Spraglede, stærke damer

VORES ER STÆRKT & SPRAGLET FÆLLESSKAB KVINDE

“H vem har bagt boller,” spørger Lene. Der er fællesbrunch i Café Nora. “Det har jeg,” svarer Fatma og opridser ingredienserne. Malika fortæller fra den anden side af det aflange bord, at hun har rugbrød med. “Det er nemlig sundest”. Hun mener det tydeligvis ikke så alvorligt, som det umiddelbart lyder, for kvinderne griner og tager for sig. Deres aldre og nationaliteter spænder vidt. De fleste, der kommer i caféen, har levet deres ungdomsår i et andet land, og selv med et veltrænet sprogøre kan det være svært at følge med i de mange samtaler på tværs af bordet, der altid vender tilbage til dansk. Det er fællessproget her.

Humor, humor og kærlighed Grete Busck har været frivillig i Café Nora i halvandet år. Det var hendes nu afdøde mand, som efter et møde i lokalafdelingens bestyrelse kom hjem og fortalte hende om Café Nora. Grete glæder sig over muligheden for at møde kvinder fra så forskellige steder i verden: ”Vi har alle sammen en historie, og som frivillige kan vi bidrage med at styrke kvinderne i sprog og kultur,” siger hun.

Da Lene Larsen hørte om Cafè Nora for et år siden, meldte hun sig straks som frivillig. Hun nikker genkendende til, hvad Grete siger og tilføjer:

“Vi har et godt sammenhold her. Vi kan snakke om, hvordan vi hver især har det, og det giver meget at møde andre, som har en positiv indstilling til mennesker.”

“Men der er emner, vi ikke taler om, fx politik og religion, fordi det er en privat sag,” fortsætter Lene.

Jolanta Maurin sidder over for Lene. Hun blander sig kækt: “Det gør I! I taler ofte om politik og religion.” Kommentaren rejser en latter hos hele selskabet. Jolanta har været frivillig en gang om ugen siden sommer.

"Jeg kommer oprindeligt fra Polen og har erfaring fra den tid, hvor jeg skulle integreres. Det var derfor, jeg meldte mig som frivillig. Jeg føler, jeg har noget, jeg kan give videre,” siger Jolanta, inden hun rejser sig fra bordet. Hun skal videre sammen med nogle af de andre kvinder til zumba.

På Nørrebro i Mjølnerparken ligger Café Nora. Området har et dårligt ry, som caféens frivillige trodser sammen med de kvinder, der vender tilbage gang på gang.

Idet de forlader caféen, kommer Kwastan ind ad døren. De andre kvinder spørger, hvorfor hun kommer så sent. “Jeg har været i træningscentret,” skynder Kwastan sig at svare.

Hun er mor til tre og i praktik ved en køreskole. Café Nora vender hun tilbage til igen og igen, når hun har tiden. Også selvom hun ikke længere bor i Mjølnerparken.

“Mine børn er teenagere, og min ældste har netop fået sin studenterhue og starter på universitetet. Så jeg har mere tid til mig selv og holder meget af at komme her og drikke kaffe med de andre kvinder. Det er afslappende,” siger Kwastan.

Café Nora er et led i Københavns Kommunes helhedsplan for Mjølnerparken, der har været præget af sociale udfordringer. Caféen er sat i verden for at fremme trivsel, uddannelse og beskæftigelse. I knap ni år har den været socialt samlingspunkt for kvinder i området – en slags videnscafé med fokus på emner, der har en relation til det at være kvinde i Danmark. For halvandet år siden overtog Ældre Sagens lokalafdeling på Østerbro frivilligindsatsen fra Dansk Flygtningehjælp. Fra mandag til torsdag bidrager frivillige til aktiviteter, der fremmer sprog- og kulturforståelse, fx danskundervisning og hjælp til lange, kringlede sætninger i kommunale breve.

Frivillig mærkede fællesskabet Grete spørger, om fjernsynet fungerer. Folketingets åbning er nemlig startet, og alle er nysgerrige på statsministerens åbningstale.

“De er stadig til gudstjeneste i Christiansborg Slotskirke,” siger Lene. Grete tager over, da hun kigger på sin telefon. “Jeg skal hilse jer alle fra Birgit. Hun er syg, men kommer næste gang.” Grete læser højt fra en sms, hun har fået fra Birgit, som også er frivillig.

Atmosfæren er præget af samhørighed. Sorg, kærlighed, jobansøgninger og travle børnebørn fylder. De svære følelser er ingen undtagelse. Det oplevede Grete også selv, da hun mistede sin mand for knap et år siden:

“Jeg glemmer ikke, hvordan alle i caféen omfavnede mig. Jeg fik så meget medfølelse og omsorg, at det var med til at give mig min livsglæde tilbage efter min mands død. Der er flere af kvinderne, som har oplevet at miste en, de elskede. De vidste helt præcist, hvordan det føltes for mig.”

Fælles om Noras fremtid Lene har garn og strikkepinde med. Kvinderne er nemlig begyndt at strikke til det årlige loppemarked i Osramhuset, et aktivt medborgerhus på Nørrebro.

“Det er så hyggeligt at være fælles om forberedelserne, og der er en fantastisk stemning på dagen,” siger Grete og spørger, om der mon også er køkkenfaciliteter i år, så de kan bage æbleskiver, nu hvor loppemarkedet afholdes i december. Samar Subhi er svar skyldig. Hun er boligsocialrådgiver i Café Nora og står til rådighed i caféen med rådgivning. Samar bor selv i Mjølnerparken og har fingeren på pulsen, når det gælder kvindernes trivsel og udvikling.

“Har du fået den præcise dato i december,” spørger Lene. Samar forsikrer, at hun nok skal følge op på det hele. Der er mange spørgsmål, og der er tydeligvis forventninger til arrangementet. Alle har en mening om, hvad der skal laves, og sådan er det med alt her i caféen. Beslutninger tages i fællesskab, siger Samar.

“Vi gør meget ud af at kommunikere, fordi alle er ansvarlige for, at dette sted er godt og rart for alle. Frivillige såvel som brugere. De har jo fået et tæt bånd, og de bruger hinanden på forskellig vis. På den måde opstår venskaber på tværs af vores forskelligheder,” siger Samar.