Annettes klumme

Lad os være lidt mere som Peter Pedal

Af Annette Guildal, frivillig på Frederiksberg og fast frivilligskribent i Aktiv

Jeg oplevede noget pudsigt i begyndelsen af året til et arrangement for frivillige, hvor stolene af pladsnød måtte placeres langs væggene. De inviterede sad så ved siden af hinanden i en rundkreds og lignede en danseskole fra 50’erne. For mig så det ud, som om de ventede på at blive budt op. Ikke bogstaveligt, men alligevel. Alle havde den samme baggrund for at være der, nemlig en frivilligrolle i Ældre Sagen, så det burde – trods den lidt akavede placering – have været muligt at vende sig til højre eller venstre og spørge: Hvad er du så frivillig som? Men der var stille, som i ret stille. Heldigvis gik det over, som arrangementet skred frem, men det fik mig til at tænke på den underlige reserverethed, den manglende nysgerrighed, danskere generelt har i sociale sammenhænge. Der skal en helt speciel mentalitet til at gå ind i en bus, se ud over rækkerne, hvor én person konsekvent sidder alene på to sæder, og ligefrem føle sig heldig, hvis man også kan komme til at trone alene. Det er noget kulturelt, tror jeg. Send en amerikaner ind i samme bus, og han vil straks sætte sig ved siden af en anden og snakke løs. Nu er det selvfølgelig ikke voldsomt nødvendigt at have et særligt fællesskab for at køre med bus, men holdningen, kulturen om I vil, findes i andre sammenhænge. Der er fx de sidste 5-10 år kommet mange fælles spisearrangementer. Danmark Spiser Sammen er et af dem. Selv dér kan det ske, at personer, som dog har taget initiativ til at deltage, glemmer nysgerrigheden derhjemme. Det mener jeg, i høj grad er generationsbestemt. Unge i dag synes at besidde en meget større nysgerrighed og er mere vant til at være udadvendte (når de ellers har øjnene væk fra mobilen og opdager den virkelige verden omkring dem). Mange af os kan sikkert huske børnebøgerne om Peder Pedal, den lille nysgerrige abe, der på engelsk hedder Curious George. At være nysgerrig er en positiv egenskab, synes jeg, det viser interesse og engagement. Der er næppe nogen, som vil beskylde undertegnede for at være stille i sociale sammenhænge, men de seniorer, som af forskellige grunde er en smule tavse, burde måske gribe sig selv i nakken og – om end ikke andet – forberede nogle spørgsmål hjemmefra, så der kan komme lidt gang i snakken. De fleste mennesker vil jo gerne være i et fællesskab, hvor stemningen er god, og snakken går. Der skal lidt overskud til at bidrage og deltage i sociale fællesskaber, men når man først er der, kan lidt nysgerrighed og udadvendthed gøre en kæmpe forskel. Måske skulle vi alle finde vores indre Peter Pedal frem og dermed få større del i det gode fællesskab.

Klummen er udtryk for skribentens holdninger.

Æresbeviser tildeles en frivillig, der har ydet en særlig indsats som medlem af lokalafdelingen eller ved på anden vis at have ydet en betydningsfuld indsats.

BODIL MÖKER Aabenraa Gives for en helt ekstraordinær og pligtopfyldende indsats for Ældre Sagen. Hun har med stor entusiasme deltaget i alle aktiviteter og i det frivillige arbejde, som er så vigtigt for Ældre Sagen, blandt andet som bestyrelsesmedlem gennem to år, som besøgsven gennem 10 år og for altid at være klar med en hjælpende hånd.

ILSE ROSGAARD Aabenraa Gives for en helt ekstraordinær indsats for Ældre Sagen. For gennem to år at være aktivt lokalbestyrelsesmedlem og for at have været børnehaveven i tre år. Ilse Rosgaard har været en særdeles god aktivleder for børnehavevenner i 1 år og er altid en hjælpende hånd i lokalafdelingen.

HANS KJÆR CHRISTENSEN Hinnerup Gives for en helt ekstraordinær indsats for Ældre Sagen til Hans Kjær Christensen både som medlem og for 10 år som formand. Lokalforeningen er ledet fremragende gennem tiden og har nu et medlemstal på 2000. På samme tid er aktiviteter og arrangementer steget kraftigt på grund af personligt lederskab. En indsats ud over, hvad man kunne forvente.

WINNI RINGTVED HANSEN Hinnerup Gives for en helt ekstraordinær og en altid pligtopfyldende indsats for Ældre Sagen som medstifter af lokalafdelingen i 1994 og som kasserer og bestyrelsesmedlem. Winnie Ringtved Hansen har med stor entusiasme deltaget i alle aktiviteter og det frivillige arbejde, som er så vigtigt for Ældre Sagen.

ORLA ANDERSEN Herlev Gives for en helt ekstraordinær og altid pligtopfyldende indsats for Ældre Sagen. Orla Andersen har med stor entusiasme deltaget i alle aktiviteter og det frivillige arbejde, som er så vigtigt for Ældre Sagen, blandt andet som medlem af lokalbestyrelsen i Herlev fra 2003 og som næstformand siden 2006. For altid at være utrolig aktiv og stå for mange arrangementer, fx middage for frivillige, Herlev festuge, diverse fester og for din store interesse for ældrepolitikken.

Kreative værker i træ

Alle 12 drejebænke i træværkstedet på Nyborg Husflidsskole er optaget hver mandag formiddag fra september til maj. Her mødes 14 mænd og kvinder mellem 60 og 80 år for at arbejde med og dreje ting i træ. Finn Ammentorp fra Ældre Sagen Nyborg-Ullerslev er tovholder for aktiviteten, der kører på 2. sæson. Sammen med to andre frivillige, der også er dygtige til træarbejde, går Finn rundt og hjælper og giver gode råd til de opgaver, deltagerne er i gang med.

”For to år siden var vi så heldige at få mulighed for at benytte træ og snedkerværkstedet på Husflidsskolen, hvilket betød at vi kunne udbyde denne nye aktivitet,” fortæller Finn. Lokalafdelingen har søgt og fået midler fra Albani Fonden til indkøb af to elektri

NYBORG-ULLERSLEV

ske drejebænke, så det er fine og professionelle maskiner, der står i værkstedet. Alle nytilkomne får oplæring, inden de går i gang. Deltagerne, hvoraf de fleste har været med siden begyndelsen, drejer fx træskåle eller dyr, bl.a. er træfugle populære. Nogle laver kuglepenne, og en er i gang med en fin dåbsgave i træ. ”Deltagerne er glade for at komme, og jeg er også meget tilfreds med, hvordan det går,” siger Finn, inden han skynder sig tilbage til værkstedet for at hjælpe en deltager, der er ved at lægge sidste hånd på sit værk.

Her får udlændinge styr på danske gloser

Når en udenlandsk sprogstuderende i Farum vil være bedre til dansk, kan lokalafdelingen i Farum hjælpe. Her har Jytte Tulinius Mouritzen i et års tid formidlet kontakt mellem ældre værter og yngre sprogvenner, der vil have sprogknuderne løsnet. Inspirationen kommer fra 'Elderlearn', som netop går ud på at matche en sprogstuderende med en ældre. Der ligger et stort forarbejde, inden de to generationer mødes første gang – Jytte interviewer alle, både sprogvenner og -værter. Hun spørger bl.a. til forventninger, interesser, kultur og baggrund for at kunne lave det bedst mulige match. Jytte fortæller: ”Ved det første møde er jeg med og introducerer de to for hinanden. Mødet foregår som regel på biblioteket, der ligger centralt i byen. Hvis begge siger ja til at mødes igen, er det på egen hånd. De aftaler selv tid og sted, og hvor ofte de skal mødes. Nogle tager på ture sammen, andre mødes hjemme hos hinanden.” Efter en måned følger Jytte op.

Samarbejdet mellem sprogvennerne i Farum, der kommer fra bl.a. Sri Lanka, Polen og Estland og deres danske sprogværter – 12 personer i alt – går forrygende.

”De yngres ordforråd bliver større og større, og begge generationer får meget ud af samarbejdet og samværet. Det er rart at se, at det lykkes”, slutter Jytte.

FARUM

Nye mentorer viser vejen

For et år siden fik lokalafdelingen i Horsens en henvendelse fra kommunen. Den drejede sig om et samarbejde om en mentorordning for yngre, der har brug for støtte fra en erfaren ældre til at komme ind på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse.

”Kommunen (Jobcenteret) finder den, der har brug for en mentor, så vi finder mentoren og laver aftaler, så alle parter kan mødes,” forklarer Johannes Jakobsen, der er formand i lokalafdelingen. På mødet taler de om, hvad der er behov for, og hvad mentoren kan hjælpe med. Hvis begge siger ja, når de bliver kontaktet et par dage senere, får de hinandens telefonnumre. Det er kutyme, at den frivillige tager den første kontakt. ”Vores mentorer hjælper den yngre med støtte i hverdagen. Det kan fx være en, der har et socialt behov, er ensom eller er kommet uden for det 'almindelige' samfund og skal hjælpes tilbage på rette spor, dvs. i uddannelse eller job,” siger Johannes.

HORSENS

For at komme i betragtning til en mentor, skal den yngre opfylde to krav: Vedkommende må ikke være afhængig af stoffer eller alkohol. For at samarbejdet skal blive en succes, er det vigtigt med god kemi, hyppig kontakt, og der skal følges op. Der er ikke så mange mentorer endnu, men om et par uger skal Johannes mødes med en frivillig, der er interesseret i at vide mere om, hvad det indebærer at være mentor.

Kære Har du nogensinde tænkt på, at du kunne blive besøgs ven sammen med mig og de andre besøgs - venner i Ældre Sagen? Jeg ved, at du har en fuld kalender og masser af ind - hold i dit liv. Men netop derfor tror jeg, at det her med at være besøgsven kunne være noget for dig. Du får en besøgsvært, der har et langt liv af erfarin - ger og oplevelser at øse af, og som savner selskab. En frivillig leder hjælper med, at I finder hinanden. Du bruger den tid, du har lyst til at sætte af. Og det giver gode historier, glæde og nye horisonter. Livet er fuldt af muligheder – grib denne. Vi, der deler ud af os selv og vores tid, får så meget igen.

Kærlig hilsen Jeg har nummeret til Ældre Sagens lokale afdeling, hvis du vil høre mere – eller snak med mig.

2019.06.40.197.1

www.aeldresagen.dk/blivbesøgsven

HUSK PORTO

KLIP UD OG SEND Kender du en, der vil være en god besøgsven?

Lilly og Sofie faldt fra begyndelsen godt i hak. I dag, 22 år senere, er de blevet så gode venner, at ingen rigtig ved, hvem der er besøgsven for hvem.

”Jeg siger aldrig til børnene, at min besøgsven kommer. Jeg siger, at Sofie, hun kommer i dag.” Lilly, besøgsvært ”Jeg siger nogle gange, det er mig, der har en besøgsven, og ikke Lilly.” Sofie, besøgsven

AKTIV