3 minute read
Fælles fællesspisninger
HUN GØR FÆLLESSPISNINGER fælles
Når Kirsten engagerer sig i frivilligt arbejde, er målet altid at få alle med. Det har gjort fællesspisninger i Egtved til en anerkendt succes.
Før i tiden var Kirsten Lund Pedersen leder af et plejehjem, og i dag er hun formand for Ældre Sagen i Egtved, men hendes arbejdsstil har ikke ændret sig synderligt, selvom hun nu kan bestemme over sin egen tid. Hun synes nemlig, den vigtigste opgave er, at alle – særligt de svageste – bliver set og hjulpet. Det kommer også til udtryk, når der arrangeres fællesspisning i Egtved to gange om året i forbindelse med Danmark Spiser Sammen: ”I begyndelsen var der en del, der tilmeldte sig, som hverken var alene eller ensomme. De kunne selv. Så meget, at det var lige før, de beslaglagde bordet for at hygge sig med en billig søndagsmiddag. Det har ændret sig. Vi har opdraget folk til at forstå, at det ikke bare handler om at hygge sig inden for Egtveds bygrænse. Det handler om, at vi får øje på dem, der har brug for os.”
Det er en kulturændring, som har haft medvind, for deltagerne har taget tankegangen til sig med åbne arme og forsøger nu at bidrage til et større fællesskab, end det de har med dem, de allerede kender. Samarbejde med andre foreninger, bl.a. Hjerteforeningen, Røde Kors og pensionistforeningen, har også fået nye deltagere med om bordet. Af Charlotte Kjærholm Fotograf Tor Birk
Sig det videre Kirsten holder hele tiden øje med, om nogen i Egtved ”mangler noget”, som hun siger. Det samme ansporer hun andre til, når de ses til arrangementer i Ældre Sagen.
”Den indstilling har spredt sig som ringe i vandet. Jeg har opfordret alle til at tænke over, om de kender nogle, der har brug for at være med til fællesspisninger. Nogle, der virker lidt sølle, ser anderledes ud end flertallet eller på anden måde skiller sig ud, og dem inviterer vi ind til fællesspisningerne. Det er noget, der har udviklet sig stille og roligt, ingen store armbevægelser,” siger hun.
Armsving eller ej – det har givet gevinst. Gennem de år, hvor Kirsten har stået for fællesspisningerne, er nye ansigter fra områderne omkring Egtved begyndt at dukke op, også selvom busserne ikke kører særlig tit og slet ikke i weekenden og på helligdagene.
Lattermildt nærvær Der plejer at komme mellem 60 og 80 deltagere til fællesspisningen. Frivillige mødes kl. 10.00, drikker en tår kaffe og finder ud af, hvordan bordene skal stå denne dag.
”Os frivillige til fællesspisningen kender efterhånden hinanden så godt, at den gode stemning er på plads fra start. Der er to mænd, som har til opgave at skænke vin, og de kører rundt med et lille rullebord og laver så meget pjat, at det er en ren fornøjelse. Man skal klinge meget højt på glasset, hvis man vil have ørenlyd, når gæsterne er kommet,” siger Kirsten.
Selvom latter fylder rummet, når fællesspisningerne begynder, handler det om at lytte til den enkelte, som måske ikke altid tager ordet selv, under middagen.
”Frivillige skal være kendte ansigter. Det er vigtigt bare at være til stede. Vi behøver ikke rende rundt og se effektive ud. Det er vores ro og nærvær, der er afgørende,” forklarer hun.
Det er som bekendt erfaringerne som plejehjemsleder, hun trækker på. Også dengang havde hun en ukuelig tro på nærvær og så, hvilken forskel det gjorde.
Indflydelse giver livsmod Kirsten fortæller, at hun engang var med til at lukke et plejehjem, hvor man regnede med, at 10 % af beboerne ikke ville være i live, når det nye plejehjem stod klar, men Kirsten så noget andet ske: ”Jeg ser folk live op, hvis vi tror på dem. Vi vendte dengang bøtten ved at give beboerne medindflydelse,” fortæller hun. Og samme taktik bruger hun som formand for Ældre Sagens lokalafdeling i Egtved: ”Ved fællesspisningerne prøver vi at huske gengangerne, så de føler sig mødt, set og hørt. De skal opleve, at andre interesserer sig for dem. Det gør afspisningen i sig selv jo ikke,” siger hun.
Sådan får I nye deltagere til fællesspisning
• Hav antennerne ude, og bed alle være opmærksomme på, om de kender nogle der kunne have gavn af fællesspisning. Samarbejd gerne med nogle, der kender dem, som har brug for hjælp. • Tænk over, hvordan I sidder. I Egtved gik vi fra langbord til mindre borde med plads til otte. Der er en vært ved hvert bord, som sørger for, at snakken går, og at alle er med.
• Tænk på den gode stemning. Brug underholdning som sang, musik og gode historier. Engager gerne de spisende ved at være gode værter.