Jette Dulong, social-humanitær kontaktperson i Ældre Sagen i Gentofte, der har været med til at starte drømmeløberprojektet op på Rygårdcentret. Det går i al sin enkelhed ud på, at personalet indhenter drømme fra beboerne, og at drømmene så videreformidles i lokalafdelingens Facebook-gruppe ’Drømmeløber Gentofte’ via de frivillige drømmekoordinatorer. Her kan potentielle drøm-

meløbere melde sig, hvis de ser en drøm, de mener, de kan opfylde. Dernæst sættes de i forbindelse med beboeren.

”Vi ville gerne lave et tilbud rettet mod mennesker, der hverken er mobile eller stærke nok til at komme ud til vores arrangementer og aktivitetstilbud, og samtidig appellere til en anden type frivillige, der måske ikke har tid eller overskud til at engagere sig på fast basis, men godt kan sætte nogle timer af fra tid til anden. For det skal ikke være nogen hemmelighed, at det kan være svært at rekruttere nye frivillige,” fortæller Jette Dulong.

Begge dele er lykkedes. Beboerne på Rygårdcentret har fortalt om deres drømme. Og nye frivillige har meldt sig i stor stil for at opfylde dem.

Det er jo en meget beskeden drøm, og jeg må indrømme, at det ramte mig, at der nogle gange ikke skal mere til for at skabe glæde i et andet menneskes liv.

Jette

En beboer har ønsket sig at komme en tur i byen. For at opleve livet i gaderne og besøge de butikker, hun tidligere handlede i. En anden har ønsket sig en tur i Zoologisk Have, mens en tredje drømmer om en tur til stranden. Han vil gerne helt ned til strandkanten, så han kan dyppe tæerne i vandet igen. Noget, han ikke har gjort i umindelige tider.

”Det er jo meget enkle og ganske beskedne ønsker, men de kan skabe stor lykke i et liv, hvor der ellers ikke sker så meget. Det er de små lysglimt i hverdagen, som alle mennesker har brug for at opleve og se frem til, men som personalet desværre ikke længere har mulighed for at skabe for de beboere, som ikke selv kan komme ud eller måske har få eller slet ingen pårørende. Og det har tilsyneladende gjort indtryk på folk,” siger Jette Dulong.

”De ser, at de med en meget lille indsats kan gøre en ganske stor forskel. Og det betyder noget, at de ikke skal forpligte sig. At det ikke er et bindende engagement,” siger hun.

Thomas Søgaard kan sagtens se pointen i, at drømmeløbet ikke skal være bindende. Det var netop derfor, han selv meldte sig ind i Facebook-gruppen. Men han har hørt, at Per fra Rygårdcentret har spurgt, om han mon ikke kunne komme forbi endnu en gang. Og det kunne han faktisk godt tænke sig.

”Vi har indtil nu fået at vide, at endnu et besøg ikke er lige opover. Der er jo mange andre, der også skal have opfyldt deres drømme. Men jeg håber nu, Per og jeg får lejlighed til at mødes og tale sammen igen. Om hans eventyr i Afrika, arbejdet på havnen og alt det andet, han har oplevet,” siger Thomas Søgaard.

”Men jeg var nu også gerne taget med den beboer, der ville i Zoologisk Have. Den drøm var bare allerede snuppet. Man skal være hurtig,” griner han.

Et korps af drømmeløbere

Rundt omkring i landet arbejdes der på at opbygge flere lokale korps af drømmeløbere. Hvis du vil have din lokalafdeling med, kan du bruge Gentoftes erfaringer og søge sparring i Sekretariatet.

Alliér jer med et eller flere plejehjem

Det er vigtigt, at ledelse og personale er med på idéen og støtter projektet. Det er nemlig dem, der skal hjælpe til med at identificere beboernes ønsker og sørge for, at den ældre og den frivillige finder hinanden, når drømmeløberen dukker op.

Brug kort for at åbne drømmene op

Personalet kan med fordel benytte sig af drømmesamtalekort med spørgsmål til drømme og ønsker. Kortene er skabt som inspiration til samtaler, der både genopliver minder og livshistorier og åbner op for drømme og ønsker. Find dem her: www.aeldresagen. dk/webshop

Bonus

Erfaring hos personalet på Rygårdcentret er, at kortene også åbner for samtaler med beboerne, som de ikke har haft før, og at de derved kommer til at lære beboerne endnu bedre at kende.

FÅ SPARRING HER

Find en til tre drømmekoordinatorer, råder konsulent i Frivilligafdelingen Louise Murman Spanning andre til. De skal i praksis fungere som aktivitetsledere og være gode til at bruge Facebook. Rollen tiltaler en ny type frivillig, som måske stadig arbejder.

Få råd og sparring hos projektleder på drømmeløberprojektet Signe Mathilde Dalsgård på mailadressen smd@aeldresagen.dk eller hos konsulent Louise Murman Spanning på mailadressen lms@aeldresagen.dk

Dulongs bedste råd til at starte et drømmeløberhold

Udvidet ældretelefon

Ældretelefonen skal på en udviklingsrejse over de næste tre år. Vi er i den forbindelse inspirerede af Børnetelefonen og vil gerne kunne tilbyde en samtalelinje til ældre som et tillæg til Ældretelefonen, som vi kender den i dag. Rollen som telefonven kommer ikke til at ændre sig, men vi får brug for flere gode folk til at passe Ældretelefonen, og vi får også brug for hjælp til at skabe kendskab til Ældretelefonen. Her håber vi, at I ude i lokalafdelingerne vil hjælpe til med at fortælle om Ældretelefonen, der bl.a. får til opgave at henvise til lokale arrangementer og aktiviteter. Vi forventer at være klar med første del af udviklingen i april 2024. Følg udviklingen på frivilligportalen.

Pssst!

Du kan også læse Aktiv på din computer eller iPad.

Ups! Røg dit Aktiv-blad ud med bunken af aviser, uden at du fik det læst? Er du kommet i tanke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger på nettet.

Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv

Mere sikker digitalt

Meget af vores hverdag og det, vi gør med vores penge, er flyttet på nettet. Det er tyve og banditter derfor desværre også. Men der er ting, du kan gøre for at sikre dig. Denne måned er national cybersikkerhedsmåned, og Digitaliseringsstyrelsen har samlet en række arrangementer, hvor du kan blive klogere og mere trafiksikker på nettet. Se mere her: www.aeldresagen.dk/aic23

Og bliv generelt klogere på din sikkerhed på nettet her: sikkerdigital.dk/borger

Få fuldt udbytte af M365

Nu har næsten alle 215 lokalafdelinger været igennem træningen i M365-universet, og nu er det bare med at høste fordelene ved at bruge løsningen. Her kan du nemlig gemme dokumenter i grupper, så I ikke skal sidde og sende vagtplaner og andet frem og tilbage. Og som aktivitetsleder får du en mail i den funktion, du er ansvarlig for, fx en besøgsvensmail, så din egen private mailadresse ikke bliver offentliggjort via Ældre Sagen.

Er din lokalafdeling endnu ikke aktiveret, så hør bestyrelsen, hvornår de påtænker at gå i gang med det, og bed dem kontakte Frivilligservice for at blive aktiveret på frivilligservice@ aeldresagen.dk

SKRIV TIL AKTIV

– vi vil så gerne høre fra dig!

Har du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig. Fx hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote. Det kan også være, du vil fortælle om, hvordan det er at begynde som frivillig – eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.

Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.

Vi glæder os til at høre fra dig. :-)

Sprudlende generationsmøder på festival

Under sommerens Roskilde Festival inviterede vi i Ældre Sagen sammen med festivalen og Madkulturen til generationstræf. Her samledes yngre og ældre til en snak om klima, bæredygtighed og madspild – og delte tips og tricks til at undgå madspild, leve mere bæredygtigt og passe bedre på klimaet. Vi kan nemlig have forskellige perspektiver på bæredygtighed, og heldigvis kan vi lære rigtig meget af hinanden. Hvis bare vi taler sammen. Til arrangementet lavede gæsterne mad sammen, teltet var fyldt med højt humør og gode samtaler, og frokosten blev nydt under åben himmel.

Vil du også gerne tale med andre om klima, madspild og bæredygtighed? Så kan du fx tage udgangspunkt i disse spørgsmål:

- Hvilke små vaner har du i din hverdag, som bidrager til den grønne omstilling?

- Hvad bekymrer dig mest i forhold til klimakrisen?

- Hvad ville du ønske, at flere mennesker gjorde for at bidrage til den grønne omstilling?

- Hvordan oplever du, at ældre håndterer klimakrisen?

- Hvordan oplever du, at yngre håndterer klimakrisen?

- Hvad kan du lære om bæredygtighed fra andre generationer?

Ældrepolitisk samarbejde styrker lokal indflydelse.

LÆS PÅ SIDE 10

I ROUGSØ HOLDER DE HJERNE OG KROP

I GANG.

LÆS HVORDAN PÅ SIDE 16

Kan man nå at blive forelsket, når man snart er 80?

Henrik på 77 drømmer om at genopleve den der sprudlende fornemmelse af forelskelse, som han husker fra ungdommen. Men han er også nervøs for, at det er for sent at genfinde kærligheden. Om det er det, bliver du klogere på i podcasten ’Finder Henrik kærligheden’. Her kommer du med, når han begiver sig ud i netdating, tager på rejser og kigger ind i sig selv i sin søgen efter en, han kan få bobler i maven over.

Lyt med på www.aeldresagen.dk/henrik eller find den der, hvor du finder podcast – og hvor du også kan lytte til alle Ældre Sagens andre podcasts.