Ældre Sagen MEDLEMSBLADET august 2019 by Ældre Sagen

M E D L E M S B L A D E T | A U G U S T 2 019

LOTTE FREDDIE:

STIK SNUDEN FREM SIDE 25

BRANDALARM! SIDE 49

NÆSTE STOP: SVENDBORG SIDE 89

BOFÆLLESSKABER BOOMER SIDE 76

ANNONCE

Altid med dansktalende rejseleder

En verden af gode oplevelser i godt selskab

TENERIFE

På opdagelse i

CUBA Fra

Langtidsrejse

19.999,-

Fra

11.999,-

12 dage

22 dage

Fascinerende og farverige Cuba

Subtropisk afbræk fra vinteren

På Caribiens største ø venter et pragtfuldt klima samt en unik historie og kultur. I selskab med vores dansktalende rejseleder og lokalguide kommer vi godt rundt om det autentiske Cuba, når vi oplever hovedstaden Havana og dykker ned i østatens kultur og blakkede historie, inden vi runder rejsen af med et 5-stjernet ophold i feriebyen Varadero ved en af verdens smukkeste strande.

Lad vinteren byde på en velfortjent pause med tid til selvforkælelse i godt selskab på vidunderlige Tenerife. Vi bor med halvpension i den charmerende by Puerto de la Cruz, og når dagene ikke fordrives med hyggeligt samvær over måltiderne, læsning i skyggen og spadsereture i byens hyggelige gader, tager vi sammen ud og oplever nøje udvalgte udﬂugtsmål på frodige Tenerife - øen med evigt forår.

Inkluderet i prisen:

• • • • • • • • • •

Fly København-Havana t/r, inkl. alle skatter og afgifter 4 nætter i Havana, 1 nat i Cienfuegos, 2 nætter i Trinidad og 3 nætter i Varadero 10 x morgenmad, 4 x frokost og 7 x middag Byrundture i Havana, Cienfuegos og Trinidad Besøg i Ernest Hemingways hus Inkl. Besøg på krokodillefarm og på cigarfabrik rejseforedrag Udflugt til sukkerrørsfarm før afrejse Besøg på Revolutionspladsen i Santa Clara Obligatoriske drikkepenge Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Afrejse: 17/11*, 19/1*, 12/2, 2/3 eller 18/3 * Den viste pris

• • • • • • • • • •

Fly København-Tenerife t/r, inkl. alle skatter og afgifter 21 nætter i Puerto de la Cruz på Hotel Weare La Paz***+ 21 x morgenmad 2 x frokost 20 x middag, inkl. ½ flaske vin og vand Inkl. Byvandring i Puerto de la Cruz Udflugt til La Laguna og Taganana halvpension Udflugt til maleriske Masca Besøg på vingård med vinsmagning Dansktalende rejseleder på hele rejsen

Afrejse: 26/10, 9/11, 23/11, 3/1, 17/1, 14/2 eller 28/2

Nye inspirerende kataloger på gaden Bestil katalogerne gratis på www.vitus-rejser.dk/katalog

www.vitus-rejser.dk Telefon 78 79 59 40 Sølvgade 15-17 · 1307 København K

Lotte Freddie er døbt Elise Tegner Albeck og stammer fra en kunstnerisk familie. Hun var en kendt model i 1960’erne og 70’erne. Foto: Per Morten Abrahamsen

August 2019

M E D L E M S B L A D E T | A U G U S T 2 019

LOTTE FREDDIE:

STIK SNUDEN FREM SIDE 25

BRANDALARM! SIDE 49

NÆSTE STOP: SVENDBORG SIDE 89

BOFÆLLESSKABER BOOMER SIDE 76

MENNESKER

13 Hverdagshistorier

Foto: Per Morten Abrahamsen

Mød 87-årige Margot Erstad, der er Damarks eneste selvstændige kvindelige gørtler.

18 Gang i karrieren

Læs om seniorer, der bliver på arbejdsmarkedet.

25 Kulør på tilværelsen

Journalist Mette Fugl har interviewet model og skribent Lotte Freddie.

30 Kunst på pæle

Billedhugger Gerda Thune Andersen bidrager med et kunstværk til Nord kystens Kunsttriennale 2019.

34 Æblerov

Æbleskrog kastet ud af togvinduer betyder, at der nu er vilde æbletræer langs en nedlagt jernbane på Fyn.

Jeg vil ikke ligne alle andre Skribent og tidligere model Lotte Freddie, 84, elsker farver og mener, at man skal skille sig ud og ikke ligne alle andre, hvilket mange danskere har en tilbøjelighed til. Man skal stikke snuden frem, siger hun blandt andet i et interview her i bladet.

Side 24-28 POLITIK

49 Brandalarm

Brandsikkerheden på danske plejehjem er en ”skal-opgave” i kommunerne, mener Ældre Sagen.

54 Hjemmebesøg nytter

En ny undersøgelse viser, at hjemmebesøg efter udskrivning fra hospitalet er en god investering.

58 Ønsker til politikerne

Hvad bør landspolitikerne i det nyvalgte folketing have fokus på? Vi har spurgt fire kommunale ledere.

DIVERSE

INDSIGT

71 Livskvalitet i gryderne

En datter og hendes demensramte mor laver mad sammen.

66 Fællesskab i H/F Enghaven

76 Nye boligformer

DET FASTE

Bofællesskaber for seniorer er en af de nye boformer, der vinder indpas.

80 Fortællekunst

Mundtlige historier glæder stadig børn og voksne.

85 Generationer

På sheltertur med barnebarnet.

89 Endestation

5 Leder

87 Sundhed

7, 9 Læserbreve

97 Ordet er frit

39 Skaf et medlem 98 Rådgivning 40 Sprog & ord

100 Krydsord

43, 45 Din økonomi

Konkurrencer: 63 Bjarnes klumme 22, 28, 74, 83, 100 AUGUST 2019

ANNONCE

OPLEVELSER I SYD Hotel Dagmar Hotel Norden 1 3

2 Hotel Vissenbjerg Storkro

Hotel Menstrup Kro Hotel 5 6 Vinhuset

Nørherredhus 4

HOTEL DAGMAR I RIBE

HOTEL VISSENBJERG STORKRO

HOTEL NORDEN I HADERSLEV

FORLÆNGET VÆGTEROPHOLD

MNIFERIE MED BESØG I ODENSE ZOO

DAMBÅDS-OPHOLD MED DEN SMUKKESTE BELIGGENHED OG UDSIGT

1. DAG: 3-retters menu Overnatning i charmerende dobbeltværelse 2. DAG: Morgenbuffet Boblende velkomstdrink Dagmar’s 4-retters aftenmenu og kaffe med sødt Overnatning i charmerende dobbeltværelse 3. DAG: Morgenbuffet 2 DØ GN Enkeltværelsestillæg PR. P ERSO kr. 350,- pr. dag N Tillæg lørdag kr. 100,- pr. person

1.895 ,-

HOTEL DAGMAR Torvet · 6760 Ribe · Tlf. 7542 0033 info@hoteldagmar.dk · www.hoteldagmar.dk

NØRHERREDHUS HOTEL I NORDBORG

OPHOLD I DE SMUKKESTE OMGIVELSER OPHOLDET BESTÅR AF: Eftermiddagskaffe og kage ved ankomst 2 x overnatning i standard dobbeltværelse 2 x 3-retters aftenmenu eller buffet 2 x morgenbuffet Billetter til Danfoss Universe parken til specialpris Guidet oplevelsespakke Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. døgn. Lørdagstillæg kr. 100,- pr. person.

2 DØ GN PR. P ERSO N

725,-

2 overnatninger med dansk morgenbord 2 x 2 retters aftenbuffet En hel dags entré til odense zoo Vissenbjerg Storkro er det perfekte udgangspunkt for alle de eventyrlige oplevelser på Fyn.

Enkeltværelsestillæg kr. 300,- pr. dag Børn under 12 år ½ pris Børn under 4 år i forældres seng gratis

2 DØ PR. P GN ERSO N

945,I DOB

BELTV

2 overnatninger i standard dobbeltværelse inkl. morgenbuffet 2 retter aftenbuffet (begge dage) Billet til Haderslevs nye Dambåd - sejler fra13.04.2019 Enkeltværelsestillæg kr. 350,- pr. dag Tillæg lørdag kr. 100,pr. person.

ÆR .

2 DØ GN PR. P ERSO N

995,-

VISSENBJERG STORKRO

HOTEL NORDEN

Søndersøvej 30 · 5492 Vissenbjerg Tlf. 6447 3880 · info@vissenbjergstorkro.dk www.vissenbjergstorkro.dk

Storegade 55 · 6100 Haderslev Tlf. 7452 4030 · info@hotelnorden.dk www.hotelnorden.dk

HOTEL MENSTRUP KRO I NÆSTVED

HOTEL VINHUSET I NÆSTVED

ALL-INCLUSIVE OPHOLD

SOMMEROPHOLD

3 dage med 2 overnatninger 2 x lækker morgenbuffet 2 x 2 retters menu eller buffet efter kokkens valg 2 x All Inclusive - med fri øl, vand og husets vin fra kl. 18-21

Hold 4 skønne ferie dage i Næstved på Byens ældste Hotel 3 x overnatning 3 x morgenbuffet 3 x 2 retters middag/2 retters buffet

Tillæg på kr. 150,pr. person pr. nat ved ankomst fredag og lørdag. Tilbudet gælder til 31. august 2019 Enkeltværelsestillæg på kr. 200,- pr. overnatning.

ALL IN CL OPH USIVE PR. P OLD ERSO N

749,-

SEVÆRDIGHEDER: Gavnø Slot • Møns Klint Byvandring i Næstveds gamle by Strandtur i Karrebæksminde Kählers fabrikker Lækker sejltur med Friheden.

P PR. P RIS ERSO FRA K

1.185 ,R.

I DOB VÆREBELTLSE

NØRHERREDHUS HOTEL

HOTEL MENSTRUP KRO

HOTEL VINHUSET

Mads Clausens Vej 101 · 6430 Nordborg · Tlf. 7445 0111 nhhus@nhhus.dk · www.nhhus.dk

Menstrup Bygade 29 · 4700 Næstved · Tlf. 5544 3003 menstrup@menstrupkro.dk · www.menstrupkro.dk

Sct. Peders Kirkeplads 4 · 4700 Næstved · Tlf. 5572 0807 vinhuset@danske-hoteller.dk · www.hotelvinhuset.dk

LEDER

Af Preben Staun, landsformand, Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen

Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør Kommunikationschef Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 616.000 DESIGN OG PRODUKTION

vahle+nikolaisen

FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD

19. august 2019

NÆSTE NUMMER UDKOMMER

4. oktober 2019

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50 aeldresagen@frontmedia.dk

BLADET PÅ CD

MedlemsService, tlf. 33 96 86 89

MEDLEMSKAB

Personkontingent 125 kr./halvår Familiekontingent 205 kr./halvår

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma-fr 10-15, to 10-18

RÅDGIVNING

Ældre Sagens rådgivning om sociale og juridiske spørgsmål: Tlf. 80 30 15 27 Åbningstider: Ma-ti-on-fr 10-14, to 14-18 Artikler kan citeres mod kilde angivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interview dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Fællesskab er godt D

et er stadig sommer, og hvis du er en af de heldige, der har en have, så er det nu, du for alvor kan høste frugten af den tid og det arbejde, du har lagt i den. Hvis du har fulgt med i serien om haveforeningen Enghaven, som medlemsbladet har bragt over de seneste par numre, og som fortsætter i dette og næste blad, så har du, som jeg, måske også bemærket, at arbejdet i haveforeningen handler om så meget mere end kartofler, salat og søde jordbær. Det handler nemlig i lige så høj grad om fællesskab. De uformelle samtaler hen over hækkene. De gode råd og den hjælpende hånd. Fællesskabet er betydningsfuldt. Det ved vi fra undersøgelser, og det bekræfter menneskene i haveforeningen. Det, der ikke betyder så meget, er, om samtalerne foregår over hækken, eller mens vi sidder ved siden af hinanden på motionscyklen i træningscenteret, eller når vi deltager i forskellige sociale sammenhænge. Det er ofte, når vi dyrker en fælles interesse, at vi møder andre menne-

sker, og det er den bedste medicin mod ensomhed. I Ældre Sagen står vores 20.000 frivillige bag et væld af arrangementer og aktiviteter landet over. Hver dag. Året rundt. Og der er noget for enhver smag, så uanset om du har lyst til at prøve en ny hobby, lære et nyt sprog, dyrke motion, spise, læse, dyrke et håndværk eller tager på rejse, udflugter eller til et foredrag sammen med andre, så er det en mulighed. Og vi ønsker, at alle bliver en del af et fællesskab – gerne med en fælles hobby eller interesse som omdrejningspunkt. Det gør nemlig snakken lettere og mere uformel. Kampen mod ensomhed er vigtig. Det er derfor, Ældre Sagen er med i Folkebevægelsen mod Ensomhed. Vi ønsker at sætte fokus på ensomhed, så det ophører med at være et tabu. Vi ved, at ensomhed går ud over helbredet. Og vi ved, at der er ca. 350.000 danskere over 15 år, der ofte føler sig ensomme. Af dem er 50.000 over 65 år. Derfor er det så vigtigt at opbygge og dyrke fællesskaber. Ligesom vi dyrker og vander vores haver.

AUGUST 2019

* Gælder for betalende voksen. Læs mere på dsb.dk

ANNONCE

2 børn rejser gratis med dig *

De største glæder er ofte gratis Er dine børnebørn som de fleste, så elsker de at køre i tog. Og det gode er, at du altid kan glæde 2 børn under 12 år med en togtur, uden det koster ekstra. Børnene rejser nemlig gratis sammen med dig på din billet eller dit kort. Det gælder både på de korte ture og de lange på tværs af landet, så der venter jer mange dejlige oplevelser sammen. God tur! Læs mere på dsb.dk

50306_DSB_2_børn_bedsteforældre_174x242_ÆldreSagen.indd 1

24/06/2019 10.28

LÆSERBREVE

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, att.: Redaktionen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Læserbrev”. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen får en æske chokolade.

Fortid og fremtid LEVER VI mest i fortiden, og er det den, vi taler om? Ja, det er det vel nok, men hvorfor? Forklaring: Vi føler os mest trygge ved fortiden, for den kender vi. Vi er jo selv en del af den. Vi har været der, og vi har overlevet den. Fortiden er det fundament, vi lever på – både de yngre og vi ældre. Det er et solidt fundament, som ingen kan lave om på. Derfor er vi trygge ved fortiden. Hvad så med fremtiden? Den kender vi ikke. Vi ved intet om den. Mange ældre i dag forstår dårligt nok den tid, vi lever i nu. Hvordan skal vi så kunne forstå og tale om fremtiden? Lad os se tilbage på alle de herlige stunder, vi har haft. Tænke på alle de dejlige mennesker, vi har mødt på vor vej, og håbe, at vore efterkommere også, når de bliver ældre, vil kunne se tilbage på fortiden og sige tak for alt. GERHARD PETERSEN, HOLSTEBRO

Den gamle lufthavn DET BRAGTE sandelig minderne frem, da jeg læste om VL-terminalen. Jeg var syv år i 1955, da jeg første gang fik lov til at cykle ud til min far for at hente ham i den ”gamle lufthavn”. Min far var chef for Flyveledelsen, havde kontor på 1. sal – med egen håndvask! Jeg fik lov til at komme op i kontroltårnet – det var meget spændende. Det var også spændende at stå på 1. sal og betragte de mange passagerer i transithallen. Mere spændende (for min far) var det måske, da min bror ikke kunne holde fingrene væk fra en stor rød knap. Han trykkede på den, hvilket udløste brandalarmen – selv på det tidspunkt var der mange brandbiler på lufthavnsområdet! Jeg selv begyndte som trafikassistent i lufthavnen (den nye) i 1965 – det blev til ca. 35 år inden for luftfart. Det må have ligget i generne. Jeg har mange dejlige minder fra både den gamle og den nye lufthavn. KARIN AXELSEN, RIBE

Mine minder

JEG FORLOD arbejdsmarkedet for et par år siden. Var i en børnehave med mange små og få voksne. Så mange gange gik det rigtig stærkt. For stærkt. Var alene med 22 børn. Jeg skulle på toilettet (nu). Meddelte børnene, hvor jeg gik hen. Styrtede afsted. Hurtigt ind – hurtigt ud. Rose på fire år stod ved håndvasken – jeg løb forbi. Rose: Lene? Lene: Ja. Rose: Du glemte at vaske fingre. Jeg styrtede tilbage til håndvasken og så afsted igen. Rose: Lene? Lene: Ja, hvad er der nu? Rose: Du brugte ikke sæbe! Tja, det kan gå for stærkt.

ARTIKLEN ”Kassevis af minder” (i junibladet, red.) var sjov at læse. Jeg var selv barn under krigen og husker ”Det er Richs, der drik’s, – men det er Danmarks, der dur”. Det var en sparsommelig tid. Ikke meget lys i stuerne, kun der, hvor man sad. Enkeltruder, som var våde indvendig om vinteren. Sparsom mad med meget grød og kartofler. Men sammenholdet i opgangen fejlede ikke noget. Vi var sammen i beskyttelsesrummet i kælderen, jeg – et lille barn – pakket ind i et tæppe, når vi gik derned. Flødeskum købte vi i en bakke hos ismutter, is til køleskabet i store blokke hos mejeriudsalget, som satte flasker med mælk uden for døren om vinteren, så der stod stivnet flødetop op af flasken. I dag har jeg alt, men mindes stadig den megen grød og det nære sammenhold. Nu er jeg 80 år og passer hus og have, så lidt heldig er jeg, skønt tallet på attesten vokser.

L E N E S T R AT E , VA N LØ S E

I N G E R V I B E K E S TO R M , E B E LTO F T

Hastig håndvask

AUGUST 2019

ANNONCE

Vi har et stort arbejde foran os i kampen mod hjertesygdom. Og vi kan ikke vinde kampen alene. Christian Gerdes Formand for Kardiologisk Specialeråd, RegionMidt Overlæge og speciallæge i hjertesygdomme

Gør din arv til en hjertesag Hjertesygdom kan ramme – uanset alder. Hvert år dør over 12.400 danskere af en hjertesygdom. Det svarer til hvert fjerde dødsfald. Forskerne gør hver dag små og store fremskridt, som gør en forskel for dem, der har hjertesygdom tæt inde på livet, men der er lang vej igen. Vi mangler at finde årsagerne til flere hjertesygdomme og forbedre behandlingen, så vi får flere hjerter til at slå længere. Hvis du betænker Hjerteforeningen i dit testamente, bliver der mere forskning. Og mere forskning betyder nye fremskridt, der hver dag redder menneskeliv. I vores testamenteguide kan du læse de generelle regler for arv og testamente, hvordan du opretter et testamente, og hvad du støtter, når du gør din arv til en hjertesag. Bestil vores gratis testamenteguide på hjerteforeningen.dk/arv eller ring på 33 66 99 00

LÆSERBREVE

Giv det videre TAK for endnu et godt nummer af Ældre Sagens blad. Der var engang, hvor immaterielt arvegods som erindringer om tidligere slægtsled viderefortalt i samtalen mellem generationer mindede os om vores aner eller rødder, om man vil. Generationer bor i dag ofte så langt fra hinanden, at de nære relationer mellem børnebørn/bedsteforældre er svage, fordi man ses for sjældent, og de stille stunder med hyggefortællinger om ”gamle dage” forsvinder. Husk at tale med dit barnebarn om gamle dage og det sparsommelige familieliv med én indkomst. A . E R I K S E N , E B E LTO F T

Dans er glæde og livskvalitet MOTION ER VIGTIGT for alle, og jo ældre man bliver, desto vigtigere er det at holde sig i gang. Da jeg fyldte 60 år, begyndte jeg at danse, hvilket er god motion og livsglæde. I dag er jeg 73 år og danser 7-10 timer om ugen i ni måneder om året. Jeg er så heldig at have en kone, som også vil og kan danse, så vi danser standard-/latindans 4,5 timer om ugen i danseforening og på danseskole. Somme tider er vi ude at danse fredag eller lørdag aften. Har du ingen dansepartner og ønsker at danse med en partner, findes der hjemmesider, hvor man måske kan finde en partner. Man kan også henvende sig direkte til danseforeninger eller danseskoler og spørge. Endelig kan man danse uden partner i linedans eller ballroom-fitness, hvor der også findes hold for +60-årige. J E N S O V E L A M B E RT, Ø L S T E D

J E G K A N N Æ S T E N I K K E KO M M E I TA N K E O M E T S M U K K E R E F L A G – DET ISLANDSKE ER OGSÅ SMUKT OG DET N O R S K E , M E N D E T D A N S K E …” Journalist og forfatter Peter Olesen i Jyllands-Posten om Dannebrog, der havde 800-årsjubilæum d. 15. juni.

Det vigtigste DET VIGTIGSTE ER, at du har det godt, det er ikke, om du er super flot, nej, det er, hvordan du har det indeni, om du føler dig glad og fri. Vær ikke uvenner med dig selv, du skal ikke være mønstermodel. Du er den, du er, hold fast i det, husk – du er havens orkidé. H A N S J Ø R G E N B U C H B E R G , K A LU N D B O R G

Id-kort med billede

HVOR MEGET kan der skæres ned på demensområdet? Demente er ofre, som ikke protesterer. Som pårørende kommer jeg hver dag og kører ture med min tidligere samlever. Jeg kører også gerne til lægehus med fx en urinprøve. Der skal skæres ned, og det seneste påhit er at forbyde kaffe til de pårørende. En kop kaffe koster vel ca. 35 øre at brygge – her kan spares indtil flere kroner om dagen – måske også i andre ældrecentre end det, jeg kender til. Det ser også ud til, at en såkaldt sansehave er lagt i mølposen. Jeg mener også, at en minibus altid skal være til rådighed, så der nogle dage kan køres ture, i stedet for at de demente keder sig.

UNDERTEGNEDE, der er 78 år, har været ude for vanskelige situationer i banken, der ville spærre min konto, hvis ikke min dokumentation blev bragt i orden. På posthuset er et id-kort med billede nødvendigt til udlevering af pakker. Jeg har aldrig haft kørekort, og mit pas er udløbet for flere år siden. Jeg henvendte mig til Borgerservice og fik det råd at få et knallertkørekort. Det kunne jeg få for 130 kr. og skulle medbringe min navneattest og sygesikringsbevis. Jeg skulle også gennemgå et knallertkursus til over 400 kr., så det er udelukket. En anden medarbejder fortalte, at hvis jeg var over 15 år – og det må man jo sige, jeg er – kunne jeg få et id-kort med billede. Det var godt nyt.

OLE HOLM, SKIVE

L I S P LO U G M A N N , KØ B E N H AV N Ø

Sparer på kaffen

AUGUST 2019

ANNONCE

SÆT GANG I BLODOMLØBET Tempozil indeholder ekstrakt af ginkgo biloba, der er kendt for sin gode effekt på kredsløbet. Ginkgo biloba hjælper med at bevare en god hukommelse som følge af aldersrelaterede forandringer og fremmer blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for synet og hørelsen. Bestil Tempozil på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40

ANNONCE SÆT GANG I BLODOMLØBET SÆT GANG I BLODOMLØBET

FOR SYNET, FOR SYNET,OG HØRELSEN HØRELSEN OG HUKOMMELSEN HUKOMMELSEN

B MLØ B O D O Ø E ✔ BL ODOML LS E L M ✔ BUKOM ELSE ✔ H KOMM U ELSE ✔ HØ R ✔ H RELSE Ø ✔H THED Æ R T ✔ THED Æ R T ✔ ✔ SYYN ✔S N

HAR HAR DU DU SVÆRT SVÆRT VED VED AT AT HUSKE? HUSKE? Ginkgo biloba i Tempozil hjælper med at bevare en god Ginkgo biloba i Tempozil hjælper med at bevare en god hukommelse som følge af aldersrelaterede forandringer hukommelse som følge af aldersrelaterede forandringer Når man kommer lidt op Når man kommer lidt op i årene, oplever mange, at i årene, oplever at blodomløbet ikkemange, længere ikke længere erblodomløbet i topform. Hukommelsen i topform. erermåske ikke Hukommelsen længere, hvad er måske ikke–længere, hvad den har været og hørelsen harer været og hørelsen ogden synet også–blevet rinog synet er også ringere. Det sker for blevet alle mengere. Det alleskyldes mennesker – ogsker kanfor bl.a. nesker – og kan bl.a. skyldes forandringer i kredsløbet – forandringer i kredsløbet – især i de små blodkar. især i de små blodkar. Tempozil indeholder eksTempozil indeholder trakt af ginkgo biloba,eksder er traktfor af ginkgo biloba, kendt sin gode effektder på er kendt for sin gode eff ekt på kredsløbet (mikrocirkulatikredsløbet (mikrocirkulation) og kosttilskud med ginkog kosttilskud med ginkgoon) biloba hører til blandt de go biloba til blandt de mest solgtehører i verden. mest solgte i verden.

Hukommelsen kan blive Hukommelsen kan blive dårligere med alderen. dårligere med alderen. Ginkgo Ginkgobiloba bilobahjælper hjælper med at bevare med at bevareen engod god hukommelse hukommelse Ginkgo Ginkgobiloba bilobafremmer fremmer blod-cirkulationen, blod-cirkulationen,hvilket hvilket ererspecielt specieltgodt godtfor forsynet synet ogoghørelsen. hørelsen.Ginkgo Ginkgobiloba biloba bidrager til et bidrager til etgodt godtsyn synog og enengod godhørelse hørelse

Mærk forskellen Mærk Når du forskellen starter på at tage et Når dutilskud starter af påginkgo at tage et dagligt dagligtvil tilskud af ginkgo biloba, du gradvist kunne biloba, en vil positiv du gradvist kunne mærke forandring mærke en positiv forandring på hukommelsen, da ginkgo på hukommelsen, ginkgo biloba indvirker påda kredsløbiloba på kredsløbet i de indvirker små blodkar. Det vil bet ihave de små blodkar. Detfxvil også indfl ydelse på også have indflydelse på fx synet og hørelsen. synet og hørelsen. Derudover indeholder Derudover indeholder Tempozil også Vitamin B6, Tempozil ogsåtilVitamin B6, som bidrager at mindske som bidrager til at mindske træthed. træthed. Blodomløbet forandres Blodomløbet med alderen forandres med Af detalderen blod, der cirkulerer Af deti blod, der cirkulerer rundt kroppen, får hjernen rundt i kroppen, får hjernen ca. 20 %. Når hjernen ca. 20 %. Når hjernen forsynes tilstrækkeligt med forsynes tilstrækkeligt med blod, undgår man f.eks. blod, undgår man f.eks. hukommelsesproblemer hukommelsesproblemer og og træthed. træthed.Derudover Derudover er er vitale vitale organer organersom somnyrer, nyrer, lever lever og og hjerte afh ængige af et hjerte afhængige af et godt godt blodomløb blodomløbfor for atatfungere fungere optimalt. optimalt.

Ofte bliver man opmærksom Oftnedsat e bliverblodcirkulation man opmærksom på på nedsat blodcirkulation ved at hænder og fødder ved at kolde, hændersimpelthen og fødder bliver bliverblodet kolde, har simpelthen fordi svært ved at fordi blodet ved at cirkulere helthar udsvært i de yderste cirkulere helt ud i de yderste lemmer. lemmer. Prøv Tempozil, der indePrøv Tempozil, der inde-af holder en kombination holder en kombination af B6. ginkgo biloba og vitamin ginkgo biloba og du vitamin B6. Så vedligeholder dit kredSå vedligeholder dit kredsløb og afhjælperdu dermed sløbskavanker, og afhjælper de der dermed kan være de skavanker, kan være forbundet medder nedsat blodforbundet med nedsat blodcirkulation. cirkulation. Læs mere på Læs mere på www.wellvita.dk www.wellvita.dk

HER HERKAN KAN DU DU BESTILLE BESTILLE TEMPOZIL Tempozil Tempozilkan kanprøves prøves påpåleveringsservice leveringsservicetiltilhalv halv pris prisforforførste førstepakke. pakke. Netop Netopnu: nu:Kr.Kr.99,99,forfor6060dages dagesforbrug. forbrug.

BESTIL BESTILPÅ PÅTLF. TLF.82 82 30 30 30 30 40 40 MANDAG-FREDAG MANDAG-FREDAG KL. KL. 8-16 8-16 ONLINE: ONLINE:www.wellvita.dk www.wellvita.dk

For synet For synet og hørelsen og hørelsen Ginkgo biloba fremmer blodcirku-

Ginkgo biloba fremmer blodcirkulationen, hvilket er specielt godt for lationen, er specielt synet oghvilket hørelsen. Ginkgo godt bilobafor synet og hørelsen. bidrager til et godtGinkgo syn ogbiloba en god bidrager hørelse. til et godt syn og en god hørelse.

Dårlig Dårlig hukommelse hukommelse Har du svært ved at huske, kan det

Har du svært ved at huske, kan det være på grund af dårligt blodomløb. være på grund af dårligt blodomløb. Mange oplever også, at det bliver Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig. Det er sværere at koncentrere sig. Det er nemlig to sider af samme sag. nemlig to sider af samme sag.

TTTræthed Træthed

Erdu duofte oftetræt, træt,kan kandet detskyldes, skyldes, Er ditblodomløb blodomløbmed medalderen alderenerer atatdit blevetdårligere. dårligere.Tempozil Tempozilindeholindeholblevet derB6-vitamin, B6-vitamin,der derbidrager bidragertiltilatat der mindsketræthed træthedog ogudmattelse. udmattelse. mindske

ANNONCE

Personer søges til test af næsten usynlige høreapparater Det er gratis & uforpligtende Der er sket meget i udviklingen af høreapparater. I dag lægger man knapt mærke til de små apparater, hvor teknik og design er afgørende for, at man får en god oplevelse. AudioNova Hørecenter leder efter personer, der i 14 dage vil prøve vores næsten usynlige høreapparat Virto B90-Titanium. Høretab kommer som oftest snigende, uden man bemærker det. Nedsat hørelse påvirker ikke kun personen selv, men også de pårørende. Vi kender alle sammen til de misforståelser, der kan opstå, når man hører et ord eller en sætning forkert. Disse misforståelser er et hyppigt problem, når man fører en samtale i selskab med flere personer eller i støjende omgivelser, og det kan være dybt frustrerende. Moderne kvalitetsapparater Hos AudioNova Hørecenter oplever vi, at der stadig er en del fordomme omkring høreapparater. Mange tror, at de er store, at de hyler, eller at de er ubehagelige at have på. Virto B90‑Titanium høreapparater er teknisk avancerede, nemme at betjene og sidder inde i øret, hvilket gør, at man knapt bemærker dem. AudioNova giver dig nu mulighed for at teste Virto B90‑Titanium i 14 dage – gratis & uforpligtende. Testen er ikke videnskabelig, den fokuserer alene på brugernes oplevelser. Til sidst i testforløbet beder vi dig besvare et spørgeskema.

Testpersoner søges! Ring nu på:

70 60 60 36

Tilmeld dig senest den 22. oktober

HUSK: Hos AudioNova er du altid velkommen til at tage en pårørende med. Ring allerede i dag, og tilmeld dig som testperson. Vi tager også telefonen i weekenden.

Næsten usynlige høreapparater Virto B90‑Titanium høreapparaterne sidder inde i øret og er ikke alene næsten usynlige, de har også helt unikke funktioner, som gør, at brugeren ikke skal anstrenge sig for at lytte og forstå. Apparaterne er ganske enkelt en rigtig god løsning i mange daglige høresituationer. AudioNova søger testpersoner til at teste det næsten usynlige Virto B90‑Titanium, som er et af vores mest banebrydende høreapparater. Det er lavet af titanium, hvilket muliggør en individuel tilpasning, som giver stor komfort. Formålet med testen er at undersøge, om teknikken lever op til brugernes behov, og det er både gratis og uforpligtende at teste.

I-øret-høreapparater. Prøv Virto B90-Titanium, som er: • • • •

Næsten usynligt, da det sidder i øret Individuelt tilpasset og dermed konfortable Ny teknik og dermed fremragende taleforståelse Naturlig lydkvalitet og dermed behageligt for dig

Hvem kan blive testperson? Deltagelse i testen forudsætter, at du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder du har et høretab, samt at du enten ikke har høre‑ apparater eller har apparater, som er mere end 3 ½ år gamle.

AudioNova har mere end 115 hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på www.audionova.dk

MENNESKER

Margot Erstad er Danmarks eneste, selvstændige kvindelige gørtler. Hun er 87 år og har ingen planer om at gå på pension.

Hverdagshistorier om danskere Af Vera Bundgaard

Foto Lars Horn

M.P. Bruuns Gade i Aarhus ligger der noget så sjældent som en gørtlerforretning. Her hersker 87-årige Margot Erstad, der er Danmarks eneste selvstændige kvindelige gørtler. Siden hun i starten af

1950’erne kom fra Tyskland til Aarhus, har hun brændt for det gamle og traditionsrige håndværk – og gør det stadig. Gørtlere fremstillede før i tiden blandt andet lysekroner, bæltespænder og fanebeslag i messing

og andre metaller, men faget er i dag trængt af industrialiseringen og materialer som rustfrit stål, aluminium og plast. Alligevel åbner Margot Erstad hver dag sin forretning og har ingen planer om at gå på pension. AUGUST 2019

HVERDAGSDANSKERE

Bidt af gørtleriet 87-årige Margot Erstad driver stadig en traditionel gørtlerforretning i hjertet af Aarhus

Af Vera Bundgaard

Foto Lars Horn

Det er bedre at have system i rodet end rod i systemet,” står der på skiltet i baglokalet. Margot Erstad ler hjerteligt og bedyrer, at der faktisk er system i de mange dørgreb, lysestager og andre metalgenstande, der ligger rundt omkring på borde og hylder i det lille lokale.

”Jeg ved, hvor alting er,” fastslår hun. Og selvfølgelig ved hun det. I 65 år har hun haft sin faste gang i lokalerne i M.P. Bruuns Gade i Aarhus. Her har der siden 1901 ligget et gørtleri, som Margot Erstad på flere måder tabte sit hjerte til, da hun kom til byen i starten af 1950’erne.

”Jeg var ung pige i huset hos familien Erstad-Pedersen, og jeg fik lov til at hjælpe til i værkstedet og blev bidt af håndværket. Familien havde en søn, og det blev min skæbne,” fortæller hun. De to blev gift i 1954, og da hendes svigerforældre døde inden brylluppet, stod det unge par pludselig med an-

Gamle sort-hvide billeder af M. P. Bruuns Gade.

Margot Erstad har drevet værksted og butik, siden hendes mand døde i 1962.

svaret for at føre familievirksomheden videre. Sønnen var tredje generation og havde en arbejdsom Margot Erstad ved sin side. ”Dengang lærte jeg at forme ting og sager, og om aftenen gik jeg til bogholderi. Min mand sagde til mig, at det var vigtigt, at jeg lærte ordentligt dansk, for vi havde jo kunder, der havde penge. Folk kom fx og bestilte bronze-urner, som de kunne have stående, til den tid kom,” fortæller hun. I værkstedet og støberiet i baggården fremstillede de maskinskilte til DSB’s lokomotiver, skrevet med små bogstaver, som Margot Erstad lavede modellerne til. Bæltespænder og skjolde til grænsepolitiet samt greb til Jægers pengeskabsfabrik i Aarhus stod også i ordrebogen. ”Vi lavede også massevis af fanebeslag til foreningsflag. Når foreninger-

ne i dag kommer forbi med deres flag, kan jeg genkende mange af dem. Dem har vi selv lavet,” siger hun og tilføjer, at firmaet også har produceret i hundredvis af lysekroner til kirker siden 1901. Krigen på Sild Vejen til gørtleriet i Aarhus var ellers ikke oplagt for Margot Erstad. Hun blev født i 1931 på den tyske ø Sild syd for grænsen, hvor hendes forældre havde et mindre hotel. Som ældste datter var det meningen, at hun med tiden skulle overtage hotellet. ”Mine forældre var selvstændige, og de var altid beskæftigede. Jeg kan kun sige tak til dem for min gode opdragelse, og til mine gode bedsteforældre, der var med til at sætte rammerne om, hvad vi skulle. Det er noget, der følger én hele livet,” siger hun.

Barndommen blev dog præget af den nazistiske magtovertagelse i 1933 og verdenskrigen, der fulgte efter. ”Krigen forandrede hele vores tilværelse. Før var der altid sommergæster, blandt andre familien fra Opel-fabrikkerne og skuespillere fra Berlin. Jeg hjalp til og lærte at omgås den slags gæster. Hvis mine forældre var ude, lå nøglen til vinkælderen i børneværelset, så jeg var inde i alt,” fortæller hun. ”Med krigen kom der soldater i stedet for gæster, og der var kæmpe kanoner i klitterne. Flyene fra England fløj altid ind over Sild på vej til og fra bombetogter mod de store byer. Vi børn sad hele dage i beskyttelsesrum og fik undervisning,” husker hun og fortæller videre: AUGUST 2019

HVERDAGSDANSKERE

OM Margot Erstad • Født 1931 på den tyske ø Sild. • Elev på Vojens Ungdomsskole, 1947, og Ry Husholdningsskole, 1950. Derefter i huset hos familien Erstad, der havde et gørtleri. I 1954 gift med familiens søn. Overtog gørtleriet efter hans død i 1962. Selvlært og Danmarks eneste selvstændige kvindelige gørtler. • Driver en gørtlerforretning i Aarhus. • Har en datter.

Margot Erstad blev bidt af gørtlerhåndværket i en ung alder. I dag laver hun mest reparationer.

”Det blev værre frem mod 1945. Jeg har prøvet at sulte, og vi havde ikke brænde til at fyre med. Min far blev indkaldt i krigens sidste tid, og pludselig kom der en masse flygtninge. Der blev banket på døren, og så havde vi flygtninge i huset. Vi havde intet at sige. Jamen altså, det var frygteligt.” I skolen blev elever offentligt afstraffet, og hun husker, hvordan rektor slog en dreng med spanskrøret i skolegården, mens børnene var tvunget til at se på. En anden episode har også brændt sig ind i erindringen. ”På vej hjem fra skole sammen med en kammerat kom vi forbi fotoforretningen, hvor vi så fire SS-folk slæbe konen ud i en bil. Hun var jøde, og vi så hende aldrig igen. Vi kendte hende jo. Det er noget, man aldrig glemmer,” siger hun og understreger: ”Ingen i vores familie var nazister, men det skulle man gå stille med dengang. Jeg blev tvunget ind i Hitler-Ju-

gend (den nazistiske ungdomsorganisation, red.). Det med tvang har altid været mig inderligt imod.” Danskheden blusser op Efter krigen stod Margot Erstad i et vadested. Hun kunne sagtens få arbejde, men ingen læreplads. Familiens hotel kom ikke op at køre igen, så planerne om, at hun skulle overtage det, måtte opgives. ”Min far blev aldrig sig selv igen, og hvad skulle man så? Mor havde tæt kontakt til Danmark, fordi hun havde været feriebarn efter Første Verdenskrig. Derfor havde vi meget med Danmark at gøre, og danskheden blussede op i Sydslesvig efter krigen,” fortæller hun. Margot Erstad kom ind i det danske foreningsliv på øen og begyndte at lære dansk, og så fik hun mulighed for at komme på ungdomsskole i Vojens. ”Det var paradis for os! Vi fik danskundervisning, og efter fem må-

OM gørtlere Gørtlere fremstiller lamper, lysestager, skilte m.m. i messing og andre metaller. Navnet ”gørtler” kommer af det tyske gürtel = bælte, fordi gørtlere tidligere lavede bl.a bæltespænder. Før Anden Verdenskrig lå der nærmest et gørtlerværksted i hver anden baggård, men antallet af traditionelt arbejdende gørtlervirksomheder er siden da faldet markant. Industrialiseringen har medført, at der kun er en meget lille markedsandel tilbage for gørtlerens håndværksprodukter, samtidig med at materialer som rustfrit stål, aluminium og plast har vundet indpas. Uddannelsen som gørtler blev nedlagt i 2012. Kilde: Center for bygningsbevaring i Raadvad og Metalindustriens Uddannelsesudvalg.

neder havde jeg lært dansk. Så sig ikke, at dansk er umuligt at lære! Det var ganske forfærdeligt, da vi skulle hjem igen, men dengang bestemte englænderne jo, hvor længe vi måtte opholde os i Danmark,” siger hun. Hun fik dog snart lov til at vende tilbage og kom nu på Ry Husholdningsskole, og bagefter fik hun plads i huset hos gørtlerfamilien i M.P. Bruuns Gade i Aarhus. Eneste kvinde Kun fire år efter at Margot Erstad blev gift med familiens søn, fik han kræft og døde i 1962, 46 år gammel. Parret havde fået en datter, og nu var hun enlig mor og enearving til både huset og gørtleriet. ”Så stod jeg der, og hvad gør man så? Firmaet havde fem ansatte, og de opfordrede mig til at fortsætte, for jeg havde jo også drevet virksomheden, mens min mand var syg,” siger Margot

Erstad. Hun tog udfordringen op, men det var omskiftelige tider. I 1970’erne måtte hun lukke støberiet på grund af myndighedernes miljøkrav, og der blev mindre at lave. Hun åbnede derfor forretningen ud mod gaden, så de kunne sælge deres varer fra egen butik. ”Da jeg tog over, var jeg den eneste selvstændige kvindelige gørtler i landet, og det er jeg stadig. Mændene i gørtlerlauget tænkte nok: Nå, skal vi nu også have sådan en i foreningen? Men jeg kan kun sige, at det har været godt og er det stadigvæk. De fandt ud af, at jeg kunne noget,” siger hun. Margot Erstad viser rundt ude i værkstedet, hvor der hænger en lysekrone, som virksomheden har fremstillet i 1924, og som nu skal pudses op. Hun arbejder stadig derude, men nu mest med reparationer. I butikken hænger gamle sort-hvide billeder af gaden i forrige århundrede. Udover gørtleriet er der kun

værtshuset Peter Gift, en garnbutik og Schweizerbageriet tilbage fra dengang. Aarhus Oliefabrik, der engang var én af byens største arbejdspladser, er i dag erstattet af et nybygget hotel lige over for gørtleriet. Tiderne skifter, men hun vægrer sig ved at sige, at gørtlerfaget er på vej ud. ”Jeg vil hellere kalde det et sjældent fag. Mange ting bliver lavet i plastik i dag, og der kommer så meget fra Kina, men det holder ikke så længe. Der er ingen forståelse for, at ordentligt håndværk koster,” mener hun. I en alder af snart 88 har hun ingen planer om at lukke butikken og gå på pension. ”Så længe hovedet fungerer, og jeg kan gå på mine ben, bliver jeg ved,” siger Margot Erstad.

AUGUST 2019

ARBEJDSLIV

Tre mennesker, født i hvert deres årti og med vidt forskellig faglig baggrund, har valgt hver deres strategi i forhold til at fortsætte i job eller skifte spor. Fælles for dem er, at deres arbejde skal betyde noget for andre. Chefkonsulent Poul-Erik Tindbæk har gennem ti år høstet erfaringer om, hvordan arbejdsmarkedet har svært ved at favne den nye generation af seniorer. Læs mere om seniorer på arbejdsmarkedet på de næste sider.

Gang i karrieren Af Linda Nordahl Jakobsen

“

Det er ikke gået op for alle, at vi har en ny form for aldring, en ny livsfase, der ligger mellem voksen og gammel – og med gammel mener jeg så gammel, at du ikke længere kan klare dig selv,” siger Poul-Erik Tindbæk. Han har en Ph.d. i folkeoplysning, er chefkonsulent i et firma, der vejleder seniorer og virksomheder og er også frivillig ”skoleonkel” på Højvangsskolen i Stavtrup. ”Fælles for den nye generation af seniorer er, at de gerne vil kunne sætte deres talenter og kompetencer i spil, at arbejdet er meningsfyldt og at det gavner andre mennesker,” siger Poul-Erik Tindbæk. Han tilføjer, at mange seniorer i denne og kommende generationer

Rådgivning til seniorer Læs mere på: • seniorerhvervdanmark.dk • en3karriere.dk

gerne vil blive på arbejdsmarkedet og være med til at udvikle de værdier, som arbejdslivet rummer. Men både det offentlige og private halter langt bagefter i forhold til at rumme den nye generation. Som eksempel nævner han de seneste overenskomster, der siger, at der skal holdes senior-samtaler på arbejdspladsen. ”Sandheden er, at mange seniorer og unge HR-chefer helst vil undgå den samtale, fordi den stadig opfattes som afvikling i stedet for udvikling. Det er ofte op til den enkelte seniormedarbejder at kæmpe sin kamp for at få udvikling ind som omdrejningspunkt i sådan en samtale,” siger PoulErik Tindbæk. Hans ønske er, at alle senior-samtaler og medarbejderuviklingssamta-

ler på en arbejdsplads skal handle om udvikling i jobbet – ikke primært afvikling. Med mindre den ansatte selv er klar til det. Poul-Erik Tindbæk mener ikke, at den økonomiske gulerod, som blev indført i år med en skattefri senior-præmie, hvis man bliver et år mere i arbejde efter pensionsalderen, vil få den store betydning. ”De mange seniorer, der vælger at blive i job, gør sig jo mest deres overvejelser over, hvilke værdier jobbet giver dem og ikke mindst de sociale relationer. Når vi arbejder som seniorer gør vi det også for vores egen skyld, fordi vi er med til at give noget til andre. I den sidste ende er det lysten, der driver værket, ” siger Poul Erik Tindbæk.

Skattefri seniorpræmie Er du født 1. januar 1954 eller senere, er det muligt at få en skattefri præmie, hvis du arbejder det første år efter alderen for folkepension. Præmien er på 30.000 kroner, som du vil få udbetalt, hvis du arbejder mindst 1.560 timer i løbet af året. Det svarer til mindst 30 timer om ugen i gennemsnit. Læs mere på aeldresagen.dk/seniorpraemie

Bente Kristensen Uddannet tandklinikassistent i 1975. Ansat i Den Kommunale Tandpleje i Struer siden 1985. Som 58-årig begyndte hun på akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis (AOP) og har taget to moduler i hhv. 2014 og 2017 i kommunikation og administration og drift.

Ingen mimrekort her, tak Af Linda Nordahl Jakobsen

Foto Mike Kolöffel

-årige Bente Kristensen spørger: Skal jeg trække mimrekortet; sige, at nu er jeg snart ved vejs ende med mit arbejde, og så behøver jeg egentlig ikke at gøre mere for at udvikle mig eller lære nyt – eller skal jeg trække studiekortet?” Det var kardinalspørgsmålet for Bente Kristensen, da hun skulle til en medarbejder-udviklingssamtale med sin chef. Som udgangspunkt ville chefen tale om seniorordning. Men Bente Kristensen havde forberedt sig grundigt til MUS-samtalen, hvor hun fortalte om en kompetencegivende efteruddannelse i Aarhus, som hun gerne ville i gang med. Hendes chef var på med idéen. ”Det kræver hundrede procent opbakning fra familien og selvfølgelig også fra arbejdspladsen. For jeg har brugt meget tid på at læse, skrive opgaver og forberede eksamensopga-

ve også. De gange, hvor jeg skulle til Tandlægehøjskolen i Aarhus, har jeg været af sted fra 6.30 om morgenen og så først hjemme igen ved 19-tiden om aftenen,” forklarer Bente Kristensen, imens hun viser rundt i de hyggelige og børnevenlige omgivelser på tandklinikken i Struer. Hun bruger megen tid på familien og betegner sig selv som mormor med stort M for de børnebørn, hun har. To i Struer og et i Canada. ”Der var lige et par måneder i nogle perioder, hvor mormor skulle være flittig med studierne, og alting derhjemme var plastret til med studiematerialer og gule sedler. Men det har været del af en god udviklingsproces for mig og har givet mig et større råderum i det faglige,” siger Bente Kristensen, der også fik studiestøtte fra HK's Kompetencefond. Hun ser sig selv som rollemodel for sine yngre kolleger og giver al den opmuntring og tilskyndelse, hun kan, til

at de også efteruddanner sig. Selvom hun godt ved, at det kan være svært, hvis man har små børn og samtidig måske ikke er studievant eller er bogligt orienteret. ”Jeg ved, at mange kan føle sig skræmt væk af sådan et uddannelsesforløb, som jeg fx har været på, for det skal afsluttes med en mundtlig eksamen og en skriftlig opgave. Men jeg siger altid til de yngre kolleger: I vælger selv, hvad I tager med jer i rygsækken, når I efteruddanner jer. Det er ikke så væsentligt, hvilken karakter I får. Men det er vigtigt, at man udvikler sig. Jeg synes ikke, man bliver for gammel til at lære noget nyt,” siger Bente Kristensen.

AUGUST 2019

ARBEJDSLIV

Egil Petersen Uddannet folkeskolelærer i 1970 i Esbjerg. Har læst fem år på psykologistudiet i København. Var forstander på observationshjemmet Kastanjegården, viceforstander og skoleleder på Solhjem, har arbejdet som mentor og jobkonsulent i Næstved Kommune.

Kedeligt at være derhjemme Af Linda Nordahl Jakobsen

Foto Mike Kolöffel

-årige Egil Petersen har det meste af sit liv været dybt engageret i arbejdet med børn og unge, som har haft særligt vanskelige vilkår i deres opvækst. Da Københavns Kommune lukkede det skole og behandlingshjem i Haslev, hvor han var skoleleder, blev han nærmest tvunget på pension. ”Jeg var i starten af 60'erne, da Solhjem noget uventet blev lukket i 2013. Jeg havde ingen planer om at stoppe med mit arbejde. Så jeg blev ”anbragt herhjemme,” mens min kone gik på arbejde. Men det gik slet ikke. Jeg kedede mig noget så grueligt,” fortæller Egil Petersen, mens han serverer kaffe og hjemmebagt sandkage i den soloplyste stue i huset i Haslev på Sydsjælland. Han følte sig ”skubbet lidt ud til siden,” og blev glad, da han blev tilbudt arbejde i Næstved ”De spurgte, om jeg ville arbejde blandt udsatte borgere, alt fra psykisk syge til tidligere indsatte, der skal finde fodfæste i livet og på arbejdsmarkedet. Jeg arbejdede der cirka 2 ½ år,

og det var dejligt at opleve glade borgere, når jeg kom ud til dem som mentor. De de fandt ud af, at jeg ønskede at hjælpe dem i dagligdagen.” ”Da kommunen så fandt ud af, at de hellere ville samle de udsatte borgere i grupper på 20, og de desuden blev sanktioneret, hvis de ikke dukkede op, sagde jeg farvel. Det ønskede jeg ikke være med til,” siger Egil Petersen resolut. Egil Petersen blev anbefalet det lokale SeniorErhverv i Køge. ”Det var supergodt. Vi lærte via opsøgende arbejde på virksomheder bl.a. at "sælge" os selv. Det er man jo ikke vant til i vores alder. Men så kom min genbo, der arbejder på Lindersvold Skolecenter, og spurgte, om ikke det var noget for mig,” fortæller han. Lindersvold er en dagskole under Faxe Kommune, som tilbyder undervisning for børn og unge, der har vanskelige kår i livet. ”De børn, vi har med at gøre, har det ofte svært familiemæssigt. Mange af dem har store problemer, der gør, at de

har svært ved at falde til i en almindelig folkeskole. I øjeblikket er jeg blandt andet tilknyttet en 16-årig dreng, som bare sidder derhjemme og føler sig svigtet af alt og alle. Jeg besøger ham to timer hver dag, og formålet med mit arbejde er at skabe en relation, som gør, at han bliver så tryg, at han kommer i skole igen,” fortæller Egil Petersen, der humper kraftigt, når han går. Men han satser på at få det dårlige knæ opereret over sommerferien. Egil Petersen er nemlig ikke en mand, der lige snupper en fridag her og der. Som deltidsansat lærer på Lindersvold Skolecenter skal han være der hver dag for de børn og unge, som han arbejder med. ”Det er så utroligt taknemmeligt at arbejde med de børn og unge. Det kræver ro, tålmodighed og også en stor rummelighed at kunne være sammen med dem, men det er en løn i sig selv, når man kan mærke, at man er med til at skabe en udvikling hos den enkelte elev. Hvis de stadig vil bruge mig på Lindersvold, ønsker jeg at fortsætte,” siger Egil Petersen.

Tine Mai Petersen Uddannet elektronikmekaniker i 1982. I 1987 uddannet som lydtekniker i Danmarks Radio, hvor hun arbejdede, fik efteruddannelser inden for bl.a. projektledelse og teknologi-udvikling frem til 2014.

Jobbet skal gøre nytte Af Linda Nordahl Jakobsen

Foto Mike Kolöffel

-årige Tine Mai Petersen, måtte genopfinde sit arbejdsliv efter 30 år i Danmarks Radio, da hun blev ramt af alvorlig stress. Dengang betød jobbet i DR meget for Tine Mai Petersen. Der var fuld fart på. Hun udviklede sine kompetencer og også ansvarsområder; fra lydtekniker til underviser i digitalisering, rejste rundt som superbruger og underviste kolleger i DR, tog en journalistisk efteruddannelse, lavede selv radioproduktioner og blev udviklingskonsulent i HR-afdelingen. Indimellem var arbejdet med hjemme i weekenden, når noget skulle ligge klar til præsentation mandag. Men hun opfattede først, hvor stress-påvirket hun var, da hun en dag bogstaveligt talt mistede fodfæstet på arbejdet: ”Pludselig kunne jeg ikke mærke mine ben,” siger hun. Hun blev kørt til sygehuset i ambulance, fik konstateret alvorlig stress og var sygemeldt i fire måneder.

”Da jeg kom tilbage til DR, var jeg ikke rigtig glad for arbejdet mere. I forbindelse med en nedskæring i 2014 fik jeg mulighed for at stemple ud af DR med en aftrædelsesaftale, der betød, at jeg kunne bruge et år på at mærke efter, hvad jeg så skulle. Jeg lavede frivilligt arbejde og fik en coach, som hjalp mig til mere klarhed,” fortæller Tine Mai Petersen. ”Jeg ville ikke arbejde fuld tid, og jeg vil arbejde med noget praktisk, hvor jeg kan bruge mine kompetencer men ikke behøver have et stort ansvar – og så vil jeg arbejde med noget, der er til nytte for andre mennesker,” siger Tine Mai Petersen. Lidt mere end et år efter, at hun forlod DR, søgte og fik hun et job i Uddannelsesforbundet, der har hovedkontor i København. Her arbejder hun nu deltid som administrativ sagsbehandler. Hun tager toget hver dag fra Karise på Sydsjælland, hvor hun sammen med sin mand bor i Permatopia og er ”fritidslandmand”

på det store økologiske landbrugs- og boligfællesskab i Karise. ”Jeg er rigtigt glad nu. Både når jeg tager til arbejdet, og når jeg kommer hjem til det her,” fortæller Tine Mai Petersen, imens hun viser rundt på Permatopia, hvor cykler, barnevogne, borde og bænke, og nyplantede buske og træer præger de små havestykker foran klyngehusene, som bebos af 90 familier i alderen 0 – 87 år. ”Når jeg tager fra arbejdet, så har jeg fri,” siger Tine Mai Petersen, der i dag bruger en del af sin genvundne energi som bogholder og ”fritidslandmand” på Permatopia, hvor de dyrker økologiske grøntsager og frugt til selvforsyning og salg.

AUGUST 2019

ARBEJDSLIV

Det mener Ældre Sagen Af Bente Schmidt

Hver ny generation kan se frem til flere år på arbejdsmarkedet. Både fordi flere kan og vil, og fordi folkepensionsalderen stiger fra 2019. Det betyder, at danske virksomheder fremover kan forvente at have medarbejdere, hvis alder spænder fra 20 år til over 80 år. Medarbejderne vil have meget varierende behov, ønsker og forudsætninger, afhængigt af hvor de er i livet. Det skal en god og attraktiv arbejdsplads kunne rumme og tage højde for. Ældre Sagen mener, at der skal udarbejdes en langsigtet national strategi for, hvordan samfundet kan omstilles til den nye virkelighed, hvor vi skal arbejde i flere år. Det skal ske for at sikre, at færre bliver nedslidte og må forlade arbejdsmarkedet tidligere end ønsket, men også så flere frivilligt bliver længere. Det gælder også dem, der økonomisk har mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Ældre Sagen foreslår • Godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø prioriteres, så både fysisk og psykisk nedslidning forebygges og reduceres. • Mulighed for efter- og videreuddannelse hele arbejds livet, så ens værdi på arbejdsmarkedet kan bevares. • Der gøres større brug af fleksible arbejdsvilkår, som fx mulighed for nedsat arbejdstid, orlovsperioder, ændret arbejdsfunktion og familieomsorgsdage. • Ledere på arbejdspladser skal være nære, anerkendende og motiverende. Det medvirker til øget trivsel og dermed også lysten til at blive længere. Du kan læse mere om Ældre Sagens holdning til et langt og værdigt liv på arbejdsmarkedet her: aeldresagen.dk/arbejdsliv

KONKURRENCE:

Kunsten at skifte spor Det er aldrig for sent at tage livtag med karrieren og kaste dig ud i nye udfordringer. Det er den opmuntrende filosofi bag bogen ”Kunsten at skifte spor”, som er skrevet af Ulla Sacher og Birgitte Bartholdy. Med udgangspunkt i personlige erfaringer guider forfatterne dig til at ændre spor i arbejdslivet. Som kompas får du en opskrift til at finde ud af, hvad der er dine styrker, og hvordan du bruger dem. Har du lyst til at læse mere, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som Ulla Sacher donerer til Ældre Sagens læsere. Bogen er udgivet på forlaget People’sPress. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 29. august til: Ældre Sagen, Snorresgade 1719, 2300 København S. Mærk kortet ”Arbejde”. Vinderne får direkte besked.

ANNONCE

““

ViVi sætter sætteren enære ærei iatatbehandle behandledig dig

som somvivigerne gerneselv selvvil vilbehandles! behandles!

“

EnEn af af Danmarks mest Danmarks mesterfarne erfarneImplantatklinikker. Implantatklinikker. Siden 1995 har klinikkenudført udførtdisse dissekomplicerede komplicerede Siden 1995 har klinikken behandlinger dagligt.ViViforestår forestårhele helebehandlingen, behandlingen, behandlinger dagligt. implantat færdigtand, tand,ogogbenytter benytterkun kunoriginale originale frafra implantat tiltil færdig implantater fra Schweizingen billige kopi produkter. implantater fra Schweiz- ingen billige kopi produkter.

” Fast pris, garantiogogvedligeholdelse vedligeholdelse ” Fast pris, garanti sikrer tryghed nu og i fremtiden.” sikrer tryghed nu og i fremtiden.”

Tandlægerne PeterGade Gadeog ogErik ErikJohansson. Johansson. Tandlægerne Peter

mange af vores patienters erfaringer LæsLæs omom mange af vores patienters erfaringer på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”. på www.tandlaegen.dk/forum under ”anmeldelser”. Almen tandbehandling Almen tandbehandling Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, Plastfyldninger, kroner, parodontosebehandling, tandblegning, alt udføres så smukt, smertefrit og tandblegning, udføres ogfor skånsomtalt som muligt.såVismukt, udførersmertefrit alle former skånsomt som muligt. Vi udfører alle former for protesebehandlinger. protesebehandlinger.

ü Alle former for tandpleje Alle former forerfarent tandpleje ü Mangeårig plejepersonale Mangeårig erfarent plejepersonale ü Smertefri behandling Smertefri behandling ü Tillid og tryghed Tillid og tryghed ü Ærlig og forståelig rådgivning Ærlig og forståelig rådgivning ü Tusindevis succesfulde implantatbehandlinger Tusindevis succesfulde ü Udelukkende brug afimplantatbehandlinger de mest anerkendte materialer

ü ü ü ü ü ü ü Udelukkende brug af de mest anerkendte materialer KUPON - Gratis panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce. KUPON - Gratis panorama røntgen* mod fremvisning af denne annonce. *Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i

henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

*Når indiceret/nødvendigt for nye patienter i

henhold til sundhedsstyrelsens bestemmelser.

Ring og aftal tid på 38 34 42 22 Ring og aftal tid på 38 34 42 22

Gratis parkering i gården. Et minut til Forum metrostation. Gratis parkering i gården.

Et minut til Forum metrostation.

H.C. Ørsteds Vej 50 C • 1879 Frederiksberg C • www.tandlaegen.dk/forum • forum@tandlaegen.dk

MODE MED MERE

Kulør på tilværelsen Skribent og tidligere model Lotte Freddie bliver som 84-årig vært på et nyt tv-program om mode og sex Af Mette Fugl

Foto Per Morten Abrahamsen

denfor er regnen let. Vejret er dystert Takket være ekspertisen og erfaringen er hun gråt. Men indenfor! Indenfor er der ku- respekteret i en sådan grad, at vi inden længe lør og humør, der kan gøre enhver læng- får hende at se som vært i en ny tv-satsning om sel efter solskin overflødig. For værtinden stråler. mode, sex, erotik og krop. Serien bliver sendt på Stuerne stråler. Jeg er gæst hos 84-årige Lotte DR K. Programmernes anden vært er den 56-åriFreddie. Tidligere moge Chris Pedersen, der del og nu modeeksperogså har en lang karten over dem alle. riere i modebranchen. ”Jeg vil ikke ligne Sammen fortæller de Hvis jeg går ud i den alle andre. Det er en om de seneste 60 års lille sorte, ligner jeg jo dum tilbøjelighed, modehistorie. mange danskere Jeg kommer til at alle de andre. Nej tak! har. Man skal skilstille et af de dumme LOT T E F R E D D I E le sig ud. Mode er spørgsmål, man alt for at få det bedste ud ofte får, når man er ælaf sig selv.” dre og alligevel insisterer på et aktivt liv: ’Bliver du Det har Lotte Freddie stort set uden vari- ikke træt?’ Svaret kommer uden tøven: ation sagt i utallige år. Og som hun står der ”Jeg fatter ikke, at det skal være noget helt særrank og tager imod, personificerer hun ligt, at man er i gang. Jeg har altid bestilt noget. Jeg præcist det udsagn. Halvlangt blondt hår. kan slet ikke forestille mig ikke at lave noget. Det Fuchsiafarvede bukser og bluse med et er god inspiration. Jeg bliver da ved med at være bredt og knaldrødt lakbælte. nysgerrig. Jeg vil se det hele, opleve det hele.”

AUGUST 2019

MODE MED MERE

Vi taler lidt om den tendens, der er, til kun at hylde de gamle, hvis de som 97-årige springer ud med faldskærm: ”Det er jo noget pjat,” slår Lotte Freddie fast.

mens din mor ser på det." Eller: "Må du brænde ihjel." Hvad er det for noget? Hvad er det for mennesker? Det er uhyggeligt uopdragent. Det irriterer mig også, at man hele tiden siger ’prøliahørher’. Det er jo noget ævl. Og Stik næsen frem så bliver ordet fuck brugt i en uendelighed. Det har jo Lotte Freddie er vokset op i et kunstnerisk miljø. Hendes i virkeligheden en frygtelig betydning. Det er danskerne grandonkel var billedhuggeren Rudolf Tegner, hendes åbenbart ikke klar over. De tror vist, at det er det sammormor var kongelig balletdanser, og hendes svigerfar me som sgu. Alting er fucking et eller andet. Jeg kan ikke var maleren Wilhelm Freddie. En af Danmarks førende holde det ud. Der er et sprogligt forfald. Ligge og lægge surrealister, der i sin tid blev meldt til politiet for utugtige bliver blandet sammen ligesom sin og hans. Der bliver kunstværker. Så meget kultur. Hvordan var det? også hele tiden sagt på den lange bane eller fremadret”Jeg er påvirket af det hele. Jeg har arvet skønheden. Det tet. Det er for galt.” har været en stor nydelse. Og en stor fordel for mig. Især Så har danskerne fået en ordentlig mundfuld. De taler min mormor var meget farverig.” ikke pænt. Og modemæssigt har de en tilbøjelighed til at Det bærer hjemmet præg af. Smukke tapeter og tæpstikke hovedet i busken. I de tv-programmer, der venter, per. Kæmpevalmuer i en vase. Gamle sarier i mønstre, der kan de lære noget. I hvert fald om modens historie og umiddelbart stikker af fra hinanden med tern og striber og om genbrug. blomster, hænger som skønne gardiner. Og så er der favo”Jeg smider aldrig noget ud. Jeg er nok den største ritsofaen med ferskenfarvet betræk. Ordet ferskenfarvet genbruger. Alting bliver smart igen, for moden går i ring. får Lotte på sporet af en skarp kritik af kedelige danskere. Jeg har ældgamle kjoler, der begejstrer mig lige så meHun fortæller, at hun til et foredrag om det sidste nye viste get som det allerseneste, jeg har anskaffet mig. Så gem publikum en netop ferskenfardet hele. Du vil fortryde, hvis vet nederdel sat sammen med du skiller dig af med noget. En en rosa sweater i strik. af mine store fortrydelser er, at Naturligvis sagde en af kvinjeg ikke bevarede min mormors Jeg smider aldrig derne, at det ville hun ikke turde vidunderlige tøj fra 30’erne. Jeg gå med. Så kunne det jo være, kan så godt lide at have noget noget ud. Jeg er nok der blev lagt mærke til hende. på, ingen andre har.” den største genbruger ”Er det ikke sørgeligt? Her Lotte Freddie er ikke bare LOT T E F R E D D I E må man åbenbart ikke stikke modig, når det gælder klæder. næsen frem. Men det skal man. Hun er også modig i livet. Hun Hvorfor skal vi gemme os?” giver ikke op. Hun nægter at Hvad med den lille sorte? Den er der vel ikke nogen, der læne sig tilbage. Efter at have været anerkendt moderekan have noget imod? daktør på Berlingske Tidende i mange år faldt hun som ”Hvis jeg går ud i den lille sorte, ligner jeg jo alle de an70-årig for avisens aldersgrænse. Hun ville ikke pensiodre. Nej tak. Man kommer til at drukne i et sort hav. Jeg nen, så det tog ikke mange minutter, før hun fik en ny købte engang en virkelig smuk smokingkjole i velour med stilling på dagbladet Børsen. Man kan nemlig også lave satin revers. Jeg havde den på til et jubilæumsshow hos modereportager på lyserødt papir. Og nu venter der en Kenzo. Og så sad vi alle sammen i sorte kjoler. Det var der værtsrolle på DR K. ikke noget ved. Det var uopfindsomt. Det er sådan en safe Konkrete historier om mode og sex. Om p-pillen, friting – lige noget for danskerne.” gørelsen, unisex, punkbevægelsen, sportskroppen og nuEr danskere meget safe? tidens queer-generation. ”Argh. Ja, det er forfærdeligt. De tør ingenting. De er Hvad har været den mest spændende periode? smålige og fantasiløse. Eller måske er det blevet en lille Det har været tresserne. Minimoden. Revolution. smule bedre. Det kan jeg godt tage noget af æren for. Jeg Blomsterbørn. Hippier. Alting var så naturligt. Jeg gik på har prædiket i 100 år – brug nu farver. Brug nu farver. Enstranden i en mikro, mikro bikinibund. Det gjorde vi alle delig er de danske designere også blevet bedre.” sammen. Som model har jeg stået og skiftet tøj på gader og stræder, og det generede mig ikke det fjerneste. Man Kæpheste og genbrug havde et åbent forhold til det at være nøgen og et godt Lotte Freddie har endnu en kæphest. Sproget: forhold til sin krop. I dag er de unge jo så bornerte, des”Jeg bliver rystet, når jeg hører, hvordan folk taler og værre. Og det er skræmmende, når de på internettet hele skriver. Sådan noget som: "Gid, du må blive voldtaget, tiden ser noget, de synes, de skal leve op til: Er jeg nu

AUGUST 2019

MODE MED MERE

lige så pæn? De skal være perfekte og slanke. Og de skal ovenikøbet have en perfekt vagina. De bliver opereret for at få den. Ligesom de får operationer, der giver dem torskemund og alt for runde æblekinder. Jeg ved ikke, hvad det ligner. Det er ødelæggende. Det er mig, mig, mig. Jeg har hørt unge mennesker spørge, hvordan man bliver kendt. Når man så vil vide, hvad de vil være kendt for, siger de, at det er lige meget. Hvad med at ønske sig at blive dygtig til noget?” Er Lotte Freddie mon nervøs for den helt nye rolle i fjernsynet? ”Nej. Jeg har jo også været konferencier. Jeg holder foredrag. Jeg er vant til at optræde. Det eneste, jeg er bange for, er ikke at nå det hele.” Siger den 84-årige. Og griner.

Lotte Freddie er ikke bange for farver. Hun vil skille sig ud, fremfor at gå i et med tapetet. Noget, hun synes, danskerne er alt for gode til.

KONKURRENCE:

Magt og mode I bogen ”Magt og mode” optræder en række folketingspolitikere i en uvant situation som modeller - shinet op og stylet efter alle kunstens regler. Bag scenen står modejournalist Lotte Freddie, stylist Pari Khadem og fotograf Elona Sjøgren. De smukke resultater kan ses i deres bog, som har undertitlen ’dansk magt i dansk mode’. Her

fortæller blandt andre folketingsmedlemmerne Pia Kjærsgaard og Rosa Lund også om deres forhold til tøj, trends og arbejde. Har du lyst til at læse mere om magt og mode, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Historia donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på

hjemmesiden aeldresagen.dk/ konkurrence og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 29. august til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Mode”. Vinderne får direkte besked.

ANNONCE

Må vi se dit hjem? BOOK DIN EGEN VURDERINGSEKSPERT Over vejer du at sælge på auktion? Vi besøger dig gerne hjemme hos dig selv, for at give en vurdering af dine ting. Lauritz.com har erfarne eksper ter inden for alle kategorier, og hjælper dig med alle aspekter af et trygt og nemt salg. Kontakt dit lokale auktionshus for at træffe aftale!

AUGUST 2019

KUNST PÅ PÆLE

Den skabende proces starter mellem ørerne Billedhugger Gerda Thune Andersen er i stadig bevægelse efter nye indtryk og udtryk

Af Kirsten Skaaning

Foto Ulrik Jantzen

trykimprægnerede hegnspæle er læsset af ved billedhugger Gerda Thune Andersens skovhus i Tibirke i Nordsjælland. Pælene skal saves op i 93 dele, som bliver malet sølv og blå og stillet op som en bølge i en af Nordsjællands rundkørsler. Et værk, som symboliserer det omgivende, bakkede landskab, hvorfra der er fri udsigt til havet. ”Bølgen” er kunstnerens bidrag til Nordkystens Kunsttriennale 2019, der omfatter værker af 19 kunstnere med udstillinger i det offentlige rum. Triennalen varer til 22. september. Gerda Thune Andersens kunst er enkel og stram. Somme tider. I andre perioder er den voldsom som i værket af et vulkanudbrud på Island, hvor en arkitektonisk bygning er smeltet fast i vulkanasken. For så igen at veksle med politisk kunst i værker over islam, kristendommen og jødedommen. ”Skriften på væggen” er et af dem. Hendes seneste projekt er at synliggøre stærke, upåagtede kvinder i historien. Tre af dem har fået liv i udstillinger, som seks kvinder i sammenslutningen ”Efterkommere” har arbejdet med. Skriften på væggen Alle oplevelser bliver taget ind af Gerda Thune Andersen og omsat til kunst. Og der er mange indtryk på lager.

På udstationeringer sammen med sin mand har hun boet i Mozambique, Laos og Kenya, har rejst eller været på studieophold i Syrien, New York og Egypten. Ægteparret har boet i Sverige, og indenlands har de slået lejr på Bornholm, i Skagen og Hjørring, til de i 1998 slog sig ned i skovhuset i Tibirke. Når hun kommer hjem fra en rejse, ændrer hun spor. Nye materialer bliver afprøvet, og kunsten ændrer retning, får nye udtryk. De sidste 10-15 år har hun skabt kunst med politisk kant. Især er hun optaget af de mellemøstlige kulturer. Forstærket af et studieophold i Syrien i 2004, hvor hun oplevede den ”helt enestående kultur” i landet. ”Jeg blev mødt af en gæstfrihed, der ligger langt fra den skræmmekampagne, der kører for fuld hammer herhjemme rettet mod muslimer. På mine ældre dage er jeg så forarget over højrefløjens retorik. Jeg fatter ikke deres verdensbillede. Det kan jeg ikke genkende efter at have rejst og boet mange steder.” ”Jeg ville ønske, at mange flere mennesker kan få råd til at rejse

syd for Kongeåen og se verden udefra,” siger Gerda Thune Andersen. I sin kunst har hun fokus på de tre monoteistiske verdensreligioner (religioner med én almægtig gud, red.): Kristendom, jødedom og islam. Efter at have studeret deres budskaber har hun fundet ud af, at der er mere, der samler, end der skiller. Hendes indstilling er, at det er mere konstruktivt at have øje for fællesskabet frem for at dyrke fjendskabet. ”Alle tre religioner deler arven efter de græske filosoffer. Det burde være grundlag for et frugtbart samliv religionerne imellem. Islam og kristendom har optaget centrale dele af den jødiske religions traditioner. Kristendommen overtog hele den jødiske Bibel som det gamle testamente, mens islam har optaget en række jødiske og kristne for tællinger i Koranen.” I den cirkelformede skulptur ”Skriften på væggen” forener Gerda Thune Andersen de tre religioner. I midten er der en lysende søjle, der symboliserer det himmelske lys, som er fælles for alle tre religioner. På bygningen står der sætninger på arabisk, hebraisk og med græsk skrift, som er oversat til dansk. Er du selv religiøs?

Det kræver grundigt forarbejde at få kunsten fra ide til virkelighed. Her er nogle af Gerda Thune Andersens skitser af den skulptur, der i dag står i en rundkørsel i Nordsjælland.

AUGUST 2019

KUNST PÅ PÆLE

Min store helt er den franske kunstner Louise Bourgeois. Hun havde sit gennembrud som 82-årig G E R DA T H U N E A N D E R S E N , B I L L E D H U GG E R

”Jeg vil sige det på den måde: Vorherre tror på mig. Jeg er firhjulet kristen og kommer kun i kirken til jul, dåb, bryllup og begravelse. Jeg elsker salmerne, men kan ikke holde præsterne ud. Men jeg anerkender de kristne værdier som grundlaget for den danske kultur. Naturligvis.” Lænestolen holder sig i ro Gerda Thune Andersen begyndte at modellere som 13årig. I hendes atelier er en model af en lille pige i rødler, som sidder foroverbøjet. Hendes første værk. ”Jeg har altid kunnet lide at lave portrætter.” Det var også to portrætter, som gav adgang til Kunstakademiet i 1954. Senere har der været en periode med arkitektoniske bygninger, med stupaer (buddisk monument, red.) inspireret af opholdet i Laos, skulpturer i træ og adskillige andre arbejder. En hel del af dem kan ses i det offentlige rum, de steder hvor hun har boet. Sjovt nok undtaget den kommune, hvor hun har opholdt sig de seneste 20 år. ”I lange tider har min referenceramme været det arkitektoniske. Men I de sidste 10-15 også det politiske. Jeg er meget påvirket af det, der sker i den tid, jeg lever i. Min skabende proces starter mellem ørerne og ender med at komme ud som et kunstværk,” fortæller Gerda Thune Andersen. At bedømme efter de mange værker og den store kreativitet, hun lægger for dagen, er der god plads mellem ørerne, fritter jeg. ”Jeg er begavet med en god energi,” lyder svaret fra den snart 87-årige, for hvem det efter eget udsagn er et fuldtidsjob at holde kroppen i gang. ”Men jeg har så meget at fortælle, og lænestolen er ikke sprunget på mig endnu,” kommer det efterfulgt af en livsbekræftende, varm latter.

OM Gerda Thune Andersen • Født 1932 i Hellerup ved København. • 1954-1959 uddannet billedhugger på Kunst akademiet i København. • Har udført flere end 40 større bestillingsarbejder opstillet i Danmark, Sverige og Grønland. • Har rejst og studeret i Afrika, USA, Mellemøsten og Europa og har boet 8 år i udlandet. • Har fået 36 udmærkelser og legater, heraf 3 æreslegater. • Bor i Tibirke med sin mand. • Værket "Bølgen" er udstillet i rundkørslen ved Bonderupvej og Nakkehoved Strandvej i Gilleleje.

Nyt liv til stærke kvinder Kunstnergruppen ”Efterkommere” hiver historiske kvinder ud af glemslen

Af Kirsten Skaaning

Foto Ulrik Jantzen

erda Thune Andersen har de senere år været med til at sætte spot på stærke kvinder, som har levet en upåagtet tilværelse. Hive dem ud af glemslen og give dem nyt liv. ”Det er noget af det sjoveste og mest udfordrende, jeg har været med til. Først har vi været nødt til at researche grundigt for at sammenstykke historien om de kvinder, som der har været skrevet ganske lidt om. Det har jeg ikke prøvet før,” siger Gerda Thune Andersen. Selv er hun en af de seks kvindelige kunstnere i sammenslutningen ”Efterkommere”.

Jomfru Rist og Sophia Brahe I Skov Olesens Plantage i Herning Kommune står en sten til minde om Jomfru Rist (1815-1899). Hun var født i Nordsjælland med en guldske i munden, boede på Rudegård, havde store balkjoler og levede ubekymret, til faren gik konkurs. Efter morens død blev hun gjort arveløs af en stedbror. Fattig og forældreløs blev hun husjomfru i Jylland og senere fyret af en falleret landmand. Johanne Frederikke Rist, som hun er døbt, var for stolt til at rejse tilbage til Sjælland og blive afhængig af sin familie. Hun blev på heden og levede ensomt og yderst spartansk. I Dalgas’ ånd opdyrkede hun en tønde land hede om året og boede i sit primitive hus, som hun delte med sine husdyr. Da kræfterne slap op, hjalp familien hende til en lejebolig i Kgs. Lyngby. Her døde hun i 1899. Historien om Jomfru Rist har kunstnergruppen ”Efterkommere” lavet en udstilling over, som har været vist i Kunstpakhuset i Ikast.

Sophia Brahe (1556/1559-1643), lillesøster til Tycho Brahe, er en anden kvinde, som ”Efterkommere” har vækket til live med en udstilling på Hven og på Kulturværftet i Helsingør. Skønt anerkendt forsker, astronom, studier i kemi og astrologi er der ingen biografier om Sophia Brahe. Hun er ud af den velbeslåede Brahe-Bille slægt, dansede til baller på Kronborg og levede et beskyttet liv i sus og dus. Da hun giftede sig med Erik Lange, slog familien hånden af hende. Erik Lange havde soldet både hendes og egne penge op i forsøget på at fremstille guld og leve som alkymist. De sidste 30 år af sit liv boede Sophia Brahe i Helsingør, hvor hendes søn havde installeret hende i et lille hus. Her skrev hun sin berømte slægtsbog på 900 sider, der i dag er bevaret på Lunds bibliotek. Sophia Brahe døde i 1643. Mathilde Fibiger Mathilde Fibiger (1830-1872), forfatter og kvindepioner, har haft en stemme i ”Efterkommernes” udstilling ”Taletid”, som handler om kvinders rettigheder. Eller snarere mangel på samme. Under sit ophold hos Marie Toft og N.F.S. Grundtvig i 1852 bliver Mathilde Fibiger nægtet at holde tale på et møde i Næstved. Derved blev hun forhindret i at være den første kvindelige taler i Danmark, som tog ordet fra en talerstol. I år har udstillingen været vist i kunsthallen Rønnebæksholm ved Næstved. ”Taler jeg for meget?” afbryder Gerda Thune Andersen sig selv, mens engagement og forargelse over de tre kvindeskæbner flyder over. AUGUST 2019

ÆBLEROV

”En hel masse egenskaber skal være på plads, før en ny æblesort kan blive godkendt: Er træet nemt at pode? Og hvad hvis der går 20 år, inden det blomstrer,” siger Klaus Ankerstjerne Eriksen.

Æbledetektiver på rov 100 vilde æbletræer er registreret langs 30 km nedlagt jernbane på Fyn

Af Kirsten Skaaning

Foto Lars Skaaning

aj, Kaja og Rasmus. Det er navne på tre træer, som i 2017, 2018 og 2019 har vundet titlen ”Årets æbletræ” på Æblefestivalen i Assens. Sorterne er ganske vist ikke godkendt formelt. Men der bliver arbejdet på sagen af de folk, som i 2016 blev udfordret af det fynske kulturprojekt Mod.Strøm til at udpege ukendte steder på Fyn. Ingemann Jensen fra Flemløse/Voldtofte Landsbylaug i Assens Kommune på Fyn samlede så at sige æblet op. Han vidste, at der løb en 30 km lang jernbane mellem Assens og Tommerup, som var blevet nedlagt i 2004. Han vidste også, at der var skudt vilde æbletræer op langs banen. Dem ledte han efter og fandt 12 træer på en tre km lang banestrækning mellem Flemløse og Voldtofte. Og så skulle der være fest. Stedet var Høed trinbræt, hvor landsbylauget til anledningen havde lejet skinnecykler, som deltagerne kunne benytte ad den nedlagte jern-

bane. Samme sted havde Ingemann Jensen linet smagsprøver op af de æbler, han havde plukket. ”Der var allerede en del æbler,” fortæller Klaus Ankerstjerne Eriksen, en af de begejstrede deltagere i festen, som var der sammen med sin kone, Else Marie Kristensen, formand for Æblefestival Assens Kommune. ”Så snakker min kone og jeg lidt om det og siger til hinanden: Det må vi have gjort noget mere ved.” Summa summarum. I efteråret 2017 fortsætter Klaus Ankerstjerne Eriksen systematisk med at lede efter træer langs den øvrige banestrækning mellem Tommerup og Assens. Han finder og registrerer i alt 100 træer.

Ingrid Marie Alle de selvsåede træer er spiret af frø fra æbleskrog, som togpassagerer formentlig har smidt ud ad vinduet gennem årene.

95 procent af de vilde æbletræer er uinteressante at få anerkendt som en ny sort. De kan være melede eller have skurv, og hvis det ligner andre, er det ikke et nyt æble, forklarer Ingemann Jensen i den blå trøje. (Privatfoto af Lene Pedersen).

Klaus Ankerstjerne Eriksen hopper op til træ nummer 39.

Alle træer har fået numre i kronologisk rækkefølge. Nummer 1 begynder ved jernbanens udspring i Tommerup.

Frøæbletræer er vokset direkte op af jorden. De fleste smager ikke særlig godt. De er sure, melede eller får skurv. 95 procent er uinteressante til formering. Og hvis frugten fra et frøæbletræ minder om smagen i kendte æbletræer, bliver det ikke anerkendt som en ny sort. ”Man skal være heldig for at få en god krydsning,” siger Ingemann Jensen. Undtagelsen og eksemplet på en god krydsning er Ingrid Marie. Det er et frøæbletræ, der blev fundet i Høed, hvor det har vokset siden 1910. Klaus Ankerstjerne Eriksen anslår, at mellem 15 og 20 af træerne langs Assens-banen er interessante. Han er i fuld gang med at pode nogle af kvistene på egne træer. Han anslår, at der går to-tre år, før han er klar til at få professionelle til at teste, om et af frøæbletræerne kan blive godkendt som en ny, dansk æblesort.

I år præsenterer vi en ”bane cider” på Æblefestivalen i Assens. Cideren har vi lavet på vildæbler, vi har fundet langs jernbanen K L A U S A N K E R S TJ E R N E E R I K S E N , M E D I P R OJ E K T Æ B L E D E T E K T I V E R N E

Spændende, om vi til den tid kan købe æbler opkaldt efter findesteder med navne som Høed Trinbræt-æblet, Flemløse Kerneæble eller Voldtofte Skinneæble. Alle navne på de nedlagte stationer langs den 30 km lange jernbanestrækning på Sydfyn.

AUGUST 2019

ÆBLEROV

EU bestyrer vores frugttræer Det er op til embedsfolk i Bruxelles at udarbejde et fælles register over æblesorter i EU Af Kirsten Skaaning

Foto iStockPhoto

il du have et frugttræ nyhedsregistreret til salg inden for EU, må du trække den store pung op af lommen. For det koster i omegnen af 100.000 kroner at anmelde og få godkendt et træ. Sidste år kom der en ny lov, som påbyder planteskoler i alle EU-lande at bevise, at deres frugttræer opfylder syv kriterier. Ellers må træerne ikke blive handlet. Pometmester Villy Mougaard, leder af Blomstergården ved Viborg, var en af dem, som afleverede en liste over sine 800 frugttræer og frugtbuske inden 1. november 2018. Listen indeholder oplysninger om træernes sundhed, smag, modningstid, farve og blomstringstid. Herefter er det op til embedsfolk i Bruxelles at udarbejde et fælles register over, hvilke sorter der er inden for EU.

Pink Lady ”Er der tale om en rigtig god æblesort, så går der 15 år, fra man starter, til man få en indtægt,” fortæller gartner Ole Pedersen fra Planteskolen Vester Skovgaard ved Ringsted. En af de gode sorter er Pink Lady, som ifølge Ole Pedersen indbringer mange millioner euro om året. Patentet er ejet af australieren John Cripps, som i 1973 krydsede æblet Golden Delicious med sorten Lady Williams.

”Der må ikke sælges sorter, der ikke er på den liste. Skal en ny sort registreres, skal der først sendes en masse data til Plantedirektoratet i København,” forklarer Villy Mougaard. Han får jævnligt oplysninger om et nyt træ fra private, som spørger, hvad de skal gøre for at få det godkendt som en ny sort. Svaret er, at det enten er ”hele EU eller nul.” Det vil sige enten at betale for en nyregistrering i EU eller opgive at få træet godkendt. Han hjælper dog gerne et stykke ad vejen. ”Kommer der en med en podekvist, så opformerer vi den på et af vores træer og giver den tilbage til ejeren. Så er det ude af vores hænder.”

Prisen for at blive frugtavler Har du fundet et vildtræ, som du vil have nyhedsregistreret, skal du først give 450 euro for at anmelde træet til godkendelse, oplyser Jørgen Selchau, konsulent i plantenyhedsbeskyttelse. Herefter er der en afprøvningsperiode over fire år, hvor træets kvaliteter bliver nøje gennemgået. Det koster 3.050 euro pr. år. Sammenlagt er det 12.650 euro. Det svarer til knap 95.000 kroner. Bliver træet godkendt til produktion, koster det yderligere 330 euro pr. år at opretholde beskyttelsen. Beslutter du dig for at blive frugtavler, tjener du mellem 15 og 25 kroner pr. solgt træ de næste 25 år. Herefter udløber patentet. Alternativt kan du selv pode kvisten og nyde æbler af egen avl.

Bøger Af Kirsten Skaaning

Kystland, Mathias Svold og Ulrik Hasemann. Havet er det brusende orgel, som akkompagnerer præsten Ole Lange, når han holder strandgudstjeneste. Forsidebilledet er indgang til en fotografisk rejse langs Danmarks 8.750 km lange kyst, hvor land møder vand. Bogen rummer 72 unikke motiver om hverdagsliv og særlige øjeblikke i samspil med naturen. Forlaget BOOK LAB, 80 sider, 395 kroner. Maske og menneske, Lotte Thrane. Asta Nielsen og hendes tid er undertitlen på denne bog om Danmarks store verdensstjerne (18811972). Hendes talenter var mange: Stumfilmstjerne, billedkunstner, skribent og performer. Asta Nielsen var en sammensat kvinde, der følte sig overset i Danmark efter at være vendt hjem fra Tyskland i 1939. Gads Forlag, 304 sider, 349,95 kroner. Kannibalens Lov, Sune de Souza Schmidt-Madsen. I 1971 blev Henning Boilesen myrdet på åben gade af guerillaer i São Paulo. Forinden havde han medvirket til at indføre militærdiktatur i Brasilien. Romanen er inspireret af denne dansker, fra han som ung emigrerede til Sydamerika og gjorde karriere inden for forretningsverdenen. Lindhardt og Ringhof, 272 sider, 249,95 kroner. Hestehullerne, Tina Månsson. På Næsset bor nogle gamle mænd, der gerne fortæller om kirketjeneren Inge, som får mange ting betroet, men som aldrig kan holde mund; om Thorleif, der i sin ungdom svigtede Klara og nu beder om tilgivelse; om Vagn, der savner sin bortrejste søster. Trods fortællelysten er der dog noget, som holdes skjult. Gyldendal, 174 sider, 199,95 kroner.

AUGUST 2019

ANNONCE

Vitaminer og mineraler for dit syn

Nyhed Kosttilskud der medvirker til at beskytte dit syn hele livet Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen? Forsynamin er kosttilskuddet, der dækker øjnenes behov Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv.

• Forbedrer evnen til at se kontraster • Gør øjnene mindre følsomme overfor lys der blænder Forsynamin indeholder plantestofferne lutein og zeaxanthin, vitaminerne E, C samt zink der medvirker til at bevare et normalt syn. Forsynamin indeholder også 30 mg resveratrol, som blandt andet kendes fra røde vindrueskaller. Denne kraftfulde antioxidant beskytter vindruen og holder den ung. Forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Læs mere på www.forsynamin.dk

ME KUN DL FO EM R ME R

Invitér en du kender – og vælg en gave som tak. Jo flere vi er, jo stærkere står vi!

Har du venner eller familie, du gerne vil invitere til at blive medlem af Ældre Sagen? Så kan de se frem til fordele og rabatter over 2.000 steder, næsten 90.000 arrangementer årligt i vores 215 lokalafdelinger og gratis telefon rådgivning. Skaffer du et nyt medlem, får du en gave som tak, så snart vi har registreret det nye medlemsindbetaling.

Royal Copenhagen Hvid Riflet skål 13 cm

Cabernet Sauvignon, 2 flasker (pakkepost)

2 stk. entrébilletter til TIVOLI*

Le Creuset proptrækker

* Billetter gælder man-tor inden 31/12-2019)

Georg Jensen Damask håndklæder 50 x 100 cm, 2 stk.

Georg Jensen Glow lysestage Georg Jensen nøllefant

Georg Jensen Damask håndklæde 70 x 140 cm, 1 stk.

JO FLERE VI ER...

Gaverne i annoncen gælder til 1. oktober 2019. Vi forbeholder os ret til at sende en anden gave, hvis den valgte gave er udgået.

Udfyld kuponen eller klik ind på www.aeldresagen.dk/nytmedlem Udfyldes af dig, som allerede er medlem

ÆS0819

Udfyldes af dig, som ønsker at blive medlem Udfyld kuponen med blokbogstaver

Medlemsnummer:

Navn 1: Fødselsdato:

Dag

Måned

År

Adresse:

Navn 2*: *Ved familiemedlemskab

Fødselsdato:

Postnr.:

Dag

Måned

År

By:

E-mail:

Sæt X kryds for den gave du ønsker:

Adresse: Postnr.:

Navn:

Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent

By:

E-mail: Personligt medlemskab koster 125 kr. halvårligt. Et familiemedlemskab koster 205 kr. halvårligt og dækker 2 personer i husstanden. Kontingentet fornys i januar og juli.

2 x TIVOLI billetter Varenr. 1861

RC skål Varenr. 1845

GJ håndklæder, 50x100, 2 stk. Varenr. 1800

Le Creuset proptrækker Varenr. 1859

2 flasker rødvin Varenr. 1755

GJ håndklæde, 70x140 Varenr. 1799

GJ Glow lysestage Varenr. 1853

GJ nøglering Varenr. 1852

Ønsker ikke at modtage gave

Klip Gaven sendes til dig, når det nye medlem har betalt sit kontingent, og betalingen er blevet registreret hos os. kuponen ud Send kuponen i en frankeret kuvert til: Ældre Sagen, MedlemsService, Snorresgade 17-19, 2300 København S. 2019og send i AUGUST – eller ring på telefon 33 96 86 89. dag

SPROG & ORD

Af Annette Westphal Thuesen

Håndværkere på valsen

Danske håndværkssvende rejste siden den sene middelalder ”på valsen”. Det vil sige rejste rundt i andre lande for at få arbejde, inden de slog sig ned og blev gift. Traditionen stoppede, da 1. verdenskrig brød ud i 1914.

Træredskab virker stadig Et træstetoskop er et af jordemoderens vigtigste arbejdsredskaber og har været brugt i over 100 år. Træstetoskopet bruges til at høre barnets hjertelyd og -rytme. Kilde: jordemoderforeningen.dk

Kongeligt håndværk

Kilde: danmarkshistorien.dk

762 penselsstrøg tager det, før porcelænsmaleren er færdig med en kop eller tallerken. Håndmalingen er baseret på 240 års erfaring.

Naver på farten

Kilde: royalcopenhagen.com

Ordet nav eller naver kommer af skandinav og betyder egentlig en rejsende håndværkssvend fra Skandinavien. Kilde: natmus.dk/ frilandsmuseet

Politik er et håndværk ”Der er brug for at genvinde respekten for det politiske håndværk. At flytte fokus fra proces og spådomme til substans og resultater”, skriver udgiver Rasmus Nielsen. Kilde: altinget.dk

Kragetæer Håndskrift, der er svær at læse. Kilde: sproget.dk

Mit fags Ferrari ”Med den her rolle har jeg kørt mit fags Ferrari.” Citat af skuespiller Claes Bang om sit livs rolle i filmen ”The Square”. Kilde: Magasinet ”B Søndag”

Forfatter med skovl

”Hun bruger sin pen som en skovl”, skriver Nazila Kivi om den iranske forfatter Shahrnush Parsipur. Udtrykket bruges i en anmeldelse af bogen ”Kvinder uden mænd”, hvor forfatteren undergraver gængse opfattelser af køn og kvindelighed. Kilde: Politiken/bøger

Stråtag med kragetræer

”En vindskæv” er et bræt, der er blevet buet. ”Kragetræer” er de pinde eller ”ryttere”, som holder tagryggen (eller mønningen) på plads. Kilde: Tækkemand Hans Pedersen, Lejre

Inspiration til håndarbejde

Gamle fagudtryk

Medlemsbladet har været Haandarbejdets Fremmes ansigt udadtil siden 1934. Foruden at formidle kendskab til dansk og udenlandsk tekstilhistorie, fungerer bladet også som et debatforum.

Kviksølvplaster: En blanding af fint, udrevet kviksølv, terpentin, blyplaster og gult voks, bl.a. brugt mod syfilis. (Apotekersprog)

Kilde: haandarbejdetsfremme.info

Fransk bind: Bind med ryg og hjørner af chagrin (gedeskind) eller kalveskind. (Bogbindersprog)

Strutbakkelse: En slags kager i København, i form af en tynd, kantet pølse, som koges i smør eller fedt. (Bager-sprog)

Den sproglige dåseåbner

Kraftøl: Om drik af uforgæret ølurt. (Bryggersprog)

Bog af cand.mag. Leif Becker Jensen om at formidle faglig viden forståeligt til ikke-fagfolk.

Lynsmed: Som arbejder med opsætning af lynafledere. (Håndværkersprog) Fiskepranger: Opkøber af fisk. (Fiskersprog)

Kilde: forskning/ruc.dk

Hatteskrue: Redskab til at udvide en hat med. (Hattemagersprog)

Rimsmed

Klumpemælk: Mælk med melboller i; bollemælk (Kogekunstsprog)

Kilde: sproget.dk

Pølseko: Gammel, mager eller syg ko, der kun har ringe slagteværdi og tidligere blev brugt til pølsefabrikation. (Slagtersprog)

Person, der skriver digte eller sange.

Skostempel: Stempel, der former hullerne i en hestesko. (Smedesprog)

Fantasifuldt design Humøret i dansk brugskunst er Kay Bojesens varemærke. Han er mest kendt for sit trælegetøj, der skulle være enkelt, solidt og inspirere til leg. Hans fantasifulde design tog afsæt i barnets egen verden, hvor ”linjerne skal smile”.

Sigøjnermetode: Metode til uden teoretisk viden hurtigt at opnå en vis musikalsk færdighed. (Musikudtryk) Soldaterfrimærke: Særligt (overstemplet) frimærke, som kan udleveres til soldater til frankering af deres breve. (Postvæsensprog) Dovnehat: Hat med to horn, som gives til dovne skolebørn som straf. (Skolesprog)

Kilde: kaybojesen-denmark.dk

Det regner skomagerdrenge

Det gamle udtryk ”at regne skomagerdrenge” beskriver noget, der plasker i vandpytter. Skomagerlærlingene blev åbenbart anset for at være særligt vilde i regnen, så man kunne se dem rende rundt på gaden og plaske i vandpytter. I Tyskland er det skrædder‑ svendene, som indgår i udtrykket, og i Rusland er det garverne, ifølge Sprogminuttet på P1.

Lusetante: Betegnelse for sygeplejersker, der efterser og eventuelt afluser skolebørn. (Skolesprog) Brokgris: Grævlingeunge. (Jægersprog) Vandrøver: Om værnepligtig i marinen. (Soldatersprog) Plastersmører: Militær sygeplejer (Soldatersprog) Ærindegesel: Den yngste svend på værk stedet, der skulle opkræve sygepenge. (Håndværkersprog)

Kilde: berlingske.dk Kilde: sproget.dk

AUGUST 2019

r e s l e v e l p o e t ld y f s g n i Stemn

ANNONCE

i Danmark

22 individuelle kroer og hoteller med beliggenhed væk fra storbyerne og tæt på sø, skov, hav, strand i smukke omgivelser, er de perfekte rammer for jeres næste ferie i Danmark.

Søger I forkælelse med fokus på en helstøbt gastronomisk oplevelse, historiske rammer og høj kvalitet? Oplevelser der går på attraktioner i nærområdet, naturoplevelser kombineret med aktiv ferie eller et mere klassisk hotelophold? Så besøg vores hjemmeside www.danskehoteller.dk og book dit ophold eller læs mere om Danske Hotellers kroer og hoteller.

Hotel Phønix Hotel Søparken

Hotel Hjallerup Kro Dronninglund Hotel

Hotel Limfjorden

Hotel Vildbjerg Hotel Falken

Golf Hotel Viborg

Østergaards Hotel Hotel Medi

Hotel Hotel Lynggaarden Ringkøbing Hotel Juelsminde Hotel Strand Ansgar Hotel Dagmar Hotel Norden Nørherredhus Hotel

Hotel Marina

Hotel Årslev Kro

Hotel Vissenbjerg Storkro

Hotel Menstrup Kro Hotel Vinhuset

DIN ØKONOMI

SPØRG ERIK

Erik K. Møller er uddannet bankmægler og rådgiver i Ældre Sagen. Stil spørgsmål til Erik ved at maile til: penge@aeldresagen.dk. Eller send dit spørgsmål til: Ældre Sagen, att.: Redaktionen. Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kuverten ”Spørg Erik”.

Er lånetilbuddet et godt tilbud? Sydbank har tilbudt os et 30-årigt prioritetslån med 10 års afdragsfrihed til en variabel rente på 2,39 % p.a. Er rentesatsen en markedsrente for et sådant lån efter din vurdering? Er du vidende om, at andre kreditinstitutter yder tilsvarende lån med længere afdragsfrihed? A.&K.A. Svar: Jeg gætter på, at I har fået tilbudt et banklån, der fungerer på den måde, at lånebeløbet indsættes på en indlånskonto, som I kan hæve fra. Lån og indlånskonto har normalt samme rentesats. I jeres tilfælde på for tiden 2,39 % p.a. Rentesatsen reguleres normalt efter et indeks, fx Nationalbankens udlånsrente. Når Nationalbanken ændrer rente, ændres renten for jeres lån tilsvarende. I bør kunne finde oplysninger om renteregulering i tilbuddet. I sammenligning med rentesats og administrationsbidrag for realkreditlån er bankens rente højere, og det er min erfaring, at forbrugerbeskyttelsen er ringere med et banklån end med et realkreditlån. Jeg ved, at Realkredit Danmark i nogle år har tilbudt afdragsfrihed på 30 år. Nordea Kredit, Nykredit og Totalkredit er for nylig begyndt at tilbyde tilsvarende afdragsfrihed. Sådanne lån tilbydes kun med rentetilpasning.

Hvor meget må jeg indbetale på min aldersopsparing? Jeg er 72 år, og efter anbefaling fra min bank har jeg indbetalt på en aldersopsparing de sidste tre år af midler, jeg har stående på en bankkonto. Indestående på aldersopsparing har jo ikke indflydelse på sociale ydelser. Aldersopsparingen er investeret i værdipapirer, men de har givet tab, og jeg var ikke klar over, at aldersopsparingen kunne stå til bankens forrentning. Jeg har fået udbetalt noget ratepension fra jeg fyldte 65 år. Jeg har nu erfaret, at jeg vist ikke kan indbetale det store beløb på aldersopsparing, når jeg får udbetalt ratepension. Er det rigtigt? V.N. Svar: Da udbetalingen fra din ratepension er påbegyndt inden 1. april 2018, kan du fortsætte med at indbetale det store beløb på aldersopsparing, som i år er på 48.000 kroner. Det beløb kan du forsætte med at indbetale, til du fylder 80 år, medmindre du påbegynder udbetaling af andre pensioner med løbende skattepligtige udbetalinger. Da vil du fra det efterfølgende kalenderår kun kunne indbetale det lille beløb, der i år er på 5.200 kroner.

Vi bringer kun udvalgte spørgsmål og svar Forbehold: Svarene i brevkassen bør bruges som inspiration. De er ikke altid udtømmende, og vi anbefaler anden rådgivning, inden den endelige beslutning træffes.

Hvordan kan jeg bruge friværdi i min andelsbolig? Må man bruge sin friværdi i en andelsbolig som et nedsparingslån, uden at det får indflydelse på pensionstillæg/likvid beholdning? Min personlige tillægsprocent er 0, hvilket bevirker, at der ikke bliver ydet hjælp til noget overhovedet, heller ikke ældrecheck. Vil opsparing få indvirkning på pensionstillæg, uanset hvor stort et beløb, man vil spare op af egne midler – udover det likvide beløb? Er man ringere stillet, når man bruger sin friværdi i andelsbolig, end hvis man er hus-/lejlighedsejer, hvad angår både lån, sociale ydelser, huslejetilskud m.v. J.S. Svar: Optagelse og forbrug/udbetaling af nedsparingslån har ikke indflydelse på folkepensionens pensionstillæg. Hvis lånet er med sikkerhed i din andelsbolig, vil en trækningsret blive betragtet som likvid formue og kan få indflydelse på, om du kan få ældrecheck og helbredstillæg. Opsparing/indestående på bankkonto har ingen indflydelse på pensionstillægget, men tæller med i den likvide formue, der ikke må overstige 87.900 kroner for at få ældrecheck og helbredstillæg. Da du har en personlig tillægsprocent på 0, vil du alene af den grund ikke være berettiget til disse ydelser. Om du er ringere stillet ved at bruge friværdi i andelsbolig end ved at være hus-/ lejlighedsejer, beror på en konkret sammenligning, der tager udgangspunkt i dine aktuelle indkomster og størrelse af bolig m.m.

AUGUST 2019

ANNONCE

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu ... – men hvad med i morgen?

Ekstra stærk Fastholdelses Creme

• Klæber på våd protese. • Virker omgående og i lang tid. • Klinisk testet. • Uundværlig hvis De vil være sikker. • Nem at bruge. Læs “Ti vigtige råd om brug af tandprotese” på www.maxipharma.dk

Protefix Fastholdelses Creme Findes også i varianterne:

MINT og ALOE VERA

47 gram Fås på apotek og hos matas Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

tere, at med Protefix “Jeg kan godt garan ste fundstændig, at de glemmer langt de fle t t giver mig livskvalite bruger protese, og de r.” nte klie ne mi at anbefale Protefix til tandtekniker – Iris Bryndis, Klinisk

Se meget mere på maxipharma.dk

DIN ØKONOMI

SPØRG ERIK

Hvordan får jeg luft i økonomien?

Hvor stor må indtægten være?

Jeg er 71 år, og min eneste indtægt er folkepension og et mindre beløb fra en ratepension. Jeg har et prioritetslån i en bank, som modsvares af større bankindestående. Jeg har en aldersopsparing på 165.000 kroner, og jeg forventer at få ekstraordinære udgifter på cirka 50.000 kroner. Jeg vil først bruge af mit bankindestående, så det svarer til størrelsen på lånet. Dernæst vil jeg bruge af min aldersopsparing. Hvad vil du råde mig til fremover, når jeg får brug for større beløb? Jeg kunne godt tænke mig at have 8.000 kroner til mig selv hver måned. Vil det være en idé at låne af min friværdi? Min lejlighed kan sælges for cirka 1,4 mio. kroner, så der er god friværdi i den. E.M.

Vi er et ægtepar, der modtager fuld folkepension og pensionstillæg. Manden har derudover indtægt fra STK Pension, ATP og aktier. Konen har indtægt fra ATP, ratepension og aktier. Indtægter ud over folkepensionen udgør cirka 120.000 kroner. Konen har yderligere ratepensioner. Vi har læst, at et pensionistægtepar må have en indtægt på 175.000 kroner om året, før tillægget bliver reduceret. Er det korrekt forstået, og er det ligegyldigt, hvordan indtægten er fordelt mellem mand og kone? E.B.

Svar: Det er en god plan først at bruge af dit bankindestående, så gælden på prioritetslånet og indeståendet på kontoen er af samme størrelse, og derefter at bruge af aldersopsparingen. Hvis rentesatsen på dit indestående er den samme som rentesatsen på lånet, og rentesatsen er lav (under 2 % p.a.), kan det være en fordel derefter at bruge af bankindeståendet til dækning af løbende underskud og behov for større beløb. Når du har brugt af indeståendet, så lånet minus indestående har nået en passende størrelse, kan det være en fordel at omlægge til realkreditlån, da administrationsbidrag og rente for et tilsvarende realkreditlån normalt vil være lavere end renten for et prioritetslån i banken. Jeg tilråder, at du laver et årsbudget, der viser dine indkomster, fratrukket alle dine udgifter, samt en opstilling over de ekstraordinære udgifter, du kender. Dermed får du et overblik over det årlige underskud i din økonomi, og det kan bruges til at planlægge, hvorfra pengene skal komme, og hvor længe dine midler rækker. Du må være opmærksom på, at institutterne normalt kun belåner op til 60 % af ejendommens værdi til nedsparingsformål. Du kan finde et budgetskema her: aeldresagen.dk/budgetskema

Svar: Et pensionistpar må i år have en samlet indkomst ud over folkepensionen på 175.900 kroner, inden folkepensions pensionstillæg begynder at blive reduceret. Det er jeres samlede indkomster, der indgår i opgørelsen, så det er ligegyldigt, hvordan de er fordelt mellem jer. Da jeres indkomst ud over folkepensionen er på i alt 120.000 kroner, kan I prøve at planlægge, at udbetalingen af konens ratepension bliver på 55.900 kroner om året, så I stadig vil få det maksimale pensionstillæg. Fordelen ved ratepension er, at opsparingen ikke er tabt ved død, men kan udbetales til de efterladte, fratrukket en afgift på 40 %. Der kan i stedet vælges udbetaling i rater, og de beskattes som personlig indkomst.

Hvad med opsparingen, hvis banken går konkurs? Vi er et pensionistægtepar, der har spørgsmål om Garantifor muen. Vi har en opsparing på 735.000 kroner i Danske Bank. Vi har ratepension, der udbetales hver måned. Vi har begge værdi papirer, hvoraf nogle er købt for midler fra min kapitalpension. Hvordan er vores situation i tilfælde af bankens konkurs? M.M. Svar: Frie midler, fx jeres opsparing, er dækket med op til modværdien af 100.000 Euro per person, dvs. cirka 740.000 kroner. Værdipapirer i dit eget depot vil blive udleveret i tilfælde af konkurs. Normalt er værdipapirer i sådanne depoter spredt i obligationer og flere aktieselskaber, og i tilfælde af bankens konkurs, er det kun aktier i banken og eventuel anden ansvarlig kapital i Danske Bank, der kan gå tabt. Indestående på pensionsopsparing, som kapitalpension, aldersopsparing, ratepension, er dækket fuldt ud af Garantiformuen, uanset beløbsstørrelse. Garantiformuen: gii.dk

AUGUST 2019

DIN ØKONOMI

Ældre har svært ved at låne Af Erik K. Møller Rådgiver i Ældre Sagen

sikkerheden om, hvorvidt det er muligt at optage eller omlægge lån med pant i sin ejendom, er en plage for flere ældre, der gerne vil blive boende. Ældre Sagens rådgivning får flere henvendelser fra medlemmer, der er nervøse for, om de kan omlægge deres lån til ny afdragsfrihed, eller om de kan optage lån i friværdien, så de har råd til at blive boende. De fleste oplyser, at deres kreditinstitut (bank eller realkreditinstitut) afslår uden videre med begrundelsen, at kunden er for gammel. Andre får oplyst, at deres rådighedsbeløb er for lille, og/eller at gælden er for stor i forhold til indkomsten. En del oplever, at argumenter preller af. De føler sig afviste uden at have fået nogen saglig og skriftlig begrundelse. Finanstilsynet, som er underlagt Erhvervsministeriet og dermed politisk styring, har pålagt kreditinstitutterne en række begrænsninger i deres udlån. I vejledningen til regnskabsindberetningen for kreditinstitutter kan man se, at kreditinstituttet skal klassificere deres kunder ved at give dem karakterer. En normal kreditværdig kunde får karakteren 2a. Det bemærkelsesværdige er, at der stilles større krav til ældre end til yngre for at få karakteren 2a. Rådighedsbeløbet er det, der er tilbage af indkomsten, når skat og faste udgifter er betalt. Vejledningen definerer faste udgifter, og nogle er ikke mere faste, end de nemt kunne skæres væk, hvis det blev nødvendigt at spare. Reglerne fra et magtfuldt Finanstilsyn er med til at begrænse kreditinstitutternes lyst til at finde løsninger, der kan hjælpe kunderne på en fornuftig måde. Vejledningen oplyser, at det månedlige rådighedsbeløb skal være på minimum 5.000 kroner for en voksen, på 8.500 kroner for et par + 2.500 kroner pr. hjemmeboende barn. Gældsfaktoren er forholdet mellem bruttoindkomst og gælden. Eksempel: Husstandens bruttoindkomst er 400.000 kroner, og gælden er 1.200.000 kroner. Gældsfaktoren er: 1.200.000 divideret med 400.000 = 3. Om gældsfaktoren siger vejledningen, at den maksimalt må udgøre:

Lavere gældsfaktor for pensionister Normalt

Pensionister

For kunder med ejerbolig, herunder fritidsbolig

3,5

2,0

For kunder med andelsbolig – forudsat tilfredsstillende økonomi i andelsboligforeningen

2,0

1,0

For kunder med lejebolig, hvor gælden modsvares af aktiver som bil, motorcykel, campingvogn eller båd

0,75

0,3

For kunder med lejebolig, hvor gælden ikke er formålsbestemt/ikke modsvares af nævneværdige faste aktiver

0,3

Finanstilsynet skriver, at for kunder, der nærmer sig pensionering, skal økonomien i god tid før det forventede pensionstidspunkt tilrettelægges sådan, at gældsfaktoren skal være betydeligt lavere, så den i pensionisttilværelsen ikke må overstige gældsfaktoren i tabellen. Jeg kan forstå, at gælden skal nedbringes, så den følger den normale gældsfaktor, men at den skal være lavere for pensionister, forstår jeg ikke. I God Skik-reglerne for Boligkredit giver Finanstilsynet dog kreditinstitutterne en mulighed for at belåne op til 60 % af en forsigtig vurdering til nedsparingsformål, hvis rådighedsbeløb og gældsfaktor ikke lever op til kravene. Det er fornuftigt med stramme regler, så kunderne ikke risikerer at stå med så stor gæld, at de må gå fra hus og hjem i en sen alder. Desværre er det den situation flere befinder sig i som følge af en slap kreditpolitik og kreditinstitutternes alt for store lånelyst før finanskrisen.

ANNONCE

Med indbygget hjælpemotor

Mere kraft i dine hænder Med EasyPrune batteridrevet beskærersaks. Brug for en hjælpende hånd? Med Bosch EasyPrune kan du nemt og enkelt klippe grene op til 25 mm i diameter. Med Power Assist-teknologien begynder hjælpemotoren at hjælpe så snart den registrerer modstand. Havearbejdet har aldrig været lettere.

Home made by you. bosch-do-it.com

Op til 450 snit

Med et fuldt opladet batteri kan EasyPrune klippe op til 450 gange med elektronisk assistance, før den skal oplades igen.

USB-opladningsfunktion

Med batteriindikatoren kan du let se hvor langt du er med opladningen, eller hvor meget batteri der er tilbage.

Slip for ømhed og smerter

Med EasyPrune er det slut med ømme og trætte hænder. Power Assist-teknologien gør en del af arbejdet for dig, og du kan nemt indstille hvor meget den skal hjælpe til.

EasyPrune kan købes her: AUGUST 2019

ANNONCE

Jylland, Hanstholm

Kun 500 m. fra Vesterhavet

Ferie ved Vesterhavet Montra Hotel Hanstholm • • • • •

SPAR OP TIL

371,-

779,3 dage fra.

Centralt i handelsbyen Slesvig

Miniferie på Lolland

Wellness & flot natur

SPAR OP TIL

3 dage fra.

471,3 dage fra.

154,-

Nordtyskland, Schleswig

Miniferie i Maribo

Superpris til Slesvig

Ebsens Hotel

Hotel Hohenzollern

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x 2-retters menu 1 x velkomstdrink Gratis parkering Gratis internet

• • • • •

2 overnatninger m. morgenbuffet 1 x 4-retters menu 1 x kaffe og småkager 1 flaske vin pr. vær. ved afrejse 1 fl. vand på vær. til deling

Vi har gode tilbud på WEEKENDOPHOLD, MINIFERIE og SPAOPHOLD, så tag et kig på Risskov Bilferies hjemmeside!

70 22 77 17

Hverdage 9-18 lør. og søn. 10-15

Husk bestillingskoden: DGG Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl • Evt. miljøtillæg betales på hotellet Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG • Prisen er pr. person i dbl. vær. Minimum inkl. slutrengøring • Ekspeditionsgebyr fra kr. 79,Spar ift. hotellets egen pris

3 dage fra.

Mere end 200.000 glade gæster, + 700 hoteller i Europa

141,-

1299,-

799,-

Det sydfynske Øhav, Maribo

risskov-bilferie.dk

SPAR OP TIL

979,-

• • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu/buffet Gratis parkering Gratis internet

Nordtyskland, Segeberg

Fra maj til september

Vitalia Seehotel Bad Segeberg • • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 3-retters menu/buffet 20% rabat på spabehandlinger Fri entré til spaafdeling

POLITIK

Brandsikkerheden på mange af landets plejehjem er dybt kritisabel og får hvert år fatale konsekvenser.

Ringe brandsikkerhed på plejehjem Af Bente Schmidt Foto Colourbox

randsikkerheden på danske plejehjem er mangelfuld, og konsekvenserne kan være fatale. Hvert år omkommer flere plejehjemsbeboere i dødsbrande, der kunne være undgået, hvis sikkerheden havde været i orden. Det er vigtigt at forstå, at langt de fleste beboere på plejehjem er stærkt

svækkede både fysisk og mentalt og derfor ikke i stand til at redde sig selv ud i tilfælde af brand. De er dybt afhængige af hjælp fra både personale og fra brandtekniske installationer. Men virkeligheden er, at sikkerheden er uacceptabel og personalt så beskåret, at der nogle steder kun er én nattevagt til 42 beboere. Desuden er

personalet ofte ikke klædt på til at kunne håndtere en brandsituation. Der er med andre ord tale om en farlig cocktail, der bør bekymre både beboere, personale, pårørende og ikke mindst de politikere, der har ansvaret for, at de mest svækkede mennesker i dette land kan føle sig trygge i deres eget hjem. AUGUST 2019

SIKKERHED

”Det er ligegyldighed i skræmmende grad” Henved 50 ældre er omkommet ved plejehjemsbrande de seneste fem år. Den mangelfulde sikkerhed er velkendt, men strander i spørgsmål om regler og økonomi

Af Stig Andersen Foto Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

”

Med de muligheder, der er for ningsreglement. Som loven er i dag, dag har nogle langt bedre løsninger, at have en forsvarlig brandsik- kan der ikke stilles krav om ændrin- så gør man i alt for mange kommuner kerhed på plejehjemmene, ligger med tilbagevirkende kraft.” ingenting. Det er rystende,” slår Nina ner det, vi ser, ligegyldighed i skræm”Men realiteten er, at vi er blevet Bruun fast og tilføjer: ”Der findes inmende grad. Og vi spørger, om vi er meget klogere på det brandsikker- gen undskyldninger for denne laden ude i, at hver eneste kommune skal hedsmæssige område. Vi har fået stå til.” opleve tragiske hændelser, før der ta- meget mere viden, vi har fået nye og ges affære.” mere effektive teknikker, som instal- Systemet før mennesket Så markant udtrykker ”I Ældre Sagen er vi af den Ældre Sagens konsulent opfattelse, at lovgivningen på plejehjemsområdet, ikke må spænde ben for Nina Bruun, sig om den sikkerheden. Men det er Forsvarlig brandsikkerhed kendsgerning, at der hvert det, der sker i mange tilbør være lovpligtig, når det eneste år omkommer ælfælde. Der henvises til, at dre plejehjemsbeboere i der ikke kan ændres med gælder de boliger, som ældre, dødsbrande i Danmark. tilbagevirkende kraft. I resvage mennesker opholder Over de seneste fem år aliteten er det jo at sætte sig i det meste af døgnet drejer det sig om tæt ved systemet før mennesket, 50 omkomne ældre plejeog det er uacceptabelt.” N I N A B R U U N , KO N S U L E N T I Æ L D R E S AG E N hjemsbeboere. ”Man skal forstå,” fort”Det er en kendsgersætter Nina Bruun, ”at de ning, at den er helt gal. Men kommu- leres i nybyggeri, men som man ikke mennesker, der bor på plejehjem i nerne gør ikke noget ved det,” siger stiller krav om at installere i den eksi- dag, ofte er både fysisk og mentalt Nina Bruun. ”Et af de helt store pro- sterende boligmasse.” svækkede og derfor ikke i stand til at blemer er, at der ikke kan stilles krav ”Der stilles simpelthen ikke bagud- bringe sig selv i sikkerhed, hvis der om en bedre brandsikring af pleje- rettede krav. Så selv om man kender opstår brand. De er helt afhængige af hjemmene med det eksisterende byg- problemerne, og på trods af at man i teknologiske løsninger og automaAUGUST 2019

tisk brandsikring. Løsninger, der sikrer, at både brandvæsen og plejepersonale bliver adviseret, så snart der registreres brand, og som sikrer, at fx sprinkleranlæg med det samme går i funktion og hindrer, at en brand udvikler sig.” ”Forsvarlig brandsikkerhed bør være lovpligtig, når det gælder de boliger, som ældre, svage mennesker opholder sig i det meste af døgnet,” mener Nina Bruun, og fortsætter: ”Lige så vigtigt er det selvfølgelig, at der er tilstrækkelig personale til at hjælpe de ældre i en brandsituation. Er der ikke det, så er det jo fuldstændig ligegyldigt. Ligesom det naturligvis er vigtigt, at der er en beredskabsplan, og at personalet har gennemgået de nødvendige brandøvelser. FOA har tidligere lavet undersøgelser, der viser, at mange blandt plejehjemspersonalet ikke er klar over, hvad de skal gøre i tilfælde af brand.” Skyldes situationen ligegyldighed, eller er det et udtryk for spareiver i kommunerne? ”Det virker, som om der i for høj grad har været en laissez faire-holdning til brandsikkerheden på plejehjemmene. Men det er også et spørgsmål om økonomi, for hvem skal betale for den nødvendige brandsikkerhed? Systemet og økonomien må bare ikke komme forud for mennesket og for sikkerheden,” fastslår Nina Bruun. En ”skal-opgave” Ældre Sagen sendte i efteråret 2018 et brev til den daværende minister for området, Ole Birk Olesen, hvori man udtrykte bekymring for den ”éngang-lovlig-altid-lovlig”-holdning, som er gældende, og som har betydet,

Foto Colourbox

SIKKERHED

Sprinklere og røgalarmer bør være fast inventar på alle plejehjem, så personalet og beboerne advares og brande forhindres i at udvikle sig.

at brandsikkerheden på mange plejehjem er endog meget problematisk, mener hun. ”Der har været rigtig mange hensigtserklæringer. Men det er altså et område, der kræver handling. Brandsikringen af plejehjemmene er ikke en ”kan-opgave”, det bør være en ”skal-opgave”. Beboerne på nye og gamle plejehjem skal kunne føle sig lige sikre,” siger Nina Bruun. ”Og det kan meget nemt være mere end en opgave for de enkelte kommu-

ner. Et generelt løft af brandsikkerheden på plejehjemmene vil kræve en national handlingsplan. Med de mange dødsfald på grund af brande skal det her tages seriøst, og vi skal fra hensigter til handlinger,” fastslår Ældre Sagens plejehjemskonsulent, der håber på, at den nye minister på boligområdet, Kaare Dybvad, vil sætte handling bag hensigtserklæringerne og ændre lovgivningen på området.

ØREKORT. K N E D U S T.RT. RO EK EK RØ RO MÅ KØRE UDU NEKNØK ED S S E E R R Ø Ø K K MÅMÅ

ANNONCE

Finansiering udFi ennan uFidn ban etin al si sier in er g*g g in uFR uduen dA en bet in in 87db1uet,-dal g* kr/mal d. g*

871 871

beA tid: 60 mdr. FRALøFR ,- kr/m ,- kr d./md. Løbe Løbe

tid: dr : 60 60. mdr. *Kræver potid sitiv kreditm vurdering *Kræver*Kr æv er kre pos posdit itiv itivvur kre diting vurdering der

FR A FR AFR A

3 995 3993..9 .959,,--5,9 15 00 00 ark - Ring 63 nm Da le he 00 00 i g 00 00 rin 15 15 ve 63 63 le is ng ng og grat is le arkar- kRi- Ri nmnm le Da heDa i le Lokal servrvice g i ghe rin rin ve ve le is at at gr gr og og ice ice rv sel se Loka Lolka

Danmarks største afaf Danmarks Danmarks største størsteleverandør leverandør leverandøraf kabinescootere, nye el-scootere kabinescootere, kabinescootere, nye nyeog ogogbrugte brugte brugteel-scootere el-scootere Prøv gratis hjemme hos dig Prøv Prøv gratis gratis hjemme hjemme hos hos dig dig

BESTIL GRAT

BESB ESTIRLAT Hos Lindebjerg har vi altid mange nye og brugte BRTI ISATIS OLCG HURGER HosHos Lindebjerg Lindebjerg harhar vi altid vi altid mange mange nyenye og brugte og brugte BROBCRH OUCRHEURE el-scootere på lager. Kontakt os på tlf 63 15 00 00 RING 63 15 00 00 el-scootere el-scootere på lager. på lager. Kontakt Kontakt os på os tlf på 63 tlf 63 15 15 00 00 00 og lad os sammen finde den, som passer til dine behov. RINGRI63NG156300150000 00 og lad og lad os sammen os sammen finde finde den, den, som som passer passer til dine til dine behov. behov. Nye elscootere fra kr. 13.995,- og brugte fra kr. 6.000,NyeNye elscootere elscootere fra fra kr. 13.995,kr. 13.995,og brugte og brugte fra fra kr. 6.000,kr. 6.000,-

Fuld finansiering uden udbetaling -- fra 200 kr. pr.md. pr.md. Fuld Fuld finansiering finansiering uden uden udbetaling udbetaling fra - fra 200200 kr. kr. pr.md. FRA FRAFRA

Seniorcykel Model BBog Seniorcykel Seniorcykel Model Model ogBFFog F En cykel betyder, at Ensenior senior En senior cykel cykel betyder, betyder, at du du at du kan mærke den friske luft kan kan mærke mærke denden friske friske luft og luft og og friheden ved en friheden friheden vedat ved atcykle cykle at cykle en tur tur en tur udenfor - -på og udenfor udenfor påen -en påstabil stabil en stabil og og tryg trygcykel. tryg cykel. cykel. Fåes med og FåesFåes medmed oguden uden og uden el-motor. el-motor. el-motor.

7.9 - 95,-95, 7.995, 7.9

9.99 5,- 5,9.99 9.99 5,-

FRA FRA FRA

19.9 95,19.99 19.99 5,- 5,El-kørestole El-kørestole El-kørestole

NYHED - -Otium stole NYHED NYHED Otium - Otium stole stole Super komfortabel lænestol Super Super komfortabel komfortabel lænestol lænestol med hævefunktion, indbygget medmed hævefunktion, hævefunktion, indbygget indbygget fodskammel. Mulighed for fodskammel. fodskammel. Mulighed Mulighed forlælæfor læderbetræk, varmeog derbetræk, derbetræk, varmevarmeogmassagemassageog massagefunktioner. funktioner. funktioner.

BESØG BESØG I OS ET I VORES ETVORES AF VORES SHOWROOMS SHOWROOMS ELLER ELLER BESTIL BESTIL GRATIS GRATIS FREMVISNING FREMVISNING +4563 63 +45 1563 0015 0000 00 BESØG OSOS I ET AFAF SHOWROOMS ELLER BESTIL GRATIS FREMVISNING +45 15 00 00 MIDDELFART: MIDDELFART: AARHUS: AARHUS: AARHUS: MIDDELFART:

AALBORG: AALBORG: RINGSTED: RINGSTED: AALBORG: RINGSTED:

RANDERS: RANDERS: RANDERS:

STENSGÅRDVEJ STENSGÅRDVEJ 14 TILST TILST SKOLEVEJ SKOLEVEJ NIBEVEJ NIBEVEJ 22A 22A TINVEJ TINVEJ GRENÅVEJ GRENÅVEJ 11 11 STENSGÅRDVEJ 1414 TILST SKOLEVEJ 3838 38 TINVEJ NIBEVEJ 22A 1414 14 GRENÅVEJ 11 5500 MIDDELFART 5500 MIDDELFART 8381 8381 TILST 8381 TILST 4100 9200AALBORG AALBORG 9200 AALBORG 8960 4100RINGSTED RINGSTED 4100 RINGSTED9200 8960RANDERS RANDERS 8960 RANDERS 5500 MIDDELFART TILST HVERDAGE: HVERDAGE: 9-16 9-16 HVERDAGE: HVERDAGE: 10-1710-17 HVERDAGE: HVERDAGE: 10-1710-17HVERDAGE: HVERDAGE: HVERDAGE: RING RING HVERDAGE: HVERDAGE: 11-1711-17 HVERDAGE: 9-16 HVERDAGE: 10-17 HVERDAGE: 10-17 HVERDAGE: RING 11-17 AKTUELLE SE AKTUELLE WEEKENDS WEEKENDS ÅBNINGSTIDER ÅBNINGSTIDER WWW.LINDEBJERG.DK PÅ WWW.LINDEBJERG.DK SE SE AKTUELLE WEEKENDS ÅBNINGSTIDER PÅPÅ WWW.LINDEBJERG.DK

Lindebjerg Lindebjerg tager tager forbehold forbehold trykfejl for trykfejl prisændringer og prisændringer Lindebjerg tager forbehold forfor trykfejl ogogprisændringer

Alletilbud tilbud Alle tilbud gælder gælder t.o.m.t.o.m. 30.09.2019 30.09.2019 Alle gælder t.o.m. 30.09.2019

33 ÅRS 3 ÅRS GARANTI GARANTI ÅRS GARANTI SERVICE SERVICE HOS DIG SERVICE HOSHOS DIG DIG LEVERING LEVERING TIL TIL DØREN LEVERING TIL DØREN DØREN

A2018-49 A2018-49 A2018-49

HJEMMEBESØG

Hjemmebesøg halverer genindlæggelser En undersøgelse på Aarhus Universitetshospital har givet overraskende resultat

Af Stig Andersen Illustration Ældre Sagen

vering fra det faglige sygehuspersonale til hjemmeet kan være en god investering at følge plejen og familien. professionelt, effektivt og hurtigt op, når ”Det betyder rigtig meget for patienternes forløb ældre medicinske patienter udskrives efter og behandling, at de forskellige involverede har en en hospitalsindlæggelse. Både menneskeligt og direkte dialog, for der kan let gå værdifuld informasamfundsøkonomisk. tion tabt på tværs af sektorerne,” understreger Lene En undersøgelse viser nemlig, at besøg i hjemHolst Pedersen på Region met af en læge og sygeMidtjyllands hjemmeside. plejerske fra hospitalet Er det ikke netop en hos en netop udskrevet sådan kontinuitet, mange ældre patient kan halvere patienter har efterlyst i antallet af genindlæggelmange år? ser hos ældre medicinske ”Det tror jeg, det er,” patienter. siger Lene Holst PederDet er læge, ph.d. Lene sen. ”Så ja, jeg tror, man Holst Pedersen, der genogså kan tolke undersønem to et halvt år har fulgt gelsen på den måde, at behandlingen af i alt 2.362 LENE HOLST PEDERSEN, LÆGE, PH.D. det kan betale sig at lytte patienter på afdelingen til patienterne.” for ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital, hvor hospitalsindlæggelsen har været fulgt op af hjemmebesøg af læger En skrøbelig patientgruppe og sygeplejersker fra hospitalet. Et besøg, hvor både Undersøgelsen, der af Lene Holst Pedersen ligger hjemmeplejen og pårørende også får mulighed for at til grund for en ph.d.-afhandling, fastslår, at den deltage, hvilket giver mulighed for en direkte overleintense læge-sygeplejerske-kontakt i forhold til

Det betyder rigtig meget for patienternes forløb og behandling, at de forskellige involverede har en direkte dialog

ET SAMMENHÆNGENDE OG VÆRDIGT UDSKRIVNINGSFORLØB

GERIATRISK TEAM (FRA HOSPITALET)

KOMMUNALT AKUTTEAM

PLEJECENTER

AKUTPLADS OPFØLGENDE HJEMMEBESØG/ PLEJEHJEMSLÆGE

FREMSKUDT VISITATION (V. KOMMUNEN)

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING

OMSORG OG PLEJE

Ældre Sagen har forskellige forslag til indsatser til ældre medicinske patienter. Afhængigt af hvad den enkelte patient har behov for, bør konkrete tilbud fra sygehus, egen læge og kommunen tilpasses, så man får et sammenhængende og værdigt forløb fra indlæggelse på sygehus, til man er tilbage i eget hjem.

AUGUST 2019

HJEMMEBESØG

For de 2.362 patienter, som har været omfattet af det normale ikke blot halverer antallet af genindundersøgelsen, har hjemmeopfølgningen bestået af læggelser, men også reducerer indlæggelsestiden gennemsnitlig 1,7 besøg fra sygehuset over 14 dage markant. Lene Holst Pedersen er selv overrasket i samarbejde med det kommunale plejepersonale over resultaterne. Til bladet ”Kommunal Sundhed” og er fulgt op af telefoniske konsultationer. Efter 14 siger hun blandt andet: dage er de ældre patienter overgået til egen læge. ”Vi ved, at vores patienter er nogle af de meste Undersøgelsen har ikke gjort det muligt endeskrøbelige. De har ikke godt af at være indlagt, de har bedre af at være hjemme, og derfor er det en god ligt at fastlægge den økonomiske effekt, men det tyder på, at omkostningerne ved de patienter, der fik ting, at vi kan få dem tidligt hjem. Samtidig er redukhjemmebesøg, var 600 kroner lavere per patient om tionen af genindlæggelser langt større, end vi formåneden end for patienter med et traditionelt forløb ventede. Der kan vi virkelig se, at vi gør en forskel.” og opfølgning. Alle patienter, som er omfattet af undersøgelsen, Undersøgelsesresultatet fra Aarhus Universitetshar været over 75 år og har været indlagt på en akuthospital er overraskende. Konklusioner fra andre afdeling med en af ni medicinske diagnoser, eksemundersøgelser i Danmark pelvis lungebetændelse, har nemlig vist, at anvenvæskemangel, blodmangel delsen af akut-teams ikke eller hjertesvigt. forebygger genindlæggelser. Det er en patientgruppe, Men resultatet af den store oplyser Lene Holst PederAarhus-undersøgelse er sen til Region Midtjyllands altså markant. hjemmeside, som dårligt ”Men det er ikke helt samtåler genindlæggelser, men me slags undersøgelser,” hvor forskning viser, at der siger Lene Holst Pedersen. ikke skal meget til, for at de ”Og i mine øjne taler tallene i bliver genindlagt. Derfor er den undersøgelse, vi har ladet vigtigt, at der kan gøres LENE HOLST PEDERSEN, LÆGE, PH.D. vet, sit tydelige sprog. Kigger noget for disse patienter, man på internationale underog at det i en tid med flere søgelser, der også har haft fokus på de første dage ældre og færre sengepladser derfor er meningsfyldt efter en indlæggelse, så ser man den samme effekt. at kunne bidrage fagligt med alternative løsninger. Det er det at være hurtigt ude, der gør en forskel, og som kan betyde, at genindlæggelser undgås.” Skræddersyede løsninger Er dine undersøgelsesresultater noget, den ny regeTil hjemmesiden fortæller hun, at undersøgelsen, ring kan få gavn af? herunder muligheden for at se de enkelte patienter i ”Det håber jeg. For mange ældre har bedre af at deres eget hjem, også har lært hende meget. blive behandlet hjemme, i stedet for at de skal frem ”På sygehuset ligner næsten alle patienter hinanog tilbage til sygehuset. Kan man med en udvikling den i det hvide hospitalstøj, men jeg er blevet mere af resultaterne fra vores undersøgelse finde metobevidst om, hvad det er for en situation, jeg udskrider, der kan opfylde det, vil det være godt både for ver mine patienter til. Og man kan sige, at lighed i økonomien, for sygehusvæsenet, og naturligvis ikke sundhedsvæsenet ikke er at behandle alle ens, men mindst for patienterne,” siger Lene Holst Pedersen. at skræddersy et optimalt tilbud til den enkelte.”

Lighed i sundheds væsenet er ikke at behandle alle ens, men at skræddersy et optimalt tilbud til den enkelte

Det mener Ældre Sagen M irjana Saabye, chefkonsulent på sundhedsområdet i Ældre Sagen, siger: ”Det skal selvfølgelig være sådan, at man som patient stadig kan blive indlagt, når der er behov for det – og at beslutningen om at blive behandlet derhjemme i stedet for på hospitalet foregår i dialog sammen med patienten og eventuelle pårørende. Som jeg ser det, er indsatsen i Aarhus et godt tilbud for dem, der kan undgå en indlæggelse. Jeg har selv tidligere været med på hjemmebesøg med en geriater og en sygeplejerske og kunne opleve, hvordan det gav patienterne en tryghed og ro, at behandling kunne foregå derhjemme, fremfor at de skulle flyttes akut til et hektisk miljø på hospitalet. I mange år har Ældre Sagen fulgt erfaringerne fra Aarhus og peget på deres positive erfaringer med hjemmebesøg og opfordrer til, at hjemmebesøg bliver et tilbud til svækkede, ældre patienter, uanset hvor man bor. Ældre Sagen har opfordret den ny sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient, når den nuværende plan udløber i slutningen af 2019. Et tiltag som indsatsen i Aarhus med opfølgende hjemmebesøg umiddelbart efter man er udskrevet,

ser vi som oplagt del af indholdet i en ny handlingsplan, så man både forebygger genindlæggelser, men også kan skabe et trygt og værdigt forløb for den enkelte patient. Erfaringerne fra Aarhus er interessante. De er høstet og videreudviklet gennem flere år, og man har sørget for undervejs at undersøge og dokumentere effekten af indsatsen. Så man faktisk ved og ikke bare tror, den her indsats har en gavnlig effekt, fx med at forebygge genindlæggelser. En vidensbaseret indsats om ny måder at samarbejde på i sundhedsvæsenet er meget vigtigt – vi er midt i en tid, hvor der i stigende grad bliver udviklet tilbud om behandling og pleje i kommunerne, og hvor det er vigtigt, at disse tilbud uden for hospital sker i tæt samarbejde med læger og sundhedsprofessionelle fra sygehuset.”

Mirjana Saabye, chefkonsulent på sundhedsområdet i Ældre Sagen

AUGUST 2019

ÆLDREPOLITIK

Ønsker fra det virkelige liv Læs, hvad udvalgsformanden, hjemmeplejelederen, plejehjemslederen og social- og arbejdsmarkedsdirektøren mener, at politikerne på Christiansborg bør have fokus på Af Stig Andersen

Illustrationer vahle+nikolaisen

de i ”det virkelige liv” hos dem, der har ansvaret for ældreplejen, er der store forventninger til det nyvalgte folketing, som for alvor trækker i arbejdstøjet, når folketingsåret åbner den første tirsdag i oktober.

Medlemsbladet har talt med en kommunalpolitiker i Hjørring, som er formand for kommunens sundheds-, ældre- og handicapudvalg, en plejehjemsleder fra Ollerup Plejecenter i Svendborg, en leder af hjemmeplejen i Roskilde Vest, og

en kommunaldirektør med ansvar for social- og arbejdsmarkedsområdet i Vordingborg Kommune. Alle har de ønsker og forventninger til folketingspolitikerne. Men fælles for alle er: Det handler om livskvalitet – og om penge.

Mere tid og flere SOSU'er

elle Juliussen er leder af hjemmeplejen i Roskilde Kommunes distrikt midt. Hendes ønsker og forventninger til det ny folketing er flere uddannede SOSU'er, så der bliver færre ufaglærte i personalegrupperne. ”Det, vi har mest brug for, er tid til borgerne,” siger Helle Juliussen. ”Det handler blandt andet om at få uddannet nogle flere SOSU'er, så vi ikke er nødt til at ansætte så mange ufaglærte. Vores SOSU'er er rigtig dygtige, og kvaliteten af uddannelsen er fin. Men der skal være flere af dem, så vi holder et højt niveau.” ”I dag får borgerne gjort rent hver 14. dag. Men det ville være godt, hvis der indimellem var ti minutter til en kop kaffe, når den enkelte borger

har behovet. Det vil ikke blot betyde meget for borgeren, det er også af hensyn til SOSU'ernes faglighed og mulighed for at udføre et ordentligt arbejde, fordi de faktisk skal observere og bemærke udviklingen i, hvordan borgeren har det,” fastslår Helle Juliussen. ”Med det høje tempo, der er i hjemmeplejen, kan det også være svært for SOSU'erne at nå at udføre den dokumentation, der kræves. Mange af medarbejderne i hjemmeplejen giver udtryk for, at de mangler tiden til det. I ”gamle dage”, da jeg selv kørte rundt i kommunen som hjemmehjælper, var rammer og vilkår meget anderledes. Til gengæld er SOSU'erne mere professionelle i dag,” siger Helle Juliussen.

Penge til velfærd

er Møller, viceborgmester og formand for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring Kommune, har først og fremmest ét stort ønske, og det er, at der bliver styr på udligningsreformen. "Det er af allerstørste vigtighed at få lavet en udligningsreform, så vi får Danmark i balance. ”Hvis ikke folketingspolitikerne tager ansvar for den demografi, som vi har i Hjørring og mange andre kommuner, så bliver det meget, meget svært at drive kommune uden for de store byer i fremtiden,” fastslår udvalgsformanden. Hjørring Kommune skal spare 60 millioner i 2021 og 120 millioner i 2022. Skattegrundlaget er tyndere i Hjørring Kommune end andre steder i Danmark. Derfor får kommunen svært ved at klare sine forpligtelser, ikke kun overfor ældre, men generelt i sundhedsområdet, handicapområdet og på dagtilbuds- og skoleområdet, forklarer Per Møller. ”Så mit store ønske er, at politikerne sørger for, at der er penge, så vi kan opfylde vore forpligtelser. Hvis vi skal kunne tilbyde en god hjemmepleje,

en god sygepleje og nogle gode aktivitetstilbud for vores ældre medborgere og gode forebyggende tiltag for befolkningen generelt, er det vigtigt, at vi har nogle penge at gøre med. Ellers får vi et skævt Danmark,” mener han. ”Vores normering i dagpleje, i vuggestuer og børnehaver er på grænsen til det urimelige. Det samme gør sig gældende i ældreomsorgen”. Hvad får dig til at tro, at det ny folketing kan få gjort noget ved udligningsordningen. Det lykkedes jo ikke for den tidligere regering? ”Flere folketingspolitikere har givet udtryk for, at vi skal have styr på udligningsreformen. Så medmindre man laver direkte løftebrud, så tror jeg på, det lykkes. Hvis ikke vi gennem udligningsordningen og bloktilskud får løftet udkantskommunerne, så kan vi ikke levere den velfærd, som borgerne forventer. Og så kan resultatet blive, at der bliver forskel i velfærden i Danmark, afhængig af hvillet postnummer man bor i,” siger Per Møller.

AUGUST 2019

ÆLDREPOLITIK

Færre besparelser og mere personale

erit Klit Larsen, leder af Ollerup Plejecenter i Svendborg Kommune, har tre ønsker til politikerne: Flere varme hænder, realisme i besparelserne og højere lønninger til SOSU'erne. ”Besparelser betyder serviceforringelser for vore ældre. Højere lønninger til SOSU'erne, for de er et lavtlønsområde, og de løfter en kæmpe opgave i vores samfund. Lønstigninger er nødvendige, hvis vi skal kunne rekruttere medarbejdere til vores område,” uddyber Berit Klit Larsen. ”Man skal lade være med at lave besparelser på plejehjemsområdet. Vi har brug for arbejdsro, og man skal tilgodese ældreområdet med nogle af de puljer, der er givet, blandt andet værdighedsmilliarden og ældremilliarden, så ældre kan få et værdigt ældreliv.” Har dit område ikke fået nogle af pengene fra disse puljer? ”Det har vi. Men det er jo sådan, at hvis kommunen ikke får de udlig-

ningspenge, de søger om, så skal den finde pengene et andet sted, og så tager de dem fra blandt andet ældreområdet.” Er plejecentrene blevet dårligere? ”Det synes jeg ikke. Personalet og ledelserne på plejecentrene får enderne til at hænge sammen. Og Svendborg Kommune har et fantastisk ældreområde, hvor der er fokus på, at det ikke er de varme hænder, der bliver sparet på. Men der skal være flere af dem.” Når det ikke er blevet dårligere, og kommunen er fantastisk, er det så bare udtryk for en krævementalitet, når du gerne vil have noget mere? ”Absolut ikke. Vi har jo lavet stramninger, og jeg synes, det er gået for vidt. Jeg skal jo også være solidarisk overfor de politiske beslutninger, men som ansvarlig for et plejecenter, og som menneske, mener jeg, der mangler varme hænder,” siger plejecenterlederen.

Fokus på hjemmeplejen

gså direktør i Vordingborg Kommune med ansvar for social- og arbejdsmarkedsområdet Helle Linnet håber, at politikerne i det ny folketing vil have fokus på opgaverne i hjemmeplejen og dermed også få fokus på en kommende sundhedsreform. ”I vores hjemmepleje har vi nået et mætningspunkt. Der er ikke mere at skære i,” slår Helle Linnet fast. ”Der er blevet mindre praktisk bistand til borgerne. I dag er det behandling og pleje, der fylder rigtig meget. Derfor er det vigtigt, at politikerne forholder sig til den sundhedsreform, som er sat i spil.” ”Så vidt jeg kan se, er der ikke de store politiske forskelle på dette område. Politikerne er klar over, at det på sundhedsområdet er nødvendigt med rettidig omhu og at sikre, at der er den nødvendige udannede kapacitet til at tage sig af området. Den rigtige faglighed er ekstremt vigtig, for at vi kan løse opgaverne på området. På samme måde er det vigtigt, at politikerne forholder sig til, hvordan den lægelige opbakning skal være til de opgaver, som kommunerne skal løse,” siger Helle Linnet. Hvad skal en sundhedsreform så indeholde? ”Den skal klart definere, hvad det er for opgaver, der skal løses af kommunerne. Det vil give os mulig-

hed for få de rigtige uddannelser og at organisere os hensigtsmæssigt. Men selvfølgelig også for at vi kan argumentere for, hvilke midler vi skal have til rådighed for at løse opgaverne.” Helle Linnet fremhæver også, at politikerne bør have fokus på det, der kan kaldes ensomhedsproblemet. ”Det er et begreb, som betyder rigtig meget for ældre mennesker, og som kan bidrage til, at mange ældre får en bedre livskvalitet. Det er et utrolig vigtigt område. En indsats på det område vil også være sygdomsforebyggende,” mener hun. I den sammenhæng peger Helle Linnet på, at politikerne på Christiansborg også i højere grad bør italesætte og værdsætte arbejdet i mange frivillig-organisationer. ”De udfører et værdifuldt arbejde. Og det er vigtigt, at politikerne sikrer, at de penge, der udbetales til frivilligområdet, går helt ud til dem, der hjælper i dagligdagen, og at pengene ikke kun går til organisationerne bag frivillighedsarbejdet. Pengene skal ud til de yderste led og ikke bare sendes til de centrale organisationer,” fastslår Helle Linnet.

AUGUST 2019

ANNONCE

FØDSELSDAGSPRIS

Vi fejrer fødselsdag med en god pris på vores populære fødselsdagsbuffet - måske til din næste fest? Du får hele 10 retter inkl. forret & dessert.

FORRET

BUFFET

DESSERT

✿ Cremet tunmousse

✿ Hvidløgsstegt kylling med timian og tomat.

✿ Jordbærdrøm

med kapers og dild, serveret med creme fraiche med rogn, purløg og citrus.

✿ Glaseret skinke med sennep, honning og rosmarin.

med chokoladekage og nøddedrys. Portionsanrettet

✿ Vitello Tonnato kold kalvesteg i skiver serveret med tunsauce. ✿ Retrosalat med iceberg, tomat, agurk, ærter, majs, gulerod og spirer. ✿ Spicy coleslaw med hvidkål, gulerod og mild chili-dressing. ✿ Tzatziki af græsk yoghurt med agurk og hvidløg. ✿ Olivenmix med sorte og grønne marinerede oliven. ✿ Små kartofler med rosmarinpesto.

10 retter for

95 kr.

Bestil på KOKKEN-JOMFRUEN.DK - eller på tlf. 7010 Alle priser er i kr. pr. kuvert. Ekskl. miljøtillæg og transport. Min. 10 kuverter.

7011

BJARNES KLUMME

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen Foto Ulrik Jantzen

”Hjælp Forbi” V

i har alle mødt dem. De hjemløse på gaden, der sælger bladet ”Hus Forbi”. Der er ca. 6.600 hjemløse i Danmark. De er det synlige bevis på, at dansk socialpolitik ikke altid virker. Men ikke mange møder den usynlige hær af hjælpeløse, svage ældre, der er svigtet med både praktisk hjælp og personlig pleje, selvom behovet hos dem skriger til himlen. Det er de 73.000 ”hjemmehjælpsløse”, der er udelukket fra kommunal hjemmepleje, alene af den grund at kommunerne har strammet betingelserne for at få hjælp, for at spare penge. Dem møder vi ikke på gaderne, og vi hører ikke meget fra dem. BJ A R N E H A S T R U P, A D M . De må i deres nød undvære helt nødvendig hjælp og bistand. De har måske ingen pårørende at gå til eller penge til at betale for privat hjælp. De gik til kommunen i den tro, at når man er så svækket som dem, vil hjælpen falde prompte, men de fik svaret: ”Hjælp Forbi”. Det er fatalt for dem, men også for samfundet. Sundhedssektoren må feje op efter kommunerne. Det er dyrt, og det er uværdigt. Vi ved, at der er et gigantisk plejeproblem, der er overladt til den nye regering. Det har forskningscenteret VIVE dokumenteret i flere rapporter. Mange havde satset på, at den nuværende ældregeneration blev sundere end den tidligere, men det er

ikke sket. Realiteterne er dystre. Alene i det seneste år har kommunerne yderligere skåret 800.000 hjemmehjælpstimer bort. Så hjælpen er på vej ned ad den kommunale rutsjebane i rasende fart. Siden 2008 er der i alt skåret 7,5 mio. hjemmehjælpstimer. Den lader vi lige stå et øjeblik. Hvis ikke der sættes ind nu, eksisterer hjemmehjælpen simpelt hen ikke længere om få år. Folketingets flertal omkring regeringen taler om en retfærdig retning. Jo tak, meget gerne! Det er de svageste med laveste indkomster, enlige og mennesker med et alt for spinkelt netværk, der trænger til hjælpen. Kom igen D I R E K TØ R I Æ L D R E S AG E N med konkrete udspil, vi kan bruge. Det nytter ikke noget blot at tale om værdighed i ældreplejen. Vi skal, ligesom på andre områder, have minimumskriterier. Rengøring hver 14. dag. Bad ofte, ingen restriktioner på personlig pleje og en uafhængig visitation. Kom i gang! Der er hårdt brug for en ny social kontrakt, der kan bruges til noget hos de svageste. Der er krise, næsten depression, i hjemmehjælpen i Danmark. Det var der også i USA’s økonomi i 30’erne. Her satte præsidenten hælene i og skabte vækst, optimisme og tillid ved at indføre en New Deal. Det skal vi også gøre herhjemme. Vi efterlyser ældrepolitikkens New Deal. Tilstrækkeligt personale, friere rammer og langt mere værdighed.

Siden 2008 er der i alt skåret 7,5 mio. hjemmehjælpstimer. Den lader vi lige stå et øjeblik

AUGUST 2019

ANNONCE

EN NORMAL PROSTATA Halvdelen af alle mænd over 50 år oplever med alderen forandringer i forbindelse med vandladningen. Prostabona er et kosttilskud til mænd, der gerne vil vedligeholde en normal prostatafunktion. Bestil Prostabona på www.wellvita.dk eller på tlf. 82 30 30 40

ANNONCE

EN EN NORMAL NORMAL PROSTATA Halvdelen Halvdelenafafalle allemænd mændover over50 50år åroplever oplever med med alderen alderen forandringer forandringeri iforbindelse forbindelsemed medvandladningen. vandladningen. Prostata Prostataereren enkirtel kirtelmed med størrelse og form størrelse og formsom somen en kiwifrugt. kiwifrugt.Den Denbefinder befindersig sigi i den nederste del af bækkenet den nederste del af bækkenet hos hosdrenge drengeog ogmænd. mænd.Man Man mærker som regel mærker som regelførst førstnoget noget tiltilden densenere senerei ilivet. livet.

65, 65,end endda dade devar var25. 25. Det er således en Det er således enhelt helt almindelig almindeligtilstand, tilstand,der der ererufarlig*, men ufarlig*, menhvor hvor man mankan kanopleve opleveforanforandringer i forbindelse dringer i forbindelse med medvandladningen. vandladningen. EtEttilskud tilskudafafhørfrø hørfrøkan kan Blærehalskirtlen Blærehalskirtlen- -også ogsåkendt kendt vedligeholde vedligeholdeen ennornorsom somprostata prostata- -vokser voksernemlig nemlig mal malprostata-funktion prostata-funktion gradvist hos gradvistmed medalderen, alderen,og og hosmodne modnemænd. mænd. egentlig Læs egentlighar haralle allemænd mænden en Læsmere merepå på større www.wellvita.dk størreprostata, prostata,når nårde defylder fylder www.wellvita.dk

Tag Tagtabletten tabletten inden inden sengetid sengetid Ekstrakt Ekstraktafafhørfrø hørfrøi iProstabona Prostabonaunderunderstøtter støtteren ennormal normalfunktion funktionafafprostata. prostata. Prostabona Prostabonaereretetkosttilkosttilskud skudtiltilmænd, mænd,der dergerne gerne vil vilvedligeholde vedligeholdeen ennormal normal prostatafunktion. prostatafunktion. Prostabona Prostabonaerertabletter, tabletter,der der indeholder indeholderetetekstrakt ekstraktafaf hørfrø, hørfrø,der derkan kanbidrage bidragetiltilen en normal normalprostatafunktion prostatafunktionhos hos modne modnemænd. mænd. Produktet Produktetindeholder indeholderogså også vitamin vitaminEEsamt samtzink zinkog og selen. selen.

Blæren Blæren Prostata Prostata Urinrøret Urinrøret

**Problemer Problemermed medvandladningen vandladningenkan kanskyldes skyldes sygdom, sygdom,der derbør børbehandles behandlesafafen enlæge. læge. Hvis Hvis du oplever stærkt generende problemer du oplever stærkt generende problemerog/ og/ eller at dine problemer forværres, anbefaler eller at dine problemer forværres, anbefalervivi atatdu søger læge. du søger læge.

Zink Zinkbidrager bidragertil tilatatvedligevedligeholde holdeetetnormalt normalttestostetestosteronniveau ronniveaui iblodet, blodet,mens mens selen selenog ogvitamin vitaminEEbeskytbeskytter tercellerne cellernemod modoxidativt oxidativt stress. stress.Som Somen enekstra ekstrabonus bonus bidrager bidragerselen selentil tilnormal normal dannelse dannelseafafsædceller, sædceller,mens mens zink zinkbidrager bidragertil tilen ennormal normal frugtbarhed frugtbarhedog ogreprodukreproduktion. tion.Tag Tagtabletten tablettenen enhalv halv time timeinden indensengetid. sengetid.

BESTIL BESTILPÅ PÅTLF. TLF.82 8230 3030 3040 40 MANDAG-FREDAG MANDAG-FREDAGKL. KL.8-16 8-16 ONLINE: ONLINE:www.wellvita.dk www.wellvita.dk

For For voksne voksne er er 55 til til 77 gange i døgnet gange i døgnet normalt normalt Du Du sover sover igennem igennem om om natten natten uden uden flflere ere toiletbesøg toiletbesøg Du har et normalt tryk på urinstrålen Det drypper ikke, når du er færdig

HER HERKAN KAN DU DU BESTILLE BESTILLE PROSTABONA PROSTABONA Prostabona Prostabonakan kanprøves prøves påpåleveringsservice leveringsservicetiltilhalv halv pris prisfor forførste førstepakke. pakke. Netop Netopnu: nu:Kr.Kr.119,119,forfor6060dages dagesforbrug. forbrug.

HAR HAR DU DU EN EN NORMAL NORMAL PROSTATAFUNKTION? PROSTATAFUNKTION?

Prostabona Prostabonaerertabletter, tabletter,der derindeholder indeholderetet ekstrakt ekstraktafafhørfrø, hørfrø,der derkan kanbidrage bidragetiltilen en normal normalprostatafunktion prostatafunktionhos hosmodne modnemænd. mænd. Tag Tagtabletten tabletteninden indensengetid. sengetid.

HAVELIV

I dette og næste blad følger vi atter livet i en haveforening på Sjælland. Det hårde havearbejde handler nemlig ikke kun om at plante og så, om grøntsager og smukke buketter i vaserne. Det handler i lige så høj grad om motion, sundhed og fællesskab. Tag med på tredje besøg i Haveforeningen Enghaven.

Spisetid i H/F Enghaven Høst, spis og gem: I august belønnes din arbejdsindsats. Haverne bugner af afgrøder, og selvforsyningen er i top. Det er nu, der skal syltes og fryses. Det er også en god anledning til at tale med naboen og dyrke fællesskabet i foreningen. Et godt fællesskab kan forebygge ensomhed Af Lis T. Stenstrup Foto Lars Skaaning og Lis T. Stenstrup

ugust kræver sjældent den store lugning, men høsten kører på højtryk. Det er nu, fryseren skal fyldes med bær og grøntsager. På de tomme pletter kan man så endnu et hold salat, rucola og spinat til høst i efteråret – eller man kan plante jordbærstiklinger til næste år, dele rabarberplanter og tage stiklinger af bærbuskene. Kartofler, løg, salat, kål, squash, bønner, ærter, tomat og agurk; Det kan være svært at vælge menuen, når haven er fuld af friske grøntsager. Men det er en luksus, man vænner sig til i H/F Enghaven. ”Man behøver stort set ikke kød, når man kan hente friske kartofler, gulerødder, porrer og ærter lige fra bedet. Og så spiser man flere grønsager, når man selv dyrker dem,” fortæller havelejer Aage Bliddal, 75 år. Vennen Jørgen Jensen, 76 år, er enig: ”De grønsager, du selv dyrker, smager så meget bedre. Jeg har sagt til min kone, at hun ikke skal komme med de der grønsager sydfra. De smager ikke af noget, for de er pacet frem. Det smager helt anderledes, når de er modnede i solen.” Aage Bliddal og Jørgen Jensen mødes gerne til en velfortjent ”klokken-tre-ølpause” med vennen ”Mik” (Mikkelsen, red.), 84 år, når de er i haven samtidig, for der skal være tid til at nyde fællesskabet.

Hylden i bytte-centralen er næsten altid tom, for grønsagerne udveksles gerne over hegnet.

Hvidløgshøsten kommer i hus hos Gerda Rambow.

Sådan får du en nyttehave Er du blevet inspireret? Så tjek hjemmesiden kolonihave.nu, der giver en oversigt over kolonihave- og daghaveforeninger i Danmark. Her kan du se, om der findes en forening i dit område. Er der ikke en ledig have, kan du ofte blive skrevet på venteliste ved at kontakte foreningens bestyrelse. Den vil også kunne oplyse om udsigterne til at få en have.

AUGUST 2019

HAVELIV Klokken-tre-ølpause: Mik, Jørgen og Aage får en snak om nyttehaverne og verden udenfor.

Aage og Mik har begge haft nyttehave i foreningen i cirka 30 år, mens Jørgen fik sin for fem år siden. De kendte hinanden, før de overtog haverne, men er enige om, at det er nemt at komme i kontakt med andre her, for man hilser jo på naboen og hører lidt nyt, udveksler planter og giver en hjælpende hånd, hvis der er brug for det. Især Mik har gang i mange haver. Udover haven derhjemme på 450 m2, har han haft en dobbelthave i foreningen og hjulpet såvel naboen som andre trængende, og han har dagligt givet en hånd med på den lokale planteskole. Men det er blevet svært at følge med, så nu har han droslet ned og opsagt den ene have, mens naboen har fundet en anden hjælper. ”Hvis man vil have en have, skal det holdes ordentligt, og det tager tid. Det nytter ikke, at man bare kommer en gang i ugen eller tager på tre ugers sommerferie, for så vokser det til,” siger Mik.

Dyrk fællesskabet Mik, Jørgen og Aage mener, at det er svært at føle sig ensom i haven. ”Selvom man ikke kender nogen, kan man ikke undgå at falde i snak med nogen herude. Her behøver ingen være ensomme. Man har en fælles interesse og kan jo bare spørge; ”hvad gør du der”, og ”hvordan skal man gøre det”,” siger Aage Bliddal. Kvaliteten af samværet er afgørende for at forebygge ensomhed. Det kræver nære relationer, og er man ensom i forvejen, kan det være svært at tage den sociale kontakt. Derfor må der inviteres mere aktivt ind i fællesskabet, mener cand.psych. og projektkoordinator i Fonden Ensomme Gamles Værn Andreas Nikolajsen. ”Her kan det uformelle samvær i en nyttehave, hvor man mødes om en fælles interesse, bidrage til at forebygge ensomhed. Det giver mulighed for at skabe relationer, som man kan bygge videre på. Det kan foreningen bidrage til ved at have en procedure for, hvordan man byder nye medlemmer velkommen eller en følgesvends-ordning for dem, der var interesserede. Det ville give rammerne for at komme godt ind i fællesskabet, med de muligheder for relationer det indebærer.” Han forklarer, at alle undersøgelser viser, at det er godt for sjælen at være i naturen, pleje en have og se planterne vokse. Hvis man har det godt, er man mere tilbøjelig til at tage kontakt til andre. Derfor kan havearbejdet indirekte hjælpe mennesker til at tage kontakt til andre. Andreas Nikolajsen mener, at man kan forvente en god effekt af projekter som det engelske ’Garden Partners’, hvor man danner partnerskaber mellem ældre haveejere og folk på venteliste til nyttehaver. Den kon-

stellation indeholder vigtige ingredienser, som nære kontakter, samarbejde og gensidig hjælp; Sådan et partnerskab kan give liv i den ensommes hverdag.

Hjælp til selvhjælp I H/F Enghaven overvejer man at lave en havebørs, hvor man kan udveksle arbejdskraft, så lejere med ekstra energi kan hjælpe andre. Det kunne være i en sygdomsperiode, eller hvis kræfterne kniber til det lidt tungere arbejde. For det er ærgerligt at skulle opgive sin have, hvis en hjælpende hånd kunne hjælpe til at fastholde hobbyen og de gode relationer, man har fået. Det kan Aage Bliddal nikke genkendende til: ”Vi hjælper hinanden herude. Jeg har været syg i et par runder de seneste par år, og så var jeg ved at overveje, om jeg ville fortsætte, men så kom Mik og hjalp mig, og nu kører det igen. Det er da fællesskab!” ”Men en følgesvends-ordning, der kunne sikre, at nye lejere bliver godt modtaget og introduceres til havearbejdet, kunne gøre fællesskabet endnu bedre for alle,” konstaterer Aage Bliddal, mens han fylder de sidste grønsager i posen til aftensmaden.

Om ensomhed • Der findes 350.000 ensomme voksne i Danmark • Af disse er 50.000 over 65 år • Man kan føle sig ensom sammen med andre • Skal ensomhed brydes, kræver det nære relationer. • Ensomhed trives i isolation. Den mistrives i fællesskaber Kilde: Ældre Sagen Læs mere på modensomhed.dk

Garden Partners I London-forstaden Wandsworth var der i 2008 en ventetid på 3 år til en nyttehave, mens kommunen i snit havde 15 opringninger om ugen fra ældre, der ønskede hjælp til at holde deres have. Man fik derfor ideen til at lave partnerskaber mellem de to parter, så de sammen planlagde og holdt haven – og delte afgrøderne. Ordningen har været en stor succes. Ikke kun for de involverede parter, for den vurderes også at kunne give besparelser på mellem 1 og 4,4 mio kr. for sundhedsvæsenet. Du kan læse mere om Garden Partners her: gardenpartners.org.uk De fælles arealer får en tiltrængt omgang på den årlige arbejdsdag, og man møder nye folk i de små arbejdsteams.

AUGUST 2019

INDSIGT

Birthe Ladefoged Jensen har en demenssygdom og hjælper stadig med madlavningen flere gange om ugen.

Livskvalitet i gryderne Af Bente Schmidt

Foto Lise Balsby

lle er gode til noget! Og for mennesker, der har lavet mad hele deres liv, er madlavningen med til at give følelsen af, at man stadig kan bidrage med noget betydningsfuldt, selv om man har fået en demenssygdom. Det kræver dog en ekstra ingrediens. Der skal ofte tilsættes ekstra tålmodighed fra den raske hjælper.

Det ved Else Marie Ladefoged alt om. Sammen med sin mor, Birthe Ladefoged Jensen, huserer hun i køkkenet flere gange om ugen. Menuen står ofte på de retter, Else Marie har lært at lave af sin mor. I dag er det dog hende, der guider og støtter, når hukommelsen svigter, og Birthe ikke længere kan huske opskriften på farsen, eller hvor hun finder bøtten med

salt. Til gengæld ved hun stadig, hvordan man laver en god sovs. Udover øget appetit får den fælles aktivitet i køkkenet tankerne væk fra sygdommen, og maden kan være med til at vække både sanser og gode minder. Læs mere om Birthe og Else M aries oplevelser i køkkenet, og få gode råd  fra eksperter på de næste sider. AUGUST 2019

DEMENS

Mindst 4-5 gange om ugen mødes mor og datter, Birthe Ladefoged Jensen og Else Marie Ladefoged og laver mad sammen.

Hygge i køkkenet Mor og datter – Birthe Ladefoged Jensen og Else Marie Ladefoged – har altid brugt tid sammen i køkkenet og gør det stadig. Sygdom til trods Af Isabel Fluxá Rosado

”

Foto Lise Balsby

Skal vi have forloren hare eller karbonader?” spørger Birthe Ladefoged Jensen, der er 79 år og har demens. “Vi skal have karbonader, og du er i gang med at skære gulerødder og kartofler,” svarer hendes 50-årige datter Else Marie Ladefoged. “Skal jeg skære i både eller skiver?” “Vi er lige blevet enige om skiver i dag.” Birthe skærer skiver og går i stå. “Skal jeg skære både eller skiver.” “Du skal skære skiver,” svarer Else Marie med ro i stemmen og et smil på læben. Da Birthe spørger for tredje gang, får hun stadig et høfligt og roligt svar tilbage: “Vi kan skære kartofler på mange måder, men lad os tage skiver i dag.”

Mindst fire-fem gange om ugen laver Else Marie Ladefoged mad sammen med sin mor, Birthe Ladefoged Jensen, der har haft demens i snart tyve år. De bor tre minutters gang fra hinanden i Stavtrup ved Aarhus, så Birthe kommer og spiser med hver dag. Mor og datter har altid lavet mad sammen, også før Birthe blev syg. “Vi laver tit de retter, hun har lært mig at lave,” fortæller Else Marie. Inden de går i gang, taler de om, hvad de skal lave, og får en øl eller et glas vin og skaber en hyggelig stemning. Else Marie stiller alle de ting frem, de skal bruge, for Birthe kan ikke huske, hvor tingene er i skabene. Det sker ofte, at Birthe går i stå, når hun er

midt i noget, og ikke kan huske, hvad hun skal. Hun kan også have svært ved at finde ting, der står foran hende. “Der skal lige lidt salt i her,” kan Else Marie sige, mens de laver farsen. “ Hvor er saltet?” “Lige foran dig, mor.” Så kan der gå et par sekunder, og Birthe spørger igen. “Hvor er saltet?” Når Birthe får et svar fra Else Marie, kan hun komme videre, indtil hun må spørge igen. Nyder at være sammen Birthe Ladefoged Jensen kan heller ikke huske, hvordan hun laver den fars, hun i sin tid selv har sammensat. Så der hjælpes de ad. Til gengæld går det stadig fint med at stege karbona-

Det kniber med at huske opskriften på farsen, og om kartoflerne skal skæres i skiver eller både. Men Birthe Ladefoged Jensen har stadig helt styr på sovsen.

derne. Og flere rutiner er ikke sådan til at slette fra hukommelsen. “Hun er god til sovs. Det sidder bare på rygraden,” siger Else Marie. Med årene er Birthe Ladefoged Jensens demenssygdom forværret, så de skal begge løbende justere deres forventninger til, hvad Birthe kan og ikke kan i køkkenet. Men én ting har ikke forandret sig. “Vi hygger os, vi snakker godt sammen, og min mor nyder at være med til madlavningen, og jeg nyder, at vi er sammen,” fortæller Else Marie Ladefoged. Udover at lave mad og snakke, kan de også godt lide at synge en sang. Og teksterne til de gode gamle sange, husker Birthe til punkt og prikke. “Hun kan huske alt fra sine unge dage. Det er korttidshukommelsen, den er gal med,” forklarer Else Marie. Tålmodighed er vigtigst Else Marie Ladefoged har haft sin mor med i køkkenet, længe før hun læste bogen Demens og Madlavning, men hun har alligevel fået meget ud af den. “Den har lært mig flere ting. Det vigtigste er nok, at jeg skal være tålmodig. Før kunne jeg godt blive irriteret og vrisse, når det ikke lige gik, som det

skulle, for nogle dage går jo bedre end andre. Nu taler jeg altid pænt til min mor. Også når hun stiller det samme spørgsmål flere gange i træk. Hvis jeg bliver irriteret, tæller jeg til ti indeni. Jeg er blevet bedre til at grine af det.” Tidligere var Birthe Ladefoged Jensen meget pertentlig, og man måtte ikke svine i køkkenet. Else Marie måtte ikke være med til madlavning, da hun var barn, for det svinede for meget. “I dag er hun slet ikke så pernitten som før, så det skal man lige vænne sig til. Fx tørrer hun bare bordet af for rester med køkkenrulle, men det er jo ikke nok, for så stinker det.” Bogen har hjulpet Else Marie Ladefoged med at reagere med et smil i stedet for at blive sur. “Den har givet mig gode forklaringer på, hvad der sker med min mor i køkkenet, og en bedre forståelse af sygdommen,” siger hun. Else Marie mener, at det er vigtigt at holde fast i madlavningen med sin mor, selv om det måske ville gå hurtigere, hvis hun bare gjorde det selv. “Det gør hende glad, og det gør mig glad. Vi skal huske at tage det gode, mens vi kan. Det dårlige kan komme hurtigt nok.” 

Gode råd • Sæt kravene ned, og juster løbende. • Tag det roligt, og vær tålmodig. • Tilpas aktiviteten til det niveau, den syge har. • Vis, hvad der skal gøres, og gør det sammen (spejling). • Giv små signaler eller tegn til, hvad der skal ske – fx med let berøring på hånden, der skal til at røre i skålen, men er gået i stå. Det sætter motorikken i gang. • Tal langsomt. • Hold pauser. • Tal tydeligt (men ikke nødvendigvis højere). • Brug konkret sprog uden metaforer, ironi og sarkasme. Sig ikke: “Nu skal ægget slås ud.” Sig fx: “Nu skal ægget knækkes på kanten af skålen.” • Giv kun én besked ad gangen. • Brug personens navn. • Kommuniker i ø jenhøjde. Kilde: Demens & Madlavning

AUGUST 2019

DEMENS

Madlavning giver trivsel Når mennesker med demens hjælper til i køkkenet, bliver både helbred og livskvalitet bedre, og det sætter gang i minderne KONKURRENCE:

Af Isabel Fluxá Rosado

”

Der er altid noget, man er god til, man skal bare lige finde ud af, hvad det er.” Sådan siger Kurt, der har demens, i bogen ´Demens og Madlavning´, og det er netop bogens pointe. “Når man har en demenssygdom, er aktiviteter som madlavning eller andet, man har beskæftiget sig med et helt liv, med til at opretholde følelsen af, at man er nogen, og at man kan noget. Det er vigtigt for at bevare identitetsfølelsen,” forklarer ergoterapeut Hanne Lindberg Nejsum. Hun har skrevet bogen sammen med to ernæringseksperter, Trine Vase Bendtsen og Mette K.F. Iversen. Mennesker med demens har godt af at gå i køkkenet og lave mad. Det er godt for både livskvalitet og helbred og kræver blot støtte fra pårørende eller plejepersonale, der skal sætte rammerne, så aktiviteten bliver en succesoplevelse. Mange er fejlernærede Med eksempler og konkrete råd viser bogen, hvordan man gebærder sig i køkkenet og giver eksempler på forberedelser og opskrifter med ekstra næring. Det er vigtigt, for mange er undervægtige og skal nu ikke længere spare på fedtet men tværtimod have mere af det. “Det at sanse mad, lugte, smage, snakke om det og have hænderne i det er med til at stimulere lysten til mad. Mange mennesker med en demenssygdom har en tendens til at blive fejlernærede. De glemmer simpelthen at spise eller spiser forkert. Ved

undervægt bliver symptomerne ved demens forværret, og flere sygdomme kommer til, så der skal mere fedt til både krop og hjerne,” forklarer Trine Vase Bendtsen. Udover øget appetit, får den fælles aktivitet i køkkenet også tankerne væk fra sygdommen. Når man selv er med til at bestemme menuen og sætter gang i livretterne og de opskrifter, man har med fra et langt liv, kan sanserne vække glæde og gode minder. På den måde bevarer man følelsen af at være med i et livsforløb. “Hvis man som støtte ikke kender til livshistorien, er det en god ide at stille spørgsmål, der kan sætte minderne i gang, og så skrive dem ned i en notesbog til næste gang,” siger Trine Vase Bendtsen. I bogen er der forslag til konkrete spørgsmål. For at skabe den bedste oplevelse, er det vigtigt, at de, der støtter op om madlavningen, sætter sig ind i sygdommen og afklarer, hvor personen med demens er i forløbet. Der er forskellige grader af demens, og man må justere og tilpasse løbende, så krav og forventninger passer til evnerne. “Det er nemt at forvente for meget, både når vi snakker og interagerer. Kravene må hverken være for høje eller for lave, for så kan aktiviteten have modsat effekt og føre til irritation, modløshed og en følelse af nederlag,” siger Hanne Lindberg Nejsum. Tålmodighed og god kommunikation fra den, der støtter, er derfor vigtigt for at få succesoplevelsen. “Mange med demens døjer med angst og uro. Det kan madlavning være med til at dæmpe, når det går godt.”

Madlavning & demens Madlavning er blandt hver dagens faste rutiner livet igennem. Det er med til at sætte struktur på vores dagligdag. Også hvis vi bliver ramt af demens, og hukommelsen begynder at svigte. I bogen ”Demens og madlavning” slår forfatterne Trine Vase Bendtsen, Hanne Lindberg Nejsum og Mette K.F. Iversen et slag for, hvor vigtigt det er at blive ved med at lave mad. At holde fast i noget, vi kender. Har du lyst til at læse mere, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forlaget Muusman donerer til Ældre Sagens læsere. Bogen er ud givet på forlaget People’sPress. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence, og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 29. august til: Ældre Sagen, Snorresgade 1719, 2300 K øbenhavn S. Mærk kortet ”Mad”. Vinderne får direkte besked.

ANNONCE

25% rabat på alt til alle over 60 år Gælder stel, glas og tillægsydelser Bestil synstest på louisnielsen.dk 75

AUGUST 2019 Hvis du er over 60 år, får du 25% rabat ved køb af stel fra prisgruppe 195 kr. og opefter. Enkeltstyrkeglas (indeks 1,5) er med i prisen. Rabatten gives også på flerstyrkeglas fra 800 kr. og på eventuelle tillægsydelser. Kan ikke kombineres med 2for1 eller tilbud. ©2019 Specsavers.

BOLIG

Nye boligformer til seniorer Villaen og rækkehuset er umoderne. Nu vil seniorer bo sammen i store og små fællesskaber, hvor de kommer hinanden ved og hygger sammen

Af Jakob Melgaard

Illustration Anne-Sophie Helger

ver hele landet køres kraner og betonblandere i stilling for at bygge boliger til ældre danskere. Det vælter frem med bofællesskaber, senior-kollektiver og andre nye boligformer som brugbare alternativer til murermestervillaen med de tomme børneværelser. Siden begyndelsen af 1980’erne er danskernes forventede levetid steget næsten uafbrudt, og det samme er

antallet af singler, der er godt oppe i årene. Alligevel er vores måde at bo på ikke rigtigt fulgt med udviklingen. “Den måde, danskerne traditionelt har boet på, er blevet utidssvarende, fordi danskernes livsforløb ikke længere passer til boligmassen,” siger Claus Kjeldsen, der har været administrerende direktør ved Institut for Fremtidsforskning og formand for PFA’s tænketank, ‘Den nye 3. alder’.

Tænketanken er kun en af mange aktører, som i disse år sætter fokus på boliger for ældre. Også foreningen Realdania er med i kampen om fremtidens seniorboliger.

Underskud af boliger “Vi kunne se, at kommende seniorer efterspørger muligheden for at bo i seniorbofællesskaber, men udbuddet og efterspørgslen hang slet ikke sammen. Flere end 80.000 overvejer at flytte i bofællesskab, men der var kun 7.000 pladser over hele landet, da vi startede,” siger Lennie Clausen, der er programchef hos Realdania. Han fortæller, at der stort set ikke er bygget nye bofællesskaber målrettet seniorer de seneste 14-15 år, og derfor satte Realdania sig for at kickstarte en udvikling på området. I første omgang med projektet Kamelia Hus i Valby ved København, hvor de første seniorer i foråret rykkede ind med deres flyttekasser. Projektet er tænkt som et forbillede, der skal vise andre entreprenører, at der godt kan være penge at tjene på at bygge seniorbofællesskaber. Vel at mærke bofællesskaber, som også er til at betale for seniorer, der ikke har en stor pensionsopsparing at tære på. “Vores dagsorden har været at bekæmpe ensomhed, og ensomhed rammer særligt dem med dårlig ind-

komst. Derfor har vi særligt fokus på, at 10 procent af de boliger, som vi er med i, skal være så billige, at man har råd til dem på en folkepension,” forklarer Lennie Clausen.

Nye boformer Max Pedersen, antropolog med speciale i ældres boformer, er ph.d.-forsker ved Institut for Bygningskunst og Design i København, og så har han skrevet flere bøger om seniorbofællesskaber. Han har længe været opmærksom på, at mange seniorer kigger efter alternative måder at bo på i alderdommen. 

Et udpluk af seniorbofællesskaber • Kamelia Hus i Valby • Plushusene ved Hedehusene (indflytning september 2020) • Bovieran ved Frederikssund (indflytning maj 2020) • Både Plushusene og Bovieran er på vej med lignende bofællesskaber flere andre steder i landet. • Den 3. Revle på Lundtoftegade i København. (Indflytning forår 2020).

AUGUST 2019

BOLIG

 ”Seniorbofællesskaberne er det bedste eksempel på, at nutidens ældre orienterer sig mod nye boformer. Efterspørgslen efter bofællesskaber har simpelthen nået nye højder i de seneste par år,” siger han. Men Max Pedersen peger også på, at tiden er moden til, at man begynder at tænke i nye baner. ”Man kunne fx lade sig inspirere af de kollektivhuse for ældre, der blev bygget i 1950’erne og 1960’erne. Den boform er gået i glemmebogen i dag, men det klassiske kollektivhus havde en række kvaliteter, som seniorbofællesskabet ikke har,” siger Max Pedersen og tilføjer, at initiativer som Realdanias projekt i Valby kan være med til at ”tviste” konceptet for bofællesskaber og skubbe det i nye retninger. Flere generationer Ved Frederikssund bliver der efter svensk forbillede bygget ældreboliger, som praler med, at beboerne takket være et stort, overdækket fællesareal kan nyde klimaet fra den italienske Riviera året rundt: Konceptet kaldes Bovieran - en forsvensket sammentrækning af ordene ‘bo ved Rivieraen.’ Ved Hedehusene bliver der i disse måneder bygget på et projekt, der skal blande forskellige typer boliger, som

appellerer til flere generationer, så der er noget for både børnefamilier og seniorer. “Det giver mere liv og mere synergi. De yngre kan hjælpe med de tunge indkøbsposer, og de ældre kan hjælp med at passe ungerne, hvis de har glemt nøglen,” siger Olli Fischer fra firmaet Nrep, der står bag konceptet. Byggeriet ved Hedehusene omfatter 138 boliger samt fællesfaciliteter – og som noget særligt skal der være en person ansat, der har til opgave at fremme fællesskabet mellem beboere. En person, der kan være med til at arrangere yoga-timer, madlavningskurser eller foredrag om dette og hint, alt efter hvad beboerne efterspørger. “Vedkommende skal sidde i fælleshuset og være limen, der binder fællesskabet sammen. En slags igangsætter eller tovholder, men samtidig en, som også kender de ældre. En, der bemærker, hvis fru Hansen ikke kommer og drikker sin kaffe, som hun plejer. Det giver en tryghed, som er vigtig. Også selv om man ikke er typen, der vil ud og dyrke yoga eller snakke med 100 mennesker hver dag,” siger Olli Fischer. Læs mere på aeldresagen.dk/bofællesskaber

Sælg huset i tide

vervejer du at flytte i seniorbofællesskab? Så pas på med at overveje for længe. For nok kan det være en stor og uoverskuelig beslutning at sælge det store hus, når børnene er flyttet hjemmefra, men beslutningen bliver ikke nemmere, hvis man udskyder den. “Undersøgelser viser, at flytter man ikke fra den store villa, før man bliver 70, så kan man ikke overskue at pakke hele livet ned,” siger Claus Kjeldsen fra tænketanken Den 3. Alder. Han ved dog godt, at regnestykket ikke er så simpelt endda.

“Før man bliver 70 har man for travlt og tænker, ‘jeg behøver ikke flytte nu’. Men spørger man efterfølgende folk, om de helst vil have råd til ekstra rejser og rødvin eller til de 30 tomme kvadratmeter, som de skal støvsuge, så ved man jo godt, hvad de vil svare,” siger han. Der er dog også et andet forhold, der ofte holder seniorer fra at sælge huset med de tomme børneværelser. Det fortæller Christine E. Swane fra Fonden Ensomme Gamles Værn, som støtter og skaber projekter, der hjælper de ældre mennesker i Danmark, som har mindst socialt og økonomisk.

“Folk er knyttet til deres hjem og deres naboer og det sted de bor,” siger hun. Hun kan remse mange fordele op ved bofællesskaber, når det kommer til at forhindre ensomhed. Men alligevel er det ikke så ligetil. “Det kan være et værn mod ensomhed, at man føler sig hjemme, der hvor man bor. Det kan godt være, at man savner konkrete mennesker, men det kan stadig give en tryg og god fornemmelse at blive boende,” siger hun.

ANNONCE

Sorø stole stole Sorø med eller eller uden uden med sædeløft sædeløft

DANMARKS STØRSTE STØRSTE UDSTILLING UDSTILLING AF AF DANMARKS HVILE-- OG OG LÆNESTOLE LÆNESTOLE HVILE

Hvilestole fås fås med med el-styring el-styringog og”stå-op-hjælp” ”stå-op-hjælp”og ogfindes findesi ietet Hvilestole hav af af varianter, varianter, størrelser størrelserog ogfarver. farver.Se Sevores voresudstilling udstillingafafhvilehvilehav stole på Hørkær 32, 2730 Herlev.* Åben hverdage 9:00 – 15:00. stole på Hørkær 32, 2730 Herlev.* Åben hverdage 9:00 – 15:00. Kunstoleudstilling stoleudstilling **Kun

30 FORSKELLIGE 30 FORSKELLIGE MODELLER PÅ LAGER MODELLER PÅ LAGER

himolla stole stole himolla med eller eller uden uden med ”stå-op-hjælp” ”stå-op-hjælp” Indbyggetfodskammel fodskammel Indbygget oghvilestilling hvilestillingi ryglænet. i ryglænet. og

OVER1.500 1.500STORE STOREOG OGSMÅ SMÅ OVER HJÆLPEMIDLER HJÆLPEMIDLER OVER 20 20 OVER MODELLER MODELLER

køkkenredskaber køkkenredskaber

Gørhverdagen hverdagenlettere lettereog ogmere merebekvem bekvem- Gør besøgvores voreswebshop webshopwww.seniorshop.dk www.seniorshop.dk besøg

Masserafafspecialredskaber specialredskaberog og Masser ergonomiskeløsninger. løsninger. ergonomiske

personligpleje pleje personlig Stortudvalg udvalgafafbl.a. bl.a. pilleæsker Stort pilleæsker produktertiltilinkontinens. inkontinens. ogogprodukter

rollatorer og og stokke stokke rollatorer rollatorer helt helt ned nedtil til55kg. kg. Vi har rollatorer findes både både til til indendørs indendørsog og De findes udendørs brug. brug. udendørs

sko sko og og fodindlæg fodindlæg OVER OVER 150 150 MODELLER MODELLER

hjælpemidler hjælpemidlertil til badeværelset badeværelset

Stort Stortudvalg udvalgafafterapiterapi-og og specialsko specialskotiltilfolk folkmed medømme ømme fødder, fødder,f.eks. f.eks.personer personermed med gigt gigteller ellerdiabetes. diabetes. ViVihar harsko skofra fraNew NewFeet, Feet,Green Green Comfort, Comfort,Berkemann, Berkemann,Rohde, Rohde, Arcopedico Arcopedicomed medflere. flere.

Skridsikring, Skridsikring,toiletforhøjere, toiletforhøjere, støttegreb mere. støttegrebogogmeget meget mere.

FLERE FLEREEND END20 20 BADEBÆNKE BADEBÆNKE

Ring Ringefter efteretet GRATIS GRATISkatalog katalog

- eller i vores webshop - ellerbestil bestiletet i vores webshop

SE OG KØB KØB MERE MERE END END 1500 1500 HJÆLPEMIDLER HJÆLPEMIDLERIIVORES VORESWEBSHOP: WEBSHOP:WWW.SENIORSHOP.DK WWW.SENIORSHOP.DK

BESØG OS I BUTIKKEN BUTIKKEN PÅ PÅ SØBORG SØBORG HOVEDGADE HOVEDGADE44 44· ·2860 2860SØBORG SØBORG Åbningstider Åbningstider ·· Mandag: Mandag: kl. kl. 10-18 10-18 ·· Tirsdag Tirsdag--fredag: fredag:kl. kl.10-16 10-16· ·1.1.lørdag lørdagi imåneden: måneden:kl.kl.10-14 10-14

KUNDESERVICE: KUNDESERVICE: TLF. TLF. 39 39 43 43 05 05 50 50 ·· MAIL: MAIL:BUTIK@SENIORSHOP.DK BUTIK@SENIORSHOP.DK

FORTÆLLEKUNST

Levende fortællinger Traditionen med mundtlige historier har overlevet bøger og elektroniske medier – og lever i bedste velgående

Af Svend Aagaard Nielsen

”

Illustration Rikke Bisgaard

Min mor skulle, indtil hun var 12 år, sove sammen med sin bedstemor, der var på aftægt og boede hos den nye generation på Vestsjælland. Bedstemoren fortalte om aftenen altid om alt det farlige, der var. Der var mændene uden hoved og lygtemænd. Og hun fortalte det på sådan en måde, at det virkede, som om bedstemoren selv troede på det. Det gjorde, at min mor næsten ikke turde cykle ude i mørket, fordi hun, hver gang en busk bevægede sig, troede, at det var nogle af disse farlige ting.” Sådan beretter en af nutidens historiefortællere, Karl Erik Frederiksen om sin mor og oldemor. Dog var det først som voksen, at hans mor fortalte nogle af de drabelige historier videre til ham. Karl Erik Frederiksen vender vi tilbage til.

Nogle historier er gået i arv og har vandret fra generation til generation, men vandrerhistorier er kun en af mange slags mundtlige fortællinger – den ældste kunstart i verden før teater og skrift.

re i Danmark. Foreningens formand Maria Junghans siger: ”Da foreningen blev stiftet, var det et tegn på, at der er kommet mange mennesker, der arbejder aktivt med fortællingen. Fortællingen er på vej frem.” Foreningen arbejder på at få anerkendt fortællekunsten som kunstart på lige En historie, som folk fod med teater og litteratur. gider høre, skal tage både Det er stadig en lille forening med omkring 160 medlemnogle nutidige og evig mer. Heraf er 20-30 professigyldige begreber ind onelle og lever af at fortælle. KARL ERIK FREDERIKSEN, FORTÆLLER Og så er der alle de uorganiserede hverdagsfortællere, der ikke ved, de er fortællere. Bøger, radio, tv og internettet har Det er dem, man håber på at komme svækket den mundtlige fortælling, til at sidde ved siden af til en middag. men noget tyder på stigende interesse for historiefortælling. Så stor inte- Samspil med publikum resse, at historiefortællere for otte år Fortællerforeningens medlemmer er siden stiftede Foreningen af Fortælle- en broget skare, siger Maria Junghans.

”Genremæssigt er yderpunkterne blandt foreningens medlemmer i den ene ende de traditionelle fortællere med fokus på sagn og myter, fortalt, som de altid har været fortalt, og som minder os om, hvad vi historisk står på. I den anden ende af skalaen er fortællere, der kombinerer fortælling med teater og poesi, og som hopper rundt på en scene. Den største gruppe ligger midt imellem,” siger Maria Junghans. Hun ser blandt andet fortællekunsten udfolde sig for både børn og voksne på fortællefestivaler landet over, caféarrangementer, private fester og undervisning i fortællekunsten. Populære og underholdende for tællinger er også ’Lystløgneren’, hvor publikum skal gætte mellem to fortal-

te historier – en sand og en løgnehistorie, eller ’Story Fight’, hvor flere fortællere dyster om publikums gunst. ”Fortællingens kerne er, at fortælleren gør fortællingen til sin egen, og han eller hun er bevidst om, at vedkommende intet er uden samspillet med sit publikum. At opleve en god fortælling giver intenst nærvær, man får brugt sin fantasi, og man husker det, fordi det er, som om man har været der selv. I dag kan vi også bruge fortællingen til at skabe bånd til hinanden. Når du fortæller, har du tre beskrivende ord, før lytteren har skabt sit eget billede, fordi fantasien arbej-

der med. Vi spejler os i historien, og det er bedre end at gå i biografen, se Netflix eller kigge på mobiltelefonen. Der er der ikke noget nærvær,” mener Maria Junghans. Vi har altid fortalt historier Fortællekunsten er som et træ med rødder i menneskeslægtens erindring. Stammen er historien, menneskenes indbyrdes samspil. Ud fra den vokser der grene, kviste og blade. Sådan har den prisbelønnede islandske for-  AUGUST 2019

FORTÆLLEKUNST

 fatter Einar Már Gudmundsson beskrevet fortællekunsten. Og i Dansk Folkemindesamling nikker man. ”Vi har altid fortalt historier. De har bare ændret sig over tid,” siger Lene Vinther Andersen, der er arkivar i Dansk Folkemindesamling ved Det Kgl. Bibliotek. Folkemindesamlere indsamlede i 1800-tallet de historier, folk havde at fortælle, fordi man var bange for, at de traditionelle fortællinger forsvandt. Mange af de historier, man indsamlede dengang, var de samme i forskellige egne af landet – og i øvrigt også i andre lande, viste det sig. Og historierne siger meget om mennesker og samfund. ”Når man ser på udviklingen i samfundet, giver det god mening at se på, hvem der på forskellige tidspunkter bliver hængt ud i historierne. Det er altid nogle andre end dem, der fortæller dem. Man gør grin med de store, de fine eller præsterne,” siger Lene Vinther Andersen. Men hvor kommer historierne egentlig fra? ”Det kan man faktisk ikke sige. Fortællingen om Askepot kan vi fx genkende i forskellige udgaver i Afrika og Asien. Og mange kender eventyr fra Walt Disney, men han har hentet inspiration fra blandt andet H.C. Andersens Den lille havfrue.” I Dansk Folkemindesamling oplever man forøget interesse for den store danske folkemindesamler Evald Tang Kristensen, men man fornem-

mer også en ændret rolle for historiefortællingen. ”Man får det indtryk, at historiefortælling kan være en modkultur til digitale medier. Der er nærvær i live-fortællingen. Det er noget andet end at sidde foran en skærm,” siger Lene Vinther Andersen. Det handler om moral Når den unge pige i indledningen til denne artikel omkring 1925-1930 hørte historier om de farlige lygtemænd og mænd uden hoved, var det formentlig dengang en helt aktuel moralsk fortælling. ”Måske handlede historien lige så meget om, at hun var kommet i præpuberteten, og at karlene boede lige ovre på den anden side af bakken, så hun skulle passe på ikke at kom-

Karl Erik Frederiksen bruger ikke rekvisitter, når han fortæller. Man skal ikke bruge tingeltangel, hvis ikke man er skuespiller, er hans synspunkt. (Privatfoto)

me for tæt på dem,” fortæller Karl Erik Frederiksen. Han er redaktør, 69 år, og formand for den sjællandske fortællersammenslutning Nordkystfortællerne – en af landets ældste fortællersammenslutninger. For ham er fortællingen en folkelig tradition, som han og andre forsøger at holde liv i. Han fortæller selv mest moraliserende historier. ”Du kan bruge fortællingen til at finde dig selv, og du kan bruge den, ligesom i de historier, folkemindesamlerne har indsamlet, til moralisering. Det handler om det, man skal passe på eller gøre rigtigt. Om det gode og det dårlige. En historie, som folk gider høre, skal tage både nogle nutidi-

ge og evigtgyldige begreber ind,” siger Karl Erik Frederiksen. Han ved ikke selv, hvor mange historier han kan fortælle. Måske omkring hundrede, siger han, men det skyldes, at han fortæller mange vandrerhistorier, der kan sættes sammen på kryds og tværs. Faktisk var det gamle historier, der blev startskuddet til hans fortællerkarriere. I 2000 udgav han bogen ”Troldtøjets Sand – samt andre sagn og vandrerhistorier fra Tibirke og Arresøs opland”, og han fandt ud af, at han kunne fortælle gamle historier på en god måde. Siden er nutidige historier kommet til. Når han for eksempel fortæller om sigøjnerne, og hvordan man behandlede dem, kan tilhøreren efter lyst selv relatere moralen til muslimer, jøder eller bornholmere.

Der er stor forskel på, hvad de syv medlemmer af Nordkystfortællerne har på deres repertoire, når de sammen eller alene optræder på fx festivaler, i caféer, kirker, biblioteker eller privat. Det kan være eventyr, historier fra andre lande, barndomshistorier eller noget helt andet. Og de har i øvrigt lavet deres egen årlige fortællerfestival WOODstories, hvor fortællere fra hele landet og Færøerne mødes en weekend i maj ved Naturrum Tisvildeleje, der ligger på kanten af skoven Tisvilde Hegn. Selv holder Karl Erik Frederiksen meget af at fortælle historier ude i naturen. Det kan være i en båd på Esrum Sø eller i en lysning i Tisvilde Hegn. Det styrker nærværet.

”I naturen er folk væk fra stress og jag. Når folk først lytter, kan de let blive revet med, og så er det vigtigt at give publikum tid til at danne de billeder, der er. Det meste af historien foregår jo mellem publikums ører, og jeg er sikker på, at folk kan fornemme lugten af nyslået græs, når jeg fortæller en historie, hvor der lige er slået græs, og høstakkene står rundt omkring,” siger Karl Erik Frederiksen.

KONKURRENCE:

Frit efter hukommelsen ”Lige ud af hovedet og uden bog” er titlen på en bog, Jens Peter Madsen har skrevet. Han er selv historiefortæller og deler af sin viden om at ’blive verdens bedste historiefortæller’. Han kommer fra en familie, hvor fortællelyst og -evne er stor, og hvor den gode historie bliver dyrket. Hans erfaring er, at vi skal glemme de mange

ord, vi læser og hører. I stedet skal vi sætte vores egne ord på de ting, vi har oplevet. Fortælle vores egne historier frit efter hukommelsen. Har du lyst til at øve dig, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, som forfatteren Jens Peter Madsen har doneret til læserne. Bogen er udgivet på eget

forlag. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence ,og skriv dit navn og adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest 29. august til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ”Historier”. Vinderne får direkte besked.

AUGUST 2019

Flexbrace 174x242mm:Layout 1

ANNONCE

22/05/19

8:14

Side 1

Effektiv hjælp ved dropfod Flexbrace® Danmark - din dropfodsspecialist Hos Flexbrace® Danmark har vi mere end 50 års erfaring i behandling og vejledning af dropfodspatienter. Vore eksperter har testet og udvalgt markedets bedste skinner for at kunne tilbyde et bredt sortiment af kvalitetsskinner. Derudover har vi patent på Flexbrace®, en af markedets mest fleksible og biodynamiske skinner. Vi har fokus på dig og dine behov Sammen finder vi den bedste løsning til dig, hvilket bl.a. inkluderer individuel gipsafstøbning for højeste funktionalitet og bedste pasform. Vi har ambulatorier i flere byer og kommer, efter aftale, på hjemmebesøg i hele landet. Husk, at der efter Servicelovens bestemmelser kan søges om tilskud til dropfodsskinner. Du er meget velkommen til at kontakte os for tidsbestilling eller hvis du har spørgsmål.

Ring 4632 1561 allerede i dag og hør hvordan vi kan hjælpe dig!

Flexbrace Danmark ®

Roskildevej 8-10 · 2620 Albertslund Tlf: 46 32 15 61 · Mobil: 31 22 86 94 Info@flexbrace.dk

www.flexbrace.dk

GENERATIONER

Herretur Tekst og foto Tor Birk Trads

Steffen Holberg, 71, tager på sheltertur med sit barnebarn Johan Friis Holberg, 13. Det har de gjort mindst én gang om året, siden Johan blev født: ”Det er et fantastisk samvær, vi oplever, når vi er på sheltertur. Her er en særlig nærhed og tilstedeværelse, fordi vi har masser af tid og plads og ingen forstyrrelser. Det er en kontrast til ungernes hverdag. Vi snitter redskaber, hugger brænde, laver mad, og så deler jeg selvfølgelig ud af mine cowboy-tricks. Som farfar er der en kæmpe glæde forbundet med at give viden og færdigheder videre. Herude kan generationer og fortællinger mødes. Der sker noget med os, når vi sidder og kigger ind i ilden. Man tænker over ting, man ikke har tænkt eller sagt før, og det åbner op for samtaler, som vi ikke ellers ville have haft.”

AUGUST 2019

ANNONCE

SID GODT I MØBLER FRA MY HOME 2 SÆT

3.999,-

SPAR 2.999,-

SÆTPRIS

3.999,-

1.999,-

SÆTPRIS

3.499,-

SPAR 2.000,-

SPAR 2.399,-

SPAR 1.000,-

ÆGTE LÆDER

PÅ ALLE SLIDFLADER

FREMONT STOL [26511-26513] I mørkeblåt eller antracitgråt slidstærkt møbelstof og med egetræsben. 85B x 94D x 99H cm. INKL. FREMONT FODSKAMMEL [26512-26514] SÆTPRIS 4.398,- 1.999,-

SÆTPRIS

LOTUS LÆDERSTOL [23735] Med sort okselæder på alle slidflader. Lænestolen har indbygget fodstøtte, regulerbar ryg og udstigningshjælp. Manuel nakkeregulering er indbygget i ryggen. Stolen har hjul så den let kan flyttes, når man ikke sidder i den. 87D x 76L x 104H cm. 5.999,- 3.999,-

1.699,-

PÅ ALLE SLIDFLADER

LÆNESTOL MED SKAMMEL [21445] Med sort læder på alle slidflader og med sort understel. SÆTPRIS 4.499,3.499,-

SÆTPRIS

2.499,-

4.499,-

SPAR 800,-

ÆGTE LÆDER

PÅ ALLE SLIDFLADER

LIVING LÆNESTOL MED SKAMMEL [25653 - 25654 - 25655 - 25657 - 25660 - 25662] Fås med sort, mørke brunt eller congacfarvet okselæder på alle slidflader. Trinløs regulerbar ryg samt med justerbar nakke funktion. Massiv maghonifarvet eller naturfarvet drejesokkel. 1 SÆT 3.499,- 2.499,- / 2 SÆT 6.998,- 3.999,-

FRIT VALG

5.999,-

SPAR 1.000,-

SPAR 1.500,-

SPAR 1.000,-

ÆGTE LÆDER

OTIUM STOL MED SKAMMEL [22159] I sort regenereret læder. 2.499,- 1.699,- / FÅS OGSÅ i cappucinofarvet microfiber. [22160] 2.299,- 1.699,-

LUX STOL MED SKAMMEL [22162] Med sort læder på alle slidflader og med sort understel. 5.999,- 4.499,- FÅS OGSÅ I coffeefarvet læder. [22161]

LÆNESTOL MED SKAMMEL [21446] I sort bonded læder med sortmalet understel i træ. 3.499,- 2.499,-

3.999,-

SÆTPRIS

2.999,-

SPAR 2.000,-

SPAR 1.000,-

MANTOVA LÆNESTOL [23743 - 23744] Med læder på alle slidflader. Stolen har indbygget fodskammel, trinløs regulerbar ryg samt indbygget regulerbar nakkefunktion. 80D x 78L x 112H cm. 6.999,- 5.999,-

SENIOR OTIUM STOL MED SKAMMEL [24501] Monteret med sort okselæder på alle slidflader. Stel i massivt formspændt bøg. Trinløs regulerbar ryg. FÅS OGSÅ MED bejdset stel. [24503] SÆTPRIS 3.999,- 2.999,-

DRAGØR OTIUM STOL MED SKAMMEL [26090] Med sort bøffellæder på alle slidflader og massiv naturfarvet stel. Med el betjent sædeløft samt trinløs regulering af ryggen. 5.999,- 3.999,- FÅS OGSÅ MED gråt sof med naturfarvet eller mahognifarvet stel. [26091 - 26092] 4.999,- 3.699,-

SPAR 2.999,-

SPAR 500,-

ÆGTE LÆDER

PÅ ALLE SLIDFLADER

4.999,-

1.999,-

ÆGTE LÆDER

2 SÆT

SÆTPRIS

PÅ ALLE SLIDFLADER

DRAGØR LÆNESTOL MED. SKAMMEL [26071] Med trinløs regulering af ryggen, antracitfarvet stof og massiv naturfarvet stel i ahorn. FÅS OGSÅ MED mahognifarvet stel. [26072] 2.499,- 1.999,-

DRAGØR OTIUM STOL MED SKAMMEL [26069] Med sort bøffellæder på alle slidflader og massiv naturfarvet stel. Trinløs regulering af ryggen. FÅS OGSÅ MED mahognifarvet stel. [26070] 1 SÆT 3.999,- 2.999,- / 2 SÆT 7.998,- 4.999,-

34 BUTIKKER FORDELT OVER HELE LANDET! FOR ÅBNINGSTIDER SE: WWW.MHLS.DK DU FINDER OS I: BRØNDBY · ESBJERG · FREDERICIA · FREDERIKSHAVN · GRENAA · GLADSAXE · HERNING HILLERØD · HJØRRING · HOLSTEBRO · HOLBÆK · HORSENS · ISHØJ · KASTRUP · KOLDING KØGE · NAKSKOV · NYKØBING F · NÆSTVED · ODENSE · RANDERS · ROSKILDE · SDR. OMME SILKEBORG · SLAGELSE · SVENDBORG · SØNDERBORG · THISTED · VEJLE · VIBORG · AABENRAA · AALBORG · AARHUS · ÅKIRKEBY MH/19 · Der tages forbehold for udsolgte varer, svigtende leverancer og trykfejl. Gyldig fra d. 1. august til og med d. 30. september 2019 eller så længe lager haves.

SUNDHED

Kend dit fulde korn Af Sussi Boberg Bæch

t fuldkorn er sundt, og vi skal spise mere af det, er ikke nyt. Præcis hvad fuldkorn er, kan dog være mindre klart, når vi køber brød hos bageren eller ris i supermarkedet. Som ordet ’fuldkorn’ signalerer, kommer det fra korn og stammer fra hele kornkerner. Men det gælder kun kerner fra korn. ”En udbredt misforståelse er, at frø og kerner som boghvede, solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø og chiafrø er fuldkorn. Ligesom nødder heller ikke er fuldkorn,” forklarer lektor i ernæring Sara Elisabeth Eriksen fra Københavns Professionshøjskole. Et kernebrød hos bageren bagt på almindeligt hvedemel har derfor ikke set skyggen af et fuldkorn.

Sara Elisabeth Eriksen mener, at misforståelsen skyldes, at kerner og frø ligner korn, og at ordet ’fuldkorn’ giver et billede af, at fuldkorn kun er hele korn. Men fuldkorn er mere end det. ”Det er også fuldkornsmel, malet på hele korn, hvorimod almindeligt hvedemel kun er malet på kornets inderste kerne, frøhviden, hvor kornets skaldele og kim er sorteret fra. Ligesådan er havregryn fuldkorn, fordi de består af hele havrekorn, der er kørt gennem en valse, så kornene er mast flade til gryn.” Selvom et grovbrød indeholder fuldkornsmel, er det dog langt fra altid et fuldkornsbrød. Et grovbrød kan godt overvejende være bagt på hvedemel, og hvis et brød skal be-

HVAD ER FULDKORN? KLID FRØHVIDE Har et højt indhold af stivelse. Hvedemel er lavet af frøhviden.

Koncentration af mineraler, proteiner samt B-vitaminer.

tegnes som fuldkorn, skal halvdelen af dets vægt bestå af fuldkornsmel eller kornkerner – når væsken er fraregnet. ”Mange gange bliver vi snydt af farven, hvis brødet er farvet mørkt af malt. Så kan det visuelt godt se ud til at indeholde masser af fuldkorn, selvom det ikke gør det. Her er rugbrød et fornuftigt valg, fordi rug altid er fuldkorn,” forklarer Sara Elisabeth Eriksen. Der er også misforståelser omkring ris. ”Vilde ris kan fx også snyde, fordi de er mørke, uforarbejdede og intakte i deres oprindelige form, men det er ikke et fuldkornsprodukt.”

Sådan får du nok fuldkorn • To skriver rugbrød og en skål havregryn svarer til 75 gram fuldkorn, der er det dagligt anbefalede indtag for voksne (40 gram for børn). • F uldkorn kan også være knækbrød, fuldkornspasta, fuldkornsris og morgenmadsprodukter.

KIM Er rig på B- og E-vitaminer samt proteiner og sunde fedtstoffer.

SKAL / KLID Indeholder hovedparten af kornets fibre.

• K ig efter det orange fuldkornsmærke, der viser, om varen er en fuldkornsvare. Kilde: fuldkorn.dk

AUGUST 2019

ANNONCE

LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER 7”

7”

Oplys koden ”Hjerting0 ved bestilling

NYHED - 21 nætter - Costa Calida

21 eller 28 nætter - Costa del Sol El Puerto er beliggende direkte ud til strandpromenaden i hjertet af Fuengirola. Fra hotellet har man en formidabel udsigt over vandet, kysten, byen og de nærtliggende områder.

Turen inkluderer: • • • • • •

Turen inkluderer:

Fly Malaga direkte t/r Hotel El Puerto***+, Fuengirola 1 x dobbeltværelse Morgenmad Aftensmad inkl. 1/4 vand og 1/4 vin Transport t/r hotellet

• • • • • •

21 nætter FRA kr. 8.998,28 nætter FRA kr. 9.998,-

Pris pr. person Pris pr. person

I Byen La Manga, syd for Alicante ligger dette dejlige 4 stjernet hotel, med Middelhavet på den ene side og saltvandssøen Mar Menor på den anden side. Her er skønne omgivelser og gode faciliteter.

Fly Alicante direkte t/r 21 nætter, Hotel Los Delfines****, La Manga 1 x dobbeltværelse Morgenmad, frokost inkl. vand og vin Aftensmad inkl. vand og vin Transport t/r hotellet

Pris pr. person FRA kr.

Enk.værelse: spørg for pris

9.998,-

Rejseperiode september - marts

7”

Oplys koden ”Hjerting0 ved bestilling 7”

Oplys koden ”Hjerting0 ved bestilling

”

Oplys koden ”LIME09 ved bestilling

Barcelona & Katalonien

Singlerejser 60+ Singlerejser 60+ giver mulighed for samvær og oplevelser. Få en masse oplevelser sammen med andre, der er åbne for at snakke og ved, hvordan det er at rejse alene.

Denne tur er vores nyeste rejse med udflugter. Rejsen indeholder bl.a. et besøg i Salvador Dalí´s fødeby Figueres, og et besøg på det kendte kloster, Montserrat.

Turen inkluderer: • • • • •

Fly Barcelona direkte t/r 7 nætter, Hotel Caprici Verd****, Santa Susanna 1 x dobbeltværelse Morgenmad og aftensmad inkl. vand og vin 4 udflugter: Gåtur med guide i nærområdet, Barcelona sightseeing, Montserrat og Figueres & Besalú • Transport samt dansk guide med på udflugterne

Pris pr. person FRA kr. Enk.værelse: +kr. 950,-

6.998,-

Kastrup: 21/9 - Billund: 21/9 Se også vores singlerejse 60+ til Costa Barcelona

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1717 www.hjertingrejser.dk · Tel. 7022 6710

Singlerejser 60+: Costa Barcelona 7 nætter inkl. udflugter & mad Afrejse Billund & Kastrup d. 04/10 Costa del Sol 8 nætter inkl. udflugter & mad Afrejse Billund, Kastrup & Aalborg d. 07. oktober Costa del Sol 21 nætter inkl. udflugter & mad Afrejse Billund & Aalborg d. 01. oktober - Kastrup d. 02. oktober Costa del Sol 21 nætter Jul & Nytår inkl. udflugter & mad Afrejse Billund, Kastrup & Aalborg d. 17. december Find dag til dag program og information om hoteller m.m. på vores hjemmeside eller ring 70226710

Tlf.: 7022 6710 · www.hjertingrejser.dk Torvet 9, St., 5800 Nyborg · Medlem af rejsegarantifonden nr. 1717

ENDESTATION

Danmark har 2.600 km jernbane. Togene standser og kører hurtigt videre. Men ikke alle steder. Nogle byer er endestationer. Toget kører ikke videre. Her kan man ikke være på gennemrejse, og her er enhver rejse også et tilbagetog. Vi har besøgt tre vidt forskellige byer for enden af skinnerne på jagt efter forskelle og ligheder. Første stop: Svendborg.

SVENDBORG – toget kører ikke videre

AUGUST AUGUST 2019 2019

89 89

ENDESTATION

SVENDBORG ligger for enden af 46,8 km jernbane. Spørger man i byen med alle stavgængerne, el-cyklisterne og veganerne, så ligger den selvfølgelig præcis ved begyndelsen af alting Af Stig Olesen

Foto Carsten Ingemann

ørket og stilheden sænker sig over Svendborg havn. I den gule smugkro ulmer en enkelt cigaretglød, mens aftenens sidste færge mod Ærø akkompagneret af et par hæse mågeskrig stævner ud med sine store, farverige palme-bemalinger, der vistnok skal give en illusion af rigtig sydhavsø. Men vi lader os ikke narre. Pludselig brydes stilheden af lyse stemmer og den smældende, hårde lyd af skateboards, der klaprer mod beton. Vi standser op og lytter, fotografen og jeg. Unge mennesker? I Svendborg? Der er David Clement og et par af hans venner, der lige tager et par runder på den nyanlagte og oplyste skaterbane, der er ét af Svendborg Kommunes mange tiltag for at skubbe til den pickup, der gentager det gamle refræn om Svendborg som en åh-så-hyggelig by fyldt med velhavende pensionister fra Politiken-segmentet, der cruiser mellem vinbarer, gallerier og veganske restauranter. Skaterbanen er kun ét initiativ blandt mange. Ved sidste kommunalvalg gik Familelisten således til valg på at indføre en årlig tilbagevendende bolledag, hvor daginstitutioner skulle holde døgnåbent for at give unge forældre fred og ro til at sætte Svendborgs indbyggertal yderligere i vejret.

Forslaget vandt ikke gehør, så svendborgensere i den fertile alder må som andre danskere vente, til børnene er lagt i seng. Men ifølge kommunens egen prognose går det kun én vej: Der bliver flere og flere ældre. Det bekymrer ikke David denne aften. Han er vild med at bo i Svendborg, særligt efter, at den lille Frederiksø midt i havnen – en tidligere sandbanke, hvor skonnerterne dumpede deres ballast – er transformeret til kulturø med gallerier, værksteder, spillesteder, studier og restauranter. Mini-Berlin Vi var ude på øen tidligere på dagen og forstår Davids begejstring. I de gamle industribygninger er det kun vanskeligt at skubbe sig frem for iværksætteri, innovation og kreativitet, udfoldet af unge mænd i overalls og med hipsterknold, og først da vi i dette sydende mini-Berlin nåede frem til et værksted med navnet Cykeltutten, bliver vi mindet om, at vi faktisk befinder os på Sydfyn, egos’da? Siden toget fra Odense klokken 10.55 bremsede foran de røde lys på sporstopperne på Svendborg Station, har vi mest kigget opad. På de fantasifuldt udsmykkede lygtepæle, hvor lokale kunstnere har fået lov til at boltre sig med alle tænkelige materialer; på de stejle og brostensbelagte trapper, der fører op fra havnen mod

middelalderbyens labyrinter; og på de smukke røde tage, fra hvis kobbertårne vejrhaner stoltserer, som ejede de hele byen og oplandet med. Byen kalder sig i dag for Øhavets hovedstad, men engang blev Svendborg af omverdenen betragtet som verdens ende. Og i landets største byer blev svendborgenserne af mange anset som hyggelige men lidt agterudkørte frugtavlere, landmænd og færgeskippere. Okay, man vidste da godt, at rederiet A.P. Møller var blevet søsat i byen i 1904, men virksomheden var jo for længst forhalet til København. Svendborg lå i omverdenens opfattelse lidt afsides, og min far holdt således altid behørig afstand, når han kom til at køre bag en bilist med OH-nummerplader, der indtil 1968 var Svendborgs registreringsbogstaver. Elvira Madigan was here ”Toget kører ikke videre,” lød det fra højttaleren på stationen i formiddag. Og tak for det.

Her ender sporet, hvad det så end er, man jagter. Vi satte straks kursen mod det gamle Hotel Ærø, der ligger lige over for færgelejet med forbindelse til alle småøerne, og hvis restaurant er et orgie i småsprossede vinduer, ædle træsorter, stivede servietter og oliemalerier af fuldriggere i høj sø med en truende blågrå himmel som baggrund. Men midt i alt dette maritime stirrede en lidt buttet og mut ung kvinde med pandehår og stram korsettering ned på os fra et guldindrammet fotografi. Det var nemlig her på hotellet, at den danske linedanser og cirkusprinsesse Elvira Madigan og den svenske dragonløjtnant Sixten Sparre en julidag i 1889 indlogerede sig, på flugt fra omverdenens forargelse. Vi bestilte kaffe og to stykker med ost for nøgternt at diskutere, hvad der skete et par dage senere, da løjtnanten med sin tjenesterevolver først skød sin elskede og siden sig selv i en lysning i Nørreskoven på Tåsinge og dermed  AUGUST 2019

ENDESTATION

 udløste en række romantiske copycat-selvmord blandt forvirrede unge i Europa og siden forårsagede en lind strøm af romaner, teaterforestillinger, balletter og spillefilm, hvoraf en enkelt ovenikøbet bragte Mozarts uskyldige klaverkoncert nr. 21 (k467) på de nordiske hitlister. Økonomiske sorger angives som hovedårsagen til tragedien i Nørreskoven, idet Sixten Sparres adelige familie havde nægtet at understøtte parret. Måske ikke helt uforståeligt, da løjtnanten i Sverige havde forladt hustru og to børn til fordel for den unge danske cirkusartist. Man kan sige, at hvad Anna Ancher er for Skagen, er Elvira Madigan for Svendborg og Tåsinge – velegnet til markedsføring på alt fra postkort over bordskånere til dækkeservietter. Men reelt var der selvfølgelig tale om et drab og et selvmord derovre i Nørreskoven. Økonomiske problemer? Tør nu øjnene, for hvilke unge forelskede par har ikke haft det? Både fotografen og jeg kan erindre adskillige ungdom-

melige forelskelser hvilende tungt på Jaka-bov, torskerogn og en spånplade over 12 ølkasser. Sixten kunne en hel masse med heste og våben, Elvira var smuk og veletableret i showbiz, så hvor svært kunne det være at få et udkomme et eller andet sted i verden? Tilflytterbølger Styrket af Hotel Ærøs fremragende ostemadder og vores egen kynisme begav vi os op i Svendborgs gågadenet, der på iøjnefaldende vis adskiller sig fra andre provinsbyers. Her tænker jeg ikke blot på, at Svendborg må have danmarksrekord i hjertestartere pr. 100 indbyggere, hvilket formentlig er rigtig fornuftigt ihukommende det stærkt kuperede terræn og befolkningens aldersmæssige sammensætning. Næ, vi bemærkedes også straks, at frekvensen af tatovører, låsesmede og e-cigarethandlere er betydeligt lavere end gennemsnittet for danske provinsbyer, hvorimod keramikere, glaspustere, vinhandlere, delikatesseforretninger og antikvarboghandlere

er påfaldende overrepræsenterede bag facadevinduerne. Svendborg er en by af tilflyttere, og den første bølge kom i midten af 1970’erne fra København og Aarhus iklædt slåomnederdele og sømandsbusseronner og fremstod politisk lige så ræverøde som byens berømte tegltage. Magneten var det vildtvoksende kulturliv repræsenteret af musikstedet Klostermoster, Baggårdsteatret, Den Røde Højskole og vrimlen af små selvforsynende kollektiver, der solgte batikbluser og håndstøbte stearinlys på markedsdage. Bortset fra et par falmede gavlmalerier af hvide fredsduer med palmegrene i næbbene, bærer gadebilledet i dag ikke mange fysiske spor fra den tid. Anden tilflytterbølge ramte Svendborg – Fyns næststørste by – i begyndelsen af 00'erne i form af en karavane af økonomisk velpolstrede midaldrende par, der efter heldige hussalg i én af de store byer omsatte friværdien til en udsigtslejlighed ud mod Svendborgs-

und og den cabriolet, som han havde drømt om i så lang tid. Var der midler til det, åbnede hun en lille forretning med hvidslidte provencalske møbler og retroting i teak. I dag taler ejendomsmæglerne om den tredje bølge bestående af yngre hjemvendende svendborgensere, der efter studierne og nogle år med job i København, Aarhus eller Odense har fået øjnene op for, at deres fødeby tilnærmelsesvis har de samme kulturtilbud som storbyen – og dertil boligpriser nær det halve og mulighed for det enkle, stilfærdige og rolige liv, som er blevet en ny statusmarkør for mange veluddannede i 30'erne og 40'erne. Langsom by Og netop langsomheden er blevet Svendborgs vandmærke; som den første by i Danmark tilsluttede man sig den internationale sammenslutning Cittaslow – langsom by – der forpligter medlemmerne til at tænke kvalitet, bæredygtighed, lokale produkter og historiebevidsthed ind i udviklingen.

Det mærkes på byens puls og støjniveau. Selv i myldretiden på hovedstrøget Gerritsgade synes svendborgensere at bevæge sig søvngængeragtigt og på strømpesokker. Vi havde lige vænnet os til denne afslappede Kardemommeby-stemning, da der i én af sidegaderne til Torvet indtraf noget højst overraskende og faktisk temmelig dramatisk. En ung pige kom gående i modsat retning, og et par meter foran os tabte hun, uden at opdage det, sin tegnebog og gik videre. En yngre mand med hestehale samlede den lynhurtigt op, men i stedet for at aflevere pungen til pigen, skyndte han sig væk uden at se sig tilbage. Denne hårdkogte scene midt i al den flødeskumsbløde købstadsidyl efterlod desværre mig paralyseret og meget lidt heltemodig, mens fotografen, der har haft sin gang i krigszoner og konfliktområder, straks råbte op og satte i løb efter den formastelige. Han havde formentlig aldrig indhentet tyven, men før det overhovedet

kom så vidt, strømmede flere smilende unge mennesker afværgende til, roste fotografen for hans resolutte indgriben og forklarede, at de alle – tyven inklusive – var studerende på VUC i Svendborg og havde til opgave i faget psykologi at teste folks vilje til at gribe ind over for iøjnefaldende uretfærdigheder i det fælles rum. Dem er der selvfølgelig et par stykker af, hvis man tager den optik på, for Svendborg har ved siden af alle velhavervillaerne, gourmetrestauranterne og det kommunale mantra om det gode liv som alle andre byer også sine ghettoområder med kriminalitet, arbejdsløshed og massive misbrugsproblemer. ”Tyve tog skydevåben og en Puch Maxi” og ”Tre mænd idømt fængsel for krænkende sexvideo af 17-årig” står der i dagens avis. Her? I Svendborg? Vi kan dårligt tro det, mens vi slentrer gennem Møllergade for at finde et frokoststed, der ikke er økologisk, ikke er vegansk, ikke kun serverer lokalt  AUGUST 2019

ENDESTATION

 fremstillede produkter og ikke praler af, at bøffen har haft et godt liv. Søfartsbyen ”Der er simpelthen det hele i Svendborg, og stemningen er dejlig afslappet sammenlignet med inde i Odense,” fortæller Fie la Cour, der sammen med veninden Karina Sølvbjerg sidder i et kuvøseagtigt arrangement foran restaurant Gastropub Børsen i Gerritsgade, der gør det muligt at ryge, drikke kaffe og holde varmen samtidig. Begge er studerende og pendler til Odense hver dag, men kunne ikke drømme om at flytte dertil. Der er nemlig ikke nær så mange gode koncerter, og boligpriserne er meget højere. Er der slet ingen, der har noget grimt at sige om Svendborg? spørger fotografen og jeg hinanden. Selvfølgelig, men vi skal mange år tilbage, helt til 1930’erne, da den verdensberømte tyske dramatiker Bertolt Brecht i seks år på flugt fra nazismen boede i et lille stråtækt bindingsværkshus i Svendborgs udkant. Idyllen prellede af på tyskeren, der benyttede enhver lejlighed til at besøge venner i udlandet og i øvrigt mente,

at Svendborg var Danmarks svar på Sibirien. Også svendborgenserne har søgt væk. Byen klamrer sig i dag tappert til sin historie som gammel søfartsby, og mange steder i byrummet er gamle træskibe endt som bænke, borde og læskure. Ét af lokalerne på restaurant Børsen er indrettet som en nøjagtig kopi af messen på fragtskibet ”S/S Martha”, der var rammen om en dansk film fra 1967 med Karl Stegger i kaptajnsrollen. Vi kigger på urene, selv om det ikke er velset i denne Cittaslow. Tilbagetog er den vanskeligste af alle militære manøvrer, som allerede den prøjsiske strateg Claus von Clausewitz påpegede i begyndelsen af 1800-tallet, men han havde heller aldrig været i Svendborg. Her findes ikke andet end tog tilbage, og da fotografen og jeg har indtaget to vinduespladser over for hinanden og langsomt ruller mod nord gennem Øhavets hovedstad og sender stjålne blikke til højre og venstre ind i stuer fyldt med stempelkander, TV-aviser, strikketøj og små teaktræs-aber hængende ned fra loftsledninger, er det med en betryggende fornemmelse af, at der altid vil være en fredfyldt endestation at løse billet til.

OM SVENDBORG – • I 1100-tallet blev der anlagt en borg ved en naturhavn på det smalleste sted i sundet. • Navnet Swineburgh nævnes første gang 1229. • Stednavnet kan hentyde til en borg med mange tamsvin bag murene. • Købstad i 1253. • Byen blev i middel alderen nedbrændt flere gange. • I 1800-tallet voksede havnen og dampskibsfarten, og i 1876 åbnende jernbanen til Odense.

INDBYGGERTAL: 58.600 i kommunen (heraf 28.000 i byen).

ERHVERVSAKTIVE (17-66 ÅR): 36.337. Ventes at falde til 34.760 i 2031.

ÆLDRE (+67): 11.736. Ventes at stige til 15.365 i 2031. ARBEJDSPLADSER: 23.100 (heraf 14.300 private).

GENNEMSNITLIG ÅRLIG INDKOMST: 236.400 kr.

BOLIGPRISER: 10.669 pr. kvadratmeter. Tjeneren serverede kaffe og ostemadder imens udsmykningen på Hotel Ærø fik gang i snakken om ungdommens forelskelser hos journalisten og fotografen.

Tal fra 2018.

ANNONCE

DA NMA R KS DA NMA R KS DA NMA KS F ØR E ND E ØJ R EN KLIN IK F ØR E ND E ØJ E N KLIN IK F E ND EEØJ - ØR A LT I ND NFEONRKLIN ØJNIK E - A LT I ND E NF O R ØJN E - A LT I ND E NF O R ØJN E B E S ØG OHD . D K B E S ØG OHD . D K L E ROHD R I NG B EESLØG .DK E L L E R R I NG I NG00 7 1E L7L E0R 0R0

7 1 7 0 0 0 00 7 1 7 0 0 0 00

A MD A A MD MDR AG FO RED FO RED R REAG AG -FO HØRRED OM DIN NYE - HØR OM DIN E N Y E - HØR OM DIN E RN Y E MULIGHED MULIGHED E R MULIGHED E R

EN EN EN MED MED MED

LYSERE FREMTID LYSERE LYSERE FREMTID FREMTID AMD ØJENSYGDOM AMD AMD ØJENSYGDOM ØJENSYGDOM

EN UBEHANDLET AMD MEDFØRER SYNSNEDSÆT TELSE EN UBEHANDLET AMD MEDFØRER SYNSNEDSÆT TELSE EN DD L EETEA DA FØ EN - V I KUABNE H T IALNBY NMNDY M BEH NR DELRI NSGY,NSSONME DRSEÆ D TDTEERL S Y - V I K A N T I L BY D E E N N Y B E H A N D L I N G , S O M R E D D E R S Y N - V I K A N T I L BY D E E N N Y B E H A N D L I N G , S O M R E D D E R S Y N

Mange ved ikke, at de lider af Mange ved ikke, at de lider af AMD (øjenforkalkning) før sent Mange vedhvor ikke,synet at dekan lider af AMD (øjenforkalkning) førvære sent i forløbet, (øjenforkalkning) før sent iAMD forløbet, hvor synet kan være uopretteligt. AMD er en folkeisygdom forløbet,oghvor synet kanfolkevære uopretteligt. AMD er en hovedårsagen til uopretteligt. AMD er en folkesygdom og hovedårsagen blindhed og svagsynethedtil i sygdom blindhed oghovedårsagen svagsynethedtil i Danmark.og blindhed Danmark.og svagsynethed i Danmark. Følgende symptomer skal man Følgende symptomer skalsløret man lægge særligt mærke til: Følgende symptomer skal man lægge særligt mærkeog til: sløret syn, sorte plamager kraftig lægge særligt mærke til: sløret syn, sorte plamager nedsættelse af synet.og kraftig syn, sorte plamager nedsættelse af synet.og kraftig nedsættelse af synet.

Som den eneste klinik i landet Som den eneste klinik i landet kan Øjenhospitalet Danmark Som den eneste klinik i landet kan Øjenhospitalet Danmark tilbyde nye behandlingsmuligkan Øjenhospitalet Danmark tilbyde nye behandlingsmuligheder til personer med AMD. tilbyde behandlingsmuligheder tilnye personer med AMD. Tilstanden kan stabiliseres og en heder til personer AMD. Tilstanden kan stabiliseres og en synsfremgang kan med opnås. Tilstanden kan kan stabiliseres synsfremgang opnås. og en synsfremgang kan opnås. Vi tilbyder en grundig udredVi tilbyder grundigøjenlæge udredning, hvor en erfaren Vi tilbyder enmuligheder grundigøjenlæge udredning, hvor en erfaren drøfter dine med ning, hvor en erfaren øjenlæge drøfter dine muligheder med dig og din pårørende. Du/I kan drøfter dine muligheder med dig pårørende. Du/I kan altidog få din en hurtig tid hos os. dig pårørende. Du/I altidog få din en hurtig tid hos os.kan altid få en hurtig tid hos os.

T RYG H E D, K VA L I T E T O G N Y E S T E F O R S K N I N G E R I F O K US T RYG H E D, K VA L I T E T O G N Y E S T E F O R S K N I N G E R I F O K US T RYG H E D, K VA L I T E T O G N Y E S T E F O R S K N I N G E R I F O K US

DATOER FOR AMD FOREDRAG: DATOER FOR AMD FOREDRAG: ONSDAG 21. AUGUST kl. 17:00 DATOER FOR AMD FOREDRAG: ONSDAG 21. AUGUST kl. 17:00 TIRSDAG 24. SEPTEMBER kl. 17:00 ONSDAG 21. AUGUST kl. 17:00 TIRSDAG 24. SEPTEMBER kl. 17:00 TIRSDAG 24. SEPTEMBER kl. 17:00 FOREDRAGET ER GRATIS, MEN FOREDRAGET ER GRATIS, MEN KRÆVER TILMELDING PÅ VORES FOREDRAGET ER GRATIS, MEN KRÆVER TILMELDING PÅ VORES HJEMMESIDE: WWW.OHD.DK KRÆVER TILMELDING PÅ VORES HJEMMESIDE: WWW.OHD.DK ELLER PÅ TELEFON 71 70 00 00 HJEMMESIDE: WWW.OHD.DK ELLER PÅ TELEFON 71 70 00 00 ELLER PÅ TELEFON 71 70 00 00 PÅ GENSYN I CHARLOTTENLUND. PÅ GENSYN I CHARLOTTENLUND. PÅ GENSYN I CHARLOTTENLUND.

ANNONCE

MINE BEN VAR HÆ VEDE OG TUNGE

Tove har i de senere år været nødt til at bruge støttestrømper hver dag. –Mine ben føltes tunge og det var anstrengende bare at gå det korte stykke ned i supermarkedet. Nu tager hun Active Legs™ hver dag og har smidt støttestrømperne.

Modelfoto

SMED STØTTESTRØMPERNE! – Mine ankler var hævede, og jeg havde uro i benene. Jeg følte mig tung i hele kroppen, og jeg var ikke glad, så mit ellers gode humør forsvandt stille og roligt. I et ugeblad læste jeg om Active Legs™. Jeg købte en æske og gik i gang. Det er kun én tablet om dagen, så det var nemt at huske. Jeg er så glad for Active Legs tabletterne. Det er som om min gang er blevet mere let, og jeg kommer hurtigt omkring. Jeg har ikke problemer med tunge og trætte ben, så nu har jeg lagt støttestrømperne på hylden.

DERFOR ER ACTIVE LEGS TABLETTEN SÅ GOD! Active Legs™ tabletten hjælper med ligeholde sunde vener i benene. Fransk at opretholde normalfungerende maritim fyrrebark støtter god blodcirkuvener og blodkar. Den unikke komlation og indholdet af vitamin C bidrager bination af bioaktive næringsstoftil den normale dannelse af kollagen og en fer i hver tablet, hjælper med at normal funktion af blodkarrene. undgå følelsen af trætte ben efter længere tids ståen eller sidden. TabForskerne har testet de naturlige planteletten, som er fremstillet i Sverige, forbindelser fra fyrrebark i mere end 200 indeholder en urtekombination af undersøgelser. Især for virkningen ift. at ekstrakt fra fransk maritim fyrreunderstøtte en normal funktion af vener bark, rødvinsblade ekstrakt og sort peber plus og kapillæer. Resultaterne var så utrolige, at de vitamin C. Indholdet af rødvinsblade modvir- blev offentliggjort i førende videnskabelige tidsker trætte og tung ben samt hjælper til at ved- skrifter.

RÅD & VEJLEDNING Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte New Nordic på :

TLF.: 46 33 76 00 FORHANDLES HER Active Legs™ kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på :

Det gode råd gør forskellen www.matas.dk

www.newnordic.dk

Din lokale

helsekost Det gode råd gør forskellen

www.newnordic.dk

Online Store

ORDET ER FRIT

Curlingforældrenes vigtigste højtid Af Liv Mygind

Foto Ulrik Jantzen

i tæller ned. Som var det til juleaften, eller som om min seksårige datter skal sendes ud i rummet, som det første barn i verdenshistorien. Vi tæller ned til første skoledag. En milepæl af de helt store. Jeg skriver i min huskeliste, at jeg skal købe et meget stort flag, og siger til min mand, at jeg håber, hun vil gå med til at få en bestemt skoletaske fra et norsk firma, der har udviklet et bæresystem i samarbejde med fysioterapeuter, og hvor 50 procent af vægten bliver overført til hoften. Jeg har researchet. Den koster godt nok 750 kroner, og det er før, vi har tilkøbt penalhus og gymnastiktaske. Så er vi oppe på næsten 1.300 kroner. Men den her skolestart skal være perfekt. Og tasken har både reflekser, regnslag og en lygte. Vi skal også købe nyt tøj, professionelle farveblyanter, huske at høre Hr. Skægs sang om første skoledag og huske at tage billeder og måske en lille film, hvor hun vifter med et flag. Det vil se sødt ud på Facebook og Instagram. Og jeg er ikke den eneste med det ambitionsniveau. Forældre bruger i gennemsnit 2.130 kroner på udstyr til deres barn, der skal begynde i børnehaveklasse, viser en beregning, Nordea har lavet i 2018. Mit Facebook-feed vrimler også med ambitioner, hvor jeg blandt andet kan læse om: “Magi i madpakken”, “Er dit barn klar til skolestart? – Se her, hvad et barn skal kunne”, og “Sådan hjælper du dit barn til god trivsel i skolen”. Og søger jeg i bibliotekernes database REX, er der de seneste 10 år udkommet 51 bøger, der handler om skolestart. For de godt 58.000 børn, der skal begynde i skole her i august, er første skoledag blevet et udstyrsstykke, men det er også blevet en dag med helt enormt høje forventninger. I dag skal både far og mor følge barnet til første skoledag. Helt ind i klassen. Med flag, nyt tøj, ny skoletaske, velsmurt økologisk GMO-fri madpakke, og det er obligatorisk at tage mindst 100 billeder. Igen må jeg konstatere, at forældre anno 2019 har sat barren utroligt højt for os selv og vores børn. Potentiel skuffelse ligger på lur sammen med de nyspidsede farveblyanter. Jeg får et sug i maven af frygt, da jeg opdager, at jeg er indkaldt til et obligatorisk møde på den højskole, hvor jeg underviser lige præcis d. 13. august. Den dag vores lille solstråle skal tage sit første skridt ind i 0. klasse. Det er utænkeligt, at både min mand og jeg ikke skal med til første skoledag. Det er uden for min forestillingsverden, at hun vil kunne få en god dag uden os begge. Lige indtil jeg kommer i tanke om den historie, Kurt har fortalt mig om sin første skoledag i 1960'erne. “Vi var tre drenge i byen, så da vi skulle begynde i skole, var der ikke nogen grund til, at alle forældrene kørte med. Det er jo noget pyller. Så det blev Oves mor, Else, der skulle cykle med os til første skoledag. Min mor formanede Else om, at nu måtte hun endelig sørge for at frisere mig, inden vi skulle ind til frøkenen.” Tænk sig at kunne uddelegere ansvaret for første skoledag til nabokonen uden dårlig samvittighed. Og så skulle naboen bare have en kam i tasken, så var den hjemme. For mig er det ufatteligt. Men det lyder befriende. Måske er det ikke så afgørende med den taske. Hvis jeg kan få lidt af den afslappethed ind i mit system og være lidt mindre højtidelig og kontrollerende, så er jeg ret sikker på, at Solveig vil få en bedre skolestart.

OM Liv Udover at være mor til to vilde børn og gift med en høj, glad mand er Liv Mygind dårlig til at aflevere biblioteksbøger og god til at parallelparkere. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Blikket ind i ældres liv inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2019.

AUGUST 2019

RÅDGIVNING

Pårørende har ret til at blive inddraget Af Linda Nordahl Jakobsen

ldre Sagen får stadig flere henvendelser fra pårørende, som undrer sig over, at de ikke kan få oplysninger om deres gamle far eller mor, som er flyttet på plejehjem eller som måske er blevet hospitalsindlagt fra plejehjemmet. Rådgiver i Ældre Sagen, Susanne Bækgaard Holm, siger, at mange af de pårørende, der henvender sig, selv har stået for pleje og omsorg af deres ældre far eller mor helt frem til indflytningen i plejeboligen. ”Rigtigt mange undrer sig over, at de pludseligt ikke kan få oplysninger, men i stedet bliver mødt med et ”Vi har tavshedspligt” eller fx bliver bedt om at levere en fuldmagt,” siger Susanne Bækgaard Holm, som nævner flere eksempler på, hvordan pårørende ikke kan få oplysninger om deres nærmeste – selvom de kan have ret til det i konkrete situationer. ”Fx ringede en datter til rådgivningen og fortalte, at hendes svært demensramte far bor på plejehjem og var indlagt på hospital nogle dage, men hun kunne ikke få at vide, hvad der var galt med faren. Plejepersonalet henholdt sig til, at de har tavshedspligt,” fortæller Susanne Bækgaard Holm. Et andet eksempel var en plejehjemsleder, som forlangte, at der skulle foreligge ”et dokument fra en advokat”. Det til trods for at den mentalt friske ældre selv havde oplyst plejehjemslederen om, at de pågældende var hendes nærmeste pårørende.

”Når det drejer sig om social omsorg og pleje i hjemmet eller i en plejebolig, og den ældre er alvorligt mentalt svækket, har pårørende ret til at blive inddraget i tilrettelæggelsen af plejen og omsorgen. De pårørende skal med på råd og lyttes til, fordi de kender den ældre og kan give vigtige oplysninger, som personalet kan bruge, når de tilrettelægger plejen,” forklarer hun.

Tavshedspligten er ikke ubøjelig Susanne Bækgaard Holm siger, at det i givne situationer er lovligt for personalet at udveksle private oplysninger i et begrænset og nødvendigt omfang. Når det fx drejer sig om behandling af en patient, som ikke selv er i stand til at give det fornødne samtykke til behandlingen på sygehus, er det som udgangspunkt de nærmeste pårørende, som skal tage stilling til, om de vil give samtykke til behandlingen. ”Det kræver naturligvis, at sundhedspersonalet giver de nødvendige oplysninger til de pårørende. Der er således situationer, hvor tavshedspligten både skal og kan fraviges på grund af andre væsentlige hensyn. Pårørende skal derfor ikke acceptere en automatisk afvisning som ”Desværre, jeg har tavshedspligt.” Tavshedspligten er ikke en abolut størrelse, og det må være den konkrete situation, som afgør om, tavshedspligten må vige,” siger Susanne Bækgaard Holm.

Dine rådgivere I Ældre Sagens medlemsrådgivning sidder jurister, økonomer, demens- og socialråd givere klar til at svare på dine spørgsmål. Her er billeder af nogle af dem. I næste blad bringer vi navn og titel på de andre rådgivere.

Joan Kelly Socialrådgiver

Jytte Hansen Demens rådgiver

Jytte Søndergaard Koordinator

Käte Larsen Socialrådgiver

Hvem bestemmer indflytning i plejebolig ? Af Linda Nordahl Jakobsen Der hersker misforståelser blandt pårørende om fuldmagter, og hvem der kan beslutte hvad, i de situationer, hvor man som pårørende har et ældre familiemedlem, der fx på grund af stærk demens ikke er i stand til at give samtykke til flytning til plejebolig – eller ikke vil give sit samtykke. ”I den pågældende situation er det alene kommunen eller Familie retshuset (tidligere Statsforvaltningen, red.), som afgør, om flytning uden samtykke kan komme på tale. Der skal bl.a. være tale om, at det ikke længere er muligt at give den nødvendige hjælp i hjemmet. Pårørende kan ikke beslutte, at deres familiemedlem skal flytte i plejebolig,” siger Susanne Bækgaard Holm, rådgiver i Ældre Sagen. Desuden skal Familieretshuset i den givne situation beskikke en værge, hvis opgave alene er at træffe de nødvendige juridiske beslutninger. Fx at tage stilling til tilbud om en konkret plejebolig, at opsige lejemål og at underskrive lejekontrakt mm. En ældre demenssvækket kan som udgangspunkt ikke flytte ind i plejeboligen, før Familieretshuset har truffet afgørelse om værgemål.

Kurt Petersen Socialrådgiver

Margrethe Martensen Jurist

”Men der er måneders ventetid på at få værgemål i Familieretshuset, og det kan være en svær ventetid for både den ældre og de pårørende,” siger Susanne B ækgaard Holm.

Fremtidsfuldmagt Hun peger på, at hvis den ældre har oprettet en fremtidsfuldmagt, kan både den ældre og de pårørende slippe for den månedlange sagsbehandlingstid hos Familieretshuset. ”Man skal være opmærksom på, at fremtidsfuldmagten skal være sat i kraft, og den skal udtrykkeligt have en formulering om, at fremtidsfuldmægtigen har ret til at tage stilling til kommunens beslutning om, at den ældre skal flytte i plejebolig,” forklarer Susanne Bækgaard Holm. Fremtidsfuldmægtigen kan dog kun erstatte en beskikket værge i én konkret situation; nemlig når det drejer sig om en ældre, som fx har en svær demens og ikke selv er i stand til at give samtykke til flytningen – og den ældre ikke modsætter sig flytningen. Hvis den ældre modsætter sig flytningen, skal der beskikkes en værge via Familieretshuset.

Peter Skov Jurist

Stine Nissen Socialrådgiver

Susanne Bækgaard Holm Jurist

Læs mere Du kan læse mere og finde vejledning om fuldmagter, fremtidsfuldmagter og værgemål samt om flytning til plejebolig med og uden informeret samtykke på: aeldresagen.dk/flytninguden-samtykke og aeldresagen.dk/fuldmagt Du kan også finde flere oplysninger i den elektroniske udgave af håndbogen Værd at Vide på aeldresagen.dk/vav

Torsten Lenstrup Jurist

Ulla Jarulf Kjærgaard Jurist

AUGUST 2019

KRYDSORD

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 300 kroner. Alle vindere får direkte besked.

Foto iStockPhoto

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i to artikler her i bladet. God fornøjelse. Redaktionen Æblet Pink Lady blev skabt i 1973 efter en krydsning mellem sorten Lady Williams og hvilken anden sort? AUGUST 2019

VIRKSOMHED

Foto Ulrik Jantzen

Krydsord

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quiz krydsen samt dit navn og adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest 29. august, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

LÆRE

EMBALLAGE

BO TRIST

I RÆKKE

LAG

SPANIEN

Billedhugger Gerda Thune Andersens store helt er en fransk kunstner, der fik sit gennembrud som 82-årig. Hvem? DEL

DYBSINDIG

DYR

RÆNKEFULD

PLACERET

RIST

SKRIVELSE INDBO _

SKOLEBY

VEJ

KUNNET GALOPERE VARME BRAS

SKEPTISK TVIVLSOM

RODET

PUBLICÉR SAMT

KRITIK

OFTE

NEDFÆLDET

HUSDELENE NØDSIGNAL TOILETGREJ

BIORD EPISODEN TRÆNE UDGAVE JOD

VED FORESTILLINGEN

SVOVL PASSÉ ATTER

NÆRE

NORD

MOTION

DIVERSE KARAKTER

EVIGHED GYMNASIAST

SVINDER BJERGSIDE

FLOD TALJE PÅ KANT DAGSORDEN

SMERTE STEDORD OM S

KOMMANDERE

TRIST TO ENS

STILLING

GRÆSK TEGN HOLDT MUND

BIBELSK NAVN

GOLFPLØK

KANT

GIGA URT

UDBRUD

MØBEL

FARVELØS SYGDOM

STRÅLEKRANS

STJERNE

HÆNDTE

RUM

HULRUMMET

LOKALE

VOVEDE

GERMANIUM

TONE UDSTRØ

BIORD TONE GUD

F G L Ø D E S A K B U M S A K A G E

P O O L E N

A R B E J D E

S T I Å R E T I N A D K S

O N U F T E T R O J R V O V E T E J E R E K S E K S A S E L A M E N V R I E G T R Æ R P E R I

I N T E R N A T

S T E N D Y S S E

Æ G T T E R M Æ L Y S I T L D O Æ T I S T N K E R E T G I D Å G E L G A M E N T

R Å

E S K N A R E V L S E E N L S L K O A G B E E R

K A D E S H

R A N E N E

T T E R A O K

O F B E R O A Ø F A V L N Y D E T O G T R N E R D A L E

T E

Løsning på krydsord juni 2019.

100

ANNONCE

botved.dk

Stor sommerkampagne:

15% rabat på udendørs lifte til og med 31.08.19

BLIV BOENDE I DIT EGET HJEM - en stolelift koster langt mindre end at flytte Ring nu på 80 37 37 37 og få et uforpligtende tilbud. Se mere på opadtrappen.dk

10% rabat på alle indendørs lifte* *gælder til og med 30.09.19

Med en stolelift genvinder du bevægelsesfriheden i dit hjem,og løsningen koster mindre, end du regner med. Hos Botved kan du både købe og leje. Få klarhed over økonomien og mulighederne – ring 80 37 37 37 og bestil et gratis og uforpligtende konsulentbesøg.

PIBER KØBES Vil du hjælpe forskningen med at udvikle en ny vaccine mod lungebetændelse? Så kan du deltage i et klinisk forsøg med en ny vaccine mod pneumokok-bakterier.

Samler søger brugte og nye piber og/eller pibesamlinger. Stand underordnet. Torben Lind Mob.: 30707338, Mail: lind@post5.tele.dk

Forsøgets titel: ’Sammenhæng mellem partier af V114 hos raske voksne’ Hvis du kan svare ja til nedenstående, kan du muligvis deltage i forsøget: • Du er minimum 50 år. • Du er i det væsentlige sund og rask. • Du er ikke tidligere vaccineret med en pneumokok-vaccine. • Du har ikke tidligere haft infektion med pneumokok-bakterier. Deltagerne vil blive inddelt i 4 grupper. Tre af grupperne vil blive vaccineret med den nye vaccine og den sidste gruppe med en allerede godkendt pneumokok-vaccine. Forsøget varer ca. 6 måneder og omfatter 2 besøg på forsøgsstedet (samt 2 telefonsamtaler), hvor der blandt andet vil blive foretaget helbredsundersøgelse, indsamlet blodprøver (2 i alt) og vaccination (1 gang). Deltagerne vil skulle udfylde en elektronisk dagbog 14 dage efter vaccinationen til indsamling af potentielle bivirkninger. Eventuelle transportudgifter i forbindelse med besøgene vil blive dækket. Derudover vil I modtage 400 kr. som kompensation for det ubehag, der måtte være forbundet med deltagelsen.

NYT TIL HJEMMEBEHANDLING - STYRK DIT HELBRED MED ILT-OPTIMERING

Dokumenteret effekt på gigt, ledsmerter, søvnproblemer, hjertekar samt diabetes. Kontakt os på: www.care4lifemedico.com Dansk produceret - 3 års garanti + 6 års brugergaranti.

Senior cykel

med elmotor og tre hjul

For yderligere information om forsøget bedes du kontakte en af disse steder: Rigshospitalet Infektionsmedicinsk afd. 8622, opg. 86, 2. sal Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Projektsygeplejeske; Anne Arentoft Bayer og Lene Pors Jensen Mail: Epi-Demus.rigshospitalet@regionh.dk Mandag til fredag kl. 9-14: Tlf. 35 45 77 52 OBS: ferielukket i uge 31 Aalborg Universitetshospital Infektionsmedicinsk afdeling Mølleparkvej 4, 9000 Aalborg Mail: infektionsmedicinsk@rn.dk Mandag til fredag kl. 8-15: Tlf. 97 66 39 00 Hvidovre Hospital Infektionsmedicinsk afd., Afd. 144 Kettegaard Allé 30, 2650 Hvidovre Projektsygeplejerske/Studynurse Dorthe Petersen Mail: dorthe.karin.petersen.01@regionh.dk Mandag til fredag kl. 8-15: Tlf: 21 28 45 75 OBS: ferielukket i uge 30

CCBR Ballerup Byvej 222, 2750 Ballerup Mail: ccbr.ballerup@bioclinica.com mandag til torsdag 8-15 og fredag 8-14: Tlf: 44 70 44 70 Aarhus Universitetshospital Afdelingen for Infektionssygdomme Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N Projektsygeplejerskerne Mail: auh.afdelingq.kf@rm.dk Mandag til fredag kl. 9-15: Tlf. 24 77 79 95 eller 40 45 98 15 OBS: ferielukket i uge 30-32 (ikke tlf.) Odense Universitetshospital Infektionsmedicinsk ambulatorium Q, indg. 90 Kløvervænget 4, stuen, 5000 Odense C Projektsygeplejerskerne E-mail: susan.hansen@rsyd.dk eller bente.ramskover@rsyd.dk Mandag til fredag kl. 8-14: Tlf.: 20 55 40 02 eller 20 55 39 85

Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komite og Lægemiddelstyrelsen

102

Direkte fra dansk samlefabrik.

Fra kun 13.949,- inkl. udstyr og kurv Kontakt os på tlf. 71 99 77 99 Se mere eller bestil online på www.amladcykler.dk

amladcykler.dk

Engløbet 8, 2730 Herlev Tlf: 44 94 16 16

GENOPBYG slidte og syreskadede tænder med plast uden der skal slibes til som ved almindelige kroner.

Værdigt toiletbesøg - hele livet

Din tand står uden beslibning beskyttet under plasten. Ingen risiko for skader på tandnerven. Vi bygger det på, som du har mistet gennem årene, uden at tage mere af dine tænder. Behandlingen er holdbar og kan repareres, hvis du får et hul i tanden eller bider i en sten. Prisen er mellem en 3. del og halvdelen af hvad tandkroner koster. FØR

Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

EFTER

Vi har lavet disse behandlinger i en længere årrække og ved, at de holder. Vi bruger en helt speciel og holdbar tandplast til disse behandlinger. For yderligere information, se vores hjemmeside

www.herlevtandpunkt.dk

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

HAR DU OGSÅ LEDOG MUSKELSMERTER? BLIV SMERTEFRI UDEN MEDICIN! • Fit-plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin. • Ingen bivirkninger. • Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

Er blevet helt afhængig og har altid FIT-plaster på lager, som både min mand og jeg benytter i forhold til ledog muskelsmerter - fantastisk produkt uden medicin. Birgit Kjær

Apotekerne

Bestil prøveplastre på www.fit-plaster.dk/ aktiv

FIT PLASTRE FINDES I FLERE VARIANTER. SE MERE PÅ FIT-PLASTER.DK Prøvepakke indeholder 3 plastre str. 5x15 cm Knæ

Lænd

PRØVEPAKKE • KUN 49 KR.* Bestil en pakke med 3 smertelindrende prøve-plastre, som kan anvendes på alle dele af kroppen, med en samlet effekt op til 360 timer. Bestilling er uden binding. Prøvepakken kan KUN bestilles på “fit-plaster.dk/aktiv” og max. én prøvepakke pr. husstand. *Tilbuddet gælder til og med 31. dec. 2019. Pris er inkl. forsendelse.

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

AUGUST 2019

103

Høreapparatet, der giver dig en helt enestående lydoplevelse Med vores nye premium høreapparat, der er noget ganske særligt, får du en høreoplevelse, der er helt uden sammenligning. Du får en klarere, fyldigere og rigere lyd, uovertrufne streamingmuligheder, adgang til personlig hjælp og tilpasning, uanset hvor du er, samt verdens mest avancerede genopladelige løsning i ét apparat. Helt ned til mindste detalje tilbyder ReSound LiNX Quattro dig en enestående lydoplevelse med mange lag af lyd – så du kan bevare tilliden i livets betydningsfulde øjeblikke. Læs mere om ReSound LiNX Quattro på resound.com

© 2018 GN Hearing A/S. Alle rettigheder forbeholdes. ReSound er et varemærke, der tilhører GN Hearing A/S. Apple, Apple loget, iPhone, iPad og iPod touch er varemærker, der tilhører Apple Inc., registreret i USA og andre lande.

Forny dit køkken ved at udskifte til DANSK-producerede låger, skuffer, bordplader med videre. Alt efter mål – passer til ALLE køkkener

Nye låger efter mål - monteret på 1 dag

Se flere ”før og efter” billeder på okkr.dk

Ring og bestil tid til et GRATIS hjemmebesøg!

Find din lokale OK ekspert på www.okkr.dk eller ring 30 12 13 14

OK Før

Grebsfri låger og skuffer

KØKKENRENOVERING

KØKKEN · BAD · GARDEROBE

Danmarks eneste landsdækkende kæde - Din garanti for tryghed og kvalitet!

104

MAXCOM SIMMobiltelefon Velegnet til ældre og personer med funktionsnedsættelse.

Den mest fleksible bordtelefon på markedet!

Dansk menu. Let at indstille lyd, ringetoner, telefonbog m.m. Store taster og stort display. Du kan sende og modtage SMS. MAXCOM SIM oplades via netadapter, og kan placeres, hvor det passer dig. ”Træk stikket” og tale videre på terrassen, i soveværelset eller i sommerhuset. Slip for dyre telefonregninger Bestilling tlf.: 4619 5100 Mail: info@scantone.dk

kr. 1.195,-

Inkl. moms og GRATIS fragt ved forudbetaling eller via Mobil-Pay

Leverandør af høretekniske hjælpemidler. Se mere på www.scantone.dk

Sprogkurser for seniorer Har du drømt om at blive bedre til spansk eller engelsk? Med EF Sprog i Udlandet har du mulighed for at kombinere rejse med sprog: - Spansk i Malaga - Engelsk i Malta

Som senior får du 10% rabat på kursusprisen

Vi tilbyder sprogkurser af to ugers varighed, hvor der er fokus på at anvende sproget i sociale sammenhænge og muligheden for at komme tættere på den lokale kultur. Du vil have undervisning sammen med jævnaldrende fra andre lande. Du kan vælge at bo hos en lokal værtsfamile eller på et EF kollegium centralt i byen. Vi har kursusopstart i ugerne: 10 / 16 / 20 / 41 / 45

International Language Campuses

19LSP_Ad_174x119_DK_JUN.indd 1

For mere information kontakt os på telefon 33127710 eller skriv på sprogkurser@ef.com. Du kan også læse mere på www.ef-danmark.dk/hub/19/senior-courses/

6/20/19 11:16 AM

AUGUST 2019

105

Storkøbenha vn og Nordsjællan d

Rene Tæpper, Møbler, gardiner og Klinker/Fliser

til alle private! Gælder i denne og næste måned!

plus helt op til

Vi renser/vasker/behandler alle former for tæpper, møbler, gardiner, læder, klinker/fliser mv. i Deres hjem!

27%

Tæpperens/vask • Væg/væg tæpper, ægte tæpper, Kelim, silke og uld. • Funklende rene og tørre på 1-2 timer. • Anvender kun mineraler, rent vand og kulsyre (bobler som i dansk vand). • pH-neutral, fjerner ikke uldens naturlige olier. • Varmeﬁkseret imprægnering - super effektiv

yderligere rabat via Håndværkerordningen!

• Renser alle tæpper og møbler på stedet • Forbløffende renseresultater • Intet besvær med møbelﬂytning • Gardiner skal ikke pilles ned • Anbefales af bl.a. ege tæpper • Sæt Dem tilbage og nyd det

Møbelrens/vask • Alle møbelstoffer kan renses. • pH-neutral, skånsom og samtdig ekstremt effekivt. • Klar til brug efter få timer. • Beskyttende imprægnering. gardinrens • Renses mens de hænger på gardinstangen. • Snavs, støv og tobaksrøg fjernes hurtigt og effektivt. • Garanti mod krymp og krøl.

RiNg Nu!

Behandling af Lædermøbler • Renser og giver læderet sin oprindelige lød og smidighed tilbage. • Forhindrer udtørring og krakelering. • Gør læderet mindre modtageligt for snavs

BYENS ChemDry tlf.

og aftal et gratis og uforpligtende tilbud!

48 14 44 21

Chem-Dry® har mere end 30 års erfaring og er anerkendt i mere end 50 lande. Vi anbefales bl.a. af de største tæppefabrikanter, deriblandt danske Ege Tæpper, og mere end 300 garverier og fabrikanter verden over.

Klinker, fliser og fuger • I køkken-alrum, bryggers, badeværelse, entré etc. • Rens og imprægnering • Flotte rene kilnker og fliser • Slut med kedelige beskidte fuger

BYENS Chem-Dry® er selvstændigt ejet og drevet. Servicerer Region Hovedstaden.

23/08/2018 - løsninger som fungerer

153539_Chem-Dry_halvside.indd 1

NYHED AquaClean Mera Douchetoilet Hygiejne, renhed & velvære ved tryk på en knap

- Skånsom vask & tørring for- og bagtil - Indstil sædehøjde fra min 44 cm/max 56 cm ved monteringen - Integreret afkalkning - Automatisk udskyl - Flere brugerproﬁler

Se mere på www.smarthome.dk eller ring på: 22 47 66 15

106

20% rabat

Stærk, stabil og sikker. Bedre kan den næsten ikke beskrives.

09.15

Dansk produceret

Dansk produceret og med en virkelig god affjedring, samt et helt fantastisk kørelys. Vores nye Fitform udmærker sig ved at have en specielt sikker oprejsningsfunktion, da den følger brugeren hele vejen op. Komfort og tilpasningsmuligheder er i særklasse.

For yderligere information: Ring 70 10 17 55, eller gå ind på www.medema.dk

ANNONCE

Inviter familien på weekendophold F.eks

POOLHUS TIL 18 PERSONER Fredag - søndag fra

I et luksussommerhus med: • Op til 12 soveværelser • Swimmingpool

kr. 5.600

(Prisen er ekskl. forbrug og evt. rengøring)

• Spabad • Aktivitetsrum med bl.a. billard, dart, bordfodbold og bordtennis • God plads og underholdning for hele familien Overvejer I at samle hele familien til f.eks. et weekendophold, er et luksushus det oplagte valg. Husene udlejes på weekendbasis fra november til marts, men der kan også være muligheder for at bestille weekendophold i de øvrige forårs- og efterårsmåneder. Kontakt os og hør nærmere på telefon 8725 7165 eller se det store udvalg af huse på www.luksushuse.dk/aeldresagen

Luksushuse.dk · Livøvej 2A · 8800 Viborg · Tlf. 87 25 71 65 · info@luksushuse.dk

Bestil en brochure

SENSOMMER I ITALIEN – med sjæl og substans

ET SYDITALIENSK EVENTYR

AMALFI A LA CARTE

– RUNDREJSE I APULIEN

et autentiske og eventyrlige Syditalien er en velbevaret hemmelighed, som endnu ikke er indtaget af masseturismen. Du kommer rundt i støvlehælens region Apulien (Puglia), hvor vingårdsbesøg, barokbyen Lecce samt Alberobello, med de sjove paddehattehuse (trulli), er på programmet. Mød danske Katrine, indehaver af en lille trulli-B&B, der fortæller om livet som syditaliener. Den verdenskendte huleby Matera besøger du også.

PRISEN INKLUDERER • Direkte fly København-Napoli t/r • Syv nt. på Bed & Breakfast samt hotel • Morgenmad, en frokost og fire middage • Udflugter og transport if. program • Dansktalende rejseleder

– HOTEL PÅ STRANDPROMENADEN

o midt på den enestående Amalfikyst og vælg selv dine udflugtsdage, så du samtidig har god tid til at nyde den betagende kyst. I Pompeji giver vores rejseleder naturligvis en guidet rundvisning, mens vulkanen Vesuv, Paestum, Citronstien, øen Capri og en sejltur langs kysten også er mulige udflugtsmål. Oplev en aften på et landsted i bjergene, hvor ægteparret Rafaella og Guiseppe serverer hjemmelavede lokale egnsretter.

PRISEN INKLUDERER • Direkte fly København-Napoli t/r • Syv nt. på 3 eller 4 hotel i Maiori • Morgenmad • Byvandring i Maiori • Transport til og fra lufthavn • Dansktalende rejseleder 8 DAGE - PRISER FRA KR. 6.495

8 DAGE - PRISER FRA KR. 10.495 AFREJSE KBH: 21/9, 28/9, 5/10 & 12/10

AFREJSE KBH: 31/8, 7/9, 14/9, 21/9, 28/9, 5/10 & 12/10* * Annoncerede frapris kr. 6.495

BESTIL ONLINE ELLER RING PÅ 88 33 62 46 WWW.KULTURREJSER-EUROPA.DK